Common use of Problemkompleks for indsatsområdet Clause in Contracts

Problemkompleks for indsatsområdet. Overordnet set har både Løget Høj, Møllevangen, Vestbyen og Nørremarken mange af de demografiske og sociale udfordringer, som karakteriserer udsatte boligområder, som f.eks. en høj andel af børn og unge under 17 år, mange enlige forsørgere, et lavere uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet, samt en højere andel af borgere fra ikke-vestlige lande. Generelt er der i de fire områder en relativt høj andel af beboere, som har grundskole som deres højeste fuldførte uddannelse. For de mange beboere, kan uddannelsesniveauet blive en potentiel stopklods for at opnå drømme og livschancer, og en væsentlig boligsocial indsats vil være at nedbringe andelen af beboere, som står uden for eller på kanten af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Målet er at øge den enkeltes muligheder og fastholde indsatser med henblik på at bidrage til et samlet løft for områderne og den enkeltes chancer i livet. Tabel 2 Andelen af beboere i områderne, med grundskole som højeste fuldførte uddannelse (2020): • Løget Høj 15-64-årige - 31,58 % 18-29-årige - 22,30 % • Møllevangen 15-64-årige - 35,98 % 18-29-årige - 34,55 % • Vestbyen 15-64-årige - 36,43 % 18-29-årige - 23,90 % • Nørremarken 15-64-årige - 39,14 % 18-29-årige - 34,25 % • Vejle Kommune (reference) 15-64-årige - 16,38 % 18-29-årige - 15,92 % (Kilde: LBF Beboerdata) Der er således et stort potentiale i det brede (men målrettede) arbejde med uddannelsesniveauet i områderne. Det gælder hele spektret fra førskole til videregående uddannelse. I forhold til førskole peger Vejle Kommunes egne tal på, at antallet af skoleudsættelser særligt de senere år er steget i henholdsvis Søndermarkskolens skoledistrikt som dækker Løget høj, Vejle Midtbyskole som dækker Vestbyen og Møllevangen og i NOVAskolens distrikt, som dækker Nørremarken. Sammenligner man antallet af skoleudsætteler i de tre distrikter med kommunens øvrige distrikter, ligger områderne her også højere i antal og har gjort det siden 2016. Et højere antal af børn, der skoleudsættes i et område, peger på, at børn i disse områder ikke er skoleparate, og det kan der være flere årsager til. Samtidig kan sproglige udfordringer være et argument for at skoleudsætte et barn. Antallet af flersprogede er højest i disse tre skoledistrikter, sammenlignet med kommunes øvrige skoledistrikter. Udfordringen med flere skoleudsættelser (se tabel 3) knytter sig til flere samarbejdsflader, hvorfor der i en kommende helhedsplan vil være et tæt samarbejde med distriktsskoler i forhold til blandt andet sprogstimulering i samarbejde med henholdsvis sundhedsplejen og daginstitutioner i områderne. Tabel 3 (Kilde: Vejle Kommune data) På samme måde er der udfordringer i udskolingen særligt i forhold til målgruppen af borgere med anden etnisk herkomst end dansk. Her ses en tendens til at færre gennemfører en ungdomsuddannelse, flere unge er koblet op på mentorordninger, hvorfor der i en kommende helhedsplan vil være et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, herunder særligt med FGU Trekanten og Campus Vejle. Tabel 4 (Kilde: LBF Boligsociale Data) Ungdommens Uddannelsesvejledning i Vejle peger på, at en mindre andel af unge i disse boligområder får og gennemfører en uddannelse end andre unge i Vejle Kommune, som tallene ovenfor også peger på. Det skyldes bl.a., at der ikke automatisk er opbakning til uddannelse hos de mest udsatte familier, hvilket både gælder etnisk danske familier som familier med anden etniske baggrund end dansk. Samtidig ligger der et stor forventningspres med et øget fokus på særligt de gymnasiale uddannelser i mange familier, særligt i familier med en anden etnisk baggrund end dansk, til trods for både lokale og nationale kampagner for at få flere unge til at vælge mere erhvervsrettede uddannelser. Det har været og er stadigvæk en udfordring, at der hos mange familier ligger et manglende grundlæggende kendskab til skole- og uddannelsessystemet hos nogle forældregrupper i boligområder som disse. I perioden vil der derfor fra den boligsociale helhedsplan være fokus på at understøtte Vejle Kommunes arbejde med at skabe sammenhænge og arbejde helhedsorienteret i samarbejde med NGO’er og øvrige parter for dermed at styrke uddannelsesniveauet og livschancerne for børn og unge i de fire områder. Arbejdet med Bydelsmødre i den nuværende helhedsplan har desuden bevirket, at der i dag eksisterer to stærke netværk af Bydelsmødre, som primært består af minoritetsetniske kvinder, som tager vare på boligområderne i tæt samspil med medarbejdere fra den boligsociale helhedsplan. Disse netværk skal med tiden udvides til de nye områder, og vil bl.a. være en vigtig faktor i arbejdet med uddannelsessøgende unge.

Problemkompleks for indsatsområdet. Overordnet set Børn og unge i området får et fagligt løft, så flere bliver skoleparate og flere tager en uddannelse. Langt de fleste børn i både Husum og Tingbjerg kommer i vuggestue og børnehave, 88,74% i 2021. Dog er der for afdelingerne i ”Husum for alle” 19,5% uindmeldte i 2022 for de 1-2årige, mod et gennemsnit i øvrige almene på 15,2% (LBF, Boligsociale data). Lokale meldinger fra Københavns kommune siger at der er en tendens til vigende søgning til daginstitutioner efter at Tingbjerg/Utterslevhuse kom af listen over udsatte boligområder i 2022. Der er stadig mange sprogudfordringer for børnene, og ved sprogvurderingerne i 0. kl., i skoleåret 2023/2024 er der 47,25%, der har både Løget Højbehov for en særlig eller fokuseret indsats i forbindelse med talesprog. I de øvrige almene boliger i København er det 30,86% og i hele København 15,46% (datatræk fra KK 2024). Denne udfordring følger børnene, Møllevangenog er formentlig medvirkende til at karaktergennemsnittet i dansk og matematik i 9. kl. i hele området i 2022 var 6,5 mod 8,3 i hele København. Dette er dog et område, Vestbyen der rykker meget i disse år, og Nørremarken hvor det lokale samarbejde mellem helhedsplan, skoler, familier og elever bidrager til, at eleverne har løftet sig fagligt og har mindre fravær. I 2019 var karaktergennemsnittet for dansk og matematik i området på 5,2, så udviklingen er markant (LBF, Boligsociale data). Udfordringer på skoleniveau følger børnene op i voksenlivet og selvom en rigtig stor del af de unge kommer videre i uddannelse, er der fortsat en stor andel, der ikke er med. I 2021 var ca. 17% af de unge i alderen 15-29 år hverken i gang med uddannelse eller beskæftigelse (LBF Boligsociale data), og en stor del af de unge, har mange nederlag med i bagagen. Der er fx i 2022 7,43% af de unge, 18-29årige, der i løbet af det seneste år har afbrudt en uddannelse og ikke er startet på en ny (LBF, Beboerdata). Dertil kommer, at der for mange af de demografiske og sociale udfordringer, som karakteriserer udsatte boligområder, som f.eks. en høj andel af områdets børn og unge unge, ikke er tradition for uddannelse ud over grundskolen. For samtlige afdelinger gælder, at for over halvdelen af de 30-64 årige beboere er grundskolen højeste uddannelsesniveau, og i flere afdelinger er andelen oppe omkring 70% (LBF, Beboerdata). Det kan betyde, at børnene mangler rollemodeller hjemmefra og kan have svært ved fx at få hjælp og motivation til lektielæsning. Den boligsociale indsats kan være med til at løfte eleverne gennem deres skolegang og kan støtte de unges vej ind på en stabil uddannelse og i beskæftigelse. Skolefravær er en udbredt udfordring generelt i Københavns kommune og også på de tre skoler. Således var der i 2021/2022 en fraværsprocent på 9,1% i København og hhv.9,2% på Korsager skole, 10,0% på Husum skole og 9,7% på Tingbjerg skole. Fraværet kan både være ulovligt og lovligt fravær. Indtrykket fra skolerne er at fraværet i området er en god blanding. De eksisterende helhedsplaner har erfaring med at nogle børn har udfordringer med overhovedet at kunne være i skolen og derfor er fraværende i kortere eller længere perioder pga. mistrivsel og/eller adfærdsudfordringer. De lokale skoler oplever at en stor del af børnene i 0. klasse ikke benytter sig af deres distriktsskole tilbud, men af anden folkeskole i området. Helhedsplanen oplever at negative fortællinger om skolerne i området hænger ved trods forbedrede resultater. De tre skoler i området, Tingbjerg, Husum og Korsager, er forskellige i elevsammensætning og resultater, men for eleverne der bor i de almene afdelinger, er billedet at de ligger under 17 årniveauet for andre børn i KK, mange enlige forsørgerejf. karaktergennemsnittet tidligere nævnt. Indsatser: Skolesamarbejde, et lavere uddannelsesniveau Uddannelses- og fritidsjobvejledning, forældrevejledning- og kurser Problemkompleks for indsatsområdet Flere beboere skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet, samt en højere andel af borgere fra ikke-vestlige lande. Generelt er der i de fire områder en relativt høj andel af beboere, som har grundskole som deres højeste fuldførte uddannelse. For de mange beboere, kan uddannelsesniveauet blive en potentiel stopklods for at opnå drømme og livschancer, og en væsentlig boligsocial indsats vil være at nedbringe andelen af beboere, som står uden for eller på kanten af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Målet er at øge den enkeltes muligheder og fastholde indsatser med henblik på at bidrage til et samlet løft for områderne og den enkeltes chancer i livet. Tabel 2 Andelen af beboere i områderne, med grundskole som højeste fuldførte uddannelse (2020): • Løget Høj 15-64-årige - 31,58 % 18-29-årige - 22,30 % • Møllevangen 15-64-årige - 35,98 % 18-29-årige - 34,55 % • Vestbyen 15-64-årige - 36,43 % 18-29-årige - 23,90 % • Nørremarken 15-64-årige - 39,14 % 18-29-årige - 34,25 % • Vejle Kommune (reference) 15-64-årige - 16,38 % 18-29-årige - 15,92 % (Kilde: LBF Beboerdata) Der er således et stort potentiale i det brede (men målrettede) arbejde med uddannelsesniveauet i områderne. Det gælder hele spektret fra førskole til videregående uddannelse. I forhold til førskole peger Vejle Kommunes egne tal påKøbenhavns Kommune har afdelingerne i den boligsociale helhedsplan en relativt stor andel beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse. I 2021 var det 28,66%, mod 10,40% i København (LBF Boligsociale data). Heraf er der en stor andel, der er aktivitetsparate, altså borgere, der skal have en form for støtte eller indsats, før de er klar til ordinær beskæftigelse, og som måske aldrig kommer til at bestride et fuldtidsarbejde. I de 18 afdelinger var der i 2021 ca. 700 aktivitetsparate beboere (LBF Beboerdata). Det boligsociale samarbejde med kommunen giver øget mulighed for, at antallet kommunale tilbud tilpasses beboerne og vil også fremover fokusere på at beskæftigelsesmulighederne udvides og tilpasses, så beboerne kommer i beskæftigelse, der matcher deres kunnen. Derudover er der en stor andel førtidspensionister i området. I 2021 var der i alt 596 (LBF Beboerdata). Førtidspensionister kan være en stor ressource i et område og mange ville have glæde af skoleudsættelser særligt en lille tilknytning til arbejdsmarkedet eller andre aktiviteter ved siden af deres førtidspension. Beskæftigelsesindsatserne skal medvirke til at adressere de senere år er steget udfordringer der ligger ud over ledighed, fx sundhedsproblematikker via etablering og udbygning af partnerskaber og lokalt forankrede arbejdsfællesskaber. Endvidere skal indsatserne give beboere langt fra arbejdsmarkedet en indgang fx gennem kompetenceudviklende kurser, småjobs og afklarende forløb. Endelig skal beboere støttes i henholdsvis Søndermarkskolens skoledistrikt som dækker Løget højsamarbejdet med jobcentret og eventuelle mentorindsatser. Indsatser: Job- & Uddannelsesvejledning, Vejle Midtbyskole som dækker Vestbyen Kompetenceudvikling og Møllevangen kurser, Social beskæftigelse Problemkompleks for indsatsområdet Børn og unge skal støttes i et liv uden kriminalitet og områderne skal opleves trygge. Både VIVE og Københavns Kommune laver tryghedsmålinger i området og i NOVAskolens distrikt, som dækker Nørremarkenafdelingerne. Sammenligner man antallet af skoleudsætteler i de tre distrikter med kommunens øvrige distrikter, ligger områderne her også højere i antal og har gjort det siden 2016. Et højere antal af børn, der skoleudsættes i Desværre er Husum stadig et område, peger påsom færre oplever som trygt. I Tingbjerg ser det noget bedre ud og en større del af beboerne oplever området som trygt. I de øvrige boligsociale helhedsplansområder er der 75%, at børn der oplever deres område som trygt og blandt hele befolkningen er gennemsnittet 93%. I 2018 var det kun 62% (Husum) og 61% (Tingbjerg), der opfattede deres lokalområde som trygt, så i disse begge områder ikke er skoleparatetrygheden for opadgående ("Vive 2021, Tingbjerg og det kan der være flere årsager tilUtterslevhuse. Samtidig kan sproglige udfordringer være et argument for at skoleudsætte et barnTryghed og trivsel - 2021" og "Vive 2021, Gadelandet Husum Nord. Antallet af flersprogede er højest i disse tre skoledistrikter, sammenlignet med kommunes øvrige skoledistrikterTryghed og trivsel - 2021"). Udfordringen med flere skoleudsættelser (se tabel 3) knytter sig til flere samarbejdsflader, hvorfor der i en kommende Den boligsociale helhedsplan vil være prioriterer et tæt samarbejde med distriktsskoler kommune og politi i forhold til blandt andet sprogstimulering unges risikoadfærd, især i samarbejde med henholdsvis sundhedsplejen regi af Tingbjerg-Husum Partnerskabet. Antallet af SSP-niveau 1 sager (bekymrende adfærd) er faldet fra 48 i 2019 til 26 i 2021, men desværre steget en smule igen i 2022 til 33 og daginstitutioner 62 i områderne2023. Tabel 3 Antallet af SSP-niveau 2 sager (Kilde: Vejle Kommune data) På samme måde førstegangskriminalitet), er der udfordringer faldet fra 75 i udskolingen særligt 2019 til 46 i forhold 2021 kun 34 i 2022. Desværre er set en stigning til målgruppen af borgere med anden etnisk herkomst end dansk42 i 2023. Her ses Der sker altså en tendens til at færre gennemfører en ungdomsuddannelse, flere unge er koblet op på mentorordninger, hvorfor der i en kommende helhedsplan vil være et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, herunder særligt med FGU Trekanten og Campus Vejle. Tabel 4 (Kilde: LBF Boligsociale Data) Ungdommens Uddannelsesvejledning i Vejle peger på, at en mindre andel af unge i disse boligområder får og gennemfører en uddannelse end andre unge i Vejle Kommune, som tallene ovenfor også peger på. Det skyldes bl.a., at der ikke automatisk er opbakning til uddannelse hos de mest udsatte familier, hvilket både gælder etnisk danske familier som familier med anden etniske baggrund end dansk. Samtidig ligger der et stor forventningspres med et øget fokus på særligt de gymnasiale uddannelser i mange familier, særligt i familier med en anden etnisk baggrund end dansk, positiv udvikling over tid til trods for både lokale et bekymrende 2023. Men niveauet er selvsagt stadig for højt. 2021 Husum Tingbjerg Øvrige boligsociale hhp- områder Hele Danmark Oplever området som trygt 68% 77% 75% 93% Børnesundhedsprofilen fra 2023 viser at skolebørnene i indskolingen og nationale kampagner for at få flere unge til at vælge mere erhvervsrettede uddannelserpå mellemtrinnet generelt er mindre aktive med organiserede fritidsaktiviteter end i København som helhed. Det har været Dog undtaget Husum skoles børn og er stadigvæk en udfordringde yngste børn på Korsager skole. Hvis det antages, at der hos mange familier ligger et manglende grundlæggende kendskab til skole- Husum og uddannelsessystemet hos nogle forældregrupper i boligområder som disse. I perioden vil der derfor fra den boligsociale helhedsplan være fokus på Korsager skoler har en mere socioøkonomisk blandet børnesammensætning end Tingbjerg skole og at understøtte Vejle Kommunes arbejde med at skabe sammenhænge og arbejde helhedsorienteret i samarbejde med NGO’er og øvrige parter for dermed at styrke uddannelsesniveauet og livschancerne for børn og unge i de fire områder. Arbejdet med Bydelsmødre i den nuværende helhedsplan har desuden bevirketdet antages, at der børnene fra Husum nord ligner børnene på Tingbjerg skole er konklusionen, at børnene fra helhedsplansområdet er mindre forenings-/klubaktive end børn i dag eksisterer to stærke netværk KK som helhed. Foreningsdeltagelse og engagement i det lokale liv i en boligafdeling kan have en positiv afsmittende effekt på beboernes oplevelse af Bydelsmødretryghed. Og også derfor er det en ambition, som primært består af minoritetsetniske kvinderat beboerne generelt skal "bruge" og færdes i hele bydelen noget mere. Indsatser: Aktiv fritid, som tager vare på boligområderne i tæt samspil med medarbejdere fra den boligsociale helhedsplan. Disse netværk skal med tiden udvides til de nye områder, Understøtte udsatte unge og vil bl.a. være en vigtig faktor i arbejdet med uddannelsessøgende unge.Tryghedsfremme Sammenhængskraft og medborgerskab Problemkompleks for indsatsområdet

Problemkompleks for indsatsområdet. Overordnet set Mange voksne i Tingbjerg-Utterslevhuse har både Løget Højgrundskolen som højeste fuldførte uddannelse, Møllevangenen del taler dårligt dansk og mange har ingen, Vestbyen eller kun svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at mange børn kommer fra hjem uden tradition for uddannelse og Nørremarken uden netværk ift. arbejdsmarkedet. Personalet i de lokale daginstitutioner oplever, at mange forældre i bydelen føler sig på usikker grund, når det handler om forældreansvar, opdragelse, og skolegang mv. Derfor er mange børn allerede bagud på point, når de starter i skole, hvilket risikerer at følge dem gennem folkeskolen og senere i deres uddannelses- og arbejdsliv. Ifølge data fra BUF (efterår 2019) bor der i Tingbjerg-Utterslevhuse 665 børn i alderen 1- 5 år. 18% af dem er ikke indmeldt i daginstitution/pasningstilbud, men passes uden om det kommunale system og uden tilskud. For aldersgruppen 1-2 år udgør de demografiske og sociale udfordringerikke- indmeldte 28%. Selvom der til dato, i hele området, blot er givet 4 påbud som karakteriserer udsatte boligområderfølge af parallelsamfundslovgivningens regler om obligatoriske læringstilbud, som f.eks. en høj kan man antage, at den relativt høje andel af børn og unge under 17 årder ikke passes i kommunale tilbud, mange enlige forsørgere, et lavere uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet, samt en højere andel har indflydelse på behovet for særlige sprogindsatser ved børnenes skolestart. Mange af borgere fra ikke-vestlige lande. Generelt er der i de fire områder en relativt høj andel af beboere, som har grundskole som deres højeste fuldførte uddannelse. For de mange beboere, kan uddannelsesniveauet blive en potentiel stopklods for at opnå drømme og livschancer, og en væsentlig boligsocial indsats vil være at nedbringe andelen af beboere, som står uden for eller på kanten af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Målet er at øge den enkeltes muligheder og fastholde indsatser med henblik på at bidrage til et samlet løft for områderne og den enkeltes chancer i livet. Tabel 2 Andelen af beboere i områderne, med grundskole som højeste fuldførte uddannelse (2020): • Løget Høj 15-64-årige - 31,58 % 18-29-årige - 22,30 % • Møllevangen 15-64-årige - 35,98 % 18-29-årige - 34,55 % • Vestbyen 15-64-årige - 36,43 % 18-29-årige - 23,90 % • Nørremarken 15-64-årige - 39,14 % 18-29-årige - 34,25 % • Vejle Kommune (reference) 15-64-årige - 16,38 % 18-29-årige - 15,92 % (Kilde: LBF Beboerdata) Der er således et stort potentiale i det brede (men målrettede) arbejde med uddannelsesniveauet i områderne. Det gælder hele spektret fra førskole til videregående uddannelse. I forhold til førskole peger Vejle Kommunes egne tal på, at antallet af skoleudsættelser særligt de senere år er steget i henholdsvis Søndermarkskolens skoledistrikt som dækker Løget høj, Vejle Midtbyskole som dækker Vestbyen og Møllevangen og i NOVAskolens distrikt, som dækker Nørremarken. Sammenligner man antallet af skoleudsætteler i de tre distrikter med kommunens øvrige distrikter, ligger områderne her også højere i antal og har gjort det siden 2016. Et højere antal af børn, der skoleudsættes starter på Tingbjerg Skole, har brug for en særlig eller fokuseret indsats fra skolestart (35% mod 14% i København)4 Selvom Tingbjerg Skole gennem de sidste år har oplevet en positiv udvikling på flere parametre, er det fortsat for få af områdets beboere der har skolen som førstevalg til deres børn. Blot 54% af skoledistriktets forældre tilvalgte i 2019 Tingbjerg Skole og selvom der er tale om en markant fremgang, er det stadig en klar målsætning for skolen at tiltrække flere ressourcestærke familier. Flere ”stærke” elever og en positiv kammeratskabseffekt vil blandt andet kunne afspejle sig i et områdeløft på 9. klasses karaktergennemsnit, peger påder sidste år lå på 5,4, at børn i disse områder ikke er skoleparate, og hele 2 karakterer lavere end det kan der være flere årsager til. Samtidig kan sproglige udfordringer være et argument for at skoleudsætte et barn. Antallet af flersprogede er højest i disse tre skoledistrikter, sammenlignet med kommunes øvrige skoledistrikter. Udfordringen med flere skoleudsættelser (se tabel 3) knytter sig til flere samarbejdsflader, hvorfor der i en kommende helhedsplan vil være et tæt samarbejde med distriktsskoler i forhold til blandt andet sprogstimulering i samarbejde med henholdsvis sundhedsplejen og daginstitutioner i områderne. Tabel 3 (Kilde: Vejle Kommune data) På samme måde er der udfordringer i udskolingen særligt i forhold til målgruppen af borgere med anden etnisk herkomst end dansk. Her ses en tendens til at færre gennemfører en ungdomsuddannelse, flere unge er koblet op på mentorordninger, hvorfor der i en kommende helhedsplan vil være et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, herunder særligt med FGU Trekanten og Campus Vejle. Tabel 4 (Kilde: LBF Boligsociale Data) Ungdommens Uddannelsesvejledning i Vejle peger på, at en mindre andel af unge i disse boligområder får og gennemfører en uddannelse end andre unge i Vejle Kommune, som tallene ovenfor også peger på. Det skyldes bl.a., at der ikke automatisk er opbakning til uddannelse hos de mest udsatte familier, hvilket både gælder etnisk danske familier som familier med anden etniske baggrund end dansk. Samtidig ligger der et stor forventningspres med et øget fokus på særligt de gymnasiale uddannelser i mange familier, særligt i familier med en anden etnisk baggrund end dansk, til trods for både lokale og nationale kampagner for at få flere unge til at vælge mere erhvervsrettede uddannelser. Det har været og er stadigvæk en udfordring, at der hos mange familier ligger et manglende grundlæggende kendskab til skole- og uddannelsessystemet hos nogle forældregrupper i boligområder som disse. I perioden vil der derfor fra den boligsociale helhedsplan være fokus på at understøtte Vejle Kommunes arbejde med at skabe sammenhænge og arbejde helhedsorienteret i samarbejde med NGO’er og øvrige parter for dermed at styrke uddannelsesniveauet og livschancerne for børn og unge i de fire områder. Arbejdet med Bydelsmødre i den nuværende helhedsplan har desuden bevirket, at der i dag eksisterer to stærke netværk af Bydelsmødre, som primært består af minoritetsetniske kvinder, som tager vare på boligområderne i tæt samspil med medarbejdere fra den boligsociale helhedsplan. Disse netværk skal med tiden udvides til de nye områder, og vil bl.a. være en vigtig faktor i arbejdet med uddannelsessøgende unge.kommunale

Problemkompleks for indsatsområdet. Overordnet set De fire boligafdelinger har både Løget Høj, Møllevangen, Vestbyen på tværs procentuelt flere børn og Nørremarken mange unge end resten af de demografiske og sociale udfordringer, som karakteriserer udsatte boligområder, som f.ekskommunen. en høj andel I Nyborg Kommune udgøres 19% af børn og unge under 17 18 år, mange enlige forsørgerehvor særligt Sprotoften og Johannesgården/Sofiegården skiller sig ud med hhv. 22% og 27% under 18 år13. Statistisk er skolegangen for boligområdernes børn og unge oftere forbundet med udfordringer, et lavere uddannelsesniveau som går udover det faglige udbytte. En del af udfordringer beskrives yderligere i problemkomplekserne for beskæftigelse og tilknytning sammenhængskraft og medborgerskab, men noget der er af afgørende betydning for kvaliteten af børnenes skolegang er dels børnenes sproglige færdigheder til arbejdsmarkedetat forstå indhold i undervisningen og dels forældrenes egne evner samt mentale, samt sociale og sundhedsmæssige overskud. Sammenlignet med Nyborg Kommune vokser en højere stor andel af borgere fra ikke-vestlige lande. Generelt er der børnene i de fire områder boligområder eksempelvis op i husstande med enlige forsørgere. Den sproglige udfordring tydeliggøres allerede i det øget behov for en relativt høj andel særlig sproglig indsats, ift. skolernes sprogvurdering af beboere0. klasseelever, blandt de skoler, hvor majoriteten af boligområdernes børn starter. Tal Herfor beskrives i delaftalen for Uddannelse og Livschancer. Husstande Nyborg Kommune Sprotoften Johannesgården/Sofiegården Tronnealle Jørgensparken & Xxxxxxxx Xxxxx børn med enlig forsørger 19% 35% 30% 70% 26% 13 Beboerdata De unges udfordringer på uddannelsesvejen afspejles både i karakterer og gennemførte uddannelser. Til trods for et positivt spring ved seneste måling har karaktergennemsnittet blandt boligområdernes 9. klasser over de seneste år været faldende. Og over de sidste 5 år har karaktergennemsnittet for boligområdernes 9. klasse elever været over 1,1 karakter lavere end for samme gruppe i resten af kommunen15. Det skal ligeledes bemærkes, at uddannelsesniveauet blandt 20-24 årige og 30-34 årige i boligafdelingerne for nuværende helhedsplan ligger væsentligt under både kommune og landsgennemsnit. Henholdsvis 31,7% af de 20-24 årige og 45,1% af de 30-34 årige har kun grundskolen som har højest gennemførte uddannelse16. Billedet går igen i de nye afdelinger for denne ansøgning. Andelen med grundskole som højest fuldførte eller igangværende uddannelse er på både Tronneallé og i Jørgensparken og Xxxxxxxx højere end gennemsnittet for både Nyborg Kommune og på landsplan17. Udgangspunktet for indsatsen på uddannelsesområdet er at understøtte boligområdernes børn og unge i deres højeste fuldførte uddannelse. For de mange beboere, kan uddannelsesniveauet blive en potentiel stopklods for at opnå drømme og livschancer, og en væsentlig boligsocial indsats vil være at nedbringe andelen skolegang samt forældrene i deres støtte af beboere, som står uden for eller på kanten af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedetbørnene undervejs. Målet er at øge den enkeltes muligheder styrke børnenes faglige udgangspunkt og fastholde indsatser med henblik ikke mindst styrke børnenes generelle opfattelse af skolegangen positivt således flere får en god skoletid og gennemføre en uddannelse. Indsatsen på uddannelsesområdet er afgørende af mange årsager. Først og fremmest skaber en positiv folkeskoletid øget chance for at bidrage tage en uddannelse efterfølgende og dermed være bedre rustet til et samlet løft for områderne arbejdsmarkedet, hvilket taler ind i, hvordan boligområdernes børn og den enkeltes chancer unge lykkes i livet. Tabel 2 Andelen af beboere Derudover ses der på længere sigt negative sammenhænge mellem forældres uddannelsesniveau og deres børns livschancer både arbejdsmæssigt og sundhedsmæssigt. Xxxx hvis forældre er på overførselsindkomst ses oftere som overførselsindkomstmodtagere senere i områderne, med grundskole som højeste fuldførte livet18. Ligeledes har Rockwoolfonden offentliggjort en undersøgelse der viser tydelige sammenhænge mellem forældres uddannelsesniveau og børns sundhed fra fødsels og ind i ungdommen. Jo lavere uddannelse (2020): • Løget Høj 15-64-årige - 31,58 % 18-29-årige - 22,30 % • Møllevangen 15-64-årige - 35,98 % 18-29-årige - 34,55 % • Vestbyen 15-64-årige - 36,43 % 18-29-årige - 23,90 % • Nørremarken 15-64-årige - 39,14 % 18-29-årige - 34,25 % • Vejle Kommune (reference) 15-64-årige - 16,38 % 18-29-årige - 15,92 % (Kilde: LBF Beboerdata) Der hos forældrene jo større er således et stort potentiale i det brede (men målrettede) arbejde med uddannelsesniveauet i områdernerisikoen for lav fødselsvægt. Det gælder hele spektret fra førskole til videregående uddannelse. I forhold til førskole peger Vejle Kommunes egne tal på, at antallet af skoleudsættelser særligt de senere år er steget i henholdsvis Søndermarkskolens skoledistrikt som dækker Løget høj, Vejle Midtbyskole som dækker Vestbyen og Møllevangen og i NOVAskolens distrikt, som dækker Nørremarken. Sammenligner man antallet af skoleudsætteler i de tre distrikter med kommunens øvrige distrikter, ligger områderne her også højere i antal og har gjort det siden 2016. Et højere antal af børn, der skoleudsættes i et område, peger påYdermere viser undersøgelsen, at børn af ufaglærte er i disse områder ikke er skoleparate, og det kan der være flere årsager til. Samtidig kan sproglige udfordringer være et argument større risiko for at skoleudsætte et barn. Antallet af flersprogede er højest hospitalsindlæggelser i disse tre skoledistrikter, sammenlignet med kommunes øvrige skoledistrikter. Udfordringen med flere skoleudsættelser (se tabel 3) knytter sig til flere samarbejdsflader, hvorfor der i en kommende helhedsplan vil være et tæt samarbejde med distriktsskoler i forhold til blandt andet sprogstimulering i samarbejde med henholdsvis sundhedsplejen og daginstitutioner i områderne. Tabel 3 (Kilde: Vejle Kommune data) På samme måde er der udfordringer i udskolingen særligt i forhold til målgruppen af borgere med anden etnisk herkomst end dansk. Her ses en tendens til at færre gennemfører en ungdomsuddannelse, flere unge er koblet op på mentorordninger, hvorfor der i en kommende helhedsplan vil være et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, herunder særligt med FGU Trekanten og Campus Vejle. Tabel 4 (Kilde: LBF Boligsociale Data) Ungdommens Uddannelsesvejledning i Vejle peger på, at en mindre andel af unge i disse boligområder får og gennemfører en uddannelse end andre unge i Vejle Kommune, som tallene ovenfor også peger på. Det skyldes bl.aungdomsårene19., at der ikke automatisk er opbakning til uddannelse hos de mest udsatte familier, hvilket både gælder etnisk danske familier som familier med anden etniske baggrund end dansk. Samtidig ligger der et stor forventningspres med et øget fokus på særligt de gymnasiale uddannelser i mange familier, særligt i familier med en anden etnisk baggrund end dansk, til trods for både lokale og nationale kampagner for at få flere unge til at vælge mere erhvervsrettede uddannelser. Det har været og er stadigvæk en udfordring, at der hos mange familier ligger et manglende grundlæggende kendskab til skole- og uddannelsessystemet hos nogle forældregrupper i boligområder som disse. I perioden vil der derfor fra den boligsociale helhedsplan være fokus på at understøtte Vejle Kommunes arbejde med at skabe sammenhænge og arbejde helhedsorienteret i samarbejde med NGO’er og øvrige parter for dermed at styrke uddannelsesniveauet og livschancerne for børn og unge i de fire områder. Arbejdet med Bydelsmødre i den nuværende helhedsplan har desuden bevirket, at der i dag eksisterer to stærke netværk af Bydelsmødre, som primært består af minoritetsetniske kvinder, som tager vare på boligområderne i tæt samspil med medarbejdere fra den boligsociale helhedsplan. Disse netværk skal med tiden udvides til de nye områder, og vil bl.a. være en vigtig faktor i arbejdet med uddannelsessøgende unge.