Palliation. Den palliative indsats til hjertepatienter er organisatorisk set ikke meget anderledes end til andre patientgrupper. Det handler i høj grad, om at få iværksat et koordineret samarbejde mellem de forskellige aktører (hospital, almen praksis og kommune, patient og pårørende), som er involveret dette arbejde. Det organisatoriske set up omkring palliation vil derfor ikke blive beskrevet nærmere her, da det er en opgave som bør beskrives mere generisk i forhold til det tværsektorielle samarbejde. Der henvises derfor til Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger for den palliative indsats”. I relation til det sygdomsspecifikke omkring hjertepatienter er der selvfølgelig specielle udfordringer, som der skal være opmærksomhed omkring. DCS beskriver dette i sit holdningspapir ”Palliation ved fremskreden hjertesygdom”, og herfra kan der kort nævnes; • Hjertepatienter har til forskel fra andre patienter risiko for en pludselig død, også i en stabil fase. Dette er med til at øge antallet af hjertepatienter med angst og depression, som der derfor skal være opmærksomhed på. • Ud over angst og depression er der andre hyppigt forekomne symptomer, som der skal være opmærksomhed på at behandle/lindre, det drejer sig om åndenød, ødemer, svimmelhed kvalme/nedsat appetit og smerter. • Hos patienter med en ICD-enhed1 skal der på et tidspunkt være en dialog med patient og pårørende om, hvorvidt den skal inaktiveres. • DCS påpeger, at der kan være en tendens til at den palliative indsats iværksættes for sent, fordi der kan være en ”vedvarende terapeutisk optimisme” i forhold til at motivere patienten.
Palliation. Forligspartierne er enige om at prioritere ressourcer til at styrke den palliative indsats i Region Midtjylland. I alt prioriteres 3,5 mio. kr. i 2022 stigende til 4,2 mio. kr. i 2023 og frem. Det drejer sig om følgende initiativer: Der afsættes 1,7 mio. kr. i 2022 stigende til 2,7 mio. kr. i 2023 og frem til den indgåede aftale med kommunerne om styrkelse af de palliative indsatser inkl. opgradering af den palliative rådgivningsvagt. midlerne vil gå til at opgradere de palliative teams på hospitalerne, så de kan rumme flere patienter og bruge tid på at screene patienter med palliative behov. Derudover opgraderes den palliative rådgivningsvagt, der yder rådgivning til kommunerne, hospicerne og almen praksis. Palliative udgifter i forhold til almen praksis forudsættes at kunne afholdes af midlerne på praksisområdet. Derudover afsættes der 1,0 mio. kr. varigt og 0,3 mio. kr. i engangsudgifter til den svære samtale. Dette forslag støtter op om at udbrede viden om og færdigheder i at anvende "Den svære samtale". Formålet er at støtte op om patienten i at træffe oplyste valg. Det er meningen, at det skal udbredes som uddannelsestilbud i hele sundhedsvæsenet. De 0,3 mio. kr. afsættes til udvikling af et e-learningsprogram.
Palliation. På stadium 4 kan en egentlig palliativ indsats være relevant. For yderligere uddybning henvises til ’Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats’, som er en samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen.
Palliation. Den palliative indsats er et tilbud til alle patienter med en livstruende sygdom uanset hvor i sygdomsforløbet, de befinder sig og uanset hvilken livstruende sygdom, det drejer sig om. Indsatsen retter sig mod fysiske, psykiske, eksi- stentielle og sociale problemer. Indsatsen deles i: • tidlig palliativ fase, der kan vare år, hvor behandlingen er af helbredende eller livsforlængende karakter • sen palliativ fase, der typisk varer måneder, hvor aktiv sygdomsrettet behandling er ophørt • terminal palliativ fase, som typisk varer dage til uger, hvor patienten vurde- res at være uafvendeligt døende. Indsatsen varetages dels af basisniveauet, som omfatter primærsektor og patientens stamafdeling, dels af specialistniveauet, som omfatter hospice, palliative teams og palliative sengeafdelinger. Specialistniveauet inddrages, hvor patienten har komplekse palliative problemer af fysisk, psykisk, eksisten- tiel eller social art, i et fortsat samarbejde med basisniveauet.