Common use of Klimatilpasning Clause in Contracts

Klimatilpasning. Videnopbygning vedr. regulering af klimatilpasning med omkostningseffektive virkemidler, borgerinddra- gelse, udnyttelse af økosystemer til klimatilpasning. • Videnopbygning i sammenhængen mellem rekreationsmuligheder og klimatilpasningstiltag. • Videnopbygning inden for mekanismerne for klimatilpasning, herunder sammenhæng mellem forbrugeres adfærd, regionale aktiviteter og lovgivning. • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på dannelse, overlevelse og geografisk spred- ning af patogene mikroorganismer samt allergi-udløsende svampesporer og pollen. • Videnopbygning om effekter af klimaforandringer på ferskvandssystemer, inkl. vurdering af sårbarhed over for klimaændringer og modellering af økologiske processer. • Videnopbygning om terrestriske organismers tilpasningsevne til ændrede klimavilkår. • Videnopbygning i effekter af klimaforandringer på marine processer, arter, habitater og økosystemer, her- under vurdering af sårbarhed over for klimaændringer og udvikling af økologiske modeller • Videnopbygning inden for effekter af klimatilpasning på natur og miljø fx natureffekt af ændret vandafled- ning i byerne • Videreudvikling af metoder til planlægning af naturarealer mhp. klimatilpasning samt klimaeffekter på are- alanvendelse og funktioner. • Klimatilpasning – herunder analyser af arealanvendelse, integration i udformning af planer herunder vand- og naturplaner • Effekter af klimatilpasning på akvatisk og terrestrisk miljø og natur og biodiversitet.

Klimatilpasning. Videnopbygning vedr. regulering af klimatilpasning med omkostningseffektive virkemidler, borgerinddra- gelse, udnyttelse af økosystemer til klimatilpasning. • Videnopbygning i sammenhængen mellem rekreationsmuligheder og klimatilpasningstiltag. • Videnopbygning inden for mekanismerne for klimatilpasning, herunder sammenhæng mellem forbrugeres adfærd, regionale aktiviteter og lovgivning. • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på dannelse, overlevelse og geografisk spred- ning af patogene mikroorganismer samt allergi-udløsende svampesporer og pollen. • Videnopbygning om effekter af klimaforandringer på ferskvandssystemer, inkl. vurdering af sårbarhed over for klimaændringer og modellering af økologiske processer. • Videnopbygning om terrestriske organismers tilpasningsevne til ændrede klimavilkår. • Videnopbygning i effekter af klimaforandringer på marine processer, arter, habitater og økosystemer, her- under vurdering af sårbarhed over for overfor klimaændringer og udvikling af økologiske modeller • Videnopbygning inden for indenfor effekter af klimatilpasning på natur og miljø fx natureffekt af ændret vandafled- ning i byerne • Videreudvikling af metoder til planlægning af naturarealer mhp. klimatilpasning samt klimaeffekter på are- alanvendelse og funktioner. • Klimatilpasning – herunder analyser af arealanvendelse, integration i udformning af planer herunder vand- og naturplaner • Effekter af klimatilpasning på akvatisk og terrestrisk miljø og natur og biodiversitet.

Klimatilpasning. Videnopbygning i integrerede tilgange og helhedsorienterede klimatilpasningsløsninger, som tager hensyn til sårbare landskaber, naturtyper samt landskabsinteresser på tværs af indsatser til vandløb, hav/kyst, nedbør og grundvand under hensyntagen til opfyldelse af vand-, havmiljø- og naturmål. • Videnopbygning i tværfaglige innovative tilgange til klimatilpasning, der understøtter den grønne omstilling; her- under reduktionsmål og øget biodiversitet. • Videnopbygning vedr. regulering af klimatilpasning med omkostningseffektive virkemidler, borgerinddra- gelseborgerinddragelse, udnyttelse af økosystemer til klimatilpasning. • Videnopbygning i sammenhængen mellem rekreationsmuligheder og klimatilpasningstiltag. • Videnopbygning inden for mekanismerne for klimatilpasning, herunder sammenhæng mellem forbrugeres adfærdad- færd, regionale aktiviteter og lovgivning. • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på dannelse, overlevelse og geografisk spred- ning spredning af patogene mikroorganismer samt allergi-udløsende svampesporer og pollen. • Videnopbygning om effekter af klimaforandringer på ferskvandssystemer, inkl. vurdering af sårbarhed over for klimaændringer herunder fx drivhusgasdynamik og modellering af økologiske processer. • Videnopbygning om terrestriske organismers tilpasningsevne til ændrede klimavilkår. • Videnopbygning i effekter af klimaforandringer på marine processerprocesser (herunder iltsvind), arter, habitater og økosystemerøko- systemer, her- under herunder vurdering af sårbarhed over for klimaændringer og udvikling af økologiske modeller • Videnopbygning inden for effekter af klimatilpasning på natur og miljø fx natureffekt af ændret vandafled- ning vandafledning i byerne • Videreudvikling af metoder til planlægning af naturarealer mhp. klimatilpasning samt klimaeffekter på are- alanvendelse arealan- vendelse og funktioner. • Klimatilpasning – herunder analyser af arealanvendelse, integration i udformning af planer herunder vand- og naturplaner • Effekter af klimatilpasning på akvatisk og terrestrisk miljø og natur og biodiversitet.. • Vidensudvikling til analyser og metoder af omstillingsrisici og planlægning af klimatilpasning til den danske og Europæiske klimalov, samt Green-Deal og Paris-aftalen målsætninger. • Videnopbygning om koordination og partnerskaber på tværs af kommuner og private-offentlige aktører i klimatil- pasningen

Klimatilpasning. Videnopbygning i integrerede tilgange og helhedsorienterede klimatilpasningsløsninger, som tager hensyn til sårbare landskaber, naturtyper samt landskabsinteresser på tværs af indsatser til vandløb, hav/kyst, nedbør og grundvand under hensyntagen til opfyldelse af vand-, havmiljø- og naturmål. • Videnopbygning i tværfaglige innovative tilgange til klimatilpasning, der understøtter den grønne omstilling; herunder reduktionsmål og øget biodiversitet. • Videnopbygning vedr. regulering af klimatilpasning med omkostningseffektive virkemidler, borgerinddra- gelse, udnyttelse af økosystemer til klimatilpasning. • Videnopbygning i sammenhængen mellem rekreationsmuligheder og klimatilpasningstiltag. • Videnopbygning inden for mekanismerne for klimatilpasning, herunder sammenhæng mellem forbrugeres adfærd, regionale aktiviteter og lovgivning. • Videnopbygning i relation til klimaændringers indflydelse på dannelse, overlevelse og geografisk spred- ning af patogene mikroorganismer samt allergi-udløsende svampesporer og pollen. • Videnopbygning om effekter af klimaforandringer på ferskvandssystemer, inkl. vurdering af sårbarhed over for klimaændringer herunder fx drivhusgasdynamik og modellering af økologiske processer. • Videnopbygning om terrestriske organismers tilpasningsevne til ændrede klimavilkår. • Videnopbygning i effekter af klimaforandringer på marine processerprocesser (herunder iltsvind), arter, habitater og økosystemer, her- under herunder vurdering af sårbarhed over for klimaændringer og udvikling af økologiske modeller model- ler • Videnopbygning inden for effekter af klimatilpasning på natur og miljø fx natureffekt af ændret vandafled- ning i byerne • Videreudvikling af metoder til planlægning af naturarealer mhp. klimatilpasning samt klimaeffekter på are- alanvendelse og funktioner. • Klimatilpasning – herunder analyser af arealanvendelse, integration i udformning af planer herunder vand- og naturplaner • Effekter af klimatilpasning på akvatisk og terrestrisk miljø og natur og biodiversitet. • Vidensudvikling til analyser og metoder af omstillingsrisici og planlægning af klimatilpasning til den danske og Europæiske klimalov, samt Green-Deal og Paris-aftalen målsætninger. • Videnopbygning om koordination og partnerskaber på tværs af kommuner og private-offentlige aktører i klimatilpasningen • Udvikling og vedligehold af national kortlægning af arealanvendelse og arealdække baseret på kategori- ske geografiske data, herunder, landbrugsregistre, data fra den nationale naturovervågning, matrikeldata samt topografiske data • Med baggrund i den årlige kortlægning og estimering af ændringer i arealanvendelse og arealdække med henblik på opgørelse af ændringer i kulstofindhold, vil det søges at belyse tendenser i arealændringer, såsom spredning af byområder, skovrejsning og ændringer i naturarealer • Udvikling af metoder til anvendelse af luftbårne data (laser scanninger, satellit- og flyfotos) til forbedring af arealkortlægning, med særlig fokus på skov og anden vedvegetation. • Rumlige modeller til belysning af landbrugets arealanvendelse med henblik på at sikre biologisk mangfol- dighed i landbrugslandskabet. Herunder sikring af spredningsmuligheder i forhold til effekter fra klimaæn- dringer (havspejlsstigning, stigende grundvandsstand) samt sikring af større sammenhængende naturare- aler. • Analyser af landbrugets arealanvendelse på markniveau og effekter på natur og miljø. Herunder analyser af eksisterende og fremtidige politikker og disses effekt i forhold til bl.a. habitat- og vandrammedirektivet • Videnopbygning inden for regulering og planlægning af arealanvendelse, implementering og institutionelle løsninger.