Fremtiden. Fremtiden har været et gennemgående tema og sekretariatet har ligeledes fremstillet deres perspektiver på Kulturaftalen efter 2020. Et af disse handler om de tematiske områder, som støttes af aftalen. I den forbindelse opstår følgende spørgsmål:
Fremtiden. Er der behov for at justeres lokalaftalen (på hvilke punkter)? • Overvejer I xxxxx xxx initiativer?
Fremtiden. Hvorvidt parterne fortsat vil spille en rolle i beskæftigelsespolitikken hænger ikke mindst sammen med tre indbyrdes forbundne forhold. For det første af politisk-administrativ vilje til at give indflydelse. Denne er bl.a. afhængig af det andet forhold, nemlig parternes egen evne til at vinde indflydelse. Hvis fragmenteringen og den dalende medlemstilslut- ning i de faglige organisationer og a-kasserne fortsætter, kan det både stække parternes muligheder for selvstændigt at øve indflydelse på det politiske system og systemets lyst til at inddrage dem. En sådan udvikling kan nemlig skabe usikkerhed om, hvilke organisationer der skal inddrages, og vil svække deres legitimitet som talerør for medlemmerne. Arbejds- giverorganisationerne er i mindre grad blevet svækkede end arbejdstager- organisationerne, og som vist har de i nogle tilfælde har haft større held med at påvirke beslutningsprocesserne. Men svækkelsen af DA er tilsyne- ladende ikke blevet modsvaret én-til-én af en større beskæftigelsespoli- tisk indflydelse til DI - selvom DI ubestrideligt generelt er blevet stærkere. Endelig er det af stor betydning for parternes egen evne til at vinde ind- flydelse, at de kan etablere fælles fodslag i beskæftigelsespolitikken – noget de tilsyneladende var bedre til i 1990erne end i indeværende årti. Det tredje forhold handler om andres evne til at vinde indflydelse. I til- læg til den afgørende rolle som KL siden 1980erne gradvist har opnået på området, har parterne siden slutningen af 1990erne måttet dele opmærksomhed med organisationer som fx De Samvirkende Invalide Organisationer (nu Danske Handicaporganisationer) og Jobrådgivernes Brancheforening, uden at det har haft voldsomme konsekvenser for parternes indflydelse på området. Udover fra KL kommer konkurrencen om politikkerne opmærksomhed nærmere fra store enkeltvirksomheder, der i stigende grad agerer lobbyister på Christiansborg, og fra de såkaldt ’gule’ fagforeninger, hvem det kan blive svært forsat at nægte repræ- sentation i råd, nævn og udvalg, hvis deres vækst fortsætter. ■ ■ ■ Mailand, M. (2008): Regulering af arbejde og velfærd - mod nye arbejdsdelinger mellem sta- ten og arbejdsmarkedets parter. København: Jurist- og Økonomforbundet Forlag. Mailand, M. (2009): Arbejdsmarkedets parter – stadig med i spillet. Ugebrevet A4 20. april.
Fremtiden. Studenterhuset og Platform4 har været i en god og konstruktiv dialog om det fremtidige samarbejde mellem de to, en proces der er endt ud med den fremsendte aftale.
Fremtiden. Af kommende initiativer kan nævnes: Orlogsmuseets særudstilling Under fælles flag om den dansk-norske flåde. Her er det planen, at bl.a. laugets model af Dannebroge og kanondækket samt Xxxx Xxxx- sens model af Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx skal udstilles. Dannebroge befinder sig normalt hos SOK i Brabrand, men museet har fået lov at udstille den i en periode, og da lauget har lokaliseret Xxxxx Xxxxxxxxx model af Norske Løve fra 1765, som ellers var faldet ud af museets annaler, erstatter vi Dannebroge med denne hos SOK i den periode, udstillingen løber. Den åbner if. planen den 21. maj 2014. En gruppe modelbyggere tager sig af transport, opstilling og nedtagning af de tre modeller. Som led i laugets pr-arbejde deltager en lille gruppe modelbyggere medio juni i en aktivitetsdag på Strandingsmuseet i Thorsminde. Her vil der blive fortalt om modeller og modelbygningsteknikker. Lauget håber også på at kunne deltage i hobbymessen i Vabyhallen primo no- vember 2014. Laugets studiegruppe om skibsrekonstruktion går i gang senere på året. Resulta- tet tænkes at være en oplæring af særligt motiverede til at kunne foretage skibs- rekonstruktioner og fremstille tegningsmateriale. Ansporet af successen med laugets jubilæum i august 2013 forestiller vi os at afholde en sommerkomsammen i eftersommeren 2014.
Fremtiden. Vi har fra starten aftalt med os selv og de tillidsvalgte, at organiseringsindsatsen ikke skulle være et projekt, men en løbende og varig måde at tænke fagforening på. Jeg tror dén som udtrykte det klarest, da vi gik i gang, var en afdelingsformand, der sagde: ”det er hele forbundets DNA, vi er i gang med at ændre”. Det siger måske noget om tidsperspektivet i det hele – at det her ikke er noget, som bliver fikset hen over natten, eller bliver løst alene ved, at vi sender tillidsvalgte afsted på uddannelse. Vi må så også bare erkende at det omgivende samfund, og folks tilslutning til fagforeninger i mange år har været nedadgående, så det er ikke den nemmeste opgave vi har givet os selv. Men vi er godt på vej, og så skal vi huske hinanden på, at selvom de gule er billigere end os, og selvom de også bliver mere og mere professionelle i deres sagsbehandling, så er vores styrke, at vi har noget, de ikke har: Vi har overenskomsterne – og vi har tillidsrepræsentanterne. Og hvis der noget, som er blevet lysende klart de seneste 5 år, så er det at vores tillidsvalgte er det allervigtigste værn mod de gule. De kan nemlig gøre det, som de gule aldrig kommer til at gøre; De kan skabe personlige relationer til deres kolleger – forbundets medlemmer.
Fremtiden. For at sikre et mere præcist billede af afdelingens opgaver kan der én gang årligt justeres i driftsaftalen. Dette sker i samarbejde med den servicecenterleder, ejendomsmester som er tilknyttet afdelingen, og hvor der naturligvis tages højde for afdelingens ønsker til driften. Det betyder, at driftsaftalen i år vil afspejle det generelle plejeniveau, der udføres i afdelingen på nuværende tidspunkt og det kommende år frem. I de efterfølgende år kan der være en finjustering i opgavefordelingen og tidsforbruget i driftsaftalen. Dermed bliver driftsaftalen så præcis som mulig, hvor omkostningsniveauet er forsøgt tilpasset til afdelingens ønsker, samtidig med at der ikke skal ske en forringelse af afdelingens bygninger og grønne områder. Billeder lånt fra tryksagen ’Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder’, der er udarbejdet af Xxxx Xxx Xxxx, Xxxxx Xxxxxxxxxxx og Xxxxxx Xxx og udgivet af Forskningscentret for Skov & Landskab Pleje af grønne områder