Pensionsleverandør. Organisationerne har indgået aftale om kollektiv pensionsordning, der anbefales benyttet. Benyttes et andet leverandørvalg, må et sådant valg ikke betyde hverken ringere forsikrings- dækninger og/eller ringere opsparingsvilkår for den enkelte medarbejder. Det betyder, at den alternativt valgte pensionsordning skal være etableret på markedskonforme vilkår, priser og omkostninger, og at disse samlet set ikke må være væsentlig afvigende fra rammeaftalens til enhver tid gældende vilkår, priser og omkostninger. For virksomheder, der har etableret en pensionsordning med en alternativ pensionsleve- randør gælder, at virksomheden skal sikre, at den valgte pensionsleverandør indsender/har indsendt en indeståelseserklæring, hvor leverandøren indestår for at leve op til de til enhver tid gældende regler. Indeståelseserklæringen skal sendes til arbejdsgiveren, Det Faglige Hus og KA. Nyindmeldte virksomheder skal som udgangspunkt være omfattet af overenskomstparter- nes indgåede rammeaftale, medmindre virksomheden på indmeldelsestidspunktet allerede har en eksisterende firmapensionsaftale, som efter en eventuel tilpasning kan træde i stedet for overenskomstparternes indgåede aftale om arbejdsmarkedspension. Ønsker virksom- heden i dette tilfælde at beholde den eksisterende firmapensionsaftale, skal virksomheden sikre, at den valgte pensionsleverandør, forinden ikrafttrædelse af overenskomstkravet om arbejdsmarkedspension får virkning, får fremsendt en indeståelseserklæring til arbejdsgive- ren, Det Faglige Hus og KA. En virksomhed, der ønsker at anvende en alternativ pensionsleverandør, skal foranledige, at der senest 3 måneder før tidspunktet for påtænkt leverandørskifte, fremsendes en inde- ståelseserklæring til arbejdsgiveren, Det Faglige Hus og KA. Kan overenskomstparterne ikke godkende leverandørskiftet, skal de senest 1 måned efter modtagelsen gøre indsigelse gældende overfor modparten. Løsning af en eventuel uoverensstemmelse vil herefter ske i henhold til Organisationsaftalens § 5. På virksomheder, der har valgt en alternativ pensionsleverandør, og hvor der blandt medar- bejderne er et ønske om at skifte til den af overenskomstparterne aftalte arbejdsmarkeds- pensionsordning, skal medarbejderne rette henvendelse til arbejdsgiveren med deres ønske. Kan der ikke gennem en lokal forhandling opnås enighed om, hvilken pensionsleverandør, der skal anvendes, kan såvel medarbejderne som arbejdsgiveren anmode deres organisa- tioner om at indtræde i sagen i henhold til Organisationsaftalens § 5.
Appears in 4 contracts
Samples: Tværfaglig Overenskomst, Tværfaglig Overenskomst, Tværfaglig Overenskomst