Bilæggelse af tvister eksempelklausuler

Bilæggelse af tvister. 1. Parterne bestræber sig på at bilægge enhver tvist om anvendelsen eller fortolkningen af denne aftale gennem tidlige høringer.
Bilæggelse af tvister. Hvis der i forbindelse med den i artikel 34 og 35 fastsatte kontrolprocedure opstår tvister, der ikke kan bilægges, mellem de toldmyndigheder, der anmoder om kontrol, og de toldmyndigheder, der er ansvarlige for kontrollens gennemførelse, eller hvis der opstår tvister om fortolkningen af denne protokol, forelægges disse for Det Særlige Udvalg for Toldsamarbejde og Oprindelsesregler. Under alle omstændigheder bilægges tvister mellem importøren og indførselslandets toldmyndigheder i henhold til indførselslandets lovgivning.
Bilæggelse af tvister. Tvister om forståelsen eller anvendelsen af denne aftale skal søges bilagt ved konsultationer mellem de to landes myndigheder. Enhver tvist, som ikke kan bilægges på denne måde eller på nogen anden måde, som de to parter måtte blive enige om, skal på anmodning fra en af parterne forelægges en voldgiftsdomstol sammensat på ad hoc-grundlag som følger: Hver part skal udpege en voldgiftsdommer, og de to voldgiftsdommere, som er udpeget på denne måde, skal vælge en tredje dommer, som skal være formand. Formanden må ikke være borger i eller have sin faste bopæl i Danmark eller Norge. Såfremt en af parterne ikke har udnævnt en voldgiftsdommer inden tre måneder efter, at parten er blevet anmodet om det, kan hver af parterne bede præsidenten for Den Internationale Domstol om at udpege en voldgiftsdommer. Den samme fremgangsmåde finder anvendelse, såfremt den tredje voldgiftsdommer ikke er valgt senest én måned efter, at den anden voldgiftsdommer er udpeget. Domstolen fastsætter selv sine processuelle regler bortset fra, at alle domstolens afgørelser skal træffes ved stemmeflertal, såfremt der ikke opnås enighed. Voldgiftsdomstolens afgørelser skal være bindende for parterne.
Bilæggelse af tvister. 1. Tvister mellem de kontraherende parter om fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale eller spørgsmål, der berører forholdet mellem de kontraherende parter, som ikke kan løses i mindelighed, forelægges, på anmodning af en af de kontraherende parter, til endelig afgørelse for en voldgiftsret bestående af tre voldgiftsmænd. Hver kontraherende part udpeger en voldgiftsmand. De to således udpegede voldgiftsmænd vælger en tredje, som skal være formand for voldgiftsretten.
Bilæggelse af tvister. Parterne konsulterer hinanden i tilfælde af tvister om fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale. Protokollen, bilaget og tillæggene dertil samt brevvekslingen, der ledsager denne aftale, udgør en integrerende del af denne aftale og er også omfattet af disse afsluttende bestemmelser.
Bilæggelse af tvister. Uden at det berører artikel 31, løses enhver tvist om fortolkning eller anvendelse af denne aftale ved konsultationer i det blandede udvalg. Hvis en tvist ikke er løst inden for tre måneder fra datoen for henvisningen til det blandede udvalg, iværksættes den voldgiftsprocedure, der er fastsat i bilag I. Bilag Bilagene til denne aftale udgør en integrerende del af aftalen.
Bilæggelse af tvister. Hvis der opstår uoverensstemmelser vedrørende en rammeaftale eller forretninger omfattet af denne (bortset fra uenigheder vedrørende finansiel sikkerhedsstillelse), skal den part, som vil gøre indsigelse, uden unødigt ophold give den anden part meddelelse herom. Den part, der vil fremsætte indsigelse, skal skriftligt angive baggrunden for sit krav, og redegøre nærmere for indsigelsen. Parterne skal herefter loyalt drøfte spørgsmålet og forsøge at nå til en kommercielt set rimelig løsning inden for rimelig tid. Parterne forpligter sig således til loyalt at medvirke til at løse eventuelle uoverensstemmelser relateret til en rammeaftale og forretninger indgået herunder. Transaktionen vil dog antages at være indgået, uanset at den er bestridt. Hvis uoverensstemmelsen vedrører Vestjysk Banks værdiansættelse af en eller flere forretninger under en rammeaftale, kan du kræve, at Vestjysk Bank indhenter priser fra mindst to og op til fire anerkendte uafhængige markedsdeltagere. Hvis de modtagne priser afviger væsentligt fra Vestjysk Banks værdiansættelse, skal det simple gennemsnit af de indhentede priser erstatte Vestjysk Banks værdiansættelse og Vestjysk Bank skal bære omkostningerne i forbindelse med indhentelsen af priserne. Hvis de modtagne priser ikke afviger væsentligt fra Vestjysk Banks værdiansættelse, skal denne lægges til grund og du bærer omkostningerne i forbindelse med indhentelse af priser. Hvis vi ikke modtager nogen priser, lægges vores værdiansættelse til grund. Såfremt Parterne ikke kan nå til enighed om en løsning af en uoverensstemmelse, skal du sende en skriftlig meddelelse til Vestjysk Bank, hvori uoverensstemmelsen identificeres, og det anføres, at uoverensstemmelsen ønskes behandlet som en tvist. Meddelelsen sendes til den klageansvarlige i Vestjysk Betingelser for handel med valuta og derivater Bank. Oplysninger om den klageansvarlige fås i Vestjysk bank eller på Vestjysk Banks hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxx.xx Sagen overlades i så fald til ledende ansatte hos såvel Vestjysk Bank som hos dig, som skal forsøge at løse uenigheden inden for 30 bankdage. Ovennævnte procedure for bilæggelse af tvister afskærer ikke en part fra at benytte øvrige misligholdelsesbeføjelser i tilfælde af den anden Parts misligholdelse af en rammeaftale eller forretninger indgået under rammeaftalen. Du kan til enhver tid vælge at henlægge sagen til behandling hos Pengeinstitutankenævnet (kun privatpersoner) eller ved domstolene.
Bilæggelse af tvister. 1. Alle tvister, som kan opstå i forbindelse med fortolkningen eller anvendelsen af denne samarbejdsaftale, bilægges gennem høringer og forhandlinger mellem repræsentanter for parterne med henblik på at finde en rimelig løsning.
Bilæggelse af tvister. 1. De kontraherende parter samarbejder for at forebygge tvister.
Bilæggelse af tvister. 1. Hvis der opstår tvister mellem parterne i forbindelse med fortolkning eller anvendelse af aftalen, skal de først og fremmest forsøge at løse problemerne gennem formelle samråd inden for Det Fælles Udvalg. Disse formelle samråd indledes hurtigst muligt og uanset artikel 17, stk. 4, inden for højst 30 dage fra datoen for den ene parts modtagelse af den anden parts skriftlige anmodning under henvisning til denne artikel, medmindre andet er fastsat af parterne.