Sperto ApS’ Forretningsbetingelser og Vilkår
Sperto ApS’ Forretningsbetingelser og Vilkår
Disse forretningsbetingelser og vilkår (”Betingelser”) gælder for alle køb af varer og ydelser fra
Sperto ApS (Sperto) med mindre afvigelse herfra specifikt er aftalt.
1. Indgåelse af aftale med Sperto ApS
Varer og ydelser, der annonceres på Spertos hjemmeside samt andre kanaler og platforme er kun Spertos opfordring til kunderne om at gøre tilbud.
En bekræftelse af en bestilling Fra Sperto er alene en anerkendelse af, at Sperto har modtaget bestillingen.
Der er ikke indgået en aftale, før Sperto har sendt en ordrebekræftelse eller en faktura til kunden.
2. Rabat
Sperto yder 7% i rabat til medlemmer af Elbilforeningen FDEL. Rabatten gælder alle ladekabler og ladebokse i Spertos webshop, der ikke i forvejen er på tilbud.
Rabatten gælder kun produkter til eget brug i en privat husstand.
Rabatten gælder fx ikke boligforeninger eller professionelle produkter som hurtigladere. Rabatten gælder ej heller abonnementsprodukter som fx ladeboks med afgiftsrefusion eller ydelser som fx opladning.
3. Betaling
Sperto modtager forudbetaling til vores bankkonto. Varen leveres, når modtagelse af betaling er verificeret på Spertos bankkonto. Såfremt levering undtagelsesvis sker inden betaling, tager Sperto ejendomsforbehold, indtil varen er betalt.
4. Forsendelse af varer
Sperto afsender varer hurtigst muligt, når betaling er modtaget. Typisk afsendes varer inden for 3 hverdage med PostNord til et udleveringssted i nærheden af kunden, hvor varen skal afhentes. Såfremt en vare ikke er på lager og skal skaffes hjem, gives besked pr. email om forventet leveringstidspunkt.
5. Opladning fra halv- og heloffentlige ladestandere drevet af Sperto
Generelt gælder:
5.1.1 Der tages forbehold for, at halv- og heloffentlige ladestandere, der drives af Sperto, er fysisk tilgængelige og fungerer efter hensigten.
5.1.2 Sperto kan ikke drages til ansvar for, at en ladestander er ude af drift eller følgevirkninger heraf som fx forsinkelse eller behov for bugsering.
5.1.3 Sperto forbeholder sig retten til at deaktivere, flytte eller nedlægge lade- standere. Det kan i den forbindelse forekomme, at diverse apps og hjemmesider, der oplyser om ladestanderes placering med mere, ikke er opdaterede.
5.1.4 Spertos ladestandere er som regel programmeret til at frigive kundes medbragte kabel, hvis/når ladeprocessen afbrydes. Såfremt et køretøj er indstillet til også at frigøre et løst kabel fra køretøjet ved afbrydelse, kan Sperto ikke drages til ansvar for tab/tyveri af kablet.
5.1.5 Det er en kendt risiko ved ladestandere, at kundens ladekabel en sjælden gang kan blive låst til ladeboksen. Sperto bestræbes sig på at mindske sådanne gener via vores kundeservice, hvor vi normalt kan frigive kablerne ved fjern- kontrol. I sjældne tilfælde kan det måske føre til, at et løst kabler må efter- lades. Sperto ApS vil i givet fald forsøge at indsamle og eftersende kablet til kunden – dog kun inden for Danmarks grænser. Sperto kan dog ikke drages ansvarlig for et kabel, der efterlades uden aftale herom.
5.1.6 En kunde hæfter altid for den opladning, der foretages med et givent autorisationsmedie, som er udstedt af Sperto til kunden. Såfremt et autorisationsmedie mistes, hæfter kunden for forbruget, indtil kunden beder Sperto om spærring af kortet, og Sperto har haft mulighed for at gennemføre spærringen. Der kan fx være en forsinkelse henover en weekend.
Køb af opladning fra Spertos ladestandere direkte fra Sperto:
5.2.1 Der er tale om køb af opladning direkte fra Sperto, når der er indgået aftale herom, og der anvendes et autoriseringsmedie – som fx et RFID-kort – udstedt af Sperto ApS og mediet er mærket ”Sperto”. Undtagelsesvis kan der dog indgås aftale om, at kunden kan anvende et eksisterende RFID-kort, hvor HEX-koden er oplyst og accepteret af Sperto.
5.2.2 Priser på opladning fremgår af ladestandere, Spertos hjemmeside, xxx.xxxxxx.xx, og/eller af individuel aftale. Generelt gælder pr. 8. marts 2020, at prisen for opladning er kr. 2,50/kWh for ladestandere til og med 24 kW og kr. 3,50/kWh for ladestandere over 24 kW. Der er et minimumsforbrug på kr. 17,50 ved en enkelt opladning. Der kan tillige være et månedligt minimumsforbrug, der fremgår af den individuelle aftale.
5.2.3 Såfremt en forbruger henvender sig telefonisk og beder om fjernstart af opladning fra en ladestander i Sperto ApS’ ladenet, så oplyser Sperto ApS’ kundeservicemedarbejder en pris pr. kWh, eventuelt gebyr og/eller minimumspris for opladningen. Sperto ApS kan kræve accept heraf pr. SMS, email eller via optagelse af telefonsamtale.
5.2.4 Der er en bindingsperiode på 5 måneder plus 30 dages opsigelse til udgangen af en måned ved oprettelse af aftale med Sperto om køb af direkte opladning.
Firma- og medarbejderopladning:
5.3.1 En virksomhed kan have indgået en aftale med Sperto om ladestandere, der er tilgængelige for virksomhedens medarbejdere på arbejdspladsen.
5.3.2 I så fald kan der gælde særlige priser for virksomhedens flåde og/eller
medarbejdere ved brug af ladestanderne på arbejdspladsen.
5.3.3 Andre priser gælder fortsat på andre standere i Spertos halv- og heloffentlige net, som medarbejdere og virksomhedens flåde tillige har adgang til.
5.3.4 Der er pr. 8. marts 2020 et minimumsforbrug på kr. 100 pr. måned ved medarbejderopladning.
5.3.5 En medarbejder opretter sig på som kunde ved på almindelig vis at henvende stig til Sperto ApS, der dog kan forlange dokumentation for ansættelses- forholdet.
5.3.6 Elbilister, der er oprettet som kunder til medarbejderopladning, er pligtige til at give oplysning til Sperto ApS, når ansættelsesforholdet ophører, hvorved retten til gunstig medarbejderopladning ophører.
Køb af opladning fra Spertos ladestandere via tredjeparts apps og/eller ladebrikker:
5.4.1 Tredjeparts apps og/eller ladebrikker er fx apps som ”be.ENERGISED Community”, ”Ionity” samt ”Plugsurfing” og ladebrikker fra udbydere som ”Plugsurfing” og ”Shell Recharge”. Der er talrige yderligere udbydere.
5.4.2 Når ladestanderne tilgås via apps eller ladebrikker fra tredjepart, så skal forbrugeren være opmærksom på, at pågældende tredjeparts priser, betingelser og vilkår er gældende i tillæg til Spertos betingelser og vilkår.
5.4.3 Det udbyderne af tredjeparts-apps og ladebrikker, der suverænt fastsætter deres egne priser, minimumskøb, depositum (reservation på kreditkort) samt betingelser og vilkår, som således er uden for Spertos kontrol.
5.4.4 Såfremt en tredjepart fx begår fejl i afregningen, er det altid den pågældende tredjepart, som forbrugeren først og fremmest skal henvende sig til.
6. Ladeboks på abonnement med afgifsrefusion
En ladeboks på abonnement med afgiftsrefusion er en ladeboks, der udlejes af Sperto til en forbruger med henblik på, at forbrugeren kan lade på sin bopæl fra egen elinstallation/aftagenummer og modtage et beløb pr. kWh i refusion af elafgift fra Sperto.
Det er en forudsætning for aftale om ladeboks med afgiftsrefusion, at lovgrundlag og regler herom samt rammevilkår opretholdes. Indtil videre gælder love og regler indtil
31. december 2021. Med mindre, der sker en forlængelse, så ophører enhver aftale om ladeboks på abonnement med afgiftsrefusion automatisk på dette tidspunkt.
Det er en forudsætning for afgiftsrefusion, at forbrugeren/ejeren af det pågældende aftagenummer betaler fuld elafgift. Der må således ikke være elvarmeordning, afregning af VE-produktion fra solceller, husstandsvindmølle eller lignende på det pågældende aftagenummer.
Det er en forudsætning for aftalen, at der er dækning fra Spertos teleudbyder på det sted, hvor ladeboksen skal opsættes.
Spertos ejer ladeboksen, der udlejes til forbrugeren.
Det er forbrugerens ansvar, at ladeboksen installeres af en autoriseret elinstallatør i henhold til installationsmanualens og eventuelle anvisninger fra Sperto.
Forbrugeren er ansvarlig for, at ladeboksen ikke lider udefrakommende skade eller bortkommer. Forbrugeren skal optage ladeboksen på sin hus-, brand og løsøre- forsikring. Ved skade eller bortkomst er forbrugeren erstatningsansvarlig i henhold til genanskaffelsesprisen jf. Spertos til enhver tid gældende priser for en tilsvarende ladeboks.
Der betales et stiftelsesgebyr for oprettelse af aftalen. Pr. 8. marts 2020 er gebyret kr.
6.000 plus eventuelle optioner som fx fastmonteret kabel til kr. 500. Priser kan ændre sig løbende.
Pr. 8. marts 2020 udbydes der kun ladebokse med abonnement og afgiftsrefusion af mærket og typen Alfen Eve Single Pro-line, hvor forskellen i købspris og stiftelsesgebyr uanset eventuelle tilvalg er kr. 3.000. Forskellen i købspris og stiftelsesgebyr kan ændre sig fremadrettet.
Der betales en månedlig leje, som pr. 8. marts 2020 er kr. 100 pr. ladeboks eller pr. bruger, hvis der er tale om flere brugere på samme ladeboks med individuel afregning, hvilket i givet fald kræver tilkøb af RFID-lås. Lejen pr. måned kan ændre sig fremad- rettet og oplyses altid ved aftalens indgåelse.
Sperto refunderer et beløb i refusion af elafgift pr. kWh, som forbrugeren anvender til opladning af elbiler fra ladeboksen. Pr. 8. marts 2020 refunderes kr. 1,00/kWh. Denne sats kan ændre sig fremadrettet.
Der er en bindingsperiode på 5 måneder. Herefter kan forbrugeren opsige aftale om ladeboks på abonnement med afgiftsrefusion med et varsel på 30 dage til udgangen af en måned. Ved oprettelse af en aftale betales derfor forud stiftelsesgebyr samt leje for 6 måneder.
Leje af ladeboksen betales forud. Afregning af afgiftsrefusion betales bagud. Pr. 8. marts 2020 afregnes for et halvt kalenderår ad gangen. Sperto kan ændre perioden til månedlig eller kvartalsvis afregning.
Forbrugeren skal oplyse et konto-nr., som Sperto kan afregne afgiftsrefusion til.
Sperto varsler mindre ændringer i nærværende betingelser 30 dage i forvejen. Væsentlige ændringer varsles 90 dage i forvejen til udgangen af en måned.
Ved forbrugerens væsentlige misligholdelse som fx manglende af betaling er Sperto berettiget til såvel at hæve aftalen straks som at fjernafbryde ladeboksen, indtil fx en restance er betalt. Ved afbrydelse og genoplukning er der et gebyr på i alt kr. 500.
Sperto er uden årsag berettiget til at opsige aftaler om ladeboks med abonnement og afgiftsrefusion med 90 dages varsel til udgangen af en måned.
Sperto skal ved forudgående varsel have adgang til ladeboksen med henblik på service, kontrol eller nedtagelse for forbrugerens regning, hvilket Sperto er berettiget til, såfremt aftalen hæves af Sperto ApS som følge af forbrugerens væsentlige misligholdelse, og forbrugeren ikke efterkommer et varsel om at returnere boksen inden for 14 dage.
Ved ophør af aftalen om ladeboks på abonnement skal forbrugeren enten sørge for at ladeboksen nedtages af en autoriseret elektriker og returnere den til Sperto ApS inden
for 14 dage eller købe ladeboksen til forskellen mellem det oprindelige stiftelsesgebyr og den oprindelige pris på ladeboksen. Sperto ApS tager ejendomsforbehold, indtil ethvert mellemværende er endeligt afregnet.
7. Ladeboks på abonnement med afgiftsrefusion i boligorganisationer
Dette afsnit gælder i tillæg til afsnit 6 i de tilfælde, hvor en eller flere forbrugere deler en ladeboks med afgiftsrefusion, som er installeret i tredjeparts elinstallation og aftagenummer – typisk i en boligorganisation.
Hvis der er tale om flere forbrugere, der deler en ladeboks med afgiftsrefusion, så hæfter de ved oprettelse af aftalen solidarisk for stiftelsesgebyret plus optioner – som fx fastmonteret ladekabel. Dertil kommer installationsomkostningerne, som forbrugerne selv skal sørge for.
Sperto betaler halvårligt en standardsats i strømrefusion til tredjemand, som pr. 8. marts 2020 er på kr. 2,00/kWh inkl. alle afgifter og moms.
Da det er tredjepart, der har haft eludgiften, skal den eller de forbrugere, der er kunder på den pågældende ladeboks, ikke have afgiftsrefusion med derimod betale differencen mellem satsen for strømrefusion og afgiftsrefusion pr. kWh. Pr. 8. marts 2020 udgør denne difference: kr. 2,00-1,00 = 1,00/kWh.
En forbruger er berettiget til at overdrage sin individuelle aftale til en anden forbruger under de forudsætninger, at eventuelle udeståender først afregnes, og at den nye forbruger kan godkendes af Operatøren. Operatøren er i øvrigt berettiget til at opkræve et gebyr for overførsel af den individuelle aftale fra én forbruger til en anden.
Såfremt alle tilbageværende Slutkunder er enige herom, kan aftalen opsiges af den eller de sidste Slutkunder i forening. Ladeboksen kan da købes af den eller de sidste Slutkunder i forening til forskellen mellem det oprindelige stiftelsesgebyr og ladeboksens pris. Pr. 8. marts 2020 er denne forskel kr. 3.000.
Såfremt tilbageværende forbrugere ved ophør ikke kan blive enige om overtagelse af ladeboksen, så skal ladeboksen returneres til Sperto.
Hvis en Slutkundes kundeforhold til Operatøren ophører, så der fx kun er 2 Slutkunder tilbage, så er Operatøren berettiget til at optage en ny Slutkunde på ladeboksen, men der må højst være 3 Slutkunder.
8. Retur- og reklamationsret
Forbrugere har 14 dages returret jf. Forbrugeraftaleloven.
I forbindelse med returret er kunden berettiget til at prøve varen på samme måde, som hvis kunden prøvede den i en fysisk butik. Men varen må ikke tages i egentlig brug. Hvis varen er taget i brug, får kunden kun en del eller intet af købesummen retur afhængig af varens handelsmæssige værdi. Xxxxx skal returneres i den originale emballage, som skal være intakt.
Der er 2 års reklamationsret på forbrugerkøb i henhold til købeloven. Reklamations- retten gælder fejl i materialer og/eller fremstilling. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader, der er opstået ved en kunde eller installatørs forkerte håndtering.
Enhver reklamation skal rettes til:
Sperto ApS Orient Plads 1, 1.
Der modtages ikke pakker sendt på efterkrav.
Såfremt en privat forbruger ønsker at klage til en myndighed over et produkt eller ydelse, der købt af Sperto, kan klagen indgives til:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35
9. Lovvalg og værneting
Nærværende forretningsbetingelser og vilkår er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister kan kun indbringes for de danske domstole med Retten i København som første instans.