Den socialkonstruktionistiske videnskabsteori eksempelklausuler

Den socialkonstruktionistiske videnskabsteori. Mit videnskabsteoretiske ståsted skal stemme overens med teorien, før det giver mening at se sam- menhænge på tværs af den empiriske og teoretiske viden (Sonne-Ragans 2012). Videnskabsteorien har en indflydelse på undersøgelsen, da den påvirker projektets metode, analyse og diskussion. Burr (2015) argumenterer for, at der ikke er en universalistisk metode at tilgå socialkonstruktionismen. Hun beskriver, hvordan fremgangsmåden ofte bærer præg af kvalitative metoder, især diskursanaly- sen, hvor jeg benytter interviews, som også beskrives som en legitim metode i denne tilgang (Burr 2015). Den socialkonstruktionistiske videnskabsteori hævder, at al mening udspringer fra interaktio- ner med andre. Sociale systemer med større sociale diskurser skaber mening frem for individuelle systemer (Xxxxx 2005). Individer gennemgår sociale processer, som er skabt mellem individer, hvor- for der ikke kan eksistere en objektiv virkelighed. Spillernes og trænerens perceptioner og erfaring eksisterer, og har den specifikke form, som de besidder, grundet vores fælles sprog. Dette betyder ikke, at sproget bliver den eneste virkelighed, men det bliver derimod en måde, hvorpå ting og fæno- mener får mening. Ordene betingelser eller årgang er ikke kun ord der eksisterer, når forskeren bruger det. Det erkendes fra tidligere forhandlinger og enighed om, hvad ordet indebærer, og hermed bliver ordet til virkelighed (Xxxx 2015). Det skal dog ikke forstås som, at der opstår objektiv viden eller én sandhed. Tilgangen skal heller ikke forstås som en essentialistisk videnskabsteori, hvor miljøet er altafgørende for individets psyke (Burr 2015). Viden bliver derimod konstrueret gennem fælles soci- ale processer, hvilket betyder, at viden er en kontinuerlig, dynamisk proces (Allen 2017). Det er en misforståelse, at sproget er den eneste virkelighed og den eneste gyldig viden. Sproget er derimod med til at konstituere viden, hvilket betyder, at viden er konceptualiseret gennem sproget, hvor spro- get bliver et værktøj til en gensidig, subjektiv virkelighed samt viden (Xxxxx 2017; Burr 2015). Soci- alkonstruktionismen vurderer viden ud fra, om det tilnærmelsesvis er en præcis refleksion af virke- ligheden. Det er derfor en relativistisk måde at anse både verden og viden på, hvilket også hænger sammen med, at viden produceres i sociale processer. I den social konstrueret virkelighed er det in- divider, der tilskriver mening til virkeligheden og ikke omvendt. Individer reagerer på virkeligheden ...