hjemmeplejen
hjemmeplejen
Systematisk PCR- test for COVID- 19 på plejehjem og i
Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner
Version 27. januar 2021
Indhold
3. Oplæring af kommunale medarbejdere 2
Testdage i den enkelte kommune 4
Håndtering og afhentning af test 5
6. Test af kommunale medarbejdere ved smitteudbrud 6
7. Test af kommunale medarbejdere, der er nære kontakter 7
9. Når en kommune går fra grøn til rød 8
12. Opfølgning og tilpasning 8
13. Flow ved grønne kommuner 10
1. Indledning
Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Danske Regioner har 30. juni 2020 indgået en aftale om systematisk test af personale på plejehjem og i hjemmeplejen.
Den nationale aftale betyder, at der fremadrettet skal gennemføres test for COVID-19 af personale på plejecentre og i hjemmeplejen hver 6. uge (grønne kommuner).
Herudover skal der gennemføres test hver anden uge (fra uge 3, to test om ugen), hvis en kommune får mere end 20 nye smittede borgere pr. 100.000 indbyggere (røde kommuner).
Denne samarbejdsaftale beskriver udmøntningen af den nationale aftale i Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner.
Samarbejdsaftalen vil blive justeret ved nye eller supplerende udmeldinger fra de nationale parter.
Definition af grønne og røde kommuner
Kommunerne opdeles i to kategorier.
1. ”Rød”: Personale, der arbejder i kommuner med 20 eller derover nye smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge testes minimum én gang inden for 2 uger og testes hver anden uge indtil kategorien ændres. (fra uge 3, 2 gange om ugen).
2. ”Grøn”: Personale, der arbejder i kommuner med under 20 nye smittede pr.
100.000 indbyggere den seneste uge. Testes med henblik på overvågning hver sjette uge. Hvis særlige forhold taler herfor (fx smitte tæt på kommunegrænsen), øges testintensiteten.
2. Målgruppe for test
Test for COVID-19 er et tilbud til medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen, som har direkte kontakt til sårbare borgere. Hjemmeplejen omfatter medarbejdere, der yder praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje m.v.
Private leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje er også omfattet via den kommune, opgaverne udføres for. Hvis store leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje kan organisere det på en mere hensigtsmæssig måde ved at teste selv, kan eventuelt indgå aftale med kommune(r) og Region Midtjylland om dette.
Ordning gælder også selvejende og private plejehjem. Kommunikation mellem region og selvejende og private plejehjem foregår via kommunerne.
I alt anslås målgruppen for systematisk test at være ca. 25.000 medarbejdere i de 19 midtjyske kommuner.
3. Oplæring af kommunale medarbejdere
Den enkelte kommune stiller medarbejdere til rådighed, som står for podning af medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen.
Region Midtjylland oplærer et antal medarbejdere i hver kommune. Oplæringen foregår på en af de tre testcentre i hhv. Viborg, Aarhus og Herning (samfundssporet).
Oplæringen omfatter podning samt arbejdsgang i forhold til scanning og registrering af test. Uddannelse er iværksat.
De medarbejdere, der oplæres på teststationerne, oplærer herefter efter behov øvrigt personale i kommunen ("Train-the-trainer-model"). Det er ikke et krav at den podeansvarlige medarbejder har en sundhedsfaglig autorisation.
Test foretages af to medarbejdere, der samarbejder om at gennemføre testen (en
såkaldt ”ren” og en ”uren”). Den ene poder, mens den anden scanner og registrerer
testen.
Kommunerne:
• udpeger personale, der skal oplæres i podning og registrering af test
• planlægger og gennemfører oplæring i egen organisation
• sørger for computer med de relevante programmer til oplæringen i egen organisation
Region Midtjylland:
• Sikrer oplæring af medarbejdere i alle kommuner, der herefter kan varetage oplæring af andre medarbejdere efter behov
• leverer udstyr til hver kommune, som anvendes til den videre oplæring i egen organisation (testkit, kablet håndscanner, beskrivelse af procedure for podning samt materiale til undervisningsbrug).
4. Gennemførelse af test
Planlægning
Kommunen beslutter, hvordan podningen i kommunen skal organiseres. I organiseringen skal der tages en række hensyn
• Test foretages som udgangspunkt på arbejdspladsen og i forbindelse med arbejdstiden af hensyn til, at driften skal køre.
• For at overvågningen er effektiv, skal testningen indrettes sådan, at testen også i praksis gennemføres for det store flertal i de enkelte personalegrupper.
• Antal steder for afhentning af test skal harmonere med den kapacitet, der kan etableres i forhold til afhentning af test og transport til laboratoriet. Udførte test fra flere lokationer kan evt. samles på et mindre antal afhentningssteder. Dvs. der kan planlægges med et mindre antal afhentningssteder end antallet af lokationer for test.
• Gennemførelse af tests sker forskudt over et seks ugers rul, med henblik på at sprede transportopgaven
Region Midtjylland er ansvarlig for det tekniske og logistiske setup og for at kunne planlægge og tilpasse dette, laver alle kommuner en afdækning af:
• Forventet testomfang
• Forventet uddannelsesomfang af personale
• Lokationer – antal test steder og adresser
• Antal testdage pr. lokation og antal medarbejdere, der testes i de dage
• Planlægning af testrul
Der etableres en direkte kontakt til de medarbejdere, der varetager den konkrete planlægning i hver kommune, herunder også det IT-mæssige set up, og Region Midtjylland. Konkret indmelder alle kommuner kontaktpersoner via KOSU- sekretariatet.
Udstyr til test
Der anvendes det samme udstyr og IT-programmer, som der anvendes på teststationerne i Viborg, Aarhus og Herning, og som der er gennemført oplæring i.
Region Midtjylland stiller udstyr til rådighed for kommunerne i forhold til podning, scanning og registrering af test.
Regionen:
• Leverer test-kits: testrør, podepinde, mundspatler og spritservietter. Leveres til kommunen med planlagt interval ud fra forventet antal test i rul.
• Leverer håndscannere til kommunerne. Der udlånes et antal per kommune, som skal gå på tur mellem teststederne.
• Vejleder kommunale IT-medarbejdere i oprettelse i webreq og opsætning af computer. (Webreq er et internetbaseret rekvireringsprogram til bestilling af laboratorieprøver.)
Kommunerne:
• Anvender egne PC'ere ved brug af webreq.
• Udpeger /etablerer egen IT-understøttelse af løsning
• Opretter de relevante brugere (alle, der skal kunne skanne podeglas og sundhedsskort. Der skal altid være en til stede, der kan dette, når der podes)
• Sikrer lokaler til gennemførelse af test, herunder køleskab til opbevaring af udførte test.
Anskaffelse og fordeling af værnemidler følger de gældende aftaler og procedurer. (Se bilag for brug af værnemidler ved test)
Testdage i den enkelte kommune
Antal testdage planlægges i rul i de enkelte kommuner ud fra antal medarbejdere, der skal testes. Rul/testdage, skal fordeles ud over den 6 ugers periode. Der skal også planlægges et rul, hvis der skal laves test 2 gange om ugen.
Det erfarne testpersonale kan teste 30 borgere per time. Kommunalt personale, der netop er uddannet til at teste, vil forventeligt kunne teste 20 - 25 per time.
Kommunen:
• Udarbejder en plan/et rul for testdagene på de lokationer, hvor testene skal foregå
o Hvem
o Hvor
o Hvornår
• Gennemfører podning og registrering af test i webreq
Det samlede testforløb aftales i et samarbejde mellem Region Midtjylland og den enkelte kommune og koordineres efter behov i den enkelte klynge.
Håndtering og afhentning af test
Regionen henter test på et aftalt antal lokationer i den enkelte kommune, hvor der har været testet den pågældende dag, og transporterer prøverne til Statens Serum Institut/Testcenter DK
Test skal på køl senest 4 timer efter prøven er taget, og opbevares på køl til prøverne afhentes. Prøverne kan opbevares ved almindelig køleskabstemperatur (3-5 grader).
Det skal sikres, at prøverne er klar til afhentning efter følgende principper:
Generel aftale:
• Der indsamles generelt på hverdage mellem kl. 16 og 20 (i optageområde for Hospitalsenhed Vest dog frem til kl. 21)
• Test der er taget efter kl. 16 /sidste afhentning tages med i følgende dags afhentning.
▪ Kommuner og institutioner forpligter sig på at sikre adgang for Midttransport, også i perioden 16-20 (21 for optageområde Vest). Dette indebærer, at der skal være folk til stede, der kan lukke chaufføren ind, og at personalet kan nås med en vagttelefon
▪ Kan der ikke sikres adgang på den pågældende institution, har kommunen/institutionen to alternative muligheder:
▪ Institutionen kan fragte prøverne til en institution med adgang frem til klokken 20 (21)
▪ Institutionen kan efter aftale fragte prøverne direkte til et testcenter
Mulighed for særaftaler:
• Kommuner der kun har et eller op til tre afhentningssteder kan lave en konkret aftale om afhentning i et tidsrum, der passer kommunen.
Afhentning af prøver i weekender og helligdage ved smitteudbrud:
I tilfælde af smitteudbrud i weekends og helligdage, hvor kommunen selv ønsker at teste egne medarbejdere, kan der bestilles transport efter nedenstående principper:
• Transportøren kontaktes af kommunen dagen før afhentning. (ring fredag, for afhentning lørdag. Ring lørdag, for afhentning søndag)
• Se retningslinje for konkret fremgangsmåde
Link til RETNINGSLINJE
Opfølgning på test
Medarbejderen tjekker selv sit testsvar på xxx.xxxxxxx.xx. Svaret går også til medarbejderens egen læge. Dette gælder både i forbindelse med systematisk test og test hver syvende dag i forbindelse med smitteudbrud.
6. Test af kommunale medarbejdere ved smitteudbrud
Ved smitteudbrud skal medarbejdere og beboere på de berørte institutioner testes hver syvende dag, til der ikke findes nye smittede.
Ved smitteudbrud kan kommunerne vælge selv at varetage test af de kommunale medarbejdere ved smitteudbrud. Bestilling af testmateriale og afhentning af prøver sker i disse tilfælde som ved systematisk test.
Som et tilbud kan de kommunale medarbejdere blive testet i de regionale Testcentre – i sundhedssporet, hvis kommunen ikke ønsker at teste selv i forbindelse med smitteudbrud. I givet fald følges proceduren i nedenstående retningslinje:
Screening for SARS-CoV-2 hos asymptomatiske borgere og medarbejdere fra kommunale, regionale og private plejehjem, bosteder mv. i Region Midtjylland som led i smitteopsporing
Aftalen er fleksibel, hvor kommunen kan vælge selv at teste og/eller anvende testcenteret.
Ovenstående gælder alene den test, der skal ske af alle medarbejdere hver syvende dag som følge af smitteudbrud. Medarbejdere, der skal testes på fjerde- og sjettedagen fordi de er nære kontakter, skal fortsat følge en særskilt procedure (se afsnit 7 om test ved nær kontakt).
NB at der er forskel på, hvordan tilbud om medarbejdertest er beskrevet i forbindelse med henholdsvis Systematisk test, og test i forbindelse med smitteudbrud.
Vedrørende test i forbindelse systematisk test fremgår følgende af den nationale aftale:
"Test som led i overvågning er et tilbud til den enkelte medarbejder, og ikke et krav om, at medarbejderen lader sig teste. "
Vedrørende medarbejder test som følge af udbrud på en organisation fremgår følgende af Sundhedsstyrelsens vejledning "Vejledning om forebyggelse af smitte med ny coronavirus på plejehjem, botilbud og andre institutioner":
"Personale, inkl. vikarer og rengøringspersonale mv., der har været på arbejde de seneste 48 timer inden borgerens symptomdebut, skal testes, uanset om de er vidende om at have haft kontakt til den pågældende borger. I dette tilfælde skal personale testes for ny coronavirus. Testen skal tages hurtigst muligt. Helst inden for et døgn, efter man har fået oplysning om, at man skal testes. Testen skal gentages efter 7 dage, indtil der ikke er flere smittetilfælde på institutionen"
7. Test af kommunale medarbejdere, der er nære kontakter
8. Hurtigtest
En hurtigtest (også kaldt antigentest) registrerer virusproteiner i en prøve ved hjælp af en kemisk test og tages ved en næsepodning. Hurtigtesten er mindre følsom end PCR- testen, og giver derfor ikke et lige så sikkert svar. Til gengæld får man svar efter ca.
15 minutter og det kan derfor være med til at bryde smittekæder hurtigere. Hurtigtest bør ikke anvendes af personer med symptomer, eller af nære kontakter til en smittet. Der udarbejdes en særskilt samarbejdsaftale om hurtigtest – LINK indsættes når den foreligger.
9. Når en kommune går fra grøn til rød
Udover det faste rul med test hver 6. uge planlægger den enkelte kommune i samarbejde med Region Midtjylland, hvordan testning kan opskaleres, hvis kommunen går i rødt, og der skal som udgangspunkt testes hver 2. uge – fra uge 3 to gange om ugen. Der benyttes samme grundlæggende logistiksystemer, som når kommunen er grøn.
Styrelsen for Patientsikkerhed kontakter den aktuelle kommune og regionen, hvis smitten i en kommune overskrider tærskelværdien til den røde kategori med henblik på, at de aftaler et konkret testsetup i overensstemmelse med lokale forhold.
Konkret fremgangsmåde findes her: Overgang grøn til rød kommune
10. Økonomi
Kommunernes og regionens udgifter forbundet med den systematiske test af personale på plejehjem og i hjemmeplejen kompenseres via bloktilskuddet (jf. aftale mellem Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Danske Regioner om test af personale på plejehjem og i hjemmeplejen indgået 30. juni 2020)
11. Iværksættelse
Test af medarbejdere i røde kommuner iværksættes med det samme. Indtil et permanent setup for test af medarbejdere er på plads, er der etableret en midlertidig løsning for test af medarbejdere i røde kommuner (se bilag).
I august-september sikrer region og kommuner forudsætningerne for det permanente setup (fx oplæring af medarbejdere i podning, udstyr og logistik) med henblik på, at det permanente setup for systematisk test kan træde i kraft 1. oktober 2020.
12. Opfølgning og tilpasning
I en opstartsperiode mødes kontaktpersoner fra alle kommuner og de relevante afdelinger i Region Midtjylland løbende via korte videomøder. På denne måde kan der hurtigt justeres i det valgte setup, hvis der bliver behov for dette.
Evt. tilpasninger af setup kan besluttes af formandskabet for den tværsektorielle arbejdsgruppe, der er nedsat i regi af Sundhedsstyregruppen i forhold til test af kommunale medarbejdere for COVID-19.
13. Flow ved grønne kommuner
Planlægning og undervisning
•Kommuner afdækker forventet testomfang og tilrettelægger organiseringen af podningen, således at der kan igangsættes test af personale hver 6. uge.
•Kommunen stiller medarbejdere til rådighed, som oplæres i podning og som herefter oplærer andre medarbejdere i egen organisation (train-the-trainer)
•Regionen leverer udstyr, som anvendes til undervisningsbrug.
•Regionen vejleder kommunale IT-medarbejdere i oprettelse i webreq og opsætning af computer.
•It-set-up og brugeroprettelser organiseres i den enkelte kommune
Test af personale
•Der iværksættes test af personale i alle kommuner (i rul på 6 uger)
•Af hensyn til analysekapacitetes koordineres kommuners rul, således at test er jævnt fordelt over de 6 uger.
Håndtering af test
•Regionen afleverer testudstyr på aftalte opsamlingssteder en gang pr. rul
•Kommunen poder selv medarbejdere
•Regionen afhenter test på aftalte opsamlingssteder - og tidspunkter
•Analysetid er afhængig af belastning
•Svar kommunikeres til medarbejderens praktiserende læge, og samtidig gøres analyseresultatet tilgængeligt for medarbejderen på Xxxxxxx.xx.
Testsvar
14. Flow ved røde kommuner
•Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at der er behov for at
igangsætte systematisk test i henhold til testprocedure i røde kommuner, kontakter Styrelsen regionen og kommunen.
•Regionen går i dialog med kommunen med henblik på at planlægge
Afklaring og planlægning og igangsætte test hver anden uge – fra uge 3 to gange om ugen.
•Der iværksættes test af personale i kommunen (i rul på 2 uger, inden
kategorien ændres)
Test af personale
•Regionen afleverer testudstyr på aftalte opsamlingssteder
•Kommunen poder selv medarbejdere
Håndtering af test •Regionen afhenter test på aftalte opsamlingssteder - og tidspunkter
•Analysetid er afhængig af belastning
•Svar kommunikeres til medarbejderens praktiserende læge, og
samtidig gøres analyseresultatet tilgængeligt for medarbejderen på Xxxxxxx.xx.
Testsvar
15. Bilag
• Aftale mellem Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Danske Regioner om test af personale på plejehjem og i hjemmeplejen indgået 30. juni 2020: xxxxx://xxx.xx/Xxxxxxx/Xxxxxxx/Xxxxxxxxxxx/0000/Xxxx/x/xxxxx/Xxxxx%00-
• Midlertidig procedure, hvis en kommune går i rød: xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx.xx/xxxxxxxxxx/xxxxxx-0000- 2023/samarbejdsaftaler/test-af-kommunalt-plejepersonale-i-region-midtjylland- rodt-scenarie.pdf
• Vejledning-om-forebyggelse-af-spredning-af-COVID19-paa-plejecentre
• Retningslinje med beskrivelse af arbejdsgange ved podning, brug af værnemidler, fremgangsmåde ved IT-nedbrud mv (INDEHOLDER ALLE NEDENSTÅENDE LINKS)UNDER UDARBEJDELSE _ FRIGIVES I UGE 4)