Hvilken effekt har det på det sociale samspil på universitetet? eksempelklausuler

Hvilken effekt har det på det sociale samspil på universitetet?. R.: Den der midtergruppe af muslimske piger bliver meget sårbare, fordi de kommer i klemme mellem en gruppe radikale piger på den ene side og på den anden side de danske piger, som jo er ligeglade med, hvad de religiøse piger siger. Men der er den der midtergruppe, både de mere frigjorte, de mere udfordrende, men også de mere almindelige piger, de er meget nemme at ramme med den religiøse mobning, fordi de bliver bange og fordi de er usikre. Vi har haft rigtig mange ting, som ikke kun er social kontrol, men også trusler og andre ting. Bl.a. trussel sms’er til folk, som ikke gjorde, som andre ville have de skulle gøre. Der har også været mange indirekte bemærkninger, indirekte trusler, som at de ikke var ordentlige muslimer. Man kunne true dem med at eksponere dem socialt. Så nogen af de her piger blev klemte, jeg har haft flere muslimske piger siddende grædende på mit kontor. De følte slet ikke de kunne være der, fordi de der meget religiøse piger tiltog sig for meget magt. Og selv om vi kunne holde det nede i undervisningen, så fortsatte det jo uden for undervisningen. Det er meget begrænset hvad vi kan gøre for at lette den sociale kontrol, for den fungerer jo uden for universitetet, hvad enten vi vil have det eller ej. Det meste foregår udenfor lærerens blik. Hvad angår den mobning, som kan foregå her, så skal jeg ikke begynde at blande mig i sådan noget med islam, med mindre de overtræder universitetets regler for god adfærd. Det vi har gjort har været, at vi har diskuteret det med de studerende og forklaret, at det gik ikke. Vores politik er blevet, at bagtalelse er noget, man kan blive bortvist for. Hvis man laver ting, som kan skade andre studerende, så er det bortvisningsgrund. Vi har været nødt til at give den en tak ekstra for at få folk til at forstå, at det her, det gik altså ikke. Jeg har efter aftale med vores jurist på universitetet fået lov at sige, at det kan være bortvisningsgrund, hvis man skader andre studerende. Vi kunne sige til dem, at det kunne blive enderesultatet, og så bliver de jo noget forskrækkede, og så går det lidt i sig selv igen. Det er, hvad man kan gøre, og så også sige, at lige så snart, der var det mindste, så skulle vi vide det, så vi kunne tage hånd om det administrativt, i hvert fald på universitetet. Men derfor holder det jo ikke op. Vi kan holde nogen af de der piger i skak, men de holder jo ikke sådan op. Men så kan vi i det mindste give den sårbare mellemgruppe af piger en sikkerhed for, at hvis det bliver for s...

Related to Hvilken effekt har det på det sociale samspil på universitetet?

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Hvilke forpligtelser har jeg? For at undgå at policen annulleres og krav nedsættes eller afvises, skal du: Når du tegner denne forsikring Når forsikringen er i kraft I tilfælde af et krav

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis den påbegyndte rejse på min. 5 dage bliver ødelagt i første halvdel af den planlagte rejseperiode som følge af:

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Hvilke skader dækker forsikringen? Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.

  • Hvordan opsiger jeg aftalen? Du kan opsige forsikringen skriftligt senest en måned før hoved- forfald. • Du kan også opsige forsikringen med 30 dages skriftlig varsel til udgangen af en kalendermåned mod at betale et mindre gebyr. • Efter enhver anmeldt skade kan du indtil 14 dage efter, at vi har udbetalt erstatning eller afvist skaden, opsige forsikringen med 14 dages skriftlig varsel.

  • Hvilke udgifter dækker forsikringen? Forsikringen dækker:

  • Hvornår og hvordan betaler jeg? Du skal betale hele din forsikringspræmie, for at dækningen gælder. Al dækning ophører, hvis betalingen ikke er fuldstændig eller hvis den afvises, eller hvis forsikringen annulleres. Præmien kan betales ved hjælp en af de betalingsmåder, som sælgeren af forsikringen har givet dig besked om.

  • Med venlig hilsen Xxxxxx Xxxxxxxx-Xxxxxxxxx (FSTS) Fuldmægtig Tlf. +00 00000000

  • Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen gælder for 1 år ad gangen. Er forsikringen i kraft på det tidspunkt, hvor præmien fornyes, fremsendes opkrævning gældende for en ny 1-årig periode. Forsikringstageren kan skriftligt opsige forsikringen med 30 dages varsel til den 1. i måneden. Eventuelt overskydende præmie betalt for perioden, som ligger efter forsikringens ophørsdag, vil blive tilbagebetalt. Dog opkræves et administrationsgebyr på kr. 50 pr. forkortet opsagt forsikring. Opsiges forsikringen før første hovedforfald opkræves administrationsgebyr på kr. 400 pr. forsikring (beløbene indeksreguleres ikke). Bestemmelsen om modregning af et admini- strationsgebyr gælder dog kun, hvis det er forsikringstageren, som opsiger forsikringen. Er det DFA Indigo, som opsiger forsikringen, returneres hele den eventuelle overskydende præmie, der måtte ligge efter forsikringens ophørsdag. Er forsikringen nytegnet, og er præmien betalt inden for en periode på op til 14 dage efter, at forsikringsvilkårene er fremsendt, vil DFA Indigo også returnere indbetalte præmier uden modregning af administrationsgebyr. DFA Indigo kan med et skriftligt varsel på mindst 1 måned opsige forsikringen til ophør på forsikringens hovedforfaldsdag. Ligeledes kan DFA Indigo med et tilsvarende varsel og virkningstidspunkt gøre en forlængelse af forsikringen betinget af ændrede vilkår – for eksempel forhøjelse af præmien, indførelse af andre selvrisikobeløb eller selvrisiko generelt, ændring af forsikringens omfang med videre. Endelig kan DFA indigo, efter enhver anmeldt skade i indtil 1 måned efter erstatningens udbetaling eller afvisning af skaden, skriftligt opsige forsikringen til ophør med 14 dages varsel.