Vedtægt for Viborg Varme A.m.b.a.
Vedtægt for Viborg Varme A.m.b.a.
§ 1 Navn og hjemsted |
1.1 Selskabets navn er Viborg Varme A.m.b.a. 1.2 Selskabets hjemsted er Viborg Kommune. |
§ 2 Formål og forsyningsområde |
2.1 Selskabets hovedformål er at udøve fjernvarmeværksvirksomhed i selskabets forsyningsområde i overensstemmelse med lovgivningen. Selskabets forsyningsområde er som udgangspunkt i Viborg Kommune, men kan fastsættes af selskabets generalforsamling under hensyntagen til den til enhver tid gældende lovgivning samt tekniske og økonomiske forhold. Selskabet kan eje, eller indgå i ejerskab af, selskaber, der udøver aktiviteter inden for varme- og kraftvarmeproduktion, fjernkøling og/eller transmissionssystemer for varme. Selskabet tilstræber optimal forsyningssikkerhed og at sikre forbrugerne billig varme under hensyntagen til samfundsøkonomiske, miljømæssige og sundhedsmæssige forhold. |
2.2 Selskabets løbende indtægter – samt et eventuelt provenu ved opløsning – kan kun anvendes til kollektive varmeforsyningsformål. |
2.3 Selskabet kan samarbejde med andre forsyningsvirksomheder om varetagelse af tekniske og administrative opgaver. |
§ 3 Andelshavere/varmeaftagere |
3.1 En fysisk eller juridisk person kan optages som andelshaver, hvis denne er: 1. Ejer af en særskilt matrikuleret ejendom med selvstændig måler/målere ejet af selskabet. 2. Ejer af en ejerlejlighed, når denne har selvstændig måler ejet af selskabet. 3. Andelsbolighaver, når andelsboligen har selvstændig måler ejet af selskabet. 4. Ejer af bygning på lejet grund med selvstændig måler/målere ejet af selskabet. 5. En ejerlejlighedsforening/andelsboligforening eller et boligselskab, der som fælles facilitet har den selvstændige direkte tilslutning til selskabets ledningsnet med måler ejet af selskabet. 6. Ejer af en af de ovennævnte typer ejendomme, der er omfattet af forblivelsespligt, men hvor ejeren har valgt ikke at aftage fjernvarme. 7. Lejer i en af de i pkt. 3.1 litra 1-6 omtalte ejendomme, der har etableret et direkte kontraktforhold med selskabet for aftagelse af varme. |
3.2 Enhver, der opfylder de i 3.1 anførte betingelser, og hvis ejendom/andelsbolig ligger inden for forsyningsområdet, er berettiget til at blive optaget som andelshaver, hvis ejendommen forsynes med fjernvarme, eller har valgt ikke at aftage fjernvarme, men er omfattet af forblivelsespligt. |
3.3 Levering kan endvidere ske til lejere, dvs. enhver, der via en andelshaver forsynes med varme. Dette kan f.eks. være det enkelte medlem af en andelsboligforening eller |
ejerlejlighedsforening, lejere i fjernvarmeforsynede ejendomme, forpagtere mfl. Levering kan desuden ske til ikke-andelshavere, dvs. ejere, der ikke ønsker – eller som på grund af egne forhold – ikke kan være andelshaver. |
3.4 Levering til ikke-andelshavere og lejere sker på leveringsvilkår, der svarer til de vilkår, der gælder for andelshavere. |
3.5 Andelshavere, ikke-andelshavere og lejere mfl. skal respektere selskabets gældende vedtægter samt de øvrige vilkår for levering af fjernvarme, der til enhver tid gælder for selskabet, herunder f.eks. Takstblad og de af selskabets bestyrelse udarbejdede Almindelige og Tekniske Bestemmelser for Fjernvarmelevering. |
3.6 Når særlige forhold gør sig gældende, f.eks. med hensyn til bygningskarakter og varmebehov, kan bestyrelsen indgå særaftaler om tilslutning og varmelevering. |
§ 4 Andelskapital, andelshavernes hæftelse og økonomiske ansvar |
4.1. Selskabet har ingen andelskapital. I forhold til tredjemand hæfter andelshaveren ikke personligt for selskabets forpligtelser. Der udstedes ikke andelsbeviser. |
§ 5 Udtrædelsesvilkår |
5.1 Andelshavere, omfattet af pkt. 3.1 litra 1-6, er ved en eventuel udtræden forpligtet til at betale: a) Skyldige beløb i henhold til årsopgørelsen. b) Eventuelt skyldige bidrag. c) Et beløb til dækning af udgifter ved afbrydelse af stikledningen ved fordelingsledningen, nedtagning af måler og andet tilhørende selskabet. d) Selskabets omkostninger ved eventuel fjernelse af selskabets ledninger på den udtrædendes ejendom, i det omfang sådanne ledninger alene vedrører den udtrædendes varmeforsyning. Hvis det ikke er muligt at overdrage den kapacitet, der er blevet ledig, til nye andelshavere, kan endvidere opkræves: e) En godtgørelse for udtrædelse. Godtgørelsen opgøres på opsigelsestidspunktet på grundlag af den senest anmeldte priseftervisning til Forsyningstilsynet. Godtgørelsen beregnes som den udtrædendes andel af selskabets samlede anlægsudgifter med fradrag af de afskrivninger, der har været indregnet i priserne. Den udtrædendes andel af selskabets anlægsudgifter, med fradrag af foretagne afskrivninger, beregnes på grundlag af den udtrædende andelshavers andel af selskabets samlede registrerede tilslutningsværdi eller afgiftspligtige areal eller rumfang eller hedeflade osv. i regnskabsåret inden opsigelsen. Xxxxxxxxxxxx, omfattet af pkt. 3.1 litra 7, er ved eventuel udtræden forpligtet til at betale: |
f) Skyldigt beløb iht. årsopgørelsen. g) Eventuelt skyldige bidrag. |
5.2 En udtrædende andelshaver har ikke krav på nogen andel af selskabets formue. |
5.3 Hvis leveringsforholdet ophører, har selskabet efter nærmere aftale ret til at lade ledningsnettet blive liggende og har fortsat adgang til drift, eftersyn og reparation af dette. Hvis ledningsnettets forbliven medfører væsentlige og omfattende hindringer for rummenes eller grundens udnyttelse, og der derfor ikke kan opnås en aftale, kan ekspropriationsreglerne i varmeforsyningsloven anvendes. |
§ 6 Generalforsamling |
6.1 Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed. |
6.2 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. |
6.3 Indkaldelse til generalforsamling skal foretages tidligst 4 uger og senest 2 uger før generalforsamlingen ved skriftlig indkaldelse/opslag på hjemmesiden og ved annonce i mindst ét lokalt blad efter bestyrelsens skøn og med angivelse af dagsorden. |
6.4 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår og godkendelse af regnskab. 3. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse. 4. Budget opgjort efter varmeforsyningslovens prisbestemmelser for indeværende driftsår fremlægges til orientering. 5. Fremlæggelse af investeringsplan for de kommende år til godkendelse. 6. Godkendelse af bestyrelsens honorar. 7. Forslag fra bestyrelsen. 8. Indkomne forslag fra andelshavere/lejere. 9. Valg af bestyrelsesmedlemmer. 10. Valg af suppleanter til bestyrelsen. 11. Valg af revisor. 12. Eventuelt. |
6.5 På generalforsamlingen har hver andelshaver, omfattet af pkt. 3.1 litra 1-6, én stemme for hver ejendom/andelsbolig, der opfylder betingelserne i §§ 3.1 og 3.2, og som efter BBR- registret er registreret med et bidragspligtigt areal på indtil 1.500 m². For hver yderligere påbegyndt 1.500 m² bidragspligtigt areal har andelshaveren yderligere én stemme. Stemmeretten efter foranstående forøges ikke, i det omfang en ejendom er ejet af to eller flere personer i sameje. Ingen andelshaver har – uanset antal ejendomme og bidragspligtigt areal – ret til at afgive mere end 25 stemmer pr. matrikuleret ejendom eller pr. boligselskabsafdeling, hvis afdelingen har boliger på flere matrikler. En andelshaver kan vælge helt eller delvist at delegere sine stemmerettigheder til lejere. Det er en betingelse for gyldig delegation, at andelshaveren senest 7 dage før generalforsamlingen til selskabet har indleveret en retvisende navnefortegnelse over de lejere, der har fået delegeret stemmeret fra den pågældende andelshaver. |
På generalforsamling har hver andelshaver, omfattet af pkt. 3.1 litra 7, én stemme for hvert lejeforhold, hvor lejeren har etableret et direkte kontraktforhold med selskabet for aftagelse af varme, og hvor m2 antal i lejekontrakten er indtil 1500 m2. For hver yderligere påbegyndt 1500 m2 i lejekontrakt har andelshaveren yderligere én stemme. Ingen andelshaver har – uanset antal ejendomme, bidragspligtigt areal, antal boligselskabsafdelinger og lejere, der har etableret et direkte kontraktforhold med selskabet for aftagelse af varme – ret til samlet at afgive mere end 50 stemmer som selvstændig juridisk person. Stemmerettigheder udover de 50 stemmer baseret på ovenstående retningslinjer kan være delegeret til lejere, jf. ovenfor. |
6.6 Stemmeret kan udøves ved skriftlig og dateret fuldmagt. Ingen fuldmagtshaver kan repræsentere mere end tre fuldmagtsgivere. |
6.7 Det er en forudsætning for stemmeudøvelse, at andelshaveren/lejeren 8 dage før generalforsamlingen ikke er i restance med noget beløb, som selskabet med rette har overgivet til retslig inkasso. |
6.8 Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed uden hensyn til de fremmødtes antal. |
6.9 Vedtægtsændringer kan kun besluttes af andelshavere. Ved vedtægtsændringer kræves, at mindst halvdelen af selskabets andelshavere er repræsenteret på generalforsamlingen. Desuden skal beslutningen vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer fra de andelshavere, der er repræsenteret på generalforsamlingen. Er mindre end halvdelen af andelshaverne repræsenteret på generalforsamlingen, og er forslaget vedtaget af 2/3 af de repræsenterede andelshavere, indkalder bestyrelsen inden 14 dage til en ny generalforsamling. Denne generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter datoen for første generalforsamling, og forslag om vedtægtsændringer kan da vedtages alene med simpel stemmeflerhed af de fremmødte andelshavere uden hensyntagen til det repræsentere- de antal andelshavere. |
6.10 Vedtægtsændringer skal, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld, godkendes af kommunalbestyrelsen. |
6.11 Selskabets bestyrelse er bemyndiget til at foretage sådanne ændringer i selskabets vedtægter, som er nødvendige på grund af offentlige myndigheders krav, uden at reglerne for vedtægtsændringer skal følges. Bestyrelsen skal på førstkommende generalforsamling redegøre for sådanne ændringer. |
6.12 Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde inden udgangen af februar måned før generalforsamlingen. Bestyrelsen er forpligtet til at undersøge, om fremkomne forslag er i overensstemmelse med gældende lovgivning. |
6.13 Adgangskort bestilles hos Viborg Varme senest 7 dage før generalforsamlingen. Viborg Varme udsender adgangskort pr. post eller mail. Stemmeafgivning er betinget af at adgangskort er bestilt rettidigt. Den reviderede årsrapport, fuldstændig dagsorden samt eventuelle forslag skal være fremlagt på selskabets kontor senest 14 dage før den ordinære generalforsamling. |
6.14 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 5 % af andelshaverne skriftligt fremsætter ønske om det, ledsaget af de |
forslag, der ønskes behandlet. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes inden 4 uger efter modtagelsen af skriftligt ønske om afholdelsen. |
6.15 Alle beslutninger skal indføres i selskabets forhandlingsprotokol. Forhandlingsprotokollen skal altid underskrives af dirigenten. |
§ 7 Bestyrelse |
7.1 Valg af bestyrelsesmedlemmer Selskabets bestyrelse består af 8-9 generalforsamlingsvalgte medlemmer. De 8 generalforsamlingsvalgte medlemmer vælges i 3 valggrupper af (og blandt) de til den enkelte valggruppe tilhørende stemmeberettigede andelshavere/lejere. Gruppe A – Ejere (som ikke omfattet af gruppe B eller C og lejere, omfattet af pkt. 3.1 litra 7, og hvor lejemålet er beliggende i gruppe A ejendomme) (4 medlemmer) Gruppe B – Private udlejere/lejere og lejere, omfattet af pkt. 3.1 litra 7, og hvor lejemålet er beliggende i gruppe B ejendomme (2 medlemmer) Gruppe C – Almene boligselskaber/lejere og lejere, omfattet af pkt. 3.1 litra 7, og hvor lejemålet er beliggende i gruppe C ejendomme (2 medlemmer) Derudover kan bestyrelsen indstille valg af 1 eksternt bestyrelsesmedlem til generalforsamlingen. Pågældende skal have særlig indsigt og kompetence i relation til fjernvarmesektoren, ledelse og organisation. Viborg Byråd kan udpege 1 bestyrelsesmedlem. Selskabets bestyrelse består således af i alt maksimalt 10 medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år ad gangen, men kan genvælges. I ulige år afgår 4 bestyrelsesmedlemmer (2 medlemmer fra gruppe A, 1 medlem fra Gruppe B og 1 medlem fra Gruppe C). I lige år afgår 4 bestyrelsesmedlemmer (2 medlemmer fra gruppe A, 1 medlem fra Gruppe B og 1 medlem fra Gruppe C). Det bestyrelsesmedlem, som Viborg Byråd har udpeget, kan når som helst udskiftes af byrådet. I perioden fra stiftelsen til 31.12. 2021 vælges bestyrelsen dog uanset ovenstående efter vedtægternes § 11. |
7.2 Suppleanter På den ordinære generalforsamling vælges 3 suppleanter for 2 år ad gangen. Der vælges én suppleant for hver valggruppe. Genvalg kan finde sted. Ved et bestyrelsesmedlems udtræden af bestyrelsen i valgperioden, f.eks. hvis et bestyrelsesmedlem mister sin valgbarhed, indtræder suppleanten valgt i den pågældende |
valggruppe i bestyrelsen i stedet for det afgående medlem, indtil førstkommende ordinære generalforsamling, uanset bestemmelsen i § 7.1. |
7.3 Valgbarhed Enhver andelshaver og lejer med delegeret stemmeret er valgbar som bestyrelsesmedlem eller suppleant. For så vidt angår andelshavere, som er juridiske personer, er enhver person, som er ansat hos eller er udgør en del af ledelsen hos den pågældende andelshaver, tilsvarende valgbar. Det af Viborg Byråd udpegede bestyrelsesmedlem udpeges frit og skal ikke opfylde betingelserne om valgbarhed efter pkt. 7.3. Bestyrelsen afgør endeligt eventuelle tvivlsspørgsmål om valgbarhed. |
§ 8 Selskabets ledelse |
8.1 Bestyrelsen har det overordnede ansvar og ledelse af selskabet og alle dets anliggender. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen konstituerer sig selv. |
8.2 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige medlemmer er repræsenteret. Bestyrelsens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. |
8.3 Referat fra bestyrelsesmøder indføres i selskabets protokol, der føres som en beslutningsprotokol. |
8.4 Bestyrelsen antager og afskediger daglig leder og andet overordnet personale og træffer aftaler om ansættelsesforhold mv. |
8.5 Selskabets bestyrelse fastlægger tarifferne under hensyntagen til Forsyningstilsynets anbefalinger om kostægte tariffastsættelse. |
8.6 Bestyrelsen har bemyndigelse til, i selskabets navn, at optage lån, købe, sælge og pantsætte fast ejendom samt foretage enhver anden forretning og disposition vedrørende selskabet. |
8.7 Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg blandt bestyrelsen, som fungerer i henhold til en forretningsorden. Bestyrelsen kan hermed delegere nogle af sine beføjelser til forretningsudvalget. |
8.8 Selskabet tegnes af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf det ene skal være formanden eller af direktøren og formanden i forening. |
8.9 Bestyrelsen kan meddele prokura, enkel eller kollektiv. |
§ 9 Regnskab og revision |
9.1 Selskabets regnskabsår er fra 01/01 til 31/12. Årsrapporten opgøres under hensyntagen til lovgivningens bestemmelser og god regnskabsskik. |
9.2 Årsrapporten revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, som generalforsamlingen har valgt. |
§ 10 Selskabets opløsning |
10.1 Beslutning om selskabets opløsning kan kun vedtages af generalforsamlingen efter reglerne om vedtægtsændringer og i øvrigt i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning. |
10.2 Besluttes det at opløse selskabet, skal der på den generalforsamling, hvor beslutningen tages, vælges en eller flere likvidatorer til at forestå opløsningen. |
10.3 Eventuelt overskud skal anvendes til kollektive varmeforsyningsformål. |
§ 11. Overgangsbestemmelser
Fra stiftelsesdagen frem til og med 31-12-2021 ledes selskabet af en overgangsbestyrelse. Overgangsbestyrelsen består af op til 12 medlemmer, hvoraf distributørerne udpeger 6 bestyrelsesmedlemmer og Viborg Byråd udpeger 6 bestyrelsesmedlemmer.
Distributørerne vælger bestyrelsesmedlemmer som følger:
Viborg Fjernvarme udpeger 4 medlemmer Boligselskabet Viborg udpeger 1 medlem Boligselskabet Sct. Xxxxxx xxxxxxx 1 medlem
Overgangsbestyrelsen konstituerer sig selv med et formandskab bestående af formand og 2 næstformænd.
Uanset ovenstående kan overgangsbestyrelsen beslutte, at Overlund Fjernvarme skal tillægges adgang til at udpege 1 medlem til overgangsbestyrelsen.
Bestyrelsesmedlemmerne udpeget af Viborg Byråd skal til enhver tid i antal svare til det samlede antal distributørudpegede medlemmer. De af Viborg Byråd udpegede bestyrelsesmedlemmer udpeges frit og skal ikke opfylde betingelserne om valgbarhed efter pkt. 7.3.
Hver distributør kan udpege en suppleant.
Vigtige beslutninger i bestyrelsen, herunder om økonomiske forhold, investeringer og fremtidig varmeforsyning, kræver mindst 2/3 flertal i bestyrelsen.
Overgangsbestemmelserne i § 11 falder automatisk bort den 1. januar 2022. hvorefter bestyrelsen udpeges efter § 7.
Viborg Varmes generalforsamling vælger i foråret 2021 de 8-9 generalforsamlingsudpegede bestyrelsesmedlemmer, som tiltræder som bestyrelse fra 1. januar 2022.