{"component": "clause", "props": {"groups": [{"snippet_links": [], "snippet": "ST Skoleinventar A/S (NUF)", "samples": [{"hash": "fZ1UOKrUoTf", "uri": "/da/contracts/fZ1UOKrUoTf#norge", "label": "Sales Contracts", "score": 29.1036237383, "published": true}, {"hash": "japPD5Xdb7E", "uri": "/da/contracts/japPD5Xdb7E#norge", "label": "Sales Contracts", "score": 28.8592819109, "published": true}, {"hash": "2cgxP3SH0qs", "uri": "/da/contracts/2cgxP3SH0qs#norge", "label": "Sales Contracts", "score": 23.6726864593, "published": true}], "size": 5, "hash": "95cc538b8ec155365a322502f33ffb8a", "id": 1}, {"snippet_links": [{"key": "unge-under-18-\u00e5r", "type": "clause", "offset": [66, 82]}, {"key": "i-\u00f8vrigt", "type": "clause", "offset": [271, 279]}, {"key": "ansvar-for-skader", "type": "clause", "offset": [428, 445]}, {"key": "objektivt-ansvar", "type": "clause", "offset": [1318, 1334]}, {"key": "for\u00e6ldres-h\u00e6ftelsesansvar", "type": "clause", "offset": [1806, 1831]}, {"key": "mindre-skader", "type": "clause", "offset": [3666, 3679]}], "snippet": "Det f\u00f8lger af \u00a7 1-1 i den norske skadeserstatningslov, at b\u00f8rn og unge under 18 \u00e5r skal erstatte de skader, som de forvolder fors\u00e6tligt eller uagtsomt, for s\u00e5 vidt det findes rimeligt under hensyn til vedkommendes alder, den udviste adf\u00e6rd, \u00f8konomiske evne og forholdene i \u00f8vrigt. Herudover indeholder loven i \u00a7 1-2, nr. 1, en bestemmelse om for\u00e6ldres selvst\u00e6ndige ansvar for b\u00f8rns handlinger. Heraf f\u00f8lger, at for\u00e6ldre ifalder ansvar for skader forvoldt af b\u00f8rn og unge under 18 \u00e5r, hvis for\u00e6ldrene ikke har foretaget beh\u00f8rigt tilsyn med barnet eller den unge eller p\u00e5 anden m\u00e5de ikke har foretaget det, der med rimelighed kan kr\u00e6ves for at hindre den p\u00e5g\u00e6ldende i at for- volde skade. Bestemmelsen antages at v\u00e6re udtryk for en almindelig culpanorm, jf. \u2587\u2587\u2587\u2587\u2587 \u2587\u2587\u2587\u2587\u2587\u2587, L\u00e6rebok i erstatningsrett, 5. udgave, 2005, side 140. Foruden dette selvst\u00e6ndige erstatningsansvar for for\u00e6ldrene, indeholder skadeserstatningsloven i \u00a7 1-2, nr. 2, en bestemmelse, hvorefter for\u00e6ldre i et vist omfang h\u00e6fter for deres b\u00f8rns skadevoldende handlinger. Bestemmelsen har f\u00f8lgende ordlyd: \u201dUansett egen skyld svarer foreldre for skade voldt forsettlig eller uaktsomt av deres barn un- der 18 \u00e5r som de bor sammen med og har omsorgen for, med inntil 5.000 kroner for hver en- kelt skadevoldning.\u201d Bestemmelsen p\u00e5l\u00e6gger ikke for\u00e6ldrene et objektivt ansvar i s\u00e6dvanlig forstand, idet ansvaret er betinget af culpa hos det skadevoldende barn. N\u00e5r der alligevel er tale om et sk\u00e6rpet ansvar for for- \u00e6ldrene, skyldes det, at for\u00e6ldreansvaret efter bestemmelsen ikke foruds\u00e6tter, at for\u00e6ldrene selv har handlet culp\u00f8st, eksempelvis ved at tilsides\u00e6tte en tilsynsforpligtelse. For\u00e6ldrene bliver derved \u2013 uanset at de ikke selv kan bebrejdes noget \u2013 ansvarlige for deres b\u00f8rns culp\u00f8se handlinger eller undladelser. En bestemmelse om for\u00e6ldres h\u00e6ftelsesansvar for deres b\u00f8rns culp\u00f8se adf\u00e6rd blev indf\u00f8rt i den norske skadeserstatningslov i 1966. Baggrunden for denne regel var nogle overvejelser, der i april 1964 var blevet offentliggjort i Indstilling I fra en sagkyndig komit\u00e9, som i 1960 var blevet nedsat med henblik p\u00e5 at overveje sp\u00f8rgsm\u00e5let om bl.a. b\u00f8rns og for\u00e6ldres erstatningsansvar, n\u00e5r b\u00f8rn er skadevoldere. Mens komit\u00e9ens flertal alene fandt grundlag for at foresl\u00e5 en lovf\u00e6stelse af det allerede g\u00e6ldende tilsynsansvar for for\u00e6ldrene, foreslog \u00e9t medlem af komit\u00e9en, at der tillige skulle indf\u00f8res et be- gr\u00e6nset objektivt ansvar for for\u00e6ldrene. s\u00e5ledes at disse h\u00e6fter for skade forvoldt af b\u00f8rn og unge under 18 \u00e5r, som for\u00e6ldrene bor sammen med og har omsorgen for. I forarbejderne til den p\u00e5g\u00e6ldende lov\u00e6ndring anf\u00f8res f\u00f8lgende om et h\u00e6ftelsesansvar for for\u00e6ldre- ne, jf. Ot.prp. nr. 48 (1965-66), side 17-18: \u201dDepartementet har v\u00e6rt noe i tvil om hvorvidt det b\u00f8r innf\u00f8res et begrenset objektivt ansvar for foreldre n\u00e5r det gjelder skader deres barn volder p\u00e5 uforsvarlig m\u00e5te (ved forsett eller uaktsomhet). Som det g\u00e5r fram av uttalelserne foran, har det v\u00e6rt motstridende oppfatninger blant dem som har uttalt seg. En ordning med et begrenset objektivt ansvar for foreldre har etter departementets oppfatning flere fordeler\u2026.Et objektivt ansvar tilsies for det f\u00f8rste ut fra reparationshensynet, ikke minst fordi det ofte hefter s\u00e6rlige vansker ved inddrivelsen av erstatningsbel\u00f8p hos barn og ung- dom. Det byr videre p\u00e5 prosess-\u00f8konomiske og rettstekniske fordeler og kan i det hele virke med til \u00e5 avskj\u00e6re diskusjon om ansvaret for sm\u00e5skader, hvor det er p\u00e5 det rene at vedkom- mende barn har volt skaden ved uforsvarlig atferd. Et begrenset objektivt ansvar vil neppe kjennes fremmed for de flestes rettsf\u00f8lelse. Foreldre flest synes vel det er naturlig \u00e5 erstatte mindre skader som deres barn har volt forsettlig eller uaktsomt, selv ora de ikke skulle v\u00e6re juridisk forpliktet til det. Det objektive ansvar vil ogs\u00e5 kunne ha en viss preventiv betydning. Foreldre som ellers kjanske stiller seg noks\u00e5 likegyldige til hva deres barn foretar seg, vil f\u00e5 oppfordring til \u00e5 v\u00e6re mer p\u00e5passelig n\u00e5r de risikerer \u00e5 m\u00e5tte svare erstatning for skader barna gj\u00f8r. Et objektivt an- svar kan bidra generelt til \u00e5 \u00f8ke forst\u00e5elsen av at skadehandlinger av barn og ungdom m\u00e5 mo- tarbeides, og departementet ser det som vigtig \u00e5 styrke den alminnelige opinion p\u00e5 dette om- r\u00e5de i v\u00e5r tid, jf. bl.a. de kriminalpolitiske hensyn. Psykologisk sett kan det v\u00e6re en fordel \u00e5 f\u00e5 engasjert foreldrene som ansvarlige uten \u00e5 m\u00e5tte blande inn bebrejdelser om skyld. Det b\u00f8r imidlertid neppe komme p\u00e5 tale \u00e5 innfre et (begrenset) objektivt ansvar uten noen ad- gang til \u00e5 lempe det. Prosess\u00f8konomisk ville nok dette by p\u00e5 fordeler, idet man ville unng\u00e5 \u00e5 f\u00e5 prosedyre om nedsettning av ansvaret. Men ansvaret ville i enkelte tilfelle kunne ramme urimelig hardt. Dette vil kunne v\u00e6re tilfellet dersom foreldrenes \u00f8konomi er s\u00e6rlig svak (f.eks. hvor det er tale om en enslig fors\u00f8rger), eller hvor vedkommendes barn har volt en se- rie med skader som samlet vil kunne medf\u00f8re et stort ansvar. Selv om en m\u00e5 g\u00e5 ut fra at foreldre vil f\u00e5 adgang til \u00e5 forsikre seg mot ansvaret, m\u00e5 en regne med at foreldrene m\u00e5 b\u00e6re en viss selvrisiko. Departementet er etter dette kommet til at det b\u00f8r innf\u00f8res en regel om et begrenset objektivt ansvar for foreldre, men med adgang til at sette ansvaret ned dersom det virker urimelig tyn- gende. Det b\u00f8r dog etter departementets oppfatning bare komme p\u00e5 tale \u00e5 lempe dette ansva- ret i unntakstilfelle. Skulle det bli alminnelig \u00e5 lempe ansvaret, ville det vesentlige poeng med det objektive ansvar falle bort. Det beror p\u00e5 et skj\u00f8nnssp\u00f8rgsm\u00e5l hvor h\u00f8yt det objektive ansvar skal settes. Departementet er blitt st\u00e5ende ved kr 500 for hver enkelt skadeforvoldelse som passende. Dette bel\u00f8pet er stort nok til \u00e5 gi dekning for de mindre skadeforvoldelser, som tross alt vel er de mest hyppig fore- kommende. Det m\u00e5 ogs\u00e5 antas h\u00f8yt nok til \u00e5 ha en viss preventiv virkning, som et p\u00e5trykk p\u00e5 foreldrene til \u00e5 f\u00f8re tilsyn med sine barn.\u201d Som det ses, er baggrunden for bestemmelsen s\u00e5ledes navnlig hensynet til at sikre skadelidtes d\u00e6k- ning af dennes tab samt pr\u00e6ventive hensyn. Der er endvidere i forslaget fra mindretallet i komit\u00e9en lagt v\u00e6gt p\u00e5, at man med en s\u00e5dan bestem- melse vil \u201dfange\u201d bevisvanskelige tilf\u00e6lde med \u201dskjult skyld\u201d, da det kan v\u00e6re vanskeligt at f\u00f8re det forn\u00f8dne bevis for mangelfuld opdragelse, og at et h\u00e6ftelsesansvar for for\u00e6ldre i \u00f8vrigt vil v\u00e6re i overensstemmelse med den almindelige retsf\u00f8lelse, jf. Innstelling I, april 1960, side 18. Der peges i mindretallets forslag ogs\u00e5 p\u00e5, at ansvaret vil kunne stimulere for\u00e6ldrene til at \u00f8ge p\u00e5passeligheden med, hvad barnet foretager sig, og at det p\u00e5 en praktisk m\u00e5de viser den t\u00e6tte samh\u00f8righed og solida- ritet mellem for\u00e6ldre og barn. H\u00e6ftelsesansvaret foruds\u00e6tter, at det skadevoldende barn er under 18 \u00e5r og bor sammen med den p\u00e5g\u00e6ldende for\u00e6lder. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad der skal til for at anse et barn som hjemmeboende, og hvilken type for\u00e6ldre-barn relation der kr\u00e6ves, for at bestemmelsen finder anvendelse, er ikke n\u00e6rmere omtalt i lovbem\u00e6rkningerne til bestemmelsen. I mindretallets forslag i Innstelling I, april 1960, side 19, er anf\u00f8rt f\u00f8lgende: \u201dI tredje ledd er tatt opp den foresl\u00e5tte regel om begrenset objektivt ansvar. Den gjelder bare ansvar for barn under 18 \u00e5r som foreldrene bor sammen med og har omsorgen for, alts\u00e5 ikke barn som er flytt heimefra eller anbrakt i anstalt m.m. Har bare en av foreldrene omsorgen, vil denne ha det objektive ansvaret alene.\u201d I den juridiske litteratur anf\u00f8res, at bof\u00e6llesskabet mellem for\u00e6ldre og barn giver den p\u00e5g\u00e6ldende for\u00e6lder anledning til at kontrollere barnets adf\u00e6rd og opdragelse, og at de pr\u00e6ventive hensyn, der til en vis grad ligger til grund for reglen, ikke g\u00f8r sig g\u00e6ldende, hvis barnet ikke l\u00e6ngere bor sam- men med for\u00e6ldrene, jf. \u2587\u2587\u2587\u2587\u2587\u2587 \u2587\u2587\u2587\u2587\u2587\u2587\u2587\u2587, Erstatningsrettslig identifikation, 2002, side 258. Samme sted anf\u00f8res endvidere f\u00f8lgende: \u201dDen omstendighet at fosterbarn ikke omfattes af regelen, viser imidlertid at preventive be- traktninger ikke er helt avgj\u00f8rende. Fosterforeldre vil i tiln\u00e6rmet samme grad som alminneli- ge biologiske foreldre kunne opdrage barna og p\u00e5 andre m\u00e5ter forebygge mot skade. Af denne omstendighet ikke har kvalificert dem for identifikasjonsansvar, viser at ogs\u00e5 andre sider ved forbindelsen mellom foreldre og barn er utslagsgivende. Mye taler for at lovens vilk\u00e5r \u201dforeldre\u201d og \u201dbarn\u201d bygger p\u00e5 et juridisk, ikke et biologisk, familiebegrep. Dette f\u00f8lger av at adoptivbarn etter sikker rett omfattes av regelen. Det sentrale identifikasjonsgrunnlaget synes etter dette \u00e5 v\u00e6re at man har valgt \u00e5 knytte seg til en person som familiemedlem, et barn. Det \u00e5 adoptere et barn er en signalisering overfor utenverdenen om at man tager ansvar for barnet p\u00e5 godt og vondt. At fosterbarn holdes utenfor, kan indikere at ogs\u00e5 det \u00f8konomiske fellesskab som best\u00e5r mellem foreldre og barn st\u00e5r sentralt.\u201d Efter bestemmelsen er erstatningsbel\u00f8bet begr\u00e6nset til (nu) 5.000 norske kroner pr. \u201dskadevold- ning\u201d. I lovbem\u00e6rkningerne er ikke anf\u00f8rt synspunkter om, hvorn\u00e5r der er tale om en eller flere skader, men i mindretallets forslag i Innstelling I, april 1960, anf\u00f8res p\u00e5 side 19 f\u00f8lgende: \u201dAnsvaret foresl\u00e5s begr\u00e6nset til (antydningsvis) kr. 1.000 pr. skadevoldning pr. foreldrepar. Hvilke skader som g\u00e5r inn under hvert enkelt skadevolding, m\u00e5 avgj\u00f8res konkret. N\u00e5r det er naturlig erstatningsrettslig sett \u00e5 se barnets skadegj\u00f8rende virksomhet \u2013 handling eller for- s\u00f8mmelse \u2013 som ett samlet hele, vil alle skader som denne virksomhet volder, g\u00e5 inn under samme begrensningsbel\u00f8p. Dette vil i s\u00e5 fall gjelde selv om det er flere skadelidte, iallfall ved tingskader, og i noen grad ogs\u00e5 ved personskader. I alminnelighet m\u00e5 det opereres med eget begrensningsbel\u00f8p for hvert enkelt skadevoldende barn.\u201d Som det fremg\u00e5r, foruds\u00e6tter for\u00e6ldrenes h\u00e6ftelsesansvar, at det skadevoldende barn har handlet culp\u00f8st. Hverken lovbem\u00e6rkningerne eller den juridiske litteratur ses at omtale det indbyrdes for- hold mellem barn og for\u00e6ldre i et tilf\u00e6lde, hvor b\u00e5de for\u00e6ldre og barn anses for erstatningsansvar- lige for en given skade. Af mindretallets argumentation til st\u00f8tte for en pr\u00e6ventiv virkning af et h\u00e6ftelsesansvar fremg\u00e5r imidlertid, at for\u00e6ldrene foruds\u00e6ttes at have regres mod det skadevoldende barn, idet det anf\u00f8res, at et barn, der er uden midler, m\u00e5ske vil f\u00f8le et st\u00f8rre ansvar, n\u00e5r barnet ved, at for\u00e6ldrene kommer til at betale \u201d(selvsagt med rett til regress mot barnet).\u201d, jf. Insttelling I, april 1960, side 18. Bestemmelsen er siden vedtagelsen i 1966 \u00e6ndret flere gange. I 1976 blev bel\u00f8bsgr\u00e6nsen h\u00e6vet fra 500 til 1.000 norske kroner under henvisning til den almindelige prisudvikling og den \u00f8gede vel- stand generelt, og bestemmelsen er senest \u00e6ndret i 1995, hvor bel\u00f8bsbegr\u00e6nsningen blev h\u00e6vet fra 1.000 kr. til 5.000 kr. pr. skadeforvoldelse. Forud for den p\u00e5g\u00e6ldende lov\u00e6ndring i 1995 og i forbindelse med h\u00f8ringen over det p\u00e5g\u00e6ldende lovforslag var der fra flere sider peget p\u00e5, at bel\u00f8bet burde h\u00e6ves betydeligt, eksempelvis til 20.000 kr. I forarbejderne til denne lov\u00e6ndring er bl.a. anf\u00f8rt f\u00f8lgende, jf. Ot.prp. nr. 23 (1994-1995), side 3: \u201dDepartementet mener bel\u00f8pet b\u00f8r heves utover det som ville f\u00f8lge av en sammenligning med den alminnelige prisutvikling. Bel\u00f8pet b\u00f8r ikke settes s\u00e5 lavt at det snart bliver behov for \u00e5 ju- stere det p\u00e5 ny. Desuten mener departementet at det kan v\u00e6re behov for en viss innskjerping av foreldres ob- jektive ansvar for skader voldt af deres barn. Et noe strengere erstatningsansvar for foreldre til barn under 18 \u00e5r vil etter departementets syn kunne ha en viss preventiv effekt i forhold til ty- piske former for barne- og ungdomskriminalitet, f.eks. skadeverk og tyverier. Departementet peker ogs\u00e5 p\u00e5 at et skjerpet objektivt erstatningsansvar for foreldrene generelt kan bidra til \u00e5 \u00f8ke forst\u00e5elsen for at barne- og ungdomskriminalitet m\u00e5 motarbeites, og til \u00e5 markere at foreldrene i den forbindelse har en viktig del av ansvaret. Departementet er klar over at en bel\u00f8ps\u00f8kning fra 1.000 kr. til 5.000/10.000 kr. kan oppleves som stor for mange foreldre med svak \u00f8konomi. Departementet peker alligevel p\u00e5 at det vil kunne tas n\u00f8dvendig hensyn til foreldrenes betalingsevne gjennom den alminnelige lemp- ningsregelen i skadeserstatningsloven \u00a7 5-2. Etter denne bestemmelsen kan ansvaret lempes n\u00e5r retten etter en skj\u00f8nnsmessig helhetsvurdering finner at ansvaret virker urimelig tyngende for foreldrene, eller n\u00e5r det i s\u00e6rlige tilfeller er rimelig at den skadelidte helt eller delvis b\u00e6rer skaden.\u201d Og videre p\u00e5 side 5: \u201dDepartementet foresl\u00e5r \u00e5 auke bel\u00f8psgrensa i skadeserstatningsloven \u00a7 1-2 nr 2 til 5.000 kro- ner. Dei fleste h\u00f8yringsinstansane har g\u00e5tt inn for ei grense p\u00e5 5.000 kroner eller noko mindre, eller har ikkje hatt merknader. Ei slik hevning inneber ei reell skjerping av ansvaret ogs\u00e5 etter at det er teke omsyn til inflasjonen. Omsynet til at skadelidne skal f\u00e5 dekt tapet sitt, talar for ei auke utover ei rein indeksregulering\u2026. P\u00e5 den andre sida vil departementet ikkje g\u00e5 inn for at grensa vert sett h\u00f8gare enn til 5.000 kroner, slikt nokre f\u00e5 av h\u00f8yringsinstansane g\u00e5r inn for. Departementet peikar p\u00e5 at ansvaret er objektivt, og er til skilnad fr\u00e5 hovedregelen for skadebotansvar eit ansvar fir handlinger valda av andre. Ein b\u00f8r derfor vere varsam med \u00e5 heve grensa for mykje. I tilfelle der foreldra sj\u00f8lv har vist aktl\u00f8yse ved mangel p\u00e5 tilsyn o l, kan dei bli ansvarlege etter foresegna i ska- deserstatningsloven \u00a7 1-2 nr 1. For foreldre sitt skyldansvar gjeld det ikke nokon bel\u00f8psgren- se.\u201d Bestemmelsen har efter det oplyste ikke givet anledning til n\u00e6rmere analyser eller omtale. Barne- ombudet i Norge har i en udtalelse af 4. juni 2008 p\u00e5 linje hermed oplyst, at man kun modtager f\u00e5 henvendelser om h\u00e6ftelsesreglen. Efter det oplyste findes alene \u00e9n trykt afg\u00f8relse, hvori h\u00e6ftelsesreglen er anvendt, jf. Rettens Gang 1975, side 186. I denne sag blev et for\u00e6ldrepar p\u00e5lagt at h\u00e6fte med 500 norske kr. for en skade, deres 9-\u00e5rige s\u00f8n uagtsomt havde p\u00e5f\u00f8rt en legekammerat ved if\u00f8rt sk\u00f8jter at sparke denne p\u00e5 k\u00e6- bepartiet. Kammeraten p\u00e5drog sig omfattende tandskader, og den 9-\u00e5rige blev p\u00e5lagt et selvst\u00e6ndigt erstatningsansvar for 9.500 norske kr.", "samples": [{"hash": "csCpYyMLbqt", "uri": "/da/contracts/csCpYyMLbqt#norge", "label": "Udtalelse Om For\u00e6ldreansvar", "score": 21.1423682409, "published": true}, {"hash": "lgSVpsPcuUE", "uri": "/da/contracts/lgSVpsPcuUE#norge", "label": "Udtalelse Om For\u00e6ldreansvar", "score": 19.0, "published": true}], "size": 2, "hash": "cbc69f75c80138920999231f31600096", "id": 2}, {"snippet_links": [], "snippet": "Norge har ikke foretaget unders\u00f8gelse af brugen af medarbejderklausuler og har ikke lovgivet specifikt om medarbejderklausuler. Det oplyses dog, at man har retsregler der i vidt omfang svarer til de danske regler om konkur- renceklausuler, urimelige aftaler og urimelig konkurrenceforvridning. Der eksisterer imidlertid ikke praksis om anvendelse af disse regler p\u00e5 medarbej- derklausuler.", "samples": [{"hash": "5FXaRRtVnbe", "uri": "/da/contracts/5FXaRRtVnbe#norge", "label": "Medarbejderklausuler", "score": 19.0, "published": true}], "size": 1, "hash": "2ad8b37c95666c44bc1455907f30d159", "id": 3}, {"snippet_links": [], "snippet": "Norge har ikke en lovbestemt mindstel\u00f8n, men en lovgivning, der giver mulig- hed for at g\u00f8re overenskomster almengyldige. Denne lov blev vedtaget i 1994, men det er f\u00f8rst med EU-udvidelsen i 2004 og tilgangen af store grupper af \u00f8st- europ\u00e6isk arbejdskraft, at den er blevet anvendt4. Dermed har Norge taget skridt v\u00e6k fra princippet om, at det udelukkende er arbejdsmarkedets parter, som via f\u00e6lles aftaler regulerer l\u00f8n, herunder mindstel\u00f8n. Den norske regulering af almengyldige overenskomster adskiller sig fra, hvad vi finder i de andre europ\u00e6iske lande ved, at den specifikt er m\u00f8ntet p\u00e5 at", "samples": [{"hash": "jzdpTc0Veoy", "uri": "/da/contracts/jzdpTc0Veoy#norge", "label": "Research Report", "score": 19.0, "published": true}], "size": 1, "hash": "f23373193fd00af46cb99140835296aa", "id": 4}, {"snippet_links": [{"key": "grov-uagtsomhed", "type": "clause", "offset": [165, 180]}], "snippet": "17.19.1. Kia er ikke ansvarlig for direkte eller indirekte skader eller tab, medmindre Kia har for\u00e5rsaget tabet eller skaden p\u00e5 grund af fors\u00e6tlig fors\u00f8mmelse eller grov uagtsomhed. 17.19.2 De f\u00f8rn\u00e6vnte ansvarsbegr\u00e6nsninger g\u00e6lder ikke obligatorisk lovpligtigt ansvar, s\u00e6rligt ansvar for fors\u00e6tlig fors\u00f8mmelse, ansvar i henhold til den norske produktansvarslov (produktansvarsloven), ansvar i henhold til den norske lov om digitale tjenester (digitalytelsesloven) og ansvar for skyldigt for\u00e5rsagede personskader. Derudover g\u00e6lder s\u00e5danne ansvarsbegr\u00e6nsninger ikke, hvis og i det omfang Kia har p\u00e5taget sig en bestemt garanti.", "samples": [{"hash": "gKNBRLmMCYm", "uri": "/da/contracts/gKNBRLmMCYm#norge", "label": "Brugervilk\u00e5r for Kia Connect", "score": 31.1839032639, "published": true}], "size": 1, "hash": "39281db768b088cce2f6847151be4a0f", "id": 5}, {"snippet_links": [], "snippet": "Opholdstilladelser, der udstedes i henhold til den ensartede udformning \u2014 Oppholdstillatelse (Opholdstilladelse) \u2014 Arbeidstillatelse (Arbejdstilladelse) \u2014 Permanent oppholdstillatelse (Etableringstilladelse/permanent opholds- og arbejdstilladelse).", "samples": [{"hash": "bnbz6zlXJs3", "uri": "/da/contracts/bnbz6zlXJs3#norge", "label": "Opholdstilladelser", "score": 26.8480492813, "published": true}], "size": 1, "hash": "ebd110f50386d86e183e2231dc3717f6", "id": 6}, {"snippet_links": [{"key": "juridisk-r\u00e5dgivning", "type": "clause", "offset": [335, 354]}, {"key": "s\u00e6rlige-tilf\u00e6lde", "type": "clause", "offset": [891, 907]}], "snippet": "Repr\u00e6sentation af den norske statsadministration ved domstolene, varetages som udgangspunkt af den norske Regjeringsadvokat, der er en statslig embedsmand og statsinstitution. Der sker dog i et vist omfang delegation fra Regjeringsadvokatens kontor til private advokatvirksomheder. Regjeringsadvokaten giver herudover i et vist omfang juridisk r\u00e5dgivning efter anmodning fra regeringen eller et ministeri- um. Regjeringsadvokaten f\u00f8rer statens retssager, men i visse typer af sager kan embedsm\u00e6nd m\u00f8de som repr\u00e6sentant for deres ministerium. Ministerierne ind- henter i stort omfang juridisk r\u00e5dgivning fra private advokater. Forvaltningsdomstol Nej Nej Central ordning Kammeradvokaten Regjeringsadvokaten Kontoret Ansatte: 173 jurister Ansatte: 35 jurister Opgaver Retssager \u2587\u2587\u2587\u2587\u2587 advokatopgaver, jf. afsnit 5.1 Retssager St\u00f8rre r\u00e5dgivningsopgaver K\u00f8b af ekstern bistand Kammeradvokaten. I s\u00e6rlige tilf\u00e6lde andre advokat- virksomheder. I visse tilf\u00e6lde andre advokatvirk- somheder. Udbud af afgr\u00e6nsede advokatop- gaver. Egenproduktion Juridisk r\u00e5dgivning Juridisk sagsbehandling Juridisk r\u00e5dgivning Juridisk sagsbehandling Embedsm\u00e6nd kan m\u00f8de ved de lavere retsinstanser", "samples": [{"hash": "czYrepQbsFY", "uri": "/da/contracts/czYrepQbsFY#norge", "label": "Statens K\u00f8b Af Juridiske Tjenesteydelser", "score": 21.8581499986, "published": true}], "size": 1, "hash": "6313598abbae64e1fac4e62df62cd92a", "id": 7}, {"snippet_links": [], "snippet": "Danmark (68) Kommissionen finder, at Norge udg\u00f8r et s\u00e6rskilt relevant geografisk marked for tunge lastbiler. For det f\u00f8rste har markedsunders\u00f8gelsen vist, at k\u00f8b af tunge lastbiler", "samples": [{"hash": "6Sfchj0fFQs", "uri": "/da/contracts/6Sfchj0fFQs#norge", "label": "Commission Decision", "score": 19.0, "published": true}], "size": 1, "hash": "3c72ab89d58812f31283b607e02b5326", "id": 8}, {"snippet_links": [], "snippet": "Det offentlige har opbygget en infrastruktur af ladestationer med hj\u00e6lp fra en del private akt\u00f8rer som fx energiselskaber, lufthavne, P-huse, hoteller og butikscentre. I l\u00f8bet af 2010 vil der i Norge v\u00e6re over 2.700 offentligt tilg\u00e6ngelige ladepladser for elbiler, hvoraf ca. 1.900 er indrettet med offentlig st\u00f8tte. Der er i princippet fri adgang til ladestanderne.", "samples": [{"hash": "8wM6iUR7fdw", "uri": "/da/contracts/8wM6iUR7fdw#norge", "label": "Redeg\u00f8relse Om Rammebetingelser for Opstilling Af Ladestationer Til Elbiler", "score": 21.5229295003, "published": true}], "size": 1, "hash": "81679bc524e007f0d72071d16b18a150", "id": 9}, {"snippet_links": [], "snippet": "I Norge har man tre forskellige kontraktformer: En T60 kontrakt, en T35 kontrakt og midlertidige kontrakter. T35 kontrakten indeholdt frem til 2020 en kontant bonus, der blev udbetalt af to rater efter hhv. 10 og 14 \u00e5rs tjeneste. Det fulde bel\u00f8b af ordningen var p\u00e5 omkring 1.1 millioner kroner. Som alternativ havde man mulighed for at konvertere sin kontante bonus til 1 eller 2 \u00e5rs betalt studietid fra det \u00e5r, man fyldte 28. P\u00e5 trods af det relativt store pengebel\u00f8b viste det sig, at den tidligere bonusordning ikke havde den \u00f8nskede effekt p\u00e5 fastholdelse i det norske forsvar. De norske soldater forlod stadig forsvaret i alderen 22- 24 \u2013 adskillige \u00e5r f\u00f8r de fik deres f\u00f8rste udbetaling af bonus.3 Man er derfor i stedet g\u00e5et over til en ordning, der er mere fokuseret p\u00e5 uddannelse og samtidig er mere fleksibel. Den nye norske bonusordning er delt op i tre rater og giver dermed medarbejderen en bonus allerede efter fem \u00e5r. Der er mulighed for at v\u00e6lge mellem 1 \u00e5rs betalt studietid eller et kontant bel\u00f8b. Der gives studietid eller kontant bonus efter hhv. 5, 10 og 14 \u00e5r. I alt betaler forsvaret alts\u00e5 for tre \u00e5rs uddannelse. Man beholder sit arbejde i forsvaret samt eventuel bolig, mens man er studerende. Der er mulighed for at \u201dblande\u201d sin ordning, s\u00e5 man f.eks. f\u00e5r studietid ved 5. og 10. \u00e5r og en kontant udbetaling ved det 14. \u00e5r, hvor man skal forlade Forsvaret.4 Med den nye ordning h\u00e5ber man, at man kan fastholde medarbejdere i mindst 5-6 \u00e5r (frem til f\u00f8rste bonus), og selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 gerne herefter. Dette ud fra teorien om, at de fleste af os er tilb\u00f8jelige til at v\u00e6lge en mindre sum penge i morgen, fremfor en st\u00f8rre sum penge et \u00e5r frem i tiden. Den nye bonusordning gennemf\u00f8res pt. som pilotprojekt, og der kan komme \u00e6ndringer i l\u00f8bet af 2022 og 2023. Modellen her illustrerer bonusordningen i den norske T35 kontrakt: Civil karriere", "samples": [{"hash": "itoQVvy8xrT", "uri": "/da/contracts/itoQVvy8xrT#norge", "label": "Position Paper", "score": 31.9498235449, "published": true}], "size": 1, "hash": "d96d9c5d4ffda2ae908053018a326214", "id": 10}], "next_curs": "Ck4SSGoVc35sYXdpbnNpZGVyY29udHJhY3RzcioLEhZDbGF1c2VTbmlwcGV0R3JvdXBfdjU2Ig5ub3JnZSMwMDAwMDAwYQyiAQJkYRgAIAA=", "clause": {"title": "Norge", "parents": [["udenlandsk-ret-om-for\u00e6ldreansvar", "Udenlandsk Ret Om For\u00e6ldreansvar"], ["omregning-i-andre-lande", "Omregning I Andre Lande"], ["regulering-i-udlandet", "Regulering i udlandet"], ["ordninger-i-andre-lande", "Ordninger i andre lande"], ["erstatningsansvar", "Erstatningsansvar"]], "children": [["omregning", "Omregning"], ["optagelse", "Optagelse"], ["k\u00f8b-af-ekstern-advokatbistand", "K\u00f8b af ekstern advokatbistand"], ["egenproduktion", "Egenproduktion"], ["domstolssystem", "Domstolssystem"]], "size": 19, "id": "norge", "related": [["danmark", "Danmark", "Danmark"], ["vederlag", "Vederlag", "Vederlag"], ["overenskomstens-ikrafttr\u00e6delsesdato", "Overenskomstens ikrafttr\u00e6delsesdato", "Overenskomstens ikrafttr\u00e6delsesdato"], ["almindelige-bestemmelser", "Almindelige bestemmelser", "Almindelige bestemmelser"], ["s\u00e6rlige-bestemmelser", "S\u00e6rlige bestemmelser", "S\u00e6rlige bestemmelser"]], "related_snippets": [], "updated": "2025-07-07T12:35:11+00:00"}, "json": true, "cursor": ""}}