Common use of Politik for sikkerhedsstillelse Clause in Contracts

Politik for sikkerhedsstillelse. Sikkerhed for værdipapirfinansieringstransaktioner, der anvendes til at nedbringe risikoen for modpartseksponering, skal til enhver tid overholde følgende kriterier: a) Likviditet: Enhver sikkerhedsstillelse, der modtages, bortset fra kontanter, skal være meget likvid og handles på et reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet med gennemsigtig prissætning. b) Værdiansættelse: Sikkerhedsstillelser, der modtages, skal værdiansættes mindst én gang om dagen, og aktiver, der udviser høj prisvolatilitet, accepteres ikke som sikkerhed, medmindre der er indført ”haircuts” (sikkerhedsmargen) baseret på et passende forsigtigt skøn. c) Udsteders kreditkvalitet: Sikkerhedsstillelse skal være af høj kvalitet. d) Korrelation: Den sikkerhedsstillelse, som en afdeling modtager, skal være udstedt af en enhed, der er uafhængig af modparten, og som ikke forventes at udvise en høj grad af korrelation med modpartens kreditkvalitet. e) Diversificering af sikkerhedsstillelse (koncentration af aktiver): Sikkerhedsstillelse skal være tilstrækkeligt diversificeret. Dette anses for at være opfyldt, såfremt en afdeling fra en modpart modtager sikkerhedsstillelser med en eksponering mod en given udsteder på højst 20 pct. af afdelingens formue. En afdeling kan dog være fuldt dækket i forskellige udstedelser udstedt eller garanteret af en EU medlemsstat, lokale myndigheder, et tredje land eller en organisation, som et eller flere EU-medlemsstater tilhører. I givet fald må en udstedelse maksimalt udgøre 30 pct. af afdelingens formue, og der skal modtages mindst 6 udstedelser. f) Risiko: Risici i forbindelse med forvaltningen af sikkerhedsstillelse, såsom operationelle og juridiske risici, skal identificeres, håndteres og afhjælpes af risikostyringsprocessen. g) Rettighedsoverdragelse: Hvis der sker rettighedsoverdragelse, skal den modtagne sikkerhed opbevares af afdelingens depositar. For andre typer af ordninger kan sikkerhedsstillelsen opbevares af et kontoførende institut, der er en tredjepart, og som står under tilsyn, og som ikke har nogen relation til den, der stiller sikkerheden. Vedrørende genanvendelse af sikkerhedsstillelse: h) Realisation: En afdeling skal til enhver tid kunne realisere modtagne sikkerheder uden meddelelse til eller godkendelse fra modparten. i) Sikkerhedsstillelse, der ikke er i kontanter, kan ikke sælges, reinvesteres eller stilles som pant. j) Sikkerhedsstillelse, der modtages i form af kontanter, kan kun: - anbringes på indskud i enheder, der er beskrevet i artikel 50, litra f), i UCITS-direktivet (kreditinstitutter i EU under tilsyn af en tilsynsmyndighed eller kreditinstitutter i andre lande underlagt tilsvarende regler) - investeres i statsobligationer af høj kvalitet - anvendes med henblik på omvendte genkøbsforretninger ("reverse repo transactions").

Politik for sikkerhedsstillelse. Sikkerhed Aktiver der accepteres som sikkerhed for finansielle instrumenter og værdipapirfinansieringstransaktioner, der anvendes til for at nedbringe risikoen for modpartseksponering, er: • Kontanter • Obligationer med en rating på Baa3/BBB- eller højere, udstedt eller garanteret af et medlemsland af EU eller OECD, af deres lokale myndigheder eller af supranationale institutter og foretagende • Obligationer med en rating på Baa3/BBB- eller højere, udstedt eller garanteret af en anerkendt udsteder, med høj likviditet • Aktier inkluderet i primære indeks • Andele af afdelinger i en anden UCITS, der primært investerer i aktiverne listet ovenfor Aktiver stillet som sikkerhed skal til enhver tid overholde følgende kriterier: a) : • Likviditet: Enhver sikkerhedsstillelse, der modtages, bortset fra kontanter, skal være meget likvid og handles på et reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet med gennemsigtig prissætning. b) Værdiansættelse. • Realisation: Sikkerhedsstillelser, der modtages, En afdeling skal værdiansættes mindst én gang om dagen, og aktiver, der udviser høj prisvolatilitet, accepteres ikke som sikkerhed, medmindre der er indført ”haircuts” (sikkerhedsmargen) baseret på et passende forsigtigt skøn. c) Udsteders kreditkvalitet: Sikkerhedsstillelse skal være af høj kvalitet. d) til enhver tid kunne realisere modtagne sikkerheder uden meddelelse til eller godkendelse fra modparten. • Korrelation: Den sikkerhedsstillelse, som en afdeling modtager, skal være udstedt af en enhed, der er uafhængig af modparten, og som ikke forventes at udvise en høj grad af korrelation med modpartens kreditkvalitet. e) . • Diversificering af sikkerhedsstillelse (koncentration af aktiver): Sikkerhedsstillelse skal være tilstrækkeligt diversificeret. Dette anses for at være opfyldt, såfremt en afdeling fra en modpart modtager sikkerhedsstillelser med en eksponering mod en given udsteder på højst 20 pct. af afdelingens formue. En afdeling kan dog være fuldt dækket i forskellige udstedelser udstedt eller garanteret af en EU medlemsstat, lokale myndigheder, et tredje land eller en organisation, som et eller flere EU-medlemsstater tilhører. I givet fald må en udstedelse maksimalt udgøre 30 pct. af afdelingens formue, og der skal modtages mindst 6 udstedelser. f) Risiko: Risici i forbindelse med forvaltningen af sikkerhedsstillelse, såsom operationelle og juridiske risici, skal identificeres, håndteres og afhjælpes af risikostyringsprocessen. g) . • Rettighedsoverdragelse: Hvis der sker rettighedsoverdragelse, skal den modtagne sikkerhed opbevares af afdelingens depositar. For andre typer af ordninger kan sikkerhedsstillelsen opbevares af et kontoførende institut, der er en tredjepart, og som står under tilsyn, og som ikke har nogen relation til den, der stiller sikkerheden. Vedrørende genanvendelse af sikkerhedsstillelse: h) Realisation: En afdeling skal til enhver tid kunne realisere modtagne sikkerheder uden meddelelse til eller godkendelse fra modparten. i) • Sikkerhedsstillelse, der ikke er i kontanter, kan ikke sælges, reinvesteres eller stilles som pant. j) . • Sikkerhedsstillelse, der modtages i form af kontanter, kan kun: - anbringes på indskud i enheder, der er beskrevet i artikel 50, litra f), i UCITS-direktivet (kreditinstitutter i EU under tilsyn af en tilsynsmyndighed eller kreditinstitutter i andre lande underlagt tilsvarende regler) - investeres i statsobligationer af høj kvalitet - anvendes med henblik på omvendte genkøbsforretninger ("reverse repo transactions").

Politik for sikkerhedsstillelse. Sikkerhed for værdipapirfinansieringstransaktioner, der anvendes til at nedbringe risikoen for modpartseksponering, skal til enhver tid overholde følgende kriterier: a) Likviditet: Enhver sikkerhedsstillelse, der modtages, bortset fra kontanter, skal være meget likvid og handles på et reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet med gennemsigtig prissætning. b) Værdiansættelse: Sikkerhedsstillelser, der modtages, skal værdiansættes mindst én gang om dagen, og aktiver, der udviser høj prisvolatilitet, accepteres ikke som sikkerhed, medmindre der er indført ”haircuts” (sikkerhedsmargen) baseret på et passende forsigtigt skøn. c) Udsteders kreditkvalitet: Sikkerhedsstillelse skal være af høj kvalitet. d) Korrelation: Den sikkerhedsstillelse, som en afdeling modtager, skal være udstedt af en enhed, der er uafhængig af modparten, og som ikke forventes at udvise en høj grad af korrelation med modpartens kreditkvalitet. e) Diversificering af sikkerhedsstillelse (koncentration af aktiver): Sikkerhedsstillelse skal være tilstrækkeligt diversificeret. Dette anses for at være opfyldt, såfremt en afdeling fra en modpart modtager sikkerhedsstillelser med en eksponering mod en given udsteder på højst 20 pct. af afdelingens formue. En afdeling kan dog være fuldt dækket i forskellige udstedelser udstedt eller garanteret af en EU EU-medlemsstat, lokale myndigheder, et tredje land eller en organisation, som et eller flere EU-medlemsstater tilhører. I givet fald må en udstedelse maksimalt udgøre 30 pct. af afdelingens formue, og der skal modtages mindst 6 udstedelser. f) Risiko: Risici i forbindelse med forvaltningen af sikkerhedsstillelse, såsom operationelle og juridiske risici, skal identificeres, håndteres og afhjælpes af risikostyringsprocessen. g) Rettighedsoverdragelse: Hvis der sker rettighedsoverdragelse, skal den modtagne sikkerhed opbevares af afdelingens depositar. For andre typer af ordninger kan sikkerhedsstillelsen opbevares af et kontoførende institut, der er en tredjepart, og som står under tilsyn, og som ikke har nogen relation til den, der stiller sikkerheden. Vedrørende genanvendelse af sikkerhedsstillelse: h) Realisation: En afdeling skal til enhver tid kunne realisere modtagne sikkerheder uden meddelelse til eller godkendelse fra modparten. i) Sikkerhedsstillelse, der ikke er i kontanter, kan ikke sælges, reinvesteres eller stilles som pant. j) Sikkerhedsstillelse, der modtages i form af kontanter, kan kun: - anbringes på indskud i enheder, der er beskrevet i artikel 50, litra f), i UCITS-direktivet (kreditinstitutter i EU under tilsyn af en tilsynsmyndighed eller kreditinstitutter i andre lande underlagt tilsvarende regler) - investeres i statsobligationer af høj kvalitet - anvendes med henblik på omvendte genkøbsforretninger ("reverse repo transactions").

Politik for sikkerhedsstillelse. Sikkerhed for værdipapirfinansieringstransaktioner, der anvendes til at nedbringe risikoen for modpartseksponering, skal til enhver tid overholde følgende kriterier: a) Likviditet: Enhver sikkerhedsstillelse, der modtages, bortset fra kontanter, skal være meget likvid og handles på et reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet med gennemsigtig prissætning. b) Værdiansættelse: Sikkerhedsstillelser, der modtages, skal værdiansættes mindst én gang om dagen, og aktiver, der udviser høj prisvolatilitet, accepteres ikke som sikkerhed, medmindre der er indført ”haircuts” (sikkerhedsmargen) baseret på et passende forsigtigt skøn. c) Udsteders kreditkvalitet: Sikkerhedsstillelse skal være af høj kvalitet. d) Korrelation: Den sikkerhedsstillelse, som en afdeling modtager, skal være udstedt af en enhed, der er uafhængig af modparten, og som ikke forventes at udvise en høj grad af korrelation med modpartens kreditkvalitet. e) Diversificering af sikkerhedsstillelse (koncentration af aktiver): Sikkerhedsstillelse skal være tilstrækkeligt diversificeret. Dette anses for at være opfyldt, såfremt en afdeling fra en modpart modtager sikkerhedsstillelser med en eksponering mod en given udsteder på højst 20 pct. af afdelingens formue. En afdeling kan dog være fuldt dækket i forskellige udstedelser udstedt eller garanteret af en EU medlemsstat, lokale myndigheder, et tredje land eller en organisation, som et eller flere EU-medlemsstater tilhører. I givet fald må en udstedelse maksimalt udgøre 30 pct. af afdelingens formue, og der skal modtages mindst 6 udstedelser.udstedelse r. f) Risiko: Risici i forbindelse med forvaltningen af sikkerhedsstillelse, såsom operationelle og juridiske risici, skal identificeres, håndteres og afhjælpes af risikostyringsprocessen. g) Rettighedsoverdragelse: Hvis der sker rettighedsoverdragelse, skal den modtagne sikkerhed opbevares af afdelingens depositar. For andre typer af ordninger kan sikkerhedsstillelsen opbevares af et kontoførende institut, der er en tredjepart, og som står under tilsyn, og som ikke har nogen relation til den, der stiller sikkerheden. Vedrørende genanvendelse af sikkerhedsstillelse: h) Realisation: En afdeling skal til enhver tid kunne realisere modtagne sikkerheder uden meddelelse til eller godkendelse fra modparten. i) Sikkerhedsstillelse, der ikke er i kontanter, kan ikke sælges, reinvesteres eller stilles som pant. j) Sikkerhedsstillelse, der modtages i form af kontanter, kan kun: - anbringes på indskud i enheder, der er beskrevet i artikel 50, litra f), i UCITS-direktivet (kreditinstitutter i EU under tilsyn af en tilsynsmyndighed eller kreditinstitutter i andre lande underlagt tilsvarende regler) - investeres i statsobligationer af høj kvalitet - anvendes med henblik på omvendte genkøbsforretninger ("reverse repo transactions").