ERHVERVSJURA

ERHVERVSJURA

16 ERHVERV

Redigeret af Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxx

FORSKEL PÅ ET VISA/DANKORT

KORTBETALING Der skelnes mellem, hvordan man som kunde er sikret, når man betaler for en vare via internettet med henholdsvis et Dankort eller et kreditkort så som et Visakort. Også selv om man er indehaver af et Visa/Dankort.

Eurocard eller hvem, det nu er. Den anden aftale kender man ikke.

Indholdet af de to aftaler til sammen afgør imidlertid kortindehaverens retsstil- ling, dels i forhold til de ret- tigheder man har i forbindel-

krete anvendelse måtte be- tragtes som en Dankort-beta- ling og frifandt derfor bank- en.

PBS, ELLER Nets som det nu hedder, har på sin hjem- meside et skema over hvilke

XXXX XX XXXXXXXX

Professor, Juridisk Institut, Aalborg Universitet

»OG SÅ SKAL JEG lige ha- ve bestilt de overnatninger«, tænker man ved sig selv, me- dens man sidder ved compu- teren og planlægger famili- ens ferie.

Som tænkt så gjort, men ØV! Hjemmesiden, hvor man har foretaget sin bestil- ling, oplyst kortnummer

m.v. vil ikke acceptere ens mailadresse, og man lukker derfor siden ned – finder en anden hjemmeside, hvor man også kan bestille – en, to, vupti, så er den klaret!

Lige indtil man lidt senere på dagen modtager en be- kræftelse på, at man nu har foretaget to bestillinger.

DET OPLEVEDE en klager i en sag, der netop er blevet af- gjort af Pengeinstitutanke- nævnet. Når sagen endte der, var det fordi klageren, da han forgæves havde beklaget sig til firmaet, der mente at han havde foretaget to bestillin- ger, anmodede sin bank om at tilbageføre beløbet for den ene bestilling til hans konto. Han havde nemlig betalt med Visa/Dankort og mente at vide, at man så kunne være sikker mod ”den slags”.

Xxxxxx tilbageførte da og- så beløbet, som han havde bedt om, men hævede det igen, da den havde under- søgt sagen nærmere. Xxxxx- xxx indbragte derefter sagen for Pengeinstitutankenæv- net, idet han dels anførte, at firmaet i en mail havde skre- vet til ham, at han kunne få sine penge igen, dels at han måtte have fortrydelsesret, da han omgående havde pro- testeret, da det gik op for ham, at der var noteret to be- stillinger.

BANKEN GJORDE gæl-

dende, at da der ikke var for- trydelsesret for aftaler om indkvartering, og da han havde godkendt betalingen, og firmaet havde sendt en or- drebekræftelse, var ”varen blevet leveret”, hvorfor banken ikke havde mulighed for at tilbageføre beløbet.

Et enigt ankenævn nåede

frem til, at banken var i sin gode ret til atter at hæve pen- gene på klagerens konto, idet der ikke efter forbrugeraftale- loven var fortrydelsesret ved køb af indkvartering, og idet reglerne for Visa/Dankort sagde, at kunden »ikke kan tilbagekalde transaktioner foretaget med kortet«.

Nævnet sluttede meget fornuftigt af med ordene:

»Ankenævnet har ikke taget stilling til, hvorvidt klageren har et berettiget krav mod fir- ma A.«

MEN HVORDAN hænger denne sag sammen med, at man længe har fået at vide, at man skal betale alle sine transaktioner over nettet med et kreditkort, for så er man sikret, f.eks. mod at man ikke får leveret varen, eller at selskabet som man har bestilt f.eks. sin rejse hos, går kon- kurs?

Herhjemme er området nu dækket af lov om betalings- tjenester, hvis formål bl.a. er at sikre, at folk, der benytter ”betalingskort”, ikke stilles ringere end folk, der betaler kontant.

Dette har naturligvis størst betydning ved såkaldt fjern- salg – d.v.s. hvor man via net- tet eller telefon bestiller og betaler for en vare, man ikke har set, og hvor man heller ikke har sikkerhed for, at man rent faktisk får varen.

Xxxxx regulerer ikke spørgsmålet om fortrydelses- ret, men giver kortindehave- ren – og det er både Dankort- indehavere og indehavere af kreditkort – ret til at kræve standsning af betalingen el- ler tilbageførsel af beløbet i følgende tilfælde:

■ Det krævede beløb er høje- re end det beløb, der er aftalt med betalingsmodtageren (f.eks. sælgeren af en vare).

■ Den bestilte vare eller tje- nesteydelse er ikke leveret.

■ Modtageren af varen (ty- pisk køberen, som også er den, der betaler med kortet) har udnyttet sin fortrydelses- ret (hvis han eller hun altså har en sådan) på den måde, at han eller hun har nægtet at modtage varen eller har ladet være med at afhente den f.eks. på posthuset.

DET ER KUN i disse tre si- tuationer, man efter loven har krav på at få tilbageført beløbet af banken eller kort- udsteder. Hvis man f.eks. har modtaget det bestilte, åbnet pakken og konstateret, at va- ren lider af en mangel, eller at man alligevel ikke ville have varen, gælder fortrydelses- retten på 14 dage efter for- brugeraftaleloven i de fleste tilfælde.

Den giver imidlertid ikke kunden et retskrav mod banken (kortudsteder), men

alene mod den virksomhed, der har solgt varen.

Loven beskytter heller ikke forbrugeren, hvis man ikke anvender et kort, men f.eks. betaler via et indbetalings- kort eller laver en netbank- overførsel direkte fra sin egen konto til sælgerens konto.

REGLERNE I lov om beta- lingstjenester gælder for så- vel Dankort som kreditkort, og det er i den sammenhæng ligegyldigt, om man anven- der sit Visa/Dankort som ”kontantkort” eller som et traditionelt kreditkort.

Det bliver først relevant – og spændende i mere end én forstand – at sondre mellem Dankort og kreditkort, når vi er i de situationer, der ikke er omfattet af den lovmæssige beskyttelse. Her hersker såle- des fuld aftalefrihed, og det bliver derfor helt afgørende, hvad der står i aftalerne. Man skal gøre sig klart, at der er mindst to aftaler: aftalen mellem kortselskabet og kortindehaveren (forbruge- ren) og aftalen mellem kort- selskabet og den forretning, der har aftalt med kortselska- bet, at man kan betale med selskabets kort i den pågæl- dende forretning.

SOM INDEHAVER af et

kort er man naturligvis i be- siddelse af den aftale, man har indgået med Mastercard,

se med indsigelser mod beta- lingen, dels i forbindelse med om en betaling med et Visa/Dankort i det konkrete tilfælde skal betragtes som sket med ”visa-delen” eller med ”Dankort-delen” af kor- tet.

Det sidste var f.eks. spørgs- målet i en anden sag for Pen- geinstitutankenævnet fra i år. Her havde klager købt fly- billetter over nettet på ster- xxxx.xxx og krævede tilbage- førsel af beløbet, da Xxxxxxxx gik konkurs, inden rejsen skulle finde sted. Banken, der først havde tilbageført belø- bet, hævede det imidlertid igen fra klagerens konto, idet banken sagde:

»VED BREV AF 3. februar 2009 meddelte PBS, at flysel- skabet havde haft en Dan- kort-aftale med PBS med an- givelse af URL-adressen xxx.xxxxxxxx.xxx. Betaling med et Visa/Dankort betrag- tedes altid som en Dankort- betaling, når betaling skete hos en forretning, der mod- tager Dankort. Det gjorde in- gen forskel, om URL-adres- sen endte med .dk eller .com. Transaktionen blev derfor behandlet efter Dankort-reg- lerne, hvorfor klageren ikke kunne kræve tilbageførsel af beløbet, idet han havde ac- cepteret forudbetaling.«

Ankenævnet accepterede på den baggrund, at den kon-

indsigelser, man kan komme med, hvis man har betalt med visa-delen af sit kombi- nerede kort – altså brugt det som et kreditkort.

Her kan man f.eks. se, at man, hvis man udnytter sin lovbestemte fortrydelsesret, f.eks. ved et bogkøb, eller man har modtaget en vare, der ikke svarer til det bestilte, som udgangspunkt kan få til- bageført betalingen.

Man kan imidlertid ikke se, f.eks. hvor længe man har den mulighed.

PÅ KONKURRENCE- og

Forbrugerstyrelsens hjem- meside (xxx.xxxxxxx.xx) kan man se, at man har »gode muligheder for at få tilbage- ført sin betaling for en forud- betalt billet, hvor rejsen er af- lyst som følge af Xxxxxxxxx konkurs«.

”Gode muligheder” bety- der, at det ikke er sikkert – for det afhænger af de underlig- gende aftaler, som man jo alt- så ikke kender. Og man kan heller ikke umiddelbart finde aftalerne på kortudstedernes hjemmesider – så man er fak- tisk lidt på herrens mark, når man skal se helt præcist hvor godt, man er beskyttet, når man bruger sit kreditkort til fjernbetaling.

Men man er altid bedre beskyttet med kreditkort- betaling end med Dankort- betaling – vist nok. ■

Arkivfoto: Xxxx Xxxxxxxx

■ Hvis man udnytter sin lovbestemte fortrydelses- ret, kan man som udgangspunkt få tilbageført betaling foretaget med kreditkort.

■ Man er altid bedre beskyttet med kreditkort- betaling end med Dankort- betaling.

HOVEDPUNKTER