Regler for Visa/Dankort
Regler for Visa/Dankort
Gyldig fra januar 2024.
2. Hvad kan du bruge Visa/Dankort til? 2
2.3. Træk af beløb på din konto 2
2.6. Beløbsgrænser og priser 2
4.2. Øvrige forhold vedr. betaling 3
4.4. Handel på internettet og brug af kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre 3
4.5. Forudgående registrering af kortdata 3
4.6. Automatisk kortopdatering 3
5. Opbevaring af Visa/Dankort og personlig sikkerhedsforanstaltning 3
5.2. Personlig sikkerhedsforanstaltning – fysiske forretninger og pengeautomater 3
5.3. Personlig sikkerhedsforanstaltning – internethandel 3
5 4. Brug af personlig sikkerhedsforanstaltning til internethandel4
5.5. Sikkerhed – kort og telefon 4
7. Kontrol af posteringer på din konto 4
8. Tilbageførsel af betalinger som du har godkendt 4
8.1. Hvis du ikke kendte det endelige beløb ved godkendelse 4
8.2. Køb på internettet, post- og telefonordre m.m. 4
8.3. Tilbageførsel ved betaling med Visa-delen af dit Visa/Dankort 4
9. Tilbageførsel af betalinger du ikke har godkendt 5
10. Din pligt til at spærre kortet 5
11. Dit ansvar ved misbrug af dit Visa/Dankort 5
11.2. Hæftelse og selvrisiko 5
11.3. Hæftelse for det fulde tab 5
12. Nordeas rettigheder og ansvar 5
12.1. Xxxxxxx ret til at spærre dit kort 5
12.3. Nordeas erstatningsansvar 6
15. Ændring af reglerne og priserne 6
17. Nyt eksemplar af reglerne 6
18. Priser og valutaomregning 7
18.3. Omregningskurs ved brug i udlandet i udenlandsk valuta 7
18.4. Information om Nordeas valutakurstillæg i forhold til den Europæiske Central Banks (ECB’s) referencekurs 7
18.5. Valutaomregning i forretning i udlandet (Dynamic Currency Conversion - DCC) 7
19. Vurdering af kortansøger 7
20. Samtykke til brug, opbevaring og videregivelse af oplysninger 7
23. Priser mv. for Visa/Dankort 9
1. Indledning
Disse brugerregler gælder for anvendelse af Visa/Dankort i Danmark og i udlandet. Reglerne gælder uanset om kortet anvendes til betaling i egentlige butikker eller om kortet anvendes til køb på internettet.
Reglerne gælder for Visa/Dankort, både som fysisk kort og kort i en wallet.
Ordforklaringer kan du finde i afsnit 21.
2. Hvad kan du bruge Visa/Dankort til?
Visa/Dankort kan du bruge som betalingsinstrument i Danmark og i udlandet. Det vil fremgå af skiltning i forretningen eller på dennes hjemmeside, hvorvidt en forretning tager imod Xxxxxxx og/eller Visa.
I Danmark kan du i henhold til gældende lov altid vælge om du vil betale med enten Dankort eller Visa-delen af dit Visa/Dankort, hvis forretningen tager imod begge korttyper.
Du må ikke benytte kort til ulovlige formål, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lovgivning i det enkelte land.
Det vil altid fremgå af din kontoudskrift, om en betaling er gennemført som en Dankort eller en Visa transaktion.
Vær opmærksom på, at der kan være gebyrer forbundet med at betale med Visa i udlandet, og at transaktionsbeløbet nedskrives i den månedlige forbrugslimit på dit Visa-kort – også hvis du betaler med Visa-delen af dit kort i Danmark, jf. afsnit 2.6.
2.1. Hævning af kontanter
Du kan bruge dit kort til at hæve kontanter i de fleste pengeautomater i Danmark og i udlandet, som tager imod Dankort og Visa. Derudover kan du bruge Visa/Dankortet til at hæve kontanter ved kontantudbetalingssteder i udlandet,som tilbyder denne mulighed.
Vær opmærksom på, at ikke alle danske pengeautomater tager imod Dankort. I så fald vil hævningen gennemføres som en hævning på Visa-delen af dit Visa/Dankort, og der kan være et gebyr forbundet med hævningen. Den pris Nordea beregner kan ses i afsnit 22.
2.2. Køb i forretninger
Du kan bruge dit kort til betaling af varer og tjenesteydelser hos forretninger, der tager imod Dankort og/eller Visa-delen af Visa/Dankort. Du kan også anvende dit kort til køb på internettet samt post- og telefonordre. Derudover kan du bruge kortet til betaling i selvbetjente terminaler.
Hvis du har et tilgodehavende i en forretning, vil forretningen ofte kunne indsætte pengene på din konto via dit kort.
Ved køb i udlandet med Visa kan du blive bedt om at vælge, om købet skal foretages i lokal udenlandsk valuta eller i danske kroner, se nærmere herom i afsnit 17.
2.3. Træk af beløb på din konto
Som udgangspunkt vil køb og hævninger (transaktioner) på Dankort blive trukket på din konto samme dag, som du bruger kortet. Har du betalt med Visa, vil transaktionen tidligst fremgå dagen efter købet eller hævningen.
Du må kun hæve kontanter eller købe for det beløb, der står på kontoen, medmindre du har aftalt andet med Nordea - se afsnit 2.6.
2.4. Kontaktløs funktion
Kortet har en kontaktløs betalingsfunktionalitet og du kan vælge at bruge den kontaktløse funktion, når du handler i forretninger, der tilbyder denne service.
Den kontaktløse funktion bruger du uden at sætte kortet ind i terminalen. Du accepterer betalingen ved at holde kortet helt hen til terminalen (0-3 cm afstand). Den kontaktløse funktion symboliseres på terminalen med følgende symbol:
Hvis du bruger den kontaktløse funktion, er der en beløbsgrænse, der bestemmer, om du skal indtaste pinkode. Beløbsgrænsen kan ændres, og du bliver ikke informeret, hvis beløbet forhøjes eller nedsættes med mindre end 50% inden for et kalenderår.
Hvis transaktionen er større end den gældende beløbsgrænse, vil du blive bedt om at indtaste pinkode på betalingsterminalen. Du vil også kunne blive bedt om at indtaste kode, selvom beløbet er indenfor den gældende beløbsgrænse.
2.5. Spil og lotteri
Når du bruger Dankort-delen af Visa/Dankortet i forretninger, der overvejende tilbyder spil og væddemål, herunder kasinoer, forhandlere af lotterisedler, væddeløbsbaner og lign., kan der være fastsat et maksimumbeløbpå 5.000 kr. pr. døgn for Dankort-delen af kortet
2.6. Beløbsgrænser og priser
Visa har et samlet maksimum for køb og hævning pr. løbende 30 dage. Inden for det samlede maksimum er der i afsnit 22 anført grænser for, hvor mange kontanter du kan hæve på Visa i pengeautomater pr. dag.
I afsnit 22 vil det også fremgå, hvor meget der maksimalt kan hæves på Dankort i døgnet, og hvor store beløb du kan få udbetalt ad gangen.
Du skal være opmærksom på, at der kan være en pris forbundet med at hæve kontanter, og at disse fremgår i afsnit 22.
I øvrigt kan den enkelte forretning fastsætte begrænsninger for brug af kortet.
3. Fordelsprogrammer
Du kan tilknytte Dankort og Visa til forskellige fordelsprogrammer. Dankort må kun tilknyttes fordelsprogrammer, der er godkendt af Nets.
4. Brug af Visa/Dankort
4.1. Betaling
Inden du godkender en betaling eller en hævning, skal du altid sikre dig, at beløbet er korrekt. Xxxxxxxxxx, som du har godkendt, kan ikke tilbagekaldes. Se dog afsnit 8 og 9 vedrørende muligheden for tilbageførsel af en betaling.
Du bør så vidt mulig altid sørge for at få en kvittering for din transaktion (i visse selvbetjente automater får du dog ingen kvittering). Du skal sikre dig, at beløbet stemmer med købet eller udbetalingen, og at datoen er rigtig. Du bør gemme kvitteringen, til du har set, at det rigtige beløb er trukket på din konto, jf. afsnit 7.
Når du betaler, anvendes oplysninger i dit kort til at gennemføre betalingen. Oplysningerne i dit kort aflæses via chippen, magnetstriben eller via en wallet i din telefon. Når du bruger kortet kontaktløst, aflæses din chip, og betaler du via en wallet, aflæses oplysninger via din mobil. Handler du på internettet eller tegner et abonnement vil du skulle indtaste oplysninger fra dit kort (kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre) – jf. afsnit 4.3 og 4.4.
Når du indtaster din pinkode eller bruger andre af dine personlige sikkerhedsforanstaltninger, skal du sikre dig, at andre ikke kan få adgang til dine koder mv.
4.2. Øvrige forhold vedr. betaling
I nogle selvbetjente automater (f.eks. parkeringsautomater) kan du anvende kort uden at indtaste pinkode eller bruge underskrift. I disse automater accepterer du transaktionen, når kortet aflæses af automaten eller når du efterfølgende trykker ”godkend”.
Hvis du giver forretningen lov til at trække ekstra penge på dit kort, f.eks. drikkepenge, skal du sikre dig, at forretningen kan udlevere en kvittering på det fulde beløb.
Når du benytter dit kort til f.eks. leje af bil eller under check-in på et hotel, er det sædvanligt, at du bliver bedt om at give udlejningsselskabet eller hotellet mulighed for efterfølgende at trække yderligere beløb. Forretningen har herefter mulighed for at trække for f.eks. påfyldning af benzin eller forbrug fra minibaren.
Forretninger, f.eks. udlejningsselskaber og hoteller har også mulighed for at reservere et beløb via dit kort, der helt eller delvis skal dække den endelige regning. En forretning må dog kun reservere det beløb, du har godkendt.
4.3. Kort i wallets
Du kan knytte dit kort til en app i din mobiltelefon (f.eks. Apple Pay og Google Pay). Dankort kan knyttes til wallets, der er godkendt af Nets.
Information, vejledning og regler for opsætning og brug vil fremgå af den valgte wallet. Nordea kan have begrænsninger for, i hvilket omfang du kan tilknytte dit kort til en wallet.
4.4. Handel på internettet og brug af kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre
Når du benytter kortet til køb f.eks. via internettet, skal du oplyse kortnummer, kortets udløbsdato og kontrolcifre.
Når forretningen anvender ”Visa Secure” eller ”Dankort Secured by Nets” (se afsnit 5.3), vil du generelt skulle anvende en yderligere personlig sikkerhedsforanstaltning. Sikkerhedsforanstaltningen består dels af et kodeord til handel på internettet, som du selv har oprettet, og dels en engangskode, som du modtager på SMS. Dit kodeord til handel på internettet er sammen med engangskoden fra SMS’en forretningens sikkerhed for, at det er kortholder, der har kortet, når der betales.
Før du taster engangskoden, skal du sikre dig, at forretningens navn og det korrekte beløb fremgår af den SMS, hvori engangskoden er anført.
Du vil også kunne bruge XxxXX som personlig sikkerhedsforanstaltning, når du skal godkende en betaling på internettet.
Før du godkender betalingen, skal du sikre dig, at forretningens navn og det korrekte beløb fremgår af oplysningerne i MitID appen.
Når du benytter kortet til køb ved post- og telefonordre, skal du oplyse kortnummer, kortets udløbsdato, kontrolcifre samt evt. navn og adresse. Ved postordrekøb skal du desuden underskrive bestillingssedlen.
Du må aldrig oplyse din kode (fx kodeord eller engangskode) eller tilsvarende personlige sikkerhedsforanstaltning i forbindelse med køb via internettet eller i forbindelse med post- eller telefon- ordrekøb mv.
4.5. Forudgående registrering af kortdata
Du har mulighed for at registrere dine kortdata hos den enkelte forretning eller hos en udbyder af en digital wallet. På den måde behøver du ikke at indtaste dine kortdata, når du handler på internettet. Du skal følge anvisningerne fra forretningen eller udbyderen af den digitale wallet.
Du har mulighed for at aftale med en forretning, at dine kortdata registreres til brug for betaling af et abonnement eller andre tilbagevendende køb. Forretningen vil selv trække de aftalte betalinger, og du skal således ikke godkende hver betaling. Første betaling eller tilmelding til betaling skal du dog altid godkende med personlig sikkerhedsforanstaltning.
Når du bruger dit kort til at tegne abonnement eller lign., skal du sikre dig, at du kan opsige abonnementet igen og samtidig notere dig de vilkår, der gælder.
Hvis dit kort udskiftes, skal du selv opdatere dine kortoplysninger, de steder, dit kort er registreret (f.eks. i abonnementer, Brobizz mm). Det sker ikke umiddelbart automatisk medmindre forretningen er omfattet af automatisk kortopdatering.
4.6. Automatisk kortopdatering
Dit kort er tilmeldt en service, som gør det muligt, at dine kortdata automatisk opdateres hos forretninger, hvor du har abonnementer, tilbagevendende køb eller andre steder, hvor dine kortdata er registreret til brug for betaling.
Opdatering sker, når dit kort udskiftes efter f.eks. spærring eller udløb, og du slipper for at opdatere dine kortdata hos den enkelte forretning. Det er dog en forudsætning, at den enkelte forretning har tilmeldt sig denne service.
Hvis du ønsker at afmelde servicen, skal du blot kontakte Nordea.
5. Opbevaring af Visa/Dankort og personlig sikkerhedsforanstaltning
5.1. Kort
Dit kort er personligt, og må kun bruges af dig.
Kortet må ikke overdrages eller overlades til andre. Dette gælder også, hvis du har registreret dit kort i en wallet.
5.2. Personlig sikkerhedsforanstaltning – fysiske forretninger og pengeautomater
Din personlige sikkerhedsforanstaltning, fx pinkoden, er personlig, og må kun bruges af dig.
I Mobilbank eller Netbank kan du nemt og hurtigt finde din pinkode. Af sikkerhedsmæssige årsager kræver visningen, at du er logget på med MitID eller anden biometrisk sikkerhedsløsning.
Modtager du pinkoden pr. brev, skal du være opmærksom på, hvorvidt andre kan have fået adgang til koden.
Benytter du ikke Mobilbank eller Netbank, bør du lære pinkoden udenad. Du må ikke opbevare koden sammen med kortet, skrive den på kortet eller gemme koden i eller sammen med mobiltelefonen.
Hvis du ikke kan lære pinkoden udenad eller ønsker at opbevare koden, skal du opbevare koden forsvarligt. Du må ikke oplyse din pinkode eller anden personlige sikkerhedsforanstaltning til andre eller på anden måde lade andre få kendskab til sikkerheds- foranstaltningen. Når du bruger din personlige sikkerheds- foranstaltning, skal du sikre dig, at andre ikke kan aflure den.
Hvis du har mistanke om, at andre har fået adgang til din personlige sikkerhedsforanstaltning, skal du med det samme kontakte Nordea.
5.3. Personlig sikkerhedsforanstaltning – internethandel ”Visa Secure” og ”Dankort Secured by Nets” er en ekstra beskyttelse mod misbrug af dine kortoplysninger ved handel på internettet. Denne beskyttelse anvendes generelt, når du handler på internettet, og det er forretningen, der skal tilbyde denne sikkerhedsløsning. Nordea har under visse omstændigheder lovmæssig ret til at afvise din betaling, hvis forretningen ikke tilbyder dig at anvende en ekstra sikkerhedsforanstaltning.
Beskyttelsen består i, at du ved køb på internettet efter indtastning af kortdata skal benytte MitID eller et kodeord til internethandel samt en engangskode, som du modtager på SMS. Kodeord til internethandel vælger du selv.
Vær opmærksom på, at ikke alle transaktioner på dit kort vil kræve ”Dankort Secured by Nets” eller ”Visa Secure”, selvom forretningen skilter med dette. Visse transaktioner indenfor f.eks. transport og parkering og transaktioner fra forretninger, kan i nogle tilfælde gennemføres uden brug af personlig sikkerhedsforanstaltning.
5.4. Brug af personlig sikkerhedsforanstaltning til internethandel
Når du modtager dit nye kort, vil det automatisk være tilmeldt ”Visa Secure” og ”Dankort Secured By Nets”, hvis du har oplyst dit mobilnummertil Nordea.
Har du ikke et kodeord til internethandel vil du blive bedt om at oprette et kodeord, når du skal handle på internettet. Dette sker på et skærmbillede fra Nets og kræver signering med MitID. Kodeordet til internethandel skal du fremover bruge sammen med en engangskode, som du modtagerpå SMS.
I stedet for at bruge et kodeord sammen med en SMS, kan du også benytte dit MitID til at godkende betalingen.
Ændring af dit mobilnummer eller kodeord kan ske på xxxx.xx/0xx.
5.5. Sikkerhed – kort og telefon
Da din mobiltelefon bliver en del af sikkerheden ved køb i internetforretninger, der benytter ”Dankort Secured by Nets” eller ”Visa Secure”, skal du sikre, at andre ikke har eller kan få uhindret adgang til både dit kort og din mobiltelefon. Vi anbefaler derfor, at du anvender en kode til din mobiltelefon.
Du skal snarest muligt ændre/afmelde mobilnummeret, hvis du mister den mobiltelefon, du modtager engangskoder på, og generelt huske at informere Xxxxxx, hvis du ændrer mobiltelefon- nummer. Hvis du samtidig mister kortet, skal du også spærre dette, se afsnit 10.
6. Fuldmagt
Ønsker du, at en anden person skal have adgang til at hæve på din konto ved hjælp af et Visa/Dankort, skal personen have fuldmagt til din konto og have sit eget kort med egen personlig sikkerhedsforanstaltning og pinkode. Personens brug af kortet sker efter samme regler, som gælder for dig selv.
Husk at informere Xxxxxx, hvis du ikke længere ønsker, at den anden person skal kunne hæve på din konto. Nordea vil sørge for at annullere fuldmagten og informere om spærring af kort.
7. Kontrol af posteringer på din konto
Du har pligt til løbende at kontrollere posteringerne på din konto. Hvis du ved kontrollen opdager transaktioner, som ikke stemmer overens med dine kvitteringer, eller du ikke mener at have foretaget, skal du kontakte Nordea snarest muligt.
Du kan evt. anvende den sikre kommunikationskanal, som Nordea fx via Netbank eller Mobilbank stiller til rådighed.
Du skal i den forbindelse være opmærksom på fristerne i afsnit 7 og 8.
Ved kontrollen skal du være opmærksom på, at når du bruger dit kort til køb over internettet eller ved brug af post- eller telefonordre, må forretningen som udgangspunkt først trække beløbet, når varen er blevet sendt. Ved køb af f.eks. flybilletter eller koncertbilletter trækker forretningen dog beløbet allerede på bestillingstidspunktet.
8. Tilbageførsel af betalinger som du har godkendt
8.1. Hvis du ikke kendte det endelige beløb ved godkendelse Hvis du ikke kendte det endelige beløb, da du godkendte betalingen, og det beløb, der efterfølgende bliver trukket på din konto, er væsentligt højere end, hvad der med rimelighed kunne forventes, kan du have krav på tilbageførsel af betalingen. Dette kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med billeje eller check-ud fra hotel, hvor du har godkendt, at forretningen efterfølgende kan trække for f.eks. påfyldning af benzin eller forbrug fra minibaren.
Du skal henvende dig til Nordea senest 8 uger efter, at beløbet er trukket på din konto, hvis du mener at have krav på at få tilbageført en betaling, hvor du ikke har godkendt det endelige beløb.
8.2. Køb på internettet, post- og telefonordre m.m.
Hvis du har brugt dit kort til køb af varer eller tjenesteydelser på en af følgende måder:
• køb på internettet
• køb via post- eller telefonordre
• køb hvor kortet ikke er aflæst elektronisk, men hvor kortdata og den personlige sikkerhedsforanstaltning (fx kodeord/engangskode eller MitID) er brugt til at gennemføre transaktionen
• køb i selvbetjente automater uden brug af den personlige sikkerhedsforanstaltning
kan du have ret til at få en betaling tilbageført, hvis:
• forretningen har trukket et højere beløb end aftalt
• den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret
• du, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen, udnytter en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret.
Du skal først søge at løse problemet med forretningen, inden du kontakter Nordea. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte forretningen – f.eks. i form af e-mails eller breve.
Det er en betingelse, at du henvender dig og gør indsigelse til Nordea snarest muligt, efter du er blevet eller burde være blevet opmærksom på, at der uretmæssigt er hævet et eller flere beløb på din konto. Du skal så vidt muligt gøre indsigelse senest 14 dage efter, at du er eller burde være blevet opmærksom på dit mulige krav. Ved vurdering af om du har fremsat indsigelse rettidigt til Nordea, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. afsnit 7.
Efter at have modtaget din indsigelse vil Nordea foretage en undersøgelse af transaktionen og din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil Nordea igen hæve beløbet på din konto.
Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan Nordea kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af dokumentation for købet i forretningen, f.eks. notakopi - jf. afsnit 22.
Disse regler gælder uanset, om du har brugt dit fysiske kort, handlet med kortet via en digital wallet eller en anden digital enhed.
8.3. Tilbageførsel ved betaling med Visa-delen af dit Visa/Dankort
Hvis du har betalt med Visa-delen af dit Visa/dankort, se afsnit 2.2, vil du i nogle yderligere situationer kunne få tilbageført en betaling.
Du kan få informationer herom på xxxxxx.xx/xxxxxxxxxxx eller ved henvendelse til Nordea.
9. Tilbageførsel af betalinger du ikke har godkendt
Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, medvirket til eller foretaget, skal du kontakte Nordea snarest muligt efter, at du er blevet opmærksom på den uautoriserede transaktion.
Du skal kontakte Xxxxxx snarest muligt, men senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto.
Nordea vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil Nordea igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil Nordea eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. afsnit 10.
Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan Nordea kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af dokumentation for købet i forretningen, f.eks. notakopi - jf. afsnit 22.
10. Din pligt til at spærre kortet
10.1. Kort
Du skal kontakte Xxxxxx snarest muligt for at spærre dit kort, hvis:
• Du mister kortet
• En anden får kendskab til en af dine personlige sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. din pinkode
• Du opdager, at kortet er blevet misbrugt
• Du får mistanke om, at kortet er blevet kopieret
• Du på anden måde får mistanke om, at kortet kan risikere at blive misbrugt.
Du kan spærre kortet direkte i Mobilbank eller Netbank, eller ved at kontakte Nordeas Spærreservice på x00 00 00 00 00.
Når kortet er blevet spærret, vil du blive informeret med angivelse af årsag til og tidspunkt for spærringen. Vær opmærksom på, at når dit kort er spærret, kan du heller ikke benytte dit kort i wallets. Hvis et spærret kort findes igen, skal du kontakte Xxxxxx og aftale med dem, hvordan du skal forholde dig. Under visse omstændigheder har Nordea mulighed for at annullere spærringen.
10.2. Kort i wallet
Ligesom for det fysiske kort skal du spærre dit kort på mobilen, hvis
Hvis dit kort er blevet misbrugt af en anden person og der i den forbindelse er anvendt en personlig sikkerhedsforanstaltning, kan du komme til at dække op til 375 kr. af det samlede tab.
Du skal dække tab op til 8.000 kr. i tilfælde af, at dit kort har været misbrugt af en anden person og der i den forbindelse er anvendt en personlig sikkerhedsforanstaltning, og
• du har undladt at underrette Nordea snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet eller din mobiltelefon med wallet er bortkommet, eller at uberettigede har fået kendskab til den personlige sikkerhedsforanstaltning
• du med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at du indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug, eller
• du ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse.
11.3. Hæftelse for det fulde tab
Du hæfter for det fulde tab, hvis din personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt i forbindelse med misbruget under følgende. Betingelser for hæftelse:
• du har selv oplyst den personlige sikkerhedsforanstaltning til den som har misbrugt dit kort, og
• det er sket under omstændigheder, hvor du indså eller burde have indset, der var risiko for misbrug.
Du hæfter endvidere for det fulde tab, hvis du har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde dine forpligtelser i henhold til reglerne, herunder at opbevare kortet eller mobil- telefonen forsvarligt, at beskytte den personlige sikkerheds- foranstaltning, jf. afsnit 4, eller at spærre kortet, jf. afsnit 9.
11.4. Bortfald af ansvar
Du er ikke ansvarlig for tab, der opstår efter, at Nordea har fået besked om, at kortet skal spærres.
Du hæfter heller ikke for tab, hvis du ikke har haft mulighed for at spærre dit kort på grund af forhold hos Nordea. Du hæfter heller ikke, hvis tabet, tyveriet eller den uberettigede tilegnelse af den personlige sikkerhedsforanstaltning ikke kunne opdages af dig forud for den uberettigede anvendelse.
Herudover hæfter du ikke for uberettiget anvendelse af kortet, når det er forårsaget af handlinger, der er foretaget af Nordeas ansatte, agenter eller filialer eller af en enhed, hvortil Nordeas aktiviteter er outsourcet eller disses passivitet.
• Du mister din mobiltelefon
• Du opdager, at dit kort på mobilen er blevet misbrugt
• Du på anden måde får mistanke om, at dit kort i en wallet måske kan blive misbrugt
Ved spærring af dit kort i mobilen skal du kontakte Nordea på x00 00 00 00 00, der svarer døgnet rundt.
Hvis en mobiltelefon med spærret kort på mobilen findes igen, skal du kontakte Nordea og aftale med dem, hvordan du skal forholde dig. Hvis en anden får kendskab til pinkoden til den eller de wallets, du har registreret dit kort i, skal du snarest muligt ændre denne.
Følg vejledningen i din wallet og kontakt Nordea for yderligere information om, hvordan du skal forholde dig.
11. Dit ansvar ved misbrug af dit Visa/Dankort
11.1. Dækning af tab
I tilfælde af, at dit Visa/Dankort har været misbrugt af en anden person, vil Nordea dække tabet, medmindre tabet er omfattet af afsnit 11.2 og 11.3 nedenfor. Det er Nordea, der skal bevise, at tabet er omfattet af afsnit 111.2 og 11.3.
11.2. Hæftelse og selvrisiko
Regler for din hæftelse er fastlagt i Lov om betalinger.
Nordea hæfter i overensstemmelse med Lov om betalinger for dit tab, hvis betalingsmodtager vidste eller burde vide, at der forelå en uberettiget anvendelse af kortet.
Nordea hæfter tillige i overensstemmelse med Lov om betalinger, hvis du lider tab som følge af en uberettiget anvendelse, hvor Nordea ikke kræver brug af en personlig sikkerhedsforanstaltning, medmindre du har handlet svigagtigt.
Du hæfter kun for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af kortet, hvis transaktionen er korrekt registreret og bogført i Nordea.
12. Nordeas rettigheder og ansvar
12.1. Xxxxxxx ret til at spærre dit kort
Nordea er berettiget til at spærre for brug af dit kort:
• Hvis den konto, dit kort er knyttet til, er lukket
• Hvis du overtræder reglerne, herunder hvis kontoen, som kortet er knyttet til, kommer i overtræk
• Hvis Nordea ikke har kunnet gennemføre kundekendskabsprocedure iht. hvidvaskloven.
• Hvis dit kort er blevet misbrugt eller formodes misbrugt af tredjemand
I tilfælde af overtræk vil du blive rykket skriftligt, før kortet bliver spærret. Øjeblikkelig spærring uden forudgående kontakt kan dog være nødvendig, hvis der er tale om særligt grove og/eller gentagne overtræk.
Når Xxxxxx har spærret dit kort, vil du blive informeret med angivelse af årsagen til og tidspunkt for spærringen.
I tilfælde af mistanke om eller faktiske tilfælde af misbrug eller sikkerhedstrusler, kan Nordea eller en af Nordeas leverandører (fx Nets) kontakte dig via telefon, SMS og/eller e-mail, hvis du har oplyst et telefonnummer eller en e-mail. Nordea kan også informere dig via din Netbank, Mobilbank eller Netbank konto-kik. Hvis du er i tvivl om, hvor henvendelsen kommer fra, skal du altid kontakte Xxxxxx.
Du skal være opmærksom på, at Nordea, Nets, forretninger mfl. aldrig vil bede dig oplyse informationer om dit MitID, din pinkode eller anden personlig sikkerhedsforanstaltning, fx dit kodeord til internethandel eller engangskoden, som du har modtaget på SMS.
12.2. Udskiftning af kortet
Xxxxxx har til enhver tid ret til at udskifte kortet.
12.3. Nordeas erstatningsansvar
Nordea er erstatningsansvarlig, hvis Nordea på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt.
Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er Nordea ikke ansvarlig for tab, som skyldes:
• Nedbrud i/manglende adgang til IT-systemer eller beskadigelse af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset om det er Nordea selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne
• Svigt i Nordeas strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og hacking)
• Strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af Nordea selv eller dens organisation og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af Nordea
• Andre omstændigheder, som er uden for Nordeas kontrol.
Xxxxxxx ansvarsfrihed gælder ikke hvis:
• Nordea burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået, eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet
• Lovgivningen under alle omstændigheder gør Xxxxxx ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
12.4. Arbejdskonflikter
Du kan ikke bruge dit kort i Danmark, hvis Nordea og/eller vores datacenter inddrages i en arbejdskonflikt. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil du hurtigst muligt blive orienteret gennem annoncering i dagspressen og/eller information via Nordeas hjemmeside.
Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet uden for Danmark, hvis Nordeas datacenter og/eller hvis en eller flere af dets internationale samarbejdspartnere inddrages i en arbejdskonflikt.
Ved arbejdskonflikter alene uden for Danmark vil dit Visa/Dankort fortsat kunne bruges i Danmark.
12.5. Fejl og mangler
Nordea har intet ansvar for fejl og mangler m.v. ved de ydelser, forretningen leverer. Eventuelle klager over fejl og mangler ved de leverede ydelser skal rettes til forretningen.
13. Udløb
Du kan bruge kortet til og med den udløbsmåned, der står på kortet. Herefter er kortet ugyldigt. Før kortets udløb vil du få tilsendt et nyt kort eller modtage information om evt. afhentning.
Visa/Dankort på mobilen udløber samtidig med det kort, det er knyttet til.
14. Opsigelse
Nordea kan med to måneders varsel opsige aftalen. I tilfælde af opsigelsen vil du få refunderet en forholdsmæssig del af den årlige pris for kortet, du måtte have betalt forud for brug af kortet.
Du kan opsige aftalen med Nordea med en måneds varsel.
15. Ændring af reglerne og priserne
Ændring af regler og priser kan ske med to måneders varsel, såfremt ændringerne er til ugunst for dig.
Ændringer til gunst for dig kan ske uden varsel. Du vil modtage en besked om ændringer enten skriftligt eller digitalt. Du er selv forpligtet til at meddele eventuelle ændringer i din adresse og/eller e-mailadresse til Nordea samt evt. mobiltelefonnummer, og du bærer selv ansvaret for, at du ikke modtager meddelelse om ændringer, hvis du ikke har meddelt e-mail, mobiltelefonnummer og/eller adresseændring.
Ved ændring af reglerne vil disse anses som vedtaget, medmindre du inden datoen for ikrafttræden meddeler Nordea, at du ikke ønsker at være bundet af de nye regler.
Hvis du meddeler, at du ikke ønsker at være bundet af de nye regler, vil aftalen blive betragtet som ophørt på tidspunktet for ikrafttræden af de nye regler. Hvis du har forudbetalt et års gebyr, vil du modtage en forholdsmæssig andel af gebyret retur.
16. Klager
Ønsker du at klage over forhold vedr. dit kort, kan du henvende dig til Nordeas klageansvarlige. Får du ikke medhold i din klage efter kontakt med den klageansvarlige, kan du henvende dig til Det finansielle ankenævn, St. Xxxxxxxxxxx 00, 0. xxx, 0000
København K (e-mail: xxx@xxxxx.xx), Tlf. 00 00 00 00. Du kan henvende dig via et link fra Det finansielle ankenævns hjemmeside: xxxxx://xxxxx.xx/xxx-xxxxxxxxxxx- ankenaevn/indgivelseafklage/.
Du har også mulighed for at klage til de myndigheder, der fører tilsyn med Nordeas overholdelse af Lov om betalinger.
Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med oplysningskrav i forbindelse med gennemførelse af betalingstjenester, rettigheder og forpligtelser ved brug af betalingstjenester, brug af betalingsdata og oplysning om gebyrer. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00, 0000 Xxxxx – xxx.xxxx.xx) fører tilsyn med regler for gebyrer i øvrigt.
Hvis du ønsker at klage over, at dit kort er registreret som spærret, kan du også henvende dig til Nordeas klageansvarlige. Får du ikke medhold i din klage efter kontakt med den klageansvarlige, kan du klage til Datatilsynet (Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00, 0000 Xxxxx – xxx.xxxxxxxxxxxx.xx).
Generel information om, hvor du som forbruger skal rette din klage, får du også på Finanstilsynets hjemmeside – xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxxxxxx-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx/Xxx- kan-du-klage.
17. Nyt eksemplar af reglerne
Hvis du mister reglerne eller af anden grund har behov for et nyt eksemplar, kan du finde dem på dit Nordeas hjemmeside eller henvende dig direkte til Nordea.
18. Priser og valutaomregning
18.1. Nordeas priser
Eventuelle priser fremgår af Nordeas hjemmeside eller afsnit 22.
18.2. Forretningens priser
Ved brug af dit kort i udlandet og i udenlandske internet- forretninger, kan forretningen opkræve et gebyr.
18.3. Omregningskurs ved brug i udlandet i udenlandsk valuta Ved køb og hævning med kortet i udlandet i udenlandsk valuta omregnes til danske kroner. Beløbet vil altid blive trukket i danske kroner på din konto.
Nordeas omregningskurs består af en referencekurs fra Visa og et valutakurstillæg for europæiske valutaer og et for andre valutaer. Visas referencekurs kan ses på xxx.xxxx.xx/xxxxxxxxxxxx.
Nordeas valutakurstillæg kan ses i afsnit 22.
Ændringer i referencekursen vil træde i kraft uden varsel.
Der kan være sket ændringer i Nordeas omregningskurs fra det tidspunkt, hvor du har brugt dit kort, til beløbet er trukket på din konto. På samme måde kan der i visse lande fortrinsvis uden for Europa være tale om flere officielle kurser, alt efter hvor kursen bliver indhentet.
18.4. Information om Nordeas valutakurstillæg i forhold til den Europæiske Central Banks (ECB’s) referencekurs
For transaktioner i EØS-valutaer foretaget indenfor EØS er du berettiget til at modtage information om vores valutakurstillæg som forskellen i procent mellem Nordeas omregningskurs og en referencekurs fra Den Europæiske Central Bank. Vekselkurser varierer fra dag til dag. For at se det aktuelle valutakurstillæg kan du benytte valutakursomregneren på xxxxx://xxxxxxx.xxxxxx.xxx/xx.
Når du foretager et køb eller en hævning i en anden EØS-valuta end danske kroner, sender Nordea information om Nordeas valutakurstillæg udtrykt i procent i forhold til ECB's referencekurs til dig.
Denne information sendes som en elektronisk meddelelse i en af Nordeas elektroniske kanaler, fx som en notifikation i Nordea Mobilbank. Du har mulighed for at slå sådanne meddelelser fra i din mobiltelefon.
Den elektroniske meddelelse påvirker ikke bestemmelserne i kortreglerne om, hvornår en transaktion betragtes som godkendt, eller hvornår transaktionen er modtaget af Nordea.
Du er ansvarlig for evt. omkostninger ved data-, internet- og telefontrafik til/fra din mobiltelefon, der opstår i forbindelse med modtagelse af elektroniske meddelelser sendt fra Nordea vedrørende valutakurstillægget.
18.5. Valutaomregning i forretning i udlandet (Dynamic Currency Conversion - DCC)
Hvis du bruger kortet i udlandet, kan en forretning tilbyde at foretage en valutaomregning til danske kroner, før betalingen bliver gennemført, så du betaler et beløb i danske kroner. Inden du godkender, skal forretningen oplyse hvilke gebyrer og hvilken kurs, forretningen anvender ved omregningen.
Du skal være opmærksom på, at den af forretningen anvendte kurs kan være forskellig fra den kurs, der anvendes af Nordea, hvis du vælger at betale i den lokale valuta. Xxxxxx har ingen indflydelse på den omregningskurs, som forretningen anvender.
19. Vurdering af kortansøger
Visa/Dankort udstedes efter individuel vurdering.
20. Samtykke til brug, opbevaring og videregivelse af oplysninger
Ved accept af disse regler og brug af Visa/Dankort giver du samtidig samtykke til behandling af personoplysninger. Ved brug af kort er det bl.a. kortnummer, beløb, dato for brug af samt hvor dit kort har været brugt, der betragtes som personoplysninger.
Behandling af oplysninger om dig sker alene til formål, som er nødvendige for, at du kan anvende kortet som aftalt, herunder gennemførelse af betalinger. Oplysningerne behandles i henhold til databeskyttelsesforordningen, herunder EU’s persondata- forordning (Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/679).
Oplysningerne opbevares hos forretningen, i forretningens pengeinstitut og dennes dataleverandør (f.eks. Nets) og opbevares hos Nordea til brug for bogføring, kontoudskrifter og evt. senere retning af fejl. Når du bruger Visa-delen af dit Visa/Dankort, vil oplysninger til brug for gennemførsel af din betaling også blive opbevaret hos Visa Inc., der er forpligtet til at opbevare og behandle oplysningerne i overensstemmelse med EU’s persondataforordning.
Oplysninger videregives kun til brug for gennemførsel af transaktioner, hvor lovgivningen kræver det eller for at hindre misbrug af kortet. Oplysningerne opbevares i løbende år plus 5 år.
Ved tilmelding til ”Dankort Secured by Nets” og ”Visa Secure”, bliver dit mobilnummer videregivet til og opbevaret hos Nets til brug for udsendelse af engangskoder på SMS.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til behandlingen af dine personoplysninger ved at kontakte Nordea. Hvis du tilbagekalder dit samtykke, skal du dog være opmærksom på, at du ikke længere vil kunne bruge kortet med engangskoder.
Hvis du er utilfreds med behandlingen af dine personoplysninger, kan du henvende dig til Nordeas klageansvarlige eller til Datatilsynet, Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00, 0000 Xxxxx. (mail: xx@xxxxxxxxxxxx.xx)
21. Tilsyn
Nordea er som filial af Nordea Bank Abp, Finland under tilsyn af:
Den Europæiske Centralbank (ECB) Xxxxxxxxxxxxxxxx 00
60314 Frankfurt am Main Tyskland
Tlf. x00 00 0000 0
Finansinspektionen Xxxxxxxxxxxxxxx 0, XX 000
00101 Helsinki Finland
Tlf. x000 0 000 0000
Nordea er tillige som følge af dansk lovgivning underlagt tilsyn af: Finanstilsynet (FT. Nr. 2222)
Xxxxxxxxx 000
2100 København Ø
Mail: xxxxxxxxxxxxxx@xxxxx.xx Tlf. x00 00 00 00 00
22. Ordliste
Bankdag
Alle dage med undtagelse af lørdage, søn- og helligdage, fredag efter Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, Grundlovsdag, Juleaftensdag og 31. december.
Dankort Secured by Nets
Dankort Secured by Nets er en ekstra beskyttelse mod misbrug af kortdata ved handel på internettet.
Digital wallet
En digital wallet er en personligt softwarebaseret løsning, hvor du registrerer dine kortoplysninger til brug for fremtidige køb i egentlige forretninger eller internetforretninger.
Dynamic currency conversion
Anvendes af nogle forretninger og i nogle pengeautomater, så du kan betale i udlandet i danske kroner. Det er forretningen, der er ansvarlig for valutaomregningen, og kortindehavers Nordeat har ingen indflydelse på den kurs, som anvendes til omregning.
Engangskode
En kode, du modtager via SMS til det tilmeldte mobiltelefonnummer. Du skal bruge den tilsendte kode sammen med dit kodeord til internethandel ved køb i forretninger, der anvender Dankort Secured by Nets eller Visa Secure.
Fysisk forretning
Alle forretninger, hoteller, restauranter eller andre steder, hvortil der er fysisk adgang og som tager imod betaling med Dankort og/eller Visa.
Kodeord til internethandel
En kode som du selv vælger som personlig sikkerheds- foranstaltning, når du skal handle på internettet. Kodeordet bruges sammen med ”engangskode”.
Kontaktløs betaling
Kontaktløs betaling er en betaling med kortets chip uden, at du skal sætte kortet ind i kortterminalen. Du kan nøjes med at holde kortet i en afstand af 0-3 cm fra kortterminalens kontaktløse symbol, når du skal betale. Den kontaktløse funktion symboliseres på terminalen med følgende symbol: .
Kort
Det fysiske kort eller dit kort i en wallet.
Kvittering
Oplysninger om en betaling, som gives på papir eller i elektronisk form.
MitID
. Det er det ID, du skal bruge til digitale selvbetjeningsløsninger, når du skal bevise, hvem du er eller bekræfte betalinger.
Nets
Nets Denmark A/S - det selskab, der ejer Dankort. Nets er ejet af Nexi Group.
Personlig sikkerhedsforanstaltning
Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på SMS, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Personlige sikkerhedsforanstaltninger bruges bl.a. til at gennemføre transaktioner med betalinger i egentlige forretninger (f.eks. pinkode), Dankort Secured By Nets og Visa Secure.
Pinkode
Den personlige, hemmelige kode, der er knyttet til dit fysiske kort. .
Omregningskurs
Den vekselkurs, der anvendes ved omregning af betalinger i udenlandsk valuta til danske kroner ved brug af kortet.
Transaktion
Betegnelse for kontanthævning eller enkelt køb i butik, internet el.lign.
Visa Secure
Visa Secure er en ekstra beskyttelse mod misbrug af kortdata ved handel på internettet.
Visa
Den organisation som fastlægger de internationale regler for Visa- systemet.
Visa/Dankort
En samlet betegnelse for det fysiske kort med logo for henholdsvis Dankort og Visa.
Walletudbyder
En udbyder af wallet, hvor der kan registreres et kort til mobilt brug.
Wallet
En personlig softwarebaseret løsning, hvor du kan registrere dine kortdata på mobilen. Wallet er typisk en app, du kan downloade til din mobiltelefon.
23. Priser mv. for Visa/Dankort
Priserne gælder fra september 2023
Pris | |
Årlig pris for kortet i Min hverdag* Beløbet betales forud. | 0 kr. |
Årlig pris for kortet udenfor Min hverdagBeløbet betales forud | 350 kr. |
Hastebestilling (Fysisk kort) | 250 kr. |
Erstatningskort (Fysisk kort) | 150 kr. |
Forsendelse af kort | |
Almindelig post: Danmark, Vesteuropa, Nordamerika | 0 kr. |
Anbefalet post Østeuropa | 250 kr. |
Kurerforsendelse til øvrige lande | 500 kr. |
Ændring af forbrugsgrænse | 100 kr. |
Når kortet bruges til køb i forretninger Ved køb på internettet, postordrer mv. kan forretningen kræve et gebyr.Gebyret oplyses af forretningen. | |
Når kortet bruges i Danmark Til køb i forretninger På Visa-delen af kortet kan der foretages betalinger op til 25.000 kr. pr. løbende 7 dage – inklusive brug i udlandet. Dankort- delen har ikke noget maksimum, så længe der er dækning på kontoen. | 0 kr. |
Til hævning af kontanter I bankens pengeautomater kan du hæve op til 15.000 kr. på hverdage kl. 9-18 og op til 5.000 kr. på alle andre tidspunkter, også søn- og helligdage, hvis der er dækning på kontoen. ** Du kan hæve op til 30.000 kr. pr. løbende 30 dage | |
I andre pengeinstitutters pengeautomater kan du hæve op til 2.000 kr. pr. døgn. | |
- I Min hverdag | 0 kr. |
- Uden for Min hverdag | 8 kr. |
Det udbetalende pengeinstitut kan også kræve et gebyr ved udbetaling. Gebyret oplyses af det udbetalende pengeinstitut. | |
Når kortet bruges i udlandet Til hævning af udenlandsk valuta og køb i forretninger På Visa-delen af kortet kan der udbetales kontanter i udenlandsk valuta op til et beløb svarende til modværdien af 2.000 kr. pr. døgn. Der kan samlet udbetales kontanter og foretages betalinger i udenlandsk valuta op til et beløb svarende til modværdien af 25.000 kr. pr. løbende 7 dage – inklusive brug af Visa-delen af kortet i Danmark. | |
Til køb i forretninger I forretninger, der accepterer VISA. | 0 kr. |
Ved køb i lande uden for EU/EØS kan forretninger og internetforretninger kræve et gebyr. | |
Til hævning af udenlandsk valuta I Nordeas pengeautomater i Finland, Norge, Polen og Sverige. | 0 kr. |
Hævning af euro i pengeautomater i EU/EØS | |
Hævning af udenlandsk valuta – bortset fra euro – i pengeautomater i EU 1% af det hævede beløb, min pr. hævning | 30 kr. |
Hævning af udenlandsk valuta i pengeautomater/banker udenfor EU/EØS: 1% af det hævede beløb, min. pr. hævning. | 30 kr. |
Det udbetalende pengeinstitut kan også kræve et gebyr ved udbetaling. | |
Der kan udbetales kontanter i udenlandsk valuta op til et beløb svarende til modværdien af 2.000 kr. pr. døgn. | |
Valutakurstillæg for gennemførelse af en transaktion (køb og hævning) med veksling*** | |
Valutakurstillæg for gennemførelse af en transaktion i udlandet med veksling fra en europæisk valuta til DKK | 0,5% |
Valutakurstillæg for gennemførelse af en transaktion i udlandet med veksling fra en udenlandsk valuta (bortset fra europæiske valutaer) til DKK | 1,5% |
Kopi af nota, pr. stk. (Betales kun, hvis notaen stemmer med det bogførte beløb). | 75 kr. |
* Læs mere om Min hverdag på xxxxxx.xx/xxxxxxxxxx og se hvilke produkter og ydelser der er omfattet i Priser for serviceydelser – privat.
** Du kan maksimalt hæve 15.000 kr. i kontanter pr. døgn og maksimalt 30.000 kr. pr. løbende 30 dage.
*** Læs mere om omregningskurs og valutakurstillæg i afsnit. 18.3 og 18.4. Visas referencekurs er offentliggjort på xxxx.xx/xxxxxxxxxxxx.