Up4Diversity
Up4Diversity
Bemyndigelse af unge og ungdomsarbejdere til at blive aktive medspillere i forebyggelsen af vold mod LGBTIQ+-personer i den digitale æra
Dette uddannelsesdokument blev finansieret af Den Europæiske Unions program for rettigheder, ligestilling og medborgerskab (2OlN−2O2O)
RE+−RDIS−DIS+−AC−2Ol9
aftale nr. 88l9l8 − UPNDiversity.
Introduktion
Strukturen i dette uddannelsesdokument
Vold og diskriminationer i formelle og ikke-formelle ungdomsinstitutioner er en bekymrende realitet, der påvirker særligt sårbare grupper som LGBT+ personer. I EU-projektet Up4Diversity, der er st&ttet af REc-programmet, er der udviklet evidensbaserede, pædagogiske moduler, der har til formål at &ge fagpersoners viden og kompetencer til at håndtere vold og diskrimination mod LGBT+ personer i en uddannelseskontekst. Modulerne, aktiviteterne og &velserne er ikke designet til, at fagpersoner kan overf&re dem direkte i arbejdet med unge. De er derimod tænkt som &velsesmoduler rettet mod fagpersoner, der efterf&lgende, og med n&dvendige modifikationer, kan overf&re dem til det direkte arbejde med unge.
3
Alle moduler har et teoretisk afsæt for at sikre dybest mulig forståelse for mening og formål med udformningen af de enkelte moduler. Jf. litteraturen på området kan vold, diskrimination og mobning ikke bekæmpes og overkommes ved enkeltstående, isolerede aktiviteter. Derimod kræves en helhedsorienteret, bredt funderet samfundsmæssig tilgang, der går på tværs af alle lag i den uddannelsesmæssige kontekst for at sikre trygge rammer for alle unge, uden vold og diskrimination.
De handlinger, der foreslås i nærværende dokument, er ikke tænkt til at stjæle tid eller fokus fra andet, vigtigt uddannelsesmæssigt indhold. De er tænkt som et "add-on" til den regulære undervisning og dannelse, og kan have den sidegevinst, at det generelle milj& forbedres, hvorved den instrumentelle læring &ges.
I hvert modul er der forslag til yderligere læsning, der kan forklare og uddybe de fremskrevne pointer. Målet er at skabe et refleksionsrum omkring praksis, der altid tager såvel teoretisk som evidensbaseret afsæt, for herigennem at &ge forståelsen for unges handlinger. Dokumentet egner sig således bedst til bearbejdning og debat i grupper, men kan også læses individuelt, såfremt dette &nskes.
Uddannelsesdokumentet består af seks moduler, der er udarbejdet i samarbejde mellem fagpersoner fra Belgien, cypern, Danmark, Irland og Spanien. Modulerne er endvidere nuanceret med hjælp fra en divers gruppe af fagpersoner: gymnasielærere, lærestuderende, aktivister, NGO‘er, frivillige, o. a.
Dokumentet og modulerne heri behandler et meget f&lsomt emne: vold og diskrimination mod en forvejen sårbar gruppe - LGBT+ personer. Enhver anvendelse eller implementering af de her foreslåede aktiviteter og &velser b&r kun finde sted i et trygt rum, hvor ingen former for diskrimination eller magtdemonstrationer tolereres. Deltagere b&r endvidere informeres om, at det ikke er et krav for deltagelse, at man deler personlige erfaringer eller oplevelser med at være offer, krænker, bystander, upstander eller allieret.
4
Indeks
Modul 1 6
Introducerer nogle grundlæggende begreber og en politisk ramme.
Modul 2 15
Beskriver mobning og vold mod lCBTIQ+ Unge i den digitale æra, og uddyber de unikke karakte− ristika ved sådanne miljĤer.
Modul 3 25
5
Er kernen i vores træning, da det forklarer tilgan− gen til tilskuerintervention og upstanders, der forsvarer ofrene for lCBTIQ+ vold.
Modul 4 34
Civer en opridsning af de sociale årsager til, at interpersonel og magtbaseret vold fortsætter, og hvordan man kan skabe en forebyggende socialisering i uddannelsesmiljĤer.
Modul 5 42
Beskriver hvordan fællesskabets deltagelse i
udarbejdelsen af normer kan være med til at forebygge vold.
Modul 6 47
Introducerer evidensbaserede strategier, materialer og programmer til reduktion og forebyggelse af vold.
Modul 1. LGBTIQ+:
konceptualiseringer og politiske rammer
6
FĤr du introducerer upstander−tilgangen, og hvordan du kan opbygge dine færdigheder yderligere på dette områ− de, er det vigtigt at være klar over 'hvem' og 'hvad' vi ta− ler om. Derfor vil dette første modul introducere dig til nøglebegreber om LGBTIQ+f, efterfulgt af LGBTIQ+-ret- tighederne og relevante politiske rammer, især på euro- pæisk plan. Modulet er forankret i teori og forskning, men giver også en bred vifte af eksempler og illustrationer.
For at hjælpe dig med at engagere dig i disse teoretiske grundlag, tilbyder dette modul også foreslåede 'aktiviteter', der opfordrer dig til selv at udforske disse spĤrgsmål, der vedrĤrer din personlige og professionelle kontekst. Flere af disse aktiviteter kan let tilpasses også til unge. Endelig inviterer modulet lærere og ungdomsarbejdere til at bruge pædagogiske ressourcer udviklet dedikeret til at opbygge bevidsthed og forståelse for seksuel mangfoldighed.
Inden vi går i gang, en hurtig note. Det kan være udfor− drende at lĤse lCBTIQ+−problemer, især de fĤrste par gange, du gĤr dette. Det samme kan være tilfældet for de unge, du arbejder med: Nogle vil have brug for mere stĤtte end andre til at deltage i samtalen, til at åbne op for deres egne holdninger eller til at behandle spĤrgs−
målet med respekt. Det er ikke let at være en upstander! For at bryde isen inviterer vi dig til at overveje fĤlgende aktivitet:
Homo'poly: Spillet
Er du klar til at dreje hjulet og arbejde sammen med dine kolleger for at fuldfĤre alle 8 trin? I 'Homopoly − Spillet' skal spillere udfĤre 8 handlinger eller 'livser− faringer' såsom at blive gift, kĤbe et hus og tage på en tur rundt i verden. Muligheden for at udfĤre en bestemt handling afhænger af, hvilken karakter du er, og karaktererne skifter hver runde. At spille det− te spil hjælper eleverne med at blive opmærksomme på de muligheder, fordele og ulemper, en person kan have på grund af deres seksuelle orientering og/eller identitet. Spillet fokuserer kun på lCB−fællesskabet, men kan tilpasses til at inkludere hele lCBTIQ+−fæ− llesskabet.
² lesbisk, homoseksuel, biseksuel, transkĤnnet, intersex, queer og andre
Kernebegreber og definitioner
Det er vigtigt at starte med klart at identificere, hvad vi forstår ved 'LGBTIQ+'. En hurtig sĤgning på nettet afslĤrer, at der er mange definitioner, og at det ikke er usædvanligt, at fortolkninger ændrer sig over tid. Du vil også bemærke, at sproget er meget vigtigt: Små nuancer gĤr store forskelle, og en del af respekten og anerkendelsen af lCBTIQ+−fællesskabet involverer at vedtage de termer og definitioner, som samfundet selv foretrækker.
Da UP4Diversity støtter europæiske partnere, vil pro- jektet anvende internationalt anerkendte kilder til re- levant terminologi. For det fĤrste, for de bredere begre− ber seksuel identitet og seksuel orientering, vedtager vi definitionerne fra Den Europæiske Unions Agentur for Crundlæggende Rettigheder (l):
Seksuel orientering refererer til "hver persons evne til dyb fĤlelsesmæssig, hengiven og seksuel tiltrækning til og intim og seksuelle forhold til personer af et andet kĤn eller samme kĤn eller mere end ét kĤn”. Seksuel orien− tering refererer til identitet (væsen), adfærd (adfærd) og hvordan du forholder dig til andre personer (forhold).
Det antages generelt, at personer er heteroseksuelle (orienteret mod personer af et andet kĤn), homosek− suelle (homoseksuelle eller lesbiske orienteringer mod personer af samme kĤn) eller biseksuelle (orienterede mod begge kĤn).
7
Kønsidentitet refererer til "hver persons dybtfĤlte in− dre og individuelle oplevelse af kĤn, som måske eller måske ikke svarer til det kĤn, der blev tildelt ved fĤds− len, herunder den personlige kropssans (hvilket kan involvere, hvis det vælges frit, ændring af kropslige udseende eller funktion med medicinske, kirurgiske eller andre midler) og andre udtryk for kĤn, herun− der påklædning, tale og væremåde”. De, hvis kĤn− sidentitet ikke svarer til det kĤn, der blev tildelt ved fĤdslen, omtales almindeligvis som transkĤnnede. Denne gruppe omfatter personer, der på et eller an− det tidspunkt i deres liv Ĥnsker at gennemgå kĤnss− kiftebehandlinger (normalt omtalt som transsek− suelle personer), samt personer, der "klæder sig på" eller personer, der ikke eller ikke Ĥnsker at betragte sig selv. som værende 'mænd' eller 'kvinder'. Nogle af dem omtaler sig selv som 'kĤnsvarianter'.
Kønsudtryk refererer til en persons manifestation af deres kĤnsidentitet, for eksempel gennem 'maskulin', 'feminin' eller 'kĤnsvariant' adfærd, tĤj, klipning, stem− me− eller kropskarakteristika.
Ud over disse kernekoncepter giver ordlisten for European Region of the International lesbian, Cay, Bisexual, Trans and Intersex Association − almindeligt kendt som IlCA−Eu− rope − resten af vores definitioner. IlCA−Europes ordliste opdateres lĤbende og strækker sig ud over de vilkår, der er anfĤrt her. For det fulde sæt af definitioner, se venligst de− res ordliste (2):
Biseksuel: når en person er fĤlelsesmæssigt og/eller seksuelt tiltrukket af personer af mere end ét kĤn.
Gay: en mand, der er seksuelt og/eller fĤlelsesmæssigt tiltrukket af mænd. Homoseksuelle bliver nogle gange også brugt som en generel betegnelse for at dække les− biske kvinder og biseksuelle personer såvel som homo− seksuelle mænd. Denne brug er dog blevet bestridt af en stor del af lCBTI−samfundet, og homoseksuelle bruges derfor kun her, når der henvises til mænd, der er fĤlel− sesmæssigt og/eller seksuelt tiltrukket af mænd.
8
Køn: refererer til menneskers indre opfattelse og ople− velse af mandlighed og kvindelighed, og den sociale konstruktion, der allokerer bestemte adfærdsformer i mandlige og kvindelige roller.
Heteronormativitet: refererer til kulturelle og sociale praksisser, hvor mænd og kvinder forledes til at tro, at heteroseksualitet er den eneste tænkelige seksualitet. Det antyder, at heteroseksualitet er den eneste måde at være "normal på".
Homoseksuelle: Mennesker klassificeres som ho− moseksuelle på baggrund af deres kĤn og kĤn på de− res seksuelle partner(e). Når partnerens kĤn er det samme som individets, så kategoriseres personen som homoseksuel. Det anbefales at bruge begre− berne lesbiske og homoseksuelle mænd i stedet for homoseksuelle. Begreberne lesbisk og homoseksuel betragtes som neutrale og positive, og fokus er på identiteten i stedet for at blive seksualiseret eller pa− tologiseret.
Intersex: et udtryk, der relaterer til en række fysiske træk eller variationer, der ligger mellem stereotype
idealer om mand og kvinde. Interseksuelle mennes− ker er fĤdt med fysiske, hormonelle eller genetiske træk, som hverken er helt kvindelige eller helt mand− lige; eller en kombination af kvindelig og mandlig; eller hverken kvinde eller mand. Der findes mange former for intersex; det er et spektrum eller et para− plyudtryk snarere end en enkelt kategori.
Lesbisk: en kvinde, der er seksuelt og/eller fĤlelses− mæssigt tiltrukket af kvinder.
Queer: er blevet et akademisk udtryk, der omfatter mennesker, der ikke er heteroseksuelle − omfatter les− biske, homoseksuelle mænd, biseksuelle og transper− soner. Queer−teorien udfordrer heteronormative so− ciale normer vedrĤrende kĤn og seksualitet og hævder, at kĤnsroller er sociale konstruktioner. Traditionelt var udtrykket "queer" et misbrugsbegreb og har derfor for nogle stadig negative konnotationer. Mange lCBTI−per− soner har dog genvundet udtrykket som et symbol på stolthed.
Køn: refererer til biologisk sammensætning såsom primære og sekundære seksuelle egenskaber, gener og hormoner. Det juridiske kĤn tildeles normalt ved fĤdslen og er traditionelt blevet forstået som bes− tående af to gensidigt udelukkende grupper, nemlig mænd og kvinder. Imidlertid har "[Domstolen] fasts− lået, at rækkevidden af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder ikke kan begrænses til forbud− det mod forskelsbehandling baseret på det forhold, at en person er af det ene eller det andet kĤn. dens formål og arten af de rettigheder, som den sĤger at beskytte, finder den også anvendelse på forskelsbe− handling som fĤlge af kĤnsskifte af en person." (De− tte sprog stammer fra præamblen til direktivet om
genderomarbejdelse 2OO6). Ud over ovenstående bĤr den juridiske definition af sex også omfatte in− terseksuelle.
Transseksuelkøn: der er tildelt ved fĤdslen og sĤger at leve permanent i den foretrukne kĤnsrolle. Dette går ofte sammen med en kraftig afvisning af deres fysiske primære og sekundære kĤnskarakteristika og Ĥnsker at tilpasse deres krop til deres foretrukne kĤn. Transsek− suelle kan have til hensigt at gennemgå, gennemgår eller har gennemgået kĤnsskiftebehandling (som kan eller måske ikke involverer hormonbehandling eller opera− tion).
Transperson/mennesker/mand/kvinde: er et inkluderende paraplybegreb, der refererer til de mennesker, hvis kĤnsidentitet og/eller et kĤnsud− tryk adskiller sig fra det kĤn, de blev tildelt ved fĤds− len. Det omfatter, men er ikke begrænset til: mænd og kvinder med transseksuel fortid og personer, der identificerer sig som transseksuelle, transkĤnnede, transvestit/cross−dressing, androgyn, polygender, genderqueer, kĤnsvariant, kĤnsvariant eller med en− hver anden kĤnsidentitet og/eller udtryk, som ikke er standard mand eller kvinde og udtrykker deres kĤn gennem deres valg af tĤj, præsentation eller kropsændringer, herunder at gennemgå flere kirur− giske procedurer.
AKTIVITET 1:
Vælg nogle af termerne ovenfor og lav dine egne de− finitioner. Kendte du dem alle sammen? Hvilke be− greber er mere socialt accepterede, hvilke mindre? 0g hvilke begreber tror du, de unge kender bedst til? Hvis du er utilpas med (nogle af) disse vilkår, så refle− kter over, hvorfor det er det.
FĤr vi går videre til at udforske menneskerettighedsram− men, lad os holde en kort pause på videnskaben − eller man− gel på samme − om lCBTIQ+. Notorisk underforsket indtil for ganske nylig, og dermed med betydelig indhentning, er det videnskabelige evidensgrundlag for seksuel orientering og kĤnsidentitet i bedste fald spredt. Som fĤlge heraf fortsæ− tter vigtige spĤrgsmål. Vi har heldigvis voksende beviser om unges situation, især om "konsekvenserne" af ægteska− ber af samme kĤn. Modstandere hævdede, at ægteskab af samme kĤn ville være skadeligt for bĤrn og ville undermi− nere styrken af familien som institution. Nyere forskning (3) viser imidlertid, at bĤrn opdraget af forældre af samme kĤn fra fĤdslen klarer sig bedre end bĤrn opdraget af forældre af forskellig kĤn i både grundskole og ungdomsuddannelse, og at (N) bĤrn i familier af samme kĤn klarer sig lige så godt som bĤrn i familier med forskellig kĤn på arbejdsmarkedet. Disse resultater giver opstandere stærke argumenter for at argumentere for ægteskaber af samme køn.
9
Menneskerettighedsrammer for LGBTIQ+
Menneskerettigheder er kernen i filosofi, religion og poli− tisk tænkning. Crundtanken er, at alle mennesker har nogle umistelige rettigheder, som ikke kan tages fra, og som der− for skal beskyttes. Enhver person holder dem under at blive fĤdt: "Menneskerettigheder er ikke privilegier og kan ikke gives eller tilbagekaldes. De er umistelige og universelle." (5). I kĤlvandet på Anden Verdenskrig fik denne mennes− kerettighedsdoktrin stor indflydelse i lovgivningen, især på internationalt plan. Verdenserklæringen om menneskere− ttigheder (UDHR), som stadig er nĤgleteksten, som meget af nutidens internationale menneskerettighedslovgivning bygger på, blev vedtaget af FN's Ceneralforsamling i l9N8. Dokumentet i sig selv er ikke juridisk bindende, men har dannet grundlag for en voksende række juridisk bindende instrumenter på nationalt, regionalt og globalt plan.
Dette bringer os til et vigtigt punkt: skelnen mellem 'uni− verselle' og 'lovlige' rettigheder og konsekvenserne af denne sondring for rettighederne og beskyttelsen af lCB− TIQ+−samfundet. Da UDHR fĤrst blev vedtaget, var homose− ksualitet en strafbar handling i de fleste af de underskriven− de lande, og transkĤnnede eller interseksuelle rettigheder var uhĤrt. Ttringsfriheden, der er givet i erklæringen, blev ikke udvidet til at omfatte homoseksuel eller biseksuel ad− færd i de dokumenter, der oversatte disse universelle ret− tigheder til juridiske rettigheder på landeniveau. Sådan er det stadig i nogle dele af verden i dag: Det er en desperat realitet, at homoseksualitet stadig kan straffes med dĤden i en håndfuld lande, eller at elevernes og lærernes mening ofte er fjendtlig (6, 7). I mange flere er nogle af de universelle rettigheder, som alle individer har i henhold til erklæringen, enten begrænsede eller slet ikke lovfæstet.
10
AKTIVITET:
Se fĤlgende videoer:
• Video: 'Menneskerettigheder på to minutter'
• Video: 'Hvad er de universelle menneskerettigheder?'
Reflektere over dette, skriv ned 5 menneskerettighe− der, der er relevante for seksuel orientering og identitet (for eksempel: selvudfoldelse). Når du får dem skrevet ud, så spĤrg dig selv − eller dine kolleger − om personer, der identificerer sig som homoseksuelle, transkĤnne− de eller interseksuelle i dit land, nyder disse rettigheder i praksis. Hvis ja, var dette altid tilfældet? Hvis nej, hvad forklarer dette? Synes du det er rimeligt?
Menneskerettigheder i Europa
I Europa er der taget flere skridt for at sikre, at lCBTI− Q+−personer nyder de samme juridiske rettigheder som andre. +entral blandt disse er den europæiske mennes− kerettighedskonvention. Konventionen, der blev vedta− get af Europarådet i l95O, etablerede blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Enhver per− son, der fĤler, at deres rettigheder er blevet krænket, kan indbringe deres sag for domstolen, og alle domsto− lens resultater er juridisk bindende og skal eksekveres.
AKTIVITET: Udforsk sektionen "hvordan virker det" af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. PrĤv at finde eksempler på sager, hvorigennem domstolen beskyttede lCBTIQ+−samfundets rettigheder (8). FĤler de, at domstolen har truffet en retfærdig dom? Er der noget, du ville have Ūort anderledes?
1. l. Menneskets kamp fĤrer til legalisering af ho− moseksualitet i Irland (fuldstændig casestudie her)
2. Juridiske standarder ændrede sig, efter at en homoseksuel far blev nægtet forældremyndighe− den over sit barn (fuldt casestudie her)
3. Retskamp fĤrer til stærkere transkĤnnedes ret− tigheder (fuldt casestudie her)
Det er vigtigt at bemærke, at konventionen fortsætter med at blive revideret, og det i væsentlig grad siden dens oprin− delige vedtagelse i l9N8. FĤlgende bestemmelse, der er afgĤrende for rettighederne for lCBTIQ+−samfundet i Eu− ropa, blev vedtaget i l999:
"Medlemsstaterne bĤr træffe passende foranstaltnin− ger for at sikre, at i overensstemmelse med konven− tionens artikel lO, at retten til ytringsfrihed effektivt kan nydes uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kĤnsidentitet, herunder med hensyn til friheden til at modtage og videregive oplysninger om emner, der beskæftiger sig med seksuel orientering eller kĤnsidentitet." (9)
Denne bestemmelse siger ikke kun, at folk frit skal kunne udtrykke deres seksuelle orientering eller kĤnsidentitet, men den beskytter også dem, der stiller op for lCBTI− Q+−fællesskabet. Hvor det at være en 'opstander' − hvad enten det er som individ, organisation eller virksomhed − stadig betragtes som 'homoseksuel propaganda' i mange lande, danner den europæiske menneskerettighedskon− vention grunden for upstanders principper og praksis. For yderligere information om artikel lO, besĤg venligst Euro− parådets hjemmeside her.
EU's politiske ramme for LGBTIQ+
−politikker er en vejledning til at nå mål. Hvor love dikterer, hvad der er "retfærdigt" eller "rigtigt" i samfundet, tilbyder politikker regler og retninger for samfundet til at organi− sere sig efter disse love og i forfĤlgelse af de idealer, der er udtrykt i disse love. Politikker gælder på alle niveauer, fra skoler til byer til lande og virksomheder.
lCBTIQ+−politik kan også eksistere på alle niveauer og på tværs af alle typer institutioner og organisationer. Proces−
serne for at 'gĤre' politik bliver stadig mere komplekse: Dels fordi der er flere eksisterende regler og forskrifter at tage hensyn til, men også fordi der er en voksende erkendelse af, at folk bĤr have indflydelse på de politikker, der berĤrer dem. Som fĤlge heraf gennemgår mange politikker nu en proces med "offentlig hĤring". Individuelle borgere, organi− sationer, virksomheder og andre kan bruge disse proces− ser til at forsĤge at påvirke det politiske resultat.
AKTIVITET:
Tænk på tre barrierer, som lCBTIQ+−samfundet og grupperne står over for, når de forsĤger at implemen− tere evidensbaserede tilgange. Hvorfor tror du det er det? Hvad gĤr det sværere for nogle organisationer eller grupper at udvikle og implementere politikker omkring lCBTIQ+ end andre()? Xxxx kunne disse felter gĤre for bedre at stĤtte upstanders?
11
Der er store forskelle på tværs af EU-lande med hensyn til ligestilling mellem kønnene: hvor elever og lærere fra Belgien, Tyskland og Holland ganske accepterer lCBTI− Q+−spĤrgsmål, fĤler de samme grupper meget mere ne− gativt omkring dem i Polen og Ungarn (6, 7, lO, ll) ). Den Europæiske Union har længe været fĤrende inden for ligestilling, herunder beskyttelse og fremme af lCBTI− Q+−rettigheder gennem proaktiv politikudformning. Ur− xxxx xxx xxx xxxxx, formand for Europa−Kommissionen, talte stærkt om sit engagement i ligestilling:
"Jeg vil ikke hvile, når det kommer til at opbygge en union af ligestilling. En forening, hvor du kan være den du er og elske hvem du vil – uden frygt for beskyldninger eller dis- krimination. Fordi at være dig selv er ikke din ideologi. Det er din identitet. Og ingen kan nogensinde tage det væk."
Xxxxxx xxx xxx xxxxx, formand for Europa−Kommissionen
State of the Union 2O2O−
lĤfter blev omsat til politik med offentliggĤrelsen af EU's første LGBTIQ-ligestillingsstrategi 2020-2025. Denne strategi skitserer, hvordan EU planlægger at bevæge sig hen imod en "lighedsunion", der anerkender, respekterer og opfylder behovene hos lCBTI−samfundet (l2). Strate− gien er bygget på N sĤjler:
1. Bekæmpelse af diskrimination mod lCBTIQ−perso− ner;
2. Sikring af lCBTIQ+ menneskers sikkerhed;
3. 0pbygning af lCBTIQ−inklusive samfund; og
4. lede opfordringen til lCBTIQ+ ligestilling rundt om i verden.
12
Det er ambitiĤse mål, der gentager de gentagne opfordrin− ger til handling fra Europa−Parlamentet og fĤrende civil− samfundsaktĤrer. De giver konkrete, håndgribelige anbe− falinger, som, hvis de implementeres korrekt, vil forbedre de levede realiteter i lCBTIQ+−samfundet i hele Den Euro− pæiske Union.
'Implementering' er dog ikke så ligetil. Dette skyldes til dels, at der er tale om komplekse og udfordrende spĤrgsmål, der tager tid og plads at udvikle: lovgivning kan vise vejen, men hjerter og sind kan tage meget tid at fĤlge. Det er dog til dels også, fordi EU−medlemsstaterne stadig har betydelig plads til at fastlægge deres egne politikker og praksis: Europæisk lovgivning og regulering omfatter muligvis ikke alle politi− kområder. Cår man endnu et skridt videre, har lokale rege− ringer, civilsamfundsorganisationer, virksomheder og så videre til gengæld (en vis) frihed til at fastlægge deres egne politikker.
Som fĤlge heraf bliver situationen for LGBTIQ+-personer i Ŧere lande inden 1or EU's grænser - og et stigende antal uden for EU's grænser - på trods af vigtige skridt fremad i
de juridiske og politiske rammer på europæisk plan værre, ikke bedre. Den seneste IlCA−Europe−rapport viser, at det igen er mindre sikkert for mennesker at identificere sig som homoseksuelle, biseksuelle eller transkĤnnede, især i +en− tral− og 0steuropa (l3). For at sikre den fulde beskyttelse af lCBTIQ+−rettigheder på tværs, og for at stoppe denne til− bagegang, er der brug for aktiv og proaktiv politikudform- ning på alle niveauer, fra europæiske beslutningstagere i Bruxelles til skoleadministratorer og lokale sportsklub- ber. Handling er velkommen på tværs af stort set alle poli− tikområder, men især for at forhindre hadefulde ytringer, mobning og homofobisk og transfobisk vold; at forbedre digital styring, at skabe et sikkert onlinerum; at beskytte lCBTIQ+−samfundets sundhed og velvære; og selvfĤlgelig på uddannelsesområdet.
Der er udbredt anerkendelse af den rolle, uddannelse spiller i at opbygge bevidsthed, forståelse og inklusion af LGBTIQ+-samfundet. FRA−forskningen bekræfter, at skoler spiller en stærk rolle i at forme holdninger, ikke kun uddannelsesmæssige sammenhænge (l). Det er vigtigt, at det også bekræfter, at unge "ser flere individer, der står op for lCBTI−personer i skolen − og hĤrer mere snak om lCB− TI−spĤrgsmål i uddannelsesmiljĤer" (l). UndersĤgelsen gav også nogle nĤgterne statistikker om digital mobning: me− llem 7 % og l5 % af de adspurgte angiver at have oplevet onlinechikane. En ikke overraskende, men bekymrende indsigt er, at den yngste gruppe (l5−l7−årige) oplever mere online mobning (l5 %) end de ældre grupper, og 38 % af de adspurgte i denne aldersgruppe angiver, at gernings− manden var en teenager eller en gruppe af teenagere. Det er derfor klart, at mere opmærksomhed omkring disse spĤrgsmål er kritisk, og at den igangværende indsats fra et voksende antal skoler bĤr opmuntres og aktiveres.
Som ungdomsmedarbejder, lærer eller uddannelsespro− fessionel kan din mulighed for direkte at påvirke politiske rammer være begrænset, men du kan handle i dit eget miljĤ. FRA−anbefalingerne nedenfor henvender sig til poli− tiske beslutningstagere, men de byder på meget mad − og masser af potentielle handlinger og aktiviteter:
• 0pmuntre og stĤtte EU−medlemsstaterne for at sikre, at alle uddannelsesmiljĤer, især skoler, giver et sikkert og stĤttende miljĤ, gratis fra mobning og vold, for alle lCB− TI bĤrn og unge. Dette kunne omfatte udvikling og im− plementering af foranstaltninger i tæt samarbejde med lærere og skoleadministrationer, der adresserer mob− ning af lCBTI−elever og −lærere.
• Tilskynd og stĤtte medlemsstaterne til at overveje at revidere undervisningsplaner og materialer, så de ikke
præsenterer lCBTI−personer i konnotation med patolo− gi, som risikerer at misinformere og give næring til had og vold mod dem. De bĤr også være i overensstemmel− se med menneskerettighedsstandarderne og Verdens− sundhedsorganisationens definition og revidere dem, hvor det er nĤdvendigt. ligestillingsorganer og ombud− sinstitutioner samt civilsamfundsorganisationer kunne inddrages i disse reformer.
• 0pmuntre og stĤtte medlemsstaterne til at udvikle peer−læring blandt skoler og fagfolk inden for uddan− nelse, herunder deling af god uddannelsespraksis, for at tackle homofobisk og transfobisk mobning. (FRA 2O2O,
13
s. l9)
AKTIVITET: Cennemgå disse politiske anbefalinger med dine kolleger. Hvordan kunne du anvende dem i dit klasseværelse, din skole, din organisation? Hvi− lke specifikke handlinger kan du tage for at fremme hver af disse tre anbefalinger? Hvad skal du bruge for at omsætte dem i praksis?
Referencer
1. EU's Agentur for Crundlæggende Rettigheder (2O2O). lCBTI Europa II. Der er lang vej for lCBTI−ligestilling. Hen− tet fra xxxxx://xxx.xxxxxx.xx/xx/xxxxxxxxxxx/0X0X/xx−lgb− ti−survey−results, l2. marts 2O2l.
2. IlCA Clossary (2Ol5). 0rdliste. Hentet fra xxxxx://xxx. ilga−xxxxxx.xxx/media/2N3l, l2. marts 2O2l.
3. Xxxxxxxx, D., Xx Xxxxx, K. og +abus, S. (2O2O). Skolere− sultater for bĤrn opvokset i familier af samme kĤn: Beviser fra administrative paneldata. American Sociological Re− view 85 (5). 83O−856.
4. Xxxxxxxxx, X., Xxxxxxxx, D. og De Witte, K. (2O2l). Tidlige arbejdsmarkedsresultater for bĤrn, der bor med forældre af samme kĤn: beviser fra befolkningsdata. lEER Working Paper
5. Xxxxx, X. (2Ol5) Hvad er de universelle menneskeretti− gheder? Hentet fra xxxxx://xxx.xxxxxxx.xxx/xxxxx?− v=nDgIVseTkuE, 26. april 2O2l.
6. Xx Xxxxx, X., Xxxxxxxx, X. og Holz, 0. (2Ol9). læreres og elevers perspektiver på homoseksualitet. En komparativ analyse på tværs af europæiske lande. International Socio− logy 3N (N), N7l−5l9.
14
7. Xx Xxxxx, X., Holz, 0. og Xxxxxx, x. (red.) (2Ol8). Et sted over regnbuen − Diskussioner om homoseksualitet i ud− dannelse i hele Europa. Waxmann. ISBN 978−3−83O9−37N7−
O. Pp. l68.
8. Europarådet (2O2l) Konventionen om menneskeretti− gheder. +asestudier hentet fra xxxxx://xxx.xxx.xxx/xx/ web/impact−convention−human−rights, l6. juni 2O2l.
9. Europarådet (2Ol3) European +onvention on Human Rights. Hentet fra xxxxx://xxx.xxxx.xxx.xxx/xxxxxxxxx/ convention_eng.pdf, 26. april 2O2l.
10. Xx Xxxxx, X. og Holz, 0. (2Ol3). KĤnsspecifik uddan− nelse i l2 europæiske lande − En sammenligning. I Holz,
0. og Xxxxxxx, X.. (Red.). KĤnsspecifik uddannelse i fors− kellige lande. Historiske aspekter − Aktuelle tendenser. Waxmann, München − New Tork. s. l59−l75. ISBN: 978−3− 83O9−2868−3.
11. Holz, 0. og Xxxxxxx, X.. (2Ol3). KĤnsspecifik uddannelse i forskellige lande. Historiske aspekter − Aktuelle tendenser.
Waxmann, München − New Tork. s. l59−l75. ISBN: 978−3− 83O9−2868−3.
12. Europa−Kommissionen (2O2O) lCBTIQ−ligestillingsstra− tegi 2O2O−2O25. Hentet fra xxxxx://xxxxxxx.xxxxxx.xx/xx− gal−content/EN/TXT/?uri=+ElEX:52O2OD+O698, 26. april 2O2l.
13. IlCA−Europe (2O2l). Annual Review 2O2l. Hentet fra xxxxx://xxx.xxxxxxxxxxx.xxx/xxxxxxxxxxxx/0X0x, 26. april 2O2l.
14. Homo'poly (2Ol6 − 2Ol9), alle ressourcer tilgængelige på xxx.xxxxxxxx.xx.