Supplerende sygeløn eksempelklausuler

Supplerende sygeløn. Til medarbejdere med mindst 6 måneders anciennitet ydes der supplerende syge- løn svarende til ”fuld løn” jf. bilag 3 i overenskomsten. Supplerende sygeløn ydes maksimalt for 107 kalenderdage (inkl. arbejdsgiverpe- rioden) inden for 12 på hinanden følgende måneder. Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommunen ophø- rer, og dette skyldes medarbejdernes forsømmelse af de pligter der følger af Sy- gedagpengeloven. I de tilfælde hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn.
Sample 1Sample 2See All (5)
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Supplerende sygeløn. Virksomhederne udbetaler dagpenge under uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, herunder arbejdsskade i henhold til den til enhver tid gældende dagpengelov. Såfremt en medarbejder en arbejdsdag må forlade arbejdet på grund af syg- dom, ydes der løn under sygdom for de resterende arbejdstimer. For medarbejdere, der har 6 måneders anciennitet og hvis 1. sygedag indtræ- der senest samtidig med opnåelsen af 6 måneders anciennitet, betales sup- plerende sygeløn til præstationsløn + evt. skadeservicetillæg pr. time (inkl. lovmæssige dagpenge). Ved arbejdsskade ydes supplerende sygeløn (inkl. lovmæssige dagpenge) til 100% af faktisk lønindtjening beregnet på et gennemsnit af de seneste 6 løn- perioder. Beregning efter dagpengelovens almindelige regler. Beløbene indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpenge- sats. Supplerende sygeløn under sygdom betales for maksimalt 37 timer pr. uge og ydes for maksimalt 107 kalenderdage (inkl. arbejdsgiverperioden) inden for 12 på hinanden følgende måneder. Supplerende sygeløn ved arbejdsskade ydes maksimalt for 100 kalenderdage og for maksimalt 37 timer pr. uge indenfor 12 på hinanden følgende måneder (inkl. arbejdsgiverperioden). Erhvervsbetinget lidelse betragtes som sygdom og ikke som arbejdsskade.
Sample 1
Supplerende sygeløn. Virksomhederne udbetaler dagpenge under uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, herunder arbejdsskade i henhold til den til enhver tid gældende dagpengelov. For medarbejdere, der har 6 måneders anciennitet og hvis 1. sygedag indtræ- der senest samtidig med opnåelsen af 6 måneders anciennitet, gælder føl- gende: Såfremt en medarbejder en arbejdsdag må forlade arbejdet på grund af syg- dom, ydes der løn under sygdom for de resterende arbejdstimer. Ved sygdom og ved arbejdsskade ydes supplerende sygeløn, så den samlede sygeløn i sygeperioden udgør 100% af den faktiske indtjening inden for den sidste lønperiode (inkl. Lovmæssige dagpenge). En anden beregningsperiode kan aftales mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten. Den samlede sygeløn kan dog maksimalt udgøre kr. 144,00 pr. time. Ved fravær på grund af barns sygdom, jf. § 29, stk. 1, betales 100% af den fak- tiske indtjening inden for den sidste lønperiode, dog maksimalt pr. time: 15.3.2023 kr. 150,00 15.3.2024 kr. 155,75 Beregningen sker efter dagpengelovens almindelige regler. Supplerende sygeløn betales for maksimalt 37 timer pr. uge og ydes for mak- simalt 107 kalenderdage (inkl. arbejdsgiverperioden). Supplerende sygeløn ved arbejdsskade betales for maksimalt 37 timer pr. uge og ydes maksimalt 100 kalenderdage (inkl. arbejdsgiverperioden). Udbetaling finder sted til sædvanlig lønudbetalingstermin. Retten til betaling stopper, såfremt medarbejderen mister retten til dagpenge fra kommunen, og det skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven. I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt supplerende sygeløn til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret mod- regne et beløb svarende til det udbetalte i medarbejderens løn. Sygeferiegodtgørelse beregnes med et fast beløb pr. time inkl. søgnehellig- dags- og feriefridagstillæg som pr. 15. marts 2023 udgør kr. 25,47 og pr. 15. marts 2024 kr. 26,49. Bestemmelserne træder i stedet for Serviceoverenskomstens § 28, § 31 stk. 4 og § 34 stk. 6, § 35, stk. 4.
Sample 1
Supplerende sygeløn. Til medarbejdere med mindst 6 måneders anciennitet ydes der supplerende syge- løn svarende til normaltimeløn, inkl. akkordafsavnstillæg (i beløbet er indeholdt den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats). Ved arbejdsskade ansættes den samlede godtgørelse til 100%. Supplerende syge- løn eller erstatning for arbejdsskade ydes maksimalt for 100 kalenderdage (inkl. arbejdsgiverperioden) inden for 12 på hinanden følgende måneder. Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommunen ophø- rer, og dette skyldes medarbejdernes forsømmelse af de pligter der følger af Sy- gedagpengeloven. I de tilfælde hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn.
Sample 1

Related to Supplerende sygeløn

  • I tilfælde af skade - krav til dokumentation Overfald:

  • Sagsfremstilling A blev i 2008 gravid. Hun var sygemeldt på grund af graviditetsgener i en periode frem til barselsorlo- vens begyndelse og var herefter på barselsorlov indtil den 1. februar 2010. Dette fravær var baggrunden for den i maj 2010 indgåede aftale om forlængelse af uddannelsesperioden til den 31. december 2010. Efter sin tilbagevenden fra barselsorlov havde A en del sygedage i februar 2010 og var sygemeldt fra den 1. marts 2010, hvor hun skulle have påbegyndt sin tredje skoleperiode, til den 31. december 2010. Under sin sygdom kontaktede A flere gange den elevansvarlige i B kommune, V2. Af hans notater fra en telefonsamtale den 11. marts 2010 fremgår blandt andet, at A gik til forskellige undersøgelser, men at der endnu ikke forelå et resultat herpå. A᾽s læge sendte den 27. april 2010 et brev til B Kommune, hvoraf det fremgår, at A endnu ikke var færdigudredt, men at man formodede, at sygdommen ville vare yderligere 2-3 måneder, hvorefter opstart på deltid måske kunne være relevant. Af V2᾽s notater fra en telefonsamtale den 6. maj 2010 fremgår det blandt andet, at A ikke var klar til at starte på arbejde og afventede yderligere udredning og undersøgelser. I telefonsamtale af 11. maj 2010 drøftede man muligheden for en midlertidig afbrydelse af uddannelsesaftalen med genoptagelse ved raskmelding. Det fremgår af V2᾽s notater fra samtalen, at A ikke ønskede at gå videre med denne mulighed. Af V2᾽s notat fra en telefonsamtale med A den 5. november 2010 fremgår blandt andet: ”A fortæller uopfordret om sit sygdomsforløb. A er afsluttet på epilepsiklinikken – epilepsi er udeluk- ket. Skal afklares om det er sclerose. Er også startet på andre former for behandling/undersøgelser. Det går den rigtige vej – men det er urealistisk at kunne vende tilbage på fuld tid. Vil sandsynligvis kunne starte fra 1. januar på deltid, nogle timer om dagen et par dage om ugen. Bliver stadig meget træt, så kan kun arbejde på nedsat tid hver anden dag (f.eks. 5-6 timer). Aftalt at V2 undersøger om der er mulighed for at vende tilbage på disse vilkår. ” V2 meddelte i telefonsamtale med A den 15. november 2010, at uddannelsesaftalen ikke ville blive forlænget yderligere. HK skrev i en mail af 6. december 2010 til HR-Chef i B Kommune, N1, blandt andet: ”A kan fra januar starte delvist op mandag, onsdag og fredag á 5 timer pr. dag (og med langsom optrapning i tid). HK Xxxx mener derfor ikke B ensidigt kan ophæve elevkontrakten, da A᾽s fravær er lovligt forfald. HK Midts forslag er derfor, at kontrakten forlænges indtil videre til 31/12 2011. Såfremt B ikke kan imødekomme ovenstående, vil HK Midt bede om forhandling m.h.p. videreførsel af sagen med bl.a. inddragelse af OmKOF. ” N1 svarede i mail af 14. december 2010, at kommunen fastholdt udgangspunktet om, at man ikke ville forlænge A᾽s uddannelsesaftale yderligere, og i mail af 20. december 2010, at et møde ikke var nødvendigt, da kommunen ikke agtede at forlænge uddannelsesaftalen. HK anmodede ved mail af 10. januar 2011 til N2, der er fuldmægtig i Uddannelsesnævnet, som er sekretariat for det faglige udvalg, OmKOF, om, at sagen vedrørende A ”søges forligt i OMKOF”. N2 skrev den 13. januar 2011 på vegne af Uddannelsesnævnet et brev til B Kommune, hvoraf fremgår blandt andet: ”Områdeudvalget for Kontoruddannelser til den Offentlige Forvaltning (OmKOF) har fået fremsendt sagsdokumenter af HK Midtvest. HK Midtvest anmoder OmKOF om at beramme et forligsmøde i anledning af, at B Kommune har meddelt eleven, at man ikke på det foreliggende grundlag finder, at der er grundlag for yderligere forlængelse af uddannelsesaftalen efter den 31. december 2010. Ved sagens fremsendelse er der ikke vedlagt dokumentation for, at nogen af parterne har taget initiativ til at ophæve eller forlænge uddannelsesaftalen. … OmKOF skal gøre B Kommune opmærksom på, at sygdom er lovlig forfald, hvorfor parterne ifølge Erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1 kan forlænge uddannelsesaftalen med henblik på, at eleven færdiggør sin uddannelse i virksomheden efterfølgende sygdomsperioden. Når B Kommune vurderer, at eleven ikke har nået slutmålene for uddannelsen, herunder ikke har gennemført den teoretiske del af uddannelsen og den afsluttende fagprøve forud for den 31. december 2010, er Kommunen forpligtet til at fortsætte uddannelsesaftalen frem til, at uddannelsesbeviset kan udstedes. Hvis B Kommune mener, at uddannelsesaftalen skal ophøre på grund af bristede forudsætninger eller misligholdelse, så skal praktikstedet ifølge erhvervsuddannelseslovens § 61 i øvrigt påtale det forhold inden for en måned efter, at det kan konstateres, og kommunen skal tage initiativ til at løse konflikten lokalt, før tvisten indbringes for OmKOF. Udvalget imødeser inden for 8 dage en tilkendegivelse fra B Kommune om, hvorvidt man hurtigst mulige vil søge uddannelsesforholdet genetableret ved et rest læreforhold. I og med kommunen ikke har søgt aftalen forlænget inden uddannelsesaftalen udløb den 31. december 2010, vil det blive betragtet som misligholdelse fra kommunens side. Har OmKOF ikke modtaget deres svar inden fristen, vil OmKOF igangsætte organisationsforhandlingerne omkring tvisten. ” I brev af 1. februar 2011 skrev N2 til KL og anmodede om, at KL og HK i fællesskab søgte sagen forligt parterne imellem, uden at den skulle afgøres på et forligsmøde for OmKOF. Den 30. maj 2011 blev der afholdt forligsmøde i sagen med deltagelse af blandt andre A og en repræsentant fra B Kommune. Af protokollatet herfra fremgår, at mødet blev afholdt ”i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 38, stk. 6, jf. § 63, stk. 1”, og at der ikke kunne opnås forlig. Forud for dette møde var der på foranledning af Jobcenter X den 4. april 2011 udarbejdet en speciallæ- geerklæring af læge, forskningsassistent N3 og overlæge, ph.d. speciallæge i psykiatri N4, hvoraf fremgår bl.a.: ”HENVISNINGSÅRSAG: Klienten har gennem de senere år haft flere tilfælde af ukarakteristiske neurologiske symptomer i form af ansigtslammelse og nedsat kraft til højre arm samt ben. Der er ved grundig neurologisk undersøgelse inkluderende MR-skanning af hjernen og undersøgelse af rygmarvsvæske ikke fundet tegn til neurologisk lidelse, ej heller epilepsi eller sclerose. Der findes således behov for nærmere vurdering hos psykiater vedrørende evt. funktionel lidelse/somatiscringstilstand og muligheder for terapeutisk behandling. … KONKLUSION: På basis af symptomer og objektive psykiske fund vurderes der primært at være tale om en nervøs og stress relateret tilstand med psykisk betinget legemlige symptomer samt træk fra forstyrrelse af personlig- hedsstruktur. Sammenhæng mellem aktuelle tilstand samt opvækst og belastninger findes klart. … … PROGNOSE: På baggrund af det mangeårige forløb samt det kroniske aspekt af diagnosen vurderes prognosen umid- delbart ringe, om end bedring på længere sigt bestemt kan forventes. Da der dog grundlæggende er tale om en skade samt forstyrrelse, som er uoprettelig, er det usandsynligt at symptomerne ganske forsvinder. … DIAGNOSER: F 45.8 Xxxxx xxxxxxxxxxx tilstande. Herunder klassificeres andre sanse-, funktions- eller adfærdsforstyrrelse, som ikke skyldes fysiske lidel- ser, som ikke medieres gennem det autonome nervesystem, men som er begrænset til specifikke legeme- systemer eller dele, og som er tidsmæssigt tæt forbundet med belastende begivenheder eller problemer.

  • Opbevaringsperiode/sletterutine Personoplysningerne opbevares hos databehandleren, indtil den dataansvarlige anmoder om at få oplysningerne slette eller tilbageleveret.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, når forsikrede ikke kan påbegynde rejsen eller gennemføre formålet med rejsen på grund af:

  • Arbejdstid Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, holddrift, skiftehold, forskudt tid, tillige med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker i tilfælde af, at sikredes påbegyndte skiferie på min. 5 dage bliver ødelagt i første halvdel af den planlagte rejseperiode som følge af:

  • Arbejdsmiljø Målet med arbejdsmiljøindsatsen er følgende: • Sikre en god og effektiv arbejdsmiljøindsats • Sikre en sund og sikker arbejdsplads • Sikre en arbejdsplads, hvor alle trives – og bidrager til at skabe trivsel • Arbejdsmiljøhensyn gøres til rutine i den daglige planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet • Sikre en åben dialog om arbejdsmiljøforhold • Forebygge arbejdsbetingede sygdomme og sygefravær • Fjerne risici, der kan føre til ulykker og nedslidning, såvel fysisk som psykisk. For at opfylde arbejdsmiljømålene gennemføres følgende: • Hvert 2. år gennemføres en integreret arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse (APV) APV’en følger bl.a. op på, om mål og politikker efterleves lokalt. Der udarbejdes handleplan på baggrund af APV’en, som danner grundlag for arbejdsmiljøarbejdet de følgende to år • Lokalt udarbejdes APV ved ændringer, som kan have indflydelse på betingelserne for arbejdets udførelse • Udpegning af fokusområder-/indsatser til forbedring af arbejdsmiljøet med udgangspunkt i APV resultater • Uddannelse og kompetenceudvikling for arbejdsmiljøorganisationens medlemmer • Opklaring og forebyggelse af arbejdsulykker • Temamøder for arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg • Årligt fælles arbejdsmiljøudvalgsmøde, hvor alle arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg samles til fælles information om relevante arbejdsmiljøforhold og indsatser for Læsø Kommune. § 3. Stk. 2 Statusopfølgninger om arbejdsmiljø udarbejdes på baggrund af: • Resultatet af APV samt gennemførelse af handleplanerne • Sygefraværsstatistikker • Arbejdsulykkes statistikker • Arbejdsmiljøindsatser § 3. Stk. 3 Evaluering og opfølgning: • Politikker evalueres efter behov og min. hvert 5. år af Hoved-MED • Indsatser, fokusområder samt forpligtelser som følge af politikker evalueres og justeres i førstkommende APV, hvor parterne skønner det relevant.

  • Afbestilling 1. Afbestilling indtil 60 dage før lejeperiodens start: Depositum tilbage betales minus 1.000,- kr. i ekspeditionsgebyr.

  • Hvad omfatter forsikringen Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.