TOTALENTREPRISEKONTRAKT [Indsæt projektnavn] Totalentreprenør: [Indsættes inden kontraktunderskrift]
TOTALENTREPRISEKONTRAKT
[Indsæt projektnavn]
Totalentreprenør: [Indsættes inden kontraktunderskrift]
28.11.2022
1.PARTERNE
Mellem
Region Syddanmark
[Indsæt eventuelt navn på sygehusenhed og dennes adresse]
Damhaven 12
7100 Vejle
CVR-nr. 29190909
(I det følgende benævnt ”Bygherren”)
repræsenteret ved [Indsæt titel og navn],
der er berettiget til at indgå aftaler på vegne af Bygherren,
og medundertegnede
[Indsæt navn]
[Indsæt adresse]
[Indsæt adresse]
CVR-nr. [Indsæt CVR-nr.]
(I det følgende benævnt ”Totalentreprenøren”)
repræsenteret ved [Indsæt titel og navn],
der er berettiget til at indgå aftaler på vegne af Totalentreprenøren,
indgås herved aftale om (idet følgende benævnt ”Totalentreprisekontrakten”), at Totalentreprenøren påtager sig at præstere alle nødvendige projekteringsydelser, arbejder og leverancer, der er nødvendige for udførelsen af totalentreprisen.
2.OPGAVEN
Totalentreprisen vedrører [Indsæt projektnavn]. Totalentreprisen udføres på [Indsæt adresse].
Totalentreprisen omfatter et fuldt færdigt byggeri i henhold til totalentreprisekontrakten og udbudsmaterialet, herunder omfatter totalentreprisen alle nødvendige projekteringsydelser og fagtilsyn i henhold til projektspecifik ydelsesbeskrivelse for rådgivning ved totalentreprise jf. punkt under. Totalentreprisen omfatter således løbende rådgivning i hele byggeriets forløb, samt alle nødvendige arbejder og ydelser for den fuldstændige færdiggørelse af totalentreprisen.
Totalentreprisen omfatter desuden koordinering af bygherreleverancer i form af [Indsæt f.eks. løst inventar, IT og kunst.]
Totalentreprisen
omfatter DGNB guld certificering, og Totalentreprenøren har ansvaret
for at byggeriet opnår DGNB guld certificering.
Alle
ydelser skal, medmindre andet er aftalt, erlægges i en sædvanlig
god kvalitet, i overensstemmelse med sædvanlig god praksis i
branchen, i overensstemmelse med gældende lovgivning, samt i
overensstemmelse med gældende miljø-, arbejdsmiljø-, sundheds- og
sikkerhedsforskrifter på tidspunktet for ydelsernes
erlæggelse.
Totalentreprenøren forestår
bygherrens pligter med hensyn til sikkerhed og sundhed, jf.
Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar
2013 ”Bekendtgørelse om bygherrens pligter”. Totalentreprenøren
er således ansvarlig over for Bygherren for bekendtgørelsens
overholdelse.
Totalentreprenøren er forpligtet til i
forbindelse med egne arbejder at udføre alle arbejder, jf. kravene
i bekendtgørelse nr. 110 af 5. februar 2013 ”Projekterendes og
rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø”, bekendtgørelse
nr. 1181 af 15. oktober 2010 ”Samarbejde om sikkerhed og sundhed”
med senere ændringer samt bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november
2021 ”Bygge- og anlægsarbejder”.
3.AFTALEGRUNDLAGET
For nærværende totalentreprisekontrakt gælder nedenstående dokumenter i prioriteret rækkefølge. I tilfælde af modstrid mellem dokumenterne gælder indholdet af et højere prioriteret dokument forud for indholdet af et lavere prioriteret dokument. I tilfælde af modstrid mellem dokumenterne i de enkelte punkter gælder indholdet af et højere prioriteret dokument i punktet forud for indholdet af et lavere prioriteret dokument i punktet:
Nærværende totalentreprisekontrakt
Eventuelt protokollat vedrørende endelige kontraktforhandlinger (bilag [Indsæt bilagsnummer])
Eventuelle rettelsesblade dateret [Indsæt datoer på rettelsesblade] (bilag [Indsæt bilagsnummer])
Den aftalte hovedtidsplan dateret [Indsæt dato] (i det følgende benævnt ”Den aftalte hovedtidsplan”) (bilag [Indsæt bilagsnummer])
Udbudsmateriale dateret [Indsæt dato] (i det følgende benævnt ”Udbudsmaterialet”) bestående af følgende dokumenter:
Udbudsbekendtgørelse nummer [Indsæt nummer]
Udbudsbetingelser, dateret [Indsæt dato]
Dokument- og bilagsoversigt, dateret [Indsæt dato]
Totalentreprisekontrakt, dateret [Indsæt dato]
Hovedtidsplan (bilag [Indsæt bilagsnummer])
Forretningsorden for samarbejde, dateret [Indsæt dato]
ABT 18 med Region Syddanmarks tilføjelser, ændringer og præciseringer af [Indsæt dato] (i det følgende benævnt ”ABT 18 med Region Syddanmarks tilføjelser, ændringer og præciseringer”) (bilag [Indsæt bilagsnummer])
Byggeprogram, dateret [Indsæt dato], med de dertil hørende tegninger, beskrivelser og underbilag
Byggesagsbeskrivelse, dateret [Indsæt dato], med de dertil hørende underbilag
Tegningsliste, dateret [Indsæt dato], med de dertil hørende tegninger og underbilag
Projektspecifik ydelsesbeskrivelse for rådgivning ved totalentreprise, dateret [Indsæt dato]
IKT-specifikation, dateret [Indsæt dato], med de dertil hørende underbilag
Tilbudsliste, dateret [Indsæt dato]
TAG - Tilbuds- og afregningsgrundlag, dateret [Indsæt dato]
PSS – Plan for Sikkerhed og Sundhed, dateret [Indsæt dato]
Entrepriseforsikringspolice og -betingelser, dateret [Indsæt dato]
Commissioningplan, dateret [Indsæt dato], med det dertil hørende underbilag
Totalentreprenørens tilbud af [Indsæt dato]
I det omfang, Totalentreprenøren i sit tilbud har tilbudt større omfang og/eller bedre kvalitetsniveau end det er krævet af Bygherren i udbudsmaterialet, er Totalentreprenøren forpligtet til at levere det tilbudte uanset ovenstående rangfølge.
Tegninger og beskrivelser supplerer hinanden. En ydelse er således indeholdt i Totalentreprenørens tilbud, selvom ydelsen kun er angivet ét sted og uanset om udbudsmaterialets eventuelle mængdeangivelser, herunder tilbudslisten, ikke indeholder en specifikation af ydelsen.
Hvis der er uoverensstemmelse mellem tegninger og beskrivelser, skal største ydelse leveres, uanset dokumenternes indbyrdes prioritetsstilling.
4.ORGANISERING
4.1.BYGHERREN
Bygherrens repræsentant, jf. ABT 18 med Region Syddanmarks tilføjelser, ændringer og præciseringer § 28, er: [Indsæt navn].
Bygherren har følgende rådgivere knyttet til opgaven:
4.1.1.Bygherrerådgiver:
[Indsæt navn]
[Indsæt adresse]
[Indsæt adresse]
CVR-nr. [Indsæt CVR-nr.]
Bygherrerådgivers repræsentant er: [Indsæt titel og navn]
Telefon: [Indsæt telefonnummer]
Mail: [Indsæt mailadresse]
Bygherrerådgiver optræder som Bygherrens umiddelbare repræsentant i det omfang, Xxxxxxxxxx interesser ikke varetages af andre rådgivere eller utvivlsomt forestås af Bygherren selv. Bygherrerådgiver forestår i samarbejde med Bygherren den administrative organisering og samordning / styring af byggesagen under inddragelse af de i byggesagen involverede parter.
Bygherrerådgiver er ikke legitimeret til at indgå aftaler på Bygherrens vegne.
4.1.2.Bygherres DGNB auditor:
[Indsæt navn]
[Indsæt adresse]
[Indsæt adresse]
CVR-nr. [Indsæt CVR-nr.]
Bygherres DGNB auditor er: [Indsæt titel og navn]
Telefon: [Indsæt telefonnummer]
Mail: [Indsæt mailadresse]
4.2.TOTALENTREPRENØREN
Totalentreprenørens repræsentant, jf. ABT 18 med Region Syddanmarks tilføjelser, ændringer og præciseringer § 29, er [Indsæt navnet på totalentreprenørens projektansvarlige], der med bindende virkning kan træffe alle dispositioner på Totalentreprenørens vegne vedrørende Totalentreprisekontrakten.
4.2.1.Totalentreprenørens rådgivere
Totalentreprenøren har følgende rådgivere knyttet til projektet:
Arkitekt:
[Indsæt navn]
[Indsæt adresse]
[Indsæt adresse]
CVR-nr. [Indsæt CVR-nr.]
Totalentreprenørens arkitekts repræsentant er: [Indsæt titel og navn]
Telefon: [Indsæt telefonnummer]
Mail: [Indsæt mailadresse]
Totalentreprenørens arkitekt benytter følgende underrådgivere:
Arkitekt underrådgiver 1:
[Indsæt navn]
[Indsæt adresse]
[Indsæt adresse]
CVR-nr. [Indsæt CVR-nr.]
Arkitekt underrådgiver 1’s repræsentant er: [Indsæt titel og navn]
Telefon: [Indsæt telefonnummer]
Mail: [Indsæt mailadresse]
Arkitekt underrådgiver 2:
[Indsæt navn]
[Indsæt adresse]
[Indsæt adresse]
CVR-nr. [Indsæt CVR-nr.]
Arkitekt underrådgiver 2’s repræsentant er: [Indsæt titel og navn]
Telefon: [Indsæt telefonnummer]
Mail: [Indsæt mailadresse]
Ingeniør:
[Indsæt navn]
[Indsæt adresse]
[Indsæt adresse]
CVR-nr. [Indsæt CVR-nr.]
Totalentreprenørens ingeniørs repræsentant er: [Indsæt titel og navn]
Telefon: [Indsæt telefonnummer]
Mail: [Indsæt mailadresse]
Totalentreprenørens ingeniør benytter følgende underrådgivere:
Ingeniør underrådgiver 1:
[Indsæt navn]
[Indsæt adresse]
[Indsæt adresse]
CVR-nr. [Indsæt CVR-nr.]
Ingeniør underrådgiver 1’s repræsentant er: [Indsæt titel og navn]
Telefon: [Indsæt telefonnummer]
Mail: [Indsæt mailadresse]
Ingeniør underrådgiver 2:
[Indsæt navn]
[Indsæt adresse]
[Indsæt adresse]
CVR-nr. [Indsæt CVR-nr.]
Ingeniør underrådgiver 2’s repræsentant er: [Indsæt titel og navn]
Telefon: [Indsæt telefonnummer]
Mail: [Indsæt mailadresse]
4.2.2.Totalentreprenørens projekteringsledelse
Som projekteringsleder er udpeget: [Indsæt titel, navn, firma]
4.2.3.Totalentreprenørens anvendelse af underentreprenører og underrådgivere
I det omfang, Totalentreprenøren har baseret sit tilbud på tredjemands kvalifikationer vedrørende udførelse af konkrete dele af totalentreprisen, skal disse konkrete dele af totalentreprisen udføres af den pågældende tredjemand.
Hvis Totalentreprenøren ønsker at anvende andre underentreprenører/rådgivere/underrådgivere, end de der er medtaget i Totalentreprenørens tilbud, skal disse godkendes af Bygherren, førend bindende aftale med underentreprenør/rådgiver/underrådgiver kan indgås. Bygherrens godkendelse kan kun nægtes, hvis der er saglig begrundelse herfor. Hvis Totalentreprenøren ønsker at anvende andre underentreprenører/rådgivere/underrådgivere, end de der er medtaget i Totalentreprenørens tilbud, skal følgene oplysninger om de enkelte underentreprenører/rådgivere/underrådgivere fremsendes til Bygherren:
- Navn på underentreprenøren/rådgiveren/underrådgiveren
- CVR-nr. på underentreprenøren/rådgiveren/underrådgiveren
- Kontaktperson hos underentreprenøren/rådgiveren/underrådgiveren
- Kontaktoplysninger (e-mail og telefonnummer) på kontaktpersonen hos underentreprenøren/rådgiveren/underrådgiveren
Totalentreprenøren er tillige forpligtet til at fremsende oplysninger til Bygherren om navn på underentreprenøren/underrådgiveren, CVR-nr., kontaktperson og kontaktoplysninger på underentreprenører/underrådgivere til Totalentreprenørens underentreprenører/underrådgivere samt underentreprenører/underrådgivere længere nede i kæden, som er beskæftiget med totalentreprisen. Oplysninger om underentreprenører/underrådgivere mv. skal senest være fremsendt til Bygherren på det tidspunkt, hvor den pågældende underentreprenør/underrådgiver påbegynder arbejdet på totalentreprisen.
De i forbindelse med nærværende Totalentreprisekontrakts indgåelse af Bygherren godkendte underentreprenører/rådgivere/underrådgivere kan kun udskiftes under samme forudsætninger som anført vedrørende udskiftning af nøglemedarbejdere, jf. nedenfor, og hvis det dokumenteres, at den nye underentreprenør/rådgiver/underrådgiver som minimum har de samme kvalifikationer og forudsætninger, som den oprindeligt valgte.
4.2.4.Totalentreprenørens nøglemedarbejdere
Totalentreprenøren er i forbindelse med gennemførelsen af totalentreprisen forpligtet til at anvende følgende nøglemedarbejdere:
[Indsæt titel, navn, firma]
[Indsæt titel, navn, firma]
[Indsæt titel, navn, firma]
De i tilbuddet nævnte nøglemedarbejdere skal være til rådighed for opgaven i nødvendigt omfang og som minimum som angivet i Totalentreprenørens tilbud.
Hvis samarbejdet mellem Totalentreprenøren og Bygherren efter Bygherrens saglige vurdering ikke fungerer optimalt på grund af en eller flere nøglemedarbejdere hos Totalentreprenøren, Totalentreprenørens rådgivere, underentreprenører eller underleverandører, er Bygherren dog berettiget til vederlagsfrit at kræve nøglemedarbejderen/nøglemedarbejderne udskiftet med en ny nøglemedarbejder / nye nøglemedarbejdere. Med henblik på at sikre totalentreprisens målsætninger, herunder om overholdelse af den aftalte hovedtidsplan, er Totalentreprenøren efter Bygherrens rimelige anmodning tillige forpligtet til at undersøge muligheden for, at en nøglemedarbejder / nøglemedarbejdere udskiftes med en ny nøglemedarbejder / nye nøglemedarbejdere eller at bemandingen på projektet forøges og/eller forstærkes.
De i tilbuddet tilbudte og i Totalentreprisekontrakten udpegede nøglemedarbejdere kan herudover kun udskiftes, hvis vedkommende skifter job eller på anden vis bliver ude af stand til at varetage funktionen.
Eventuelle nye nøglemedarbejdere skal skriftligt godkendes af Bygherren efter forevisning af CV’er. Eventuelle nye nøglemedarbejdere skal som minimum have de samme kvalifikationer og forudsætninger for løsning af opgaven, som de oprindeligt udpegede. Det skal efter påkrav fra Bygherren dokumenteres af Totalentreprenøren, at eventuelle nye nøglemedarbejder som minimum har de samme kvalifikationer og forudsætninger for løsning af opgaven, som de oprindeligt udpegede. Bygherren er berettiget til vederlagsfrit at afvise eventuelle nye nøglemedarbejdere, hvis de pågældende personer ikke har samme kvalifikationer og forudsætninger for løsning af opgaven, som de oprindeligt udpegede nøglemedarbejdere.
Parterne er enige om, at udskiftning af nøglemedarbejdere uden for ovennævnte tilfælde anses som væsentlig misligholdelse af Totalentreprisekontrakten.
5.TIDSPLAN
Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med den aftalte hovedtidsplan.
Totalentreprenøren skal inden for den frist, der er angivet i den aftalte hovedtidsplan, udarbejde en projekteringstidsplan og en udførelsestidsplan, der overholder fristerne i den aftalte hovedtidsplan.
Projekteringstidsplanen og udførelsestidsplanen skal indeholde leveringstidspunktet for alle væsentlige materialer, herunder væsentlige bygherreleverancer.
Projekteringstidsplanen og udførelsestidsplanen skal tillige indeholde mellemfrist(er) og afleveringsfrist.
6.FRISTER, FORSINKELSE OG BOD
6.1.PARTERNE HAR AFTALT FØLGENDE MELLEMFRIST(ER)
Mellemfrist: [Indsæt en præcist og detaljeret beskrivelse af hvad der skal være færdigt på tidspunktet for mellemfristen].
Arbejdet i henhold til mellemfristen skal være færdigt: [Indsæt dato].
Årsagen til mellemfristen er: [Indsæt begrundelse].
Bodsstørrelsen ved overskridelse af mellemfristen er 0,05 % af totalentreprisesummen pr. arbejdsdag, dog minimum kr. 2.500,- pr. påbegyndt arbejdsdag.
Dagbøder er kumulative, hvilket vil sige, at en forsinkelse, der medfører overskridelse af mellemfristen, medfører, at der skal betales dagbod uanset om afleveringsfristen overholdes. Totalentreprenørens overholdelse af afleveringsfristen giver således ikke Totalentreprenøren ret til refusion eller nedsættelse af dagboden for overskridelse af mellemfristen.
Dagbøder for en mellemfrist kan modregnes i faktureringen.
6.2.PARTERNE HAR AFTALT FØLGENDE AFLEVERINGSFRIST
Afleveringsfrist: [Indsæt dato].
Der skal ikke ske aflevering i etaper, og totalentreprisen skal således afleveres samlet.
Bodsstørrelsen ved overskridelsen af afleveringsfristen er 0,1 % af totalentreprisesummen pr. arbejdsdag, dog minimum kr. 5.000,- pr. påbegyndt arbejdsdag.
Ved afleveringsfristen skal alle arbejder være afsluttet og projektet skal være klar til ibrugtagning.
Følgende særlige forhold er væsentlige for at Bygherren kan tage byggeriet eller anlægget i brug, jf. ABT 18 med Region Syddanmarks tilføjelser, ændringer og præciseringer § 4, stk. 6:
[Indsæt forhold] [Indsæt begrundelse for hvorfor forholdet er væsentligt]
[Indsæt forhold] [Indsæt begrundelse for hvorfor forholdet er væsentligt]
Det bemærkes, at påbegyndelse og ophør af Totalentreprenørens afhjælpningsret- og pligt samt mangel- ansvaret, jf. ABT 18 med Region Syddanmarks tilføjelser, ændringer og præciseringer §§ 47 og 53, garantinedskrivning, jf. ABT 18 med Region Syddanmarks tilføjelser, ændringer og præciseringer § 9 samt 1- og 5-års gennemgang, jf. ABT 18 med Region Syddanmarks tilføjelser, ændringer og præciseringer §§ 54-56, beregnes fra den samlede aflevering uanset om der sker delaflevering og eventuel ibrugtagning. Det betyder, at der kun løber én og ikke to særskilte reklamations- og ansvarsperioder for henholdsvis delaflevering og den samlede aflevering.
Uanset om afleveringsfristen overholdes, er Bygherren berettiget til at opkræve dagbod for overskridelse af mellemfrister. Ligeledes vil en overskridelse af mellemfrister og en overskridelse af afleveringsfristen føre til, at Totalentreprenøren skal betale dagbod for begge fristoverskridelser.
Dagbøder for afleveringsfristen kan modregnes i faktureringen.
6.3.FRIST FOR AFLEVERING AF DOKUMENTATION I FORBINDELSE MED AFLEVERINGEN
Den dokumentation som Totalentreprenøren skal aflevere på afleveringsfristen (i det følgende benævnt ”Aftalt afleveringsdokumentation”) er følgende:
”Som udført” BIM-modeller, tegninger, diagrammer og beskrivelser af alle arbejder.
”Som udført”-dokumentation afleveres i henhold til IKT-specifikationen afsnit 07.02 ”Som udført-materiale”, afsnit 07.03 ”Aflevering til drift – dokumentation” og afsnit 07.04 ”Aflevering til drift – data”.
Samlet kvalitetssikringsdokumentation for projektet.
Dokumentation for funktionsafprøvninger / dokumentation for gennemført commissioning proces.
Drifts- og vedligeholdelsesmateriale for alle arbejder, som overdrages til Bygherren ved afleveringen eller ved ibrugtagning af de enkelte arbejder.
Totalentreprenøren skal indregne tid til instruktion af Bygherren på pladsen ved ibrugtagning.
Endelig ibrugtagningstilladelse
Aftalt afleveringsdokumentation skal i øvrigt overholde kravene til henhold til DGNB guld certificeringen.
Parterne er enige om, at samlet og komplet Aftalt afleveringsdokumentation repræsenterer en værdi på 5 % af totalentreprisesummen, og Totalentreprenøren har derfor indregnet aflevering af samlet og komplet Aftalt afleveringsdokumentation i sit tilbud. Totalentreprenøren er således blevet betalt for at tilsikre, at der på afleveringstidspunktet foreligger samlet og komplet dokumentation (og dermed ikke alene næsten komplet dokumentation). Parterne er derfor enige om, at Bygherren er berettiget til at tilbageholde 5 % af totalentreprisesummen indtil samlet og komplet Aftalt afleveringsdokumentation foreligger. Parterne er tillige enige om, at hvis Totalentreprenøren ikke formår at aflevere samlet og komplet Aftalt afleveringsdokumentation, skal Bygherren ikke betale de sidste 5 % af totalentreprisesummen, og totalentreprisesummen fastsættes således endeligt til 95 % af totalentreprisesummen, jf. punkt under.
Parterne er enige om, at DGNB guld certificeringen repræsenterer en værdi på 5 % af totalentreprisesummen, og Totalentreprenøren har derfor indregnet DGNB guld certificeringen i sit tilbud. Totalentreprenøren er således blevet betalt for at tilsikre DGNB guld certificeringen. Parterne er derfor enige om, at Bygherren er berettiget til at tilbageholde 5 % af totalentreprisesummen indtil DGNB guld certificeringen foreligger. Parterne er tillige enige om, at hvis Totalentreprenøren ikke formår at få byggeriet DGNB guld certificeret, skal Bygherren ikke betale de sidste 5 % af totalentreprisesummen, og totalentreprisesummen fastsættes således endeligt til 95 % af totalentreprisesummen, jf. punkt under.
6.4.FRIST FOR LØBENDE AFLEVERING AF DOKUMENTATION
Kvalitetssikringsdokumentation og dokumentation for funktionsafprøvninger / gennemført commissioning proces skal afleveres løbende, således Bygherren og/eller Bygherrens tilsyn har mulighed for at anvende kvalitetssikringsdokumentation og dokumentation for funktionsafprøvninger / gennemført commissioning proces i forbindelse med det løbende tilsyn. Når Totalentreprenøren fremsender en faktura til Bygherren, skal Totalentreprenøren senest samtidig fremsende kvalitetssikringsdokumentation og dokumentation for funktionsafprøvninger / gennemført commissioning proces for det arbejde som fakturaen omfatter. Hvis kvalitetssikringsdokumentation og dokumentation for funktionsafprøvninger / gennemført commissioning proces ikke afleveres løbende, jf. ovenfor, er Bygherren berettiget til, at foretage tilbagehold i betalinger til Totalentreprenøren. Bygherren er berettiget til at tilbageholde 10 % af en faktura, indtil Bygherren har modtaget kvalitetssikringsdokumentation og dokumentation for funktionsafprøvninger / gennemført commissioning proces for det arbejde som fakturaen omfatter. Totalentreprenøren er desuden forpligtet til at betale Bygherren for det merarbejde og de udgifter som Bygherren påføres, hvis Totalentreprenøren ikke afleverer kvalitetssikringsdokumentation og dokumentation for funktionsafprøvninger / gennemført commissioning proces løbende, jf. ovenfor. Parterne er enige om, at dokumentation for funktionsafprøvninger / gennemført commissioning proces først skal afleveres løbende fra det tidspunkt, hvor funktionsafprøvninger / commissioning proces gennemføres.
7.TOTALENTREPRISESUM
Bygherren forpligtiger sig til at betale Totalentreprenøren følgende beløb for totalentreprisens kontraktmæssige udførelse:
Totalentreprisesum jf. Totalentreprenørens tilbud [Indsæt beløb] kr.
Evt. fradrag eller tillæg [Indsæt beløb] kr.
Totalentreprisesum ekskl. moms [Indsæt beløb] kr.
Moms [Indsæt beløb] kr.
Totalentreprisesum inkl. moms [Indsæt beløb] kr.
Skriver kroner [Skriv totalentreprisesummen inkl. moms med bogstaver].
Totalentreprisesummen er beregnet eksklusive posten/posterne ”[Indsæt beskrivelse af post/poster f.eks. enhedspriser med stipuleret mængde]” i tilbudslisten, da tillægsposten/tillægsposterne alene kommer til udbetaling i det omfang, ydelser inkluderet i tilbudslistens punkt/punkter ”[Indsæt punkt/punkter og beskrivelse af post/poster f.eks. enhedspriser med stipuleret mængde] bestilles af Bygherren. Ydelserne i posten/posterne ”[Indsæt beskrivelse af post/poster f.eks. enhedspriser med stipuleret mængde]” kan af bygherren indtil aflevering bestilles til de i tilbudslisten tilbudte priser.
Entreprisesummen er fast pris for den del af arbejdet, der udføres inden 12 måneder fra tilbudsdagen
(fastprisperioden).
For den del af arbejdet, der udføres efter 12 måneder fra tilbudsdagen, reguleres prisen efter
Danmarks Statistiks ”Byggeomkostningsindeks for boliger i alt”. Indeksreguleringen opgøres efter ændringen i indekset fra 6 måneder efter tilbudsdagen til udførelsestidspunktet, der anses for at være midten af den periode, hvori de berørte arbejder er udført, idet indekset på de nævnte tidspunkter om nødvendigt beregnes ved lineær interpolation.
Reguleringen foretages når der er sket offentliggørelse af det indeks der er relevant for reguleringen, jf. ovenfor, og på grundlag af en dokumenteret opgørelse fra Totalentreprenøren.
8.UDBETALING AF TOTALENTREPRISESUM
Efter skriftlig anmodning til Bygherren har Totalentreprenøren én gang hver måned ret til betaling. Ved Totalentreprenørens skriftlige anmodning forstås, fremsendelse af behørig elektronisk faktura. I øvrigt sker betaling i henhold til ABT 18 med Region Syddanmarks tilføjelser, ændringer og præciseringer § 34.
Fakturaer skal fremsendes af Totalentreprenøren direkte til Bygherren. Fakturaer fremsendes så de modtages af Bygherren mellem den 1. og den 5. i måneden efter udførelsen. Hvis en faktura modtages efter den 5. i måneden efter udførelsen, betragtes fakturaen først som afsendt/fremsat den 1. i den efterfølgende måned, og betalingsfristen udskydes i overensstemmelse hermed/fastsættes på grundlag heraf.
Fakturering skal ske under overholdelse af lov om offentlige betalinger mv. (lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007 om offentlige betalinger mv. med senere ændringer) og de regler, der er udstedt eller udstedes med hjemmel i loven. Ved fremsendelse af elektronisk faktura henvises til xxx.xxxx.xx.
Betalingsfristen for Totalentreprenørens fakturaer er 30 dage efter at Bygherren har modtaget fyldestgørende faktura.
Fakturaen skal stiles til:
Region Syddanmark
Damhaven 12
7100 Vejle
Fakturaen skal være påført:
- Fakturamodtagerens EAN-nr.
- Fakturamodtagerens personreference
- Fakturamodtagerens sagsnummer
I forbindelse med fakturering skal:
- Kontraktbeløb faktureres på særskilt faktura
- Ændringsarbejde faktureres på særskilt faktura (1 faktura pr. aftaleseddel)
- Indeksregulering faktureres på særskilt faktura
Ved fakturering skal følgende fremgå af fakturaen:
- Kontraktsum
- Udført i alt
- Tidligere faktureret
- Månedens a conto
- Kontraktsaldo
De sidste 5 % af totalentreprisesummen kan først kræves betalt af Bygherren, når mangelafhjælpning, jf. afleveringsprotokollen, er fuldendt og komplet (dvs. at alle mangler er udbedret), og når Aftalt afleveringsdokumentation er afleveret.
Fakturering af indeksregulering foretages 5 arbejdsdage efter at Bygherren har modtaget den dokumenterede opgørelse fra Totalentreprenøren vedrørende indeksregulering.
9.SIKKERHEDSSTILLELSE
Totalentreprenøren stiller sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser over for Bygherren senest 8 arbejdsdage efter, at Totalentreprisekontrakten er indgået. Totalentreprenøren stiller sikkerhed i henhold til ABT 18 med Region Syddanmarks tilføjelser, ændringer og præciseringer § 9. Totalentreprenørens sikkerhedsstillelse skal udformes i overensstemmelse med det til ABT 18 med Region Syddanmarks tilføjelser, ændringer og præciseringer vedlagte paradigme for sikkerhedsstillelse (bilag 2 til ABT 18 med Region Syddanmarks tilføjelser, ændringer og præciseringer).
Den i ABT 18 med Region Syddanmarks tilføjelser, ændringer og præciseringer § 9 omtalte sikkerhed er beregnet til kr. [Indsæt beløb].
10.ANSVAR
Totalentreprenøren er ansvarlig i overensstemmelse med ABT 18 med Region Syddanmarks tilføjelser, ændringer og præciseringer.
11.FORSIKRING
Der henvises til ABT 18 med Region Syddanmarks tilføjelser, ændringer og præciseringer § 11 og § 52.
Bygherren har tegnet all-risk forsikring inkl. brand- og stormskadeforsikring. Kopi af den af Bygherren tegnede all-risk forsikring inkl. brand- og stormskadeforsikring fremgår af udbudsmaterialet. Bygherren og Totalentreprenøren er enige om, at den af Bygherren tegnede forsikring opfylder kravene i ABT 18 med Region Syddanmarks tilføjelser, ændringer og præciseringer § 11. Forsikringens selvrisiko påhviler Totalentreprenøren.
Totalentreprenøren og eventuelle underentreprenører skal overholde vilkårene i den tegnede forsikring, ligesom Totalentreprenøren og eventuelle underentreprenører skal overholde sædvanlige standarder, krav og vejledninger i forbindelse med udførelse af arbejdet, herunder f.eks. i forhold til udførelse af varmt arbejde.
Totalentreprenøren og eventuelle underentreprenører skal have sædvanlig erhvervs- og produktansvarsforsikring. Totalentreprenørens og underentreprenørenes erhvervs- og produktansvarsforsikring skal i hele entrepriseperioden holdes i kraft.
Totalentreprenørens erhvervs- og produktansvarsforsikring skal tegnes med dækningssummer på minimum 10 mio. kr. pr. kalenderår for person- og tingskade.
Forsikringen skal tegnes i et anerkendt forsikringsselskab.
12.PROJEKT- OG/ELLER PROCESOPTIMERINGER
Totalentreprenøren er berettiget, men ikke forpligtet til at foreslå projekt- og/eller procesoptimeringer. Hvis Totalentreprenøren foreslår projekt- og/eller procesoptimeringer, der medfører omprojektering, skal Totalentreprenøren i sine beregninger af projekt- og/eller procesoptimeringerne indregne alle omkostninger til dækning af Totalentreprenørens og Bygherrens udgifter i forbindelse med omprojekteringen, herunder omkostninger til Totalentreprenørens og Bygherrens rådgivere. Bygherren træffer på baggrund af oplysningerne fra Totalentreprenøren beslutning om, hvorvidt Bygherren ønsker projekt- og/eller procesoptimeringerne gennemført. Totalentreprenøren er ikke berettiget til betaling for foreslåede projekt- og/eller procesoptimeringer som Bygherren ikke ønsker gennemført.
13.INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONTEKNOLOGI (IKT)
IKT-ydelser skal leveres af Totalentreprenøren i henhold til IKT-specifikationen.
Totalentreprenøren er ansvarlig for, at den fælles digitale platform anvendes af samtlige tekniske rådgivere og entreprenører, der er tilknyttet byggesagen, som arbejdssted til arkivering og udveksling af ajourførte tegninger og dokumenter.
14.OPHAVSRET
Bygherren erhverver en royaltyfri, ikke eksklusiv og uigenkaldelig brugsret til projektmateriale fra Totalentreprenøren, som er beskyttet af immaterielle rettigheder, herunder ophavs-, patent-, varemærke-, design-, og brugsmodelrettigheder samt rettigheder efter markedsføringsloven.
Projektmateriale kan eksempelvis være beskrivelser, arbejdstegninger, tekniske tegninger, BIM-modeller og enhver form for dokumentation, herunder drifts- og vedligeholdelsesdokumentation, men omfatter i øvrigt alt materiale, som Bygherren modtager fra Totalentreprenøren.
Det overordnede formål med Bygherrens brugsret er at sikre Bygherren en uafhængighed af Totalentreprenøren. Bygherrens brugsret er tidsmæssigt, geografisk og kvantitativt ubegrænset. Kvalitativt omfatter brugsretten enhver brug i forbindelse med projektet og det færdige byggeri/anlæg. Bygherren kan eksempelvis benytte projektmaterialet undervejs i projektet og i forbindelse med vedligeholdelse og videreudvikling af samt tilbygning til det færdige byggeri/anlæg.
Xxxxxxxxx har desuden ret til at foretage ændringer i projektmaterialet, eksempelvis i forbindelse med vedligeholdelse og videreudvikling af det færdige byggeri/anlæg. Totalentreprenøren er ikke ansvarlig for nogen form for ændring af projektmaterialet, som er foretaget af Bygherren.
Bygherren har ret til at lade tredjemand, der bistår Bygherren i forbindelse med projektet og det færdige byggeri/anlæg, benytte projektmaterialet og foretage ændringer på samme måde som Bygherren. Andre tredjemænd har også ret til at benytte projektmaterialet på samme måde som Bygherren, herunder i forbindelse med afgivelse af tilbud på Bygherrens udbud af ydelser i relation til det færdige byggeri/anlæg.
Bygherren og tredjemand har tavshedspligt med hensyn til projektmaterialet i overensstemmelse med almindelige regler. Tavshedspligten kan dog ikke på nogen måde begrænse brugsretten i henhold til nær- værende punkt.
Totalentreprenøren garanterer, at tredjeparts eventuelle rettigheder til projektmaterialet er klareret, således at Bygherren erhverver brugsret til projektmaterialet som anført.
Totalentreprenøren skal skadesløsholde Bygherren for ethvert krav, der måtte opstå som følge af, at tredjeparts rettigheder ikke er tilstrækkeligt klareret.
Brugsretten i henhold til nærværende punkt opstår i takt med, at projektmaterialet kommer i Bygherrens besiddelse, herunder når Bygherren har modtaget projektmaterialet digitalt. Ved Totalentreprisekontraktens ophør bevarer Bygherren brugsretten, medmindre der er tale om ophør på grund af Totalentreprenørens berettigede ophævelse.
15.ARBEJDSTAGERRETTIGHEDER, CSR, FORBUD MOD RUSSISK EJERDELTAGELSE MV. OG ETABLERING I SKATTELYLANDE
15.1.GENERELT
Region Syddanmark ønsker, at udførelsen af totalentreprisen sker under overholdelse af principperne i FN's Global Compact initiativ herunder FN’s deklaration om menneskerettigheder, ILO’s deklaration om arbejdstagerrettigheder, Rio deklarationen om miljø og udvikling og FN’s konvention mod korruption.
Totalentreprenøren forpligter sig ved opfyldelsen af totalentreprisen således til at sikre overholdelsen af principperne i FN's Global Compact initiativ vedrørende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption, og Totalentreprenøren forpligter sig således til at overholde følgende principper:
15.1.1.Menneskerettigheder
Virksomheder bør:
støtte og respektere beskyttelsen af internationalt proklamerede menneskerettigheder inden for virksomhedens indflydelsesområde, og
sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne.
15.1.2.Arbejdstagerrettigheder
Virksomheder bør:
opretholde frihed til organisering og anerkende arbejdstagernes ret til kollektive forhandlinger, og
støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde, og
støtte afskaffelse af børnearbejde, og
eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold
15.1.3.Miljø
Virksomheder bør:
støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer, og
tage initiativer til at fremme større miljømæssig ansvarlighed, og
tilskynde udvikling og udbredelse af miljøvenlige teknologier
15.1.4.Antikorruption
Virksomheder bør:
modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse
15.2.ARBEJDSKLAUSUL
15.2.1.Krav
Totalentreprenøren skal sikre, at ansatte hos Totalentreprenøren og eventuelle underentreprenører og rådgivere, som medvirker til at opfylde Totalentreprisekontrakten i Danmark, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.
Totalentreprenøren skal sikre, at de ansatte, herunder ansatte hos eventuelle underentreprenører og rådgivere, får oplysninger om de gældende arbejdsvilkår.
15.2.2.Kontrol
Bygherren kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til forpligtelsen fastsat i arbejdsklausulen.
Bygherren kan kræve, at Totalentreprenøren – efter skriftligt påkrav herom – inden for 10 arbejdsdage fremskaffer relevant dokumentation såsom løn- og timesedler, lønregnskab og ansættelseskontrakter fra såvel egne som eventuelle underentreprenørers og rådgiveres arbejdstagere. Bygherren kan forlange, at der udleveres udtræk pr. medarbejder fra E-indkomst med en oversigt over totalentreprenørens indbetalte A-skat for de pågældende medarbejdere. For medarbejdere, hvor oplysningerne indberettes til andre landes skattemyndigheder, kan tilsvarende oplysninger kræves udleveret.
Det påhviler Totalentreprenøren at sikre, at Bygherren har ret til fuldstændig indsigt i ansættelsesvilkårene, herunder i forhold til underentreprenørers og rådgiveres ansatte.
Bygherren kan til brug for sin vurdering af, om Totalentreprenøren, underentreprenører eller rådgivere har overholdt klausulen, søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer. Dokumentationen fra Totalentreprenøren kan efter omstændighederne i øvrigt give anledning til at Bygherren videregiver dokumentationen til andre myndigheder, f.eks. SKAT, Arbejdstilsynet og/eller Politiet.
15.2.3.Sanktioner
Hvis Totalentreprenøren ikke overholder sine forpligtelser i medfør af arbejdsklausulen, kan Bygherren kræve at Totalentreprenøren bringer forholdene i orden inden 10 arbejdsdage.
Kan Totalentreprenøren ikke inden fristens udløb dokumentere, at forholdene er bragt i overensstemmelse med arbejdsklausulens krav, er Bygherren fra fristens udløb berettiget til en bod på 0,1 % af totalentreprisesummen pr. arbejdsdag, hvor arbejdsklausulen ikke er overholdt. Samme bod kan Bygherren inden for samme frist pålægge Totalentreprenøren, såfremt Totalentreprenøren ikke efterkommer Bygherrens krav om dokumentation.
Bodsbeløb kan modregnes i betaling af vederlag til Totalentreprenøren.
Hvis det i det arbejdsretlige system afgøres, at Totalentreprenøren ikke har overholdt sine forpligtelser i medfør af arbejdsklausulen, og arbejdstagerne, hvis arbejdsklausulen havde været overholdt, ville have haft krav på yderligere løn m.v., kan bygherren tilbageholde vederlag til Totalentreprenøren med henblik på betaling af det beløb, som Totalentreprenøren er blevet pålagt at betale til arbejdstagerne.
Manglende overholdelse af klausulen kan herudover i øvrigt, f.eks. ved gentagne alvorlige overtrædelser, efter omstændighederne udgøre væsentlig misligholdelse og medføre ret til hel eller delvis ophævelse af Totalentreprisekontrakten. Opkrævning af bod afskærer ikke Bygherren fra at ophæve Totalentreprisekontrakten på et senere tidspunkt, såfremt misligholdelsen fortsætter eller der konstateres nye overtrædelser.
15.2.4.Udbudskarantæne
Totalentreprenørens manglende overholdelse af sine kontraktmæssige forpligtelser i medfør af arbejdsklausulen er at betragte som en forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af Totalentreprenørens erhverv, jf. udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 3.
Om en konstateret fejl kan anses for en "alvorlig forsømmelse" i udbudslovens forstand, vil bero på den adfærd, som Totalentreprenøren har udvist, herunder om misligholdelsen beror på hensigt eller uagtsomhed af en vis alvor hos Totalentreprenøren.
Konstateringen af, om Totalentreprenøren har begået en alvorlig forsømmelse ved manglende overholdelse af sine kontraktmæssige forpligtelser i medfør af arbejdsklausulen, vil ske ved en konkret og individuel vurdering af den af Totalentreprenøren udviste uagtsomhed. Konstateringen heraf forudsætter ikke, at der foreligger en retskraftig dom eller lignende grundlag.
Såfremt Bygherren konstaterer, at Totalentreprenøren ved misligholdelse af sine kontraktmæssige forpligtelser vedrørende arbejdsklausulen har begået en alvorlig forsømmelse, kan Bygherren udelukke Totalentreprenøren fra at deltage i fremtidige udbudsforretninger, som Bygherren afholder. Bygherren forbeholder sig herudover ret til at informere andre ordregivende myndigheder om den af Totalentreprenøren begåede "alvorlige forsømmelse”.
15.3.LÆRLINGE- OG UDDANNELSESKLAUSUL
Totalentreprenøren skal sikre, at mindst 6 % af de årsværk (1 årsværk svarer til 1924 arbejdstimer inkl. ferie, sygdom, skoleophold mv.), der anvendes til at opfylde Totalentreprisekontrakten, besættes med en eller flere praktikanter, elever og/eller lærlinge (herefter benævnt "praktikanter"). En praktikant er en arbejdstager, med hvem Totalentreprenøren eller dennes underentreprenører/rådgivere indgår eller har indgået en uddannelsesaftale. Uddannelsesaftalen skal indgås som led i et uddannelsesforløb, som praktikanten følger, og skal være rettet mod, at praktikanten opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som understøtter praktikantens uddannelsesforløb, og som giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Uddannelsesforløb i medfør af lovbekendtgørelse nr. 606 af 24. maj 2019 om forberedende grunduddannelse og lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 2020 om erhvervsuddannelser anses at opfylde ovenstående krav til uddannelsesforløb. Totalentreprenøren eller dennes underentreprenører/rådgivere kan indgå uddannelsesaftaler om uddannelsesforløb i medfør af andre tilsvarende uddannelsesordninger i EU/EØS, herunder med elever fra andre EU/EØS-lande, som opfylder ovenstående krav til et uddannelsesforløb. Totalentreprenøren kan vælge at beskæftige en eller flere praktikanter i en kortere periode, forudsat at det samlede antal arbejdstimer, som udføres af praktikanter, svarer til beskæftigelse af mindst 6 % af de årsværk, der anvendes til at opfylde Totalentreprisekontrakten, i Totalentreprisekontraktens løbetid. Totalentreprenøren kan opfylde sin forpligtelse til at beskæftige praktikanter ved at overføre en (eller flere) praktikant(er), som ved Totalentreprisekontraktens indgåelse er ansat hos Totalentreprenøren til det arbejde, som Totalentreprisekontrakten omhandler. Såfremt opgavens omfang efter Totalentreprisekontrakten indgåelse nedsættes betydeligt, reguleres det krævede antal årsværk praktikanter tilsvarende.
Såfremt Totalentreprenøren i modsat fald må afskedige medarbejdere, kan Region Syddanmark tillade, at Totalentreprenøren overfører andre medarbejdere end praktikanter til at varetage opfyldelsen af Totalentreprisekontrakten, selv om det medfører, at kravet om beskæftigelse af praktikant(er) ikke kan opfyldes.
Forpligtelsen til at beskæftige praktikant(er) bortfalder, hvis Totalentreprenøren ikke er i stand til at finde en praktikant (eller praktikanter), som ønsker at indgå i en uddannelsesaftale med virksomheden. Forpligtelsen bortfalder dog kun, hvis Totalentreprenøren kan dokumentere,
at der i rimeligt omfang er annonceret efter praktikanter på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx eller foretaget en passende annoncering i et andet EU/EØS-land, og
at en teknisk skole eller tilsvarende skole eller anden relevant myndighed i et andet EU/EØS-land efter konkret henvendelse fra Totalentreprenøren ikke har set sig i stand til at formidle en praktikant til ansættelse.
Hvis Totalentreprenøren ikke kan godkendes som praktikvirksomhed på grund af forhold, der ikke kan afhjælpes uden væsentlig ulempe for Totalentreprenøren, kan Totalentreprenøren efter samtykke fra Region Syddanmark vælge at opfylde kravet om beskæftigelse af praktikant(er) ved at besætte stillingen med et tilsvarende antal ledige, der skal i virksomhedspraktik som led i afklaring eller opkvalificering, eller som er omfattet af en lignende ordning for ledige i et andet EU/EØS-land (herefter også benævnt "praktikant"). Såfremt kommunen eller anden relevant myndighed i et andet EU/EØS-land efter konkret henvendelse fra Region Syddanmark ikke har set sig i stand til at formidle en eller flere praktikant(er) til ansættelse, bortfalder Totalentreprenørens forpligtelse til at beskæftige praktikant(er).
Totalentreprenøren skal på Region Syddanmarks anmodning dokumentere, at kravet om beskæftigelse af praktikant(er) er opfyldt.
Totalentreprenøren skal give meddelelse til Region Syddanmark, hvis en stilling, som skal besættes med en praktikant, ikke har kunnet besættes i en periode på mere end 8 uger.
Hvis der opstår uenighed om, hvorvidt Totalentreprenørens manglende beskæftigelse af en eller flere praktikant(er) er berettiget, kan Region Syddanmark forlange en uddybende redegørelse fra Totalentreprenøren. Hvis Region Syddanmark herefter fortsat finder Totalentreprenørens handling uberettiget, kan Region Syddanmark meddele Totalentreprenøren, at den manglende beskæftigelse af en eller flere praktikant(er) vil blive betragtet som misligholdelse af Totalentreprisekontrakten. Sker der herefter fortsat misligholdelse af Totalentreprisekontrakten, er Region Syddanmark berettiget til efter påkrav
at kræve en bod på DKK 5.000 pr. påbegyndt uge pr. manglende årsværk praktikant, som Totalentreprenøren efter nærværende klausul er forpligtet til at beskæftige, indtil Totalentreprenøren har afleveret behørig dokumentation, jf. punkt , og xxxxx
at ophæve totalentreprisekontrakten som misligholdt efter de bestemmelser, som er fastlagt i ABT 18 med Region Syddanmarks tilføjelser, ændringer og præciseringer §§ 57 og 61.
Hvis Totalentreprenøren ikke opfylder sin pligt til at give meddelelse om manglende beskæftigelse af en eller flere praktikanter eller til at dokumentere, at kravet om beskæftigelse af praktikant(er) er opfyldt, kan Region Syddanmark meddele Totalentreprenøren, at dette betragtes som misligholdelse af Totalentreprisekontrakten.
Sker der herefter fortsat misligholdelse af Totalentreprisekontrakten, er Region Syddanmark berettiget til efter påkrav
at kræve en bod på DKK 5.000 pr. påbegyndt uge pr. manglende årsværk praktikant, som Totalentreprenøren efter nærværende klausul er forpligtet til at beskæftige, indtil Totalentreprenøren har af- leveret behørig dokumentation, jf. denne klausuls punkt , og xxxxx
at ophæve totalentreprisekontrakten som misligholdt efter de bestemmelser, som er fastlagt i ABT 18 med Region Syddanmarks tilføjelser, ændringer og præciseringer.
Såfremt det ved aflevering af opgaven/afslutning af Totalentreprisekontrakten kan konstateres at Totalentreprenøren ikke fuldt ud har beskæftiget det krævede antal årsværk praktikant(er), pålægges Totalentreprenøren en bod svarende til DKK 100.000 pr. manglende årsværk praktikant. Såfremt Totalentreprenøren mangler at beskæftige 0,5 årsværk praktikant(er) ifalder denne altså en bod på DKK 50.000.
VEJLEDNING TIL TOTALENTREPRENØREN VED BESKÆFTIGELSE AF PRAKTIKANTER
I forbindelse med totalentreprisekontraktens udførelse skal Totalentreprenøren godtgøre, at det krævede antal praktikanter er beskæftiget på den aktuelle opgave. Dette sker ved udarbejdelse og vedligeholdelse af en:
Praktikplan
Samtidig med fremlæggelse af arbejdsplan skal Totalentreprenøren fremlægge en praktikplan for beskæftigelse af praktikanter på opgaven
På byggemøder/projektmøder oplyser Totalentreprenøren antallet af aktuelt beskæftigede praktikanter som er en særskilt del af den samlede bemanding, og dette noteres af byggelederen/projektlederen i referatet med navns nævnelse
Under udførelsen opdaterer Totalentreprenøren løbende praktikplanen, når der sker ændringer i bemandingen på opgaven
Praktikplanens opfyldelse følges løbende på byggemøder/projektmøder, og håndtering af eventuelle afvigelser aftales i overensstemmelse med kontraktklausulens bestemmelser vedr. sanktioner mv.
Praktikplanen skal principielt udformes som nedenstående fiktive eksempel:
Bygherre: Region Syddanmark
Projekt: XXX
Totalentreprise: XXX
Totalentreprenør: XXX
Aftalt krævede årsværk praktikanter beskæftiget på opgaven: 2,6 årsværk praktikanter
Omregnet til månedlige fuldtidsstillinger: 2,6 årsværk praktikanter x totalentreprisens længde i måneder (her 12 måneder) = 31 månedlige fuldtidsstillinger for praktikanter
Projekt |
Totalentreprenør |
Måned 1 |
Måned 2 |
Måned 3 |
Måned 4 |
OSV. |
Måned 12 |
SUM |
XXX |
XXX |
2,5 |
3 |
3 |
2,5 |
- |
3 |
31 |
En måned kan der være 2,5 praktikanter beskæftigede ved, at 2 praktikanter er tilknyttet opgaven hele måneden og 1 praktikant fx først tilknyttes opgaven fra midten af måneden.
15.4.RUT-REGISTRET
Hvis en virksomhed udfører midlertidige opgaver i Danmark, har virksomheden pligt til at lade sig registrere i Registret for Udenlandske Tjenesteydere, i daglig tale kaldet RUT-registret. Det påhviler Totalentreprenøren at sikre, at forpligtelsen til anmeldelse til RUT-registret overholdes. Totalentreprenørens forpligtelse vedrører også eventuelle underentreprenører og rådgivere. På opfordring fra Bygherren skal Totalentreprenøren inden 2 arbejdsdage dokumentere, at den påkrævede anmeldelse til RUT-registret er sket.
15.5.FORBUD MOD RUSSISK EJERDELTAGELSE MV.
Totalentreprenøren har over for Region Syddanmark erklæret på tro og love, at Totalentreprenøren ikke er omfattet af artikel 5k, stk. 1, i forordning (EU) nr. 833/2014 (som indsat ved ændringsforordning nr. 2022/576, artikel 1, nr. 23).
Totalentreprenøren forpligter sig til straks at oplyse Region Syddanmark, hvis Totalentreprenøren er eller senere måtte blive omfattet af artikel 5k, stk. 1, i forordning (EU) nr. 833/2014.
Hvis det kan konstateres, at Totalentreprenøren er omfattet af artikel 5k, stk. 1, i forordning (EU) nr. 833/2014, betragtes det som væsentlig misligholdelse af Totalentreprisekontrakten, hvilket giver Region Syddanmark ret til at ophæve Totalentreprisekontrakten.
Ovennævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse for Totalentreprenørens underentreprenører, leverandører eller enheder, som Totalentreprenøren baserer sig på i henhold til udbudslovens § 144 og § 145, hvis de tegner sig for mere end 10 % af kontraktværdien.
15.6.ETABLERING I SKATTELYLANDE (UDBUDSLOVENS § 134 A)
Totalentreprenøren har over for Region Syddanmark erklæret på tro og love, at Totalentreprenøren ikke er etableret i et land, der er optaget på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og ikke har tiltrådt WTO’s Government Procurement Agreement eller øvrige handelsaftaler, der forpligter Danmark til at åbne markedet for offentlige kontrakter for tilbudsgivere etableret i det pågældende land.
Hvis det kan konstateres, at Totalentreprenøren er etableret i et land, der er optaget på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og ikke har tiltrådt WTO’s Government Procurement Agreement eller øvrige handelsaftaler, der forpligter Danmark til at åbne markedet for offentlige kontrakter for tilbudsgivere etableret i det pågældende land, betragtes det som væsentlig misligholdelse af Totalentreprisekontrakten, hvilket giver Region Syddanmark ret til at ophæve Totalentreprisekontrakten.
16.OPSIGELSE AF TOTALENTREPRISEKONTRAKTEN
16.1.OPSIGELSE VED UDEN VIRKNING
I henhold til lov om Klagenævnet for Udbud med videre, kan Klagenævnet for Udbud i særlige tilfælde af overtrædelse af udbudsreglerne erklære en indgået kontrakt for uden virkning og påbyde den kontraherende myndighed at bringe Totalentreprisekontrakten til ophør inden for en af klagenævnet fastsat frist.
På den baggrund fastsættes nedenstående bestemmelser om Bygherrens adgang til i sådanne tilfælde at opsige Totalentreprisekontrakten.
Bygherre er berettiget til at opsige Totalentreprisekontrakten helt eller delvist med et varsel i overensstemmelse med Klagenævnet for Udbuds eller domstolenes påbud. Totalentreprisekontrakten ophører ved opsigelse således helt/delvist som fastsat i påbuddet med virkning fra påbuddets virkningstidspunkt.
Såfremt der i det påbud, som udstedes, er indeholdt yderligere betingelser eller krav, er Bygherren berettiget til at videreføre disse betingelser eller krav i opsigelsen over for Totalentreprenøren under forudsætning af, at dette er sagligt begrundet, og Totalentreprenøren skal i så fald efterleve disse.
Totalentreprenørens eventuelle krav om erstatning eller anden form for godtgørelse som følge af, at Totalentreprisekontrakten erklæres for uden virkning, eller for påbud om ophør, herunder eksempelvis for omkostninger ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Bygherre har videreført i opsigelsen, skal som udgangspunkt afgøres efter dansk rets almindelige regler. Dog har Parterne aftalt, at indirekte tab og positiv opfyldelsesinteresse ikke erstattes.
Såfremt Totalentreprenøren på tidspunktet for kontraktindgåelse havde, eller burde have haft, kendskab til de faktiske og / eller retlige omstændigheder, som bevirker, at Totalentreprisekontrakten erklæres for uden virkning, kan Totalentreprenøren ikke rejse krav om erstatning eller krav om anden form for godtgørelse som følge af, at Totalentreprisekontrakten erklæres for uden virkning, eller for påbud om ophør, herunder eksempelvis for omkostninger ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Bygherren har videreført i opsigelsen.
16.2.OPSIGELSE SOM FØLGE AF UDELUKKELSESGRUNDE
Hvis Totalentreprenøren bliver omfattet af en eller flere af de obligatoriske udelukkelsesgrunde, som fremgår af udbudslovens §§ 135 og 136 (dette gælder uanset, at dette sker efter Totalentreprisekontraktens indgåelse) kan Bygherren i hele kontraktperioden opsige Totalentreprisekontrakten uden varsel. Det samme gælder for så vidt angår de frivillige udelukkelsesgrunde i henhold til udbudslovens § 137 i det omfang, disse af Bygherren i udbuds- eller tilbudsindhentningsmaterialet har været angivet som en udelukkelsesgrund i udbuddet eller tilbudsindhentningen.
Opsigelse i henhold til nærværende bestemmelse kan dog alene ske, såfremt Totalentreprenøren ikke forinden med en passende frist har foretaget tilstrækkelig self-cleaning i medfør af udbudslovens § 138.
Opsigelse i henhold til nærværende bestemmelse giver ikke Totalentreprenøren ret til erstatning eller anden form for godtgørelse i anledning af opsigelsen.
17.OPTIONER
Bygherren skal senest på følgende tidspunkter oplyse, om Xxxxxxxxx ønsker at udnytte de til Totalentreprisekontrakten tilknyttede optioner:
Option 1 ([Indsæt en beskrivelse af optionen]): [Indsæt dato]
Option 2 ([Indsæt en beskrivelse af optionen]): [Indsæt dato]
18.TAVSHEDSPLIGT OG KONTAKT TIL PRESSEN
Kontakt til pressen og offentligheden i øvrigt vedrørende byggeriet varetages af Bygherren. Totalentreprenøren og dennes underentreprenører, rådgivere, underrådgivere og leverandører må således ikke kommunikere med pressen eller offentligheden i øvrigt omkring forhold vedrørende byggeriet uden forudgående accept fra Bygherren. Totalentreprenøren forpligter sig således til at videreformidle alle henvendelser fra pressen til Bygherrens byggesagsansvarlige. Eventuel medvirken i indslag eller svar på henvendelser fra journalister skal forinden være aftalt og koordineret med Bygherrens byggesagsansvarlige.
Totalentreprenøren repræsenterer Bygherren over for byggeriets andre parter og er underlagt tavsheds- pligt om alle forhold vedrørende Bygherrens virksomhed, som han måtte få kendskab til. Tavshedspligten gælder også Totalentreprenørens medarbejdere, tilknyttede underentreprenører, rådgivere, underrådgivere og leverandører med videre.
Tavshedspligten gælder tidsubegrænset.
19.PERSONDATA
Totalentreprenøren er forpligtet til at sikre, at Totalentreprenøren selv og dennes underentreprenører, rådgivere, underrådgivere og leverandører håndterer persondata modtaget i forbindelse med opgaveløsningen i overensstemmelse med persondatalovgivningen. Totalentreprenøren og dennes underentreprenører, rådgivere, underrådgivere og leverandører skal endvidere håndtere data modtaget i forbindelse opgaveløsningen på en betryggende måde, så de ikke kommer til uvedkommendes kendskab eller forvanskes.
20.TVISTER
Eventuelle tvister mellem Parterne, herunder om Totalentreprisekontraktens forståelse eller om ydelser udført i henhold til Totalentreprisekontrakten, afgøres i overensstemmelse med ABT 18 med Region Syddanmarks tilføjelser, ændringer og præciseringer.
Følgende personer er udpeget, jf. ABT 18 med Region Syddanmarks tilføjelser, ændringer og præciseringer § 62, stk. 3:
Bygherrens projektleder: [Indsæt navn]
Bygherrens ledelsesrepræsentant: [Indsæt navn]
Totalentreprenørens projektleder: [Indsæt navn]
Totalentreprenørens ledelsesrepræsentant: [Indsæt navn]
Totalentreprenøren skal efter Bygherrens opfordring også deltage i eventuelle konfliktløsningsdrøftelser med byggesagens øvrige parter.
21.BILAG
Totalentreprisekontrakten består af nærværende aftaledokument samt de heri nævnte dokumenter. Heraf er følgende vedlagt som bilag:
Bilag 1 [Indsæt navn på bilag 1]
Bilag 2 [Indsæt navn på bilag 2]
Bilag 3 [Indsæt navn på bilag 2]
22.UNDERSKRIFTER
Dato: Dato:
For Bygherren For Totalentreprenøren
______________________________ ______________________________
Underskrift Underskrift
Side 23 af 23