Tilsynets formål
Tilsynets formål
Tilsynet skal sikre, at den interne skole giver et undervisningstilbud, der følger folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser.
Oplysning om institutionen:
A. Navn, skolekode og overenskomstpart på Dagbehandlingstilbud | |
Skolekode 157048 MIR skolen Xxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxx har rammekontrakt/undervisnings- overenskomst med Lyngby – Taarbæk Kommune. Tilsynet er planlagt i samarbejde med skolens ledelse ift. deres Covid strategi, som indeholder fokus på at skærme eleverne mod eventuel smitte udefra. Derfor er de undervisningsforløb tilsynet har observeret og gennemførte elev- interviews planlagt udendørs. Tilsynet har besøgt skolens indendørsfaciliteter efter elevernes skoletid og tilsynsmødet er afholdt virtuelt. | |
B. Pædagogisk-psykologisk rådgivning: | C. Samarbejdsrelationer med lokale skoler |
Både elever med bopæl i LTK og elever fra andre kommuner betjenes af PPR, Lyngby – Taarbæk Kommune | Hvem har prøve retten? Mir, Hjortholmsvej samarbejder konkret med Lund- tofteskole i Lyngby – Taarbæk Kommune om 9. klasseprøverne. Det betyder, at alle formalia om- kring prøven skal ske i samarbejde med skolelede- ren på prøveafholdende skole, da det er denne, der har ansvaret for 9. klasseprøven. Lånes der faglokaler? Fysik - MIR samarbejder med skole i Nærum om lån af fysiklokale. Idræt – Kildeskovhallen og Gentofte stadion. Lokaler på MIR i Ledøje benyttes til praktisk/musi- ske fag. MIR benytter også muligheder gennem skoletjene- ste. |
D. Institutionsbeskrivelse | |
XXX Xxxxxxxxxxxxx er del af Askovfonden, Struenses Gade 9, KBH N Dagbehandlingsskolen har plads til 25 elever. Ifølge elevliste juni 2021 har MIR 21 elever indskrevet. På tilsynsdagen er der indskrevet 8 elever i udskolingen, 7 elever øverste mellemtrin, 6 elever nederste mellemtrin. På skolen forefindes lokaler som er indrette til målgruppen. Lokalet til udsko- lingen er et stort rummeligt lokale med mulighed for stor fleksibilitet ift. fælles- |
og individuelle processer samt fordybelse. Øvrige lokaler er noget mindre, med indretning til både fælles- og individuel fordybelse. Alle klasseværelser inde- holder smartboard. Udendørsarealerne er indrettet med plads til boldspil, fast bordtennisbord, klat- restativ på sandbund, gynge og bålplads. Der forefindes cykler, løbehjul og mooncars. I frikvartererne så tilsynet alene eleverne benytte arealet for boldspil. |
E. Målgruppebeskrivelse: |
Elevgruppen Eleverne er normaltbegavede eller i den lavere ende af normalområdet. Ele- verne har primært en ADHD-diagnose og/eller socioemotionelle vanskelighe- der. Dertil har alle elever komplekse kombinationsproblematikker så som op- positionel adfærdsforstyrrelse, angst, OCD, depression, ADHD, ADD, Tourette, selvskadende adfærd eller skolevægring. Skolen arbejder også med elever med autisme, hvor det er vurderet, at den sociale interaktion, de kan få med den øvrige elevgruppe, er givende for de- res udvikling. Skolen har et tæt samarbejde med Xxxxx Fondens øvrige indsatser og har derfor mulighed for at tilbyde en specialiseret viden om blandt andet volds- ramte familier og dertilhørende familiedynamikker og spiseforstyrrelser. |
Personale og undervisning:
A. Beskrivelse af lærere og ledelse |
Der er på skolen ansat 6 lærere, 4 pædagoger og 2 medhjælpere. Det ses af fremsendte oversigt, at lærernes linjefag dækker folkeskolens fag. |
Lederens navn og funktion samt primære uddannelse: Direktør: Xxx Xxxxxx Xxxx Xxxx. Cand. Pæd. Pæd. Psyk. og Specialist uddannelse i su- pervision. Faglig skoleleder: Xxx Xxxxx Xxxxxxxx. Lærer og Master i special pædagogik |
B. Beskrivelse af undervisningen generelt |
Forefindes undervisningsplaner indeholdende undervisningstid og - forløb: Ja: X Nej: |
Undervises der i fuld fagrække og fuldt timetal: |
Det vurderes, at der undervises i det fulde timetal, når blokke med temaer indregnes samt morgen tiden indgår som del af den samlede understøttende undervisning. Det vurderes ligeledes at der undervises i den fulde fagrække, gennem de skemalagte temaperioder. |
Fritagelser for fag, prøver samt lægeerklæringer ved nedsat undervisningstid: Skolens ledelse er informeret om reglerne forbundet hermed. Undervisningstiden kan for den en- kelte specialundervisningselev kun nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tilla- der gennemførelse af fuld undervisning, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 3. Udgiften til disse lægeerklæringer afholdes af skolen, og skal til en hver tid være tilgængelige for tilsynet. Fritagelse for fag Fritagelse for et eller flere af folkeskolens fag kan ikke træde i stedet for at give en elev relevant støtte, herunder specialundervisning. Efter bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan en elev fritages for undervisning i et fag, hvis en elev har usædvanligt store vanskeligheder i et fag, således at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning i faget. Reg- lerne om fritagelse for et eller flere af folkeskolens fag - dog ikke dansk og matematik - tager sigte på de situationer, hvor funktionsvanskeligheder på afgørende måde hindrer eleven i at få udbytte af undervisningen i faget. Eleven skal have anden relevant undervisning i de frigjorte timer. Inden der træffes beslutning om helt at fritage en elev for et fag, bør indholdet i og målet for elevens læring i faget forsøges tilpasset elevens forudsætninger. Følgende tre betingelser skal være opfyldt: □ forældrene skal samtykke til fritagelsen, □ afgørelsen skal træffes på baggrund af en aktuel pædagogisk-psykologisk vurdering, □ eleven skal have anden undervisning i stedet for det fag, eleven fritages for. Tilsynet er orienteret om der er 1 elev der har reduceret skema. Tilsynet er oplyst lægeerklæring er ved at blive indhentet. |
National trivselsmåling: MIR gennemfører nationale trivselsmålinger juni 2021. |
Nationale test: MIR gennemfører nationale test juni 2021. |
Folkeskolens 9.-klasseprøver Skoleåret 19/20 blev 4 elever udsluset til almenområdet. 1 til ungdomsud- dannelse, 1 til almen 8 kl., 1 til specialklasse på almen folkeskole 6 kl., 1 til almen gruppeordning på folkeskole 7 kl. I skoleåret 20/21 afslutter 2 elever 10. kl. – 1 skal på højskole og 1 skal på FGU. 1 elev udskrives til almenskole. |
Der er 4 elever der fortsætter i 10. klasse og målsætningen er at de går til eksamen i slutningen af 10. klasseforløbet. |
Beskrivelse af undervisningsmidler og materialer, herunder it-udstyr: Skolen bruger IT i undervisningen. Hver elev har en arbejdsplads, samt plads ved klassens fælles bordet. Ved tilsynets besøg i skolens lokaler var der materialesamlinger og opgavebø- ger til fagene. I matematiklektionen tilsynet iagttog, blev Aliena Formelsamling anvendt. |
C. Indhentet materiale før tilsynsbesøg: |
Der er indhentet følgende oplysninger og dokumenter: • Oversigt over undervisningspersonalet, herunder lærernes linjefags- kompetencer • Elevoversigt • Eksempler på skemaer for klasser • Eksempler på elevplaner • Eksempler på årsplaner • Oversigt over afgangselever/ tilmeldte prøver maj/juni 2021 • Oversigt over reduceret skema • Nationale Trivselsmålinger • Dispensationer for fag, prøve og reduceret skema efter lægeerklæring |
Beskrivelse af forhold for det enkelte barn:
A. Undervisningsstedets notater vedrørende den enkelte |
Elevplaner: |
Det vurderes at de fremviste eksempler på elevplaner lever op til bekendtgø- relsen. |
B. Magtanvendelse i forbindelse med undervisningen |
MIR har meget få magtanvendelser. Alle indberetninger om magtanvendelse godkendes af tilsynet. |
Beskrivelse af tilsynsbesøg:
A. Observationer af undervisningen |
Tilsynet har bestået af et undervisningstilsyn med mellemtrins og udskolingsafdelin- gerne. På tidspunktet for tilsynet var ingen indskolingselever indskrevet. Matematik med hold B (5 elever 5.-8.kl) Lektionen starter til tiden og der deltager 5 elever, matematiklærer, 1 understøttende lærer og 1 understøttende pædagog. Det er planlagt at lektionen skal afholdes udendørs (Covid strategi). Der er sat bord/bænk op i hjørnet af blodspilsområdet og der ligger papir, blyanter samt kridt. Der ud over ligger 5 eks. formelsamling, Alinea. Resume af lektionen Matematiklærer samler 4 af eleverne ved bordet og fortæller at eleverne skal arbejde med geometriske figurer og finde dem i skolegården. Eleverne skal repetere mål af omkreds, vinkler og udregner areal. Pædagogen står ved siden af gruppen. Understøttende lærer er indenfor med 1 elev, der lige nu har det vanskeligt ift. at deltage i undervisningen. Efter kort tid kommer denne elev ud og hen til bordet, sammen med den understøttende lærer. Der var mange målsætninger med lektionen og det virkede som om det var uklart for ele- verne hvad de skulle lære. Ikke alle elever fik fat i lektionens formål og opgave i for- hold til deres egen andel. Matematiklæreren tegnede et eksempel på opgaven med kridt på fliserne. Eleverne har deres opmærksomhed mange steder og matematiklærerens introduktion og stil- ladsering af lektionen fremstår svær for eleverne at holde fast i. Matematiklæreren uddeler to sider opgaveark. Han understreger opgaverne ikke be- høves løst i rækkefølge. Han henviser til eksempler på siden om figurer og opgaver på det uddelte ark. Eleverne får 15 min til at løse opgaverne i grupper to og to, for så komme tilbage og samle op fælles. Tilsynets indtryk af gruppearbejdet Grupperne fordeler sig to og to på udendørsarealet med hver sin voksne. Eleven som ankom senere til undervisningen, er i gruppe alene med den understøttende lærere. Det støttede eleverne i opgaveløsningen at de voksne var med i grupperne. Det stod uklart for tilsynet i hvilket omfang de tre medarbejdere var koordinerede ift. de faglige pointer matematiklæreren ønskede eleverne skulle opnå i lektionen. Gruppe 1 - De to elever lytter til matematiklærerens spørgsmål og anvisninger. Han opmuntrer dem, når de støtter hinanden i at bruge deres styrker i opgaveløsningen. Når de skal arbejde alene i gruppen bliver deres opgaver løst mere usystematisk og ikke altid rundet af. Da matematiklæreren vender tilbage samles op på elevernes re- fleksioner. Gruppe 2 – En elev går sammen med understøttende lærer. Læreren understøtter at eleven kommer i gang med opgaven og finder eksempler på geometriske figurer. Gruppe 3 - De to elever går sammen med pædagogen. De to elever er i tvivl om op- gaven. Pædagogen understøtter eleverne og søger at følge deres overvejelser. Den ene elev udtaler at han er i tvivl om, hvad det er han skal som er anderledes end det |
han plejer i undervisningen indenfor. Eleverne bliver optagede af at der er mange fli- ser og derfor mange rette vinkler. Fælles opsamling efter gruppearbejdet Efter 15 min samles alle eleverne igen ved bordet. De er optaget af forskellige menin- ger uden for emnet, hvilket de voksne kommenterer ind i. Her efter starter matema- tiklæreren opsamlingen på opgaverne. Eleverne starter med at fortælle, hvad de har fundet og evt. hvordan areal af figurerne udregnes – vinkler og deres navne. Det vir- kede uklart for tilsynet, om eleverne fik fat i deres læringspointer gennem lektionen. Matematiklæreren tegner vinkler på fliserne som del af opsamlingen. Eleverne bliver spurgt samlet. Ikke alle elevsvar blev brugt for fælles udforskning. Herefter sætter matematiklæreren fokus på fordele ved de forskellige geometriske fi- gurers fordele i bygninger og tage. Eleverne er med i overvejelser omkring ex. skråt tag så vandet afledes – fladt tag giver risiko for vandskade. I opsamlingen sættes fo- kus på håndværk og vigtigheden af at kunne arbejde med geometriske figurer. Af- slutningsvis bedes eleverne om at flytte sig på afstand af bordet, matematiklæreren viser at bordet med bænke næsten repræsenterer alle de foreslåede figurer, hvilket får eleverne til spontant at tale om de figurer de ser og genkender. Idrætsforløb med hold C (5 elever 4.-5.kl) - Kl.09.30-10.30 Materialer Banemarkering – Bold - Hold-bånd To medarbejdere deltager: 1 lærer og 1 medhjælper. Medhjælper deltager ikke lekti- onens aktiviteter, men understøtter fra siden. Læreren er omklædt, men deltager ikke i opvarmning. Fysisk undervisningsmiljø Eleverne virkede glade for at lektionen blev holdt på stadion. Eleverne var ikke om- klædte til idræt. Flere løb på strømpefødder på kunstgræsset. Da eleverne efter endt lektion gik ud fra banen, var flere tøjstykker glemt. Det var ikke en pædagogisk akti- vitet at kigge efter om man havde sine ting med sig. Målsætning og organisering Det var ikke tydeligt for tilsynet hvilke læringsmål der var for eleverne. Det var uklart for eleverne, hvad de skulle lære. Målsætning med lektionen synes at være, at ele- verne fik bevæget sig. Elevinddragelse Tilsynet observerede ikke situationer hvor eleverne blev inddraget i forhold til lektio- nens forløb. Resume af lektionen Læreren havde en plan for lektionen som han fulgte. Det var uklart for tilsynet gen- nem forløbet, om de voksne havde aftalt hvordan de kunne støtte eleverne i lektio- nen. |
Som det første sætter læreren eleverne i gang med at varme op ved løb omkring en bane. Dette virkede som en kendt aktivitet for eleverne. De voksne hepper fra side- linjen og anerkender de respektive elevers indsats. Efter opvarmningen siger læreren, eleverne kan tage en tår vand hvis de har vand med. Ingen af eleverne havde med- bragt vand. Herefter introduceres nogle generelle opvarmningsøvelser – arm-ben-mavebøjninger, englehop. Som start på en ny aktivitet deler læreren ’haler’ ud og eleverne starter en fangeleg. Det virkede som en kendt aktivitet for xxxxxxxx.xx blev ikke givet yderligere introduk- tion. Aktiviteten varer ca. 15 min. I løbet af aktiviteten opstår en episode, hvor elev X får slået ud efter elev Y. X går væk fra banen og sætter sig efterfølgende uden for banen. De voksne standser aktivi- teten og taler med X om at det er uhensigtsmæssigt at slå i refleks – som X beskriver sin handling. Kommunikationen forekom irettesættende. Aktiviteten genoptages. Læ- reren forsøger at få X med i aktiviteten igen, hvilket dog ikke lykkes. Da en ny boldaktivitet uden yderligere introduktion skal begynde. deltager læreren også og X går med i aktiviteten og deltager konstruktivt. Læreren påpeger overfor X, at X ikke bare kan melde sig ud, af aktiviteter – slet ikke når han skal starte i folke- skolen. Der er ikke yderligere konflikt mellem X og Y. I begge boldaktiviteter er der svingende aktivitet hos flere af drengene. Flere virker til hurtigt at blive fysisk trætte. De ser dog ud til at finde ny energi, da læreren deltager. På et tidspunkt overrasker læreren en af drengene ved at løbe efter ham, da han henter en vildfaren bold. Dette synes drengene er sjovt. Lektionen blev afsluttet uden fælles opsamling. Der ligger et rør på banen. En af eleverne vil gerne tage røret med sig da eleverne forlader banen. Læreren beder om røret, og eleven ser ud til at anerkende lærerens beslutning. Læreren smider røret i en skraldespand. Eleverne og de voksne forlader banen sammen i god ro og orden. Idræt med mellemtrin- og udskolingselever. 10 elever deltog - Kl.09.30- 10.30 (her ud over transport Materialer Banemarkering – Bold – store stratego brikker til at håndholde. Alle de voksne er om- klædt og deltager både i opvarmningen og lektionens forløb. Tværprofessionelt samarbejde 5 medarbejdere deltager. Det var tilsynets oplevelse at de voksne i høj grad var koor- dinerede ift. lektionens indhold og formål samt ift. at understøtte eleverne faglige-, sociale- og personlige læring. Fysisk undervisningsmiljø Eleverne virkede glade for at lektionen blev holdt på stadion. Det var tydeligt i hvilken del af den store bane, forløbet skulle foregå. De flest elever var omklædt til idræt. En elev var gennem hele lektionen iført hætte og mundbind – de voksne italesatte ikke dette, det virkede som eleven havde behov for dette. |
Resume af lektionen - målsætning og organisering Idrætslæreren samlede alle elever og voksne på banen, og beskrev lektionens aktivi- teter. Først opvarmning gennem fangeleg med bold og der efter stratego opdelt i to hold. Opvarmning – Læreren påpegede det var vigtigt at kroppen kom i gang og vigtigt at holde øje med hvem der ’er den’. Eleverne blev introduceret til reglerne for fangele- gen – og at reglerne kunne suppleres/justeres gennem legen. Det ville kunne bygge sig op, og de ville løbende lave ’stop op’ og aftale konkret. Alle elever og voksne deltog i opvarmningen. De voksne havde fokus på at under- støtte elevernes motivation og muligheder for deltagelse, ud fra den enkelte elevs ressourcer og kompetencer. Kompleksiteten i legen blev øget gennem flere bolde og flere fangere. Opvarmningen blev afsluttet med højt energiniveau og ros for bidrag og deltagelse. Lektionens næste forløb blev introduceret umiddelbart i forlængelse af opvarmningen. Forløb med stratego – Eleverne og de voksne blev inddelt i to hold. Forløbet blev in- troduceret af idrætslæreren ift. spillets regler og opgave, at det var vigtigt at hvert hold lavede deres egne strategier og aftalte hvem der fik hvilke roller. Hele forløbet ville indeholde to spil. Erfaringer fra første spil skulle bruges til, at alle fælles besluttede nye/tilføjede/fjernede regler for andet spil. Herefter skulle holdene igen udvikle deres egen strategi og fordele roller. Gennem disse processer blev elevernes kommentarer drøftet af det enkelte hold med fokus på fordel/ulemper/effekt af eventuel regel. Tilsynet oplevede de voksne diffe- rencerede deres undervisning ift. de enkelte elevers ressourcer og kompetencer. Lige som de også understøttede anerkendelse af alles ret til og mulighed for at bidrage. I den fælles proces mellem de to spil var det eleverne, med støtte fra de voksne, der præsenterede deres overvejelser for det andet hold ift. forslag til justeringer til andet spil. De voksne understøttede elevernes kommunikation, refleksion og fleksibilitet. Der var passende tid til drøftelserne. Efter andet spil var der fælles opsamling og evaluering af besluttede regler og strate- gier. Mange elever deltog, men der viste sig også lidt træthed hos andre. Alle elever blev rost og anerkendt for deres bidrag og deltagelse. Elever og voksne ryddede op på banen og gik tilbage til p-plads. Elevinddragelse Opvarmning – Elevernes blev inviteret til at kommenterer ind og komme med ideer. De voksne inddrog i høj grad elevernes input eller drøftede fordele/ulemper inden stillingtagen ift. om ideerne blev sat i værk. Flere elever var aktive med at komme med input. Forløb med stratego – eleverne fik til opgave at bidrage med deres ideer og erfaringer i udviklingen af holdets strategier. Det var tilsynets oplevelse at de voksne løbende havde fokus på, og understøttede elevernes fokus på deltagelse og forløbets indhold. En elev ønskede at trække sig og aftalte med en voksne at være på sidelinjen. |
Tilsynet:
A. Hvem har foretaget tilsynet |
Navn: Specialpædagogisk chefkonsulent, Xxxx Xxxxxxx. Faglig pædagogisk chef, Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx. |
Stilling: |
Kontaktoplysninger: Xxxx Xxxxxxx – Xxxx@xxx.xx. Tlf.00000000 Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx – xxx@xxx.xx. Tlf. 00000000 |
Dato for tilsyn: |
B. Helhedsindtryk |
Vurderinger: Tilsynet finder, at MIR Hjortholm, Lyngby, giver et undervisningstilbud, der følger folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser. Jf. folkeskolelovens §40 stk. 1. |
Pædagogiske anbefalinger for dagbehandlingstilbuddet: På tilsynsmøde 9. juni 2021 blev tilsynets iagttagelser drøftet og følgende ud- viklings-/opmærksomhedspunkter tager tilsynet udgangspunkt i først kom- mende tilsyn. • Tydeliggørelse af de enkelte elevers skemaer indenfor de teams de er tilknyttet • Tydeligere stilladsering i undervisningen – konkretisering af læringsmål for faget og for den enkelte elev • Elevplaner, som MIR begynder at arbejde med i MEEBOOK, skal tyde- liggøre arbejdet med elevernes faglige progression. Samt have en struktur hvor det er tydeligt, hvornår elevplanen er udarbejdet og fulgt op. |
• Tættere opfølgning ift. elevers eventuelle nedsættelse af undervisnin- gen og fritagelse for fag - samt lægeerklæringer. • Mere gennemgående fokus på udvikling af elevernes selvhjulpenhed som del af undervisningslektionerne • Mere ensartet høj faglig kvalitet ift. fagpersonernes koordinering af ele- vernes læringsmål og undervisningens formål. • Udendørs arealer mere ryddelige og motiverende for elevernes initiati- ver |
C. Evt. stillede krav til dagbehandlingstilbuddet, og aftaler mellem tilsynsmyndighed og institu- tion |
Godkendelse
Dato: 29/6-21 | Skoleleder af dagbehandlingstilbud: |
Kommentarer: Tilsynsrapporten bedes underskrevet af skoleleder og returneret til tilsynsførende samt lægges tilgængeligt på skolens hjemmeside senest 3 uger efter modtagelsen. Det er muligt at vedlægge kommentarer til rapporten. Disse evt. kommentarer indarbejdes ikke i rapporten, men vil fremgå som bilag. |