LifeCycle Pharma indgår tre særskilte strategiske samarbejdsaftaler med verdensomspændende farmaceutiske virksomheder
LifeCycle Pharma indgår tre særskilte strategiske samarbejdsaftaler med verdensomspændende farmaceutiske virksomheder
Hørsholm den 11. oktober, 2006 – LifeCycle Pharma A/S offentliggjorde i dag, at selskabet har indgået tre strategiske samarbejdsaftaler med ledende virksomheder inden for den farmaceutiske industri. Selskaberne er Sandoz Inc. (et selskab tilknyttet Novartis AG), Merck Generics (et datterselskab af Xxxxx XxxX, Darmstadt, Tyskland) og H. Xxxxxxxx A/S.
“Vi er overordentlig glade over at kunne offentliggøre strategiske samarbejdsaftaler med tre så fremtrædende, verdensomspændende farmaceutiske virksomheder”, udtaler Xxxxxxxx Xxxxxxx, administrerende direktør for LifeCycle Pharma. “Disse nye partnerskaber er en stærk validering af vores innovative MeltDose® teknologi, som forbedrer biotilgængeligheden af lægemidler med lav vandopløselighed. De validerer også vores forretningsmodel, som er en model, der baserer sig på at identificere og udvikle produkter, der udgør væsentlige forretningsmuligheder for store farmaceutiske selskaber. Vi er nu også et væsentligt skridt nærmere den første kommercielle lancering af et produkt, som stammer fra LifeCycle Pharmas stærke forsknings- og udviklingsportefølje”, udtaler Xxxxxxxx Xxxxxxx.
Af detaljer omkring de tre strategiske samarbejdsaftaler kan nævnes:
Sandoz
Sandoz og LifeCycle Pharma har indgået en eksklusiv udviklings- og kommercialiseringsaftale vedrørende det amerikanske marked for et ikke-offentliggjort fenofibratprodukt udviklet af LifeCycle Pharma. Parterne vil i fællesskab være ansvarlige for den fremtidige udvikling, og Sandoz vil være eneansvarlig for den senere kommercialisering af fenofibratproduktet i USA. LifeCycle Pharma vil modtage milepælsbetalinger og væsentlige tocifrede royaltybetalinger vedrørende det fremtidige salg. I 2005 udgjorde det amerikanske marked for fenofibratprodukter mere end 1 milliard USD.
Merck Generics
Merck Generics og LifeCycle Pharma har indgået en eksklusiv udviklings- og kommercialiseringsaftale vedrørende det europæiske marked for et ikke-offentliggjort fenofibratprodukt udviklet af LifeCycle Pharma. Merck Generics overvejer i øjeblikket hvornår afsluttende registreringsstudier i Europa skal igangsættes vedrørende fenofibratproduktet. Merck Generics vil varetage den fremtidige udvikling og kommercialisering af fenofibratproduktet og skal afholde alle omkostninger ved disse aktiviteter. LifeCycle Pharma vil modtage milepælsbetalinger samt væsentlige tocifrede royaltybetalinger
vedrørende det fremtidige salg. I 2005 udgjorde det europæiske marked for fenofibratprodukter ca. 235 millioner USD.
Lundbeck
Lundbeck og LifeCycle Pharma har indgået en aftale hvorved Lundbeck har opnået rettigheder til LifeCycle Pharmas MeltDose® teknologi i forbindelse med Lundbecks videre udvikling af to interne prækliniske CNS-relaterede projekter. LifeCycle Pharma vil modtage milepælsbetalinger relateret til den videre udvikling af disse projekter. Som følge af en allerede eksisterende aftale mellem Lundbeck og LifeCycle Pharma, vil LifeCycle Pharma ikke modtage royalties fra fremtidige indtægter fra disse to CNS- relaterede projekter
---oo0oo---
For yderligere information, kontakt venligst:
Xxxxxxxx Xxxxxxx, administrerende direktør, tlf. x00 00 00 00 00 eller x00 00 00 00 00
Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx, finansdirektør, tlf. x00 00 00 00 00 eller x00 00 00 00 00
Om fenofibrat:
Ifølge American Heart Association (“AHA”) lider op mod 34,5 millioner mennesker i USA af forhøjet kolesterolindhold i blodet, og nogle af de største sub-populationer har for højt indhold af triglycerider, herunder patienter med metabolisk syndrom, blandet dyslipidæmi og diabetes. Fenofibrat har vist sig meget effektiv til at sænke koncentrationen af triglycerider (”TG”) og øge højdensitet lipoprotein (“HDL” eller det “gode” kolesterol).
I 2005 udgjorde den globale omsætning af fenofibratprodukter ca. 1,2 milliard euro. Med henblik på at ramme dette markedssegment, har LifeCycle Pharma udviklet en franchise af tre fenofibratprodukter – LCP-Feno, LCP-FenoChol og LCP-AtorFen. LCP-FenoChol udvikles som en produktkandidat til markedsføring under eget mærke, der henvender sig til udvalgte sub-populationer indenfor fenofibrate markedet, mens LCP-AtorFen udvikles som et kraftigt virkende og sikker behandling af forhøjet kolesterol, rettet mod tre primære kardiovaskulære risikofaktorer: lavdensitet lipoprotein (“LDL”), HDL og TG.
Om LifeCycle Pharma A/S:
LifeCycle Pharma A/S blev stiftet i juni 2002 som et spin-off fra H. Xxxxxxxx A/S. Selskabets investorer omfatter H. Xxxxxxxx A/S, Novo A/S, Nordic Biotech K/S, Alta Partners (USA), og Lacuna SICAV – Lacuna APO Biotech Subfund samt LifeCycle ledelsen. Selskabet er beliggende i Hørsholm og har i øjeblikket 42 ansatte.
Selskabet anvender sin patentbeskyttede MeltDose® teknologi til at forbedre biotilgængeligheden af kendte og etablerede lægemidler, således at patienter er i stand til at optage disse mere effektivt i kroppen. LifeCycle Pharmas udviklingsportefølje indeholder seks produkter som undergår kliniske studier indenfor immunosuppression og kardiovaskulære sygdomme. LifeCycle Pharma forventer i andet halvår 2006 at indsende ansøgning til de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) om godkendelse til at markedsføre selskabets første kardiovaskulære produkt - LCP-FenoChol i USA.
LifeCycle Pharmas styrke er evnen til at udvælge relevante lægemidler for derefter at forbedre lægemidlernes formuleringer, gennemføre kliniske studier og opnå markedsføringsgodkendelse indenfor kort tid. Derved reduceres den økonomiske risiko og udviklingsperioden væsentligt sammenlignet med andre farmaceutiske og bioteknologiske virksomheder.
For yderligere information om LifeCycle Pharma A/S, besøg venligst xxx.xxxxxxxx.xxx