Salgs- og leveringsbetingelser - Sika Danmark A/S
Salgs- og leveringsbetingelser - Sika Danmark A/S
1. Anvendelse og aftalegrundlag
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer og alle aftaler indgået med Sika Danmark A/S (herefter ”Sika”). Salgs- og leveringsbeting- elserne skal være gensidigt bindende for Sika og kunden, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt. Sika er ikke bundet af vilkår fremsat af kunder, medmindre dette er skriftligt aftalt, også selvom Sika ikke har gjort indsigelse mod krav eller vilkår fremsat af kunden.
2. Tilbud og ordrebekræftelse
Tilbud fremsat af Sika er gældende i 8 dage fra tilbudsdagen og bortfalder auto- matisk og uden yderligere varsel, hvis der ikke forinden er modtaget accept fra kunden. Sika bekræfter ved fremsendelse af ordrebekræftelse, at der er indgået en bindende aftale, medmindre køber inden deadline for bestilling har fremsat indsigelser.
Kundens ordre er først accepteret, når kunden har modtaget Xxxxx accept af til- buddet. Sikas tilbud er først accepteret når Sika har modtaget overensstemmende accept fra kunden.
Kundens ordre kan stiltiende accepteres af Sika ved fremsendelse af varer indenfor de af kunden angivne konditioner og tidsfrist.
Ordrer under DKK 2.500,- netto ekskl. moms og afgifter pålægges ekspeditionsge- byr på DKK 350,-.
3. Levering og risikoens overgang
Medmindre andet er udtrykkeligt aftalt, sker levering ’Ex Works’ fra Sika Dan- marks varelager, således at kunden bærer risikoen for hændelige begivenheder, der rammer varerne efter udlevering fra lager. ’Ex Works’ skal fortolkes i overens- stemmelse med den udgave af Incoterms, der gælder på tidspunktet for aftalens indgåelse.
Såfremt Sika ikke leverer til aftalt tid, kan kunden skriftligt kræve levering og fast- sætte en endelig, rimelig frist herfor. Herudover kan kunden ikke rejse krav mod Xxxx som følge af forsinkelse.
Det er muligt selv at afhente på Xxxxx xxxxxxxxx. I tilfælde af at varer ikke afhentes inden 48 timer vil leverancen blive betragtet som ”returnerede varer” med bereg- ning af ekspeditionsgebyr.
4. Vareprøver
Vareprøver, fremsendt til kunden, viser kun farve, størrelse og kvalitet i almindelig- hed, hvorfor Sika ikke er ansvarlig for eventuelle afvigelser.
5. Priser
Priser for produkter angives eksklusive moms og afgifter. Sika forbeholder sig ret til at regulere de aftalte priser for ikke-leverede produkter i tilfælde af valutakursæn- dringer, prisforhøjelser fra underleverandører, råvareprisstigninger, statsindgreb eller lignende forhold.
6. Emballage
Engangsemballage er inkluderet i aftalte priser og godtgøres ikke ved eventuel returnering.
Paller anvendt til brug for levering tilhører Sika og skal returneres ved levering.
7. Betalingsvilkår
Betalingsbetingelser er netto kontant 30 dage fra fakturadato, medmindre andet er aftalt skriftligt. Betales forfaldne beløb ikke rettidigt tilskrives morarenter på 1 % per påbegyndt måned. Hvis der rykkes for betaling pålægges et rykkergebyr på DKK 100,- pr. gang.
8. Returnerede varer
Standardvarer kan af kunden returneres i en periode på 30 dage fra fakturadato/ leveringsdato, dog kun såfremt der er indgået skriftlig aftale herom. Returvarer skal være i original ubrudt emballage og have reference til oprindelig faktura/følgesed- del fra Sika. Kunden forestår selv afregning af returfragt. Sika krediterer returvarer med et fradrag på 25% (minimum DKK 350,-) i ekspeditionsgebyr. Bestillingsvarer, særtilbud og varer uden for standardsortiment tages aldrig retur.
9. Produktinformation
Enhver produktinformation, undtaget produktdatablade og sikkerhedsdatablade, herunder information om vægt, dimensioner, kapacitet eller andre tekniske data i katalog, beskrivelse, internet m.v., er at betragte som orienterende, og er kun for- pligtende i det omfang, Sika udtrykkeligt henviser hertil i tilbud og/eller ordrebe- kræftelse. Specifikke krav fra kunden er kun bindende i det omfang, de er skriftligt bekræftet af Sika.
Sika forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i sine produkter, såfremt dette kan ske uden væsentligt at ændre aftalte tekniske specifikationer og uden væsentlig ændring af produkternes form eller funktion.
10. Mangler og reklamationer
Kunden skal straks ved modtagelsen og inden produkterne tages i brug eller bear- bejdes, gennemgå produkterne for at sikre sig, at disse er mangelfri. Reklamatio- ner over mangler, der er eller burde have været konstateret ved en sådan kontrol, skal fremsættes straks og senest 8 dage efter levering, og under alle omstændighed- er inden ibrugtagning eller bearbejdelse.
Krav vedrørende mangler, forsinkelse, produktansvar eller andre krav om erstat- ning skal fremsættes skriftligt til Sika uden ugrundet ophold.
11. Byggeleveranceklausul
Ved leverancer til et byggeri (”Byggematerialer”), hvor Sika senest ved ordremod- tagelsen er blevet gjort bekendt med, at Byggematerialerne varigt skal indgå, påtager Sika sig en udvidet reklamationsforpligtelse overfor Xxxxxx på 5 år efter afleveringen af det byggeri, hvor Byggematerialerne varigt skal indgå. Leverancer af Byggematerialer til lager eller videresalg dog maks. 6 år efter leveringen til Kunden.
Uanset ovenstående, skal Kunden dog straks og uden ugrundet ophold foretage reklamation overfor Sika for mangler ved Byggematerialerne, som Kunden har eller burde have opdaget. Reklamationsretten bortfalder automatisk 1 år efter at Kunden har eller burde have opdaget manglerne ved Byggematerialerne.
Nærværende bestemmelse finder alene anvendelse på leverancer der skal indgå i et byggeri, hvorfor bestemmelsen ikke finder anvendelse ved salg til distributører eller andre selvstændigt virkende tredjemænd med videresalg for øje.
12. Produktansvar
Ved skade på ting, der efter sin art er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse, er Sika ansvarlig efter nedenstående regler:
Sika er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens varen er i kundens besiddelse. I øvrigt er Sika kun ansvarlig for skade på fast ejendom og løsøre, såfremt det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af Sika eller andre, som Sika har ansvaret for.
Sika er heller ikke ansvarlig for skader på produkter, der er fremstillet af kunden eller på produkter, hvori disse indgår.
Sika er ikke ansvarlig for driftstab, tabt avance eller andet indirekte tab.
I den udstrækning Sika måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er kunden forpligtet til at holde Sika skadesløs i samme omfang som Xxxxx ansvar er begrænset i henhold til denne bestemmelse.
Ovenstående begrænsninger i Xxxxx ansvar gælder ikke, såfremt Sika har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
I tilfælde af personskade forårsaget af produkterne og i tilfælde af skade på ting, der efter deres art sædvanligvis er beregnet til ikke-erhvervsmæssig anvendelse, er Sika ansvarlig i overensstemmelse med Produktansvarslovens regler.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i hen- hold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.
Kunden og Sika er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved en danske domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af parterne på grundlag af en skade eller et tab, som påstås forårsaget af leverancen.
13. Ansvarsbegrænsning
Sikas ansvar er i ethvert tilfælde begrænset til maksimalt to gange fakturaværdien af de anvendte produkter.
14. Force majeure
Sika er berettiget til at annullere ordrer eller udskyde aftalt levering af produk- ter, og er i øvrigt fri for ansvar for enhver manglende, mangelfuld eller forsinket levering, der helt eller delvist skyldes omstændigheder, som ligger uden for Sikas rimelige kontrolmuligheder, såsom oprør, uroligheder, krig, terrorisme, brand, offentlige forskrifter, strejke, lockout, slow-down, mangel på transportmidler, vare- knaphed, sygdom eller forsinkelse ved eller mangler ved leverancer fra leverandør, uheld i produktion eller afprøvning, eller manglende energiforsyning. Samtlige kundens beføjelser suspenderes eller bortfalder i sådanne tilfælde. Kunden kan hverken i tilfælde af annullering eller udskudt effektuering kræve skadeserstatning eller fremsætte noget krav i øvrigt mod Sika.
15. Tvister
Eventuelle tvister mellem parterne, som udspringer af eller i relation til en købsaf- tale, som reguleres af Salgs- og leveringsbetingelserne, afgøres efter dansk ret med undtagelse af lovvalgsbestemmelser. Enhver tvist som ikke kan løses i mindelighed, indbringes for retten ved Sikas værneting.
Sika Danmark A/S - Januar 2014