Bestyrelsens kompetence eksempelklausuler

Bestyrelsens kompetence. 13.1 Bestyrelsen forestår DBUs overordnede ledelse under ansvar over for repræsentantskabet og fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsens kompetence. Stk. 1. Bestyrelsen påser, at institutionens administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyn til institutionens formål, og de love og regler der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift.
Bestyrelsens kompetence. Stk. 1 Bestyrelsen er foreningens øverste myndighed mellem generalforsamlingerne dog begrænset af den kompetence, der er lagt ud til eventuelle OK-klubbestyrelser jf. deres kommissorier.
Bestyrelsens kompetence. 1. Bestyrelsen råder over klubbens midler i klubbens interesse. Bestyrelsen råder over klubbens midler i klubbens interesse. Kassereren har adgang til Klubben for Sort Spids' konto. Ved frafald overgår fuldmagten til formanden indtil en ny kasserer indgår i bestyrelsen.
Bestyrelsens kompetence. 14.1. Bestyrelsen har den daglige ledelse af klubben og træffer med bindende virkning beslutning i klubbens anliggender.
Bestyrelsens kompetence. Stk. 1. Bestyrelsen påser, at institutionens administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyn til institutionens formål, og de love og regler der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift. Stk. 2. Indgåelse og ophævelse af aftaler, der rækker ud over institutionens daglige ledelse og drift, kræver bestyrelsens tilslutning. Stk. 3. Indgåelse og ophævelse af aftalen mellem institutionen og Fanø Kommune samt indgåelse og ophævelse af aftaler, som berører institutionens kapital, kræver tilslutning af 4/5 af bestyrelsen. Stk. 4. Bestyrelsen kan fastlægge de nærmere regler for institutionens drift ved aftale mellem bestyrelsen og Kommune, jf. lov om social service § 9. Stk. 5. Til beslutning vedrørende institutionens egenkapital og formueforhold kræves 4/5 flertal blandt samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsens kompetence stk. 1. Bestyrelsen varetager foreningens kulturpolitiske, faglige og økonomiske interesser og har ansvaret for driften af foreningen. Udvalgene kan nedsættes med mindst en repræsentant fra hver af foreningens faglige grupper. Repræsentanterne til udvalgene indstilles af de faglige grupper.
Bestyrelsens kompetence. Bestyrelsen er arbejdsgiver for institutionens leder/ledelse og øvrige ansatte og træffer bl.a. beslutning om følgende: • Placering af åbningstiden, inden for de af kommunen godkendte rammer • Overførsel af midler mellem årene under visse betingelser • Personalesammensætningen inden for budgetrammen og inden for en pædagogisk ansvarlighed. • Beslutningen om at fravælge et sundt frokostmåltid.
Bestyrelsens kompetence. 6.1. Under bestyrelsens kompetence henhører bl.a., men ikke udtømmende:

Related to Bestyrelsens kompetence

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer.

  • Kompetenceudvikling Kvalifikationer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges. Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og vide- reuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand gennem det daglige arbejde og baseret på et samspil mellem teori og praksis. Job- og kompetence- udvikling relaterer sig til både medarbejdernes nuværende og fremtidige ar- bejdsliv. Kompetenceudviklingen kan tage sigte på udvikling og vedligeholdelse af så- vel specifikke kompetencer som på mere almene kvalifikationer og personlig udvikling. Kompetenceudviklingen bør ske ved brug af et varieret udbud og metoder, herunder interne/eksterne kursus- og uddannelsesaktiviteter og gen- nem læring i jobbet, f.eks. via sidemandsoplæring, supervision, jobbytte/- ro- tation og faglige netværk. Som led i den årlige medarbejderudviklingssamtale udarbejdes en skriftlig ud- viklingsplan, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompeten- ceudvikling og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene. Det anbefales, at der afholdes en medarbejderudviklingssamtale umiddelbart efter en medarbejders tilbagevenden til arbejdspladsen efter længere tids fra- vær f.eks. i forbindelse med barsel. Der kan som hjælp til at udmønte institutionernes kompetencestrategi udar- bejdes udviklingsplaner for afdelinger, teams, medarbejdergrupper eller lig- nende. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gen- nemføres, således at ledelsen sikrer rammer og betingelser for kompetenceud- vikling, og medarbejderen arbejder på at nå de beskrevne mål i udviklingspla- nen. Uddannelse og anden uddannelsesaktivitet gennemføres normalt i arbejdsti- den. Omkostninger, der følger af deltagelse i uddannelse, afholdes af arbejds- giveren. Samarbejdsudvalget (SU/MIO) skal med udgangspunkt i en vurdering af ar- bejdspladsens strategiske mål og behov for strategisk kompetenceudvikling

  • Kompetence Bestemmelserne i denne paragraf kan ikke fraviges.

  • Bestyrelsen 10. 1. Til at varetage den daglige ledelse af foreningen og til udførelse af generalforsamlingens beslutninger, vælger generalforsamlingen en bestyrelse.

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Bestyrelse (26.1) Generalforsamlingen vælger en bestyrelse til at varetage den daglige ledelse af foreningen og udføre generalforsamlingens beslutninger.

  • Anmeldelse af skade Anmeldelse af sygdom/skade skal altid ske i forsikrings- tiden. Du skal ved anmeldelse af skade altid informere os om, hvis du ikke længere er ansat i virksomheden. Den hurtigste måde at anmelde en skade er ved at anmelde den online via vores hjemmeside ds-sundhed. dk. Anmeldte skader behandles hurtigt og i de fleste tilfælde dag til dag. Anmeldelse kan også ske telefonisk. Hvis du har spørgsmål til din forsikring, eller hvis din henvendelse drejer sig om en eksisterende sag, kan du kontakte sundhedsteamet alle hverdage på telefon 70206121 eller på e-mailadressen: xxxxxxxxxxxx@xx-xxxxxxx.xx. Hvis din anmeldelse vedrører akut krisehjælp, kan du kontakte sundhedsteamet telefonisk hele døgnet på telefon 70206121. Ringer du uden for vores åbningstid, vil du via hovednummeret blive omstillet til vores akutte vagttelefon. Du skal altid informere vagthavende om, at du er forsikret hos Dansk Sundhedssikring.

  • Afskedigelse af tillidsrepræsentant En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsa- ger, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på i alt 5 måneder. Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har vedkom- mende dog krav på 6 måneders varsel. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til denne bestemmelse.

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 2, og stk. 4, for at gøre brug af en anden databehandler (en underdatabehandler).