Indledning De fem kommuner og Vestegnens Brandvæsen I/S har indgået aftale med Københavns Brand- væsen om vagtcentralbetjening (overvågning og håndtering af automatisk brandsikringsanlæg) fra Københavns Brandvæsens Vagtcentral på Alarmcentralen for Storkøbenhavn. Vestegnens Brandvæsen I/S vagtcentral er derfor fysisk beliggende og sammenfaldende med vagtcentralen for Københavns Brandvæsen. Det er Vestegnens Brandvæsen I/S, der fakturerer tilslutningsafgif- ten, den årlige overvågningsafgift samt blinde alarmer. Ved alarmoverføring af automatiske brandsikringsanlæg til Københavns Brandvæsens Vagtcen- tral, skal ”Tilslutningsaftale” og ”Kontaktpersonliste” fremsendes til Københavns Brandvæsens Vagtcentral i udfyldt og underskreven stand. (se bilag A) Dette gælder uanset om det er et myn- dighedskrævet anlæg eller et ikke myndighedskrævet anlæg. Vestegnens Brandvæsen I/S og Københavns Brandvæsens Vagtcentral varetager kun admini- strationen og overvågningen af de automatiske brandsikringsanlæg. Enhver form for spørgsmål vedrørende de brand- og installationstekniske forhold, herunder valg af anlægs- og detektortyper, placering af betjeningsudstyr og nøgleboks m.v., skal rettes direkte til beredskabsmyndigheden i den pågældende kommune. Der gøres opmærksom på, at nærværende ”Bestemmelser for automatiske brandsikringsanlæg” med tilhørende bilag, suppleres med specifikke vilkår efter beredskabsmyndighedens nærmere vurdering i det konkrete projekt. Supplerende vilkår vil fremgå af en separat godkendelse fra be- redskabsmyndigheden i den pågældende kommune. • ”Bestemmelser for Automatiske brandsikringsanlæg” med tilhørende bilag • Beredskabsmyndighedens godkendelse (supplerende vilkår) • ”Tilslutningsaftale” • ”Kontaktpersonliste”.
Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.
Vejledning Retten har afsagt dom i sagen. Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du som udgangspunkt anke dommen til landsretten. Hvis du kun er utilfreds med dommens afgørelse om sagsom- kostninger, kan du kære denne del af afgørelsen til landsretten. Dommen kan kun ankes, hvis forskellen mellem byrettens dom og det resultat, du ønsker at opnå i landsretten, er over 20.000 kr. Hvis forskellen er mindre, skal du have tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at anke. Landsretten kan afvise at behandle en ankesag, hvis landsretten vurderer, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald i landsretten. Du kan kun kære afgørelser om sagsomkostninger, hvis omkostningsbeløbet er fastsat til mere end 20.000 kr., eller hvis retten har bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger, og du kræver, at modparten skal betale mere end 20.000 kr. I andre situationer kan omkostningsafgørelsen kun kæres, hvis du får tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Klagevejledning Eventuel klage over denne afgørelse kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 89, stk. 1, i lov om elforsyning. Klage skal være skriftlig og være indgivet inden 4 uger ef- ter, at Forsyningstilsynets afgørelse er meddelt. Klagen indgives til: E-mail: xxx@xxxxxxxxxxxx.xx Energiklagenævnets kontortid kan have betydning for, om klagen er indgivet i rette tid. Nærmere information om klagefristen, hvem der kan klage (klageberettiget) og næv- nets klagebehandling fremgår af Energiklagenævnes hjemmeside xxx.xxx.xx.
Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan
Underretning om brud på persondatasikkerheden 1. Databehandleren underretter uden unødig forsinkelse den dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den dataansvarlige skal om muligt ske senest 24 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer.
2. I overensstemmelse med denne aftales afsnit 10.2., litra b, skal databehandleren - under hensynstagen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for denne – bistå den dataansvarlige med at foretage anmeldelse af bruddet til tilsynsmyndigheden. Det kan betyde, at databehandleren bl.a. skal hjælpe med at tilvejebringe nedenstående oplysninger, som efter databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 3, skal fremgå af den dataansvarliges anmeldelse til tilsynsmyndigheden:
a. Karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder, hvis det er muligt, kategorierne og det omtrentlige antal berørte registrerede samt kategorierne og det omtrentlige antal berørte registreringer af personoplysninger
b. Sandsynlige konsekvenser af bruddet på persondatasikkerheden
c. Foranstaltninger, som er truffet eller foreslås truffet for at håndtere bruddet på persondatasikkerheden, herunder hvis det er relevant, foranstaltninger for at begrænse dets mulige skadevirkninger
Fortolkning Bestemmelser i udbudsmaterialet, i leverandørens tilbud, i forudgående korrespondance eller lignende, der ikke er gentaget i denne kontrakt, kan ikke efterfølgende påberåbes som fortolkningsgrundlag.
Sundhedsordning Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.
Lovvalg og tvister 13.1. Hvor andet ikke er anført, gælder dansk rets almindelige regler i Parternes indbyrdes forhold.
13.2. Parterne skal søge at løse uoverensstemmelser om Kontraktens opfyldelse, fortolkning eller udfyldning ved forhandling.
13.3. Løses konflikten ikke senest 14 dage efter en begæring om forhandling er skriftligt fremsat med henvisning til punkt 14.2, kan tvisten indbringes for de almindelige domstole med Sø- og Handelsretten som værneting i 1. instans.
Forskning og generel kompetenceopbygning Aarhus Universitet gennemfører med finansiering fra eksterne midler, herunder fra MFVMs Miljøstøtte til Arktis, og i samarbejde med andre universiteter en række arktiske overvågnings-, moniterings-, og rapporteringsopgaver inkl. den relaterede metodeudvikling. Disse aktiviteter kan være finansielt understøttet af rammeaftalens pulje til forskningsunderstøttelse. En stor del af dataindsamlingen er knyttet til forskningsstationerne i Zackenberg (Nordøstgrønland), Nuuk (Vestgrønland) og Villum Research Station (Nordøstgrønland) og de overvågningspro- grammer, som gennemføres i regi af Arktisk Råd, dvs. AMAP og CAFF/CBMP. Aarhus Universitet gennemfører forskning, som sikrer den nødvendige viden til at kunne råd- give MFVM om miljø- og naturforhold i den danske del af Arktis, herunder også viden som understøtter Aarhus Universitets opgaver for Grønlands Selvstyre relateret til råstofsektoren. Forskningen omfatter bl.a.: • Videnopbygning indenfor arktiske terrestriske habitater og økosystemer (inklusiv viden om migrerende dyrearter, rødlistearter, invasive arter og biodiversitet generelt) • Videnopbygning indenfor marine habitater og økosystemer, inklusiv makroalger (samfund, høst og dyrkning) og bunddyr samt marint affald) • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter og forureninger • Metodeudvikling til natur- og miljøovervågning i såvel det marine som det terrestriske miljø i Arktis. • Videnopbygning i relation til skæbne og effekter af miljøfarlige stoffer (tungmetaller (kvik- sølv), POP’er, sod samt emerging contaminants m.m.), i de arktiske fødekæder og økosy- stemer, herunder videnopbygning og modellering ift. transport og afsætning (deposition) Mange af ovenstående aktiviteter danner et grundlag for videnopbygning relateret til klimaæn- dringer (samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske, kemiske og biologiske processer herunder påvirkning af niveauer, lagring, frigørelse, transport m.v. af forurenende stoffer) – se indsatsområdet ”Arktisk klima”.