Pårørendesamarbejde eksempelklausuler

Pårørendesamarbejde. I 2021 arbejder alle tilbud med formulering af pårørendepolitik. I 2022 skal politikkerne fremlægges for og drøftes med de pårørende, så tilbuddene får en tilbagemelding på, hvordan politikkerne, og den praksis, der udspringer af politikkerne, opleves af de pårørende. Oplever de pårørende at politik og praksis styrker den enkelte borgers relation til egne pårørende og medarbejdernes samarbejde med de pårørende? Pårørende er både familie og øvrigt privat netværk. Processerne med de pårørende vil, henset til tilbuddenes forskellige målgrupper, skulle gribes forskelligt an. Uanset målgruppe er formålet med opfølgningen at udvikle og forfine de indsatser, der skal styrke den enkelte borgeres relation til egne pårørende og medarbejdernes samarbejde med de pårørende. Dvs. reformulering både af de enkelte tilbuds pårørendepolitik og praksis samt af den fælles retningslinje. I sammenhæng med vurdering af pårørendepraksis skal tilbuddene vurdere kompetencebehov på området. Netværk om pårørendesamarbejde videreføres, hvor erfaringer fra de pårørendes tilbagemeldinger på de lokale politikker opsamles. Formålet hermed er både revision af den fælles retningslinje og drøftelse af de udfordringer i pædagogisk arbejde og kompetenceudviklingsbehov, som samarbejde med pårørende afstedkommer. Netværk faciliteres af Socialafdelingen.
Pårørendesamarbejde. I 2011 er der igangsat indsamling af generelle erfaringer med formaliseret pårørende- samarbejde og på den baggrund er der udviklet inspirationsmateriale til politikformule- ringer for pårørendesamarbejde i botilbud for mennesker med handicap og sindslidel- se. Materialet er formidlet på temadage i 2012 for fagpersoner i botilbud.
Pårørendesamarbejde. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx har udarbejdet – i samarbejde med beboer-/pårørenderådet – en pårørende-politik, der beskriver xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xxxxxxxx.xx hvor du kan læse om vores pårørendesamarbejde. 1-2 gange årligt eller efter ønske, inviteres du eller evt. kun dine pårørende til en konsultation med afdelingslederen og din kontaktperson for at drøfte hverdagen og hvordan det går. Det sker ved at: • Vi tager hensyn til hinanden og vi viser forståelse for at der er forskellige måder at være og leve på. • Vi udviser venlighed og imødekommenhed med takt og tone overfor hinanden. • Vi udviser indfølingsevne og situationsfornemmelse. Det sker ved at: • Vi samarbejder og bestræber os på altid at have en åben og ærlig dialog. • Vi lytter og taler med hinanden • Vi lægger vægt på at sige tingene som de er. Ubehagelige og svære ting siges nænsomt. • Der ydes hjælp og service under hensyntagen til den enkeltes ressourcer Det sker ved at: • Pårørende inddrages i pleje og omsorg til beboeren. • Vi leverer den nødvendige hjælp. • Vi prøver på at skabe hjemlighed omkring dig og tværfaglighed i opgaveløsningen. Du vil i din lejlighed kunne opleve tiltag/ændringer i forhold til hjælpemidler, flytning af møbler, tæpper eller plejeseng. Disse tiltag gøres for at hjælpe dig, men også fordi din lejlighed er plejepersonalets arbejdsplads, hvor der skal tages hensyn til arbejdsmiljøet. Vi vil altid konsulterer dig og dine pårørende omkring dette, medmindre det drejer sig om en akut situation. Én gang årligt udarbejdes en arbejdspladsvurdering på lejligheden ifølge lovgivningen. E-mail:xxxxxxxxxx-xxxxxxxxxx@xxxxxxxx.xx Tlf: 00 00 00 00 Facebook: Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx
Pårørendesamarbejde. Indikator for et godt pårørendesamarbejde er:

Related to Pårørendesamarbejde

  • Natarbejde Natarbejdere er medarbejdere, der inden for natperioden kl. 23.00 til kl. 06.00:

  • Samarbejde Det er tillidsrepræsentantens – såvel som arbejdsgiverens og dennes repræsen- tants – pligt at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdsstedet.

  • Merarbejde De ansatte er omfattet af bestemmelserne i § 5 i aftale om chefløn, idet ansatte i stillinger, der er anført i aftalens bilag 1, dog er omfattet af bestemmelserne om godtgørelse for merarbejde i aftale om arbejdstidsregler for statens tjene- stemænd.

  • Arbejdstiden Arbejdstiden skal tilrettelægges under hensyn til bestemmelserne i Hovedoverenskomstens § 15, og under iagttagelse af køre-/hviletidsbestemmelserne.

  • Omkostninger 5.1 Favrskov Kommune sørger for berigtigelse af handlen. 5.2 Omkostninger, forbundet med registrering og tinglysning af købsaftalen, samt eventuelle ser- vitutbestemmelser m.v., deles af parterne med halvdelen til hver. 5.3 Hver part afholder egne omkostninger til sagkyndig bistand 5.4 Udstykningsomkostninger betales af Favrskov Kommune. 5.5 Der har ikke medvirket mægler.

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.

  • Arbejdskonflikter Du kan ikke bruge kortet i Danmark, hvis pengeinsti- tuttet, Nets og/eller disse selskabers datacentre ind- drages i en arbejdskonflikt. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret om det via annoncering i dagspressen. Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet uden for Danmark, hvis et eller flere af pengeinstituttets, Nets’ datacentre eller hvis en eller flere af Nets’ internationale samarbejdspartnere inddrages i en arbejdskonflikt. Ved arbejdskonflikter alene uden for Danmark vil kortet fortsat kunne bruges i Danmark.

  • Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.

  • Arbejdsmiljørepræsentanter For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme valg-, aflønnings- og opsigelsesregler som for tillidsrepræsentanter. Stk. 1 Arbejdsmiljørepræsentanten skal medvirke til at skærpe kollegernes og ledelsens fokus på alle aspekter af arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljørepræsentanten skal i samarbejde med ledelse og tillidsrepræsentanten holde fast i, at de strategiske opgaver løses i regi af arbejdsmiljøorganisationen, alternativt et særligt samarbejdsfora. Arbejdsmiljørepræsentanten skal være omdrejningspunktet for det systematiske arbejdsmiljøarbejde i udviklingen af arbejdspladsvurderingen (APV). Der er et fælles ansvar for, at sygefravær indgår i APV-arbejdet. Arbejdsmiljørepræsentanten skal herunder drøfte arbejdsmiljøet på baggrund af eksisterende, relevant statistisk materiale. Arbejdsmiljørepræsentanten skal inddrages i forebyggelse af ulykker gennem analyser og læring. Arbejdsmiljørepræsentanten er desuden ambassadør for medarbejdernes inddragelse i den gennemgribende omstilling i at nå målet på nye ambitiøse klimamål. Stk. 2 Arbejdsmiljørepræsentanten skal have den tid til rådighed til at varetage sine pligter, der er rimelig i forhold til den pågældende virksomheds art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for vedkommendes produktive arbejde. Dette betyder, at arbejdsmiljørepræsentanten skal have frihed til at opfylde sine pligter efter arbejdsmiljøreglerne, herunder deltagelse i møder og uddannelse. Stk. 3 Parterne er enige om, at der efter aftale med arbejdsgiveren kan gives arbejdsmiljørepræsentanten den nødvendige frihed til deltagelse i forbundenes relevante arbejdsmiljøkurser. Adgangen til deltagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivning fastsatte arbejdsmiljøuddannelse. Parterne er ligeledes enige om, at deltagelse i forbundenes frivillige arbejdsmiljøkurser ikke udløser betaling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1. Dansk Metal giver tilsagn om, at medarbejdere, der vælges til arbejdsmiljørepræsentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et kursus for arbejdsmiljørepræsentanter, hurtigst muligt efter valget gennemgår en sådan uddannelse. Fra DTLs arbejdsgiverforening eller TA’s side giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte arbejdsmiljørepræsentant får den fornødne frihed til deltagelse i kurset. Stk. 4 Arbejdsmiljørepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have samme adgang til it-faciliteter som tillidsrepræsentanterne i henhold til § 22, stk. 8, D. Stk. 5 For arbejdsmiljørepræsentanterne gælder samme valg-, aflønnings- og opsigelsesregler som for tillidsrepræsentanter. Bestemmelserne træder i kraft 1. juni 2020. Stk. 1 Bestemmelsen tager sigte på at modvirke løndumping. Bestemmelsen kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet eller generel belysning af lønforholdene i virksomheden, herunder til generel afdækning af muligheder for at rejse fagretlige sager mod virksomheden. Stk. 2 I de situationer, hvor en tillidsrepræsentant på tro og love erklærer at have oplysninger, der giver anledning til at formode, at der finder løndumping sted i relation til en enkelt ansat eller en konkret afgrænset gruppe af ansatte på virksomheden, har tillidsrepræsentanten ret til at få udleveret de oplysninger, der er fornødne for at vurdere, om der forekommer løndumping, jf. dog stk. 4. Tillidsrepræsentanten skal forinden fremsættelse af kravet selv forgæves have forsøgt at tilvejebringe lønoplysningerne. Forbundet kan under samme betingelser som tillidsrepræsentanten kræve lønoplysningerne udleveret. Stk. 3 Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af lønoplysninger den ansattes samtykke. Når kravet om udlevering af lønsedler vedrører en medarbejdergruppe, udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres. Stk. 4 Er der på en medlemsvirksomhed ikke enighed om udlevering af oplysningerne, eller har Dansk Metal rejst krav om udlevering af oplysninger overfor DTLs arbejdsgiverforening eller TA, skal der på Dansk Metals begæring afholdes møde mellem organisationerne med henblik på at drøfte sagen, herunder hvilke oplysninger der skal fremskaffes. Mødet skal afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. Når oplysningerne er tilvejebragt fra virksomheden, træder organisationerne på ny sammen, og hvis det her konstateres, at overenskomstens bestemmelser er overholdt, er sagen slut. Konstateres det at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, skal organisationerne søge at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen. I den forbindelse påhviler det arbejdsgiver at godtgøre, at den konstaterede overtrædelse alene angår de medarbejdere, der er fremlagt oplysninger om, og ikke øvrige tilsvarende medarbejdere i den konkret afgrænsede gruppe. Kan der ikke tilvejebringes en løsning, kan Dansk Metal videreføre sagen. Hvis der under forhandlingerne ikke kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomsten er overholdt, kan forbundet videreføre sagen direkte til faglig voldgift eller fællesmøde. Stk. 5 De udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og kan alene anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om løndumping og må ikke gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, med mindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller Arbejdsretten. Parterne anerkender, at der kan være et behov for at synliggøre, at der rejses sager med udgangspunkt i bestemmelsen om løndumping. Parterne er tillige enige om, at det er et legitimt formål og at det ikke må forhindres med henvisning til fortrolighedsbestemmelsen. Der er derfor mellem parterne enighed om at forstå fortrolighedsbestemmelsen således, at den ikke er til hinder for, at der informeres i generelle vendinger om verserende eller afsluttede sager, når oplysningerne har karakter af statistik o.l. og ikke angår konkrete lønoplysninger på en konkret virksomhed. Oplysninger om, at der er indledt en række sager med mistanke om løndumping i et geografisk afgrænset område, eller at en række sager har resulteret i efterbetaling af x kr. som følge af, at der er konstateret løndumping, vil heller ikke være i strid med fortrolighedsbestemmelsen.

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Din personlige sikkerhedsforanstaltning, f.eks. pinkoden, er personlig, og må kun bruges af dig. Du vil automatisk få tilsendt en pinkode til dit kort. Når du modtager pinkoden, skal du være opmærksom på, hvorvidt andre kan have fået adgang til koden. Du bør lære pinkoden udenad. Du må ikke opbevare koden sammen med kortet, skrive den på kortet eller gemme koden i eller sammen med mobiltelefonen. Hvis du ikke kan lære koden udenad eller ønsker at opbevare koden, skal du opbevare koden forsvarligt. Hvis du har behov for at skrive pinkoden ned, bør du benytte en pinkode-husker, som du kan få i dit pengeinstitut. Du må ikke oplyse din pinkode eller anden personlig sikkerhedsforanstaltning til andre eller på anden måde lade andre få kendskab til sikkerhedsforanstaltningen. Når du bruger din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du sikre dig, at andre ikke kan aflure den. Hvis du har mistanke om, at andre har fået adgang til din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du med det samme kontakte dit pengeinstitut. Når du tilmelder et Mastercard til en betalingsløsning på en mobil enhed (f.eks. mobiltelefon eller tablet) skal du beskytte enheden og kortet med en personlig sikkerhedsforanstaltning. Læs mere om hvordan du gør, i brugerreglerne for den enkelte betalingsløsning.