Bilforsikring
Bilforsikring
Betingelser · nr. 11-23 · april 2019
Aftalegrundlag
Grundlaget for forsikringsaftalen er dansk lov, herunder bl.a. lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed. Forsikringsaftalen mellem dig og GF Forsikring udgøres af disse forsikringsbetingelser og din police.
Indhold
Bilforsikring i GF Forsikring kan omfatte:
• Ansvar
• Kasko
• Delkasko
• Friskade
• Udvidet glas
• Parkeringsskade
• Førerplads
• Autoulykke
• Værdiforringelse
• Bilafsavn
• Leasingpakke
• Superelitebarn
• Selvrisikosikring for ung fører
Det fremgår af din police, hvilke dækninger der er købt.
Ordforklaring
Ord, der i betingelserne er markeret med*, er nærmere beskrevet i ordforklaringen. Ordforklaringen findes bagerst i betingelserne.
MitGF
Når du er forsikret hos GF Forsikring, kan du finde information om alle dine forsikringer på MitGF.
Indholdsfortegnelse
1. Hvad skal du selv gøre
1.1 Har GF forsikring de rigtige oplysninger 7
1.3 Gode råd ved kørsel i udlandet 7
2. Forsikringens hvem, hvad, hvor og hvornår
2.1 Hvem dækker forsikringen 7
2.2 Hvad omfatter forsikringen 7
2.3 Hvor dækker forsikringen 8
2.4 Hvornår dækker forsikringen 8
3. Ansvar
3.1 Hvad dækker forsikringen 8
3.2 Hvad dækker forsikringen ikke 8
4. Kasko
4.1 Hvad dækker forsikringen 9
4.2 Hvad dækker forsikringen ikke 9
5. Delkasko
5.1 Hvad dækker forsikringen 10
5.2 Hvad dækker forsikringen ikke 11
6. Hvordan erstattes kasko- og delkaskoskader
6.2. Redningsforsikring i udlandet 13
7. Friskade
7.1 Hvad dækker forsikringen 13
7.2 Hvilke skader er omfattet 13
8. Udvidet glas
8.1 Hvad dækker forsikringen 14
8.2 Hvilke skader er omfattet 14
9. Parkeringsskade
9.1 Betingelser for dækning 14
9.2 Hvad dækker forsikringen 14
9.3 Hvilke skader er omfattet 15
10. Førerplads
10.2 Hvad dækker forsikringen 15
10.3 Hvad dækker forsikringen ikke 15
10.4 Hvordan erstattes skaden 15
10.5 Fradrag i erstatningen 16
11. Autoulykke
11.2 Hvad dækker forsikringen 16
11.3 Hvad dækker forsikringen ikke 16
11.4 Hvordan erstattes skaden 17
11.5 Forhold ved skadetilfælde og forældelse af krav 17
11.7 Uenighed om mengradens fastsættelse 18
12. Værdiforringelse
12.1 Hvad dækker forsikringen 18
13. Bilafsavn
13.1 Hvad dækker forsikringen 18
13.2 Hvordan erstattes skaden 18
14. Leasingpakke
14.2 Hvad dækker forsikringen 19
14.3 Hvad dækker forsikringen ikke 19
14.4 Hvis leasingselskabet rejser krav om erstatning eller udbedring af mangler 20
14.6 Forsikringens varighed og opsigelse 20
15. Superelitebarn
15.1 Hvad dækker forsikringen 20
15.3 Hvem er dækket af forsikringen 21
15.4 Trinregulering og anciennitetsoptjening 21
15.6 Forsikringens varighed og opsigelse 21
16. Selvrisikosikring for ung fører
16.1 Hvad dækker forsikringen 21
16.2 Hvad dækker forsikringen ikke 21
17. Fællesbetingelser
17.2 Hvad skal GF Forsikring have besked om 22
17.4 Køb, salg eller afmelding 23
17.5 Regulering af trin og pris 23
17.10 Forsikring i andet selskab 25
17.11 Naturkatastrofer, krig og atomenergi m.m 25
17.12 Betaling, afgifter og gebyrer 25
17.14 Ændringer af betingelser og pris m.v 26
17.15 Forsikringens opsigelse 27
Ordforklaring
Forklarer de ord i betingelserne, der er markeret med * 29
Bilforsikring • Dækningsoversigt • Betingelser nr. 11-23 • April 2019 | ||||||||||||||
DÆKNING | Sammenholder du dækningsoversigten med din police, kan du danne dig et mere detaljeret overblik over din bilforsikring. Betingelserne for at opnå erstatning fremgår af de konkrete afsnit. | Xxxxxx Xxxxxx 3 | Kasko Afsnit 4 | Delkasko Afsnit 5 | Friskade Afsnit 7 | Udvidet glas Afsnit 8 | Parkerings- skade Afsnit 9 | Fører- plads Afsnit 10 | Auto- ulykke Afsnit 11 | Værdi- forringelse Afsnit 12 | Bilafsavn Afsnit 13 | Leasing- pakke Afsnit 14 | Superelite- barn Afsnit 15 | Selvrisikosikring for ung fører Afsnit 16 |
PRIS | Fast pris: Xxxxxx på forsikringen stiger IKKE, selvom du selv er skyld i skaden, eller der ikke er en ansvarlig modpart, der er skyld i skaden, se dog mulige undtagelser i pkt. 17.15. | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • | • |
INDHOLD | Erstatningsansvar jf. færdselslovens bestemmelser | • | ||||||||||||
Brand, eksplosion og lynnedslag | • | • | • | |||||||||||
Tyveri af bilen | • | • | • | |||||||||||
Tyveri af bildele – fx udstyr eller reservedele | • | • | • | |||||||||||
Indbrud i aflåst bil | • | • | • | |||||||||||
Nyværdierstatning det første år efter første registrering – også for demobiler | • | • | ||||||||||||
Udstyr til bilen | • | • | ||||||||||||
Reservedele til bilen | • | • | ||||||||||||
Redningsforsikring i udlandet | • | • | ||||||||||||
Retshjælpsforsikring | • | |||||||||||||
Skader på bilen opstået under kørsel | • | |||||||||||||
Skade på bilens frontrude | • | • | • | |||||||||||
Skader på andet af bilens glas | • | • | • | |||||||||||
Gratis reparation af stenslag i bilens frontrude | • | • | ||||||||||||
Nedstyrtende genstande - fx tagsten, der blæser ned på bilen | • | • | • | |||||||||||
Parkeringsskade på bilen – fx bildør der lukker op i den parkerede bil | • | • | ||||||||||||
Skade på bilen som følge af påkørsel af dyr | • | • | ||||||||||||
Personskade på bilens fører i forbindelse med færdselsuheld, når der ikke kan fås erstatning fra anden side | • | |||||||||||||
Erstatning for bl.a. tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med færdselsuheld, når der ikke kan fås erstatning fra anden side | • | |||||||||||||
Personskade på bilens fører og op til 8 passagerer, uanset andet motordrevet køretøj er impliceret eller ej | • | |||||||||||||
Værdiforringelse i forbindelse med en skade på bilen | • | |||||||||||||
Afsavn af bilen ved tyveri eller totalskade | • | |||||||||||||
Børn eller børnebørn af forsikringstagers* husstand kan optjene op til fem års anciennitet indtil barnet fylder 26 år. Barnet skal have kørekort og må ikke have egen bil. | • | |||||||||||||
Ingen ekstra selvrisiko når børn eller børnebørn af forsikringstagers* husstand under 26 år fører bilen | • | • | ||||||||||||
Ved totalskade eller totaltyveri indenfor de første 12 måneder af leasingperioden – dækning af den ekstraordinære leasingydelse | • | |||||||||||||
Pludselige skader, der skyldes uforudsete omstændigheder og som først konstateres ved afleveringsforretningen | • | |||||||||||||
Pludselig og uforudset opstået skade udelukkende i bilens mekaniske dele | • |
1. Hvad skal du selv gøre
1.1 Har GF forsikring de rigtige oplysninger
Det er vigtigt, at GF Forsikring har de rigtige oplysninger om din bil. Oplysningerne fremgår af policen.
Det kan have betydning for erstatningen, hvis de oplysninger vi har om din bil, ikke er korrekte. Du kan læse mere om, hvornår du skal give besked i punktet Hvad skal GF Forsikring have besked om.
1.2 Vedligeholdelse
Det er vigtigt, at bilen bliver vedligeholdt og efterset, da mangelfuld* vedligeholdelse eller eftersyn kan have betydning for erstatningen.
Herunder kan du se nogle eksempler på, hvad du skal være særlig opmærksom på:
- der er tilstrækkelig olie på motoren til at motoren ikke løber tør og skifte olien om nødvendigt,
- der er tilstrækkeligt brændstof i tanken til at bilen kan køre,
- kontrollere om bilens dæk er lovlige,
- lys og lygter fungerer.
1.3 Gode råd ved kørsel i udlandet
Hvis du kører i udlandet, så er det en god idé at have en international skadeanmeldelse i bilen, hvis du skulle blive involveret i et trafikuheld med en udenlandsk registreret bil. Du kan printe anmeldelsen på GF Forsikrings hjemmeside.
I visse lande er det stadig nødvendigt at have Det Grønne* Kort med i bilen, som et bevis på, at der er gyldig ansvarsforsikring på din bil. Se en liste over, hvilke lande der stadig kræver at du har et grønt kort med i bilen, på GF Forsikrings hjemmeside.
Er din bil kaskoforsikret, så er det også en god idé at have Det Røde* Kort med, når du kører i udlandet. Kortet kan downloades som app eller printes på xxx.xxx.xx, eller også kan det printes på MitGF.
Derudover er det også en god idé altid at medbringe bilens registreringsattest, når du kører i udlandet.
2. Forsikringens hvem, hvad, hvor og hvornår
2.1 Hvem dækker forsikringen
• Forsikringstageren, som er den person, der har indgået aftalen med GF Forsikring og er påført policen, og enhver, herunder virksomheder, der med forsikringstagerens tilladelse eller i forsikringstagerens interesse, benytter bilen som fører, er dækket af forsikringen.
• Ved salg er ny ejer af bilen dækket i henhold til lovgivningen. Den nye ejer hæfter for en eventuel selvrisiko på forsikringen, uanset størrelsen af denne.
• Hvis forsikringstageren ikke kan få erstatning som følge af en dækningsundtagelse, kan en anden rettighedshaver (fx panthaver eller leasinggiver) heller ikke få erstatning. Forsikringsaftalelovens § 54 er herved fraveget.
2.2 Hvad omfatter forsikringen
Den bil som fremgår af policen med de valgte dækninger.
2.3 Hvor dækker forsikringen
• Ansvarsforsikringen dækker i Danmark og i de lande, der er tilsluttet grønt* kort ordningen, efter de pågældende landes love om biler.
• Kaskoforsikringen dækker i Danmark og i de lande, hvor SOS-redningsforsikringen dækker Det* Røde Kort.
• GF Forsikring kan med 14 dages varsel ændre dækningen i udlandet uden retsvirkning for de øvrige dele af forsikringsaftalen.
2.3.1 Motorløb, øvelseskørsel m.m.
Forsikringen dækker skade, som opstår under orienterings-, pålideligheds-, økonomiløb eller træning dertil, under forudsætning af:
• at kørslen foregår i Danmark,
• at Justitsministeriet har givet tilladelse til det enkelte løb, hvis en sådan kræves,
• at foreskrevne løbsregler overholdes,
• at der ikke er tale om terrænkørsel,
• at kørslen ikke sker som led i et internationalt løb (fx rally*).
Forsikringen dækker øvelseskørsel (glatføre-, manøvrekørsel eller lignende) på steder i Danmark godkendt af politiet og afspærret til formålet, hvis kørslen foregår under instruktion af godkendt kørelærer, motororganisation eller tilsvarende sagkyndig.
Forsikringen dækker ikke konkurrencekørsel, herunder enhver anden kørsel på bane end dem, der er nævnt i punkt 2.3.1.
2.4 Hvornår dækker forsikringen
Forsikringen gælder for etårige perioder og dækker fra det tidspunkt, hvor GF Forsikring accepterer fx en begæring, anmodning via SKAT, fra et aftalt senere tidspunkt eller modtager accepteret tilbud.
3. Ansvar
Det fremgår af policen, om denne dækning er valgt.
3.1 Hvad dækker forsikringen
• Ansvarsforsikringen dækker erstatningsansvar*, ifølge færdselslovens bestemmelser for skade forvoldt ved bilens brug som motorkøretøj, inklusiv anvendelse af registreret trækkrog, når den benyttes af en person, der er sikret* på policen, jf. punkt 2.1.
Forsikringen dækker i Danmark med de summer, som er fastsat i færdselsloven.
Ved kørsel uden for Danmark, jf. punkt 2.3, dækker forsikringen med de pågældende landes regler og erstatningssummer. Dog mindst med de forsikringssummer, der er gældende i Danmark.
• GF Forsikring er berettiget til at indgå forlig om erstatningsspørgsmålet. Forsikringstageren* er pligtig til at befuldmægtige GF Forsikring til på sine vegne at føre eventuelle retssager og forhandlinger.
3.2 Hvad dækker forsikringen ikke
• Skade forvoldt på føreren og dennes ting.
• Skader på ting eller ejendom, der tilhører den registrerede bruger, forsikringstageren og disses ægtefælle/samlever*, eller virksomheder helt eller delvist ejet af disse.
• Skader på tilkoblet køretøj og påhængsvogne.
• Skader på ting eller dyr, der transporteres i eller på tilkoblet køretøj, når transporten sker mod betaling.
• Skader, der indtræffer, imens bilen er udlejet.
• Skader forvoldt med forsæt.
• Skader forvoldt ved grov hensynsløs kørsel, jf. færdselsloven.
4. Kasko
Det fremgår af policen, om denne dækning er valgt.
4.1 Hvad dækker forsikringen
4.1.1 Kaskoforsikringen dækker enhver skade på og tyveri af bilen.
4.1.2 Udstyr er dækket, uanset om det er leveret med bilen fra fabrikken eller efterfølgende er købt til bilen.
For udstyr der er afmonteret, herunder originalt værktøj mv. til bilen, og reservedele, er det en betingelse ved tyveri, at genstandene opbevares i forsvarligt aflåst rum, og at voldeligt opbrud kan konstateres.
Tyveri af opladningsudstyr er dækket, i de situationer hvor udstyret anvendes til opladning af bilen, selvom opladningsudstyret ikke opbevares i forsvarligt aflåst rum.
• Fastmonteret* udstyr til bilen er dækket.
• Ikke fastmonteret og afmonteret udstyr til bilen, er dækket.
• Originalt værktøjssæt, donkraft, lappekit, opladningsudstyr og lignende, der leveres med bilen fra fabrikken, er dækket.
• Eftermonteret* lovligt og godkendt AV-udstyr og andet elektronisk udstyr til bilen, fx lyd-, billede- og teleudstyr, internetudstyr, navigationsudstyr, og andet sender- og modtagerudstyr er dækket med indtil 21.623 kr. (basisår 2019) inkl. montering, arbejdsløn og moms. Dækningen kan udvides.
• Op til 5 originale musik-CD’er, DVD- eller Blu-Ray film, er dækket.
• Reservedele med intakt funktionsevne, nye som brugte, til bilen er dækket indtil 21.623 kr. (basisår 2019), når delene ikke tidligere har været monteret på bilen.
4.1.3 Sker der tyveri af bilnøglerne, og vurderer GF Forsikring, at der er risiko for tyveri af bilen, er der mulighed for at få dækket de nødvendige udgifter til omkodning af låse eller startspærre uden, at der opkræves selvrisiko efter reglerne i punkt 17.7.
4.1.4 Skade påført bilen eller dele af den i forbindelse med reparation, herunder behandling og bearbejdning når skaden:
• skyldes brand,
• er sket i selvbetjent vaskehal,
• er sket under kørsel i forsikringstagerens* interesse.
4.2 Hvad dækker forsikringen ikke
• Skade, som følge af fabrikations- eller konstruktionsfejl samt skade omfattet af reklamationsret, kulance og garanti.
• Forringelse af bilens værdi som følge af alder og brug − herunder slitage, vejrlig, rusttæring, lakskader på grund af stenslag eller ridser i ruder.
• Skade, der alene opstår i bilens mekaniske, elektriske og/eller elektroniske dele, medmindre skaden skyldes brand*, eksplosion, tyveri og hærværk. Dog dækkes en eventuel følgeskade på dele, der ikke er mekaniske, elektriske og/eller elektroniske.
• Skade som følge af påfyldning af forkert brændstof.
• Skade påført bilen under kommission eller i forbindelse med erhvervsmæssigt salg, medmindre skaden er sket under kørsel i forsikringstagerens interesse eller skaden skyldes brand, tyveri eller hærværk.
• Skade påført bilen eller dele af den i forbindelse med reparation, herunder behandling og bearbejdning, jf. punkt 4.1.4.
• Skade, der er en følge af kørsel med utilstrækkeligt vand eller olie og skade som følge af frostsprængning.
• Skade, der sker, når bilen er udlejet.
• Tab og tyveri af brændstof.
• Glemte, tabte eller forlagte genstande, der hører til bilen, fx bilnøgler.
• Erstatningsbil.
4.2.1 Forsæt, spiritus, manglende kørekort mv.
Forsikringen dækker ikke:
• Skade forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed.
• Skade der sker pga. bilens fører er påvirket af alkohol, medicin, euforiserende stoffer eller lignende.
• Skade sket mens bilen blev ført af en person, der ikke havde lovbefalet kørekort, medmindre det godtgøres, at skaden ikke skyldes mangel på kørefærdighed.
• Skade der skyldes, at bilen er ulovlig at benytte, jf. færdselsloven, på grund af ændringer, fejl og/eller mangler (fx pga. nedslidte dæk).
Skaden er dog dækket i skadetilfældene nævnt i punkt 4.2.1, hvis forsikringstager, forsikringstagers ægtefælle/samlever, et medlem af forsikringstagers husstand, den registrerede bruger eller registrerede brugers ægtefælle/samlever ikke var fører af bilen og ikke vidste, at der forelå omstændigheder som beskrevet. Denne uvidenhed må ikke skyldes grov uagtsomhed.
4.2.2 Andre rettighedshavere iht. forsikringsaftalelovens § 54, kan ikke opnå erstatning som følge af en dækningsundtagelse jf. punkt 2.1.
4.3 Retshjælpsforsikring
Kaskoforsikringen omfatter retshjælpsforsikring. Når bilen bruges til sikredes erhvervsudøvelse, dækkes alene tvister, som angår personskade opstået ved kørsel med den forsikrede bil.
Dækning ydes i henhold til forsikringsbetingelserne for retshjælpsforsikring udstedt af Forsikring & Pension, som gælder for alle forsikringsselskaber. Forsikringsbetingelserne kan hentes på GF Forsikrings hjemmeside
Som almindelig vejledning kan oplyses, at retshjælpsforsikringen dækker sikredes* omkostninger ved visse tvister, hvori sikrede er part i sin egenskab af ejer, bruger eller fører af den kaskoforsikrede bil.
Dækningsmaksimum er 175.000 kr. Dækningsmaksimum afhænger dog af, hvornår søgsmålsgrunden er opstået:
• Før den 1. januar 2005 op til 75.000 kr.
• Mellem den 1. januar 2005 og 12. april 2013 op til 125.000 kr.
• Efter den 12. april 2013 op til 175.000 kr. med mulighed for yderligere forhøjelse ved eventuel anke.
Selvrisiko* udgør 10 % af omkostningerne – dog mindst 2.500 kr. Hvis den sikrede kan opnå fri proces, beregnes der ikke selvrisiko.
For at opnå retshjælp i sager med en sagsværdi på højst 50.000 kr. eller i anerkendelsessøgsmål, skal sikrede henvende sig til nærmeste byret for vejledning i småsager. Herefter indsendes småsagsblanket og relevante bilag til GF Forsikring.
I sager med en sagsværdi over 50.000 kr. skal sikrede kontakte en advokat. Hvis advokaten mener, at der er mulighed for at opnå retshjælp, skal advokaten anmode GF Forsikring om retshjælp på sikredes vegne, hvorefter GF Forsikring tager endelig stilling.
5. Delkasko
Det fremgår af policen, om denne dækning er valgt.
Delkasko kan ikke købes, hvis panthaverdeklaration er noteret. Der kan ikke købes Delkasko til ATV’ere*.
5.1 Hvad dækker forsikringen
5.1.1 Tyveri og røveri* af bilen.
5.1.2 Skader på bilen som følge af tyveri af aflåst bil samt røveri*.
5.1.3 Tyveri eller tyveriforsøg af fastmonteret* udstyr inde i aflåst bil eller udvendigt på bilen.
5.1.4 Skader på bilen som følge af brand*, eksplosion, og direkte lynnedslag, når skaderne ikke opstår i forbindelse med kørsel eller påkørsel*.
5.1.5 Skader forvoldt af nedstyrtende* genstande som fx tagsten, der blæser ned fra et hus.
5.1.6 Skader alene på den forsikrede bils frontrude eller bagrude samt sideruder, lygteglas eller glas i sidespejle. Skaderne er også dækket under kørsel.
Derudover dækning af tilfælde, hvor hele spejlenheden eller lygteenheden skal udskiftes. Skader på spejl eller lygter, som nødvendiggør udskiftning af hele spejlenheden eller hele lygteenheden, er kun en glasskade, når der også er sket skade på selve spejl- eller lygteglasset.
For glasskader og skader, hvor hele lygten eller spejlet skal udskiftes, opkræves en selvrisiko* på 1.479 kr. (basisår 2019).
5.1.7 Udstyr, uanset om det er leveret med bilen fra fabrikken eller efterfølgende er købt til bilen, er dækket.
5.1.8 Fastmonteret* udstyr til bilen er dækket.
For udstyr der er afmonteret, herunder originalt værktøj til bilen, og reservedele, er det en betingelse ved tyveri, at genstandene opbevares i forsvarligt aflåst rum, og at voldeligt opbrud kan konstateres.
• Ikke fastmonteret og afmonteret udstyr, inkl. standardværktøj, til bilen er dækket.
• Originalt værktøjssæt, donkraft, lappekit, opladningsudstyr og lignende der leveres med bilen fra fabrikken, er dækket.
• Reservedele med intakt funktionsevne, nye som brugte, til bilen er dækket indtil 21.623 kr. (basisår 2019), når delene ikke tidligere har været monteret på bilen.
• Op til 5 originale musik-CD’er, DVD- eller Blu-Ray film, er dækket.
• Eftermonteret* lovligt og godkendt AV-udstyr og andet elektronisk udstyr til bilen, fx lyd-, billede- og teleudstyr, internetudstyr, navigationsudstyr, og andet sender- og modtagerudstyr er dækket med indtil 21.623 kr. (basisår 2019) inkl. montering, arbejdsløn og moms. Dækningen kan udvides.
Tyveri af opladningsudstyr er dækket, i de situationer hvor udstyret anvendes til opladning af bilen, selvom opladningsudstyret ikke opbevares i forsvarligt aflåst rum.
5.1.9 Skade påført bilen eller dele af den under reparation, herunder behandling og bearbejdning når:
• skaden skyldes brand*,
• skaden er sket i selvbetjent vaskehal.
5.2 Hvad dækker forsikringen ikke
• Skader sket ved hærværk, væltning eller anden kørsels- og påkørselsskade*.
• Skade, som følge af fabrikations- eller konstruktionsfejl samt skade omfattet af reklamationsret, kulance og garanti.
• Forringelse af bilens værdi som følge af alder og brug – herunder slitage, rusttæring, lakskader på grund af stenslag eller ridser i ruder.
• Skade, der alene opstår i bilens mekaniske, elektriske og/eller elektroniske dele, medmindre skade er brand*, eksplosion og tyveri. Dog dækkes en eventuel følgeskade på dele, der ikke er mekaniske, elektriske og/eller elektroniske.
• Skade som følge af påfyldning af forkert brændstof.
• Skade påført bilen under kommission eller i forbindelse med erhvervsmæssigt salg medmindre skaden er sket under kørsel i forsikringstagerens interesse eller skaden skyldes brand* eller tyveri.
• Skade påført bilen eller dele af den i forbindelse med reparation, herunder behandling og bearbejdning, jf. punkt 5.1.9.
• Skade som er en følge af frostsprængning.
• Skade der sker, når bilen er udlejet.
• Tab og tyveri af brændstof.
• Glemte, tabte eller forlagte genstande, der hører til bilen, fx bilnøgler.
• Erstatningsbil.
• Andre rettighedshavere iht. forsikringsaftalelovens § 54, kan ikke opnå erstatning som følge af en dækningsundtagelse jf. punkt 2.1.
5.2.1 Forsæt mv.
Forsikringen dækker ikke skade forvoldt med forsæt* eller ved grov uagtsomhed.
Skaden er dog dækket, hvis forsikringstager, forsikringstagers ægtefælle/samlever, et medlem af forsikringstagers husstand, forsikringstagers ansatte, den registrerede bruger eller registrerede brugers ægtefælle/samlever ikke var fører af bilen og ikke vidste, at der forelå omstændigheder som beskrevet. Denne uvidenhed må ikke skyldes grov uagtsomhed.
6. Hvordan erstattes kasko- og delkaskoskader
6.1 Erstatningsmuligheder
Erstatningen opgøres efter nedenstående principper:
• Reparation, jf. punkt 6.1.1
• Kontanterstatning, jf. punkt 6.1.2
• Genlevering, jf. punkt 6.1.4
GF Forsikring kan forlange dokumentation for det rejste krav. Dokumentationen kan bestå i fx original købekontrakt, købsnota, finansierings-/ leasingaftale eller regning. Såfremt der ingen dokumentation findes, er GF Forsikring berettiget til enten at afvise kravet eller at fastsætte beløbet skønsmæssigt.
6.1.1 Reparation
Ved reparation skal bilen sættes i samme stand som før skaden.
6.1.1.1 Forsikringstager vælger som udgangspunkt selv, hvor reparationen skal udføres, medmindre andet fremgår af policen. Såfremt forsikringstager selv vælger reparatør, hæfter GF Forsikring ikke for fejl eller mangler fra værkstedets side.
Hvis GF Forsikring finder det nødvendigt, har GF Forsikring ret til at bestemme, hvor reparationen skal udføres, og anvise leverandør af reservedele.
Reparationen må ikke påbegyndes eller udføres uden aftale med GF Forsikring eller GF Forsikrings taksator.
Medfører reparationen forbedring af bilen, (fx grundet rusttæring, slitage eller skader opstået forud for den aktuelle skade), skal forsikringstager selv betale den del af reparationsudgiften, der svarer til den skete forbedring.
Bliver reparationen udført uden for normal arbejdstid, betaler GF Forsikring ikke de ekstraudgifter, dette medfører.
6.1.1.2 GF Forsikring dækker udelukkende reparation af den eller de beskadigede dele. Fx erstattes ikke farvenuancer efter lakering eller forskelle i fælge efter reparation eller udskiftning af en eller flere fælge.
Forsikringstager bærer risikoen for, at reservedele svarende til de beskadigede ikke kan skaffes. Eventuel forringelse af bilens handelsværdi* som følge af reparationen eller skaden erstattes ikke.
6.1.1.3 Hvis en glasskade, lovligt og forsvarligt, kan repareres, betaler GF Forsikring kun en erstatning svarende til reparationsprisen, selvom forsikringstager ønsker udskiftning af bilens rude.
6.1.2 Kontanterstatning
Såfremt GF Forsikring afgør skaden ved kontant betaling, ansættes værdien ud fra genanskaffelsesprisen på en bil og udstyr af samme mærke, alder og stand.
Ved tyveri eller røveri* er det en betingelse, at bilen ikke bliver fundet inden fire uger efter, at GF Forsikring og politiet har modtaget anmeldelse om tyveriet.
6.1.3 Nyværdierstatning
6.1.3.1 Registreret ejer af bilen har ret til en erstatning, der svarer til prisen for en fabriksny bil af samme fabrikat, model og årgang som den skaderamte, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
• personbiler, herunder biler købt som demobiler, er registreret til privat personkørsel,
• bilen ikke er leaset,
• skaden er sket inden for det første år efter første registrering,
• reparationsomkostningerne overstiger 50 % af bilens nyværdi (inkl. leveringsomkostninger og eftermonteret* udstyr) på skadetidspunktet.
Demobil
Ved demobiler er det ydermere et krav, at bilen ikke har kørt mere end 5.000 kilometer, da forsikringen trådte i kraft.
Ved modelskifte af den forsikrede bil, udgør nyværdierstatningen den seneste kendte pris for en model svarende til den forsikrede bil med tillæg af markedets gennemsnitlige prisstigning efter købet indtil skadedatoen.
6.1.3.2 Fastmonteret* udstyr, ikke fastmonteret udstyr, AV-udstyr og andet elektronisk udstyr, reservedele og standardværktøj, erstattes til handelsværdi*.
6.1.4 Genlevering
GF Forsikring kan vælge at erstatte udstyr, reservedele og værktøj, med tilsvarende nyt eller brugt, så længe genstanden er i samme eller bedre stand og i al væsentlighed er identisk med eller svarer til den beskadigede genstand.
Ønsker forsikringstager ikke genstanden genleveret, udbetaler GF Forsikring kontanterstatning svarende til den pris, GF Forsikring skal betale for genstanden hos den leverandør, GF Forsikring har anvist.
6.1.5 Transportomkostninger gældende for bilen
GF Forsikring betaler nødvendige transportomkostninger til nærmeste værksted under forudsætning af, at der er tale om en erstatningsberettiget kasko- eller delkaskoskade, og at skaden på bilen nødvendiggør transport, og at der ikke er købt abonnement hos redningskorps eller lignende.
Kommer bilen til veje efter tyveri eller røveri* betales nødvendige omkostninger til transport af bilen til autoriseret værksted i nærheden af forsikringstagers* folkeregisteradresse i Danmark.
6.2. Redningsforsikring i udlandet
Kasko- og delkaskoforsikringen omfatter redningsforsikring i udlandet, når den forsikrede bils totalvægt højst udgør 3,5 tons. Forsikringen omfatter fx:
• Vejhjælp på skadestedet
• Bugsering
• Hjemtransport af køretøj
• Udlejningsbil
De fuldstændige vilkår for SOS Redningsforsikring i Udlandet findes i Det* Røde Kort, som kan rekvireres på GF Forsikrings hjemmeside eller på xxx.xxx.xx.
7. Friskade
Det fremgår af policen, om denne dækning er valgt. Friskade kan kun købes sammen med Kasko.
For Friskade gælder i øvrigt betingelserne i kaskodækningen i det omfang, disse kan finde anvendelse og ikke udtrykkeligt er fraveget.
Der kan ikke købes Friskade til ATV’ere*.
7.1 Hvad dækker forsikringen
• At der ikke betales selvrisiko, jf. punkt 17.7, ved de skader, som er nævnt i punkt 7.2.
• At der ikke er trin- og prismæssige konsekvenser, jf. punkt 17.5 ved de skader, som er nævnt i punkt 7.2.
7.2 Hvilke skader er omfattet
• Brand*-, eksplosions- eller direkte lynnedslagsskader.
• Røveri*.
• Tyveri af aflåst bil.
• Tyveri eller tyveriforsøg af udstyr fastmonteret* inde i aflåst bil eller fastmonteret udvendigt på bilen.
• Skader som følge af seriehærværk, hvor der er øvet hærværk mod tre eller flere biler under samme hændelsesforløb, og som alle er anmeldt til, og kan bekræftes af politiet.
• Skader forvoldt af nedstyrtende* genstande.
Nedstyrtende genstande kan fx være tagsten, der blæser ned fra et hus. Væltning af fx cykler og brændestabler betragtes ikke som nedstyrtende genstande.
• Skader som følge af påkørsel af dyr.
8. Udvidet glas
Det fremgår af policen, om denne dækning er valgt. Dækningen kan kun købes sammen med Kasko.
For Udvidet glas gælder i øvrigt betingelserne i kaskodækningen i det omfang, disse kan finde anvendelse og ikke udtrykkeligt er fraveget.
Der kan ikke købes Udvidet glas til ATV’ere*.
8.1 Hvad dækker forsikringen
• At der ikke betales selvrisiko, jf. punkt 17.7, ved reparation af glasskader på andet end frontruden på den forsikrede bil.
• At der betales en lavere selvrisiko ved udskiftning af glas, som følge af en glasskade på den forsikrede bil.
• At der ikke er trin- og prismæssige konsekvenser, jf. punkt 17.5, for skader omfattet af Udvidet glas.
8.2 Hvilke skader er omfattet
• Skader der alene opstår på den forsikredes bils glas, fx ruder, lygteglas eller glas i sidespejle.
• Skader hvor hele spejlenheden eller lygteenheden skal udskiftes.
Skader på spejl eller lygter, som nødvendiggør udskiftning af hele spejlenheden eller hele lygteenheden, er kun en glasskade, når der også er sket skade på selve spejl- eller lygteglasset.
• Hvis en glasskade, lovligt og forsvarligt, kan repareres, betaler GF Forsikring kun en erstatning svarende til reparationsprisen, selvom forsikringstager ønsker udskiftning af det beskadigede glas.
8.3 Selvrisiko
Der opkræves en selvrisiko* på 1.479 kr. (basisår 2019) ved udskiftning af det beskadigede glas.
9. Parkeringsskade
Det fremgår af policen, om denne dækning er valgt. Dækningen kan kun vælges sammen med Kasko. Der kan ikke købes Parkeringsskade til ATV’ere*.
De almindelige betingelser, der gælder for bilforsikringen, finder anvendelse i det omfang, de ikke udtrykkeligt er fraveget.
9.1 Betingelser for dækning
• Bilen skal være lovligt parkeret. Bilen anses kun som parkeret, når den er hensat, og holder stille, enten med eller uden fører, og anses dermed ikke for parkeret når den holder stille i forbindelse med trafikal standsning, standsning i forbindelse med ind- og udstigning af bilen eller af- og pålæsning af gods.
• Skadevolder er ukendt.
9.2 Hvad dækker forsikringen
• At der ikke betales selvrisiko, jf. punkt 17.7, ved de skader, som er nævnt i punkt 9.3.
• At der ikke er trin- og prismæssige konsekvenser, jf. punkt 17.5 ved de skader, som er nævnt i punkt 9.3.
9.3 Hvilke skader er omfattet
• Påkørselsskader forvoldt af køretøj eller indkøbsvogn.
• Skader forvoldt af bildøre.
10. Førerplads
Det fremgår af policen, om denne dækning er valgt. Der kan ikke købes Førerplads til ATV’ere*.
10.1 Hvem er dækket
• Forsikringen dækker personskade på bilens fører, når skaden direkte skyldes et kørselsuheld med den forsikrede bil som det eneste implicerede motordrevne køretøj.
Forsikringen dækker ikke, hvis føreren benytter bilen uden forsikringstagerens* accept.
• Hvis føreren er tilknyttet en virksomhed, som har bilen til reparation, service, salg, opbevaring eller lignende, vil der ikke være dækning.
10.2 Hvad dækker forsikringen
Forsikringen giver ret til erstatning for ulykkestilfælde, som er en direkte følge af kørselsuheld, hvor sikrede* er fører af bilen. Som kørselsuheld henregnes også skader, der opstår under ind- og udstigning af bilen.
Forsikringen dækker kun, hvis skaden ikke skyldes en ansvarlig skadevolder, eller hvis skaden ikke er dækket via anden ansvarsforsikring.
10.3 Hvad dækker forsikringen ikke
• Kørselsuheld hvis føreren er påvirket af alkohol, medicin, euforiserende stoffer eller lignende.
• Kørselsuheld, som skyldes forsætlige* eller groft uagtsomme handlinger eller undladelser.
• Kørselsuheld hvis føreren ikke har lovbefalet kørekort, medmindre det godtgøres, at skaden ikke skyldes mangel på kørefærdighed.
• Kørselsuheld hvis bilen benyttes til udlejning.
• Kørselsuheld opstået under deltagelse i eller træning til motorløb af enhver art, uanset punkt 2.3.1.
• Kørselsuheld hvis skaden skyldes en allerede eksisterende sygdom, sygelig tilstand, invaliditet, legemsfejl eller følger af lægelige indgreb eller behandlinger.
• Kørselsuheld hvis skaden skyldes eller forværres af en allerede eksisterende sygdom, sygelig tilstand, invaliditet, legemsfejl eller følger af lægelige indgreb eller behandlinger.
10.4 Hvordan erstattes skaden
Erstatningen behandles på grundlag af de gældende regler, satser og summer i Erstatningsansvarsloven.
Der ydes erstatning for følgende poster, hvis loven berettiger til det:
• Tabt arbejdsfortjeneste.
• Svie og smerte.
• Varigt men.
• Tab af erhvervsevne, når skaden har medført en varig nedsættelse af førerens evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde.
• Udgifter til behandling, medicin og transport i forbindelse med behandling, der ikke er dækket fra anden side.
• Tandskade, der ikke er dækket fra anden side.
• Andet tab som følge af skaden.
• Tab af forsørger inkl. begravelsesudgifter. Erstatning udbetales til ægtefælle eller samlever samt til børn.
10.5 Fradrag i erstatningen
Hvis føreren kan få erstatning fra en arbejdsskadeforsikring eller efter Lov om Erstatning til skadelidte værnepligtige m.v., bliver erstatning derfra fratrukket i det beløb, som Førerplads udbetaler.
Hvis føreren kan få erstatning fra en ulykkesforsikring, bliver der ikke trukket i det beløb, Førerplads udbetaler. Begge erstatninger udbetales dermed fuldt ud.
10.6 Genoptagelse
Mulighederne for genoptagelse følger de gældende regler i erstatningsansvarsloven.
Når en sag om varigt men eller tab af erhvervsevne er afsluttet kan forsikrede anmode om at få sagen genoptaget. Det kan ske, hvis de faktiske forhold har ændret sig væsentligt i forhold til dem, der blev lagt til grund ved sagens afslutning.
11. Autoulykke
Det fremgår af policen, om denne dækning er valgt. Der kan ikke købes Autoulykke til ATV’ere*.
11.1 Hvem er dækket
• Forsikringen dækker personskade på bilens fører og op til 8 passagerer, når skaden skyldes et kørselsuheld med den forsikrede bil.
Forsikringen dækker ikke, såfremt føreren benytter bilen uden forsikringstagerens* accept.
• Hvis føreren er tilknyttet en virksomhed, som har bilen til reparation, service, salg, opbevaring eller lignende, vil der ikke være dækning.
11.2 Hvad dækker forsikringen
• Forsikringen giver ret til erstatning for ulykkestilfælde, som er en direkte følge af kørselsuheld, når sikrede* befinder sig i bilen. Som kørselsuheld henregnes også skader, der opstår under ind- og udstigning af bilen.
• Ved ulykkestilfælde forstås en tilfældig, af den sikredes* vilje uafhængig, pludselig, udefra kommende indvirkning på legemet, som har en påviselig beskadigelse af dette til følge.
11.3 Hvad dækker forsikringen ikke
• Skade på ting, fx briller
• Udgifter til medicin, hjælpemidler, behandling og befordring.
• Hvor føreren er påvirket af alkohol, medicin, narkotika eller lignende.
• Forsætlige* eller groft uagtsomme handlinger eller undladelser.
• Hvor føreren ikke har lovbefalet kørekort, medmindre det godtgøres, at skaden ikke skyldes mangel på kørefærdighed.
• Hvor bilen benyttes til erhvervsmæssig personbefordring eller udlejning.
• Uheld der sker under transport af gods mod betaling.
• Forsikringen dækker ikke følger af lægebehandling eller andre behandlinger, som ikke er nødvendiggjort af en dækningsberettiget skade på forsikringen.
• Tandskader.
11.3.1 Sygdom mv.
Forsikringen dækker ikke:
• Sygdom.
• Bestående sygdom eller sygdomsanlæg.
• Forværring af følgerne af skade som skyldes bestående eller tilstødende sygdom.
• Sygdom og udløsning af latente sygdomsanlæg, selvom sygdommen, er opstået eller forværret ved en skade.
• Slid, overbelastning eller andre ikke pludseligt opståede skader.
• Ildebefindende eller besvimelse.
11.4 Hvordan erstattes skaden
Erstatningen beregnes på grundlag af forsikringssummen*, jf. policen, på skadetidspunktet.
Er den sikrede fyldt 75 år på skadetidspunktet beregnes erstatning på grundlag af 50 % af forsikringssummen ved død eller varigt men.
11.4.1 Erstatning ved død
Hvis et ulykkestilfælde er direkte årsag til den sikrede død inden for et år efter ulykkestilfældet, udbetales dødsfaldssummen.
Dødsfaldssummen udbetales til den sikrede (afdødes) ægtefælle/registreret partner/samlever* efter lovgivningen eller umyndige børn og da i nævnte rækkefølge.
Dødsfaldssummen reduceres med eventuelt tidligere menerstatning for samme ulykkestilfælde.
11.4.2 Erstatning ved varigt men*
Hvis et ulykkestilfælde er direkte årsag til, at den sikrede pådrager sig varigt men, udbetales erstatning til den sikrede med så mange procent af forsikringssummen, som mengraden udgør.
Der udbetales erstatning, hvis skaden har medført varigt men på 5 % eller derover. Menet kan, for følger af samme ulykkestilfælde, ikke andrage mere end 100 %.
Hvis forsikrede før ulykkestilfældet havde et varigt men, kan dette ikke medføre, at mengraden for det aktuelle ulykkestilfælde bliver fastsat højere.
Hvis der sker skade på et af de såkaldt parrede organer (fx øjne eller ører), og der i forvejen er skade på det andet organ, fastsættes mengraden som forskellen mellem den oprindelige mengrad og den sam- lede mengrad for tab af begge organer.
Dobbelterstatning
Der udbetales dobbelterstatning ved et dækningsberettiget ulykkestilfælde, som medfører en mengrad på 30 % eller derover.
Menerstatning udbetales til forsikrede
Menerstatning til forsikrede barn udbetales i overensstemmelse med lovgivningen om anbringelse af umyndiges midler, såfremt forsikrede barn på udbetalingstidspunktet ikke er myndigt. Hvis forsikrede barn på udbetalingstidspunktet er myndigt, udbetales menerstatningen til forsikrede barn.
11.5 Forhold ved skadetilfælde og forældelse af krav
Forsikrede skal være under nødvendig behandling af læge og følge dennes forskrifter. GF Forsikring er berettiget til at indhente oplysninger hos enhver, der behandler eller har behandlet forsikrede, og til at lade denne undersøge af en læge.
GF Forsikring betaler for de attester, erklæringer og undersøgelser som GF Forsikring forlanger, men ikke for transporten eller for udgifter til ophold m.m. i forbindelse med lægeundersøgelsen.
Ved forældelse af krav gælder de almindelige bestemmelser i forsikringsaftaleloven og dansk rets almindelige forældelsesregler.
11.6 Genoptagelse
Når en sag er afsluttet kan forsikrede anmode om at få sagen genoptaget. Det kan ske, hvis de helbredsmæssige forhold er ændret så meget, at det er sandsynligt, at mengraden kan fastsættes højere.
Hvis sagen bliver genoptaget, kan mengraden ikke ændres alene på grund af en ændring i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings mentabel. Mengraden kan alene fastsættes højere, hvis der er sket en medicinsk forværring.
11.7 Uenighed om mengradens fastsættelse
Hvis sikrede ikke kan acceptere GF Forsikrings fastsættelse af mengraden, kan sikrede indbringe spørgsmålet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. GF Forsikring kan også vælge at forelægge sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Omkostninger forbundet med forelæggelsen af mengradens fastsættelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betales af den part, der ønsker sagen forelagt. Ændres afgørelsen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til fordel for sikrede, betaler GF Forsikring omkostningerne.
Den mentabel, der benyttes, kan ses på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside xxx.xxx.xx
12. Værdiforringelse
Det fremgår af policen, om denne dækning er valgt. Dækningen kan kun købes sammen med Kasko.
Der kan ikke købes Værdiforringelse* til ATV’ere*.
12.1 Hvad dækker forsikringen
• Efter en dækningsberettiget kaskoskade, hvor reparationsudgiften er på mindst 12.131 kr. inkl. moms (basisår 2019), udgør erstatningen 10 % af reparationsudgiften inkl. moms.
• Erstatningen kan højest andrage 36.391 kr. inkl. moms (basisår 2019).
• Der betales kun værdiforringelseserstatning ved udført reparation.
• Erstatningen kommer til udbetaling uanset eventuel udbetaling af værdiforringelseserstatning fra modpartens ansvarsforsikring.
13. Bilafsavn
Det fremgår af policen, om denne dækning er valgt. Dækningen kan kun vælges sammen med Kasko. Der kan ikke købes Bilafsavn til ATV’ere*.
13.1 Hvad dækker forsikringen
Såfremt bilen må undværes i tilfælde af tyveri af bilen eller på grund af kaskoskade, hvor bilen er totalskadet, ydes der erstatning efter denne forsikring.
13.2 Hvordan erstattes skaden
Erstatning ved tyveri
I tilfælde af tyveri udgør erstatningen 607 kr. inkl. moms (basisår 2019) pr. dag, i højst 28 dage, bilen er forsvundet samt for hver dag – inkl. weekends - der ifølge taksators opgørelse vil medgå til reparation efter bilens tilvejekomst eller kontanterstatning er aftalt.
Erstatning ved totalskade
Er kaskoskaden så stor, at bilen af taksator erklæres for totalskadet og erstattes kontant, beløber erstatningen sig til 6.064 kr. inkl. moms (basisår 2019).
Er bilen blevet totalskadet, mens den har været stjålet udgør erstatningen det højeste beløb udregnet efter ovenstående erstatningsopgørelser.
14. Leasingpakke
Det fremgår af policen, om denne dækning er valgt. Dækningen kan kun vælges sammen med Kasko og Friskade.
De almindelige betingelser, der gælder for bilforsikringen, finder anvendelse i det omfang, de ikke udtrykkeligt er fraveget.
Der kan ikke købes Leasingpakke til ATV’ere*.
14.1 Betingelser for køb
• Det er en forudsætning for køb, at bilen ikke er over fire år gammel og højest har kørt 120.000 km, regnet fra 1. indregistreringsdato i Danmark eller udlandet.
• Leasingaftalen skal være indgået på standardkontrakt udarbejdet af FDM samt Finans og Leasing.
• Leasingpakke kan købes i indtil 1 måned efter, at aftalen med leasingselskabet er trådt i kraft.
14.2 Hvad dækker forsikringen
14.2.1 Afleveringsforsikringen dækker:
• Pludselige skader på bilen, der skyldes uforudsete omstændigheder, og som først konstateres ved afleveringsforretningen.
Ved pludselige skader forstås en skade med øjeblikkelig skadevoldende virkning, hermed menes, at skaden skal ske på et tidspunkt og ikke over et tidsrum.
• Ved uforudsete omstændigheder forstås, at skaden skal ske uventet, og at den normalt ikke er mulig at forudsige eller forebygge.
• Uanset betingelsernes punkt 4.2 dækkes mekaniske skader, der alene opstår i og er begrænset til bilens mekaniske dele, når skaden er pludselig og skyldes uforudsete omstændigheder, dog ikke som følge af påfyldning af forkert brændstof.
• Det er en betingelse for dækning, at service- og vedligeholdelsesaftalen er overholdt.
• Udbedring af mekaniske skader, der kan kræves dækket efter service og vedligeholdelsesaftalen til den af FDM samt Finans og Leasing godkendte standardkontrakt, er ikke omfattet.
• Erstatningen kan maksimalt andrage 60.656 kr. (basisår 2019).
• Ved skade skal bilens kilometertæller aflæses, og det gennemsnitlige* årlige kørselsforbrug beregnes. Hvis det årlige kørselsforbrug har været højere end det, der fremgår af policen/den seneste registrerede aflæsning, og den beregnede tilladte kilometerstand derfor er overskredet, bliver skaden på bilen erstattet forholdsmæssigt*. Dette bevirker, at erstatningen svarer til forholdet mellem den betalte pris og den pris, der skulle have været betalt. Sker der en ansvarsskade, har GF Forsikring på samme måde ret til at kræve udbetalte beløb tilbagebetalt.
14.2.2 Ekstraordinær* leasingydelse dækker:
• Inden for de første 12 måneder af leasingperioden dækkes den ekstraordinær leasingydelse som forsikringstageren* betaler for at etablere leasingaftalen med leasingselskabet. Dækningen omfatter den del af den ekstraordinære leasingydelse, som ikke refunderes af leasingselskabet.
• Det er en betingelse for dækning, at bilen enten er totalskadet eller forsvundet ved tyveri, og bilen ved tyveri ikke er genfundet inden fire uger efter anmeldelse til politiet og GF Forsikring.
• Erstatningen kan maksimalt andrage 34.935 kr. (basisår 2019).
14.3 Hvad dækker forsikringen ikke
14.3.1 Afleveringsforsikringen dækker ikke:
• Skader, der er undtaget på kaskoforsikringen medmindre, det udtrykkeligt fremgå, at der er fraveget fra disse regler.
• Skader forvoldt af dyr.
• Skader, der opstår, når bilen anvendes til væddeløb, uddannelse med henblik på væddeløb, hastighedskørsel eller lignende former for tidskørsel.
• Skader som følge af uautoriseret brug, underslæb, bortskaffelse eller svig.
• Bortkomne genstande og tilbehør til bilen som fx reservehjul, cigarettænder, måttesæt o. lign.
Bortkomne genstande forstås som ting tilhørende bilen, der er forsvundet uden at der er tale om tyveri, underslæb, bedrageri, og genstandene ikke er tilvejebragt.
• Rengøring og eller klargøring til salg.
• Skader forvoldt af fugt.
• Almindeligt slid og ælde herunder fx rust.
• Manglende vedligeholdelse af bilen, herunder undladelse af at få foretaget nødvendige reparationer af bilen.
• Hvor leasingaftalen opsiges eller bilen leveres tilbage før udløbet af den aftalte periode.
• I tilbagetagelsessager.
• Forhold som leasingtager ikke hæfter for efter den af FDM samt Finans og Leasing godkendte standardkontrakt.
14.4 Hvis leasingselskabet rejser krav om erstatning eller udbedring af mangler
• Udbedring af skader må ikke ske, før GF Forsikring har haft mulighed for at besigtige bilen.
• GF Forsikring skal straks have besked, hvis leasingselskabet rejser krav om godtgørelse ved aflevering af bilen, jf. punkt 17.6.
• GF Forsikring træffer bestemmelse om taksering af udbedringsomkostninger. GF Forsikring forpligtes ikke såfremt forsikringstager selv anerkender leasingselskabets opgørelse af kravet uden GF Forsikrings accept.
• Anerkender forsikringstager kravet fra leasingselskabet risikerer forsikringstager at være helt eller delvist uden dækning for de beløb, der er blevet anerkendt. Forsikringstager bør derfor undlade at tage stilling til leasingselskabets opgørelse af kravet, før taksator har besigtiget bilen.
14.5 Selvrisiko
• Der gælder en selvrisiko* på 6.064 kr. (basisår 2019).
• Overstiger skadeudgiften på afleveringsforretningen 30.327 kr. (basisår 2019) opkræves der dobbelt selvrisiko.
• Der opkræves ikke selvrisiko ved dækning af ekstraordinær leasingydelse.
14.6 Forsikringens varighed og opsigelse
• Leasingpakke løber indtil aflevering ved leasingaftalens ophør, senest tre år efter leasingaftalens indgåelse, hvorefter den ophører uden yderligere varsel. Afleveringsforsikringen dækker de ved afleveringen konstaterede skader.
• Hvis forsikringstager selv opsiger kasko- og/eller friskadeforsikringen, bortfalder afleveringsforsikringen pr. samme dato.
• Såfremt kasko- og/eller friskadeforsikringen opsiges efter en skade, bortfalder dækningen.
15. Superelitebarn
Det fremgår af policen, om denne dækning er valgt.
Det er en forudsætning for køb af dækningen, at forsikringstager står på trin 9 (Superelite). Dækningen kan kun vælges sammen med Kasko.
Der kan ikke købes Superelitebarn til ATV’ere*.
De almindelige betingelser, der gælder for bilforsikringen, finder anvendelse i det omfang, de ikke udtrykkeligt er fraveget.
15.1 Hvad dækker forsikringen
Forsikringen omfatter, at børn og børnebørn af forsikringstagers* husstand optjener anciennitet til brug for senere etablering af bilforsikring i GF Forsikring.
15.2 Betingelser for køb
15.2.1 Tilvalget superelitebarn kan ikke købes hvis:
• Der i husstanden er mere end tre biler.
• Bilen er af typen ATV*.
• Superelitebarnet har, eller har haft, egen bil på egen selvstændig police.
• Forsikringstager ikke er den retmæssige ejer af bilen. Dette betyder, at superelitebarnets navn ikke må være noteret på eller i tilknytning til registreringsattesten, panthaverdeklarationen, købekontrakten, billånet eller tilsvarende.
15.3 Hvem er dækket af forsikringen
Barn og barnebarn af forsikringstagers* husstand kan blive noteret på forsikringstagers* police, hvis barnet eller barnebarnet har erhvervet kørekort til bil, som er gyldigt i Danmark. Tilvalget kan senest træde i kraft den dag barnet fylder 25 år.
15.4 Trinregulering og anciennitetsoptjening
• Har superelitebarnet kørt skadefrit i ét år optjenes der et års anciennitet. Forvolder superelitebarnet derimod skade, optjenes der ikke anciennitet i det pågældende skadeår.
• Der kan maksimalt optjenes fem års anciennitet for skadefri kørsel.
• Forvolder superelitebarnet en belastende skade, kan forsikringstageren* ikke rykke til et højere trin i det pågældende år.
• I tilfælde af at forsikringstageren, eller andre end superelitebarnet, forvolder skade, belaster skaden ikke superelitebarnets optjening af anciennitet.
• Hvis superelitebarnet får sin egen bilforsikring, kan den optjente anciennitet overføres til den nye police. Indplacering på ny police kan maksimalt ske på trin 8, svarende til fem års skadefri kørsel.
• Benyttes den optjente anciennitet ikke af superelitebarnet inden fem år, bortfalder ancienniteten.
15.5 Selvrisiko
• For superelitebørn gælder den selvrisiko*, forsikringstager har valgt.
• Når Superelitebarn er købt opkræves den ekstra selvrisiko på 6.064 kr. (basisår 2019), jf. punkt 17.7.1 ikke, når bilen føres af børn eller børnebørn af husstanden, uanset om disse er noteret som Superelitebarn eller ej. Den ekstra selvrisiko på 6.064 kr. (basisår 2019), jf. punkt 17.7.1 opkræves heller ikke, når superelitebarnet benytter en anden af husstandens personbiler, som er forsikret i GF Forsikring men ikke er omfattet af Superelitebarn.
15.6 Forsikringens varighed og opsigelse
• For det forsikrede barn ophører forsikringen senest på dagen for det fyldte 26. år, eller senest når der er optjent fem års anciennitet. Ancienniteten regnes fra datoen for tilvalgets køb.
• I tilfælde af at kaskodækningen ophører, bortfalder Superelitebarn.
16. Selvrisikosikring for ung fører
Det fremgår af policen, om denne dækning er valgt. Dækningen kan kun vælges sammen med Kasko.
Der kan ikke købes Selvrisikosikring for ung fører til ATV’ere*.
De almindelige betingelser, der gælder for bilforsikringen, finder anvendelse i det omfang, de ikke udtrykkeligt er fraveget.
16.1 Hvad dækker forsikringen
Ved skade under udlån af bilen til en fører under 26 år, opkræves den ekstra selvrisiko på 6.064 kr. (basisår 2019), jf. punkt 17.7.1, ikke.
16.2 Hvad dækker forsikringen ikke
Når fører på skadetidspunktet,
• havde en promille over 0,50, og/eller
• påviseligt havde indtaget euforiserende stoffer, og/eller
• ikke havde gyldigt kørekort.
17. Fællesbetingelser
17.1 Medlemskab
For at købe og opretholde bilforsikring i GF Forsikring kræves medlemskab af en forsikringsklub*. Endvidere kræves det, at forpligtelserne over for klubben er overholdt.
17.2 Hvad skal GF Forsikring have besked om
Forsikringstager skal straks give meddelelse til GF Forsikring:
• Hvis forsikringstageren eller registrerede bruger skifter bopæl eller navn.
• Hvis motorstørrelsen er eller bliver ændret eller der i øvrigt bliver foretaget konstruktive ændringer ved motoren som påvirker motorens effekt − fx ved chiptuning. Tilsvarende er gældende for ATV’ere*.
• Hvis bilens vægt bliver ændret.
• Hvis værdien af den forsikrede bil inklusive udstyr bliver forøget.
• Hvis der i øvrigt sker forandring i risikoen, fx bilens anvendelse, eller faktisk bruger, eller bilen udskiftes.
17.2.1 Gennemsnitligt årligt kørselsforbrug
Derudover skal, i forbindelse med køb af forsikringen og ved skade, bilens kilometerstand aflæses og oplyses til GF Forsikring. Endvidere skal det gennemsnitlige* årlige kørselsforbrug oplyses.
Kilometerstanden og det aftalte kørselsforbrug er noteret på policen.
Prisen er fastsat ud fra forsikringstagerens oplysninger om det forventede gennemsnitlige* årlige kørselsforbrug.
Hvis der sker ændringer i det gennemsnitlige* årlige kørselsforbrug, skal forsikringstageren straks give GF Forsikring besked og samtidig oplyse ny kilometerstand, så forsikringen kan ændres i overensstemmelse med det nye gennemsnitlige årlige kørselsforbrug.
Ændringer i det gennemsnitlige* årlige kørselsforbrug kan resultere i, at prisen stiger eller falder. Ændringen gælder fra det tidspunkt, hvor GF Forsikring har fået kendskab til det.
Ved skade aflæses bilens kilometerstand og det gennemsnitlige* årlige kørselsforbrug beregnes. Hvis det gennemsnitlige årlige kørselsforbrug overstiger det årlige kørselsforbrug, som fremgår af policen, bliver skaden på bilen erstattet forholdsmæssigt*. Dette bevirker, at erstatningen svarer til forholdet mellem den betalte pris og den pris, der skulle have været betalt for forsikringen. Sker der en ansvarsskade, dækker GF Forsikring også kun erstatningen forholdsmæssigt, hvis det gennemsnitlige årlige kørselsforbrug overstiger det årlige kørselsforbrug. Derfor har GF Forsikring også ret til at kræve udbetalte beløb tilbagebetalt ved ansvarsskader.
Erstattes skaden forholdsmæssigt*, kan erstatningen højst reduceres med 39.000 kr. (basisår 2019) pr. skade.
GF erstatter ikke skaden forholdsmæssigt i følgende tilfælde:
• Hvis skaden sker i de første 12 måneder efter kilometerstandens aflæsningsdato, som fremgår af policen, medmindre der faktisk er kørt flere kilometer end det årlige kørselsforbrug, som fremgår af policen.
• Hvis der udelukkende er tale om en glasskade.
• Hvis skaden ikke medfører udgifter for GF Forsikring.
GF Forsikring har til enhver tid ret til at foretage besigtigelse af bilen og få oplyst bilens kilometerstand. Endvidere har GF Forsikring ret til at indhente oplysninger om bilens kilometerstand fra værksted, synsmyndighed m.m.
17.2.2 En ændring i risikoen kan betyde, at prisen reguleres fra tidspunktet for ændringen i overensstemmelse med den til enhver tid gældende pristarif eller at forsikringen opsiges.
17.2.3 Gives der ikke oplysninger om risikoændringer, kan det medføre, at retten til erstatning efter en skade helt bortfalder, eller bliver opgjort forholdsmæssigt*.
Der er tale om en risikoændring, når der sker ændringer i de forhold som GF Forsikrings risiko bedømmes ud fra, fx værdi, hk og anvendelse.
17.3 Stilstandsforsikring
Stilstandsforsikring kan tilbydes til uindregistrede biler, og til biler der ikke benyttes i en given periode.
• Stilstandsperioden er minimum en måned.
• Stilstandsforsikring dækker på samme måde som i afsnittet Delkasko. Dog dækkes også skader, der sker ved hærværk, væltning eller påkørsler*.
Der optjenes ikke anciennitet i stilstandsperioden.
17.4 Køb, salg eller afmelding
Forsikringstager skal straks give meddelelse til forsikringsklubben* eller GF Forsikring i tilfælde af køb af anden bil, salg eller afmelding af den forsikrede bil.
Hvis forsikringstager køber en anden bil, bliver den placeret ifølge den til enhver tid gældende tarif og betingelser. GF Forsikring kan se sig nødsaget til at bringe forsikringen til ophør, eller indtegne den nyanskaffede bil på andre vilkår som selskabet fastsætter.
Hvis GF Forsikring ikke kan tilbyde forsikringstager samme vilkår for den nyerhvervede bil, er denne dækket i indtil 14 dage efter, at GF Forsikring har meddelt, at forsikring ikke kan købes som tidligere.
Afmelder forsikringstager den forsikrede bil, ophører hele forsikringen fra afmeldingsdatoen. Forsikringen kan ikke overføres til ny ejer.
Hvad der er betalt for den tid, der ligger efter forsikringens ophør, tilbagebetales.
Optjent skadefri kørsel i GF Forsikring på en ophørt forsikring, kan inden for fem år overføres til en ny bilforsikring i GF Forsikring.
17.5 Regulering af trin og pris
17.5.1 Anciennitet
Når forsikringen købes, beregnes pristrinnet, som forsikringen starter på. I beregningen indgår det antal år sikrede* har haft bil med forsikring i eget navn samt tidligere belastende* skader.
Er der kørt skadefrit i ét år på samme pristrin, rykkes der frem til et nyt og billigere pristrin ved næste hovedforfald*, indtil trin 9 (Superelite) er nået.
17.5.2 I tilfælde af skade
Ved belastende skade* forbliver sikrede, fra næste hovedforfald, stående ét år ekstra på det pristrin, der var gældende på skadetidspunktet. I tilfælde af to eller flere skader inden for samme forsikringsår*, forbliver sikrede på samme trin indtil der er opnået ét års skadefrihed i et helt forsikringsår.
• Er der købt Friskade er de særlige kaskoskader nævnt i punkt 7.2 ikke belastende.
• Er der købt Udvidet glas er glasskader nævnt i punkt 8.2 ikke belastende.
• Er der købt Parkeringsskade er parkeringsskader nævnt i punkt 9.3 ikke belastende.
17.6 Anmeldelse af skade
Enhver skade skal straks anmeldes til GF Forsikring. Anmeldelsesmuligheder kan findes på GF Forsikrings hjemmeside.
Røveri*, tyveri eller hærværk skal tillige straks anmeldes til politiet.
Aftaler om reparation eller erstatningskrav må ikke træffes uden GF Forsikrings samtykke.
Sker skaden i udlandet, hvor der er brug for redningsforsikringen, skal henvendelse ske direkte til SOS- International, Nitivej 6, 2000 Frederiksberg. Telefon x00 00 00 00 00, telefax x00 00 00 00 00, xxx.xxx.xx.
17.7 Selvrisiko
Af enhver ansvar- og/eller kasko-/delkaskoskade bærer forsikringstageren* en selvrisiko*, medmindre det er angivet på policen, at der ikke skal betales selvrisiko.
Selvrisikobeløb indeksreguleres i henhold til punkt 17.13. Forvoldes der ved samme begivenhed både ansvars- og del-/kaskoskade, beregnes der alene selvrisiko som for én skade.
• Er der købt Xxxxxxxx betales der ikke selvrisiko ved de særlige kaskoskader nævnt i punkt 7.2.
• Er der købt Udvidet glas betales der en selvrisiko på 1.479 kr. (basisår 2019) for udskiftning af glas, som følge af en glasskade, jf. punkt 8.3.
• Er der købt Parkeringsskade betales der ikke selvrisiko ved parkeringsskader nævnt i punkt 9.3.
Er den selvrisiko, der skal betales i forbindelse med en skade, større end den samlede skadeudgift, opkræves der kun selvrisiko svarende til skadeudgiften.
For retshjælpsforsikringen gælder særlig selvrisiko, jf. punkt 4.3.
17.7.1 Ekstra selvrisiko ved udlån til ung fører
Ved udlån til andre end forsikringstager, registreret bruger eller disses ægtefælle/samlever*, og er føreren under 26 år, gælder ud over den aftalte selvrisiko en ekstra selvrisiko på 6.064 kr. (basisår 2019).
Er der købt Selvrisikosikring for ung fører opkræves den ekstra selvrisiko ikke ved skader nævnt i punkt 16.
Hvis selvrisikoen er bortfaldet efter punkt 7 eller 8, opkræves den ekstra selvrisiko ikke.
17.7.2 Xxxxxx selvrisiko ved spiritus mv.
Der opkræves en ekstra selvrisiko på 18.193 kr. (basisår 2019), når skaden forvoldes af en fører, der på skadestidspunktet:
• havde en promille over 0,50, og/eller
• påviseligt havde indtaget euforiserende stoffer, og/eller
• bilen blev ført af en person uden gyldigt kørekort.
Det er en forudsætning for opkrævning af den ekstra selvrisiko, at føreren kan pålægges et ansvar.
Der opkræves ikke ekstra selvrisiko, hvis forsikringstager, forsikringstagers ægtefælle/samlever, et medlem af forsikringstagers husstand, den registrerede bruger eller den registrerede brugers ægtefælle/samlever ikke var fører af bilen og ikke vidste, at der forelå omstændigheder som beskrevet. Denne uvidenhed må ikke skyldes grov uagtsomhed
17.7.3 Der opkræves ikke selvrisiko hos forsikringstager, hvis:
• Der alene sker skade på frontruden, når frontruden repareres, i stedet for at udskiftes.
• Skadevolderen* er kendt og har anerkendt erstatningspligten eller skade, hvor skadevolderen er blevet idømt erstatningspligt. Dette gælder ikke, hvis skadevolderen er fører og sikret på policen af den forsikrede bil, og/eller hvis skadevolderen er den registrerede bruger, forsikringstageren, disses ægtefælle/samlever samt hele husstanden.
• Der sker personskade på tredjemand i henhold til færdselslovens §§ 101 og 103, når føreren af den forsikrede bil er uden skyld i skaden.
• Skaden ikke medfører udgifter for GF Forsikring.
17.7.4 Sammen med selvrisikoen opkræves et opkrævnings- og administrationsgebyr, som forsikringstageren er forpligtet til at betale.
17.7.5 Betales selvrisikoen ikke til den anførte betalingsdato, udsendes et rykkerbrev. Forsikringstageren er forpligtet til at betale opkrævnings- og administrationsgebyr for rykkerbrevet.
17.8 Regres
Har GF Forsikring betalt erstatning for en ansvars- eller kaskoskade, der ikke er dækket af forsikringen, har GF Forsikring regres* mod den ansvarlige skadevolder*.
Har GF Forsikring betalt erstatning til en panthaver eller andre for en skade, som ikke er dækket af kaskoforsikringen, har GF Forsikring regres mod forsikringstager.
17.9 Moms
For biler, der tilhører momsregistrerede ejere eller forsikringstagere*, gælder følgende:
• Hvis ejeren eller forsikringstageren kan medregne moms til den indgående afgift for udbedring af ansvarsskader, lægger GF Forsikring moms ud ved at betale beløbet til reparatøren. Ejeren eller forsikringstageren har derefter pligt til at godtgøre GF Forsikring momsen, i henhold til den procent den pågældende ejer eller forsikringstager har momsfradrag for.
• Hvis ejeren eller forsikringstageren kan medregne moms til den indgående afgift for udbedring af kaskoskader, opgøres skaderne eksklusiv moms. Det påhviler derfor ejeren eller forsikringstageren selv at betale moms til reparatøren i henhold til den procent den pågældende ejer eller forsikringstager har momsfradrag for.
• Ved kontanterstatning trækkes moms fra erstatningsbeløbet.
17.10 Forsikring i andet selskab
Er der købt forsikring for samme type skade i et andet selskab, er der tale om dobbeltforsikring, og skaden skal anmeldes til begge selskaber. Har det andet selskab begrænset dækning i tilfælde af dobbeltforsikring, gælder de samme begrænsninger for denne forsikring.
Denne bestemmelse vedrører kun det indbyrdes forhold mellem selskaberne, som således betaler erstatningen i fællesskab.
17.11 Naturkatastrofer, krig og atomenergi m.m.
Forsikringen dækker ikke skade eller udbredelse af skade, der direkte eller indirekte er en følge af:
• Jordskælv, vulkanudbrud eller andre naturkatastrofer i Danmark, eksklusiv Færøerne og Grønland.
• Krig, krigslignende handlinger eller forhold, neutralitetskrænkelser, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder.
Forsikringen dækker dog, hvis sådanne forhold indtræffer i det land, hvori forsikrede opholder sig på rejse uden for Danmark i indtil en måned efter konfliktens eller naturkatastrofens udbrud.
Det forudsættes, at sikrede ikke rejser ind i et land, der befinder sig i en af de nævnte situationer eller selv deltager i handlingerne.
• Udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter.
Dog dækkes skader, som direkte eller indirekte er forårsaget af eller sker i forbindelse med kernereaktioner, anvendt til sædvanligt industrielt, medicinsk eller videnskabeligt formål, og anvendelsen heraf har været forskriftsmæssig og ikke har stået i forbindelse med reaktor- eller acceleratordrift.
17.12 Betaling, afgifter og gebyrer
Forsikringen opkræves på indbetalingskort eller via BetalingsService/Nets.
Opkrævningen sendes til den oplyste betalingsadresse. Ændres betalingsadressen skal GF Forsikring straks have besked.
Xxxxxxxx for forsikringen opkræves i henhold til den betalingsfrist, der er anført på opkrævningen. Sammen med betalingen opkræves et opkrævnings- og administrationsgebyr.
Betales opkrævningen ikke til tiden, udsendes et rykkerbrev. Forsikringstageren* er forpligtet til at betale opkrævnings- og administrationsgebyr for rykkerbrevet.
Betales opkrævningen for forsikringen stadig ikke, slettes forsikringen, og eventuel panthaver underrettes. Endvidere underrettes politiet med henblik på inddragelse af bilens nummerplader.
Sammen med prisen for forsikringen opkræver GF Forsikring afgifter eller gebyrer til det offentlige ifølge den til enhver tid gældende lovgivning, som fx skadeforsikringsafgift, statsafgift (afgift af ansvarsforsikringen), bevisgebyr og miljøbidrag.
GF Forsikring er berettiget til at opkræve gebyrer til dækning af omkostninger for serviceydelser fx for udstedelse af grønt* og/eller Det* Røde Kort, opkrævninger, administration og andre ydelser i forbindelse med police- og skadebehandling.
De til enhver tid gældende gebyrer, afgifter, bidrag m.m. kan ses på GF Forsikrings hjemmeside
Beløbene kan desuden oplyses ved henvendelse til GF Forsikring.
Hvis GF Forsikring på grund af manglende betaling sletter forsikringen, registreres restanceforholdet i forsikringsselskabernes fælles register. Samtidig med en sådan registrering gives der forsikringstageren meddelelse herom med nærmere oplysning om klageadgang m.m. Registrering i det fælles register Automobilforsikringsselskabernes Fællesregister for Motorkøretøjsforsikring, der føres af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (D.F.I.M.), Xxxxxx Xxxxxxx Xxxx 0, 0000 Xxxxxxxx, tlf. 00 00 00 00, sker på grundlag af en tilladelse på nærmere angivne vilkår fra Datatilsynet.
17.13 Indeksregulering
Indeksreguleringen sker i overensstemmelse med den årlige udvikling i lønindeks for den private sektor offentliggjort af Danmarks Statistik. Beregningsgrundlaget er indekset for januar kvartal året før.
Ophører udgivelsen af dette indeks, eller ændres grundlaget for udregningen, er GF Forsikring berettiget til at benytte lignende indeks fra Danmarks Statistik.
Prisen indeksreguleres hvert år pr. 1. januar med den procent, som indekset er steget eller faldet med.
Forsikringssummer, selvrisici og andre beløbsangivelser, der er nævnt i policen og betingelserne, bliver indeksreguleret en gang om året den 1. januar, hvis der umiddelbart efter beløbet står et basisår angivet. Basisåret er det år, hvor det pågældende beløb senest er blevet ajourført i forsikringsbetingelserne.
Forsikringssum og selvrisiko* under retshjælpsforsikringen indeksreguleres ikke, jf. punkt 4.3.
17.14 Ændringer af betingelser og pris m.v.
GF Forsikring kan meddele ændringer i betingelser og pris til forsikringens hovedforfald*.
17.14.1 Væsentlige ændringer
Hvis GF Forsikring foretager væsentlige ændringer i betingelser eller af prisen, varsles ændringerne med én måneds varsel til forsikringens hovedforfald.
Forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris, når forsikringstageren* betaler for en ny forsikringsperiode.
Ønsker forsikringstageren ikke at acceptere de varslede ændringer, har forsikringstageren i disse tilfælde ret til at lade forsikringen udgå til hovedforfald*. GF Forsikring skal i så fald have skriftlig besked inden ophørsdagen.
17.14.2 Øvrige ændringer
Ekstraordinære årlige prisstigninger på op til 3 % er ikke omfattet af punktet Væsentlige ændringer, men meddeles forsikringstageren* særskilt på opkrævningen.
Indeksregulering betragtes ikke som en ændring af forsikringen.
17.15 Forsikringens opsigelse
Forsikringen kan af forsikringstageren*, eller GF Forsikring, opsiges skriftligt inden 1. december til ophør 1. januar. Forsikringstageren har en særlig mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til den første i en måned. Benyttes denne mulighed, kan GF Forsikring opkræve gebyr. Det eventuelle gebyr kan ses på GF Forsikrings hjemmeside og kan oplyses ved henvendelse til GF Forsikring.
Efter enhver anmeldt skade er forsikringstageren indtil en måned efter skadens afslutning berettiget til at opsige forsikringen med 14 dages varsel.
GF Forsikring kan opsige kaskoforsikringen og/eller kræve skærpede betingelser for kasko-
/ansvarsforsikringens fortsættelse med 14 dages varsel til enhver tid i forbindelse med følgende:
• Efter enhver anmeldt skade og indtil en måned efter skadens afslutning.
• Hvis selvrisiko eller udlæg for moms ikke betales af forsikringstager ved påkrav.
• Hvis forsikringstagers medlemskab af forsikringsklubben* ophører.
• Hvis den forsikrede bil ikke er forsvarligt vedligeholdt og lovlig.
• Hvis forsikringstageren nægter GF Forsikring adgang til besigtigelse af bilen.
Hvis GF Forsikring på grund af forsikringens forløb, fx efter gentagne skadetilfælde, stiller skærpede betingelser for dens fortsættelse eller opsiger forsikringen, kan der ske registrering heraf i den del af Automobilforsikringsselskabernes Fællesregister for Motorkøretøjsforsikring, som vedrører forsikringstagere, der frembyder en særlig risiko.
Samtidig med en sådan registrering gives der forsikringstageren meddelelse herom med nærmere oplysning om klageadgang m.m. Registrering i det nævnte fællesregister (D.F.I.M., Xxxxxx Xxxxxxx Xxxx 0, 0000 Xxxxxxxx, tlf. 00 00 00 00) sker på grundlag af en tilladelse, meddelt af Datatilsynet på en række vilkår.
17.16 Klagemuligheder
Er der opstået uenighed mellem forsikringstager og GF Forsikring om forsikringsforholdet, skal forsikringstager rette henvendelse til den sagsbehandler eller den afdeling, der har behandlet sagen.
Hvis sikrede ikke er tilfreds med resultatet, kan der klages til kvalitetsafdelingen, som varetager funktionen som klageansvarlig, med henblik på at få revurderet sagen:
GF Forsikring A/S
Att. Kvalitetsafdelingen Xxxxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxx XX
E-mail: xxxxxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xx
Fører en fornyet skriftlig henvendelse til GF Forsikring ikke til et tilfredsstillende resultat, kan forsikrede klage til Ankenævnet for Forsikring:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxx 0, 0. sal,
1572 København V
Telefon 00 00 00 00 – kl. 10-13. xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Klager til Ankenævnet skal indsendes på et særligt klageskema, der kan fås hos:
• GF Forsikrings skadeafdeling.
• Ankenævnets sekretariat.
• Forsikringsoplysningen.
Ankenævnet for forsikring opkræver et gebyr, der tilbagebetales, hvis forsikringstager får helt eller delvist medhold i klagen.
Syn og skøn
Uenighed om værdien af bilen kan afgøres ved syn og skøn, hvis forsikringstager og GF Forsikring er enige herom.
I givet fald udpeger forsikringstager og GF Forsikring en uvildig sagkyndig, som skal fastsætte værdien af bilen.
Hvis syn- og skønsmandens afgørelse medfører en højere værdi af bilen end den af GF Forsikring tilbudte, betaler GF Forsikring alle omkostninger til syn og skønsmanden. Hvis afgørelsen medfører en tilsvarende eller lavere værdi end den af GF Forsikring tilbudte, skal forsikringstager betale halvdelen af omkostningerne til
syn- og skønsmanden.
Odense den 13. december 2017.
Ordforklaring
Forklarer de ord i betingelserne, der er markeret med * ATV
Betyder ”All Terrain Vehicle” og navnet dækker over en speciel og meget populær type køretøj, der som navnet antyder er velegnet til kørsel ude i terrænet. ATV’er minder mest af alt om en firhjulet motorcykel, og har dæk som en lille traktor, men ifølge færdselsloven, er den faktisk en bil. Findes i mærker som fx Barossa, Standard Motor Corp og Bashan.
Belastende skade
En skade betragtes som belastende, når du har brugt din forsikring enten fordi du har været helt eller delvist ansvarlig for et uheld, eller fordi din bil er blevet beskadiget, fx i forbindelse med tyveri, af en ukendt skadevolder, eller af en skadevolder, der ikke er blevet idømt erstatningspligt. Når dækningerne friskade og/eller udvidet glas er købt er der visse typer kaskoskader, der ikke er belastende. På friskade er det fx tyveri og på udvidet glas er det glasskader, fx udskiftning af frontrude pga. stenslag.
Brand
Defineres ved en løssluppen flammedannende ild, der har evne til at brede sig ved egen kraft.
Det Røde Kort
Dokumentation for dækning af redningsforsikring under kørsel i de lande, der er nævnt i kortet. Kortet kan rekvireres hos GF Forsikring og bør altid medbringes ved kørsel i udlandet sammen med bilens registreringsattest.
Eftermonteret udstyr
Udstyr som er monteret efter at bilen er produceret på fabrikken og leveret af forhandler til bilens første ejer.
Ekstraordinær leasingydelse
Foruden den faste månedlige ydelse, der skal betales, opkræver leasingselskabet en udbetaling for etablering af aftalen. Den ekstraordinære leasingydelse er et beløb, der skal betales en gang, og som ikke tilbagebetales ved leasingaftalens ophør. Kaldes også i branchen for førstegangsydelse.
Erstatningsansvar
Foreligger, når man som juridisk person, kan drages til ansvar for en skade, og derfor normalt skal betale økonomisk kompensation for det tab, skaden har bevirket. Det er normalt en betingelse, for at kunne blive gjort erstatningsansvarlig, at skadevolderen har handlet mere uforsvarligt end en fornuftig person ville have gjort i tilsvarende situation.
Fabriksny bil
Defineres som en bil, der på anskaffelsestidspunktet har kørt 0 km, uanset bilen eventuelt har været indregistreret til andre ejere/brugere før bilen indregistreres i forsikringstagerens navn.
Fastmonteret udstyr
Udstyr til bilen defineres som fastmonteret, når det er fastsat med bolt, skrue, svejsning eller tilsvarende integreret i bilens karosseri eller interiør, og ikke kan fjernes uden brug af værktøj.
Forholdsmæssigt
Erstatningen opgøres forholdsmæssigt – eller pro rata – i de skadesituationer, hvor det konstateres, at der på grund af ændringer i forsikringsforholdet er betalt for lav en pris.
I tilfælde af skade vil erstatningen blive fastsat under hensyn til forholdet mellem den betalte pris og den pris, der skulle være betalt. Hvis GF Forsikrings hæftelser er på 300.000 kr. og den årlige pris for forsikringen er på 3.000 kr., men hvis de korrekte oplysninger om forsikringsforholdet forelå, ville GF Forsikring i stedet have forlangt 4.000 kr. for forsikringen. Da nedsættes forsikringssummen forholdsmæssigt efter forholdet 3:4 svarende til 225.000 kr. modsat 300.000 kr., og erstatningen ligeledes.
Forsikringsklub
GF Forsikring adskiller sig fra de traditionelle forsikringsselskaber på et vigtigt område. GF Forsikring er medlemsejet af forsikringstagerne. Ved køb af bilforsikring i GF Forsikring, bliver du automatisk medlem af en forsikringsklub. Der indbetales et indskud på 100 kr. og et mindre årligt kontingent (størrelse afhænger af hvilken klub medlemskab købes i) til forsikringsklubben.
Forsikringssum
Er beløbsgrænsen for GF Forsikrings ansvar i henhold til policen og danner som oftest grundlag for beregning af prisen for forsikringen. Afhængig af forsikringstype er der forskel på definitionen og beregningen af forsikringssummen. Er der tale om en ulykkesforsikring (fx førerulykke, autoulykke), hvor forsikringssummen i tilfælde af død fx er på 300.000 kr. vil
den fulde forsikringssum på 300.000 kr. blive udbetalt. Bevirker ulykkestilfældet et varigt men på 10% for sikrede, og forsikringssummen er på 600.000 kr., vil sikrede få en erstatning på 60.000 kr.
Forsikringsår
Regnes for bilforsikring i GF Forsikring altid fra 1. januar til 31. december. Dette betyder, at hvis en forsikring træder i kraft fx 1. maj bliver forsikringen fornyet pr. 1. januar og løber herefter for ét år ad gangen.
Forsæt
Er en skade forvoldt med forsæt, er skaden påført med vilje.
Gennemsnitlige årlige kørselsforbrug – beregning
Når der er gået 12 måneder fra kilometerstandens aflæsningsdato, beregnes det gennemsnitlige årlige kørselsforbrug på denne måde:
Xxxxx kørte kilometer beregnes ud fra kilometerstand aflæst ved taksering af bilen i forbindelse med en skade, som fratrækkes policens kilometerstand. Antal dage beregnes fra policens aflæsningsdato og frem til dato for takseringen. Antal kørte kilometer i perioden divideres med antal dage i samme periode og ganges med 365, hvorefter det gennemsnitlig årlige kørselsforbrug fremkommer.
Grønt kort ordningen
Internationalt forsikringskort for motorkøretøjer. Det grønne kort er dokumentation for, at der foreligger lovpligtig ansvarsforsikring for ejer/bruger under kørsel i udlandet. Ordningen omfatter samtlige lande, der fremgår af det grønne kort. Ved kørsel til lande, der ikke er tilsluttet grønt kort ordningen, må der købes særlig ansvarsforsikring ved grænserne. Kortet kan rekvireres hos GF Forsikring.
Handelsværdi
Er den værdi, som en bil af samme mærke, årgang og stand kan anskaffes til. Fx hvis bilen er fabriksny svarer nyværdien til handelsværdien.
Hovedforfald
Forsikringen gælder for ét år ad gangen, og den bliver automatisk forlænget for ét nyt år, hvis ikke forsikringstager eller GF Forsikring vælger at opsige forsikringen. Den dag, hvor forsikringen bliver forlænget, kaldes for forsikringens hovedforfald. Hovedforfald for bilforsikring i GF Forsikring regnes altid fra 1. januar. Se i øvrigt forsikringsår.
Mangelfuld vedligeholdelse/eftersyn
En bil er fx mangelfuldt efterset, hvis bilen kører rundt på dæk, hvor dækmønstret er slidt ned, eller hvis bilens motor kører tør for olie.
Men
Neutralitetskrænkelse
En stat kan forbeholde sig en ret til at være neutral, og således ikke deltage i en krig mellem andre stater. Indtager en stat en neutral stilling, afholder staten sig ikke blot fra at deltage i krigshandlingerne, men også i en række andre henseender forholder sig upartisk i en væbnet konflikt, og i øvrigt behandler de krigsførende parter ens. Har en stat erklæret sig neutral, bevirker dette, at denne stat bl.a. kan kræve, at de krigsførende parter ikke udstrækker krigsoperationer til dens territorium. Overholder de krigsførende parter ikke dette, er der tale om neutralitetskrænkelse.
Påkørselsskade
Er en skade på den forsikrede bil, som forvoldes af et andet køretøj.
Rally
Billøb afviklet på fx offentlig vej.
Regres
Et forsikringsselskab kan gøre regres gældende mod den ansvarlige skadevolder. Dette betyder, at hvis et forsikringsselskab har udbetalt erstatning til skadelidte, kan GF Forsikring efterfølgende gøre erstatningskrav gældende helt eller delvist mod skadevolderen og få afholdt udgift tilbagebetalt. Hvis fx en bilejer forårsager totalskade på sin bil i spirituspåvirket tilstand. Forsikringsselskabet udbetaler erstatning til panthaver, og retter efterfølgende regreskrav mod den ansvarlige bilejer, idet forsikringen ikke dækker skade, der er sket i spirituspåvirket tilstand.
Røveri
Er tyveri af forsikrede genstande sket under anvendelse af vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold.
Samlever
Ved samlever forstås en person som sikrede lever sammen med (tilmeldt Det Centrale Personregister på samme adresse) i et ægteskabslignende forhold.
Selvrisiko
Den del af skadeudgiften, du selv skal betale.
Sikrede/sikret (forsikrede)
Den sikrede er den, der har ret til erstatningen. Den sikrede er ofte identisk med forsikringstageren.
Skadevolder
Er den, der har forvoldt en skade på en andens ting eller person. Skadevolder er ikke altid erstatningsansvarlig for den forvoldte skade, der fx kan være forvoldt ved et hændeligt uheld.
Superelitebarn
Begrebet superelitebarn omhandler børn og børnebørn af forsikringstagers husstand, der er noteret på forældrenes eller bedsteforældrenes police og optjener anciennitet til senere brug i GF Forsikring, når barnet skal have sin egen bil.
Værdiforringelse
Den forringelse af bilen, der sker som følge af alder, brug, skade og eventuel reparation.