{"component": "clause", "props": {"groups": [{"size": 19, "snippet_links": [{"key": "ledelsens-udtalelse", "type": "clause", "offset": [195, 214]}], "samples": [{"hash": "71AxyEWSqgp", "uri": "/da/contracts/71AxyEWSqgp#konklusion", "label": "Data Processing Agreement", "score": 32.0052333733, "published": true}, {"hash": "gJCaxSRvY2p", "uri": "/da/contracts/gJCaxSRvY2p#konklusion", "label": "Isae 3000 Statement", "score": 30.970508428, "published": true}, {"hash": "iVCwrNxJ9Ir", "uri": "/da/contracts/iVCwrNxJ9Ir#konklusion", "label": "Data Processing Agreement", "score": 26.4411807839, "published": true}], "snippet": "Vores konklusion er udformet p\u00e5 grundlag af de forhold, der er redegjort for i denne erkl\u00e6ring. De kriterier, vi har anvendt ved udformningen af konklusionen, er de kriterier, der er beskrevet i ledelsens udtalelse. Det er vores opfattelse,", "hash": "58952e00c452cbd00acc5a9c0b32fb65", "id": 1}, {"size": 10, "snippet_links": [{"key": "forskellige-bestemmelser", "type": "clause", "offset": [4135, 4159]}], "samples": [{"hash": "h0SSLFoXDIG", "uri": "/da/contracts/h0SSLFoXDIG#konklusion", "label": "Insolvency Conditions in Bankruptcy Act", "score": 31.3975967217, "published": true}], "snippet": "Form\u00e5let med n\u00e6rv\u00e6rende projekt har v\u00e6ret at komme betydningen og indholdet af insolvensbegrebet i konkursret n\u00e6rmere i teori og retspraksis. Dette er fors\u00f8gt gjort med fokus p\u00e5 b\u00e5de \u00a7\u00a7 17, stk. 2, 64, stk. 2 og 74, s\u00e6rligt i den situation, hvor der er et engagement mellem skyldneren og dennes pengeinstitut. Opm\u00e6rksomheden skal hertil henledes p\u00e5, at selvom insolvensbegrebet i de omtalte bestemmelser som udgangspunkt fremst\u00e5r ens i lovteksten, ses der til stadighed en r\u00e6kke forskelligheder i den m\u00e5de, hvorp\u00e5 reglerne fortolkes. Gennem projektets behandling er det fundet, at forst\u00e5elsen af insolvensbegrebet i de tre bestemmelser b\u00e5de i teori og praksis er underlagt diskussion. I projektets kapitel 2 sammenfattes det, at flere aspekter taler for, at begrebet i de tre bestemmelser skal forst\u00e5s ens, men andre aspekter taler for det modsatte. S\u00e6rligt for s\u00e5 vidt ang\u00e5r \u00a7 74 foreligger der tvivl om, hvorvidt begrebet heri skal forst\u00e5s overensstemmende med det i \u00a7 17, stk. 2 fastlagte begreb. Tvivlen om, hvorvidt begreberne skal forst\u00e5s ens, ses ligeledes udm\u00f8ntet i projektets kapitel 3. I dette kapitel sammenfattes det netop, at det ikke er de n\u00f8jagtigt samme momenter, der spiller en lige stor rolle i insolvensvurderingen under de tre bestemmelser, n\u00e5r skyldner har et st\u00e5ende engagement med et pengeinstitut. Ligeledes ses de inddragne momenter at variere alt efter de konkrete forhold i den aktuelt foreliggende sag. Momenter, der ikke er fundet anvendt i den behandlede retspraksis under en konkret bestemmelse, kan s\u00e5ledes ikke udelukkes at v\u00e6re relevante i fremtidig praksis. Som sammenfattet under kapitel 3 afsnit 3.4 er der i projektet udledt en r\u00e6kke momenter af relevans under de tre bestemmelser, n\u00e5r skyldner har et engagement med et pengeinstitut. Overordnet bem\u00e6rkes det, at en r\u00e6kke momenter ses udledt som relevante under alle tre bestemmelser, mens andre momenter kun g\u00f8r sig g\u00e6ldende inden for enkelte. S\u00e6rligt ses det, at et moment som instituttets opsigelse af engagementet med skyldner, er relevant ved insolvensvurderingen under alle tre bestemmelser. Dette antages at spille en s\u00e6rlig rolle i insolvensvurderingen, n\u00e5r instituttet rent faktisk opsiger engagementet, f\u00f8r det ellers aftalte oph\u00f8r heraf. Et andet moment, der ses at v\u00e6re relevant under alle tre bestemmelser, er skyldners mulighed for at opn\u00e5 yderligere kredit. Dette antages s\u00e6rligt at tale for skyldners solvens, n\u00e5r der er tale om en kredit uden betingelser for udnyttelse, samt de tilf\u00e6lde hvor skyldner har en berettiget forventning om at f\u00e5 stillet s\u00e5dan kredit til r\u00e5dighed. Modsat ses der ligeledes en r\u00e6kke momenter, der kun inddrages som relevante under enkelte af de tre bestemmelser. I \u00a7 17, stk. 2 inddrages det som et s\u00e6rligt relevant moment, n\u00e5r kreditor giver afkald p\u00e5 forfalden g\u00e6ld, hvilket kan h\u00e6nge sammen med inddragelsen af en prognose over skyldners fremtidige \u00f8konomi. Dette ses ogs\u00e5 til dels inddraget i \u00a7 64, stk. 2, hvor der i visse domme l\u00e6gges v\u00e6gt p\u00e5 skyldnerens fremtidige forpligtelser, s\u00e5fremt disse m\u00e5tte have den forn\u00f8dne aktualitet. Til sammenligning hermed, sammenfattes det ligeledes i kapitel 2.6.4, at det tidsm\u00e6ssige aspekt generelt har en vis relevans under alle bestemmelser. Forskellen antages prim\u00e6rt at best\u00e5 i, at efter \u00a7\u00a7 64, stk. 2 og 74 foretages vurderingen med udgangspunkt i tidspunktet for den eventuelt omst\u00f8delige disposition, der er gennemf\u00f8rt f\u00f8r fristdagen, mens \u00a7 17, stk. 2 tager udgangspunkt i den \u00f8konomiske situation p\u00e5 fristdagen, men fortsat kan till\u00e6gge en prognose over skyldners fremtidige \u00f8konomi en vis betydning. Et andet moment, der kun ses inddraget i kapitel 3 som relevant under en enkelt af de tre bestemmelser, er insufficiens. Under kapitel 3\u2019s behandling af \u00a7 64, stk. 2 inddrages dette som et s\u00e6rligt relevant moment, mens det ikke er udledt konkret under behandlingen af hhv. \u00a7\u00a7 17, stk. 2 og 74. Omvendt inddrages insufficiens under kapitel 2 som et vigtigt indicium under alle tre bestemmelser, men kun som en n\u00f8dvendig betingelse i \u00a7 64, stk. 2 efter dennes \u00e6ndring i 2017. Som anf\u00f8rt indledningsvist har konkurslovens betingelser om insolvens i de forskellige bestemmelser gennem flere \u00e5r v\u00e6ret omdiskuterede. Gennem n\u00e6rv\u00e6rende projekt er der udledt en r\u00e6kke momenter, der b\u00e5de generelt og inden for det valgte typetilf\u00e6lde kan og b\u00f8r inddrages i vurderingen af skyldners insolvens under de forskellige bestemmelser. Det ses dog fortsat, at inddragelsen af de relevante momenter varierer kraftigt alt efter den konkrete sags omst\u00e6ndigheder, samt hvilken af de tre bestemmelser der er under behandling i sagen.", "hash": "eac08667be17ee0bf87b730a334fb834", "id": 2}, {"size": 7, "snippet_links": [{"key": "selskabets-ledelse", "type": "clause", "offset": [286, 304]}, {"key": "grov-uagtsomhed", "type": "clause", "offset": [1494, 1509]}, {"key": "sagens-behandling", "type": "clause", "offset": [2262, 2279]}, {"key": "i-\u00f8vrigt", "type": "clause", "offset": [6831, 6839]}, {"key": "forsikringen-d\u00e6kker", "type": "clause", "offset": [7327, 7346]}], "samples": [{"hash": "2sytr9YJTJu", "uri": "/da/contracts/2sytr9YJTJu#konklusion", "label": "Insurance of Management Liability", "score": 31.3729014623, "published": true}], "snippet": "I afhandlingen er der foretaget en analyse af, hvorledes der opn\u00e5s d\u00e6kning af ledelsesansvar gennem forsikring, samt hvorvidt en s\u00e5dan ledelsesansvarsforsikring har v\u00e6sentlige selskabsretlige og erstat- ningsretlige implikationer. Indledningsvist kan det konkluderes, at medlemmerne af selskabets ledelse kan ifalde erstatningsan- svar, hvis de beg\u00e5r s\u00e5danne fejl eller fors\u00f8mmelser, at selskabet eller andre p\u00e5f\u00f8res et p\u00e5regneligt \u00f8konomisk tab. Det f\u00f8lger af SL \u00a7 361, som fastl\u00e6gger et culpaansvar for ledelsesmedlemmer. Selve ansvarsbed\u00f8mmelsen tager udgangspunkt i ledelsens forpligtelser efter selskabsloven, men domsto- lene vil altid foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der er handlet culp\u00f8st i den p\u00e5g\u00e6ldende situ- ation. I medf\u00f8r af business judgment rule vil domstolene desuden v\u00e6re tilbageholdende med at til- sides\u00e6tte det loyale forretningsm\u00e6ssige sk\u00f8n. Der er s\u00e5ledes ikke tale om et strengt ansvar for ledel- sesmedlemmer, men retspraksis viser samtidig, at ledelsesmedlemmer b\u00f8r forholde sig til risikoen for erstatningsansvar. Ledelsesansvarsforsikringer findes overordnet i to varianter: en kollektiv forsikring, der sikrer samt- lige ledelsesmedlemmer, og en personlig forsikring, der alene sikrer det enkelte ledelsesmedlem. Den prim\u00e6re d\u00e6kning er det erstatningsansvar, som ledelsesmedlemmer kan ifalde efter SL \u00a7 361. D\u00e6k- ningen vil undtage fors\u00e6tligt fremkaldte forsikringsbegivenheder, men vil som udgangspunkt omfatte begivenheder fremkaldt ved b\u00e5de simpel og grov uagtsomhed. Derudover vil rimelige og n\u00f8dvendige forsvarsomkostninger i forbindelse med erstatningssagen d\u00e6kkes. Den konkrete forsikringssum vil dog udg\u00f8re den maksimale bel\u00f8bsm\u00e6ssige gr\u00e6nse for d\u00e6kningen. I tidsm\u00e6ssig henseende vil forsik- ringen som hovedregel d\u00e6kke efter claims made-princippet, og forsikringstiden er typisk 12-18 m\u00e5- neder med mulighed for forl\u00e6ngelse. Det er imidlertid muligt at tilpasse forsikringen til ledelsens konkrete behov, hvorfor ovenst\u00e5ende blot udg\u00f8r s\u00e6dvanlige vilk\u00e5r for ledelsesansvarsforsikringer. Ledelsesansvarsforsikring findes at v\u00e6re en velegnet metode til risikoafd\u00e6kning af ledelsesansvar, idet en s\u00e5dan forsikring reducerer den \u00f8konomiske risiko vedr\u00f8rende erstatningskravet og d\u00e6kker omkostninger i forbindelse med sagens behandling. Sidstn\u00e6vnte udg\u00f8r en fordel, da en ledelsesan- svarsforsikring dermed ogs\u00e5 bliver aktuel for det ledelsesmedlem, der ikke frygter et erstatningsan- svar, men alligevel ikke kan undg\u00e5 at blive involveret i en sag herom. Dermed minimeres den personlige risikoeksponering. I till\u00e6g hertil udg\u00f8r ledelsesansvarsforsikringer desuden en sikkerhed for de kreditorer eller aktion\u00e6rer, der \u00f8nsker at retsforf\u00f8lge et ledelsesmedlem, idet de vil have st\u00f8rre sikkerhed for at f\u00e5 d\u00e6kket tab. Forsikring af ledelsesansvar er dog ogs\u00e5 forbundet med visse ulemper. Eksempelvis det faktum at forsikringsmarkedet er under forandring med blandt andet stigende forsikringspr\u00e6mier. I den hen- seende kan andre former for ansvarsbegr\u00e6nsning vise sig mere fordelagtige. Dertil kommer antagel- sen om, at ledelsen reelt bliver mere eksponeret for en ansvarssag i kraft af forsikringen, som f\u00f8lge af \u201dthe deep pocket argument\u201d. Der er s\u00e5ledes argumenter for og imod at afd\u00e6kke risikoen for ledel- sesansvar gennem forsikring, og ledelsen b\u00f8r forholde sig til disse forud for beslutningen om at tegne forsikring. Det kan dog konkluderes, at ledelsesansvarsforsikringer typisk vil v\u00e6re den bedste m\u00e5de at risikoafd\u00e6kke ledelsesansvaret, n\u00e5r der sammenlignes med alternative m\u00e5der for dette. Der er en r\u00e6kke mulige selskabsretlige implikationer forbundet med forsikring af ledelsesansvar. Det kan i den forbindelse konkluderes, at en ledelsesansvarsforsikring formentlig vil have en corporate governance-effekt p\u00e5 ledelsen. Dette tager udgangspunkt i antagelsen om, at ledelsen kan v\u00e6re for risikoavers uden forsikringsd\u00e6kning. Det er dog usikkert, hvordan effekten vil udm\u00f8nte sig i praksis. Dette skyldes, at forsikringen b\u00e5de ses at kunne g\u00f8re ledelsen mere risikovillig til gavn for selskabet, men ogs\u00e5 ses at kunne g\u00f8re ledelsen for risikovillig og derved uds\u00e6tte selskabet for un\u00f8dig risiko. En forsigtig konklusion m\u00e5 dog v\u00e6re, at ledelsesansvarsforsikringer i nogen grad synes at underst\u00f8tte corporate governance i kraft af forsikringens risikod\u00e6kning af ledelsen. I till\u00e6g til forsikringens selskabsretlige implikationer, har det ligeledes v\u00e6ret unders\u00f8gt, om forsik- ringsselskabet kan have en aktiv p\u00e5virkning p\u00e5 selskabets corporate governance. Det kan blandt andet ske via redskaber s\u00e5som overv\u00e5gning af selskabet inden tegning, fasts\u00e6ttelse af selvrisiko samt even- tuelle sikkerhedsforholdsregler. I praksis ses forsikringsselskaberne dog kun at foretage en risikovur- dering i forbindelse med tegningen, hvilket kan skyldes, at \u00f8vrige redskaber ikke er rentable for for- sikringsselskaberne. Forsikringsselskaberne antages derfor ikke at p\u00e5virke selskabets corporate governance. Det er ligeledes diskuteret, hvorvidt selskabets tegning af ledelsesansvarsforsikring er i selskabets interesse. Begrebet selskabets interesse er ikke defineret, men fastl\u00e6gges ud fra en konkret vurdering af det enkelte selskab og dette selskabs stakeholders. Det konkluderes, at det potentielle mods\u00e6t- ningsforhold mellem selskabets interesse og ledelsens personlige interesse ikke er problematisk. Det skyldes, at selskabet findes at have tilstr\u00e6kkelig interesse i at tegne og betale for en ledelsesansvars- forsikring. Denne konklusion er imidlertid betinget af, at forsikringsvilk\u00e5rene er rimelige. Eftersom det kan konkluderes, at selskabet har interesse i tegning og betaling for ledelsens ansvars- forsikring, m\u00e5 det i samme omb\u00e6ring fastl\u00e6gges hvilket selskabsorgan, der besidder beslutningskom- petencen til tegning af forsikring. Her statueres det, at bestyrelsen \u2013 og ikke generalforsamlingen \u2013 som hovedregel besidder beslutningskompetencen, hvorved udgangspunktet om bestyrelsens beslut- ningskompetence fastholdes. Bestyrelsen b\u00f8r dog tr\u00e6ffe beslutningen om tegning ud fra en konkret vurdering, hvor der tages h\u00f8jde for, om forsikringsvilk\u00e5rene er rimelige, potentielle interessekonflik- ter mellem selskabet og ledelsen, inhabilitet og eventuelle konkrete forhold vedr\u00f8rende forsikringer i selskabets vedt\u00e6gter. Bestyrelsen b\u00f8r endvidere overveje at underrette generalforsamlingen herom. Fra et erstatningsretligt perspektiv viser personlige ledelsesansvarsforsikringer at kunne have v\u00e6sent- lige implikationer for den indbyrdes ansvarsfordeling i forbindelse med en ledelsesansvarssag. Der skal sondres mellem, om ledelsesmedlemmerne er ligestillede i forhold til forsikring eller ej. Hvis ingen eller alle ledelsesmedlemmer er d\u00e6kket af en ansvarsforsikring, skal fordelingen foretages efter st\u00f8rrelsen af den skyld, der p\u00e5hviler hver enkelt, samt omst\u00e6ndighederne i \u00f8vrigt. Dermed vil kollek- tive ledelsesansvarsforsikringer ikke have v\u00e6sentlige erstatningsretlige implikationer. Anderledes forholder det sig, n\u00e5r kun et eller flere ledelsesmedlemmer er d\u00e6kket af en ansvarsforsikring, og ledelsesmedlemmerne dermed ikke er ligestillede i forhold til forsikring. Her skal der tages positivt hensyn til foreliggende ansvarsforsikringer, s\u00e5ledes at det forsikringsd\u00e6kkede ledelsesmedlem typisk skal friholde de \u00f8vrige ansvarlige ledelsesmedlemmer, i det omfang forsikringen d\u00e6kker. Ovenst\u00e5ende leder ofte til den konklusion, at et ledelsesmedlem med en personlig ledelsesansvars- forsikring reelt kommer til at b\u00e6re den samlede erstatningsbyrde. Hvis erstatningsbyrden overstiger forsikringssummen, vil ledelsesmedlemmet skulle udrede sin resterende andel af sin personlige for- mue. Dette kan forekomme urimeligt for det ledelsesmedlem, som har afd\u00e6kket sin \u00f8konomiske ri- siko ved ledelsesansvar gennem en personlig ledelsesansvarsforsikring, idet den tilt\u00e6nkte effekt ikke n\u00f8dvendigvis opn\u00e5s. En personlig ledelsesansvarsforsikring f\u00e5r dermed v\u00e6sentlig indflydelse p\u00e5 er- statningsansvarets fordeling. P\u00e5 baggrund af afhandlingen kan det konkluderes, at en ledelsesansvarsforsikring er en effektiv m\u00e5de at afd\u00e6kke ledelsens risiko for at ifalde erstatningsansvar. Ledelsesansvarsforsikringer er desuden forbundet med en r\u00e6kke mulige selskabsretlige implikationer, som kr\u00e6ver opm\u00e6rksomhed, eftersom disse implikationer kan vise sig at v\u00e6re v\u00e6sentlige for b\u00e5de ledelsen og selskabet. Derudover vil personlige ledelsesansvarsforsikringer kunne f\u00e5 en v\u00e6sentlig indflydelse p\u00e5 den endelige fordeling af et eventuelt erstatningsansvar. \u2587\u2587\u2587\u2587\u2587 disse implikationer i betragtning vurderes en ledelsesansvars- forsikring at v\u00e6re fordelagtig for ledelsen og selskabet.", "hash": "efd0455d5428cae8ef8140e7739ac3d0", "id": 3}, {"size": 5, "snippet_links": [{"key": "ledige-boliger", "type": "clause", "offset": [73, 87]}, {"key": "vejledende-kriterier", "type": "clause", "offset": [135, 155]}, {"key": "boligsocial-anvisning", "type": "clause", "offset": [780, 801]}], "samples": [{"hash": "65OXHVELIN4", "uri": "/da/contracts/65OXHVELIN4#konklusion", "label": "Not Applicable", "score": 27.3226131447, "published": true}], "snippet": "Evalueringen af 100 % anvisningsret (Boligrapporten) dokumenterer, at de ledige boliger anvises til ans\u00f8gere, der opfylder de vedtagne vejledende kriterier, som Ish\u00f8j Byr\u00e5d har fastsat og indg\u00e5et samarbejdsaftale med boligorganisationerne om. Selvom der er m\u00e5lt og fokuseret p\u00e5, om den gennemsnitlige husstandsindkomst p\u00e5 tilflytterne og fraflytterne er ste- get/faldet igennem \u00e5rene, dokumenterer rapporten igen i \u00e5r, at det prim\u00e6re form\u00e5l med ind- g\u00e5else af samarbejdsaftalerne, med at styrke og \u00e6ndre beboersammens\u00e6tningen, stadig er en succes. Som det fremg\u00e5r af Boligrapporten, er alle ledige boliger anvist til ans\u00f8gere, der opfylder de vedtagne kriterier i samarbejdsaftalerne om, at der skal kunne fremvises l\u00f8ndokumentation m.v., og det er kun f\u00e5 kontanthj\u00e6lpsmodtagere (boligsocial anvisning via st\u00f8tteskrivelse), der har f\u00e5et anvist bolig igennem Boliganvisningen \u2013 og kun til kontanthj\u00e6lpsmodtagere fra Ish\u00f8j Kommune. Det er muligt for Ish\u00f8j Kommune at benytte 25 % af de ledige boliger til boligsocial anvisning (st\u00f8tteskrivelse), men som rapporterne igennem de sidste \u00e5r viser, er det en langt mindre procentandel, som Ish\u00f8j Kommune benytter for at opfylde sine boligso- ciale forpligtelser. Det kan derfor konkluderes, at anvisningsordningen fortsat virker efter hensigten, og at Bo- liganvisningen ligeledes i 2019 har udf\u00f8rt den p\u00e5lagte opgave fuldt ud tilfredsstillende. Det skal specielt pointeres, at: \u2022 der har v\u00e6ret et minimalt lejetab i 2019 (under 5.000 kr.) \u2022 det er lykkedes at udleje alle ledige boliger inden udgangen af 2019 \u2022 alle nye lejere opfylder udlejningskriterierne (med undtagelse af nedenst\u00e5ende dot, da boligsocial anvisning ikke sker efter udlejningskriterierne) \u2022 kommunen, via st\u00f8tteskrivelser, har l\u00f8st sine boligsociale forpligtelser (Ish\u00f8j borgere der ikke opfylder udlejningskriterierne, men som har et p\u00e5tr\u00e6ngende boligsocialt behov) \u2022 alle samarbejdsaftaler er g\u00e6ldende frem til 2020/21.", "hash": "104aa8bbc73817224f02a58d297ec0d8", "id": 4}, {"size": 5, "snippet_links": [{"key": "i-danmark", "type": "clause", "offset": [97, 106]}], "samples": [{"hash": "33x5GDdL91V", "uri": "/da/contracts/33x5GDdL91V#konklusion", "label": "Trademark Dispute Resolution", "score": 26.8345363979, "published": true}], "snippet": "Det er vores vurdering, at indsiger ikke har bevist, at indsigers m\u00e6rke CTM004179801 er velkendt i Danmark, og der er s\u00e5ledes ikke grundlag for at ta- ge p\u00e5standen om, at brugen af indehavers m\u00e6rke vil medf\u00f8re en utilb\u00f8rlig ud- nyttelse af indsigers m\u00e6rkes s\u00e6rpr\u00e6g eller renomm\u00e9 til f\u00f8lge, da der i den dan- ske oms\u00e6tningskreds ikke vil skabes en sammenh\u00e6ng mellem m\u00e6rkerne. Der er ogs\u00e5 vores vurdering, at m\u00e6rkerne ikke ligner hinanden tilstr\u00e6kkeligt til, at der er risiko for forveksling af m\u00e6rkerne, herunder at der kan antages en for- bindelse mellem m\u00e6rkerne, uanset at der er sammenfald af varer i klasse 34. Vi har s\u00e6rligt lagt v\u00e6gt p\u00e5 logoets svage s\u00e6rpr\u00e6g og m\u00e6rkernes forskellige hel- hedsindtryk. Vi tager s\u00e5ledes ikke indsigelsen til f\u00f8lge, og registreringen er fortsat gyldig. Vi har afgjort sagen efter varem\u00e6rkelovens \u00a7 15, stk. 1, nr. 2 og stk. 3, nr. 1\u2026\u201d Denne afg\u00f8relse blev med brev af 2. maj 2014 fra \u2587\u2587\u2587\u2587\u2587\u2587\u2587\u2587\u2587 \u2587\u2587\u2587\u2587\u2587\u2587\u2587\u2587\u2587\u2587 p\u00e5 vegne klager, \u2587\u2587\u2587\u2587\u2587\u2587 \u2587\u2587\u2587\u2587\u2587\u2587 \u2587\u2587\u2587\u2587\u2587\u2587 S\u00e0rl indbragt for Anken\u00e6vnet for Patenter og Va- rem\u00e6rker med f\u00f8lgende: Patent- og Varem\u00e6rkestyrelsens afg\u00f8relse af 4. marts 2014 (bilag 1), omg\u00f8res, s\u00e5- ledes at varem\u00e6rkeregistrering VR 2011 02954 SUPER ROLL oph\u00e6ves i sin hel- hed. Til st\u00f8tte for den nedlagte p\u00e5stand g\u00f8res overordnet g\u00e6ldende at det forel\u00f8bigt registrerede varem\u00e6rke VR 2011 02954 SUPER ROLL (figur) er registreret i strid med varem\u00e6rkelovens \u00a7\u00a7 15 stk. 1 nr. 2, 15 stk. 3 nr. 1 og 15 stk. 4 nr. 1 og der henvises i det hele til vores brev af 14. februar 2012 (bilag 2), indl\u00e6g af 26. juni 2012 (bilag 3), indl\u00e6g af 20. september 2012 (bilag 4) samt indl\u00e6g af 8. april 2013 (bilag 5), idet de heri anf\u00f8rte anbringender samt de fremlagte beviser i det hele fastholdes ogs\u00e5 i forbindelse med behandlingen for Anken\u00e6vnet.", "hash": "92895080f30d34298c83eec724d59e19", "id": 5}, {"size": 3, "snippet_links": [], "samples": [{"hash": "8vNbl66jBLQ", "uri": "/da/contracts/8vNbl66jBLQ#konklusion", "label": "Commercial Agreement", "score": 26.8435738182, "published": true}, {"hash": "7sirxjlAgUx", "uri": "/da/contracts/7sirxjlAgUx#konklusion", "label": "Commercial Agreement", "score": 26.8435738182, "published": true}, {"hash": "2UNyjbLgbYx", "uri": "/da/contracts/2UNyjbLgbYx#konklusion", "label": "Commercial Agreement", "score": 21.9226557153, "published": true}], "snippet": "Erhvervsstyrelsen noterer sig, at en r\u00e6kke alternative selskaber anvender den kommercielle aftale. Disse selskaber har et voksende antal kunder. Dermed har den kommercielle aftale medf\u00f8rt en kon- kurrencem\u00e6ssig forbedring sammenlignet med den tidligere situation, hvor ingen af TDC\u2019s konkur- renter benyttede den regulerede adgang til coax-nettet.", "hash": "cc842f7b320561fa7c81827bcadb71a2", "id": 6}, {"size": 3, "snippet_links": [], "samples": [{"hash": "kvvfrAStxnF", "uri": "/da/contracts/kvvfrAStxnF#konklusion", "label": "Merger Agreement", "score": 32.7965838716, "published": true}, {"hash": "5iclcOC92tb", "uri": "/da/contracts/5iclcOC92tb#konklusion", "label": "Merger Agreement", "score": 31.2387704508, "published": true}], "snippet": "Idet fusionen p\u00e5 baggrund af de foreliggende oplysninger ikke giver anled- ning til indsigelser, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendt fu- sionen efter en forenklet sagsbehandling, jf. konkurrencelovens \u00a7 12 c, stk. 7.", "hash": "fb339b9a600280e683ab6753380a7402", "id": 7}, {"size": 3, "snippet_links": [{"key": "lejers-misligholdelse", "type": "clause", "offset": [1123, 1144]}, {"key": "lejem\u00e5lets-stand-ved-indflytning", "type": "clause", "offset": [1862, 1894]}, {"key": "forslag-til", "type": "clause", "offset": [3714, 3725]}, {"key": "det-lejede", "type": "clause", "offset": [4443, 4453]}, {"key": "g\u00e6ldende-regler", "type": "clause", "offset": [5857, 5872]}, {"key": "slid-og-\u00e6lde", "type": "clause", "offset": [6431, 6443]}, {"key": "manglende-overholdelse", "type": "clause", "offset": [6506, 6528]}, {"key": "hvor-meget", "type": "clause", "offset": [8761, 8771]}], "samples": [{"hash": "9d3I6zvJN5k", "uri": "/da/contracts/9d3I6zvJN5k#konklusion", "label": "Kandidatspeciale", "score": 30.3764996631, "published": true}], "snippet": "Form\u00e5let med n\u00e6rv\u00e6rende kandidatspeciale har v\u00e6ret at unders\u00f8ge retsstillingen for indflytningssyn i private lejem\u00e5l efter lov\u00e6ndringen i 2015. Problemformuleringen er s\u00f8gt besvaret ved en gennemg\u00e5ende analyse af sager fra domstolene og huslejen\u00e6vnene rundt om i landet for, hvordan de har forholdt sig til v\u00e6rdien af indflytningssynet i fraflytnings\u00f8jeblikket. Herunder er normal istands\u00e6ttelsesbegrebet inddraget for at forst\u00e5 problematikkerne bag benyttelsen af indflytningssynet. For at kunne kr\u00e6ve, at lejer betaler for udbedring af manglende vedligeholdelse af lejem\u00e5let ved fraflytning, skal udlejer udf\u00f8rer et indflytningssyn, hvor lejeren skal indkaldes til, jf. LL \u00a7 9, stk. 2. I forbindelse med synet skal der udarbejdes en rapport, som skal gives til lejer, jf. LL \u00a7 9, stk. 3. S\u00e5fremt lejer ikke er til stede, eller ikke \u00f8nsker at underskrive for modtagelse af rapporten, skal rapporten sendes til lejer senest to uger efter synet, jf. LL \u00a7 9, stk. 3. Hvis formalia for indflytningssyn ikke er overholdt, fortaber udlejer retten til at kr\u00e6ve istands\u00e6ttelse ved lejers fraflytning, medmindre forholdene skyldes lejers misligholdelse, jf. LL \u00a7 9, stk. 4. Der er ingen regler for, hvordan man skal indkalde lejeren til synet. Lejeren skal indkaldes med tilpas varsel. Dette kan f.eks. ske via lejekontraktens \u00a7 11. Det vigtigste for indkaldelsen af lejeren til indflytningssynet er, at denne skal have haft mulighed for at deltage i synet sammen med udlejer. En fejl- og mangelliste som man beder lejeren om at udfylde, er derfor ikke at kunne sidestille med en indflytningsrapport. Liges\u00e5 kan COVID-19 ikke argumentere for undg\u00e5else af reglerne om, at lejeren skal have muligheden for at deltage i synet med udlejer. At holde synet virtuelt vil dog ikke v\u00e6re i modstrid med reglerne, jf. afg\u00f8relsen for Brostr\u00e6de 5. Indflytningssynet skal dokumentere lejem\u00e5lets stand ved indflytning, hvoraf indflytningsrapporten er en nedskrevet dokumentation for, alt der er omtalt om lejem\u00e5lets stand ved indflytningssynet. Af forarbejderne fremg\u00e5r, at der skal tages en konkret vurdering af lejem\u00e5lets stand \u201drum for rum\u201d og \u201dflade for flade\u201d. Der er ingen formkrav til, hvordan man skal nedf\u00e6lde indflytningsrapporten, andet end den skal forel\u00e6gge skriftligt og v\u00e6re tydelig. Indflytningsrapporten er ikke en bindende aftale mellem parterne om lejem\u00e5lets stand, da lejer ikke afskriver sig retten til at indgive indsigelser, jf. LL \u00a7 14. Lejer kan reklamere over mangler senest 14 dage efter denne har overtaget lejem\u00e5let, eller 14 dage efter denne burde have erkendt manglens tilstedev\u00e6relse. Form\u00e5let hermed er f\u00f8rst og fremmest at f\u00e5 afhjulpet mangler, dern\u00e6st at notere sig mangler, som denne ikke vil h\u00e6fte for ved fraflytning. Det kan f.eks. v\u00e6re ridser i gulvet eller hak i en bordplade. S\u00e5fremt lejer ikke har reklameret over manglerne indenfor tidsfristen, betyder det ikke n\u00f8dvendigvis, at denne kommer til at h\u00e6fte for manglerne ved fraflytning. Lejer skal i dette tilf\u00e6lde kunne bevise, at manglerne forel\u00e5 ved indflytning. Lejers bevisbyrde er derfor sv\u00e6rere, end hvis denne havde udfyldt en mangelliste og udleveret den til udlejer. Fristen for at p\u00e5ber\u00e5be sig mangler kan adskille sig fra hvorn\u00e5r lejeforholdet begynder, da reklamationsfristen l\u00f8ber fra lejer, har adgang til lejem\u00e5let, mens indflytningssynet skal afholdes i forbindelse med lejem\u00e5lets overtagelse. Disse to tidspunkter er ikke n\u00f8dvendigvis de samme. Det m\u00e5 v\u00e6re givet, at udlejer \u00f8nsker at indflytningssynet afholdes s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 lejekontraktens overtagelsesdag som muligt, da det ellers er sv\u00e6re at bevise, hvilke mangler der forel\u00e5 ved indflytning kontra dem lejer er skyld i. Indflytningsrapporten skal derfor forst\u00e5s som udlejers forslag til, hvordan lejem\u00e5lets stand var ved indflytning, hvortil lejeren kan komme med indsigelser. Lejem\u00e5lets stand ved indflytning er derfor som udgangspunkt fundet i indflytningsrapporten, hvortil lejers mangelsindsigelser er supplerende. S\u00e5fremt parterne er uenig i, hvorvidt lejem\u00e5let var mangelfuldt ved indflytning, kan sagen indbringes for huslejen\u00e6vnet, jf. LL \u00a7 106, stk. 1, pkt. 11. Lovgiver indf\u00f8rte ved lejelovs\u00e6ndringen et \u00f8gede dokumentationskrav, for at forhindre uforholdsm\u00e6ssigt h\u00f8je fraflytningskrav. Dette indebar, at udlejer skulle dokumentere, s\u00e5fremt denne ville g\u00f8re krav mod lejer ved fraflytning. Indflytningssynet skal derfor skematisk gennemg\u00e5 lejem\u00e5let, for at forhindre, at lejeren ikke afleverer det lejede i bedre stand end det forefandtes ved overtagelse. Ved indg\u00e5else af en lejekontrakt m\u00e5 det v\u00e6re givet at udlejer og lejer altid, i en vis grad, har afstemt forventningerne til det lejede. F\u00f8r lejelovs\u00e6ndringen i 2015 var der intet krav om at udf\u00f8rer ind- eller fraflytningssyn. Her havde parterne st\u00f8rre aftalefrihed til at bestemme, hvordan lejem\u00e5let fremstod ved indflytning, samt hvordan lejem\u00e5let skulle afleveres ved fraflytning. Lejem\u00e5lets stand kunne fremg\u00e5 af lejekontrakten med formuleringen: \u201dLejem\u00e5let er nyistandsat for s\u00e5 vidt ang\u00e5r maling af v\u00e6gge og lofter, samt tr\u00e6v\u00e6rk, og gulvene st\u00e5r flot og nybehandlet\u201d, hvoraf det var op til lejer at modbevise dette ved dennes mangelsindsigelser. Udlejer havde mulighed for at lave indflytningssyn f\u00f8r lov\u00e6ndringen. S\u00e5fremt dette var valgt, skulle udlejer v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 formalia for at udleverer indflytningsrapporten til lejeren. S\u00e5fremt udlejeren ikke overholdt formalia, formodes det at komme denne til skade, s\u00e5fremt der opstod tvist ved fraflytning. Analysen for overgangen mellem ingen dokumentationskrav af lejem\u00e5lets stand til obligatorisk ind- og fraflytningssyn fandtes det, at udlejer ikke var forpligtet til at udf\u00f8rer indflytningssyn for lejeaftaler indg\u00e5et f\u00f8r lov\u00e6ndringen. For lejeaftaler som blev indg\u00e5et f\u00f8r lejelovs\u00e6ndringen, men bestod efter, var udlejeren dog forpligtet til at gennemg\u00e5 lejem\u00e5let ved fraflytning efter de g\u00e6ldende regler for fraflytningssyn efter lejelovs\u00e6ndringen. Pligten til at afholde henholdsvis ind- og fraflytningssyn skal derfor ikke vurderes p\u00e5 samme tid. Efter lejelovs\u00e6ndringen afskaffedes muligheden for at aftale nyistands\u00e6ttelsesklausuler. Lejeren kunne derfor kun tilpligtes at normal istands\u00e6tte lejem\u00e5let ved fraflytning. Analysen viste, at normal istands\u00e6ttelse var udgangspunktet f\u00f8r lov\u00e6ndringen i 2015. Lovgiver fjernede derfor muligheden for at aftale, at lejeren skulle nyistands\u00e6tte lejem\u00e5let, til at lejeren kun skulle betale for udbedring af spor efter slid og \u00e6lde. Ved udbedring af mangler eller istands\u00e6ttelse grundet lejers manglende overholdelse af sin vedligeholdelsespligt, kan lejer ikke p\u00e5l\u00e6gges at s\u00e6tte det lejede i bedre stand end hvori denne modtog det. Udlejer kan derfor kun kr\u00e6ve, at lejer skal f\u00f8re lejem\u00e5lets stand tilbage i samme stand som ved overtagelse. Indflytningssynets v\u00e6rdi kommer heraf i spil, da man skal vurdere lejerens pligt til, at f\u00f8rer det lejede tilbage til den stand, som indflytningsrapporten angiver. S\u00e5fremt lejer har misligholdt lejem\u00e5let, kr\u00e6ver det ikke, at der skal forel\u00e6gge en indflytningsrapport. Udlejers krav p\u00e5 udbedring af mangler er reelt set et erstatningskrav, der er opst\u00e5et p\u00e5 grund af lejers kontraktlige misligholdelse eller undladelse af at behandle det lejede forsvarligt. Der skal heraf v\u00e6re lidt et tab, som skal v\u00e6re fors\u00f8gt begr\u00e6nset, v\u00e6re sammenh\u00e6ng mellem tabet og handlingen der har forvoldt tabet, ansvarsgrundlag og s\u00e5 skal tabet v\u00e6re p\u00e5regneligt. Modsat misligholdelse skal lejer ved sin vedligeholdelse slette spor efter slid og \u00e6lde. S\u00e5fremt lejem\u00e5let ikke er vedligeholdt, kan udlejer ved fraflytning kr\u00e6ve at lejer betaler for istands\u00e6ttelse. Analysen viser en sn\u00e6ver gr\u00e6nsen for hvad der kunne anses som en misligholdelse kontra hvad der kunne konstateres som lejers manglende vedligeholdelse. Normal istands\u00e6ttelsesproblematikken er, at udlejer vil have lejer til at betale for s\u00e5 meget af istands\u00e6ttelsesarbejdet som muligt, mens lejeren vil betale for s\u00e5 lidt som muligt. Af normal istands\u00e6ttelsesbegrebet f\u00f8lger, at lejeren skal istands\u00e6tte lejem\u00e5let, efter hvad der kan anses som normalt. Heraf kan udlejer ikke kr\u00e6ve, at lejer skal betale for istands\u00e6ttelsesarbejder efter en kort lejeperiode. Analysen af huslejen\u00e6vns afg\u00f8relserne viser en bred holdning til h\u00e5ndteret af dette i praksis. F.eks. er det problematisk, s\u00e5fremt udlejer kan dokumentere, at der skal istands\u00e6ttes efter et \u00e5r. Specialet kommer frem til tre momenter, som flertallet af huslejen\u00e6vnene har forholdt sig til ved udm\u00e5ling af, hvorvidt lejer skal istands\u00e6tte lejem\u00e5let ved fraflytning, samt hvor stort istands\u00e6ttelseskravet skal v\u00e6re. Disse er som f\u00f8lger: 1) hvor dokumenteret udlejers krav er, 2) hvor lang lejeperioden har v\u00e6ret og 3) hvor stort lejem\u00e5let er. Ved udm\u00e5lingen af hvorvidt lejer skal betale for istands\u00e6ttelse, og hvor meget lejeren skal betale, skal der tages en konkret vurdering som bunder i et sk\u00f8n ud fra en \u201dflade til flade\u201d vurdering. Der er af domstolene og vejledningen til lov\u00e6ndringen en tommelfingerregel p\u00e5 3-5 \u00e5r for hvorn\u00e5r parterne kan indrette sig p\u00e5, at et lejem\u00e5l skal istands\u00e6ttes. Artiklen \u201dfem \u00e5r med begrebet normal istands\u00e6ttelse i private lejeforhold \u2013 status og problematikker\u201d forholder sig til, at man ikke kan l\u00e6gge tommelfingerreglen til grund for et ellers dokumenteret krav om istands\u00e6ttelse. Huslejen\u00e6vn der begrunder deres afg\u00f8relser med tommelfingerreglen, og ignorere et berettiget krav mod lejer efter f.eks. 2 \u00e5r, stemmer ikke overens med lejelovens form\u00e5l. Hvorvidt udlejer er berettiget til istands\u00e6ttelse ved lejers fraflytning, afh\u00e6nger derfor af standen ved fraflytning sammenholdt med standen ved indflytning, og kun i tvivlstilf\u00e6lde skal lejeperiodens l\u00e6ngde inddrages. Artiklens unders\u00f8gelsesomr\u00e5de sammenholdt med praksis fra huslejen\u00e6vnene viser sammenlignelige situationer. Det ses, at huslejen\u00e6vnene rundt om i landet har forskellige m\u00e5der at fortolke begrebet normal istands\u00e6ttelse. Dette kan v\u00e6re problematisk for parternes retssikkerhed. At udlejer ikke ved hvad denne kan indstille sig p\u00e5, da retspraksis er tvetydig, og s\u00e5fremt lejer f\u00e5r fuldt medhold i en sag, skal udlejer betale gebyr, men der g\u00e6lder ikke en tilsvarende regel for lejere, virker tilsvarende heller ikke rimeligt. Det er vurderet, at disse forhold kan bevirke, at udlejer i tvivlstilf\u00e6lde tr\u00e6kker sit krav om istands\u00e6ttelse f\u00f8r en sag kommer for huslejen\u00e6vnet. Indflytningssynet skal bidrage i fraflytnings\u00f8jeblikket til at dokumentere, at udlejer har lidt et tab grundet lejers manglende vedligeholdelse af lejem\u00e5let. Der skal heraf tages en konkret vurdering som forhindre, at lejeren s\u00e6tter lejem\u00e5let i en bedre stand, end hvori den var ved overtagelse. Konsekvensen af at formalia ikke er overholdt, er at udlejer helt mister retten til at kr\u00e6ve, at lejer skal vedligeholde sit lejem\u00e5l, herunder aflevere det i samme stand som den var i ved overtagelse. Dette kan blot v\u00e6re, hvis udlejer ikke har udleveret indflytningsrapporten p\u00e5 dagen for synet, men f\u00f8rst efter et par dage. Konsekvenserne er derfor stor for udlejer. Manglende indflytningssyn vil komme udlejer til skade, og stiller lejeren i en favorable situation. P\u00e5 baggrund af kandidatspecialets analyse og diskussion af den tidligere kontra den g\u00e6ldende retstilstand for indflytningssyn kan det konkluderes, at udlejerne er blevet begr\u00e6nset i deres r\u00e5dden efter lejelovens \u00a7 9. Lejerne har med lov\u00e6ndringen f\u00e5et en yderligere beskyttelse mod udlejerne, og er styrket i tvister ved huslejen\u00e6vnet. Dette g\u00e5r is\u00e6r ud over det lille udlejningsselskab, som ikke har samme ressourcer at tr\u00e6kke p\u00e5 som de store udlejningsselskaber.", "hash": "df12343987e6cbd5a322dd774800d6ed", "id": 8}, {"size": 3, "snippet_links": [], "samples": [{"hash": "9H0SIcVPL0T", "uri": "/da/contracts/9H0SIcVPL0T#konklusion", "label": "Contract for 2018", "score": 22.8124572211, "published": true}], "snippet": "Fra bestyrelsens side har vi ikke f\u00e5et en prisstigning igennem af den \u00f8nskede st\u00f8rrelse. De ca. 160 kr pr. ha er natur- ligvis et skridt i den rigtige retning, men vi m\u00e5 desv\u00e6rre konstatere, at dyb- frost\u00e6rterne fortsat ligger v\u00e6sentligt under raps og sukkerroer. Det er nu op til hver enkel avler selv at regne p\u00e5, om dybfrost\u00e6rter er en attraktiv afgr\u00f8de til 2018. Kontrakten for 2018 forventes f\u00f8rst at blive udsendt, n\u00e5r Ardo i slutningen af september har en endelig beslutning om n\u00e6ste \u00e5rs areal. F\u00e6rdselsgruppen har arbejdet intenst med problematikken, ogs\u00e5 tidligere \u00e5r, og det lykkedes i juni at opn\u00e5 en fornyet 1-\u00e5rig dispensation fra trafikminister \u2587\u2587\u2587 \u2587\u2587\u2587\u2587 \u2587\u2587\u2587\u2587\u2587\u2587 til k\u00f8rsel med \u00e6rteh\u00f8sterne p\u00e5 vejene her i 2017-h\u00f8sten. Det er dog afg\u00f8rende, at vi f\u00e5r en per- manent tilladelse, som sikrer k\u00f8rsel med \u00e6rteh\u00f8sterne fremover, og F\u00e6rd- selsgruppen har i samarbejde med Vej- direktoratet og Kommunernes Lands- forening f\u00e5et aftalt, at der i september gennemf\u00f8res et fors\u00f8g med k\u00f8rsel med en \u00e6rteh\u00f8ster p\u00e5 en vej, hvor Vejdirek- toratet ved brug af specialudstyr m\u00e5ler, om vejen har lidt overlast. Der er tale om et overskueligt, billigt og forholdsvist simpelt fors\u00f8g, hvor F\u00e6rdselsstyrelsen tidligere har kr\u00e6vet et 3-\u00e5rigt fors\u00f8g til en pris p\u00e5 12 mio. kr. F\u00e6rdselsgruppen forventer, at man med fors\u00f8get kan dokumentere, at \u00e6r- teh\u00f8sterne ikke p\u00e5virker vejene mere end k\u00f8rsel med andre tilladte k\u00f8ret\u00f8jer. Indtil der foreligger et resultat af under- s\u00f8gelsen, vil F\u00e6rdselsgruppen som helgardering sidel\u00f8bende arbejde p\u00e5 fornyede midlertidige dispensationer fra de ber\u00f8rte kommuner til 2018. F\u00e6rdselsgruppen best\u00e5r af Danske Sukkerroedyrkere, Dansk Maskinhand- lerforening, Dansk Agroindustri og Danske Maskinstationer og Entrepren\u00f8- rer. Danske Sukkerroedyrkeres repr\u00e6sen- tant er \u2587\u2587\u2587\u2587-\u2587\u2587\u2587\u2587 \u2587\u2587\u2587\u2587\u2587\u2587\u2587, som desu- den er bestyrelsesmedlem her i Dyb- frost\u00e6rter amba og en central person i arbejdet. Hvad man g\u00f8r her, vil blive vurderet og aftalt individuelt med de p\u00e5g\u00e6ldende avlere.", "hash": "4816153b7992da889b24510fb2d5d4f4", "id": 9}, {"size": 3, "snippet_links": [{"key": "grov-uagtsomhed", "type": "clause", "offset": [2723, 2738]}, {"key": "misligholdelse-og-ansvar", "type": "clause", "offset": [3900, 3924]}, {"key": "v\u00e6sentlige-mangler", "type": "clause", "offset": [3959, 3977]}, {"key": "v\u00e6sentlig-misligholdelse", "type": "clause", "offset": [4930, 4954]}], "samples": [{"hash": "IYObqwDGyG", "uri": "/da/contracts/IYObqwDGyG#konklusion", "label": "It Development Agreement", "score": 32.9998666349, "published": true}], "snippet": "Afhandlingen har haft til form\u00e5l at analysere og vurdere, hvorn\u00e5r en leverand\u00f8r har handlet groft uagtsomt i relation til r\u00e6kkeviden af ansvarsbegr\u00e6nsninger i it-udviklingsaftaler. Overordnet kan det konkluderes, at for en adf\u00e6rd kan karakteriseres som groft uagtsom, skal adf\u00e6rden markant afvige fra almindelig forsvarlig handlem\u00e5de, hvor adf\u00e6rden er st\u00e6rkt bebrejdelsesv\u00e6rdig, jf. udtrykkeligt CGI-sagen, CGI 2-sagen og Telenor-sagen. Tilsvarende kan det konkluderes, at t\u00e6rsklen for at anse adf\u00e6rden som st\u00e6rkt bebrejdelsesv\u00e6rdig er h\u00f8j, jf. Infor 2-sagen. Det vil imidlertid bero p\u00e5 en konkret vurdering, hvorn\u00e5r adf\u00e6rden er af en s\u00e5dan grad, at den kan karakteriseres som st\u00e6rkt bebrejdelsesv\u00e6rdig ud fra aftalen som en helhed. Leverand\u00f8rens adf\u00e6rd skal vurderes ud fra den individuelle og generelle adf\u00e6rdsm\u00e5lestok. I vurderingen kan man inddrage, om der er en indlysende risiko for den indtr\u00e5dte skade, og det vil v\u00e6re sk\u00e6rpende hvis der er en indlysende risiko for betydelig skade. Afhandlingen kan ikke entydigt konkludere, om der g\u00e6lder et krav om illoyalitet for at der er handlet groft uagtsomt. Mest taler dog for, at der ikke g\u00e6lder et udtrykkeligt krav om illoyalitet, men n\u00e6rmere at den adf\u00e6rd der skal til, for at overskride den h\u00f8je t\u00e6rskel for hvorn\u00e5r adf\u00e6rden er st\u00e6rkt bebrejdelsesv\u00e6rdigt, vil kunne betragtes som illoyal adf\u00e6rd. Det kan videre konkluderes, at illoyalitet i retspraksis ofte ses som \u00e9n af to hovedkategorier. Disse to hovedkategorier er 1) nedprioritering af kundens centrale interesser og 2) udnyttelse af kundens situation. Dette skal ikke forst\u00e5s som, at illoyal adf\u00e6rd ikke kan fremkomme i andre former, men disse to former synes at v\u00e6re gennemg\u00e5ende. Det konkluderes videre, at s\u00e5fremt ydelsen er kritisk for kunden og leverand\u00f8ren er bekendt hermed p\u00e5 aftaletidspunktet, s\u00e5 kan dette indg\u00e5 i uagtsomhedsvurderingen da den adf\u00e6rd der kan forventes af leverand\u00f8ren i en s\u00e5dan situation sk\u00e6rpes. For s\u00e5 vidt ang\u00e5r mangler, vil det dog formentlig v\u00e6re adf\u00e6rden i forbindelse med kritiske og vitale funktioner, der skal vurderes i et sk\u00e6rpet lys, for at tage hensyn til den ikke-ubetydelige risiko for b\u00f8rnesygdomme hvor ukritiske mangler ikke kr\u00e6ver samme beskyttelse. Yderligere kan det konkluderes, at H\u00f8jesteret i G4S-sagen ikke udtrykkeligt udtaler, at en central aftaleforpligtelse hurtigere skulle v\u00e6re groft uagtsom. P\u00e5 samme m\u00e5de er afhandlingens konklusion, at man n\u00e6ppe vinde noget n\u00e6vnev\u00e6rdigt ved at sondre mellem misligholdelse af hovedforpligtelser ctr. biforpligtelser. Misligholdelse af en biforpligtelse er s\u00e5ledes ikke generelt mindre bebrejdelsesv\u00e6rdig, blot fordi det er en biforpligtelse. N\u00e5r misligholdelse af visse biforpligtelser sj\u00e6ldent vil v\u00e6re udtryk for grov uagtsomhed, skyldes det derimod at adf\u00e6rden ikke er s\u00e5 bebrejdelsesv\u00e6rdig, at den indeb\u00e6rer en markant afvigelse fra almindelig forsvarlig handlem\u00e5de ud fra aftalen som helhed. Dette er imidlertid ikke tilf\u00e6ldet for alle sekund\u00e6re forpligtelser, og fordi visse af disse har en s\u00e5 central betydning for om et it-projekt kan blive vellykket, vil misligholdelse af disse n\u00e6ppe v\u00e6re mindre bebrejdelsesv\u00e6rdige end leverand\u00f8rens prim\u00e6re forpligtelse, ligesom der e.o. kan v\u00e6re en indlysende skadesrisiko. For s\u00e5 vidt ang\u00e5r sp\u00f8rgsm\u00e5let om ansvarsbegr\u00e6nsningens karakter, konkluderes det, at det ikke kan udelukkes at en domstol vil have et \u00f8nske om at finde hjemmel til tilsides\u00e6ttelse af ansvarsbegr\u00e6nsningen i parternes aftale i form af grov uagtsomhed (frem for helt eller delvist at tilsides\u00e6tte den efter aftl. \u00a7 36), og derved till\u00e6gge karakteren betydning i uagtsomhedsvurderingen. Det kan imidlertid ikke tilsluttes, at der skulle v\u00e6re holdepunkter herfor i sagen mellem Steria og NSB. Det konkluderes endvidere, at betydningsfulde svigt i kontraktm\u00e6ssig opfyldelse kan v\u00e6re en indikation p\u00e5, at der er handlet groft uagtsomt. Der m\u00e5 dog som udgangspunkt sondres mellem misligholdelse og ansvar. Blot fordi, der er foreligger fx v\u00e6sentlige mangler, er det ikke n\u00f8dvendigvis ensbetydende med, at leverand\u00f8ren kan bebrejdes herfor. I visse tilf\u00e6lde er der dog et sammenfald mellem misligholdelsesvurderingen og uagtsomhedsvurderingen. Dette er i hvert fald tilf\u00e6ldet, hvor misligholdelsen vedr\u00f8rer en indsatsforpligtelse. Det konkluderes bl.a. ogs\u00e5, at hvis misligholdelsesvurderingen forlader sig p\u00e5 den abstrakte mangelsvurdering, kan kunden normalt forvente at ydelsen har en almindelig god kvalitet, hvilket almindeligvis er en henvisning til branchekutyme, herunder at udviklingen skal v\u00e6re udf\u00f8rt fagm\u00e6ssigt korrekt. I s\u00e5 fald kan vurderingerne ogs\u00e5 v\u00e6re sammenfaldende, men den abstrakte mangelsvurdering kan dog indeholde andre momenter, der kan p\u00e5virke i hvor stor grad der kan l\u00e6gges v\u00e6gt p\u00e5 omfanget af misligholdelsen i uagtsomhedsvurderingen. F\u00e6lles for tilf\u00e6ldene, hvor misligholdelsens omfang direkte kan inddrages i uagtsomhedsvurderingen, er, at der ikke kan s\u00e6ttes lighedstegn mellem v\u00e6sentlig misligholdelse og grov uagtsomhed. Hvis kunden har medvirket til vanskelighederne i projektet, kan dette till\u00e6gges v\u00e6gt i vurderingen af leverand\u00f8rens adf\u00e6rd. Der skal dog v\u00e6re tale om en form for egen skyld, der p\u00e5virker hvilken adf\u00e6rd, der kan forventes af leverand\u00f8ren, fx at kunden ikke har medvirket som forudsat. Betydningen af egen skyld m\u00e5 endvidere antages at kunne influere p\u00e5 betydningen af de andre momenter, fx s\u00e5 der skal mere til for at adf\u00e6rden kan anses for illoyal. Dommene afklarer ikke, om visse momenter skal till\u00e6gges en st\u00f8rre v\u00e6gt end andre. Afhandlingens konklusion er dog, at loyalitet udg\u00f8r et s\u00e5 centralt element i it-udviklingsaftalen, at det vil tale med betydelig v\u00e6gt, hvis leverand\u00f8ren har handlet illoyalt, da der i s\u00e5 fald almindeligvis ogs\u00e5 vil v\u00e6re en indlysende risiko for (betydelig) skade. Imidlertid kan ogs\u00e5 kundens adf\u00e6rd till\u00e6gges stor betydning, forudsat at kunden kan bebrejdes vanskelighederne. Der vil v\u00e6re tale om en glidende skala, hvor jo mere vanskelighederne kan bebrejdes kunden, jo st\u00f8rre v\u00e6gt kan forholdet till\u00e6gges. Videre kan bl.a. kritisk-kriteriet ogs\u00e5 till\u00e6gges en vis betydning, da kriteriet medf\u00f8rer at der i h\u00f8jere grad vil v\u00e6re en indlysende skadesrisiko. Betydningen af ansvarsbegr\u00e6nsningens karakter anses for subsidi\u00e6r i den forstand, at retten muligvis vil inddrage det i sine overvejelser og vurdere adf\u00e6rden strengere, men momentet siger ikke i sig selv noget om, hvorvidt adf\u00e6rden er st\u00e6rkt bebrejdelsesv\u00e6rdig. For s\u00e5 vidt ang\u00e5r betydningsfulde svigt i kontraktm\u00e6ssig opfyldelse, kan der vanskeligt konkluderes noget fast om v\u00e6gten af momentet. St\u00f8rst v\u00e6gt vil der dog kunne l\u00e6gges p\u00e5 momentet, hvor misligholdelsen vedr\u00f8rer en indsatsforpligtelse, da culpavurderingen er indbygget i vurderingen af om en indsatsforpligtelse er misligholdt.", "hash": "2e8053ad90ac77b174302d95c7e7feb1", "id": 10}], "next_curs": "ClMSTWoVc35sYXdpbnNpZGVyY29udHJhY3Rzci8LEhZDbGF1c2VTbmlwcGV0R3JvdXBfdjU2IhNrb25rbHVzaW9uIzAwMDAwMDBhDKIBAmRhGAAgAA==", "clause": {"size": 291, "children": [["", ""], ["vurdering-af-tilsagnene", "Vurdering af tilsagnene"], ["konklusion", "Konklusion"], ["varde", "Varde"], ["ringk\u00f8bing-skjern", "Ringk\u00f8bing-Skjern"]], "title": "Konklusion", "parents": [["vurdering", "Vurdering"], ["opmandens-begrundelse-og-resultat", "Opmandens Begrundelse Og Resultat"], ["muligheder-for-at-fremme-et-f\u00e6lleskommunalt-samarbejde-om-udbud-af-danskuddannelses-opgaven-blandt-de-nordjyske-kommuner", "Muligheder for at fremme et f\u00e6lleskommunalt samarbejde om udbud af danskuddannelses-opgaven blandt de nordjyske kommuner"], ["konklusion", "Konklusion"], ["tilsyn-med-renseanlag", "Tilsyn med renseanlag"]], "id": "konklusion", "related": [["kontrakttildeling", "Kontrakttildeling", "Kontrakttildeling"], ["eksklusion", "Eksklusion", "Eksklusion"], ["kontaktoplysninger", "Kontaktoplysninger", "Kontaktoplysninger"], ["kontaktpersoner", "Kontaktpersoner", "Kontaktpersoner"], ["besigtigelse", "Besigtigelse", "Besigtigelse"]], "related_snippets": [], "updated": "2025-07-07T12:37:40+00:00"}, "json": true, "cursor": ""}}