Overdrager eksempelklausuler

Overdrager. Xxxxxx er født i 1960 og gift med hustruen Xxxxx Xxxxxx. Xxxxxx og Xxxxx har været gift siden 1980 og har sønnen Xxxxxx sammen. Xxxxxx har altid været den hårdtarbejdende mand, som har lagt mange timer i opstart og drift af hans virksomhed, ligesom han har lært sine færdigheder videre til Xxxxxx. Xxxxx er uddannet kontorelev og har haft et almindeligt 8-16 job hos borgerservice i Rødovre kommune. Jettes månedsløn ligger på omkring DKK 28.000 før skat i 2020 og er primært øget over årene i takt med inflationsniveauet. Jette har, grundet de faste arbejdstider, været den som primært har stået for det huslige, med daglige indkøb, pasning af Xxxxxx mv. i hans opvækst. Xxxxxx har hjulpet til i weekenderne, når han har haft fri. Denne opgavefordeling har fungeret fint for familien Xxxxxx. Jette har som følge af arbejde i det offentlige, fået indbetalt løbende til sin pension igennem det offentliges pensionsordning og har på baggrund heraf en fornuftig pensionsopsparing, som kan sikre en vis levestandard. Isoleret set rækker opsparingen ikke til en aktiv pensionstilværelse med diverse krydstogtsrejser og jordomrejse, som Jette drømmer om. Xxxxxx har i sin oplæringsperiode samt ansættelse som tømrer ikke haft fokus på pensionsindbetaling, da han dengang havde behov for udbetaling af så mange penge som muligt til hans hobbyer samt opsparing til stiftelse af Xxxxxxx Erhvervsservice ApS. Ved opstart af Xxxxxxx Erhvervsservice ApS skød Xxxxxx det meste af hans opsparing ind i selskabet. Opstartsfasen var hård for Xxxxxx, da der var konkurrence på markedet, og Xxxxxx ikke havde noget omdømme endnu. Xxxxxx udførte meget arbejde for hans omgangskreds, og levede på deres anbefalinger til andre personer. I de første 5 år var indtjeningen ikke særlig god, og Xxxxxx måtte i perioder holde løn til sig selv tilbage og spise af opsparingen. Xxxxxx troede på sin virksomhed og efter de 5 år, begyndte Xxxxxx at få opbygget et vist omdømme i Rødovre lokalområdet. Xxxxxxx Erhvervsservice ApS begyndte at lave break- even resultater, hvor Xxxxxx kunne udbetale en månedlig løn på DKK 25.000, men stadig uden fokus på pension. I løbet af år 2000 og frem, blev kundekartoteket mere stabilt, ligesom der blev indgået de første aftaler med de første foreninger. Dette resulterede i, at Xxxxxx gik fra at være 3 ansatte i 2000 til 15 ansatte i 2009, samt at resultat blev forbedret fra at være break-even til at give overskud på mellem DKK 600.000- 800.000. Xxxxxx fik mellem år 2000 og 2009 udbetal...

Related to Overdrager

  • Overdragelse (13.1). Ønsker en andelshaver at fraflytte sin bolig, er han berettiget til at overdrage sin andel efter reglerne i § 13.2 til en anden, der bebor eller samtidig med overdragelsen flytter ind i boligen. Bestyrelsen skal godkende den nye andelshaver, men nægtes godkendelse, skal en skriftlig begrundelse gives senest 3 uger efter, at bestyrelsen har modtaget skriftlig meddelelse om, hvem der indstilles.

  • Depositum Udlejeren kan i lejeaftalen betinge sig, at lejeren betaler et de­ positum til sikkerhed for lejerens forpligtelser ved fraflytning. Depositum kan højst svare til 3 måneders leje. I fremlejefor­ hold kan lejeren vælge at stille bankgaranti eller deponere i stedet for at indbetale depositum.

  • Klagemuligheder Er der opstået uenighed mellem forsikringstager og GF Forsikring om forsikringsforholdet, skal sikrede i første omgang rette henvendelse til den sagsbehandler eller den afdeling, der har behandlet sagen. Nærmere oplysninger herom kan ses på GF Forsikrings hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxx.xx Giver henvendelsen ikke et tilfredsstillende resultat, har sikrede følgende muligheder.

  • Undtagelser Forsikringen dækker ikke:

  • Faglig voldgift a. Opnås der ikke ved mæglingsmødet/organisationsmødet en løsning af uoverensstemmelsen, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne indgået overenskomst eller aftale, kan en af organisationerne begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.

  • Sundhedsordning 7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.

  • Skatter og afgifter Hverken Udsteder eller noget medlem af Koncernen hæfter for skatter eller af- gifter (herunder, men ikke begrænset til, formueskat, stempel-, udstedelses-, registrerings- eller ak- tieafgifter eller skatter), der måtte opstå i forbindelse med konvertering, eller måtte opstå eller blive betalt som følge af udstedelse og levering af Konverteringsaktierne. Indehaverne skal hver især be- tale alle skatter og afgifter (herunder, men ikke begrænset til, formueskat, stempel-, udstedelses-, registrerings- og/eller aktieafgifter eller skatter), der skal betales som følge af konvertering i forbin- delse med udstedelse og levering af Konverteringsaktierne til Afviklingsaktiedepotbanken på vegne af den pågældende Indehaver, og den pågældende Indehaver skal betale alle eventuelle skatter og afgifter i forbindelse med afhændelse, eller hvad der anses for afhændelse, af den pågældende Inde- havers Kapitalbeviser eller andele deri. Skatter eller afgifter, der skal betales ved levering eller over- dragelse af Konverteringsaktier til en køber i forbindelse med et Konverteringsaktietilbud, betales af den relevante køber af de pågældende Konverteringsaktier.

  • Dødsfald (17.1) I tilfælde af en andelshavers død skal den pågældendes eventuelle ægtefælle være berettiget til at fortsætte medlemskab og beboelse af boligen.

  • Priser Priserne på de forskellige indholdstjenester og/eller varer oplyses i forbindelse med markedsføring af disse. Indholdstjenesterne eller varerne vil altid koste et beløb ud over det beløb, som du betaler i forbrugstakst. Priserne oplyses altid særskilt i forbindelse med markedsføring af indholdstjenesterne og varerne.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.