Public service-kontrakt mellem TV2/NORD og kulturministeren for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2018
Public service-kontrakt mellem TV2/NORD og kulturministeren for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2018
I. FORMÅL OG PRÆMIS FOR TV2/NORDs PUBLIC SERVICE- VIRKSOMHED
1. Rammer for public service-kontrakten
Kontrakten omfatter alene public service-virksomheden, jf. § 31 i radio- og fjernsynsloven, og vedrører således ikke TV2/NORDs anden virksomhed, jf. lovens § 33. Øvrige bestemmelser om TV2/NORDs virksomhed, herunder økonomiske og organisatoriske forhold samt klagebehandling, fremgår af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed med tilhørende bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder og bekendtgørelse om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR’s, TV 2/DANMARK A/S’ og de regionale TV 2- virksomheders public service-virksomhed og anden virksomhed. Kontrakten suppleres af bekendtgørelse om godkendelse af DR’s og de regionale TV 2-virksomheders nye tjenester.
Formålet med kontrakten er at præcisere, hvilke opgaver TV2/NORD forventes at opfylde, og at udstikke rammerne inden for hvilke public service-virksomheden kan drives. For at sikre denne rolle indgår kulturministeren og TV2/NORD nedenstående kontrakt om TV2/NORDs public service-virksomhed.
Kontrakten baseres på lovgivningens bestemmelser om, at TV2/NORD er en selvstændig institution uden for kulturministerens almindelige instruktionsbeføjelse, jf. bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder.
Det indebærer, at TV2/NORDs bestyrelse inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen og denne kontrakt, har ansvaret for den overordnede tilrettelæggelse af programvirksomheden. Det indebærer endvidere, at TV2/NORDs bestyrelse har fuld og uindskrænket rådighed over de tildelte licensmidler til anvendelse på de aktivitetsområder, der er angivet i lovgivningen og i kontrakten eller i øvrigt efter aftale med kulturministeren.
2. Præmis for public service
Kontrakten indgås for en fireårig periode, jf. afsnit 12, og skal sikre, at TV2/NORD videreføres og udvikles som udbyder af regionalt public service-indhold på tv, internet og andre platforme, som seere og brugere efterspørger.
Dok. nr. 2429115
3. Formål med public service
TV2/NORD er uafhængig af økonomiske, kommercielle og politiske interesser og udgør en uundværlig del af den demokratiske debat.
TV2/NORD skal sikre programmer og tjenester via fjernsyn og internet eller andre relevante platforme til hele befolkningen i virksomhedens område. TV2/NORDs udbud skal omfatte nyhedsformidling og oplysning. TV2/NORD skal producere nyheds- og aktualitetsprogrammer og programmer omfattende kultur, oplysning og underholdning samt nyheds- og aktualitetstjenester. De programmer, der ikke er nyheds- og aktualitetsprogrammer, skal så vidt muligt for mindst en tredjedels vedkommende tilvejebringes ved køb hos øvrige producenter. Andre regionale TV 2-virksomheder betragtes ikke som øvrige producenter i denne sammenhæng.
Med henblik på at fremme dialogen mellem de uafhængige producenter og TV2/NORD skal TV2/NORD:
• årligt afholdes en ekstern producentdag, hvor TV2/NORD orienterer om TV2/NORDs programmæssige overvejelser i forbindelse med udlægningen samt om TV2/NORDs overordnede programplaner i øvrigt.
• årligt invitere de eksterne producenter til ”pitchdag”, hvor producenterne får mulighed for at pitche nye ideer til TV2/NORD.
TV2/NORDs samlede udbud af programmer og tjenester skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. TV2/NORD skal i udbuddet tilstræbe kvalitet og alsidighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges afgørende vægt på saglighed og upartiskhed.
TV2/NORD skal desuden ved programlægningen lægge vægt på tilknytning til regionen og på regional alsidighed. Programlægningen skal således afspejle den mangfoldighed af kultur, livsopfattelse og levevilkår, der er i regionen.
For i TV 2/DANMARK A/S’ nyheds- og aktualitetsudsendelser at sikre en reel lands- dækning indgås der på forretningsmæssige vilkår nærmere aftaler mellem TV2/NORD og TV 2/DANMARK A/S, hvorved TV2/NORD i en vis udstrækning leverer nyheds- eller aktualitetsprogrammer/-indslag til TV 2/DANMARK A/S til udsendelse på den landsdækkende public service-kanal TV 2.
TV2/NORDs programmer må ikke på nogen måde tilskynde til had på grund af race, køn, religion, nationalitet eller seksuel observans eller på nogen måde fremme terrorisme.
II. SPECIFIKKE FORPLIGTELSER
4. Specifikke public service-forpligtelser
TV2/NORD har specifikke forpligtelser inden for følgende områder: 4.1. Beskyttelse af børn
TV2/NORD skal påse, at der ikke sendes programmer, som i alvorlig grad kan skade
mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, herunder navnlig programmer, som indeholder pornografi eller umotiveret vold, jf. bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder.
Andre programmer, som kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, må ikke sendes, medmindre det ved valget af sendetidspunkt eller ved tekniske foranstaltninger sikres, at mindreårige i udsendelsesområdet normalt ikke ser eller hører udsendelserne. Når programmerne sendes i ukodet form, skal der forud for dem gives en akustisk advarsel, eller de skal under hele deres varighed være markeret med et visuelt symbol, jf. bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2- virksomheder.
4.2. Dansk kunst og kultur
TV2/NORD skal styrke formidlingen af kunst og kultur samt dækningen af kulturlivet i det regionale område.
4.3. Samarbejde
De regionale TV 2-virksomheder skal indbyrdes samarbejde om at dække de grænseområder, der er etableret med kommunalreformen og folketingsvalgkredsinddelingen den 1. januar 2007. Samarbejdet kan bestå i udveksling af indslag, oplysninger mv., der ud fra en helhedsbetragtning er relevante at udsende i det pågældende dækningsområde.
De regionale TV 2-virksomheder skal fortsat arbejde for en løbende effektivisering af virksomheden, herunder – som opfølgning på deres i 2012 gennemførte udredning om samarbejdsmuligheder – løbende vurdere mulighederne for at samarbejde på konkrete områder og i givet fald arbejde aktivt herfor.
5. Betjening af handicappede
TV2/NORD skal tekste den regionale hovednyhedsudsendelse på den regionale kanal alle dage, mandag til fredag, jf. afsnit 8.
TV2/NORD skal endvidere styrke handicappedes adgang til public service tilbuddene ved at udnytte nye teknologier.
6. Dansk sprog og europæiske programmer
6.1. Dansk sprog
TV2/NORD skal gennem en aktiv sprogpolitik medvirke til at bevare og udvikle det danske sprog, så seere og brugere møder og oplever et korrekt og forståeligt dansk.
6.2. Europæiske programmer
TV2/NORD skal tilstræbe, at over halvdelen af den sendetid i tv, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, afsættes til europæiske programmer, jf. bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder.
TV2/NORD skal tilstræbe, at 10 procent af den sendetid i tv, der ikke består af nyheder, sportsbegivenheder, konkurrencer og tekst-tv, eller 10 procent af programbudgettet, afsættes til europæiske programmer fra producenter, der er uafhængige af tv- foretagender. En passende andel skal forbeholdes programmer af ny dato, dvs. programmer, der udsendes senest 5 år efter deres produktion, jf. bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder.
7. Dialog med befolkningen i regionen
TV2/NORD skal gennemføre dialog med befolkningen i regionen, herunder særligt med lytter- og seerorganisationerne, om sin public service-virksomhed. Denne dialog kan finde sted gennem repræsentantskabet, hvori lytter- og seerorganisationerne er repræsenterede.
8. Tilgængeliggørelse af public service-indhold
TV2/NORD stiller sit public service-indhold til rådighed for befolkningen på følgende måde:
8.1. Tv
8.1.1. Den regionale 24-timerskanal, SALTO
TV2/NORD udsender sine programmer ”free-to-air” i regionen på den regionale 24- timerskanal, SALTO. Der stilles af I/S DIGI-TV i MUX 1 gennemsnitligt 6,5 Mbit/s til
rådighed herfor, jf. tilladelse til I/S DIGI-TV til distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder af 10. januar 2006. De regionale TV 2-virksomheder skal prioritere kvalitet over kvantitet på den regionale tv-kanal.
TV2/NORD betaler sin forholdsmæssige andel af I/S DIGI-TV’s årlige udgifter til etablering og drift af sendenettet til MUX 1. Eventuelle tvister om betalingsspørgsmål afgøres ved voldgift, med mindre parterne måtte være enige om en anden tvistløsningsmekanisme.
Voldgiftsretten sættes med tre voldgiftsmænd, hvoraf I/S DIGI-TV og de regionale TV 2- virksomheder hver især udpeger én voldgiftsmand. Den tredje voldgiftsmand, der skal være voldgiftsrettens formand, udpeges af I/S DIGI-TV og de regionale TV 2- virksomheder i fællesskab eller, såfremt enighed derom ikke kan opnås, af Sø- og Handelsretten i København.
Voldgiftsretten fastsætter selv de processuelle regler. Omkostninger i forbindelse med voldgiftssagen afholdes af I/S DIGI-TV og/eller de regionale TV 2-virksomheder, idet voldgiftsretten træffer bestemmelse om, hvem der skal bære voldgiftssagens omkostninger, herunder godtgørelse og honorar til voldgiftsretten.
8.1.2. ”Vinduer” i TV 2-sendefladen
TV2/NORD udsender visse regionale programmer i det regionale område som en del af sendefladen på TV 2/DANMARK A/S’ hovedkanal, TV 2. Udsendelserne skal ske stort set samtidig med udsendelserne på TV2/NORD, idet tidsforskydningen maximalt må være en time. Der henvises til bilag 1, hvoraf de mellem TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder aftalte sendetider fremgår. Hvor ikke andet fremgår af aftalen, kræver det enighed mellem parterne at ændre aftalen.
Såfremt de regionale TV 2-virksomheder og TV 2/DANMARK A/S i kontraktperioden er enige om at ændre de i bilag 1 nævnte sendetidspunkter mv., skal de ønskede ændringer meddeles kulturministeren med henblik på ministerens godkendelse heraf. Mindre ændringer skal dog alene meddeles kulturministeren til orientering. Bilag 1 vil blive justeret i overensstemmelse med de nye sendetider.
Såfremt der i kontraktperioden opstår uenighed mellem TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder om forståelsen eller opfyldelsen af bestemmelserne om sendetidspunkter mv. i bilag 1, skal uenigheden afgøres bindende ved voldgift.
Voldgiftsretten sættes efter de samme principper som angivet i afsnit 8.1.1. ovenfor. 8.2. Internet
TV2/NORD skal drive internetaktiviteter med indhold og tjenester, der bruger
internettets formidlingsformer, og som bidrager til TV2/NORDs public service-formål, og som er redaktionelt begrundet.
TV2/NORDs internetsted skal bl.a. indeholde nyheder, programrelateret information, seerservice og produktioner med billede, lyd og tekst. TV2/NORD skal blandt andet stille indhold til rådighed via internettet som simul-/webcast og on demand.
Dette public service-internetsted skal holdes adskilt fra TV2/NORDs eventuelle anden internetvirksomhed, som drives på kommercielle vilkår, dvs. uden anvendelse af licensmidler.
TV2/NORD skal så vidt det er teknisk muligt vælge åbne standarder med henblik på generel tilgængelighed til det indhold, som TV2/NORD stiller til rådighed via internettet.
8.3. Beredskab
TV2/NORDs forpligtelser på beredskabsområdet følger af § 88 i radio- og fjernsynsloven, samt af forskrifter udstedt med hjemmel heri, samt deraf afledte bindende retsakter, og i forpligtelser fastsat direkte i anden særlovgivning om beredskab, samt i forskrifter udstedt med hjemmel heri i det omfang TV2/NORD er reguleret af de pågældende bestemmelser.
8.4. Arkiver
TV2/NORD skal medvirke til at gøre det muligt for Statens Mediesamling at give publikum adgang til, inden for rammerne af ophavsretslovgivningen, at se eller høre tidligere udsendte nyheds- og aktualitetsudsendelser. TV2/NORD skal blandt andet af kulturarvsmæssige hensyn bevare sine programarkiver.
TV2/NORD skal fremme digitaliseringen af programarkiverne for bl.a. på denne måde at give borgerne adgang til sine programarkiver, dog med de begrænsninger, der følger af lovgivningen mv., herunder ophavsretsloven.
TV2/NORD skal aktivt arbejde for i videst muligt omfang at kunne gøre TV2/NORDs programarkiver tilgængelige for befolkningen og forskermiljøerne.
III. ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD
9. Finansiering
TV2/NORDs public service-virksomhed finansieres gennem TV2/NORDs andel af licensprovenuet samt gennem øvrige indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele mv.
TV2/NORD kan ikke kræve brugerbetaling for public service-ydelser.
Der foreligger ikke brugerbetaling, når TV2/NORD opkræver betaling fra brugere for distributionsomkostninger i forbindelse med levering af ydelser, der sker on demand eller på anden vis efter udtrykkelig anmodning fra sådanne brugere. Der foreligger heller ikke brugerbetaling, når TV2/NORD oppebærer vederlag i henhold til ophavsretten.
TV2/NORD kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på internettet mv.
I kontraktperioden modtager TV2/NORD følgende licensindtægter:
Tabel 1: Licensindtægter til TV2/Nord | ||||
Xxx.xx., ekskl. moms 1) | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Årlig licens iht. Medieaftale 2015-2018 | 64,0 | 64,0 | 64,0 | 64,0 |
Evt. ikke-indtægtsførte engangsmidler fra | ||||
Medieaftale 2012-2014 2) | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Evt. ikke-indtægtsførte midler fra puljen til udvikling | ||||
radiomarked til nye programinitiativer 3) | ||||
Licensindtægter i alt) | 64,0 | 64,0 | 64,0 | 64,0 |
1) Alle beløb er i xxx.xx., ekskl. moms og i 2015-prisniveau. Den årlige licens reguleres årligt på baggrund af udviklingen i forbrugerprisindekset. Totaler kan afvige fra sammentælling af baggrundstal på grund af afrunding.
2) Iht. Medieaftale 2012-2014 har de regionale TV 2-virksomheder fået tilført i alt 27,7 xxx.xx., svarende til 3,46 xxx.xx. pr. virksomhed til særlige programsatsninger. Der er tale om et engangsbeløb, der indtægtsføres i takt med udgifternes afholdelse.
3) Ikke-forbrugte midler fra puljen til udvikling af det danske radiomarked, fik TV2-virksomhederne i 2009 tilført 16,5 mio. svareden til 2,1 mio. kr. pr. virksomhed til indsats overfor d hørehandicappede samt til nye regionale programinitiativer
I samme periode er TV2/NORDs udgifter og indtægter forbundet med public service- virksomheden (ekskl. licensindtægter) af TV2/NORD anslået til følgende:
Tabel 2: TV2/Nord's forventede nettoomkostninger ved public service-virksomhed | ||||
(ekskl. licensindtægter) | ||||
Xxx.xx., ekskl. moms 1) 2) | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Omkostninger: | ||||
Løn og øvrig drift | 63,0 | 62,8 | 63,1 | 63,4 |
Finansielle omkostninger | 0,2 | 0,5 | 0,5 | 0,4 |
Afskrivninger | 7,7 | 6,2 | 5,3 | 4,4 |
Indtægter: | ||||
Andre driftsindtægter | 4,7 | 4,7 | 4,7 | 4,7 |
Finansielle indtægter | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Andel af overskud, anden virks. | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Nettoomkostninger: | 66,2 | 64,8 | 64,2 | 63,5 |
1) Se note 1) til tabel 1. Beløbene for 2015 afspejler budget2015. For 2016 og frem er der tale om overslag
Forskellen mellem TV2/NORDs nettoomkostninger og TV2/NORDs licensindtægter fremgår af tabel 3.
Tabel 3: Licensindtægter til TV2/Nord set i forhold til forventede nettoomkostninger ved | ||||
public service virksomhed ekskl. licensindtægter | ||||
Xxx.xx., ekskl. moms 1) | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Forventede nettoomkostninger ved | ||||
public service-virksomhed, ekskl. | ||||
licensindtægter, jf. tabel 2 | -66,2 | -64,8 | -64,2 | -63,5 |
Licensindtægter, jf. tabel 1 | 64,0 | 64,0 | 64,0 | 64,0 |
Difference | -2,2 | -0,8 | -0,2 | 0,5 |
Difference akkumuleret 2) | 4,5 | 3,7 | 3,5 | 4,0 |
Difference akkumuleret i pct. af nettoomkostninger | 6,8 | 5,7 | 5,5 | 6,3 |
1) Se note 1) til tabel 1.
2) Kulturministeriets opgørelse på basis af regnskabstal 2007-2013 samt oplyst estimeret 2014-resultat.
Med henblik på en effektiv og smidig drift af TV2/NORD kan licensindtægterne overstige nettoomkostningerne – akkumuleret – med op til 10 procent af de årlige nettoudgifter ved public service-virksomheden, jf. EU-Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2009 om statsstøttereglernes anvendelse på public service radio og tv- virksomhed (EØS 2009/C 257/01). Det indebærer, at det akkumulerede overskud ved public service-virksomheden alle år i kontraktperioden ultimo året skal ligge under 10 procent af nettoudgifterne det givne år. I modsat fald kræves særlig godkendelse. Som det fremgår af tabel 3, er denne betingelse ex ante overholdt i kontraktperioden.
Realiserede akkumulerede overskud ved udgangen af et givet regnskabsår, der ligger ud over de 10 procent, skal som udgangspunkt tilbagebetales uden ophør.
Realiserede akkumulerede overskud ved indeværende aftaleperiodes udløb, der ligger inden for 10 procent af nettoudgifterne ved public service-virksomheden i 2018, indgår i opgørelsen af TV2/NORDs akkumulerede overskud i den efterliggende kontraktperiode.
Eventuelle realiserede underskud i kontraktperioden dækkes af TV2/NORDs egenkapital og indgår herudover ved vurderingen af TV2/NORDs finansielle behov for en kommende kontraktperiode.
TV2/NORDs regnskaber for indeværende kontraktperiode skal indeholde en note med opgørelser svarende til tabellerne 1-3, bl.a. med henblik på Kulturministeriets løbende opfølgning på ovenfor nævnte betingelser.
Såfremt TV2/NORD i kontraktperioden oppebærer ekstraordinære indtægter (hvad der ikke er budgetteret med), vil disse indgå i den regnskabsmæssige opgørelse af nettoomkostningerne ved public service-virksomheden. TV2/NORD skal i tilfælde af sådanne indtægter snarest muligt orientere Kulturministeriet med henblik på stillingtagen til eventuelle konsekvenser heraf for licenstilførslen til TV2/NORD i kontraktperioden.
11. Kontraktens overholdelse
TV2/NORD skal hvert år udarbejde en redegørelse for, hvordan public service- forpligtelserne er blevet opfyldt i det forudgående kalenderår. Redegørelsen skal sendes til Kulturstyrelsen senest 1. maj med henblik på Radio- og tv-nævnets høring og efterfølgende vurdering. Redegørelsen skal endvidere sendes til kulturministeren.
Redegørelsen skal retvisende redegøre for, hvordan kontrakten er opfyldt eller forsøgt opfyldt. De regionale TV 2-virksomheder skal i de årlige public service-redegørelser redegøre for, hvorledes de har levet op til forpligtelserne til at dække hele det regionale område. Hvis det ikke har været muligt at opfylde en forpligtelse, skal der redegøres for baggrunden herfor, og for hvordan forpligtelsen fremover kan opfyldes.
De regnskabsmæssige oplysninger i public service-redegørelsen skal være korrekte, og der skal foreligge en tilfredsstillende dokumentation for øvrige talmæssige oplysninger, der har betydning for vurderingen af redegørelsen.
12. Kontraktens varighed
Kontrakten gælder fra 1. januar 2015 til 31. december 2018. Ændringer i kontrakten kan aftales mellem TV2/NORD og kulturministeren i løbet af perioden.
Bilag:
Bilag 1: Sendetider m.v. for de regionale TV 2-virksomheders programmer i TV 2’s sendeflade
Den 2014 For TV2/NORD
Bestyrelsesformand Xxxxxx Xxxxxxx
Den 2014
Kulturminister Xxxxxxxx Xxxxxx