Common use of Vision Clause in Contracts

Vision. Børne- og Ungeudvalget har et ønske om, at alle børn får en god start i tilværelsen med ople- velse af livskvalitet, og at alle børn og unge sikres gode muligheder i uddannelsesforløbet, så de er godt rustede til det senere voksenliv. Inklusion – Børn og unge ople- ver at være accepterede delta- gere i udviklende fællesskaber. Skoleafdelingen, Børne- og Familieafdelingen og Handi- cap- og Psykiatriafdelingen: Gennem forældreinddragelse gennemføres forsøg med at finde rammer, kompetencer og metoder til at styrke loka- le, udviklende fællesskaber for børn og unge. Skoleafdelingen, Børne- og Familieafdelingen og Handi- Skoleafdelingen, Børne- og Familieafdelingen og Handi- cap- og Psykiatriafdelingen: Alle forældre til børn i dagtil- bud og skoler i udvalgte for- søgsområder oplever at del- tage i børnegruppens foræl- drefællesskab. Skoleafdelingen og Børne- og Familieafdelingen og Handi- cap- og Psykiatriafdelingen: I udvalgte lokalområder arbej- des der systematisk med tid- lig opsporing af børn, som kunne ende i udsatte positio- ner (”opsporingsmodellen” er afprøvet i 5 kommuner). Handicap-og Psykiatriafdelin- gen: Der etableres sociale fællesskaber, hvor børn og unge med handicap mødes med jævnaldrende om fælles interesser f.eks. sport, spil, fiskeri m.m. cap- og Psykiatriafdelingen: Andelen af børn i udsatte positioner i lokalområdet re- duceres. Børn der opspores (for)bliver accepterede deltagere i ud- viklende fællesskaber. Handicap-og Psykiatriafdelin- gen: At der inden udgangen af 2015 er etableret 4 Interessefællesskaber. Vi fremmer udfordrende læ- ringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT Der etableres faglige netværk omkring anvendelse af IT i læringsmiljøer for alders- gruppen 0-10 år Samspillet mellem faglige netværk, tværgående kom- petencer og digitale kompe- tencer afklares Der etableres et korps af IT- pedeller, som understøtter de fagprofessionelles tekniske udfordringer ved anvendelse af IT. Korpset fungerer i samspil med Silkeborg Kom- munes IT-organisation, de faglige netværk om anven- delse af IT-didaktik og evt. IT-dukse. På baggrund af en afvejning af etableringsudgifter, trans- aktionsomkostninger og funk- tionalitet anskaffes og im- plementeres fælles platforme for kommunikation fagprofes- Der er kompetente fagprofes- sionelle, der anvender digita- le medier til at skabe gode læringsforløb i dagtilbud og skoler. Alle fagprofessionelle i dagtil- bud og skoler har ved udgan- gen af 2015 adgang til tek- nisk bistand indenfor en kendt ramme. Fagprofessionelle i dagtilbud og skoler kommunikerer med hinanden digitalt og har ad- gang til en fælles platform, hvor de kan dele dokumenter etc., der ikke er personlige og/eller fortrolige. Forældre til børn i dagtilbud og SFO er tilfredse med at kommunikere digitalt med institutionen og hinanden om praktiske forhold f.eks. fra- vær, hvornår og af hvem sionelle imellem og mellem forældre og fagprofessionelle og forældre imellem. Skolerne støttes i at etablere organisatoriske og tekniske rammer og undervisnings- mæssige kompetencer til at håndtere, at eleverne anven- der en bred vifte af teknisk udstyr. børnene hentes, legeaftaler etc. 90 % af eleverne i udskolin- gen og 70 % af eleverne på mellemtrinet anvender ved udgangen af 2015 eget digi- talt udstyr i læringssammen- hænge. Lokale samarbejder I alle lokalområder gennem- fører dagtilbud og skole initi- ativer, som involverer børn og medarbejdere på tværs. I forlængelse af den endelige afrapportering skal der være stort fokus på deling af den bedste viden fra de gennem- ført lokale projekter. Medarbejdere i dagtilbud og skoler har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspi- ration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og triv- sel. Der er ved udgangen af sko- leåret 2014/2015 gennemført og dokumenteret mindst ét initiativ der involverer børn på tværs af dagtilbud/skole i hvert skoledistrikt. Den nye viden er ved udgan- gen af 2016 foldet ud, så den kommer flere børn til gode, end der hvor projektet star- tede. Alle børn i Silkeborg Kommune skal blive så dygtige, de kan. Vejene til opfyldelse af målet er: Målstyret undervisning Skolerne arbejder med udvikling af undervisningsdifferentiering samt fastsættelse af individuelle mål og løbende evaluering i forhold til den enkelte elev. Der igangsættes et kompetenceløft for det pædagogiske personale og skoleledelsen. Udvikling af evalueringskultur Skoleafdelingen udvikler en ny kvali- Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. tetsrapport, som vurderer det faglige niveau på den enkelte skole og for det samlede skolevæsen. Skoleafdelingen understøtter via sparring og vejledning skolernes le- delser i en videreudvikling af den enkelte skoles evalueringskultur. En længere og mere varieret sko- ledag Der er i skoleåret 2014/15 igangsat en række pædagogiske udviklings- projekter på samtlige skoler, der af- dækker gode eksempler på en læn- gere og mere varieret skoledag, der understøtter den enkelte elevs læring og trivsel. Erfaringerne fra disse projekter deles, og de bedste bliver til next practice for skolerne i Silkeborg Kommune. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges Skolelederne, lærerne og pædago- gerne skal arbejde med at udvikle undervisningsmiljøet og trivslen på skolen blandt andet ved at gennem- føre aktiviteter, som udvikler elever- nes sociale og faglige kompetencer. Vejene til opfyldelse af målet er: Kompetenceudvikling af det pædago- giske personale Tilgængelig faglig sparring fra kolle- ger, ressourcepersoner samt ledelse Øget forældreinddragelse Skolerne anvender Under- visningsministeriets digitale måleredskab til synliggørelse af elevernes undervisnings- miljø og deres trivsel. Målingerne danner grundlag for, at skolerne kan arbejde systematisk med udvikling af undervisningsmiljøet og ele- vernes trivsel.

Vision. Børne- og Ungeudvalget har et ønske om, at alle børn får en god start i tilværelsen med ople- velse af livskvalitet, og at alle børn og unge sikres gode muligheder i uddannelsesforløbet, så de er godt rustede til det senere voksenliv. Inklusion – Børn og unge ople- ver at være accepterede delta- gere i udviklende fællesskaber. Skoleafdelingen, Børne- og Familieafdelingen og Handi- cap- og Psykiatriafdelingen: Gennem forældreinddragelse gennemføres forsøg med at finde rammer, kompetencer og metoder til at styrke loka- le, udviklende fællesskaber for børn og unge. Skoleafdelingen, Børne- og Familieafdelingen og Handi- Skoleafdelingen, Børne- og Familieafdelingen og Handi- cap- og Psykiatriafdelingen: Alle forældre til børn i dagtil- bud og skoler i udvalgte for- søgsområder oplever at del- tage i børnegruppens foræl- drefællesskab. Skoleafdelingen og Børne- og Familieafdelingen og Handi- cap- og Psykiatriafdelingen: I udvalgte lokalområder arbej- des der systematisk med tid- lig opsporing af børn, som kunne ende i udsatte positio- ner (”opsporingsmodellen” er afprøvet i 5 kommuner). Handicap-og Psykiatriafdelin- gen: Der etableres sociale fællesskaber, hvor børn og unge med handicap mødes med jævnaldrende om fælles interesser f.eks. sport, spil, fiskeri m.m. cap- og Psykiatriafdelingen: Andelen af børn i udsatte positioner i lokalområdet re- duceres. Børn der opspores (for)bliver accepterede deltagere i ud- viklende fællesskaber. Handicap-og Psykiatriafdelin- gen: At der inden udgangen af 2015 er etableret 4 Interessefællesskaber. Vi fremmer udfordrende læ- ringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT Der etableres faglige netværk omkring anvendelse af IT i læringsmiljøer for alders- gruppen 0-10 år Samspillet mellem faglige netværk, tværgående kom- petencer og digitale kompe- tencer afklares Der etableres et korps af IT- pedeller, som understøtter de fagprofessionelles tekniske udfordringer ved anvendelse af IT. Korpset fungerer i samspil med Silkeborg Kom- munes IT-organisation, de faglige netværk om anven- delse af IT-didaktik og evt. IT-dukse. På baggrund af en afvejning af etableringsudgifter, trans- aktionsomkostninger og funk- tionalitet anskaffes og im- plementeres fælles platforme for kommunikation fagprofes- Der er kompetente fagprofes- sionelle, der anvender digita- le medier til at skabe gode læringsforløb i dagtilbud og skoler. Alle fagprofessionelle i dagtil- bud og skoler har ved udgan- gen af 2015 adgang til tek- nisk bistand indenfor en kendt ramme. Fagprofessionelle i dagtilbud og skoler kommunikerer med hinanden digitalt og har ad- gang til en fælles platform, hvor de kan dele dokumenter etc., der ikke er personlige og/eller fortrolige. Forældre til børn i dagtilbud og SFO er tilfredse med at kommunikere digitalt med institutionen og hinanden om praktiske forhold f.eks. fra- vær, hvornår og af hvem sionelle imellem og mellem forældre og fagprofessionelle og forældre imellem. Skolerne støttes i at etablere organisatoriske og tekniske rammer og undervisnings- mæssige kompetencer til at håndtere, at eleverne anven- der en bred vifte af teknisk udstyr. børnene hentes, legeaftaler etc. 90 % af eleverne i udskolin- gen og 70 % af eleverne på mellemtrinet anvender ved udgangen af 2015 eget digi- talt udstyr i læringssammen- hænge. Lokale samarbejder I alle lokalområder gennem- fører dagtilbud og skole initi- ativer, som involverer børn og medarbejdere på tværs. I forlængelse af den endelige afrapportering skal der være stort fokus på deling af den bedste viden fra de gennem- ført lokale projekter. Medarbejdere i dagtilbud og skoler har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspi- ration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og triv- sel. Der er ved udgangen af sko- leåret 2014/2015 gennemført og dokumenteret mindst ét initiativ der involverer børn på tværs af dagtilbud/skole i hvert skoledistrikt. Den nye viden er ved udgan- gen af 2016 foldet ud, så den kommer flere børn til gode, end der hvor projektet star- tede. Alle børn i Silkeborg Kommune skal blive så dygtige, de kan. Vejene til opfyldelse af målet er: Målstyret undervisning Skolerne arbejder med udvikling af undervisningsdifferentiering samt fastsættelse af individuelle mål og løbende evaluering i forhold til den enkelte elev. Der igangsættes et kompetenceløft for det pædagogiske personale og skoleledelsen. Udvikling af evalueringskultur Skoleafdelingen udvikler en ny kvali- Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. tetsrapport, som vurderer det faglige niveau på den enkelte skole og for det samlede skolevæsen. Skoleafdelingen understøtter via sparring og vejledning skolernes le- delser i en videreudvikling af den enkelte skoles evalueringskultur. En længere og mere varieret sko- ledag Der er i skoleåret 2014/15 igangsat en række pædagogiske udviklings- projekter på samtlige skoler, der af- dækker gode eksempler på en læn- gere og mere varieret skoledag, der understøtter den enkelte elevs læring og trivsel. Erfaringerne fra disse projekter deles, og de bedste bliver til next practice for skolerne i Silkeborg Kommune. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges Skolelederne, lærerne og pædago- gerne skal arbejde med at udvikle undervisningsmiljøet og trivslen på skolen blandt andet ved at gennem- føre aktiviteter, som udvikler elever- nes sociale og faglige kompetencer. Vejene til opfyldelse af målet er: Kompetenceudvikling af det pædago- giske personale Tilgængelig faglig sparring fra kolle- ger, ressourcepersoner samt ledelse Øget forældreinddragelse Skolerne anvender Under- visningsministeriets digitale måleredskab til synliggørelse af elevernes undervisnings- miljø og deres trivsel. Målingerne danner grundlag for, at skolerne kan arbejde systematisk med udvikling af undervisningsmiljøet og ele- vernes trivsel.. Se følgende link: xxxx://xxxx.xxxxxxxxxxx.xx/xx/xxxx/x00x00x0-0000-0000-000x-0x00x000x00x

Vision. Børne- I 2020 er MSK en førende maritim uddannelsesinstitution med højt fokus på innovation og Ungeudvalget har et ønske omkvalitet, der tilbyder maskinmesteruddannelsen og andre maritime uddannelser. For at nå vores mål skal vi: • Tiltrække flere studerende og sikre, at alle børn får en god start vi bedre kan møde erhvervslivets behov • Øge optaget på maskinmesteruddannelsen • Tiltrække, fastholde og udvikle fagligt og pædagogisk dygtige undervisere • Udvikle og specialisere maskinmesteruddannelsen gennem samarbejder med danske og internationale virksomheder og uddannelsesinstitutioner • Udvikle uddannelserne i tilværelsen tæt samarbejde med ople- velse af livskvalitetvirksomheder og organisationer • Fortælle omverdenen hvem vi er, og at alle børn hvad vi kan Vi uddanner erhvervslivets foretrukne maritime og unge sikres gode muligheder i uddannelsesforløbetindustrielle tekniske ledere og skaber innovation og udvikling til glæde og gavn for samfundet. Maskinmesterskolen København er med sit høje faglige niveau og internationale, så de er godt rustede til det senere voksenliv. Inklusion – Børn og unge ople- ver at være accepterede delta- gere i udviklende fællesskaber. Skoleafdelingen, Børne- og Familieafdelingen og Handi- cap- og Psykiatriafdelingen: Gennem forældreinddragelse gennemføres forsøg med at finde rammer, kompetencer og metoder til at styrke loka- le, udviklende fællesskaber for børn og unge. Skoleafdelingen, Børne- og Familieafdelingen og Handi- Skoleafdelingen, Børne- og Familieafdelingen og Handi- cap- og Psykiatriafdelingen: Alle forældre til børn i dagtil- bud og skoler i udvalgte for- søgsområder oplever at del- tage i børnegruppens foræl- drefællesskab. Skoleafdelingen og Børne- og Familieafdelingen og Handi- cap- og Psykiatriafdelingen: I udvalgte lokalområder arbej- des der systematisk med tid- lig opsporing udviklingsorienterede fokus erhvervslivets foretrukne leverandør af børn, som kunne ende i udsatte positio- ner (”opsporingsmodellen” er afprøvet i 5 kommuner). Handicap-og Psykiatriafdelin- gen: Der etableres sociale fællesskaber, hvor børn og unge med handicap mødes med jævnaldrende om fælles interesser f.eks. sport, spil, fiskeri m.m. cap- og Psykiatriafdelingen: Andelen af børn i udsatte positioner i lokalområdet re- duceres. Børn der opspores (for)bliver accepterede deltagere i ud- viklende fællesskaber. Handicap-og Psykiatriafdelin- gen: At der inden udgangen af 2015 er etableret 4 Interessefællesskaber. Vi fremmer udfordrende læ- ringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT Der etableres faglige netværk omkring anvendelse af IT i læringsmiljøer for alders- gruppen 0-10 år Samspillet mellem faglige netværk, tværgående kom- petencer og digitale kompe- tencer afklares Der etableres et korps af IT- pedeller, som understøtter de fagprofessionelles tekniske udfordringer ved anvendelse af IT. Korpset fungerer i samspil med Silkeborg Kom- munes IT-organisation, de faglige netværk om anven- delse af IT-didaktik og evt. IT-dukse. På baggrund af en afvejning af etableringsudgifter, trans- aktionsomkostninger og funk- tionalitet anskaffes og im- plementeres fælles platforme for kommunikation fagprofes- Der er kompetente fagprofes- sionellemaskinmestre, der anvender digita- le medier gennem kompetent ledelse bidrager til at skabe gode læringsforløb vækst og udvikling i dagtilbud virksomheder og skolerorganisationer - til lands og til vands. Alle fagprofessionelle i dagtil- bud og skoler har ved udgan- gen af 2015 adgang til tek- nisk bistand indenfor en kendt ramme. Fagprofessionelle i dagtilbud og skoler kommunikerer med hinanden digitalt Om Maskinmesterskolen København Maskinmesterskolen København er Danmarks ældste maskinmesterskole og har ad- gang til en fælles platform, hvor de kan dele dokumenter etc., der ikke er personlige og/eller fortrolige. Forældre til børn i dagtilbud og SFO er tilfredse med at kommunikere digitalt med institutionen og hinanden om praktiske forhold f.eks. fra- vær, hvornår og af hvem sionelle imellem og mellem forældre og fagprofessionelle og forældre imellem. Skolerne støttes i at etablere organisatoriske og tekniske rammer og undervisnings- mæssige kompetencer til at håndtere, at eleverne anven- der en bred vifte af teknisk udstyr. børnene hentes, legeaftaler etc. 90 % af eleverne i udskolin- gen og 70 % af eleverne på mellemtrinet anvender ved udgangen af 2015 eget digi- talt udstyr i læringssammen- hænge. Lokale samarbejder I alle lokalområder gennem- fører dagtilbud og skole initi- ativer, som involverer børn og medarbejdere på tværs. I forlængelse af den endelige afrapportering skal der være stort fokus på deling af den bedste viden fra de gennem- ført lokale projekter. Medarbejdere i dagtilbud og skoler har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspi- ration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og triv- seluddannet maskinmestre siden 1906. Der er ved udgangen af sko- leåret 2014/2015 gennemført mere end 680 studerende og dokumenteret mindst ét initiativ der involverer børn på tværs af dagtilbud/skole 50 ansatte. Maskinmesteruddannelsen er i hvert skoledistriktDanmark akkrediteret som en professionsbacheloruddannelse i maskinteknisk drift og ledelse. Den nye viden Maskinmesterskolen København er ved udgan- gen af 2016 foldet ud, så den kommer flere børn til gode, end der hvor projektet star- tede. Alle børn i Silkeborg Kommune skal blive så dygtige, de kan. Vejene til opfyldelse af målet er: Målstyret undervisning Skolerne arbejder med udvikling af undervisningsdifferentiering samt fastsættelse af individuelle mål og løbende evaluering i forhold til den enkelte elev. Der igangsættes et kompetenceløft førende inden for det pædagogiske personale el-tekniske område og skoleledelsenkan tilbyde ekspertviden omfattende de seneste teknologier inden for solceller, vindenergi og brændselsceller. Udvikling af evalueringskultur Skoleafdelingen udvikler en ny kvali- Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse Maskinmesterskolen København er med helt fremme, når det gælder styring og regne i de nationale testregulering samt robotteknologi og skolen er ligeledes førende inden for det køletekniske område og har uden sammenligning landets bedste køletekniske faciliteter, laboratorium og ekspertise. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år Maskinmesterskolens beliggenhed ved DTU Campus er ideel for år. tetsrapport, som vurderer det faglige niveau på den enkelte skole og for det samlede skolevæsen. Skoleafdelingen understøtter via sparring og vejledning skolernes le- delser i en videreudvikling af den enkelte skoles evalueringskultur. En længere og mere varieret sko- ledag Der er i skoleåret 2014/15 igangsat miljø, da vi har en række pædagogiske udviklings- projekter på samtlige skoleraf vores samarbejdspartnere i ”baghaven”. Dette sikrer en relevant forskningsmæssig tilknytning til uddannelsens vigtigste fagområder. Desuden har Maskinmesterskolens studerende også stor glæde af studiemiljøet omkring DTU campus. København, der af- dækker gode eksempler på en læn- gere den København, den Xxxxxx Xxxxxxxx Bestyrelsesformand Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Uddannelses- og mere varieret skoledag, der understøtter den enkelte elevs læring og trivsel. Erfaringerne fra disse projekter deles, og de bedste bliver til next practice for skolerne i Silkeborg Kommune. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges Skolelederne, lærerne og pædago- gerne skal arbejde med at udvikle undervisningsmiljøet og trivslen på skolen blandt andet ved at gennem- føre aktiviteter, som udvikler elever- nes sociale og faglige kompetencer. Vejene til opfyldelse af målet er: Kompetenceudvikling af det pædago- giske personale Tilgængelig faglig sparring fra kolle- ger, ressourcepersoner samt ledelse Øget forældreinddragelse Skolerne anvender Under- visningsministeriets digitale måleredskab til synliggørelse af elevernes undervisnings- miljø og deres trivsel. Målingerne danner grundlag for, at skolerne kan arbejde systematisk med udvikling af undervisningsmiljøet og ele- vernes trivsel.forskningsminister