Love
Love
for Dansk Jernbaneforbund
Gældende fra den 15. marts 2017
Indhold
Love for Dansk Jernbaneforbund 4
§ 1 Navn 4
§ 2 Formål 4
§ 3 Medlemsskab 4
§ 4 Forbundets opbygning 8
Sektionen 8
Områdegrupperne 9
§ 5 Kongres 11
Ordinær kongres 11
Ekstraordinær kongres 13
§ 6 Hovedbestyrelsen 13
§ 7 Forbundsledelsen 16
§ 8 Overenskomstforhold 16
§ 9 Konflikt 18
§ 10 Kontingent 19
§ 11 Regnskab 20
§ 12 Lønninger med videre 21
§ 13 Revision 21
§ 14 Forbundets medlemsblad 22
§ 15 Pensionistmedlemmer 22
§ 16 Afgørelse i stridsspørgsmål 24
§ 17 Forbundets opløsning 24
§ 18 Lovændringer 25
Lovens ikrafttræden 25
Vedtægter for Dansk Jernbaneforbunds Solidaritetskasse 26
§ 1.................................................................................................................................26
§ 2.................................................................................................................................26
§ 3.................................................................................................................................26
§ 4.................................................................................................................................26
Protokollat 27
§ 3.................................................................................................................................27
Vedtægter for Dansk Jernbaneforbunds Konfliktfond 28
§ 1 Formål 28
§ 2 Ledelse 28
§ 3 Indbetaling og regnskab 28
§ 4 Konfliktstøtte 28
§ 5 Vedtægtsændringer 29
Love for Dansk Jernbaneforbund
§ 1 Navn
Stk. 1.0
Organisationens navn er Dansk Jernbaneforbund.
§ 2 Formål
Stk. 2.0
Forbundets hovedformål er at varetage medlemmernes interesser og søge løn-, arbejds- og pensionsvilkår forbedret mest muligt.
Stk. 2.1
Forbundet er tilsluttet Offentlig Ansattes Organisationer (OAO), Forhandlingsfællesskabet og CO-Industri, ALE, Brancheorganisationen for Luftfart og Jernbane (BLJ) og er undergivet disse organisationers love og bestemmelser.
Stk. 2.2
Forbundet kan med hovedbestyrelsens godkendelse indgå samarbejde med andre organisationer i ind- og udland.
Stk. 2.3
Forbundet tager del i den politiske beslutningsproces for at forbedre medlemmernes vilkår og rettigheder.
Stk. 2.4
Forbundet skal i respektive virksomheder søge etableret samarbejdsformer mellem medlemmerne og øvrige ansatte.
§ 3 Medlemsskab
Stk. 3.0
Som medlem af forbundet kan optages medarbejdere ansat ved offentlige og private bane- og transportselskaber.
Stk. 3.1
Medlemmer betaler et månedligt kontingent jf. § 10
Stk
. 3.2
Optagelse sker ved skriftlig henvendelse til forbundet eller via hjemmesiden. Optagelsen har virkning fra det tidspunkt, indmeldelsen er modtaget og noteret i forbundet.
Korrekt kontingentindbetaling er via lønforskrivning, via PBS/Nets eller via andet af Dansk Jernbaneforbund anerkendt elektronisk betalingssystem. Ved elektronisk indbetaling påhviler dokumentation medlemmet.
Stk
. 3.3
Ingen kan optages som medlem, hvis de er i kontingentrestance, i konflikt eller hvis andre tvingende omstændigheder er til stede.
Stk
. 3.4
Konstateres et forhold jf. stk. 3.3 efter optagelsen som medlem, kan forbundet fastsætte en tidsfrist for afviklingen af forholdet og derefter eventuelt afbryde medlemskabet. Afbrydes medlemskabet, kan medlemmet ikke gøre krav på tilbagebetaling af kontingent eller have andre retslige krav på forbundet.
Stk
. 3.5
Forbundet varetager ikke medlemmers interesser i sager, der er opstået før optagelsestidspunktet, ligesom der ikke ydes bistand til medlemmer i kontingentrestance, medmindre hovedbestyrelsen træffer beslutning herom.
Stk
. 3.6
Medlemmer med et ansættelsesforhold på 20 timer/uge eller derunder betaler nedsat kontingent, jf. § 10, stk. 10.0.
Medlemmer under uddannelse på elev- eller lærlingeløn under 25 år kan få nedsat kontingent. Hovedbestyrelsen fastsætter kontingentet.
Stk
. 3.7
Medlemmer, som afskediges uden pension eller med rådighedsløn, kan forblive som medlem, indtil de har opnået beskæftigelse og eventuelt kan overføres til en anden faglig organisation. Medlemskabet opretholdes, såfremt kontingentet indbetales direkte til forbundet.
Stk
. 3.8
Medlemmer, der er valgt som heltidsbeskæftigede tillidsmænd eller ansatte i forbundet, samt ansatte inden for tilhørende organisationer, indbetaler kontingentet direkte til forbundskontoret og bibeholder alle medlemsrettigheder. Det samme er tilfældet for medlemmer, der har tjenestefrihed uden løn til borgerligt ombud, såfremt de selv ønsker at opretholde medlemskabet.
Stk
. 3.9
Medlemmer med tjenestefrihed uden løn kan i perioden forblive som hvilende medlemmer uden rettigheder og krav på forbundet. Ved genoptagelse af tjenesten efter en periode med tjenestefrihed uden løn fortsætter medlemskabet med alle rettigheder og uden udfyldelse af optagelsesbegæring.
Stk
. 3.10
Medlemmer, der har tjenestefrihed til enten en lovbestemt eller indgået aftale om orlovsmuligheder med videre, hvortil er knyttet en aflønning (minimum dagpenge) i den tjenestefri periode, forbliver som fuldgyldigt medlem. Kontingentet opkræves ved forbundets foranstaltning. Såfremt der sker aflønning gennem virksomheden, foretages kontingentindbetaling på normal vis.
Såfremt kontingentindbetaling i perioden ikke finder sted, skal medlemmet – ved genindtræden i tjenesten – opkræves et indskud svarende til medlemskontingent fra det tidspunkt, hvor tjenestefriheden blev påbegyndt. I den periode, hvor der ikke sker kontingentindbetaling, kan der ikke påkaldes rettigheder og krav over for forbundet.
Stk
. 3.11
Medlemmer, der aftjener værnepligt, og hvor lønudbetalingen fra virksomheden er sat i bero, kan i perioden forblive som kontingentfrie, hvilende medlemmer uden rettigheder og krav på forbundet. Ved genoptagelse af beskæftigelsen fortsætter medlemskabet med fulde rettigheder og uden udfyldelse af optagelsesbegæring.
Stk
. 3.12
Medlemmernes indflydelse på forbundets virksomhed, valg af tillidsmænd og kongresdelegerede med videre sker gennem lokalgrupper og områdegrupper.
Medlemmer på rådighedsløn er fuldgyldige medlemmer og henføres under forbundsadministrerede medlemmer ligesom medlemmer uden beskæftigelse. Indflydelse udøves gennem et årligt kontaktmøde med repræsentanter fra hovedbestyrelsen.
Stk
. 3.13
Alle ordinære medlemmer har stemmeret og er valgbare i henhold til de i nærværende lov og indgåede overenskomsters fastsatte regler.
Kontingentrestance medfører tab af stemmeret og valgbarhed.
Stk
. 3.14
Medlemmerne er forpligtiget til at overholde de love og bestemmelser, som gives af forbundets lovgivende forsamlinger, samt de aftaler, som forbundet og sektioner, inklusive områdegrupperne og lokalgrupperne, er part i.
Stk
. 3.15
Medlemmerne har ligeledes pligt til at efterkomme forbundets pålæg i forbindelse med lovlig arbejdskonflikt samt til i øvrigt at udvise god kollegial adfærd. Såfremt et medlem genoptager arbejdet forinden en strejke eller lockout er erklæret for afsluttet, slettes pågældende øjeblikkelig af forbundet og er tillige forpligtiget til at tilbagebetale den udbetalte konfliktunderstøttelse.
Stk
. 3.16
Afviser et medlem at overholde love, bestemmelser eller aftaler efter stk. 3.14, kan hovedbestyrelsen bringe medlemskabet til ophør. Før beslutningen om medlemskabets ophør skal medlemmet have mulighed for personligt at begrunde sin afvisning over for hovedbestyrelsen.
Hovedbestyrelsens beslutning kan appelleres til kongressen med adgang til personlig redegørelse. Kongressens afgørelse er endelig.
Stk
. 3.17
Medlemskab af forbundet kan bringes til ophør med 6 måneders varsel til udgangen af en måned. Motiveret anmodning fremsendes gennem områdegruppen til forbundet. Udmeldelsen kan først få virkning, når gæld til forbundet er afviklet. Indtil dette er sket, betales fortsat kontingent.
Stk
. 3.18
Ind- og udmeldelse kan ikke ske, efter der er afgivet konfliktvarsel, og så længe der er konflikt på et område.
Stk
. 3.19
Et medlem kan ikke ved udmeldelse af forbundet unddrage sig sådanne forpligtigelser, som påhviler medlemmet på grund af forhold, der er opstået, før medlemmets udtræden.
Stk
. 3.20
Udmeldte medlemmer, eller til andre organisationer overførte medlemmer, fortaber alle rettigheder og krav i og på forbundet.
§ 4 Forbundets opbygning Sektionen
Stk
. 4.1.0
Forbundet består af et antal sektioner, der hver dækker et ansættelsesområde. Hovedbestyrelsen kan i kongresperioden oprette og nedlægge sektioner, såfremt udviklingen gør det nødvendigt.
Stk
. 4.1.1
Hver sektion er opdelt i en række organisationsområder (områdegrupper), hvor hvert område dækker en organisationsaftale.
Der kan være flere områdegrupper på samme organisationsaftale.
Stk
. 4.1.2
De tjenestemandsansatte medlemmer henføres inden for hver sektion til det organisationsområde, de ville have været tilknyttet, såfremt de var overenskomstansatte.
Stk
. 4.1.3
Sektionsområder med under 100 medlemmer administreres under forbundskontoret. Hovedbestyrelsen kan dog – uanset antal medlemmer i sektionen – fastsætte et tidspunkt, hvor sektionen administreres på samme måde som de øvrige sektioner.
Stk
. 4.1.4
Der udpeges et forhandlingsudvalg, der fører forhandlinger på sektionens vegne. Udvalget består af en repræsentant fra hver områdegruppe.
Stk
. 4.1.5
En sektion kan anmode forbundet om assistance til et nærmere defineret sagsområde. Såfremt flere end én sektion er involveret i et sagsforløb, skal sagen overdrages til forbundskontoret, såfremt bare en sektion kræver det.
Stk
. 4.1.6
Sektionsbestyrelsen består af 3 personer fra hver områdegruppe. Sektionsbestyrelsen kan dog ved enighed nedsætte antallet til 2 personer fra hver områdegruppe.
Sektionen fastsætter en forretningsorden for dens virke.
Stk
. 4.1.7
Sektionsbestyrelsen kan træffe beslutning om, at sektionen, en eller flere områdegrupper, eller dele heraf, tilsluttes de lokale LO-sektioner.
Kontingentet betales af forbundskassen efter nærmere regler fastsat herfor.
Områdegrupperne
Stk
. 4.2.0
For hver overenskomst/organisationsaftale dannes en områdegruppe. Hovedbestyrelsen kan dog, såfremt forholdene taler herfor, danne områdegrupper i andre tilfælde. Såfremt der er oprettet en sektion, skal det dog ske efter aftale med denne.
Områdegrupper kan sammenlægges, hvis der er enighed herom mellem de implicerede områdegrupper. Sammenlægningen skal godkendes i hovedbestyrelsen.
Indflydelse for områdegrupper, der ikke er repræsenteret i hovedbestyrelsen, udøves gennem to årlige kontaktmøder med repræsentanter fra forbundsledelsen.
Stk
. 4.2.1
Områdegrupperne fastsætter selv deres forretningsorden og/eller eventuelle vedtægter, hvoraf valg, kompetence, struktur og mødeaktivitet skal fremgå. Områdegruppen kan anmode forbundet om assistance til et nærmere defineret sagsområde.
Sektioner og områdegrupper har, inden for eget område, forhandlings- og aftaleret med virksomhedernes ledelser.
Dette gælder dog ikke aftaler, der ændrer overenskomstgrundlaget samt aftaler, der vedrører uddannelse. Ved sådanne aftaler skal forbundet altid være medunderskriver.
Sektionernes og områdegruppernes forhandlings- og aftaleret ud over de relevante virksomheder fastsættes af hovedbestyrelsen.
Kopi af indgåede aftaler skal altid tilgå forbundskontoret.
Stk
. 4.2.2
Områdegruppernes økonomi fremkommer ved et månedligt tilskud fra forbundskassen. Områdegruppen er pligtig til, hvert år senest den 1. juni, at indsende revideret regnskab til forbundskassen efter dennes anvisninger, som forinden godkendes af hovedbestyrelsen.
Stk
. 4.2.3
Såfremt en områdegruppe finder det hensigtsmæssigt, enten af geografiske eller størrelsesmæssige årsager, at opdele områdegruppen yderligere, kan den gøre det ved at nedsætte lokalgrupper.
Stk
. 4.2.4
Såfremt der nedsættes lokalgrupper, skal områdegruppen i sin vedtægt eller forretningsorden fastlægge lokalgruppens kompetence for det faglige arbejde. Tilsvarende skal der fastsættes kompetence for de økonomiske rammer, idet den økonomiske drift af lokalgrupper alene er områdegruppens ansvar.
Stk
. 4.2.5
Enhver områdegruppe henføres til en for områdegruppen relevant fagkategori (togpersonale (herunder metrosteward), stationspersonale, lokomotivpersonale og bane- og elektropersonale). Områdegrupper med flere faggrupper henføres til de for områdegruppen relevante kategorier. Hovedbestyrelsen drager, med udgangspunkt i områdegruppens egen
indstilling, omsorg herfor på førstkommende hovedbestyrelsesmøde efter oprettelsen/ ændringen.
Fagkategorien kan fastsætte en forretningsorden for dens virke.
Fagkategorien nedsætter i fornødent omfang et antal udvalg / undergrupper til støtte for forbundsledelsens virke.
Stk
. 4.2.6
Efter forbundskontorets retningslinjer fremsender områdegrupperne meddelelse om valg af tillidsmænd.
§ 5 Kongres
Ordinær kongres
Stk
. 5.1.0
Forbundets øverste myndighed er kongressen, som afholdes hvert 4. år og indkaldes med mindst 1 måneds varsel. Datoen skal være bekendtgjort i Jernbane Tidende mindst 4 måneder før kongressens afholdelse. Kun kongressen kan give eller forandre forbundsloven.
Stk
. 5.1.1
Kongressen består af hovedbestyrelsen og delegerede valgt af områdegrupperne efter følgende regler: 1 delegeret pr. påbegyndt 75 medlemmer. Ved beregning af delegerede bruges områdegruppernes medlemstal i det seneste opgjorte kvartal forud for udsendelsen af indkaldelsen til kongressen.
Stk
. 5.1.2
Xxxxxxx medlem har ret til for egen regning at overvære såvel ordinære som ekstraordinære kongresser efter forudgående tilmelding til forbundskontoret senest 4 uger før kongressens afholdelse.
Stk
. 5.1.3
Til et af hovedbestyrelsen nærmere fastsat tidspunkt indsender områdegrupperne en fortegnelse over deres delegerede og suppleanter. De delegerede forsynes med adgangskort, der samtidig kan benyttes som stemmekort.
Stk
. 5.1.4
Kongressen fastsætter selv sin forretningsorden.
På kongressen forelægges hovedbestyrelsens skriftlige og mundtlige beretning samt regnskaber til godkendelse. Efter oplæg fra hovedbestyrelsen drøfter kongressen forbundets virke og målsætning for den kommende kongresperiode.
Stk
. 5.1.5
Forslag, som ønskes behandlet af kongressen, sendes til hovedbestyrelsen. Kun områdegruppernes bestyrelser samt hovedbestyrelsen kan fremsende forslag til kongressen.
Hovedbestyrelsen fastsætter det seneste tidspunkt for fremsendelse af forslag. Forslag, der omfatter forbundsloven og forbundets egenkapital, skal tilsendes hovedbestyrelsen senest 4 måneder før kongressen.
Stk
. 5.1.6
Forslag, der omfatter ændring af forbundsloven, skal være bekendtgjort i Jernbane Tidende og tilstillet områdegrupperne 1 måneder før kongressen.
Øvrige forslag tilstilles områdegrupperne senest 1 måned før kongressen.
Stk
. 5.1.7
Er denne fremgangsmåde ikke bragt i anvendelse, kan kongressen, når 3/5 af de afgivne stemmer er derfor, vedtage eventuelle ændringer til loven som protokoltilføjelser, og som har gyldighed til næste kongres.
Stk
. 5.1.8
Kongressen foretager følgende valg:
• Forbundsformand
• Forbundsnæstformand
• Forbundshovedkasserer
• Revisor og revisorsuppleant Valgene gælder i en kongresperiode.
Stk
. 5.1.9
Valgte i Dansk Jernbaneforbund, der er valgt efter disse vedtægters §
5.1.8. afgår senest med udgangen af den måned, i hvilken de opnår en alder, der berettiger den valgte til folkepension. Områdegrupper/lokalgrupper kan fravige denne bestemmelse. Regler for
afgang skal fremgå af områdegruppens/lokalgruppens forretningsorden og/eller vedtægter.
Stk
. 5.1.10
Efter hver kongres udarbejdes snarest muligt en protokol, der efterfølgende udsendes til de delegerede og områdegrupperne, dog senest 6 uger efter kongressen.
Ekstraordinær kongres
Stk
. 5.2.0
Hovedbestyrelsen kan vedtage, og områdegrupper der repræsenterer mindst 50 pct. af forbundets medlemmer kan kræve, med opgivelse af forhandlingsemne, indkaldt til ekstraordinær kongres med mindst én måneds varsel forud for udsendelse af indkaldelsen til kongressen.
Stk
. 5.2.1
Kongressen består af hovedbestyrelsen samt delegerede valgt af områdegrupperne efter stk. 5.1.1.
Ved beregning af antal delegerede bruges områdegruppernes medlemstal i det seneste opgjorte kvartal.
Områdegrupperne skal fremsende fortegnelse over områdegruppernes delegerede inden 14 dage, før den ekstraordinære kongres afholdes.
§ 6 Hovedbestyrelsen
Stk
. 6.0
Forbundets hovedbestyrelse består af
• forbundsformand
• forbundsnæstformand
• forbundshovedkasserer
samt områdegruppeformænd fra områdegrupper med mere end 104 medlemmer.
En områdegruppeformand udtræder af hovedbestyrelsen såfremt områdegruppens medlemstal bliver mindre end 95 medlemmer og indtræder igen ved et medlemstal på 105 medlemmer eller derover
Områdegrupper med mere end 1050 medlemmer udpeger yderligere et hovedbestyrelsesmedlem. Dette yderligere hovedbestyrelsesmedlem
udtræder af hovedbestyrelsen, såfremt områdegruppens medlemstal bliver mindre end 950 medlemmer.
Områdegrupper indmelder selv suppleanter for deres hovedbestyrelsesmedlemmer.
Stk
. 6.1
Såfremt 3 områdegrupper, eller den daglige ledelse, kræver det, foregår afstemning i hovedbestyrelsen således, at hver områdegruppeformand stemmer med det antal medlemmer opgjort i seneste kvartal, der er i den pågældende områdegruppe. Forbundsledelsen stemmer hver især med en andel af forbundets totale medlemstal (opgjort i seneste kvartal) svarende til antallet af medlemmer i hovedbestyrelsen, f.eks. 1/19 ved 19 hovedbestyrelsesmedlemmer.
I områdegrupper med 2 repræsentanter i hovedbestyrelsen stemmer disse med 50 % (oprundet) af områdegruppens medlemstal.
Stk
. 6.2
Umiddelbart efter en ordinær kongres afholder hovedbestyrelsen konstituerende møde.
Stk
. 6.3
Hovedbestyrelsesmøde afholdes mindst 6 gange årligt. De nærmere regler for hovedbestyrelsens arbejde, beslutningsdygtighed m.m. fastsættes i en af hovedbestyrelsen godkendt forretningsorden.
Stk
. 6.4
Hovedbestyrelsen vælger/udpeger endvidere repræsentanter og delegerede til organisationer, der samarbejdes med. Valgene gælder for en kongresperiode.
Stk
. 6.5
Medlemmer af hovedbestyrelsen er medlemmer af BLJs repræsentantskab jf. BLJs vedtægter.
Består hovedbestyrelsen af flere end 15 medlemmer, besættes pladserne i BLJs repræsentantskab med:
Forbundsformand, forbundsnæstformand, forbundskasserer samt 1 HB - repræsentant fra hver områdegruppe. Er der flere end 12 områdegrupper i Hovedbestyrelsen besættes pladserne efter områdegruppernes medlemstal.
For det tilfælde, at der er områdegrupper med mere end 1 repræsentant i hovedbestyrelsen, deltager repræsentant nr. 2 udelukkende, hvis det samlede antal af medlemmer i hovedbestyrelsen ikke overstiger 15.
Såfremt antallet af nr. 2- repræsentanter overstiger antallet af ledige pladser, besættes disse efter områdegruppernes medlemstal.
Stk
. 6.6
Forbundsledelsen indgår aftale om revision og regnskab med et statsautoriseret revisionsselskab efter godkendelse i hovedbestyrelsen.
Stk
. 6.7
Ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde kan afholdes, såfremt det begæres af enten forbundsledelsen eller 3 områdegrupper i fællesskab.
Stk
. 6.8
Over hvert hovedbestyrelsesmøde føres en forhandlingsprotokol, som skal underskrives af samtlige medlemmer.
Ethvert hovedbestyrelsesmedlem har ret til at få sit afvigende standpunkt i en sag tilført protokollen.
Stk
. 6.9
Hovedbestyrelsens handlinger og vedtagelser må ikke stride mod love og aftaler. Dens beslutninger er afgørende og kan kun forandres ved dens egen eller ved en kongresbeslutning.
Eventuelle protokoltilføjelser kan kun ske i enighed og har kun gyldighed frem til førstkommende kongres.
Stk
. 6.10
Hovedbestyrelsen skal orientere om vigtige sager til samtlige sektions- og områdegruppebestyrelser og bistå dem med råd og vejledning, ligesom hovedbestyrelsen i alle spørgsmål kan indhente oplysninger fra disse.
Stk
. 6.11
Hovedbestyrelsen kan på forbundets vegne foretage køb og salg af fast ejendom. Det skal af forretningsordenen for hovedbestyrelsen fremgå, hvem der har bemyndigelsen til at underskrive på hovedbestyrelsens vegne.
Stk
. 6.12
Hovedbestyrelsens medlemmer er solidarisk ansvarlige for anvendelsen af forbundskassens midler.
Stk
. 6.13
Hovedbestyrelsens medlemmer har mod legitimation adgang til alle møder, der arrangeres i forbundets navn.
§ 7 Forbundsledelsen
Stk
. 7.0
Dansk Jernbaneforbund skal have kontor i Hovedstadsområdet. Den daglige kontortid fastsættes af hovedbestyrelsen og bekendtgøres på internettet og i fagbladet.
Stk
. 7.1
Forbundsledelsen består af forbundsformand, forbundsnæstformand og forbundshovedkasserer, der i et samarbejde udøver den daglige ledelse af forbundets virksomhed.
Stk
. 7.2
Forbundsformanden er ordførende for hovedbestyrelsen og fører på hovedbestyrelsens vegne forhandlinger og indgår aftaler, i det omfang bemyndigelse ikke er givet til anden side.
Stk
. 7.3
Under forbundsformandens forfald varetager forbundsnæstformanden dennes funktioner.
Stk
. 7.4
Forbundsformanden ansætter med ansvar overfor Hovedbestyrelsen og i henhold til godkendt budget det fornødne personale samt eventuel ekstraordinær bistand.
§ 8 Overenskomstforhold
Stk
. 8.0
Forhandlingsretten varetages af forbundet og sikres ved indgåelse af virksomhedsoverenskomster eller tilsvarende aftaler med arbejdsgiverne.
Stk
. 8.1
I forhold til landsdækkende, overordnet eller generel betydning varetager hovedbestyrelsen forhandlingsretten. Hovedbestyrelsen kan delegere denne kompetence.
Stk
. 8.2
Forhandlingsretten på det statslige eller dermed beslægtede område varetages af forbundet efter delegering fra Offentlige Ansattes Organisationer.
Stk
. 8.3
Hovedbestyrelsen opsiger overenskomster og afgiver om fornødent varsel om iværksættelse af arbejdsstandsning.
Stk
. 8.4
Hovedbestyrelsen er ansvarlig for koordinering, prioritering og gruppering af kravene i henholdsvis generelle, specielle og lokale krav.
Stk
. 8.5
Såfremt der ved forhandling om overenskomst på et nyt område ikke kan opnås et forhandlingsresultat, kan hovedbestyrelsen varsle og iværksætte arbejdsstandsning.
Stk
. 8.6
Hovedbestyrelsen har ret til at varsle og iværksætte en udvidelse af en konflikt, som er varslet eller iværksat af arbejdsgiverside.
Stk
. 8.7
Såfremt forbundet udefra anmodes om deltagelse i sympatikonflikter, kan hovedbestyrelsen varsle og iværksætte sådanne i fornødent omfang.
Stk
. 8.8
Hovedbestyrelsen kan træffe beslutning om, at et forhandlingsresultat afgøres ved urafstemning.
Stk
. 8.9
Såfremt et forhandlingsresultat sendes til urafstemning, skal samtlige medlemmer, der er omfattet af resultatet, have adgang til at afgive en stemme skriftligt. De nærmere regler for afstemningen fastsættes af hovedbestyrelsen.
Stk
. 8.10
Inden afstemningen skal samtlige medlemmer, der omfattes, gøres bekendt med forhandlingsresultatet. Hovedbestyrelsen er ansvarlig for afstemningens gennemførelse samt for offentliggørelse af resultatet.
Stk
. 8.11
Det samlede antal ja-stemmer og nej-stemmer afgivet af de medlemmer, det har deltaget i afstemningen, er afgørende for, om forhandlingsresultatet er henholdsvis vedtaget eller forkastet.
Stk
. 8.12
I henhold til gældende love og bekendtgørelser, sendes mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen til urafstemning.
Stk
. 8.13
Forbundet skal sikre, at berørte medlemmer har adgang til den til enhver tid gældende overenskomst.
§ 9 Konflikt
Stk
. 9.0
Beslutninger om iværksættelse af lovlige kampskridt, herunder opsigelse af de enkelte medlemmers stillinger, træffes af hovedbestyrelsen.
Stk
. 9.1
Hovedbestyrelsen træffer afgørelse om fremsendelse af konfliktvarsler eller sympatikonfliktvarsler.
Stk
. 9.2
Hovedbestyrelsen kan udskrive ekstraordinære kontingenter til dækning af de under stk. 9.1 nævnte foranstaltninger. Ekstrakontingentet tilføres konfliktfonden.
Stk
. 9.3
Hovedbestyrelsen er bemyndiget til i faglige konfliktsituationer at optage lån for maksimalt ét års kontingentindtægt.
Stk
. 9.4
Dansk Jernbaneforbund opretholder en konfliktfond, for hvilken der af kongressen vedtages særskilte vedtægter.
§ 10 Kontingent
Stk
. 10.0
Fuldtidskontingentet udgør et beløb, der til enhver tid svarer til 2,3 pct. af skalatrin 14, laveste sats, afrundet op til et helt kronebeløb.
Kontingent for medlemmer med et ansættelsesforhold på 20 timer/uge eller derunder andrager 50 % af fuldtidskontingentet afrundet op til et helt kronebeløb.
Stk
. 10.1
Forbundskontingentet betales forud hver måned gennem indeholdelse i lønudbetalingen, via PBS/Nets eller via et af Dansk Jernbaneforbund anerkendt elektronisk betalingssystem. For bagudlønnede medlemmer betales kontingentet dog bagud.
Stk
. 10.2
Til områdegrupper, der er landsdækkende, fordeles hver måned 83 kr.
pr. medlem og til ikke-landsdækkende områdegrupper 69 kr. pr. medlem. Medlemstallet opgøres hvert kvartal.
Stk
. 10.3
Ved indmeldelse efter ansættelse inden for et af forbundets overenskomstområder, betales et indskud, der udgør et beløb svarende til kontingentet for den tid, der er forløbet fra ansættelse til indmeldelse.
Hovedbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde fastsætte indskuddets størrelse og betingelserne for indmeldelse.
Stk
. 10.4
Der betales intet indskud ved overflytning til Dansk Jernbaneforbund fra anden faglig organisation, såfremt overflytningen finder sted i umiddelbar sammenhæng med ansættelsen eller ved overgang fra en anden stilling i en af de virksomheder, hvor forbundet i øvrigt har overenskomst.
Stk. 10.5
Medlemmer, der er udmeldt som medlem af forbundet og fortsat i en stilling hørende under forbundets overenskomstområde, kan kun genoptages som medlem med hovedbestyrelsens godkendelse. Ved genoptagelse som medlem opkræves et indskud svarende til
medlemskontingentet for den udmeldte periode. Hovedbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde fastsætte indskuddets størrelse og betingelserne for genindmeldelse.
Stk
. 10.6
Indskuddet kan efter hovedbestyrelsens godkendelse afvikles med månedlige rater af samme størrelse som kontingentet (dobbelt kontingent) og indbetales på samme måde. Når det fastsatte indskud er fuldt betalt, har medlemmet rettigheder og pligter fra tidspunktet for den oprindelige medlemsdato.
Stk
. 10.7
Hovedbestyrelsen kan pålægge medlemmerne ekstrakontingent, når et af LO udskrevet strejkebidrag til konflikter i andre fag i et regnskabsår overstiger en måneds kontingent pr. medlem, eller når hovedbestyrelsen skønner det påkrævet at yde understøttelse i andre fag, som ikke har krav på obligatorisk understøttelse af Dansk Jernbaneforbund.
Stk
. 10.8
Ekstrakontingentets størrelse og indbetalingsmåden fastsættes i hvert enkelt tilfælde af hovedbestyrelsen. Beløbet kan i alt ikke overstige et års kontingent pr. medlem. Medlemmer, som vægrer sig ved at udrede et udskrevet ekstrakontingent, slettes, og alle rettigheder og krav i og på forbundet fortabes.
§ 11 Regnskab
Stk
. 11.0
Regnskabsåret for hovedkassen og områdegrupperne løber fra 1. januar til 31. december.
Stk
. 11.1
Forbundshovedkassereren fremlægger til godkendelse på hovedbestyrelsesmødet i oktober kvartal et budget for det kommende regnskabsår. Budgettet udarbejdes på grundlag af meldinger fra de enkelte budgetområders forventede indtægter og udgifter for de kommende aktiviteter.
Stk
. 11.2
Der skal ved budgetlægningen tages hensyn til konsolideringen af egenkapitalen og finansieringen af aktiviteterne i hele kongresperioden.
Stk
. 11.3
Forbundshovedkassereren skal senest den 1. marts have regnskabet færdigt til revision. Alle bilag, regnskabsbøger, bankbøger, kontantbeholdning og andre bevisligheder vil derefter være tilgængelig for de autoriserede revisorer.
Stk
. 11.4
Det af de autoriserede revisorer godkendte og hovedbestyrelsen underskrevne regnskab bekendtgøres i medlemsbladet.
Stk
. 11.5
Områdegrupperne skal hvert år senest den 1. juni indsende genpart af deres årsregnskab til hovedbestyrelsen, der efter nærmere beslutning foretager stikprøvevis kontrol af regnskaberne.
Stk
. 11.6
Et særtryk af regnskaberne tilstilles de kongresdelegerede med henblik på behandling og godkendelse.
§ 12 Lønninger med videre
Stk
. 12.0
Kongressen fastsætter lønning til forbundsformand, forbundsnæstformand og forbundshovedkasserer. Lønninger reguleres i kongresperioden efter generelle lønstigninger i det statslige overenskomstsystem. Forbundsledelsen fastsætter lønning til øvrige ansatte i forbundet.
Stk
. 12.1
Forbundet sikrer eventuelle rejseomkostninger og opholdsudgifter dækket.
§ 13 Revision
Stk
. 13.0
Revisorerne skal mindst en gang hvert kvartal gennemgå og revidere hovedkassens regnskaber og give dem påtegning derom. Om fejl eller mangler, for hvilke hovedkassereren ikke kan gøre fyldestgørende rede, skal revisorerne give meddelelse til hovedbestyrelsen.
Stk
. 13.1
En statsautoriseret revisor foretager senest i marts måned en årlig revision af hovedkassens regnskaber og giver regnskaberne påtegning om den foretagne revision.
Stk
. 13.2
Hovedbestyrelsen kan beslutte, at statsautoriserede revisorer uden forudgående anmeldelse skal foretage kasse- og regnskabseftersyn af hovedkassen. De af kongressen og hovedbestyrelsen valgte revisorer er berettiget til uden forudgående anmeldelse at foretage eftersyn af samtlige regnskaber og skal mindst en gang årligt indhente en opgørelse fra de pengeinstitutter, hvor forbundets formue og værdipapirer er anbragt.
Stk
. 13.3
Resultatet af revisionen og pengeinstitutternes opgørelse tilstilles hovedbestyrelsen.
§ 14 Forbundets medlemsblad
Stk
. 14.0
Forbundets medlemsblad, Jernbane Tidende, udsendes 6 gange årligt med tre numre før og tre numre efter sommerferien. Bladet kan udkomme oftere, såfremt hovedbestyrelsen finder det formålstjenligt.
Stk
. 14.1
Bladet redigeres af et redaktionsudvalg, der nedsættes af forbundsledelsen. Forbundsformanden er ansvarshavende redaktør.
Stk
. 14.2
Læserbreve skal, så vidt det er muligt, optages i fagbladet. Xxxxxxxx fra redaktør og andre i forbundet valgte og ansatte honoreres ikke.
§ 15 Pensionistmedlemmer
Stk
. 15.0
Som pensionistmedlemmer af forbundet kan optages enhver, der har arbejdet ved en af de i § 3.0 nævnte virksomheder, og som nu er pensioneret, samt deres ægtefæller/samlevere.
Stk
. 15.1
Det gælder dog ikke medlemmer, der tidligere har været udelukket fra medlemskab af forbundet, slettet på grund af restance, samt undladt medlemskab i tilfælde hvor det var påkrævet.
Stk
. 15.2
Som pensionistmedlem modtager man Jernbane Tidende og har ret til at leje feriehuse/lejligheder i DJ-FERIE på lige fod med øvrige medlemmer (skoleferie dog undtaget), ligesom man kan deltage i forbundets pensionistkurser og overvære forbundets kongresser efter forudgående tilmelding senest 4 uger før.
Stk
. 15.3
Pensionistmedlemmerne henføres organisatorisk til en pensionistsektion, hvor der nedsættes en bestyrelse til at være pensionisternes talerør over for såvel forbundet som omverdenen.
Stk
. 15.4
Pensionistsektionen afholder et årligt sektionsmøde, hvorpå formand og bestyrelse vælges efter nærmere fastsatte regler.
Stk
. 15.5
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, herunder opdelingen af lokalgrupper.
Stk
. 15.6
Sektionsbestyrelsen er endvidere ansvarlig for, at der til hvert Jernbane Tidende afleveres et "pensionistindlæg" på 4 sider.
Stk
. 15.7
I forbindelse med pensionistspørgsmål, såvel under overenskomstforhandlinger som generelt, er sektionsbestyrelsen rådgivende organ for forbundets hovedbestyrelse.
Sektionsbestyrelsen kan indsende krav til overenskomstforhandlingerne for så vidt angår pensionistspørgsmål samt deltage med 2 personer i hovedbestyrelsesseminaret om udtagelse af overenskomstkrav.
Endvidere deltager sektionsformanden i det hovedbestyrelsesmøde, der udtager de endelige krav.
Stk
. 15.8
Sektionens økonomi fremkommer ved et af hovedbestyrelsen fastsat tilskud fra forbundskassen. Af det fremsendte tilskud skal afholdes udgifterne til bestyrelsens arbejde, udarbejdelse af pensionisttillægget i Jernbane Tidende samt lokalgruppernes driftstilskud.
Sektionsbestyrelsen skal hvert år senest den 1. juni indsende genpart af deres årsregnskab til hovedbestyrelsen, der efter nærmere beslutning foretager stikprøvevis kontrol af regnskaberne.
Stk
. 15.9
Pensionistmedlemmernes kontingent er et årskontingent, der fastsættes af Hovedbestyrelsen efter indstilling fra sektionsbestyrelsen.
§ 16 Afgørelse i stridsspørgsmål
Stk
. 16.0
Fortolkning af de i denne lovs §§ og eventuelle protokollater afgøres af hovedbestyrelsen.
Stk
. 16.1
Hovedbestyrelsens afgørelser kan indbringes for kongressen, hvis afgørelse er endelig.
§ 17 Forbundets opløsning
Stk
. 17.0
Dansk Jernbaneforbund kan kun opløses ved en beslutning truffet derom på en kongres. Beslutningen skal for at være gyldig træffes med mindst 3/4 af de delegeredes stemmer.
Er dette sket, skal forslaget udsendes til urafstemning blandt samtlige medlemmer, og kun hvis 3/4 af de afgivne stemmer stemmer for opløsningen, er den endeligt vedtaget.
Stk
. 17.1
Forslag om opløsning af forbundet eller fusion med andet forbund skal indeholde retningslinjer for placering af forbundets egenkapital, afvikling af forbundets ejendom med videre.
§ 18 Lovændringer
Stk. 18.0
Ændring af denne lov kan ske på kongresserne ved almindelig stemmeflerhed.
Lovens ikrafttræden
Vedtaget på den ekstraordinære kongres 15.marts 2017.
Vedtægter for Dansk
Jernbaneforbunds Solidaritetskasse
§ 1
Til solidaritetskassen henføres hver måned 2 kr. fra hvert indbetalt kontingent.
§ 2
Fra solidaritetskassen udbetales til ordinære medlemmer, der afgår ved døden, en begravelseshjælp på 5.000,- kr. Når den afdøde efterlader sig samlevende ægtefælle, vil begravelseshjælpen blive anvist efterladte til udbetaling. I alle andre tilfælde skal det ved attest fra Skifteretten godtgøres, hvem der er berettiget til at modtage hjælpen til afholdelse af begravelsesomkostninger.
§ 3
Til ordinære medlemmer, der afskediges med pension, eller som afskediges på grund af alder eller helbredsbetinget uarbejdsdygtighed uden pension, gives en afskedsgave til minde om Dansk Jernbaneforbund.
Til ordinære medlemmer, der har henholdsvis 25, 40 og 50 års jubilæum i en af de i forbundslovens § 3 stk. 3.0 nævnte virksomheder, gives en erindringsgave.
§ 4
Solidaritetsfonden administreres af hovedbestyrelsen for Dansk Jernbaneforbund, hvis samtlige medlemmer er solidarisk ansvarlige for tildeling af midler i henhold til vedtægten.
Protokollat
§ 3 ændres til:
§ 3
Til ordinære medlemmer, der afskediges med pension eller helbredsbetinget uarbejdsdygtighed uden pension, gives en afskedsgave til minde om Dansk Jernbaneforbund.
Til ordinære medlemmer, der har henholdsvis 25, 40 og 50 års jubilæum i en af de i forbundslovens § 3 stk. 3.0 nævnte virksomheder, gives en erindringsgave.
Vedtaget på den ordinære kongres 5. oktober 2016.
Vedtægter for Dansk
Jernbaneforbunds Konfliktfond
§ 1 Formål
Fonden har til formål at yde økonomisk støtte til medlemmer af Dansk Jernbaneforbund, som lider tab i forbindelse med faglig kamp eller konflikt, som der er truffet beslutning om i henhold til Dansk Jernbaneforbunds love.
§ 2 Ledelse
Fonden ledes af en styrelse, der er identisk med Dansk Jernbaneforbunds hovedbestyrelse. Styrelsen fører forhandlingsprotokol og aflægger beretning til den ordinære kongres i Dansk Jernbaneforbund, ligesom den godkender konfliktfondens regnskaber.
§ 3 Indbetaling og regnskab
Indbetalinger til fonden sker gennem et af kongressen vedtaget særligt kontingent, der opkræves samtidig med det almindelige medlemskontingent. Fondens regnskab revideres af Dansk Jernbaneforbunds til enhver tid værende revisorer.
Såfremt hovedbestyrelsen i Dansk Jernbaneforbund træffer beslutning om opkrævning af strejkekontingent, tilfalder dette kontingent konfliktfonden.
§ 4 Konfliktstøtte
Ved en af forbundet anerkendt konflikt fastsættes understøttens størrelse til mindst den til enhver tid gældende minimumsdagpengesats inden for arbejdsløshedskassens område.
Fuld tid: Fast sats pr. dag, 5 dage pr. uge, svarende til 37 timer pr. uge.
Deltid: Fast sats pr. dag beregnet ud fra den enkeltes gennemsnitlige ugenorm (ugetimetal x dagpengesats / 5).
§ 5 Vedtægtsændringer
Dansk Jernbaneforbunds kongres kan med almindeligt flertal træffe beslutning om ændringer af disse vedtægter eller ophævelse af fonden. Fondens midler tilfalder Dansk Jernbaneforbund ved ophævelse af konfliktfonden.
Vedtaget på den ordinære kongres 4. maj 2000.
Sammen om fremtiden