Videnskabsteori. (a) viden om forskellige aktuelle videnskabsteoretiske positioner samt grundlæggende videnskabsteoretiske be- greber og teorier med særlig relevans for sprog og erhvervskommunikation kritisk tænkning: argumentationsanalyse og diskussion videnskabelig og valid argumentation
Videnskabsteori. Dette afsnit vil beskrive og gå i dybden med vores videnskabsteoretiske position og argumentere for vores valg af denne. Vores overordnede videnskabsteoretiske tilgang vil bære præg af den traditionelle men særligt den filosofiske hermeneutik, idet disse understøtter vores bearbejdelsesmetode af hhv. empiri og problemformulering. Hermed vil vi indledningsvis præsentere læseren for vores videnskabsteoretiske tilgang, for til sidst i afsnittet at sammenfatte både videnskabsteori og metode i henhold til at kunne besvare vores problemformulering.
Videnskabsteori. Vi benytter os af en kritisk realistisk tilgang, da vi antager, at udover det empiriske domæne med vores erfaringer og observationer og det faktisk domæne, bestående af fænomener og begivenhe- der som eksisterer uanset om de bliver erfaret eller ej, at der er et tredje domæne: det dybe. Her er ikke observerbare strukturer og mekanismer fundamentet, hvor begivenheder og fænomener fra det faktiske domæne bliver forsaget af dette. Vi mener, at det angående atomaftalen med Iran er et multikausalt forhold, der indtræffer, hvilket afspejles i vores valg af forhold til den samlede forståelse af USA deltagelse i denne aftale. Det er ifølge kritiske realister et multikausalt verdens- billede der står i kontrast til positivismens horisontale kausalitetsforståelse, der peger på generali- seringer eller regelmæssigheder, hvorfra et konkret mønster kan udpeges. Desuden forstår vi, at der er tale om et dybt domæne, hvilket ikke blot kan observeres på overfladen jævnfør Xxxxxx Xxxxxxxx teori angående bureaukratiske egeninteresser samt komplekse forhold, der fører til en re- gerings ageren og neoklassisk realismes antagelse om beslutningstagere som analytisk udgangs- punkt (Buch-Hansen & Xxxxxxx 2012: 282f).
Videnskabsteori. Vi vil inddele dette kapitel i afsnit, hvor vi vil starte med at redegøre for vores videnskabssyn. Her vil vi inddrage den hermeneutiske spiral, som skal være medvirkende til at skabe et hel- hedsbillede for konteksten. Efterfølgende vil vi uddybe vigtigheden i at skabe en fælles hori- sont, samt sammenflette den hermeneutiske forståelse og læring. Vi vil afslutte kapitlet med en kort sammenfatning.
Videnskabsteori. Videnskabsteori kan opfattes som en forståelsesramme, hvorigennem verden anskues. Et videnskabs- teoretisk perspektiv xxxxxx grundlæggende antagelser xx xxxxxx xx xxxxx (Xxxxxxxx & Xxx-Xxxxx, 2010). Hertil er ontologi, epistemologi, menneskesyn og værdifrihed centrale videnskabsteoretiske begreber, der afhænger af det pågældende videnskabsteoretiske perspektiv. Ontologi kan betegnes som læren om det værende, hvor det handler om at forstå undersøgelsens gen- stand (Egholm, 2014, s. 25). Epistemologi omhandler læren xx xxxxx (Egholm, 2014, s. 28). Viden- skabsteoriens menneskesyn er centralt i forhold til, hvordan mennesket og dets handlinger opfattes (Egholm, 2014, s. 32). Værdifrihed handler om, hvorvidt viden kan opfattes som værdifri, hvilket henvi- ser til objektivitet og subjektivitet (Egholm, 2014, s. 34). Overordnet set kan der skelnes xxxxxx de videnskabsteoretiske perspektiver positivisme, hermeneu- tik, social konstruktivisme og pragmatisme. Disse vil have forskellige syn på verden xx xxxxx, herunder forskellig ontologi, epistemologi, menneskesyn og syn på værdifrihed. Xxxxx xxxxxxxx xxxxx afsæt i hermeneutikken som videnskabsteoretisk perspektiv, hvilket kommer til udtryk i problemformuleringen ved, at vi søger at forstå, hvordan de 16 informanter opfatter værdiska- bende intern revision. Specialet ønsker at undersøge informanternes fortolkning af, hvad værdiska- bende intern revision er for dem, hvorfor hermeneutikken og kvalitativ metode vurderes bedst egnet til dette. Hermeneutikken søger at beskrive og forstå individers fortolkning af fænomener og kan ses som et modsvar til positivismen. Ontologien er realistisk, og fænomener skal forstås kontekstuelt (Egholm, 2014, s. 234). Som udgangs- punkt anses de studerede fortolkninger xx xxxxxxxx for at findes i virkeligheden uafhængigt af for- skerne, og forskeren har til opgave at erkende dem (Egholm, 2014, s. 91). Ang. epistemologi tager hermeneutikken udgangspunkt i fortolkning, xx xxxxx opfattes som noget, der kan opnås deduktivt og induktivt (Egholm, 2014, s. 234). Der tages udgangspunkt i forskerens for- domme og forforståelser for det studerede fænomen. Fortolkninger sker med udgangspunkt i vores fordomme og forforståelse, fordi vi ud fra et hermeneutisk perspektiv ikke kan forstå noget ”[…] uden at have noget at forstå det på baggrund af” (Egholm, 2014, s. 95). Undervejs i undersøgelsen ændredes vores forforståelser i takt med, at vi blev xxxxxxx både via interviewene og læst teori. På denne ...