– gør god ledelse bedre
– gør god ledelse bedre
August 2021
Skoleleder og kontraktholder, Landsbyordningen Ejer Bavnehøj
Skanderborg Kommune
CENITOR
KQBENHAVN & AARHUS XXX.XXXXXXX.XX
TLF. 0000 0000 XXXXXXX@XXXXXXX.XX CVR-NUMMER: 3552 4258
Indledning
Skanderborg Kommune søger en ny skoleleder og kontraktholder til Landsbyordningen Ejer Bavnehøj. Som kontraktholder er du øverste leder i hele kontraktområdet, som i en landsbyordning omfatter såvel skole som dagtilbud. Du fungere således også som øverste chef i ledelsesteamet. Det er af mange grunde en meget attraktiv stilling. Her er nogle af grundene:
• Landsbyordningen Ejer Bavnehøj er et mindre, overskueligt sted med et stort nærvær – et sted, hvor man kommer hinanden ved og kerer sig om hinanden. Det er en landsbyordning med 145 børn fordelt fra vuggestue til 6. klasse – et sted, hvor hverdagen for børnene er tryg, hvor børnene kender hinanden, og hvor de skift, der er i et børneliv, sker let og naturligt.
• Landsbyordningen Ejer Bavnehøj er ’hjertet’ i lokalsamfundet og kendetegnet ved en stor fællesskabs- og ejerskabsfølelse både hos forældre, børn, øvrige borgere, foreninger og ansatte i Landsbyordningen. Som leder af landsbyordningen har man en nøglerolle i lokalsamfundet, og som kontraktholder i Skanderborg Kommune har man store muligheder for i tæt dialog med forældre, medarbejdere og fagsekretariatet at udvikle den særlige kultur, der er, og udnytte de unikke kompetencer, som Landsbyordningen Ejer Bavnehøj besidder.
• Medarbejdergruppen og forældrebestyrelsen har store ambitioner. De ser frem til at få en ny leder med tilsvarende store ambitioner – en lydhør leder, der insisterende, og med tålmodighed sætter en tydelig og ambitiøs retning, og som formår at få ambitionerne ført ud i praksis. Der er et stort potentiale, og det forventes, at den kommende leder i dialog ser og udnytter de muligheder, Landsbyordningen Ejer Bavnehøj har, herunder bl.a. de enestående fysiske rammer, institutionen har med et grønt område på ca. 3 hektar og en fantastisk natur lige uden for døren.
• Landsbyordningen Ejer Bavnehøj er en af grundpillerne i lokalområdet Ejer Bjerge, der bl.a. omfatter landsbyerne Tebstrup, Ris, Tåning og Ejer. Området har en enestående natur med bakker, dale, søer og skov – faciliteter, der i endnu højere grad end hidtil kan integreres og udnyttes i Landsbyordningen Ejer Bavnehøjs dagligdag og virke.
• Generelt er skoledistriktets forældre ressourcestærke og meget engagerede i både Landsbyordningen og aktiviteterne i lokalområdet. Det giver mulighed for den kommende leder for at medvirke til at skabe stærke samarbejder om udviklingen i lokalsamfundet og om skolen og de øvrige institutioner.
Denne job- og personprofil indeholder for det første en beskrivelse af de væsentligste opgaver, som den nye skoleleder og kontraktholder for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj vil stå over for (læs afsnittet ’Jobprofil’). For det andet indeholder den en beskrivelse af de kompetencer, som Skanderborg Kommune forventer, at den nye skoleleder og kontraktholder har (læs afsnittet ’Personprofil’).
Hvis du motiveres af opgaverne, og hvis du har kompetencerne, så bør du søge stillingen. Hvis du søger den, så forventer vi, at du i din ansøgning og i dit CV forholder dig til både jobprofilen og personprofilen.
Du kan sidst i profilen læse mere om selve ansættelsesprocessen, og du kan se, hvor du kan finde mere information om Skanderborg Kommune og jobbet.
Jobprofil
Som den nye skoleleder og kontraktholder for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj bliver du bl.a. overordnet ansvarlig for:
• et tilbud til alle områdets børn, hvor børnene fra 0 til 12 år skal trives og lære – alt sammen på en matrikel på ca. 30.000 m2: vuggestue, børnehave, skole, SFO og klub
• direkte ledelse af de 12 medarbejdere i skole, SFO og klub og herudover én sekretær, fem medarbejdere i det teknisk-administrative team og tre medarbejdere i køkkenet samtden daglige leder for børnehuset, der er personaleleder for de 13 medarbejdere i vuggestue og børnehav
• et fortsat velfungerende og udviklende samarbejde med forældre og bestyrelse, samarbejdet med Skanderborg Kommune og Fagsekretariatet Børn og Unge samt samarbejdet med de øvrige skoleledere og kontraktholdere for 0-6 års området i kommunen
• at medvirke til at inspirere og udvikle de muligheder, der eksisterer inden for rammerne af en landsbyordning
• et samlet budget på ca. 14 mio. kr. (2021).
Her er nogle af dine væsentligste opgaver:
• At skabe ’samling’ i Landsbyordningen, så alle føler sig som en del af den samme organisation. Medarbejderstaben er særdeles selvkørende – og med egne ord også i en sådan grad, at de ser frem til at få sat en tydelig ramme, således at der i højere omfang skabes energi, synergi og oplevelse af fællesskab
på tværs af organisationen.
• At der i endnu højere grad end i dag fokuseres på at sikre et højere fagligt niveau samt større social trivsel blandt eleverne i skolen.
• At sørge for både faglig og organisatorisk udvikling af Landsbyordningen Ejer Bavnehøj. Efter flere år, hvor drift har været en (for) stor del af hverdagen, ser forældrene og medarbejderstaben frem til at tage imod en skoleleder og kontraktholder, der ønsker og evner at udvikle og involverende skabe følgeskab.
• At sikre, at forældre i distriktet stort set alle ser Landsbyordningen Ejer Bavnehøj som det rigtige og naturlige valg til deres børn og at sikre, at Landsbyordningen bliver endnu bedre til at fastholde alle børn i skolen, både dem, der har det fagligt og socialt nemt, og dem, som har brug for en ekstra indsats og særlig opmærksomhed.
• At agere både som daglig driftsleder og som overordnet strategisk leder af hele Landsbyordningen Ejer Bavnehøj: nærværende og engagerende at være til stede og give sparring hele vejen rundt, når dette er relevant. Du skal brænde for både klub, SFO, dagtilbud og skole.
• At konsolidere Landsbyordningen Ejer Bavnehøj økonomisk med henblik på bl.a. at sikre vedligeholdelse og udvikling af bygningsmassen og de øvrige fysiske rammer.
• At sikre og understøtte udviklingen af Landsbyordningen som kultur- og sportscenter i hele distriktet og at bibeholde og udvikle de stærke traditioner.
• Generelt at levere en stor ledelsesindsats i forhold til ledelsesperspektiverne – nedad, opad, til siden og udad mod omverdenen. Der er en væsentlig ledelsesopgave i disse perspektiver.
• I samarbejde med skolechefen og dagtilbudschefen at sørge for, at Skanderborg Kommunes Klar til fremtiden-strategi bliver omsat og implementeret lokalt i Landsbyordningen Ejer Bavnehøj.
Personprofil
Bestyrelsen og Skanderborg Kommune forventer, at du som skoleleder og kontraktholder for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj har nedenstående kompetencer.
De formelle kvalifikationskrav:
• Læreruddannet eller lignende grundfaglig uddannelse med didaktisk og pædagogisk baggrund
• Relevant ledererfaring, herunder gerne lederuddannelse
• Erfaring fra en politisk styret organisation
• Erfaring med budgetter og overordnet økonomistyring
• Stærke kommunikative kompetencer i skrift og tale.
De mere personlige/ledelsesmæssige kompetencekrav:
• Du er strategisk, tænker holistisk og formår at se, hvor Landsbyordningen Ejer Bavnehøj kan/skal bevæge sig hen, og samtidig trives du med at være tæt på den daglige drift.
• Du er indsigtsfuld i forhold til den rolle, Landsbyordningen spiller/kan spille i lokalsamfundet – og du brænder for at forløse potentialet. Du kan koble dig på både lokalsamfund, lokalpolitik, faglige netværk og resten af omverdenen.
• Du er nytænkende, visionær og udviklingsorienteret, men har også fornemmelse af og respekt for det, der er.
• Du er planlæggende og velorganiseret. Du får beslutninger implementeret og får sikret, at problemer bliver løst rettidigt og hensigtsmæssigt.
• Du er støttende og inspirerende. Du kan samle og styrke sammenhængskraften i hele organisationen.
• Du er dialogorienteret, involverende og skaber følgeskab.
• Du er glad for traditioner og gode rutiner og formår samtidig at udfordre ’plejer’, hvor dette er relevant.
Reference- og ansættelsesforhold
Du refererer til xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxx.
Løn forhandles inden for gældende overenskomst.
Ansættelsesproces
Skanderborg Kommune har nedsat et ansættelsesudvalg, der med hjælp fra Genitor gennemfører ansættelsesprocessen. Ansættelsesudvalget består af:
• Xxxx Xxxxxxxx (daglig leder)
• Xxxxxx Xxxxxx (teknisk service leder)
• Xxxxxx Xxxxxxxxx (pædagog/TR)
• Xxxxx Xxxx (lærer/TR)
• Xxx Xxxxx (pædagog/AMR)
• Xxxxxxx Xxxxxxxxx (lærer/medarbejderrepræsentant)
• Xxxxxx Xxxxxxx (formand, forælder i skole)
• Xxxxx Xxxxxxxxxx (næstformand, forælder i dagtilbud og skole)
• Xxxxx Xxxxxxxx (forælder i dagtilbud)
• Xxxxxx Xxxxx (chef for skoler, klubberog specialtilbud)
• Xxxxxxxxx Xxxxxx (chef for dagtilbud, PPR og Sundhedstjenesten)
Du kan søge stillingen via Genitors hjemmeside: xxx.xxxxxxx.xx. Ansøgningsfristen er den 24. september.
Kandidater indkaldes skriftligt til første samtalerunde senest den 30. september.
Vi gennemfører to samtalerunder. Første samtalerunde afvikles den 4. oktober kl. 15.00-21.00, og anden samtalerunde afvikles den 13. oktober kl. 17.00-21.00.
Mellem de to samtalerunder gennemfører Genitor et testforløb og indhenter referencer.
Testforløbet omfatter:
• personlighedstesten NEO-PI-3, der er markedets bredest funderede og bedst dokumenterede
• begavelsestesten IST-2000R, der er en omfattende og nuanceret test til vurdering af generel intelligens
• en opfølgende testsamtale, hvor vi med udgangspunkt i personligheds- og begavelsestestene drøfter dine kompetencer i forhold til den foranstående personprofil, og hvor du får en mundtlig feedback fra konsulenten.
Genitor indhenter referencer for at validere oplysninger og vurderinger. Genitor indhenter typisk tre referencer, og det sker i alle tilfælde efter forudgående aftale med dig.
Der udarbejdes en skriftlig kandidatvurdering, og den udgør den samlede afrapportering af testforløbet og referencetagningen. Vurderingen indeholder:
• resultaterne fra personlighedstesten og begavelsestesten
• en vurdering af dine kompetencer i forhold til personprofilen
• en generel vurdering af din ledelsesadfærd
• en specifik vurdering af dine ledelsesmæssige styrker og svagheder i forhold til det konkrete job
• en konklusion vedrørende match.
Genitor sender vurderingen til dig forud for anden samtalerunde, hvor du får mulighed for at kommentere vurderingen over for ansættelsesudvalget. Kandidatvurderingen præsenteres og gennemgås for ansættelsesudvalget i forbindelse med anden samtalerunde.
Ved anden samtalerunde præsenteres du for en caseopgave.
Vi forventer, at ansættelsesudvalget indstiller en kandidat i forlængelse af anden samtalerunde, og at der træffes ansættelsesbeslutning umiddelbart herefter. Vi forventer tiltrædelse 1. december eller hurtigst muligt derefter.
Yderligere information
Skanderborg Kommune har en meget informativ hjemmeside: xxx.xxxxxxxxxxx.xx. Her kan du se information om kommunen og dens politiske og administrative organisering, politikker, strategi m.m. Vi forventer, at du som kandidat orienterer dig på hjemmesiden samt opsøger yderligere information om Landsbyordningen Ejer Bavnehøj.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Xxxxxx Xxxxx, Chef for skoler, klubber og specialtilbud på telefon 0000 0000 eller e-mail xxxxxx.xxxxx@xxxxxxxxxxx.xx, Xxxxxxxxx Xxxxxx, chef for dagtilbud, PPR og sundhedstjenesten på telefon 24998724 eller e-mail xxxxxxxxx.xxxxxx@xxxxxxxxxxx.xx og chefkonsulent i Genitor Xxxxx Xxxxxxx på telefon 0000 0000 eller e-mail xx@xxxxxxx.xx.
Alle interesserede ansøgere har mulighed for at besøge Landsbyordningen Ejer
Bavnehøj og få en rundvisning. Ønsker du dette, kan konstitueret skoleleder Xxxx Xxx Xxx Xxx Xxxxxxxx kontaktes på tlf. 0000 0000
Stillingen ønskes besat pr. 1.12.2021. Du kan søge stilling her