TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING
TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING
Udgave 2017
Egtved Varmeværk A.m.b.A Xxxxxxxxxx 00
6040 Egtved
www. Xxxxxxxxxxx.xx tlf: 0000 0000
INDLEDNING
Egtved Varmeværks bestemmelser følger de bestemmelser som Dansk Fjernvarme har udgivet. Bestemmelserne er opdateret i forhold til tilsvarende fra 2014, og regulerer sammen med:
• Alm. Betingelser
• Vedtægter
• Takstblad
• Aftale om Fjernvarme
• Velkomstbrev
leveringsforholdet mellem Egtved Varmeværk A.m.b.a. på den ene side og den respektive kunde / varmeaftager på den anden side.
INDHOLD
1 GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER MV 6
2.2 Placering af stikledningen 7
2.3 Dimensionering af stikledningen 7
2.4 Når EGTVED VARMEVÆRK A.M.B.A udfører ledningen 7
3.4 Afkøling af fjernvarmevandet 8
4.1 Udlevering af måleudstyr 9
5 PROJEKTERING OG UDFØRELSE AF VARMEINSTALLATIONER 10
5.1 Dimensioneringsgrundlag 10
5.2 Projektering og udførelse 10
6.3 Installationer til varmt brugsvand 11
7.2 Montering af rørledninger 12
8.1 Svømmebade, procesvarmeanlæg 13
9.1 Rørledninger og beholdere 14
10 TRYKPRØVNING, SYN OG IDRIFTSÆTTELSE 15
10.4 Påfyldning og gennemskylning 15
11.5 Fjernvarmen Serviceordning 17
11.6 Aftapning af fjernvarmevand 17
12 MÅLING AF FJERNVARMEFORBRUG 18
13.2 Meddelelse om ændringer 19
14 TILSYNS – OG KLAGEMYNDIGHED MV 20
14.1 Ankenævnet på Energiområdet – Det alternative tvistløsningsorgan 20
1 GYLDIGHEDSOMRÅDE OG DEFINITIONER MV.
1.1 Tekniske bestemmelser
Tekniske Bestemmelser for fjernvarmelevering for
Egtved Varmeværk A.m.b.a. Xxxxxxxxxx 00
6040 Egtved
CVR: 00 000 000
Tlf.: 0000 0000
De tekniske bestemmelser er gældende for projektering, udførelse og ændring af varmeinstallationer ved tilslutning til Egtved Varmeværk A.m.b.a.s ledningsnet samt for installation, drift og vedligeholdelse af varmeinstallationer.
1.2 Kunden
Ejeren/ejerne/lejere af ejendomme, der er tilsluttet fjernvarmeforsyningen og aftager fjernvarme, er i det følgende benævnt KUNDEN. Ejeren af ejendommen er benævnt EJEREN AF EJENOMMEN
1.3 Aftalegrundlag
Aftalegrundlaget mellem Egtved Varmeværk A.m.b.a. og KUNDEN er fastlagt i:
• Almindelige bestemmelser
• Tekniske bestemmelser
• Vedtægter
• Takstblad
• Aftale om fjernvarme
• Velkomstbrev.
1.4 Installatøren
INSTALLATØREN er den person, der i henhold til bestemmelserne i 3.1 er berettiget til at udføre arbejder på en ejendoms varmeinstallation.
2 TILSLUTNINGSBESTEMMELSER
Etablering af fjernvarmetilslutning
2.1 Anmodning om fjernvarme
Anmodning om en ejendoms tilslutning til fjernvarmeforsyningen fremsendes skriftligt til EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A af EJEREN AF EJENOMMEN eller en af ejeren bemyndiget person med oplysninger om ejendommens størrelse, årligt varmebehov og maksimalt varmeeffektbehov samt beliggenhed.
2.1 Stikledningen
Det ledningsnet, der etableres fra hovedledningen/fordelingsledningen til ejendommens hovedhaner, benævnes i det følgende som ”stikledningen”.
2.2 Placering af stikledningen
Ved ny tilslutninger placeres stikledningen efter de med kortest mulig føringsvej under hensyn til de faktiske muligheder og forhold herunder andre ledninger mv.
EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A ejer stikledningen frem til hovedhanerne. Stikledningen skal være udskiftelig og lægges i foringsrør ved skjult installation. Hovedhaner placeres umiddelbart inden for ydermur. Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt, skal der træffes aftale med EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A om placering af hovedhaner i udvendig skab.
For placering af stikledning til eksisterende ejendomme træffes aftale mellem EJEREN AF EJENOMMEN eller dennes bemyndigede og EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A´s repræsentant.
2.3 Dimensionering af stikledningen
Dimensionering af stikledningen udføres af EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A under hensyntagen til bestemmelserne i afsnit 5 og 11.
2.4 Når EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A udfører ledningen
Retablering efter fjernvarmearbejde, når EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A udfører ledningen.
Efter stikledningens indføring i ejendommen samt efter vedligeholdelses- og reparationsarbejder foretager EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A´s entreprenør til muring og efterpudsning af grundhullet i muren og/eller i gulvet.
Reparationen udføres på en god og ordentlig måde, men det må ikke forventes, at stikindføringen ikke efterlader sig synlige spor. Efter at ejendommens stikledning er etableret, tilfældes det opgravede areal, optagne fliser nedlægges, og eventuelt græs retableres med græsfrø. Ejeren må selv sørge for øvrig udvendig retablering, samt indvendig retablering af klinker, fliser, stiftmosaik, trægulv eller anden belægning. Herefter overgår almindelig vedligeholdelse af stikledningsindføringen til EJEREN AF EJENDOMMEN.
3 INSTALLATIONSBESTEMMELSER
Udførelse af installationsarbejde
3.1 Autorisation
Arbejder på ejendommens varmeinstallation må udføres af firmaer med autorisation som VVS- installatør i henhold til LOV nr. 401 af 28. april 2014 med senere ændringer.
3.2 Varmeinstallationer
Varmeinstallationer, der tilsluttes EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A`s ledningsnet, skal projekteres og udføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende love, bekendtgørelser, normer og standarder samt de krav, der er indeholdt i EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A´s Almindelige og Tekniske Bestemmelser for fjernvarmelevering, jf.5.2.
Er installationerne ikke projekteret og udført i overensstemmelse med ovenstående, kan EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A kræve de pågældende installationer ændret. Sker dette ikke, er EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A af sikkerhedsmæssige og/eller driftsmæssige grunde berettiget til at nægte installationerne tilsluttet.
3.3 Komponenter
Hvis der installeres komponenter, som i forhold til EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A´s driftsbestemmelser (se afsnit 11) kræver andre tryk eller temperaturforhold, er EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A ikke forpligtet til at ændre sine driftsforhold.
3.4 Afkøling af fjernvarmevandet
Alle varmeinstallationer skal opbygges og indreguleres til en vandstrøm, der sikrer bedst mulig afkøling af fjernvarmevandet. Det gælder også styring af varmt brugsvand og eventuel vejrkompensering. Alle radiatorer, gulvvarmekredse og varmtvandsbeholdere skal være udstyret med mængdebegrænser. Ved gulvvarme indsendes indreguleringsskema til EGTVED VARMEVÆRK A.M.B.A.
3.5 Vejrkompensering
Centralvarmeanlæg skal forsynes med kontinuert, automatisk styring af fremløbstemperaturen efter varmebehovet (vejrkompensering). jf. DS 469.
4 ETABLERING AF MÅLEUDSTYR
4.1 Udlevering af måleudstyr
EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A etablerer måleudstyr eller udleverer måleudstyr og/eller passtykke til INSTALLATØREN.
4.2 Placering af måleudstyr
EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A meddeler målerens placering til INSTALLATØREN.
4.3 Pladskrav
Der skal som minimum være en friplads på 40 centimeter foran hovedhaner. Der skal som minimum være en fri højde på 1,9 meter og en fri bredde på mindst 0,7 meter i skakte.
5 PROJEKTERING OG UDFØRELSE AF VARMEINSTALLATIONER
5.1 Dimensioneringsgrundlag
Varmeinstallationer dimensioneres for en fjernvarmefremløbstemperatur på 65 °C og en afkøling af fjernvarmevandet på mindst 35 °C ved minus 12 °C udetemperatur.
Brugsvandsanlæg dimensioneres for en fjernvarmefremløbstemperatur på 60 og en afkøling på mindst 30
°C. De dimensionerende frem- og returløbstemperaturer gælder ved fjernvarmestikkets hovedhaner.
5.2 Projektering og udførelse
Enhver varmeinstallation skal projekteres og udføres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Lovgivning gælder nye anlæg og ved ombygning af eksisterende vekslerinstallationer. Det anbefales endvidere at følge anbefalingerne i Dansk Fjernvarmes Vejledning ”Bedre Brugerinstallationer”.
På udgivelsestidspunktet er endvidere følgende bestemmelser gældende på området:
• Bygningsreglementet BR15, respektivt senere gældende bygnigsregulativ.
• DS 418 Norm for beregning af bygningers varmetab
• DS 439 Norm for vandinstallationer
• DS 469 Norm for varme- og køleanlæg i bygninger
• DS 452 Norm for termisk isolering af tekniske installationer.
Bagerst i disse tekniske leveringsbestemmelser findes diagrammer hvorefter en installation skal udføres.
• Direkte anlæg.
• Direkte anlæg med blandesløjfe.
• Indirekte anlæg.
6 TILSLUTNINGSARRANGEMENT
Forbindelsen mellem fjernvarmens hovedventiler og ejendommens varmeanlæg skal udføres så enkelt og overskueligt som muligt, efter aftale med EGTVED VARMEVÆRK A.M.B.A.
6.1 Mindre anlæg
Tilslutningsarrangementet for mindre anlæg, som forbinder fjernvarmeforsyningen med KUNDENS varmeinstallation, skal udføres med standardunits, der opfylder dimensioneringskravene i afsnit 5.1 og efter EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. AS principdiagram for brugerinstallationer. Det anbefales, at der altid anvendes energimæssigt optimale units og pumper.
6.2 Større anlæg
Større anlæg og anlæg, der ikke kan udføres med standardunits, skal principielt udføres som vist på EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. AS principdiagram.
6.3 Installationer til varmt brugsvand
Installationer til varmt brugsvand skal som minimum kunne overholde dimensioneringskravet til afkøling, jf. afsnit 5.1. Installationen skal følge de af EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A opstillede krav.
Der kan installeres varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer.
Hvis der ønskes opsat gennemstrømningsvandvarmer (brugsvandsvarmeveksler) skal man være opmærksom på, at det eventuelt ikke alle steder i fjernvarmenettet kan garanteres, at der vil kunne opnås tilstrækkeligt højt differenstryk. Det anbefales derfor at kontakte EGTVED VARMEVÆRK A.M.B.A, inden installation etableres.
7 INTERNE RØRLEDNINGER
7.1 Interne rørledninger
Interne rørledninger skal udføres i overensstemmelse med Norm for varme- og køleanlæg i bygninger DS 469 med senere ændringer.
Medierørene skal have en mekanisk styrke og holdbarhed, som tilgodeser de maksimalt forekommende tryk og temperaturer.
• Stålrør kan samles med gevindsamlinger, svejsesamlinger eller flangesamlinger. Kobberrør kan samles ved hårdlodning, preskoblinger eller klemringsfittings. Plastrør samles med preskoblinger eller klemringsfittings. Rustfri stålrør samles med preskoblinger.
• Skjulte, ikke-udskiftelige anlægsdele skal være vedligeholdelsesfrie og have en bestandighed og funktionsstabilitet, der svarer til de bygningsdele, hvori de er indbygget.
• Skjulte rørledninger i stål må kun samles ved svejsning. Skjulte kobberrør må kun samles ved hårdlodning. Der må ikke anvendes samlinger i skjulte plastrørsledninger.
• Interne rørledninger i jord mellem bygninger skal, ved direkte fjernvarmetilslutning (uden varmeveksler), udføres i præisolerede rør i samme type eller tilsvarende kvalitet som fjernvarmestikledningen.
• Plastrør må ikke anvendes ved direkte tilslutning, hvis fremløbstemperaturen kan overstige 90 °C.
Det bør altid sikres, at anvendte plastrør er godkendt til at tåle de forekommende temperaturer.
7.2 Montering af rørledninger
Rørledninger skal monteres på en sådan måde, at der er mulighed for ekspansionsbevægelser samt for udluftning og aftapning i fornødent omfang.
Aftapninger skal forsynes med prop eller slutmuffe med kæde.
8 SPECIELLE ANLÆG
8.1 Svømmebade, procesvarmeanlæg
Tilslutning af specielle anlæg, f.eks. svømmebade, procesvarmeanlæg, gartnerier samt virksomheder med et særligt stort behov for varme og varmt brugsvand og/eller ventilation, skal i hvert enkelt tilfælde aftales nærmere med EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A af hensyn til dimensionering og placering af stikledning og måler.
9 ISOLERING
9.1 Rørledninger og beholdere
I henhold til Bygningsreglementet skal varmeinstallationer, herunder rørledninger og beholdere, isoleres mod varmetab efter DS 452 Norm for termisk isolering af tekniske installationer.
10 TRYKPRØVNING, SYN OG IDRIFTSÆTTELSE
10.1 Trykprøvning
Enhver ny tilslutning eller udvidelse af en varmeinstallation, der tilsluttes direkte, skal trykprøves inden tilslutningen. Samlinger på rørledninger må ikke isoleres, indmures eller på anden måde tildækkes, før trykprøve er foretaget. EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. AS forbeholder sig ret til at overvære trykprøvningen. Trykprøvning fortages normalt af INSTALLATØREN.
10.2 Prøvetryk
Prøvetrykket skal generelt være mindst 1,5 gange det højest forekommende tryk (dynamisk + statisk) i EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. AS forsyningsledninger. I øvrigt skal Arbejdstilsynets til enhver tid gældende forskrifter om trykprøvning følges.
Trykket i forsyningsledningerne kan stige til xx bar. Prøvetrykket skal derfor for varmeinstallationer, der tilsluttes direkte, generelt være mindst xx bar.
10.3 Syn af anlæg
Syn af anlæg foretages i overværelse af en repræsentant fra EGTVED VARMEVÆRK A.M.B.A. Såfremt denne i forbindelse med syn eller trykprøve bliver bekendt med fejl og mangler ved varmeinstallationen, er repræsentanten forpligtet til at påtale disse over for EJEREN AF EJENOMMEN.
Med EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. AS syn og overværelse af trykprøve påtager EGTVED VARMEVÆRK
A.M.B. A sig i øvrigt intet ansvar for varmeinstallationen, ud over det ansvar, man kan ifalde efter dansk rets almindelige regler, såfremt man begår ansvarspådragende handlinger eller undladelser.
Er installationerne ikke projekteret og/eller udført i overensstemmelse med DS 469 eller skærpede krav, jf. nærværende Tekniske Bestemmelser for fjernvarmelevering, kan EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A kræve de pågældende installationer ændret. Sker dette ikke, er EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A af sikkerhedsmæssige og driftsmæssige grunde berettiget til at nægte installationerne tilsluttet fjernvarmenettet.
10.4 Påfyldning og gennemskylning
Inden idriftsættelse og efter reparationsarbejder på en varmeinstallation skal denne grundigt gennemskylles. Påfyldning og idriftsættelse af varmeinstallationen bør normalt ske med fjernvarmevand gennem fremløbsledningen for alle direkte anlæg.
10.5 Indregulering
Det påhviler INSTALLATØREN i forbindelse med afleveringen at sørge for en omhyggelig indregulering af den samlede varmeinstallation (inkl. radiatortermostatventiler, gulvvarmekreds og evt. pumpe), så optimal afkøling af fjernvarmevandet opnås. Det påhviler INSTALLATØREN at instruere EJEREN AF EJENOMMEN/KUNDEN om selve varmeinstallationens drift, jf. DS 469.
11 DRIFTSBESTEMMELSER
Drift og vedligeholdelse af varmeinstallationen
11.1 Fremløbstemperaturen
Varmeenergien leveres som cirkulerende opvarmet vand (fjernvarmevand) med en fremløbstemperatur, der af EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A reguleres efter klimatiske forhold, f.eks. udetemperatur, solindstråling og vindstyrke, typisk varierende mellem 70 °C og 78 °C i hovedledningsnettet.
Fremløbstemperaturen til en ejendom kan være lavere end ovennævnte temperaturer, når vandgennemstrømningen i stikledningen er lille.
11.2 Afkøling
Fjernvarmevandet skal afkøles således, at gennemsnitsafkølingen over et forbrugsår er i henhold til neenstående skema. Modellen tager højde for hvilken fremløbstemperatur, der er til din bolig.
Fremløbstemperatur | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 |
Returtemperatur | 41 | 41 | 40 | 40 | 39 | 39 | 39 | 38 | 38 | 37 | 37 | 37 | 36 | 36 | 36 | 36 | 36 | 36 | 35 | 35 | 35 |
Skemaet skal forstås således:
Er din fremløbstemperatur 56 grader, skal du ”returnere” fjernvarmevandet med maksimum 41 grader, og således have en afkøling på minimum 15 grader.
Er din fremløbstemperatur 74 grader skal du ”returnere” fjernvarmevandet med maksimum 35 grader, og således have en afkøling på minimum 39 grader.
Såfremt denne afkøling eller returtemperatur ikke opnås, er VÆRKET berettiget til at opkræve betaling for sine ekstraomkostninger, jf. det til enhver tid gældende takstblad.
11.3 Differenstryk
EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A leverer et differenstryk, som er anvendeligt for de af varmeværket godkendte installationer. EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A har pligt til at levere den varmeeffekt, der er abonneret på, med et differenstryk på mindst 0,3 bar. Det er en forudsætning, at EGTVED VARMEVÆRK
A.M.B. AS forskrift for minimumsafkøling er overholdt. Trykket i fremløbsledningen ved hovedhanen vil maksimalt være 6 bar. EGTVED VARMEVÆRK A.M.B.A anbefaler ikke anvendelsen af varmeveksler i KUNDENS installation.
11.4 Hovedhaner
Vedligeholdelse af hovedhaner foretages af EGTVED VARMEVÆRK A.M.B.A.
I tilfælde af brand, rørbrud eller lignende skal begge hovedhaner lukkes, og aftapningshanerne på varmeinstallationen skal åbnes. Hovedhanerne skal enten være helt åbne eller helt lukkede.
11.5 Fjernvarmen Serviceordning
11.6 Aftapning af fjernvarmevand
Ved reparation og vedligeholdelse af ejendommens varmeinstallation må aftapning af fjernvarmevand almindeligvis kun foretages af INSTALLATØREN efter aftale med EGTVED VARMEVÆRK A.M.B.A.
11.7 Driftsforstyrrelser
Hvis EJEREN AF EJENOMMEN ejer anlægget, herunder vekslerunit mv., gælder det, at driftsforstyrrelser i ejendommens varmeinstallation foranlediget af aflukninger i hovedledningsnettet afhjælpes af EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A ved henvendelse til EGTVED VARMEVÆRK A.M.B.A. Driftsforstyrrelser i ejendommens varmeinstallation i øvrigt afhjælpes af INSTALLATØREN
Hvis EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A ejer vekslerunit, afhjælpes driftsforstyrrelsen af EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A med henvisning til serviceaftalen mellem EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A og KUNDEN/ EJEREN AF EJENOMMEN.
12 MÅLING AF FJERNVARMEFORBRUG
12.1 Måleudstyr
EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A leverer det for afregning mellem KUNDEN og EGTVED VARMEVÆRK
A.M.B. A nødvendige måleudstyr og bestemmer målernes antal, størrelse, type og placering.
12.2 Montering af måler
Varmemåleren skal monters efter målerleverandørens og EGTVED VARMEVÆRK A.M.B.A´s anvisninger.
12.3 Lækage
Det er til enhver tid EJEREN AF Ejendommens ansvar, at varmeinstallationen er i forsvarlig sikkerhedsmæssig stand og tæt– og dermed at forebygge lækager. Ved fjernaflæsning og eventuel lækageovervågning påtager EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A sig ikke ansvar for lækage eller skader som følge af lækage.
12.4 Elforbrug
Ved energimålere tilsluttet 230V-nettet betaler KUNDEN elforbruget.
Såfremt KUNDEN opsætter bi målere for intern fordeling af varmeforbruget, er dette EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A uvedkommende.
12.5 Verificering
Måleudstyret ejes og vedligeholdes af EGTVED VARMEVÆRK A.M.B.A. Udstyret verificeres ved stikprøvekontrol efter gældende lovgivning og udskiftes efter regler fastsat af EGTVED VARMEVÆRK A.M.B.A.
Gældende lovgivning:
• Måleteknisk Vejledning MV 07.01-04 fra oktober 2008.
12.6 Målerudstyr
Måleudstyret og dettes placering må ikke ændres uden EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A´s godkendelse. De ved målere og ventiler anbragte plomber må kun brydes af EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A´s personale eller af EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A dertil bemyndigede personer.
Uautoriseret opbrydning af plomberinger er strafbart. Foretages der indgreb mod måler eller plomber, og dette medfører tvivl om målingens korrekthed, annulleres målingen, og EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A beregner forbruget. Indgreb kan medføre, at der indgives politianmeldelse.
12.7 Flytningen af måler
EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A har ret til at flytte måleudstyret, hvis det anses for nødvendigt. Omkostningerne ved flytningen afholdes af EGTVED VARMEVÆRK A.M.B.A. Ønsker EJEREN AF EJENOMMEN måleren flyttet, skal flytningen godkendes af EGTVED VARMEVÆRK A.M.B.A. Udgiften til flytningen betales i så fald af EJEREN AF EJENOMMEN.
12.8 Fjernaflæsning
Er varmemålerne fjernaflæst, kan der foretages periodeaflæsninger til brug for drift og vedligeholdelse med ned til en frekvens på… minutters intervaller. Dataopsamling og håndtering af data sker elektronisk og efter de til enhver tid gældende retningslinjer fra Datatilsynet.
12.9 Korrekt visning
Ved tvivl om målerens korrekte visning er EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A berettiget til, for egen regning, at afprøve måleren. KUNDEN kan ved skriftlig henvendelse og mod betaling til EGTVED VARMEVÆRK
A.M.B. A forlange at få måleren afprøvet.
13 IKRAFTTRÆDEN M.V.
Ikrafttræden og ændring af bestemmelserne
13.1 Ikrafttrædelse
Nærværende "Tekniske Bestemmelser for fjernvarmelevering ” er vedtaget af: Bestyrelsen for EGTVED VARMEVÆRK A.M.B.A. den 25. april 2017 og anmeldt til Energitilsynet.
Bestemmelserne træder i kraft den 1. juli 2017.
13.2 Meddelelse om ændringer
EGTVED VARMEVÆRK A.M.B. A er til enhver tid berettiget til at foretage ændringer i bestemmelserne.
14 TILSYNS – OG KLAGEMYNDIGHED MV.
14.1 Ankenævnet på Energiområdet – Det alternative tvistløsningsorgan
Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35 2500 Valby
Tlf.: 00 00 00 00
xxx.xxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet på Energiområdet varetager de konkrete civilretlige forbrugerklager, som eksempelvis klager over målt forbrug, restanceinddrivelse, forsyningsafbrydelse, flytteafregning, ejerskifte, udtrædelsesgodtgørelse mv.
Klagen skal typisk angå et økonomisk krav mod energi Egtved Varmeværk A.m.b.a., f.eks. et krav om at få tilbagebetalt et beløb, fordi det faktiske forbrug ikke svarer til det målte forbrug.
14.2. Energitilsynet
Energitilsynet behandler klager over generelle forhold efter varmeforsyningsloven og regler udstedt i medfør af loven, f.eks. klager over priser og generelle leveringsbestemmelser.
Energitilsynet
Xxxx Xxxxxxxxx Vej 35 2500 Valby
Tlf.: 00 00 00 00
xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx xxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx
Når Energitilsynet har truffet en afgørelse, kan KUNDEN inden fire uger anke afgørelsen ved at sende en klage Energiklagenævnet:
Energiklagenævnet Xxxxxxxxxxxxxxxxx 00
1360 København K
Tlf.: 00 00 00 00
Ved indgivelse af klage skal du angive fjernvarme Egtved Varmeværk A.m.b.a.s e-mailadresse xxxx@xxxxxxxxxxx.xx
22
23