Problemkompleks for indsatsområdet. Der er generelt en positiv udvikling for boligafdelingerne i Aalborg Øst ift. tilknytning til uddannelse 2b, men afdelingernes data er samlet set lidt dårligere end gennemsnittet for almene boliger i Aalborg Kommune, samt markant dårligere end gennemsnittet for Aalborg Kommune som helhed. De syv boligafdelinger adskiller sig således på disse parametre, men også på en række andre forhold, som har betydning for boligområdets problemkompleks2a. Ser vi på de såkaldte Ghettodata3, er der seks af afdelingerne, der opfylder ét eller flere af kriterierne. Der er en markant andel af beboerne, der har et lavt uddannelsesniveau. Ser vi på beboerdata i området, er det markant, at der er mange enlige med børn i afdelingerne sammenholdt med Aalborg Kommune2b. Det at være enlig forsørger er som udgangspunkt ikke i sig selv en udfordring for børn og unges livschancer, men der kan være andre faktorer, der spiller ind i forhold til børnenes livschancer, så som mangel af uddannelse, arbejdsløshed, økonomiske udfordringer, herudover spiller faktorer som psykisk sårbarhed og misbrug en væsentlig faktor i forhold til børnenes livschancer. ”Udsatte boligområder rummer de svageste beboere på boligmarkedet. Derfor finder vi, at 0-6- årige og deres forældre er væsentlig mere udsatte og sårbare end beboere i den øvrige almene boligsektor og i resten af befolkningen som helhed. Det gælder både i forhold til forældres uddannelsesniveau, beskæftigelsessituation og indkomst. Derudover er der en række ekstra risikofaktorer som misbrug, psykisk sygdom og kriminalitet, der oftere kendetegner forældre til små børn i de udsatte boligområder”. (VIVE rapport 2018, evaluering af Landsbyggefondens boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlerne). Ovenstående peger på, at der skal arbejdes med at styrke børns livschancer, ikke mindst i aldersgruppen 0-6-årige. Ser vi på andelen af de 0-17-årige, der modtager støtte efter §52, er den væsentligt højere end niveauet for Aalborg Kommune generelt.15 Dagtilbud Andelen af 1-5-årige i dagtilbud har været et fælles strategisk mål i de to tidligere helhedsplaner. De supplerende indikatorer fra LBF viser, at andelen af 1-2-årige, der i løbet af 2019 havde haft tilknytning til et dagtilbud var 76,6%, hvilket er højere end niveauet for Aalborg Kommune på 66,8%. Tilsvarende havde 92,1% af de 3-5-årige tilknytning til et dagtilbud i løbet af 2019, hvor niveauet for Aalborg er 93,9%5. Data fra Aalborg Kommunes Pladsanvisning (nedslag pr.31.12.2019) viser, at 95% af de 1-5-årige bosiddende i boligafdelingerne var tilmeldt et dagtilbud pr. 31.12.2019. Det ligger dermed på niveau med Aalborg Kommune, hvor andelen af 1-5-årige i dagtilbud lå på 96%9. Set i forhold til at en stor andel af børnene i boligområderne vokser op med forældre, der står udenfor arbejdsmarkedet, er dagtilbuddene en vigtig kontakt til familierne samt en vigtig overgang til det kommende skoleliv. Sammenholder vi data med de overordnede indikatorer vedr. andelen af 1-5-årige i dagtilbud (hvor mange børn som i løbet af året har været tilknyttet et dagtilbud) viser disse, at der er en større andel af børn i Aalborg Øst, der er i dagtilbud end i Aalborg Kommune5. Det er positivt, og det er fortsat vigtigt at fastholde den høje grad af tilknytning til dagtilbud. Herudover følges sundheden for de 4-årige, trivselsevaluering ved skolestart ift. Opsporingsmodellen, børnene positioneres indenfor 3 kategorier: Trivsel/Ekstra opmærksomhed og bekymring evt. baseline 2021 og evt. målt på børnehaver (det er uafklaret om vi har adgang til disse data) og skoleparathed. I forhold til Skoleparathed følges udviklingen, idet det er et formål med indsatsen, at børn fra området bliver skoleparate. I skoleåret 2020/21 var der få børn, der blev skoleudsat, og niveauet på 4% lå således lavere end for Aalborg Kommune, hvor 6% samlet set blev skoleudsat.17 Der arbejdes for at bevare det lave niveau for skoleudsættelser. Tandsundheden er et vigtigt parameter for trivsel, derfor er det et delmål, at der arbejdes på tandsundhed i daginstitutionerne i Aalborg Øst. Ser vi på de nyeste data er disse over gennemsnittet i Aalborg kommune, men året før lavere end kommunegennemsnittet11. Der arbejdes på, at niveauet er stabilt og nærmer sig Aalborg Kommune. Grundskole Ud af 508 skolesøgende børn i boligafdelingerne kan vi se, at 361 frekventerer de tre skoler i området, Tornhøjskolen, Mellervangskolen og Herningvej Skole16. Der er 147, der frekventerer andre skoler, heraf 30 elever i alm. 10. klasse eller Ung AUC, hvilket ikke udbydes på de tre lokale skoler. Med begrundelse i at langt de fleste børn går på de tre skoler i Øst, foregår samarbejdet i helhedsplanen med disse skoler. At uddannelse er et vigtigt fokuspunkt, bekræftes af data fra Aalborg Kommunes Skoleforvaltning, som viser, at en højere andel af elever fra 8. klasse på de tre skoler i Aalborg Øst vurderes ikke-uddannelsesparate (IUP) set i forhold til Aalborg Kommune som gennemsnit4a. Ser vi på de overordnede indikatorer ift. karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9.-klasseselever i Aalborg Øst, er karaktergennemsnittet på 4,3 væsentligt mindre end karaktergennemsnittet på 7,0 i Aalborg Kommune. Boligsociale data viser, at 70,4% af eleverne ved 9. klasses afgangseksamen i skoleåret 2018/2019 fik mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og matematik, hvilket er væsentligt lavere end niveauet i Aalborg Kommune, hvor 93,5% af eleverne opnåede gennemsnit på mindst 2,05. Dette peger samlet set på, at der bør arbejdes med at styrke unges livschancer og vej til uddannelse. Ungdomsuddannelse Sammenlignet med Aalborg Kommune som helhed er en lavere andel af elever fra skolerne i Aalborg Øst i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, 9. klasse er afsluttet4b. Disse data er dog opgjort på skoleniveau. Boligsociale data fra de to nuværende helhedsplaner bekræfter dette billede, da 9. klasses elever fra boligafdelingerne i de nuværende Boligsociale Helhedsplaner har et lavere karaktergennemsnit i dansk og matematik end øvrige elever i Aalborg Kommune4c. Dette understøtter, at der skal arbejdes med unges livschancer og vej til uddannelse. Bemærk, nedenstående målgruppe på 18+ arbejdes der med i delindsatsen Beskæftigelse Andel 18-29-årige, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, og som ikke er i gang med en uddannelse: Ser vi på de overordnede indikatorer, er andelen af de 18-29-årige, bosiddende i området, der har grundskole som HFU og som ikke er i gang med en uddannelse, markant højere med 22,3% mod Aalborg Kommunes andel på 9,8%. Ser vi på supplerende indikatorer på andelen af 18-29-årige, bosiddende i området, der pr. 01.01.2019 har gennemført en uddannelse højere end grundskole, er denne markant mindre med 65,2% mod Aalborg Kommunes andel på 79,5%5. Ligeledes viser de supplerende indikatorer, at 9,8% af de 18-29 årige i løbet af 2018 har afbrudt en uddannelse uden efterfølgende at have påbegyndt en ny målt pr. 01.01.2019, hvilket er højere en niveauet for Aalborg Kommune på 6,1%5. Dette peger på, at der skal arbejdes med at få flere unge i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Se medsendte bilag.
Appears in 2 contracts
Samples: Strategic Cooperation Agreement, Strategic Cooperation Agreement
Problemkompleks for indsatsområdet. Der er generelt I Trigeparken vokser mange børn og unge op i familier med særlige udfordringer. Mange forældre har vanskeligt ved at give deres børn den nødvendige støtte og hjælp, da de selv befinder sig i en positiv udvikling for boligafdelingerne i Aalborg Øst iftsårbar social situation og samtidig mangler sprogkundskaber og viden om det danske system. tilknytning til uddannelse 2b, men afdelingernes data er samlet set lidt dårligere end gennemsnittet for almene boliger i Aalborg Kommune, samt markant dårligere end gennemsnittet for Aalborg Kommune som helhed. De syv boligafdelinger adskiller sig således på disse parametre, men også på en række andre forhold, som har betydning for boligområdets problemkompleks2a. Ser vi på de såkaldte Ghettodata3, er der seks af afdelingerne, der opfylder ét eller flere af kriterierne. Der er en markant andel af beboerne, der har et lavt uddannelsesniveau. Ser vi på beboerdata i området, er det markantEndvidere oplever mange beboere, at der er mange enlige med børn lang afstand til Aarhus Kommune og dermed til at få den nødvendige hjælp i afdelingerne sammenholdt med Aalborg Kommune2bdagligdagen. Det at være enlig forsørger er som udgangspunkt ikke i sig selv en udfordring for børn Børn og unges livschancer, men der kan være andre faktorer, der spiller ind i forhold unge (op til børnenes livschancer, så som mangel 30 år) udgør halvdelen (51%) af uddannelse, arbejdsløshed, økonomiske udfordringer, herudover spiller faktorer som psykisk sårbarhed og misbrug en væsentlig faktor i forhold til børnenes livschancer. ”Udsatte boligområder rummer de svageste Trigeparkens beboere på boligmarkedet. Derfor finder vi, at 0-6- årige og deres forældre er væsentlig mere udsatte og sårbare end beboere i den øvrige almene boligsektor og i resten af befolkningen som helhed. Det gælder både i forhold til forældres uddannelsesniveau, beskæftigelsessituation og indkomst. Derudover er der en række ekstra risikofaktorer som misbrug, psykisk sygdom og kriminalitet, der oftere kendetegner forældre til små børn i de udsatte boligområder”. (VIVE rapport 2018, evaluering af Landsbyggefondens boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlerneBoSoc 2017). Ovenstående peger på, at der skal arbejdes med at styrke børns livschancer, ikke mindst i aldersgruppen 0-6-årige. Ser vi på andelen af de 0-17-årige, der modtager støtte efter §52, er den væsentligt højere end niveauet for Aalborg Kommune generelt.15 Dagtilbud Andelen af 1-5-årige i dagtilbud har været et fælles strategisk mål i de to tidligere helhedsplaner. De supplerende indikatorer fra LBF viser, at andelen af 1-2-årige, der i løbet af 2019 havde haft tilknytning til et dagtilbud var 76,6%, hvilket er højere end niveauet for Aalborg Kommune på 66,8%. Tilsvarende havde 92,1% af de 3-5-årige tilknytning til et dagtilbud i løbet af 2019, hvor niveauet for Aalborg er 93,9%5. Data fra Aalborg Kommunes Pladsanvisning (nedslag pr.31.12.2019) viser, at 95% af de 1-5-årige bosiddende i boligafdelingerne var tilmeldt et dagtilbud pr. 31.12.2019. Det ligger dermed på niveau med Aalborg Kommune, hvor andelen af 1-5-årige i dagtilbud lå på 96%9. Set i forhold til at en stor andel af børnene i boligområderne Mange vokser op med forældre, hvis position som positive rollemodeller er svækket, i fa- milier hvor mødrene er alene, og i familier hvor en eller begge forældre er uden tilknyt- ning til arbejdsmarkedet (40,7% - jf. BoSoc 2017). Mange børn har fuld økonomisk fri- plads (41% - jf. BoSoc 2017) i daginstitutionerne pga. familiens lave indkomst – tallet for Aarhus Kommune som helhed er 10,5%. Tallet er et udtryk for, at mange familier i Trige- parken har begrænsede økonomiske ressourcer og svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. I småbørnsinstitutionerne i Trige konstateres ved sprogtest omkring 3-års-alderen og 5- års-alderen, at børnenes sprog er mangelfuldt og ordforrådet ikke alderssvarende. Såle- des viser Aarhus Kommunes sprogvurdering, som er foretaget i samarbejde med Rambøll, at andelen af børn i 3-årsalderen, der står udenfor arbejdsmarkedethar brug for støtte til at lære dansk, er dagtilbuddene 29,7 %. I 5 årsalderen vurderes alene tosprogede børn, og her er det 31,7 % af de tosprogede børn, som har brug for støtte til at lære dansk. Ofte overføres sociale, økonomiske og sundhedsmæssige begrænsninger fra generation til generation. Derfor er udfordringen at give de udsatte børn, unge og deres familier de bedst mulige vilkår for at opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse og udvikling som deres jævnaldrende. Samarbejdet mellem helhedsplanen og alle institutioner og for- eninger i Trige er et vigtigt redskab i forhold til en vigtig kontakt til familierne samt indsats, som kan bryde den negative sociale arv. I Trigeparken bor desuden en vigtig overgang til det kommende skolelivrække grønlandske familier, der har ekstra brug for støtte (ca. Sammenholder vi data med de overordnede indikatorer vedr14% af lejemålene er beboet af grønlændere). andelen af 1-5-årige i dagtilbud (hvor mange børn som i løbet af året har været tilknyttet et dagtilbud) viser disseDet er vores oplevelse, at der er en større andel af børn i Aalborg Østgrønlandsk gruppe, der som fastholder sprog og kultur, holder sig for sig selv og ikke er i dagtilbud end dia- log med andre beboere. Dette har en negativ indvirkning på familiernes trivsel og de grøn- landske børn og unges integration. Indsatsen for forebyggelse og forældreansvar er ikke en isoleret indsats, men skal ses i Aalborg Kommune5et helhedsorienteret perspektiv med helhedsplanens øvrige indsatser. Det er positivtgælder Uddannel- ses- og Beskæftigelsesindsatsen, som både har fokus på de unge og på forældrene som rollemodeller, og det er fortsat vigtigt at fastholde den høje grad af tilknytning til dagtilbud. Herudover følges sundheden for de 4-årige, trivselsevaluering ved skolestart ift. Opsporingsmodellen, børnene positioneres indenfor 3 kategorier: Trivsel/Ekstra opmærksomhed gælder Tryghed- og bekymring evt. baseline 2021 og evt. målt på børnehaver (det er uafklaret om vi har adgang til disse data) og skoleparathed. I forhold til Skoleparathed følges udviklingen, idet det er et formål med indsatsen, at børn fra området bliver skoleparate. I skoleåret 2020/21 var der få børn, der blev skoleudsat, og niveauet på 4% lå således lavere end for Aalborg KommuneTrivselsindsatsen, hvor 6% samlet set blev skoleudsat.17 Der arbejdes for at bevare det lave niveau for skoleudsættelser. Tandsundheden der er et vigtigt parameter for trivsel, derfor er det et delmål, at der arbejdes fokus på tandsundhed i daginstitutionerne i Aalborg Øst. Ser vi på de nyeste data er disse over gennemsnittet i Aalborg kommune, men året før lavere end kommunegennemsnittet11. Der arbejdes på, at niveauet er stabilt og nærmer sig Aalborg Kommune. Grundskole Ud af 508 skolesøgende børn i boligafdelingerne kan vi se, at 361 frekventerer de tre skoler i området, Tornhøjskolen, Mellervangskolen og Herningvej Skole16. Der er 147, der frekventerer andre skoler, heraf 30 elever i alm. 10. klasse eller Ung AUC, hvilket ikke udbydes på de tre lokale skoler. Med begrundelse i at langt de fleste børn går på de tre skoler i Øst, foregår samarbejdet i helhedsplanen med disse skoler. At uddannelse er et vigtigt fokuspunkt, bekræftes af data fra Aalborg Kommunes Skoleforvaltning, som viser, at en højere andel af elever fra 8. klasse på de tre skoler i Aalborg Øst vurderes ikke-uddannelsesparate (IUP) set i forhold til Aalborg Kommune som gennemsnit4a. Ser vi på de overordnede indikatorer ift. karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9.-klasseselever i Aalborg Øst, er karaktergennemsnittet på 4,3 væsentligt mindre end karaktergennemsnittet på 7,0 i Aalborg Kommune. Boligsociale data viser, at 70,4% af eleverne ved 9. klasses afgangseksamen i skoleåret 2018/2019 fik mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og matematik, hvilket er væsentligt lavere end niveauet i Aalborg Kommune, hvor 93,5% af eleverne opnåede gennemsnit på mindst 2,05. Dette peger samlet set på, at der bør arbejdes med at styrke unges livschancer og vej til uddannelse. Ungdomsuddannelse Sammenlignet med Aalborg Kommune som helhed er en lavere andel af elever fra skolerne i Aalborg Øst i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, 9. klasse er afsluttet4b. Disse data er dog opgjort på skoleniveau. Boligsociale data fra de to nuværende helhedsplaner bekræfter dette billede, da 9. klasses elever fra boligafdelingerne i de nuværende Boligsociale Helhedsplaner har et lavere karaktergennemsnit i dansk og matematik end øvrige elever i Aalborg Kommune4c. Dette understøtter, at der skal arbejdes med unges livschancer og vej til uddannelse. Bemærk, nedenstående målgruppe på 18+ arbejdes der med i delindsatsen Beskæftigelse Andel 18-29-årige, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, og som ikke er i gang med en uddannelse: Ser vi på de overordnede indikatorer, er andelen af de 18-29-årige, bosiddende i området, der har grundskole som HFU og som ikke er i gang med en uddannelse, markant højere med 22,3% mod Aalborg Kommunes andel på 9,8%. Ser vi på supplerende indikatorer på andelen af 18-29-årige, bosiddende i området, der pr. 01.01.2019 har gennemført en uddannelse højere end grundskole, er denne markant mindre med 65,2% mod Aalborg Kommunes andel på 79,5%5. Ligeledes viser de supplerende indikatorer, at 9,8% af de 18-29 årige i løbet af 2018 har afbrudt en uddannelse uden efterfølgende at have påbegyndt en ny målt pr. 01.01.2019, hvilket er højere en niveauet for Aalborg Kommune på 6,1%5. Dette peger på, at der skal arbejdes med at få flere unge i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Se medsendte bilag.tilbud,
Appears in 1 contract
Samples: Strategic Cooperation Agreement
Problemkompleks for indsatsområdet. Der er generelt en positiv udvikling for boligafdelingerne i Aalborg Øst ift. tilknytning til uddannelse 2b, men afdelingernes data er samlet set lidt dårligere end gennemsnittet for almene boliger i Aalborg Kommune, samt markant dårligere end gennemsnittet for Aalborg Kommune som helhed. De syv boligafdelinger adskiller sig således på disse parametre, men også på en række andre forhold, som har betydning for boligområdets problemkompleks2a. Ser vi på de såkaldte Ghettodata3, er der seks af afdelingerne, der opfylder ét eller flere af kriterierne. Der er en markant andel af beboerne, der har et lavt uddannelsesniveau. Ser vi på beboerdata i området, er det markant, at der er mange enlige med børn i afdelingerne sammenholdt med Aalborg Kommune2b. Det at være enlig forsørger er som udgangspunkt ikke i sig selv en udfordring for børn og unges livschancer, men der kan være andre faktorer, der spiller ind i forhold til børnenes livschancer, så som mangel af uddannelse, arbejdsløshed, økonomiske udfordringer, herudover spiller faktorer som psykisk sårbarhed og misbrug en væsentlig faktor i forhold til børnenes livschancer. ”Udsatte boligområder rummer de svageste beboere på boligmarkedet. Derfor finder vi, at 0-6- årige og deres forældre er væsentlig mere udsatte og sårbare end beboere i den øvrige almene boligsektor og i resten af befolkningen som helhed. Det gælder både i forhold til forældres uddannelsesniveau, beskæftigelsessituation og indkomst. Derudover er der en række ekstra risikofaktorer som misbrug, psykisk sygdom og kriminalitet, der oftere kendetegner forældre til små børn i de udsatte boligområder”. (VIVE rapport 2018, evaluering af Landsbyggefondens boligsociale indsatser finansieret af 201115-14-midlerne). Ovenstående årige: Data peger på, at der skal arbejdes med for stor en andel af de børn, som bor i afdelingerne, mistrives og har tidlige sociale problemer. Der er høj risiko for, at styrke børns livschancer, ikke mindst det kommer til at påvirke deres handlemuligheder og livsbane i aldersgruppen 0-6-årigeungdomsårene og voksenlivet i en negativ retning og kommer til at stå i vejen for et selvforsørgende liv. Ser vi på andelen af − Der iværksættes mere end 3 gange så mange børnefaglige indsatser (§52 sager) blandt de 0-17-årige, der modtager støtte efter §52, er den væsentligt højere end niveauet for Aalborg Kommune generelt.15 Dagtilbud Andelen af 1-5-årige i dagtilbud området sammenlignet med resten af København.4 − Ca. hver femte af områdets elever i 0. klasse har været et fælles strategisk mål i de to tidligere helhedsplaner. De supplerende indikatorer fra LBF viser, behov for en fokuseret eller særlig indsats for at andelen af 1-2-årige, der i løbet af 2019 havde haft tilknytning til et dagtilbud var 76,6%, hvilket er højere end niveauet for Aalborg Kommune på 66,8%. Tilsvarende havde 92,1% af de 3-5-årige tilknytning til et dagtilbud i løbet af 2019, hvor niveauet for Aalborg er 93,9%5. Data fra Aalborg Kommunes Pladsanvisning (nedslag pr.31.12.2019) viser, at 95% af de 1-5-årige bosiddende i boligafdelingerne var tilmeldt et dagtilbud pr. 31.12.2019. Det ligger dermed på niveau med Aalborg Kommune, hvor andelen af 1-5-årige i dagtilbud lå på 96%9. Set i forhold til at en stor andel af børnene i boligområderne vokser op med forældre, der står udenfor arbejdsmarkedet, er dagtilbuddene en vigtig kontakt til familierne samt en vigtig overgang til det kommende skoleliv. Sammenholder vi data med de overordnede indikatorer vedr. andelen af 1-5-årige i dagtilbud (hvor mange børn som i løbet af året har været tilknyttet et dagtilbud) viser disse, at der er en større andel af børn i Aalborg Øst, der er i dagtilbud end i Aalborg Kommune5. Det er positivt, og det er fortsat vigtigt at fastholde den høje grad af tilknytning til dagtilbud. Herudover følges sundheden for de 4-årige, trivselsevaluering ved skolestart ift. Opsporingsmodellen, børnene positioneres indenfor 3 kategorier: Trivsel/Ekstra opmærksomhed og bekymring evt. baseline 2021 og evt. målt på børnehaver (det er uafklaret om vi har adgang til disse data) og skoleparathed. I forhold til Skoleparathed følges udviklingen, idet det er et formål med indsatsen, at børn fremme deres sproglige udvikling.5 − Unge fra området bliver skoleparate. I skoleåret 2020/21 var der få børn, der blev skoleudsat, og niveauet på 4% lå således lavere end har et karaktergennemsnit for Aalborg Kommune, hvor 6% samlet set blev skoleudsat.17 Der arbejdes for at bevare det lave niveau for skoleudsættelser. Tandsundheden er et vigtigt parameter for trivsel, derfor er det et delmål, at der arbejdes på tandsundhed i daginstitutionerne i Aalborg Øst. Ser vi på de nyeste data er disse over gennemsnittet i Aalborg kommune, men året før lavere end kommunegennemsnittet11. Der arbejdes på, at niveauet er stabilt og nærmer sig Aalborg Kommune. Grundskole Ud af 508 skolesøgende børn i boligafdelingerne kan vi se, at 361 frekventerer de tre skoler i området, Tornhøjskolen, Mellervangskolen og Herningvej Skole16. Der er 147, der frekventerer andre skoler, heraf 30 elever i alm. 10. klasse eller Ung AUC, hvilket ikke udbydes på de tre lokale skoler. Med begrundelse i at langt de fleste børn går på de tre skoler i Øst, foregår samarbejdet i helhedsplanen med disse skoler. At uddannelse er et vigtigt fokuspunkt, bekræftes af data fra Aalborg Kommunes Skoleforvaltning, som viser, at en højere andel af elever fra 8. klasse på de tre skoler i Aalborg Øst vurderes ikke-uddannelsesparate (IUP) set i forhold til Aalborg Kommune som gennemsnit4a. Ser vi på de overordnede indikatorer ift. karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9.-klasseselever i Aalborg Øst, er karaktergennemsnittet på 4,3 væsentligt mindre end karaktergennemsnittet på 7,0 i Aalborg Kommune. Boligsociale data viser, at 70,4% af eleverne ved 9. klasses afgangseksamen i skoleåret 2018/2019 fik mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og matematik, hvilket der ligger 1,4 under gennemsnittet i København. − Blandt de 10-13-årige er væsentligt lavere færre indmeldt i kommunale fritidstilbud end niveauet i Aalborg KommuneKøbenhavn generelt, og også færre end i flere andre udsatte boligområder i byen.6 Det er børn fra socialt udsatte familier, hvor 93,5% af eleverne opnåede gennemsnit på mindst 2,05den eller begge voksne ofte ikke magter at give børnene den nødvendige støtte og omsorg i opvæksten. Dette peger samlet set påErfaringen fra helhedsplanen og BBU’s familierådgivers arbejde er, at forældrene generelt er udsatte på en lang række punkter; de har en svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, de mangler uddannelse, taler dårligt dansk, lever af overførselsindkomster, har dårligt helbred og har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. I nogle tilfælde kombineret med alkohol- eller stofmisbrug, psykisk sårbarhed, traumer og kriminalitet. Ofte har familierne et netværk, men det er til andre beboere, som lever med samme risikofaktorer. 15+ årige: Børn, der bør arbejdes med vokser op i området og ikke får den fornødne støtte fra hjemmet, er i høj risiko for ikke at styrke unges livschancer gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelse er for de fleste unge nøglen til at få det liv, de drømmer om. Det er adgangsbilletten til arbejdsmarkedet og vej til uddannelsestabilitet og afgørende for at bryde en negativ social arv. Ungdomsuddannelse Sammenlignet med Aalborg Kommune som helhed Der er en lavere andel af elever fra skolerne i Aalborg Øst i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, 9stor gruppe på ca. klasse er afsluttet4b. Disse data er dog opgjort på skoleniveau. Boligsociale data fra de to nuværende helhedsplaner bekræfter dette billede, da 9. klasses elever fra boligafdelingerne i de nuværende Boligsociale Helhedsplaner har et lavere karaktergennemsnit i dansk og matematik end øvrige elever i Aalborg Kommune4c. Dette understøtter, at der skal arbejdes med unges livschancer og vej til uddannelse. Bemærk, nedenstående målgruppe på 18+ arbejdes der med i delindsatsen Beskæftigelse Andel 18375 unge voksne (15-29-årige), der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, og som ikke er i gang med en uddannelse: Ser vi på de overordnede indikatorer, er andelen af de 18-29-årige, bosiddende i området, der har grundskole som HFU og som ikke er i gang uddannelse eller med beskæftigelse. Mange starter en uddannelse, markant højere med 22,3men for få gennemfører.7 De snubler på 4 SOF, BBU data 23. April 2021, KK. 7,05 % (AB) og 4,86 % (UP) mod Aalborg Kommunes andel på 9,8%. Ser vi på supplerende indikatorer på andelen af 18-29-årige, bosiddende 1,52% (KK) og 4% i området, der pr. 01.01.2019 har gennemført en uddannelse højere end grundskole, er denne markant mindre med 65,2% mod Aalborg Kommunes andel på 79,5%5. Ligeledes viser de supplerende indikatorer, at 9,8% af de 18-29 årige gennemsnit for alle Helhedsplaner i løbet af 2018 har afbrudt en uddannelse uden efterfølgende at have påbegyndt en ny målt pr. 01.01.2019, hvilket er højere en niveauet for Aalborg Kommune på 6,1%5. Dette peger på, at der skal arbejdes med at få flere unge i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Se medsendte bilagKK.
Appears in 1 contract
Samples: Strategic Cooperation Agreement
Problemkompleks for indsatsområdet. Der Lavt uddannelsesniveau generelt i boligområderne Af tabellen nedenfor fremgår det, at helhedsplanens boligområder har flere beboere med ingen eller kort uddannelse i forhold til øvrige Viborg Kommune og landsgennemsnittet. Uddannelsesniveauet for boligområdernes beboere er generelt en positiv udvikling for boligafdelingerne markant lavere end i Aalborg Øst ift. tilknytning til uddannelse 2b, men afdelingernes data er samlet set lidt dårligere end gennemsnittet for almene boliger i Aalborg Kommune, samt markant dårligere end gennemsnittet for Aalborg Viborg Kommune som helhed. De syv boligafdelinger adskiller Klostervænget skiller sig således på disse parametredog ud, men også på ved at have en række andre forhold, som høj procentdel af beboere både med en erhvervs- og kort videregående uddannelse og en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Både Ringparken og Klostervænget har betydning for boligområdets problemkompleks2a. Ser vi på de såkaldte Ghettodata3, er der seks en høj andel af afdelingernebeboere, der opfylder ét eller flere af kriterierne. Der er en markant andel af beboerne, der har et lavt uddannelsesniveau. Ser vi på beboerdata i området, er det markant, at der er mange enlige med børn i afdelingerne sammenholdt med Aalborg Kommune2b. Det at være enlig forsørger er som udgangspunkt ikke i sig selv en udfordring for børn og unges livschancer, men der kan være andre faktorer, der spiller ind i forhold til børnenes livschancer, så som mangel af uddannelse, arbejdsløshed, økonomiske udfordringer, herudover spiller faktorer som psykisk sårbarhed og misbrug en væsentlig faktor i forhold til børnenes livschancer. ”Udsatte boligområder rummer de svageste beboere på boligmarkedet. Derfor finder vi, at 0-6- årige og deres forældre er væsentlig mere udsatte og sårbare end beboere i den øvrige almene boligsektor og i resten af befolkningen som helhed. Det gælder både i forhold til forældres uddannelsesniveau, beskæftigelsessituation og indkomst. Derudover er der en række ekstra risikofaktorer som misbrug, psykisk sygdom og kriminalitet, der oftere kendetegner forældre til små børn i de udsatte boligområder”. (VIVE rapport 2018, evaluering af Landsbyggefondens boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlerne). Ovenstående peger på, at der skal arbejdes med at styrke børns livschancer, ikke mindst i aldersgruppen 0-6-årige. Ser vi på andelen af de 0-17-årige, der modtager støtte efter §52, er den væsentligt højere end niveauet for Aalborg Kommune generelt.15 Dagtilbud Andelen af 1-5-årige i dagtilbud har været et fælles strategisk mål i de to tidligere helhedsplaner. De supplerende indikatorer fra LBF viser, at andelen af 1-2-årige, der i løbet af 2019 havde haft tilknytning til et dagtilbud var 76,6%, hvilket er højere end niveauet for Aalborg Kommune på 66,8%. Tilsvarende havde 92,1% af de 3-5-årige tilknytning til et dagtilbud i løbet af 2019, hvor niveauet for Aalborg er 93,9%5. Data fra Aalborg Kommunes Pladsanvisning (nedslag pr.31.12.2019) viser, at 95% af de 1-5-årige bosiddende i boligafdelingerne var tilmeldt et dagtilbud pr. 31.12.2019. Det ligger dermed på niveau med Aalborg Kommune, hvor andelen af 1-5-årige i dagtilbud lå på 96%9. Set i forhold til at en stor andel af børnene i boligområderne vokser op med forældre, der står udenfor arbejdsmarkedet, er dagtilbuddene en vigtig kontakt til familierne samt en vigtig overgang til det kommende skoleliv. Sammenholder vi data med de overordnede indikatorer vedr. andelen af 1-5-årige i dagtilbud (hvor mange børn som i løbet af året har været tilknyttet et dagtilbud) viser disse, at der er en større andel af børn i Aalborg Øst, der er i dagtilbud end i Aalborg Kommune5. Det er positivt, og det er fortsat vigtigt at fastholde den høje grad af tilknytning til dagtilbud. Herudover følges sundheden for de 4-årige, trivselsevaluering ved skolestart ift. Opsporingsmodellen, børnene positioneres indenfor 3 kategorier: Trivsel/Ekstra opmærksomhed og bekymring evt. baseline 2021 og evt. målt på børnehaver (det er uafklaret om vi har adgang til disse data) og skoleparathed. I forhold til Skoleparathed følges udviklingen, idet det er et formål med indsatsen, at børn fra området bliver skoleparate. I skoleåret 2020/21 var der få børn, der blev skoleudsat, og niveauet på 4% lå således lavere end for Aalborg Kommune, hvor 6% samlet set blev skoleudsat.17 Der arbejdes for at bevare det lave niveau for skoleudsættelser. Tandsundheden er et vigtigt parameter for trivsel, derfor er det et delmål, at der arbejdes på tandsundhed i daginstitutionerne i Aalborg Øst. Ser vi på de nyeste data er disse over gennemsnittet i Aalborg kommune, men året før lavere end kommunegennemsnittet11. Der arbejdes på, at niveauet er stabilt og nærmer sig Aalborg Kommune. Grundskole Ud af 508 skolesøgende børn i boligafdelingerne kan vi se, at 361 frekventerer de tre skoler i området, Tornhøjskolen, Mellervangskolen og Herningvej Skole16. Der er 147, der frekventerer andre skoler, heraf 30 elever i alm. 10. klasse eller Ung AUC, hvilket ikke udbydes på de tre lokale skoler. Med begrundelse i at langt de fleste børn går på de tre skoler i Øst, foregår samarbejdet i helhedsplanen med disse skoler. At uddannelse er et vigtigt fokuspunkt, bekræftes af data fra Aalborg Kommunes Skoleforvaltning, som viser, at en højere andel af elever fra 8. klasse på de tre skoler i Aalborg Øst vurderes ikke-uddannelsesparate (IUP) set i forhold til Aalborg Kommune som gennemsnit4a. Ser vi på de overordnede indikatorer ift. karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9.-klasseselever i Aalborg Øst, er karaktergennemsnittet på 4,3 væsentligt mindre end karaktergennemsnittet på 7,0 i Aalborg Kommune. Boligsociale data viser, at 70,4% af eleverne ved 9. klasses afgangseksamen i skoleåret 2018/2019 fik mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og matematik, hvilket er væsentligt lavere end niveauet i Aalborg Kommune, hvor 93,5% af eleverne opnåede gennemsnit på mindst 2,05. Dette peger samlet set på, at der bør arbejdes med at styrke unges livschancer og vej til uddannelse. Ungdomsuddannelse Sammenlignet med Aalborg Kommune som helhed er en lavere andel af elever fra skolerne i Aalborg Øst i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, 9. klasse er afsluttet4b. Disse data er dog opgjort på skoleniveau. Boligsociale data fra de to nuværende helhedsplaner bekræfter dette billede, da 9. klasses elever fra boligafdelingerne i de nuværende Boligsociale Helhedsplaner har et lavere karaktergennemsnit i dansk og matematik end øvrige elever i Aalborg Kommune4c. Dette understøtter, at der skal arbejdes med unges livschancer og vej til uddannelse. Bemærk, nedenstående målgruppe på 18+ arbejdes der med i delindsatsen Beskæftigelse Andel 18-29-årige, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, og som ikke er i gang med en uddannelse. Men stilles helhedsplanens boligområder op mod landsgennemsnittet, ses et tydeligt udviklingspotentiale, og bekræfter helhedsplanens behov for en uddannelsesorienteret indsats. Tabellen viser den procentvise fordeling af de 15-64 årige fordelt på højeste gennemførte uddannelse, fordelt på helhedsplanens fem boligområder. Datakilde: Ser vi LBF portalen/ Danmarks statistik pr. 7-12 2020 Forældres uddannelsesgrad og tilknytning til arbejdsmarkedet, har en direkte indvirkning på børnenes chancer for at gennemføre en uddannelse og opretholde et arbejde (CFBU – inspirations- og videns katalog 2020:10). Høj andel af beboere med ikke-vestlig baggrund Blandt forældre med anden etnisk baggrund end dansk er det en generel udfordring, at de overordnede indikatorerhar svage sociale netværk, ligesom de oplever udfordringer med at opdrage børn i et andet samfund og en anden kultur, end den de selv er opvokset i. Dette kan bevirke, at forældrene har svært ved at støtte op om børnenes liv og udvikling. Ifølge CFBU er 35% af børn og unge fra udsatte boligområder i ”særlig risiko” for at komme ind i en negativ udvikling, der gør, at de vil få brug for særlig støtte – modsat det kun er 5% på landsplan, der er i ”særlig risiko” herfor (CFBU – inspirations- og videnskatalog 2020:10). Mange af beboerne i boligområderne er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande: Houlkærvænget 42%, heraf er 17,7% under 18 år, Vestervang 35%, heraf er 14,68% under 18 år, Ringparken 37%, heraf er 12,56% under 18 år, Ellekonebakken 45%, heraf er 21,06% under 18 år og Klostervænget 31%, heraf er 10,5% under 18 år. I alle boligområderne, bortset fra Grund skole Gymnasial uddannelse Erhvervs- og kort videregående uddannelse Mellemlang og land videregående uddannelse I gang med uddannel se Houlkærvænget 37,44 5,94 24,37 8,92 17,83 Vestervang 36,41 6,07 29,29 9,76 17,15 Ringparken 29,63 5,19 30,37 11,11 21,85 Ellekonebakken 41,01 6,74 20,51 8,57 17,98 Klostervænget 27,53 5,67 28,34 16,40 21,05 Hele landet 16,24 6,76 32,18 26,19 17, 30 Viborg kommune 17,00 6,02 38,17 22,04 15,42 Almene boliger i Viborg Kommune 33,17 6,08 26,80 12,35 18,60 Ellekonebakken, er andelen af indvandrere steget de 18seneste år. I Viborg Kommune udgør andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-29vestlige lande 5,45%. Det gør sig dermed gældende for alle fem boligområde i helhedsplanen, at der er en markant højere andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-årigevestlige lande end i resten af Viborg Kommune. Den høje andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i boligområderne kan jf. CFBU udgøre en risikofaktor i forhold til børnenes sproglig udvikling, bosiddende integration og kulturforståelse, hvorfor en indsats rettet mod dette felt er relevant. Lavt uddannelsesniveau blandt unge Undersøges de unges uddannelsesmønster ses det, at unge fra udsatte boligområder ofte ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Undersøgelser viser, at hver femte unge i områdetalderen 16-24 år fra udsatte boligområder ikke får en uddannelse eller bliver tilknyttet arbejdsmarkedet. Den tilsvarende andel er en ud af ti i den generelle befolkning. Dette betyder, at risikoen for, at unge ikke får en uddannelse eller et arbejde er dobbelt så stor for unge i udsatte boligområder end for deres jævnaldrende. Undersøgelser viser også, at over halvdelen af de unge, der har grundskole som HFU og som i 2011 var uden uddannelse eller beskæftigelse, fortsat ikke er var tilknyttet uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet i gang med en uddannelse, markant højere med 22,3% mod Aalborg Kommunes andel på 9,8%2015. Ser vi på supplerende indikatorer på andelen af 18-29-årige, bosiddende i området, der pr. 01.01.2019 har gennemført en uddannelse højere end grundskole, er denne markant mindre med 65,2% mod Aalborg Kommunes andel på 79,5%5. Ligeledes viser de supplerende indikatorerHerved ses det, at 9,8% af de det er en svær opgave at løfte, men det viser også, at der er et stort udviklingspotentiale indenfor uddannelse og beskæftigelse (CFBU – inspirations- og videns katalog 2020:10). Undersøges uddannelsesgraden for helhedsplanens unge mellem 18-29 årige år, ses det i løbet 2019, at 34,8% kun har grundskolen som højeste gennemførte uddannelse. For alderskategorien i den danske befolkning ses det, at tallet ligger stabilt mellem 14,3% og 15,1%, Viborg Kommunes tal ligger stabilt mellem 16,2% - 16,9%, ligesom det for den almene boligsektor ligger mellem 24% og 24,7%. En forudsætning for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er kompetencerne hertil. Undersøges karaktergennemsnittet for dansk og matematik for 9. klasses afgangselever, ses det, at det på landsplan ligger på 7,1, mens den for unge i Viborg Kommune ligger på 7,0. For den almene boligsektor ligger karaktergennemsnittet på 5,5 og for helhedsplanens fem involverede boligområder ligger den i 2019 på 5,0. Herved er der et stort udviklingspotentiale for helhedsplanens unge i forhold til at fastholde dem i skole og ungdomsuddannelse. Skolefravær En af 2018 har afbrudt årsagerne til det lavere karaktergennemsnit kan skyldes, at skolefravær er et udbredt problem blandt unge fra udsatte familier. Specielt gør dette sig gældende for etnisk danske børn. Dette er en uddannelse uden efterfølgende klar årsag til, at børnene forlader grundskolen med et lavere karaktergennemsnit end de børn, der deltager i undervisningen. Derfor er fraværsfrekvenser et vigtigt redskab for den boligsociale helhedsplan, ligesom det er vigtigt at have påbegyndt en ny målt pr. 01.01.2019, hvilket er højere en niveauet for Aalborg Kommune på 6,1%5. Dette peger påøje, at et stort skolefravær ofte hænger sammen med en række andre problemstillinger, såsom dårlig trivsel, lav selvtillid, lav motivation og lav tiltro til egne skolemæssige evner og kompetencer (CFBU – inspirations- og videns katalog 2020:11). Boligområderne er kendetegnet ved en beboersammensætning med mange børn og unge under 18 år. I Houlkærvænget er 29% under 18 år, Vestervang 28%, Ringparken 17%, Ellekonebakken 28% og Klostervænget 16%. Undersøges det lokale fravær for skolerne i skoleåret 2018-2019, ses det, at Vestre Skole har 7% fravær, Søndre Skole 5,5%, Finderuphøj Skole 3,9%, Houlkær Skole 4,8% og Vestervang Skole 4,3%. På kommunalt niveau er gennemsnittet for skolefravær 4,8% og landsgennemsnittet er 5,9% (Elevfravær jf. xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx). Vestre Skole skiller sig ud fra de andre skoler med en høj fraværsprocent, hvorfor der skal arbejdes med i dette område ses et lokal behov for indsatser, der retter sig mod at få flere unge i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Se medsendte bilagnedsatte skolefraværet.
Appears in 1 contract
Samples: Strategic Cooperation Agreement
Problemkompleks for indsatsområdet. Der Inden for indsatsområdet ”Uddannelse og Livschancer” er generelt en positiv udvikling for boligafdelingerne følgende karakteriseret som kerneudfordringerne: Daginstitutionerne i Aalborg Øst ift. tilknytning til uddannelse 2b, men afdelingernes data er samlet set lidt dårligere end gennemsnittet for almene boliger i Aalborg Kommune, samt markant dårligere end gennemsnittet for Aalborg Kommune som helhed. De syv boligafdelinger adskiller sig således på disse parametre, men også på en række andre forhold, som har betydning for boligområdets problemkompleks2a. Ser vi på de såkaldte Ghettodata3, er der seks af afdelingerne, der opfylder ét eller flere af kriterierne. Der er en markant andel af beboerne, der har et lavt uddannelsesniveau. Ser vi på beboerdata i området, er det markant, at der er mange enlige med børn i afdelingerne sammenholdt med Aalborg Kommune2b. Det at være enlig forsørger er som udgangspunkt ikke i sig selv en udfordring for børn og unges livschancer, men der kan være andre faktorer, der spiller ind i forhold til børnenes livschancer, så som mangel af uddannelse, arbejdsløshed, økonomiske udfordringer, herudover spiller faktorer som psykisk sårbarhed og misbrug en væsentlig faktor i forhold til børnenes livschancer. ”Udsatte boligområder rummer de svageste beboere på boligmarkedet. Derfor finder vi, at 0-6- årige og deres forældre er væsentlig mere udsatte og sårbare end beboere i den øvrige almene boligsektor og i resten af befolkningen som helhed. Det gælder både i forhold til forældres uddannelsesniveau, beskæftigelsessituation og indkomst. Derudover er der en række ekstra risikofaktorer som misbrug, psykisk sygdom og kriminalitet, der oftere kendetegner forældre til små børn i de udsatte boligområder”. (VIVE rapport 2018, evaluering af Landsbyggefondens boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlerne). Ovenstående lokalområdet peger på, at der skal arbejdes med at styrke børns livschancer, ikke mindst i aldersgruppen 0-6-årige. Ser vi på andelen af de 0-17-årige, der modtager støtte efter §52, er den væsentligt højere end niveauet for Aalborg Kommune generelt.15 Dagtilbud Andelen af 1-5-årige i dagtilbud har været et fælles strategisk mål i de to tidligere helhedsplaner. De supplerende indikatorer fra LBF viser, at andelen af 1-2-årige, der i løbet af 2019 havde haft tilknytning til et dagtilbud var 76,6%, hvilket er højere end niveauet for Aalborg Kommune på 66,8%. Tilsvarende havde 92,1% af de 3-5-årige tilknytning til et dagtilbud i løbet af 2019, hvor niveauet for Aalborg er 93,9%5. Data fra Aalborg Kommunes Pladsanvisning (nedslag pr.31.12.2019) viser, at 95% af de 1-5-årige bosiddende i boligafdelingerne var tilmeldt et dagtilbud pr. 31.12.2019. Det ligger dermed på niveau med Aalborg Kommune, hvor andelen af 1-5-årige i dagtilbud lå på 96%9. Set i forhold til at en stor andel af børnene ved opstart i boligområderne vokser vuggestue ikke er alderssvarende, særligt ift. den sproglige udvikling og selvregulering. Omkring 30 % af eleverne består ikke den obligatoriske sprogscreening ved skolestart og har dermed ikke frit skolevalg. Der er en svagere tilknytning til fritidstilbud, uddannelse og et dårligere karaktergennemsnit og fraværstal end i kommunen i øvrigt. Figur 9: Andel skolefravær for skoleelever, 2009 – 2019 Bispehaven er som de fleste udsatte boligområder kendetegnet ved at være et børnerigt boligområde med 28 % børn og unge i alderen 0-17 år, samt at forældrene generelt ligger lavere end gennemsnittet ift. uddannelsesniveau, beskæftigelsesgrad, husstandsindkomst, og demokratisk deltagelse. 25% 20% 16% 21% 24% 22% 16% 15% 17% 19% 15% 10% 5% 0% 12% 14%13% 13% 7% 8% 10%12% 15% 12% 16% 14% 7% Bispehaven Almene boligområder i Aarhus Aarhus Kommune i alt 0-10 år 11-17 år 18-24 år 25-30 år 31-49 år 50-64 år 65 år+ Det enkelte barn i Bispehaven er udfordret af at vokse op i et miljø med lavere tilknytning til det øvrige samfund. En del forældre er i tvivl om forventningerne til dem som forældre, når det handler om samarbejdet med dagtilbud, skole og fritidstilbud. Dette kan både resultere i mistillid til tilbuddenes relevans, ligesom der står udenfor arbejdsmarkedetkan være udfordringer med at forstå, er dagtilbuddene en vigtig kontakt til familierne samt en vigtig overgang til det kommende skolelivhvordan man som forælder skal bidrage, for at børn/unge får et godt udbytte af tilbuddet og trives. Sammenholder vi data med de overordnede indikatorer vedr. andelen af 1-5-årige i dagtilbud (hvor mange børn som i løbet af året har været tilknyttet et dagtilbud) Uligheden viser disse, at der er en større sig også på andel af børn og unge der deltager i Aalborg Øst, der er foreningslivet. Af Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 2017 kan man se at ca. 57% af eleverne på Ellekærskolen gik til en foreningsaktivitet i dagtilbud end i Aalborg Kommune5deres fritid. For hele Aarhus ligger gennemsnittet på 79%. Det kan indikere forskellige udfordringer dels manglende økonomisk og/eller mentalt overskud dels manglende forståelse for betydningen af deltagelse i foreningslivet. De lokale skoler er positivt, og det er fortsat vigtigt at fastholde den høje grad af tilknytning til dagtilbud. Herudover følges sundheden for de 4-årige, trivselsevaluering ved skolestart ift. Opsporingsmodellen, børnene positioneres indenfor 3 kategorier: Trivsel/Ekstra opmærksomhed og bekymring evt. baseline 2021 og evt. målt på børnehaver (det er uafklaret om vi har adgang til disse data) og skoleparathed. I udfordret i forhold til Skoleparathed følges udviklingenat være samlingspunkt for lokalområdet, idet det fordi eleverne fra Bispehaven er spredt over et formål med indsatsen, at børn fra området bliver skoleparatestort geografisk område. I skoleåret 2020/21 var der få børn, der blev skoleudsat, og niveauet på 4Omkring 60 % lå således lavere end for Aalborg Kommune, hvor 6% samlet set blev skoleudsat.17 Der arbejdes for at bevare det lave niveau for skoleudsættelser. Tandsundheden er et vigtigt parameter for trivsel, derfor er det et delmål, at der arbejdes på tandsundhed i daginstitutionerne i Aalborg Øst. Ser vi på de nyeste data er disse over gennemsnittet i Aalborg kommune, men året før lavere end kommunegennemsnittet11. Der arbejdes på, at niveauet er stabilt og nærmer sig Aalborg Kommune. Grundskole Ud af 508 skolesøgende børn i boligafdelingerne kan vi se, at 361 frekventerer de tre skoler i området, Tornhøjskolen, Mellervangskolen og Herningvej Skole16. Der er 147, der frekventerer andre skoler, heraf 30 elever i alm. 10. klasse eller Ung AUC, hvilket ikke udbydes på de tre lokale skoler. Med begrundelse i at langt de fleste børn eleverne går på de tre skoler nærmeste skoler, mens resten er fordelt i Øst, foregår samarbejdet i helhedsplanen med disse skolerresten af byen. At uddannelse Det er et vigtigt fokuspunkt, bekræftes af data fra Aalborg Kommunes Skoleforvaltning, som viser, at en højere andel af elever fra 8. klasse på de tre skoler i Aalborg Øst vurderes ikke-uddannelsesparate (IUP) set udfordring i forhold til Aalborg Kommune som gennemsnit4asamarbejdsflader, fælles retning, forældreopbakning og strukturerede fritidstilbud i området. Ser vi Helhedsplanen i Bispehaven har i den nuværende helhedsplan haft fokus på de overordnede indikatorer at opbygge et tæt samarbejde med både kommunale aktører samt ressourcepersoner fra lokalområdet. Indsatsen ift. karaktergennemsnit i dansk familier og matematik forebyggelse er bred og helhedsorienteret. Fokus er på tidlig forebyggelse, alternative læringsrum for 9.-klasseselever i Aalborg Øst, er karaktergennemsnittet på 4,3 væsentligt mindre end karaktergennemsnittet på 7,0 i Aalborg Kommune. Boligsociale data viser, at 70,4% af eleverne ved 9. klasses afgangseksamen i skoleåret 2018/2019 fik mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og matematik, hvilket er væsentligt lavere end niveauet i Aalborg Kommune, hvor 93,5% af eleverne opnåede gennemsnit på mindst 2,05. Dette peger samlet set på, at der bør arbejdes med at styrke unges livschancer og vej børn/unge samt en fælles tilgang til uddannelse. Ungdomsuddannelse Sammenlignet med Aalborg Kommune som helhed er en lavere andel af elever fra skolerne i Aalborg Øst i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, 9. klasse er afsluttet4b. Disse data er dog opgjort på skoleniveau. Boligsociale data fra forældre blandt de to nuværende helhedsplaner bekræfter dette billede, da 9. klasses elever fra boligafdelingerne i de nuværende Boligsociale Helhedsplaner har et lavere karaktergennemsnit i dansk og matematik end øvrige elever i Aalborg Kommune4c. Dette understøtter, at der skal arbejdes med unges livschancer og vej til uddannelse. Bemærk, nedenstående målgruppe på 18+ arbejdes der med i delindsatsen Beskæftigelse Andel 18-29-årige, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, og som ikke er i gang med en uddannelse: Ser vi på de overordnede indikatorer, er andelen af de 18-29-årige, bosiddende professionelle i området. De fremtidige aktiviteter er baseret på det gode områdesamarbejde, der har grundskole som HFU og som ikke er opbygget i gang med en uddannelse, markant højere med 22,3% mod Aalborg Kommunes andel på 9,8%. Ser vi på supplerende indikatorer på andelen af 18-29-årige, bosiddende i området, der pr. 01.01.2019 har gennemført en uddannelse højere end grundskole, er denne markant mindre med 65,2% mod Aalborg Kommunes andel på 79,5%5. Ligeledes viser de supplerende indikatorer, at 9,8% af de 18-29 årige i løbet af 2018 har afbrudt en uddannelse uden efterfølgende at have påbegyndt en ny målt pr. 01.01.2019, hvilket er højere en niveauet for Aalborg Kommune på 6,1%5. Dette peger på, at der skal arbejdes med at få flere unge i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Se medsendte bilagindeværende periode.
Appears in 1 contract
Samples: Strategic Cooperation Agreement
Problemkompleks for indsatsområdet. Der er generelt en positiv udvikling for boligafdelingerne bor 600 børn og unge ml. 0-17 år i Aalborg Øst ifthelhedsplanens afdelinger. Som tidligere nævnt vokser mange af disse børn og unge op i udsatte familier præget af komplekse problemstillinger og med ganske begrænsede livsmuligheder. Ofte har forældrene ingen tilknytning til uddannelse 2barbejdsmarkedet, men afdelingernes data uddannelsesniveauet er samlet set lidt dårligere end gennemsnittet lavt, og det samme gælder husstandsindkomsten. Samtidig er andelen af børn af enlige forsørgere næsten dobbelt så høj som i København (47,1 % i helhedsplanen mod 25,3 % i Københavns Kommune i 2016). Da der også er mange beboere med ikke-vestlig baggrund, vokser børn op i familier, hvor forældrenes danskkundskaber som regel er ringe, og hvor forældrene mangler kendskab til og forståelse for almene boliger i Aalborg Kommunedet danske samfund. SOF BBU på Bispebjerg oplever mange såkaldte multiproblemfamilier, samt markant dårligere end gennemsnittet for Aalborg Kommune som helhed. De syv boligafdelinger adskiller sig således på disse parametre, men også på altså familier hvor der optræder en række andre forhold, som har betydning for boligområdets problemkompleks2asociale problematikker samtidigt. Ser vi på de såkaldte Ghettodata3, På Bispebjerg er der seks af afdelingernesåvel i etniske danske som i de ikke etniske danske familier en generel manglende viden om, der opfylder ét eller og redskaber til at møde sit barn hensigtsmæssigt for at understøtte barnet bedst muligt. Det kan blandt andet skyldes, at flere af kriterierne. Der er en markant andel af beboerne, der familier har et lavt uddannelsesniveau. Ser vi på beboerdata i området, er det markant, at der er mange enlige med børn i afdelingerne sammenholdt med Aalborg Kommune2b. Det at være enlig forsørger er som udgangspunkt ikke i sig selv en udfordring for børn og unges livschancer, men der kan være andre faktorer, der spiller ind i forhold til børnenes livschancer, så som mangel af uddannelse, arbejdsløshed, økonomiske udfordringer, herudover spiller faktorer som psykisk sårbarhed og misbrug en væsentlig faktor i forhold til børnenes livschancer. ”Udsatte boligområder rummer de svageste beboere på boligmarkedet. Derfor finder vi, at 0-6- årige og deres forældre er væsentlig mere udsatte og sårbare end beboere i den øvrige almene boligsektor og i resten af befolkningen som helhed. Det gælder både i forhold til forældres uddannelsesniveau, beskæftigelsessituation og indkomstsparsomt netværk. Derudover er der en række ekstra risikofaktorer som misbrug, mange af de familier SOF har kontakt med ramt af fattigdom og fysisk eller psykisk sygdom og kriminalitetskrøbelighed, der oftere kendetegner forældre medvirker til små at begrænse de ressourcer, som er til stede i den enkelte familie for at kunne overkomme de udfordringer, de møder. SOF udgifter på børneområdet rangeret på rode-niveau afslører , at belastningsgraden i den rode, der dækker to af helhedsplanens tre afdelinger i området omkring Frederiksborgvej, er ekstrem høj og en af de allerhøjeste i byen. Således har afdeling 33 og Oldermandsgården en belastningsgrad på 413, hvor indeks 100 er det gennemsnitlige forbrug i Københavns Kommune. Belastningsgraden viser således, hvor mange midler SOF BBU bruger på børn og unge i de udsatte boligområder”området. I tillæg hertil, lå antallet af børnefaglige undersøgelser, § 50 og § 51 undersøgelser, i 2014 og 2015 væsentligt over gennemsnittet for Københavns Kommune som helhed (VIVE rapport 2018hhv. 4,8 % og 5,6 % for helhedsplanens område, evaluering af Landsbyggefondens boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlernemens tallene er 1,8 % og 1,9 % for KK). Ovenstående peger på, at der skal arbejdes med at styrke børns livschancer, ikke mindst Antallet af undersøgelser i aldersgruppen 0-6-årige. Ser vi på andelen af de 0-17-årige, der modtager støtte efter §52, er den væsentligt højere end niveauet 2015 var det absolut højeste for Aalborg Kommune generelt.15 Dagtilbud Andelen af 1-5-årige i dagtilbud har været et fælles strategisk mål i de to tidligere alle helhedsplaner. De supplerende indikatorer I 2016 er tallet faldet til 3,08 % (19 sager i alt)4, og helhedsplanens opgave bliver således at bidrage til at fastholde den positive udvikling. Endelig er tilslutningen til dagtilbud for de mindste børn lav, hvilket er problematisk ift. børn fra LBF udsatte og uddannelsesfremmede hjem. Københavns Kommunes tal, opgjort i februar 2017, viser, at andelen af 1-2-årige, der i løbet af 2019 havde haft tilknytning til et dagtilbud var 76,6%, hvilket er højere end niveauet for Aalborg Kommune på 66,8%. Tilsvarende havde 92,1% af de 3-5-årige tilknytning til et dagtilbud i løbet af 2019, hvor niveauet for Aalborg er 93,9%5. Data fra Aalborg Kommunes Pladsanvisning (nedslag pr.31.12.2019) viser, at 9511,7 % af de 1-5-5 årige bosiddende i boligafdelingerne var tilmeldt et dagtilbud pr. 31.12.2019. Det ligger dermed på niveau med Aalborg Kommune, hvor andelen af 1-5-årige i dagtilbud lå på 96%9. Set i forhold til at en stor andel af børnene i boligområderne vokser op med forældre, der står udenfor arbejdsmarkedet, er dagtilbuddene en vigtig kontakt til familierne samt en vigtig overgang til det kommende skoleliv. Sammenholder vi data med de overordnede indikatorer vedr. andelen af 1-5-årige i dagtilbud (hvor mange børn som i løbet af året har været tilknyttet et dagtilbud) viser disse, at der er en større andel af børn i Aalborg Øst, der er i dagtilbud end i Aalborg Kommune5. Det er positivt, og det er fortsat vigtigt at fastholde den høje grad af tilknytning til dagtilbud. Herudover følges sundheden for de 4-årige, trivselsevaluering ved skolestart ift. Opsporingsmodellen, børnene positioneres indenfor 3 kategorier: Trivsel/Ekstra opmærksomhed og bekymring evt. baseline 2021 og evt. målt på børnehaver (det er uafklaret om vi har adgang til disse data) og skoleparathed. I forhold til Skoleparathed følges udviklingen, idet det er et formål med indsatsen, at børn fra området bliver skoleparate. I skoleåret 2020/21 var der få børn, der blev skoleudsat, og niveauet på 4% lå således lavere end for Aalborg Kommune, hvor 6% samlet set blev skoleudsat.17 Der arbejdes for at bevare det lave niveau for skoleudsættelser. Tandsundheden er et vigtigt parameter for trivsel, derfor er det et delmål, at der arbejdes på tandsundhed i daginstitutionerne i Aalborg Øst. Ser vi på de nyeste data er disse over gennemsnittet i Aalborg kommune, men året før lavere end kommunegennemsnittet11. Der arbejdes på, at niveauet er stabilt og nærmer sig Aalborg Kommune. Grundskole Ud af 508 skolesøgende børn i boligafdelingerne kan vi se, at 361 frekventerer de tre skoler i området, Tornhøjskolen, Mellervangskolen og Herningvej Skole16. Der er 147, der frekventerer andre skoler, heraf 30 elever i alm. 10. klasse eller Ung AUC, hvilket ikke udbydes på de tre lokale skoler. Med begrundelse i at langt de fleste børn går på de tre skoler i Øst, foregår samarbejdet i helhedsplanen med disse skoler. At uddannelse er et vigtigt fokuspunkt, bekræftes af data fra Aalborg Kommunes Skoleforvaltning, som viser, at en højere andel af elever fra 8. klasse på de tre skoler i Aalborg Øst vurderes ikke-uddannelsesparate (IUP) set i forhold til Aalborg Kommune som gennemsnit4a. Ser vi på de overordnede indikatorer ift. karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9.-klasseselever i Aalborg Øst, er karaktergennemsnittet på 4,3 væsentligt mindre end karaktergennemsnittet på 7,0 i Aalborg Kommune. Boligsociale data viser, at 70,4% af eleverne ved 9. klasses afgangseksamen i skoleåret 2018/2019 fik mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og matematik, hvilket er væsentligt lavere end niveauet i Aalborg Kommune, hvor 93,5% af eleverne opnåede gennemsnit på mindst 2,05. Dette peger samlet set på, at der bør arbejdes med at styrke unges livschancer og vej til uddannelse. Ungdomsuddannelse Sammenlignet med Aalborg Kommune som helhed er en lavere andel af elever fra skolerne i Aalborg Øst i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, 9. klasse er afsluttet4b. Disse data er dog opgjort på skoleniveau. Boligsociale data fra de to nuværende helhedsplaner bekræfter dette billede, da 9. klasses elever fra boligafdelingerne i de nuværende Boligsociale Helhedsplaner har et lavere karaktergennemsnit i dansk og matematik end øvrige elever i Aalborg Kommune4c. Dette understøtter, at der skal arbejdes med unges livschancer og vej til uddannelse. Bemærk, nedenstående målgruppe på 18+ arbejdes der med i delindsatsen Beskæftigelse Andel 18-29-årige, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, og som ikke er i gang med en uddannelse: Ser vi på nogen form for pasning. Værst ser det ud for de overordnede indikatorer, er andelen af de 181-29-2 årige, bosiddende i området, der har grundskole som HFU og som hvor hver 5. ikke er i gang en pasningsordning. Udfordringerne afspejles også i børnenes skolegang, hvor karaktergennemsnittet på de to lokale folkeskoler er relativt lavt, også sammenlignet med en uddannelsefolkeskolerne i andre udsatte boligområder. Helhedsplanens afgangselever havde i 2014/2015 således et gennemsnit på 4,5, markant højere med 22,3% mod Aalborg Kommunes andel på 9,8%mens gennemsnittet i kommunen var 6,6. Ser vi på supplerende indikatorer på andelen af 18-29-årige, bosiddende i området, der pr. 01.01.2019 har gennemført en uddannelse højere end grundskole, er denne markant mindre med 65,2% mod Aalborg Kommunes andel på 79,5%5. Ligeledes viser de supplerende indikatorer, at 9,8% af de 18-29 årige i løbet af 2018 har afbrudt en uddannelse uden efterfølgende at have påbegyndt en ny målt pr. 01.01.2019, hvilket er højere en niveauet for Aalborg Kommune på 6,1%5. Dette peger på, at der skal arbejdes med at få flere unge i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Se medsendte bilag.I 2015/16 var gennemsnittet dog øget
Appears in 1 contract
Samples: Strategic Cooperation Agreement on Housing Social Efforts
Problemkompleks for indsatsområdet. Der er generelt en positiv udvikling for boligafdelingerne bor 802 børn og unge i Aalborg Øst ift. tilknytning til uddannelse 2b, men afdelingernes data er samlet set lidt dårligere end gennemsnittet for almene boliger alderen 0-17 år i Aalborg Kommune, samt markant dårligere end gennemsnittet for Aalborg Kommune som helhed. De syv boligafdelinger adskiller sig således på disse parametre, men også på en række andre forholdboligafdelingerne, som har betydning for boligområdets problemkompleks2a. Ser vi på de såkaldte Ghettodata3, er der seks af afdelingerne, der opfylder ét eller flere af kriterierne. Der er en markant andel dermed udgør 23,0 % af beboerne, der har et lavt uddannelsesniveau. Ser vi på beboerdata i området, er det markant, at der er mange enlige med børn i afdelingerne sammenholdt med Aalborg Kommune2b. Det at være enlig forsørger er som udgangspunkt ikke i sig selv en udfordring for børn og unges livschancer, men der kan være andre faktorer, der spiller ind i forhold til børnenes livschancer, så som mangel af uddannelse, arbejdsløshed, økonomiske udfordringer, herudover spiller faktorer som psykisk sårbarhed og misbrug en væsentlig faktor i forhold til børnenes livschancer. ”Udsatte boligområder rummer de svageste beboere på boligmarkedet. Derfor finder vi, at 0-6- årige og deres forældre er væsentlig mere udsatte og sårbare end beboere i den øvrige almene boligsektor og i resten af befolkningen som helhed. Det gælder både i forhold til forældres uddannelsesniveau, beskæftigelsessituation og indkomst. Derudover er der en række ekstra risikofaktorer del børn, som misbrugkommer i afdelingerne i forbindelse med samvær med forældre, psykisk sygdom ferie og kriminalitetlignende. (BeboerData, 2020). En relativ stor andel af familierne vurderes at være sårbare og udsatte med svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Ofte er problemstillingerne i familierne meget komplekse og kræver langvarige indsatser. Forældrene har i mange tilfælde ikke forudsætninger til at støtte op omkring deres børns skolegang og almindelige trivsel, samt senere de unges uddannelses- og beskæftigelsesvalg. Enlige forsørgere En relativ stor del af børnene (38,9%) bor alene med en forsørger, og det er oplevelsen, at mange er relativt udfordrede i hverdagen grundet økonomi og andre sociale og personlige forhold. Mange giver udtryk for at være relativt ensomme. Især for gruppen af enlige mødre med anden etnisk baggrund end dansk er det opfattelsen, at mange af dem er eller har været udsat for betydelig social kontrol, og at de er meget socialt isolerede. En del er tilflyttet Svendborg fra andre byer af disse årsager (BeboerData, 2020). Familier med anden etnisk baggrund end dansk 58,4 % af gruppen af børn og unge op til 18 år har anden etnisk baggrund end dansk. Det er en meget sammensat gruppe, men der oftere kendetegner forældre er en del relativt nyankomne flygtninge fra helhedsvis Syrien og Eritrea. Forældrene har ofte traumer/PTSD, utilstrækkelige dansk-kundskaber, manglende viden om og erfaring med det danske velfærdssystem på børn- og ungeområdet med videre, hvilket desuden også får stor betydning for børn og unge fra denne målgruppe. I boligafdelingerne er det oplevelsen, at en del familier fra denne gruppe fortsat har et meget stort behov for støtte efter, at de er ude af den kommunale integrationsindsats. En del familier med flygtningebaggrund er desuden under pres grundet et langt større fokus på repatriering f.eks. af de syriske familier. Udover beboere med ikke- vestlig baggrund bor der i afdelingerne også en del familier med grønlandsk baggrund, som ofte også har et stort integrationsbehov og ofte også betydelige sociale udfordringer i form af misbrug og psykiske problematikker (BeboerData, 2020). Indikatorer: karaktergennemsnit, fraværsdage, fritidsaktiviteter og trivsel i dagtilbud Udfordringerne i familierne kommer til små børn udtryk ved, at unge fra boligområderne scorer markant lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik sammenlignet med unge fra hele Svendborg kommune. De unge fra boligområderne ligger således i gennemsnit 2 karakterer under elever fra hele kommunen. En tendens, som desværre er negativ, idetforskellen er blevet større i de udsatte boligområder”. seneste år (VIVE rapport 2018BoligsocialeData, evaluering af Landsbyggefondens boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlerne2020). Ovenstående En anden indikator er andelen af fraværsdage i folkeskolen, hvor børn og unge fra boligafdelingerne har markant højere sygefravær og/eller ulovligt fravær end børn og unge fra hele kommunen. For perioden 2018/2019 havde børn og unge fra Skovparken således en samlet andel ulovligt fravær og fravær grundet sygdom på 7,69 %, hvilket var 80,5 % højere end børn og unge fra hele kommunen. Tallene for skoleåret 2019/2020 viser dog en lille fremgang, men grundet corona er disse data ikke valide, da fraværsdage i corona-perioden ikke er opgjort (Svendborg Kommune, 2020). Det er desuden opfattelsen, at børn og unge fra boligområderne kun i begrænset omfang deltager i fritidsaktiviteter. Trygheds- og trivselsundersøgelsen fra 2018 viser, at det kun gælder for 45 % af børn og unge under 18 år (Trygheds- og trivselsundersøgelse, LBF, 2018). Opgørelser fra daginstitutionerne tyder desuden på, at børn fra de ti afdelinger i langt højere grad giver anledning til bekymring eller særlig bekymring end børn fra hele kommunen. Det vurderes, at den aktuelle corona-pandemi (2020-2021) yderligere vil kunne forstærke de negative forskelle mellem børn fra boligområderne og børn generelt i Svendborg Kommune. Daginstitutionerne peger desuden på, at der skal arbejdes særligt blandt børn med at styrke børns livschanceranden etnisk baggrund end dansk er en del, ikke mindst som starter meget sent i aldersgruppen 0-6-årige. Ser vi på andelen af de 0-17-årige, der modtager støtte efter §52, er den væsentligt højere end niveauet for Aalborg Kommune generelt.15 Dagtilbud Andelen af 1-5-årige i dagtilbud har været et fælles strategisk mål i de to tidligere helhedsplaner. De supplerende indikatorer fra LBF viser, at andelen af 1-2-årige, der i løbet af 2019 havde haft tilknytning til et dagtilbud var 76,6%daginstitution, hvilket er højere end niveauet for Aalborg Kommune på 66,8%. Tilsvarende havde 92,1% af de 3-5-årige tilknytning giver et efterslæb i forhold til et dagtilbud i løbet af 2019, hvor niveauet for Aalborg er 93,9%5. Data fra Aalborg Kommunes Pladsanvisning (nedslag pr.31.12.2019) viser, at 95% af de 1-5-årige bosiddende i boligafdelingerne var tilmeldt et dagtilbud pr. 31.12.2019. Det ligger barnets udvikling og dermed på niveau med Aalborg Kommune, hvor andelen af 1-5-årige i dagtilbud lå på 96%9. Set udfordringer i forhold til at en stor andel af børnene i boligområderne vokser op med forældrevære skoleparat. Dette gælder især for familierne udenfor Skovparken, hvor der står udenfor arbejdsmarkedet, ikke er dagtilbuddene en vigtig kontakt til familierne samt en vigtig overgang til det kommende skoleliv. Sammenholder vi data med de overordnede indikatorer vedr. andelen af 1-5-årige krav om at sende børn i dagtilbud (hvor mange børn som i løbet af året har været tilknyttet et dagtilbud) viser disse, at der er en større andel af børn i Aalborg Øst, der er i dagtilbud end i Aalborg Kommune5. Det er positivt, og det er fortsat vigtigt at fastholde den høje grad af tilknytning til dagtilbud. Herudover følges sundheden for de 4-årige, trivselsevaluering ved skolestart ift. Opsporingsmodellen, børnene positioneres indenfor 3 kategorier: Trivsel/Ekstra opmærksomhed og bekymring evt. baseline 2021 og evt. målt på børnehaver (det er uafklaret om vi har adgang til disse data) og skoleparathed. I forhold til Skoleparathed følges udviklingen, idet det er et formål med indsatsen, at børn fra området bliver skoleparate. I skoleåret 2020/21 var der få børn, der blev skoleudsat, og niveauet på 4% lå således lavere end for Aalborg Svendborg Kommune, hvor 6% samlet set blev skoleudsat.17 Der arbejdes for at bevare det lave niveau for skoleudsættelser2019 og 2020). Tandsundheden er et vigtigt parameter for trivsel, derfor er det et delmål, at der arbejdes på tandsundhed i daginstitutionerne i Aalborg Øst. Ser vi på Ingen af de nyeste data er disse over gennemsnittet i Aalborg kommune, men året før lavere end kommunegennemsnittet11. Der arbejdes på, at niveauet er stabilt og nærmer sig Aalborg Kommune. Grundskole Ud af 508 skolesøgende børn i boligafdelingerne kan vi se, at 361 frekventerer de tre skoler i området, Tornhøjskolen, Mellervangskolen og Herningvej Skole16. Der er 147, der frekventerer andre skoler, heraf 30 elever i alm. 10. klasse eller Ung AUC, hvilket ikke udbydes på de tre lokale skoler. Med begrundelse i at langt de fleste børn går på de tre skoler i Øst, foregår samarbejdet i helhedsplanen med disse skoler. At uddannelse er et vigtigt fokuspunkt, bekræftes af data fra Aalborg Kommunes Skoleforvaltning, som viser, at en højere andel af elever fra 8. klasse på de tre skoler i Aalborg Øst vurderes ikke-uddannelsesparate (IUP) set nævnte indikatorer opgøres i forhold til Aalborg Kommune som gennemsnit4a. Ser vi på de overordnede indikatorer ift. karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9.-klasseselever i Aalborg Østkøn, er karaktergennemsnittet på 4,3 væsentligt mindre end karaktergennemsnittet på 7,0 i Aalborg Kommune. Boligsociale data visermen det vurderes, at 70,4% af eleverne ved 9. klasses afgangseksamen køn har en betydning i skoleåret 2018/2019 fik mindst 2,0 i gennemsnit i dansk forhold til de udfordringer, som børn og matematik, hvilket er væsentligt lavere end niveauet i Aalborg Kommune, hvor 93,5% af eleverne opnåede gennemsnit på mindst 2,05. Dette peger samlet set på, at der bør arbejdes med at styrke unges livschancer og vej til uddannelse. Ungdomsuddannelse Sammenlignet med Aalborg Kommune som helhed er en lavere andel af elever fra skolerne i Aalborg Øst i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, 9. klasse er afsluttet4b. Disse data er dog opgjort på skoleniveau. Boligsociale data fra de to nuværende helhedsplaner bekræfter dette billede, da 9. klasses elever fra boligafdelingerne i de nuværende Boligsociale Helhedsplaner har et lavere karaktergennemsnit i dansk og matematik end øvrige elever i Aalborg Kommune4c. Dette understøtter, at der skal arbejdes med unges livschancer og vej til uddannelse. Bemærk, nedenstående målgruppe på 18+ arbejdes der med i delindsatsen Beskæftigelse Andel 18-29-årige, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, og som ikke er i gang med en uddannelse: Ser vi på de overordnede indikatorer, er andelen af de 18-29-årige, bosiddende i området, der har grundskole som HFU og som ikke er i gang med en uddannelse, markant højere med 22,3% mod Aalborg Kommunes andel på 9,8%. Ser vi på supplerende indikatorer på andelen af 18-29-årige, bosiddende i området, der pr. 01.01.2019 har gennemført en uddannelse højere end grundskole, er denne markant mindre med 65,2% mod Aalborg Kommunes andel på 79,5%5. Ligeledes viser de supplerende indikatorer, at 9,8% af de 18-29 årige i løbet af 2018 har afbrudt en uddannelse uden efterfølgende at have påbegyndt en ny målt pr. 01.01.2019, hvilket er højere en niveauet for Aalborg Kommune på 6,1%5. Dette peger på, at der skal arbejdes med at få flere unge i uddannelse og på arbejdsmarkedetmålgruppen har. Se medsendte bilagEksempelvis henvises langt flere drenge til en indsats i PPR-regi.
Appears in 1 contract
Samples: Strategic Cooperation Agreement on Housing Social Efforts