Organisationsaftale mellem

Organisationsaftale mellem

Hovedstadens Sygehusfællesskab og

Forbundet af Offentligt Ansatte

1999

Indholdsfortegnelse

Bemærkninger til organisationsaftalen. 4

Afsnit I. Dækningsområde 16

§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde. 16

§ 2. Uddannelser og arbejdsområder. 17

Afsnit II. Månedslønnede. 17

§ 3. Løn. 17

§ 4. Ny lønform. 25

§ 5. Grundløn. 26

§ 6. Funktionsløn. 26

§ 7. Kvalifikationsløn. 27

§ 8. Overgangsbestemmelser. 28

§ 9. Lønanciennitet. 28

§ 10. Ledere. 29

§ 11. Pension. 30

§ 12. Deltid. 36

§ 13. Arbejdstid mv. 36

Afsnit III. Timelønnede. 37

§ 14. Personafgrænsning. 37

§ 15. Løn for timelønnede. 39

§ 16. Øvrige vilkår for timelønnede. 39

Afsnit IV. Ikrafttræden og opsigelse. 40

§ 17. Ikrafttræden og opsigelse af organisationsaftalen. 40

Protokollat vedrørende servicemedarbejdere/-assistenter på Sct. Hans Hospital. 42

Aftale vedrørende arbejdstidsregler for tjenestemandsansatte portører.

.....................................................................................................48

Aftale vedrørende arbejdstidsregler for tjenestemandsansatte hånd- værkere. 49

Protokollat vedrørende tjenestemandsansatte håndværkere i Hoved- stadens Sygehusfællesskab. 58

Bemærkninger til organisationsaftalen.

Organisationsaftalen udgør tilsammen med fællesoverenskomsten mel- lem H:S og Det Kommunale Kartel og Statsansattes Kartel det samlede overenskomstgrundlag for de faggrupper, der er omfattet af organisati- onsaftalen.

Der udleveres tjenestedragt i henhold til hidtidig gældende praksis.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser: Til § 1 Organisationsaftalens dækningsområde:

Særlige regler for tjenestemænd er omtalt i Tjenestemandsvedtægten og Pensionsvedtægten.

Tjenestemandsansat personale, pånær portører og håndværkere, følger lønbestemmelserne og arbejdstidsbestemmelserne i organisationsafta- len. Aftaler vedr. arbejdstidsregler for henholdvis tjenestemandsansatte portører og håndværkere sidder bagerst i nærværende hæfte.

Herudover er tjenestemænd omfattet af generelle aftaler indgået mellem FHS og H:S, fx. barselsaftalen og ferieaftalen.

Endelig omfattes tjenestemænd af en række særlige bestemmelser, der alene gælder for tjenestemænd, fx. bestemmelser om tjenestefrihed.

Til § 2 Uddannelser og arbejdsområder:

Det hidtidigt aftalte om at institutionerne undtagelsesvist kan anvende uuddannede med aflønning efter grundlønstrin 9 har specielt været drøf- tet under overenskomstforhandlingerne, og H:S Direktionen har tilken- degivet, at bestemmelsen helt klart har som forudsætning, at der kun kan anvendes uuddannede, hvor det er umuligt eller meget vanskeligt at anvende/ansætte uddannede.

H:S Direktionen har endvidere tilkendegivet, at de praktiske muligheder for at ansætte uddannede i sådanne situationer forudsættes forhandlet med tillidsrepræsentanten for FOA-gruppen.

Til § 3 Løn:

Parterne er enige om, at ansatte efter anmodning i forbindelse med fra- træden kan få dokumentation for anciennitet og tillæg, hvis det ikke alle- rede fremgår af lønsedlen.

Til § 3 Løn:

Tillæg i organisationsaftalen er anført i grundbeløb i niveau 1. oktober 1984, medmindre andet er nævnt. Pr. 1. april 2001 anføres grundbeløb i niveau 31. marts 2000. Samtidig sker den fulde satsharmonisering med det (amts)kommunale område. De nye grundbeløb udsendes særskilt.

Til § 3 Løn:

Overenskomstens parter er enige om at henstille, at der sker en vurde- ring af det videre ansættelsesforløb for piccoloer og piccoliner, som er fyldt 18 år, med henblik på ansættelse i henhold til i øvrigt indgåede kol- lektive overenskomster.

Endvidere bemærkes, at overenskomsten normalt ikke finder anvendel- se ved første ansættelse af piccoloer og piccoliner, der er fyldt 18 år.

Xxxxxxxxx/piccoliner, der allerede er ansat ved Rigshospitalet på andre vilkår end dem, der fremgår af nærværende organisationsaftale, bevarer disse vilkår.

Til § 3 Løn:

Hvis en social- og sundhedsassistent ansættes i en stilling som ledende beskæftigelsesvejleder, aflønnes social- og sundhedsassistenten efter løntrinene for ledende beskæftigelsesvejledere.

Stillingerne som 1. assistent og afdelingsleder kan kun oprettes, hvis en social- og sundhedsassistent er pålagt ansvaret for en af disse funktio- ner.

I tilfælde hvor en social- og sundhedsassistent pålægges at fungere i stil- ling som 1. assistent (sygeplejerskestilling)/afdelingssygeplejer-ske, be- regnes vederlaget for midlertidig tjeneste i højere stilling på grundlag af lønforløbene i §§ 3-7.

Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor en social- og sundhedsassistent på- lægges at fungere i en stilling, hvor en sygeplejerske er pålagt at udføre funktioner som ansvarshavende i aften- og/natperioden.

I situationer, hvor en social- og sundhedsassistent ved funktion i højere stilling supplerer en stilling som sygeplejerske op til fuldtidsbeskæftigel- se, og sygeplejersken fremsætter ønske om at overgå til anden beskæf- tigelsesgrad i stillingen, skal bortfald (nedsættelse) af vederlag for funkti- on i højere stilling varsles med et for pågældende social- og sundheds- assistent gældende opsigelsesvarsel.

Til § 3 Løn:

Pr. 1. april 2000 kan der ansættes servicemedarbejdere/-assistenter i hele H:S. Indtil en medarbejder har fået udstedt uddannelsesbevis for gennemført basisuddannelse ansættes pågældende som servicemedar- bejder. Allerede ansatte fortsætter dog med deres hidtidige aflønning indtil de har fået udstedt uddannelsesbevis for gennemført basisuddan- nelse og ansættes som serviceassistenter.

Til § 3 Løn, stk. 2 og

§ 6 Funktionsløn, stk. 1 og 2:

Parterne er enige om, at udbetaling af tillægget for lukkede, sikrede af- delinger afhænger af afdelingens karakter og klientel og ikke af afdelin- gens benævnelse.

Til § 4 Ny lønform:

De lønafhængige særydelser/overarbejde beregnes på grundlag af den samlede faste løn (grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn).

Til stk. 2: Aftaler om lønforbedringer af decentral løn, chefløn eller af an- dre lokale lønordninger opretholdes kun i det omfang, der er tale om va- rige ordninger. I modsat fald forholdes der efter den lokale aftales ordlyd. Ansatte er dog sikret bevarelse af den hidtige faste løn som en personlig ordning. Dette forudsætter bevarelse af hidtidig stilling med hidtidig be- skæftigelsesgrad mv.

Til stk. 3: Sygehjælpere og beskæftigelsesvejledere er omfattet af nye lønformer, uanset at disse personalegrupper har bevaret et lønforløb, hvor principperne i lønanciennitetsaftalen fortsat er gældende. Tilsva- rende gælder fra 1. april 2000 for gruppen af øvrige plejere (i gammelt lønforløb) og plejeassistenter.

Dette indebærer, at der decentralt kan aftales ydelse af funktions-, kvali- fikations- og resultatløn.

Til § 6 Funktionsløn:

Til stk. 5: I Aftale om konvertering af årlige ulempetillæg jf. fællesover- enskomstens § 18 er der adgang til lokalt at indgå aftale om et fast årligt tillæg for arbejde på særlige tidspunkter (konverteringsaftalen). Med henblik på at fremme en fleksibel arbejdstilrettelæggelse kan der i til- knytning til sådanne konverteringsaftaler aftales en forhøjelse af dette til- læg i form af et funktionsbestemt tillæg, som gives på grundlag af en samlet vurdering af arbejdstilrettelæggelsen.

Vejledende kriterier for funktionsløn:

Funktionsløn gives bl.a. for funktioner, som ud over grunduddannelsen forudsætter, at den ansatte oplæres i jobbet, og hvor denne oplæring evt. suppleres med kortere eller længerevarende kurser.

Som eksempler på funktioner og arbejdsområder, der decentralt kan an- vendes som eventuelle kriterier for aftaler om funktionsløn kan nævnes:

Funktioner som f.eks. konsulent, koordinator, funktioner inden for senil- demens-, psykiatri-, misbrug- og AIDS-området og ved ekstraordinære aktiviteter (f.eks. ved afvikling af ventelisteprojekter).

Derudover har Forbundet af Offentlige Ansatte peget på at særlige ar- bejdsområder og funktioner inden for respiratorplejeområdet, rehabilite- ring af torturofre, katastrofeberedskab, pårørendearbejde, undervisnings- og instruktionsfunktioner samt specialfunktioner, f.eks. inden for intensiv, anæstesi, palliativ, anoreksi- og bulimipatienter inden for psykiatrien, dia- lyse og brandsår anvendes som eventuelle kriterier.

Til § 6 Funktionsløn:

Til stk. 5: Der er indgået decentral aftale om tillæg til ansatte, som har ansvaret for en egentlig praktikvejlederfunktion den 30. august 1999. Af- talen indeholder endvidere et tillæg for at være daglig praktikvejleder.

Til stk. 7: For den konkrete stilling aftales lønnen afhængig af funktioner i stillingen og forudsatte kvalifikationer. For den konkrete stillingsindeha- ver kan der udover den stillingsmæssige klassificering aftales personlig funktions- og kvalifikationsløn.

Til § 7 Kvalifikationsløn:

Til stk. 2.: Vejledende kriterier for kvalifikationsløn:

Der kan decentralt aftales kvalifikationsløn på grundlag af den erfaring og kompetence, som den ansatte har erhvervet gennem arbejdet samt på grundlag af gennemførte relevante kurser og uddannelsesaktiviteter.

Derudover har Forbundet af Offentligt Ansatte peget på, at kvalifika- tionsløn kan ydes f.eks. på baggrund af uddannelse, erfaring eller speci- alviden inden for særlige områder, som f.eks. smerte, allergi, onkologi, miljøterapeutisk uddannelse, psyko/fysisk træning, psycho educativt ar- bejde med skizofrene, kommunikation/det psykotiske sprog/tegnterapi, efteruddannelse inden for H:S specialuddannelse. Yderligere kan kvalifi- kationsløn ydes på baggrund af f.eks. jobrotation, omstillingsparathed, relevant erfaring fra andre arbejdssteder, særlige sprogkvalifikationer, undervisningserfaring samt særlig erfaring fra projektarbejde og kvali- tetssikring.

Til § 10 Ledere:

Ledere indenfor organisationsaftalens område har ikke tidligere været nævnt i organisationsaftalen. Disse indplaceres på ny lønform pr. 1. april 2000 i tre grupper med aflønning på henholdsvis grundløns-trin 20, 28 og 34.

Til § 11 Pension:

Efter aftale med Forbundet af Offentligt Ansatte skal Hovedstadens Sy- gehusfællesskab henstille, at institutionerne, i tilfælde hvor en ansat fra en af personaleorganisationerne modtager refusion, der vedrører pensi- onsordningen, vil være behjælpelig med overførsel af disse beløb til Pen-Sam Liv Forsikringsselskab.

Til § 12 Deltid:

Til stk. 2: Der bør gives mulighed for, at den ansatte efter eget ønske kan overgå til deltid, hvis det i øvrigt er foreneligt med tjenesten, og ude fra kommende bør kunne opnå deltidsbeskæftigelse.

Endvidere bør der efter anmodning fra den ansatte gives mulighed for overførsel fra deltidsstilling til fuldtidsstilling eller om forøgelse af deltids- kvoten, hvis muligheden opstår.

Til § 13 Arbejdstid mv.:

Parterne er enige om at henlede de lokale parters opmærksomhed på mulighederne i Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler.

Til bilag 2, A: Tilrettelæggelsen af arbejstidsforholdene for de ansatte skal ske under iagttagelse af reglerne i lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995 om arbejdsmiljø §§ 50-58, Arbejdsministeriets bekendtgørel- se nr. 1282 af 20. december 1996 om hviletid og fridøgn, den med per- sonaleorganisationerne i henhold til nævnte bekendtgørelses kapitel 4 indgåede aftale af 19. maj 1981 om hviletid og fridøgn, der indeholder supplerende bestemmelser til nævnte lov og bekendtgørelse og endelig ved en kombination af de i nærværende bilag 2 afsnit A, 1 om arbejdstid og A, 2 om rådighedstjeneste fastsatte bestemmelser.

Lovens bestemmelser om en samlet hviletid på 11 timer inden for ar- bejdsdøgnet og om et ugentligt fridøgn inden for hver periode på 7 dage, som selvsagt i videst muligt omfang skal tilstræbes overholdt, er på en række punkter modereret gennem bekendtgørelsen og den med perso- naleorganisationerne indgåede arbejdsmiljøaftale for så vidt angår nor- maltjeneste.

Hviletid.

Hviletid i tilslutning til normaltjeneste vil lokalt kunne aftales nedsat til 8 timer, jf. arbejdsmiljøaftalens pkt. 6.

Fridøgn.

Det ugentlige fridøgn vil lokalt kunne aftales omlagt, dog således at der ikke må være mere end 12 døgn imellem 2 fridøgn, jf. arbejdsmiljøafta- lens pkt. 7.

Til bilag 2 A, stk. 1: Ifølge Aftalen om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, § 6, stk. 2, må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid dog ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde.

Gennemsnittet beregnes over en 4 måneders periode.

Til bilag 2 A, stk. 2: Ifølge Aftalen om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, § 4, skal det sikres, at en ansat kan hol- de pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer.

Pausen placeres inden for arbejdsdagen således, at formålet med pau- sen tilgodeses.

Til bilag 2 A, stk. 7: I forbindelse med overarbejde i forlængelse af nor- maltjeneste eller opkald uden at være pålagt rådighedstjeneste skal næ- ste normaltjeneste eller døgnvagt først tiltrædes, når der er opnået i alt 8 timers hviletid. Perioden, hvori den ansatte skulle have udført tjeneste, betragtes som tjenestefrihed med løn.

Til bilag 2 A, stk. 9: Efter bemærkningerne til § 3 i Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal der gives de ansatte mulighed for tilsvarende kompenserende hviletid, hvis man fraviger bestemmelserne om hviletid. Dette medfører, at der ikke kan ske betaling for overarbejde for den del af tjenesten, som afkorter hvileperio- den til mindre end 11 (8) timer.

Til bilag 2 A, stk. 12: Efter bemærkningerne til § 5 i Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal der gives de ansatte mulighed for tilsvarende kompenserende fridøgn, hvis man fraviger bestemmelserne om fridøgn. Dette medfører, at der skal ske af- spadsering, hvis hviletiden omkring en fridøgnsperiode bliver mindre end 35 (32) timer.

Til bilag 2 A, 2: I forbindelse med rådighedstjeneste fra bopæl vurderer institutionen, om der anvendes for lang tid til transport ved tilkaldelse.

Såfremt dette er tilfældet, må institutionen overveje enten en ændring af vagtarten eller en tilladelse for det vagthavende personale til at anvende en hurtigere transportform (fx godtgørelse for benyttelse af eget befor- dringsmiddel, taxi e.l.). Omtalte tilladelse for det vagthavende personale til at anvende en hurtigere transportform forudsættes også at gælde ved tilbagetransport til hjemmet.

Vagtværelser bør opfylde nedenstående minimumskrav:

Et vagtværelse skal være forsynet med sove-, læse- og skriveplads samt skabsplads efter tidssvarende standard. Desuden skal vagtværelset væ- re forsynet med telefon. Vagtværelser må ikke om dagen benyttes til an- dre formål, og værelset samt skabe skal være aflåselige. Toilet skal væ- re let tilgængeligt, og der skal gives lettest mulig adgang til bad på insti- tutionen. Endvidere skal der være adgang til tekøkken og køleskab.

I forbindelse med projektering af nye vagtværelser forudsættes det, at disse vagtværelsers standard er ensartet for personalegrupper, som på- lægges rådighedstjeneste fra vagtværelse på samme institution.

Til bilag 2 A, 2: Der henvises til 1. afsnit i bemærkninger til § 13, bilag 2,

A. Arbejdsmiljølovens bestemmelser om en samlet hviletid på 11 timer inden for arbejdsdøgnet og om et ugentligt fridøgn inden for hver periode på 7 dage er på en række punkter modereret gennem bekendtgørelse nr. 1282 af 20. december 1996 om hviletid og fridøgn og den med per- sonaleorganisationerne indgåede arbejdsmiljøaftale for så vidt angår rådighedstjeneste (vagt).

Hviletid.

Den daglige hvileperiode kan ligge i rådighedstjenestetiden. Dette gæl- der såvel for rådighedstjeneste 1, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, som for rådighedstjeneste 2, jf. arbejdsmiljøaftalens pkt. 1.

Hviletiden under rådighedstjenesten (begge typer) kan nedsættes eller udskydes, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 3, sammenholdt med arbejds- miljøaftalens pkt. 2. Hviletiden under mindre belastende rådighedstjene- ster (såvel type 1 som type 2) kan yderligere nedsættes, jf. arbejdsmiljø- aftalens pkt. 3.

Den opstillede sondring imellem rådighedstjenester af mere eller mindre belastende karakter indebærer pligt for institutionerne til kvartalsvis op- gørelse af opkald under rådighedstjeneste med henblik på afgørelse af rådighedstjenestens karakter, jf. arbejdsmiljøaftalens pkt. 3.

I tilslutning til rådighedstjeneste af mere belastende karakter, kan der ik- ke for de ansatte planlægges normaltjeneste i form af dagtjeneste eller døgnvagt, jf. arbejdsmiljøaftalens pkt. 4.

Fridøgn.

Det ugentlige fridøgn vil kunne omlægges, dog således at der ikke må være mere end 12 døgn imellem 2 fridøgn, jf. bekendtgørelsens § 6.

Til § 14 Personafgrænsning:

Hvis et vikariat på forhånd af H:S vurderes til at have en varighed ud over 3 måneder i sammenhæng, fx et barselsvikariat, skal afløseren an- sættes på månedsløn, evt. med en tidsbegrænset ansættelse.

Ved fuld kalendermåned forstås en periode omfattende den første og sidste dag i en måned - begge dage inklusive.

Til § 15 Løn for timelønnede:

Ferie, sygdom, barns første sygedag, tjenestefrihed uden løn, afspadse- ring og vagtlistefridage sidestilles med beskæftigelse ligesom barselsor- lovsperioder ikke betragtes som afbrydelse af beskæftigelsen.

Til protokollatet vedr. servicemedarbejder/- assistenter på Sct. Hans Hospital:

Parterne er enige om protokollatet ikke omfatter personale ansat ved Centralkøkkenet på Sct. Hans Hospital.

Til bilag 3, protokollat nr. 1:

Opmærksomheden henledes på, at såvel hen- som tilbagerejse med- regnes fuldt ud i arbejdstiden. Strækker rejsetiden sig ud over den for den ansatte gældende normale daglige arbejdstid (fuldtids- beskæftigede), honoreres de overskydende timer efter bestemmelserne for overarbejde.

Strækker patientledsagelsen sig ud over 12 timer (inkl. tilbagerejseperio- den), refunderes dokumenterede udgifter til fortæring i rimeligt omfang i stedet for time- og dagpenge.

Det er endvidere aftalt, at der, i tilfælde hvor den ansatte tjenstligt delta- ger i ambulancetransport med bil eller flyver, tegnes rejse- (ulyk- kes)forsikring, som giver en dækning på 1 mio. kr. ved død eller ulykke.

H:S Direktionen, den 28. april 2000 Med venlig hilsen

Xxxxx Xxxxx Xxxxxxx

Hovedstadens Forbundet af

Sygehusfællesskab Offentligt ansatte

Organisationsaftale mellem

Hovedstadens Sygehusfællesskab og

Forbundet af Offentligt Ansatte 1999

Afsnit I. Dækningsområde‌

§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde.

Denne organisationsaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) og Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) er indgået i henhold til § 1 i fællesoverenskomsten mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel og Statsansattes Kartel.

Organisationsaftalen omfatter personer, der ansættes som enten

1) Social- og sundhedsassistentelever

2) Neurofysiologiassistentelever

3) Piccoloer og piccoliner

4) Social- og sundhedsassistenter

5) Neurofysiologiassistenter

6) Sygehjælpere

7) Beskæftigelsesvejledere

8) Ledende beskæftigelsesvejledere

9) Plejere

10) Plejeassistenter

11) Portører (med undtagelse af ansatte på Rigshospitalet, herunder det tidligere militærhospital på Tagensvej og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk)

12) Hospitalsmedhjælpere (ikke-faglærte lønarbejdere beskæftiget ved rengørings- og køkkenarbejde eller lignende) (med undtagel- se af ansatte ved Rigshospitalet, herunder det tidligere militærho- spital på Tagensvej og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk samt ansat- te ved centralkøkkenet på Sct. Hans Hospital.)

13) Servicemedarbejdere/-assistenter

14) Tilsynsassistenter

15) Rengøringsinspektører på Rigshospitalet

16) Kedel-, maskin- og motorpassere

17) Værkstedsassistenter/-ledere ved Sct. Hans Hospitals erhvervste- rapi

18) Vaskeriarbejdere

- i H:S med tilhørende institutioner,

- ved Amager Hospital eller

- ved selvejende institutioner, hvormed H:S har indgået driftsoverens- komst, og for hvilke H:S med bindende virkning kan indgå overenskomst om løn- og ansættelsesforhold.

§ 2. Uddannelser og arbejdsområder.

De til de enkelte stillingsbetegnelser krævede uddannelser eller be- skrevne arbejdsområder er opført i bilag 1.

Afsnit II. Månedslønnede.

§ 3. Løn.

Stillingsbetegnelse	Løn til 31. marts 2000 Løntrin	Løn fra 1. april 2000 Løntrin
Social- og sundhedsassi- stentelever, jf. § 1, nr. 1	Beløbene er i niveau 1.10.1984: Elever under 18 år 1.-12. måned : 4.224,89 kr. 13. og flg. md.: 4.522,56 kr. Elever over 18 år 1.-12. måned : 5.770,78 kr. 13. og flg. md.: 6.025,92 kr.	Beløbene er i niveau 1.10.1984: Elever under 18 år 1.-12. måned : 4.224,89 kr. 13. og flg. md.: 4.522,56 kr. Elever over 18 år 1.-12. måned : 5.770,78 kr.
		13. og flg. md.: 6.025,92 kr.
Social- og sundhedsassistent- elever, som på datoen for ud- dannelsesaftalens begyndelse		Mulighed for løntrin 9 eller sæd- vanlig elevsats.
er fyldt 25 år
Neurofysiologiassistentelever jf. § 1, nr. 2
Neurofysiologiassistentelever under 18 år	Område 2 (niv 1.10.1984): 1.-6. måned : 3.169,69 kr. 7.-18. måned : 3.706,53 kr. 19. og flg. md.: 4.511,79 kr.	Område 2 (niv 1.10.1984): 1.-6. måned : 3.169,69 kr. 7.-18. måned : 3.706,53 kr. 19. og flg. md.: 4.511,79 kr.

	Område 3 (niv. 1.10.1984): 1.-6. måned : 3.215,52 kr. 7.-18. måned : 3.765,45 kr. 19. og flg. md.: 4.590,35 kr. Område 4 (niv 1.10.1984): 1.-6. måned : 3.247,23 kr. 7.-18. måned : 3.806,22 kr. 19. og flg. md.: 4.644,71 kr.	Område 3 (niv. 1.10.1984): 1.-6. måned : 3.215,52 kr. 7.-18. måned : 3.765,45 kr. 19. og flg. md.: 4.590,35 kr. Område 4 (niv 1.10.1984): 1.-6. måned : 3.247,23 kr. 7.-18. måned : 3.806,22 kr. 19. og flg. md.: 4.644,71 kr.
Neurofysiologiassistentelever over 18 år	Område 2 (niv 1.10.1984): 1.-6. måned : 4.460,44 kr. 7.-18. måned : 4.997,28 kr. 19. og flg. md.: 5.802,54 kr. Område 3 (niv. 1.10.1984): 1.-6. måned : 4.506,27 kr. 7.-18. måned : 5.056,20 kr. 19. og flg. md.: 5.881,10 kr. Område 4 (niv 1.10.1984): 1.-6. måned : 4.537,98 kr. 7.-18. måned : 5.096,97 kr. 19. og flg. md.: 5.935,46 kr.	Område 2 (niv 1.10.1984): 1.-6. måned : 4.460,44 kr. 7.-18. måned : 4.997,28 kr. 19. og flg. md.: 5.802,54 kr. Område 3 (niv. 1.10.1984): 1.-6. måned : 4.506,27 kr. 7.-18. måned : 5.056,20 kr. 19. og flg. md.: 5.881,10 kr. Område 4 (niv 1.10.1984): 1.-6. måned : 4.537,98 kr. 7.-18. måned : 5.096,97 kr. 19. og flg. md.: 5.935,46 kr.
Neurofysiologiassistentelever, der har gennemført 2. skolepe- riode før praktikuddannelsen indledes	Elever, der har gennemført 2. skoleperiode, jf. uddannelsesbe- kendtgørelsen, før praktikuddan- nelsen indledes, henføres til trin 7.-18. måned. Efter 12 måneders	Xxxxxx, der har gennemført 2. skoleperiode, jf. uddannelsesbe- kendtgørelsen, før praktikuddan- nelsen indledes, henføres til trin 7.-18. måned. Efter 12 måneders
	ansættelse henføres disse elever til trin 19. og flg. md.	ansættelse henføres disse elever til trin 19. og flg. md.
Neurofysiologiassistentelever, som på datoen for uddannel-		Løntrin 9
sesaftalens begyndelse er fyldt 25 år
Piccoloer og piccoliner, jf. § 1, nr. 3	Månedslønnen udgør følgende (1. oktober 1984-niveau): 15-årige: kr. 4.466,75 16-årige: kr. 4.863,75 17-årige: kr. 6.054,83 18-årige og derover: løntrin 8	Månedslønnen udgør følgende (1. oktober 1984-niveau): 15-årige: kr. 4.466,75 16-årige: kr. 4.863,75 17-årige: kr. 6.054,83 18-årige og derover: løntrin 8

Stillingsbetegnelse	Løn til 31. marts 2000 Løntrin	Nye lønformer
		Grundløn fra 1. april 2000 og centralt fastsat kvalifikations-, garanti- og funktionsløn
Social- og sundhedsassisten- ter, jf. § 1, nr. 4
Social- og sundhedsassistenter	Nye lønformer: Grundløn 15. Kvalifikationsløn: Efter 4 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen indplacering på trin 16. Efter 10	Grundløn 15. Kvalifikationsløn: Efter 4 års sammenlagt beskæf- tigelse på grundlag af grundud- dannelsen indplacering på trin 16. Efter 10 års sammenlagt be-
	års sammenlagt beskæftigelse indplacering på trin 20.	skæftigelse indplacering på trin 21.
1. assistenter	Nye lønformer: Grundløn 15 + funktionstillæg på 6.000 kr. årligt	Grundløn 15 + funktionstillæg på 6.000 kr. årligt (1. oktober
	(1. oktober 1984-niveau)	1984-niveau)
Afdelingsledere	Nye lønformer: Grundløn 27	Grundløn 27
Neurofysiologiassistenter, jf. § 1, nr. 5	Nye lønformer: Grundløn 20	Grundløn 20
Sygehjælpere, jf. § 1, nr. 6	11-13, 15-21. Løntrin 16 er 1- årigt. Øvrige trin er 2-årige.	11-13, 15-21. Løntrin 16 er 1- årigt. Øvrige trin er 2-årige. Efter 2 år på løntrin 21 ydes et
		pensionsgivende tillæg på 2.200 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1984-niveau)
Beskæftigelsesvejledere, jf. § 1, nr. 7	11-13, 15-21. Løntrin 16 er 1- årigt. Øvrige trin er 2-årige.	11-13, 15-21. Løntrin 16 er 1- årigt. Øvrige trin er 2-årige. Efter 2 år på løntrin 21 ydes et pensionsgivende tillæg på 2.200 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1984-niveau)
Ledende beskæftigelsesvejle- dere, jf. § 1, nr. 8 Beskæftigelsesvejledere med ledende funktioner og hvor be-	Nye lønformer: Grundløn 23	Grundløn 23
skæftigelsesvejlederen er på-
lagt ansvaret for og ledelsen af beskæftigelsesterapien.
Plejere, jf. § 1, nr. 9
Plejere	Nye lønformer : Grundløn 15. Kvalifikationsløn: Efter 6 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af grunduddannelsen	Grundløn 15. Kvalifikationsløn: Efter 6 års sammenlagt beskæf- tigelse på grundlag af grundud- dannelsen indplacering på trin

Stillingsbetegnelse	Løn til 31. marts 2000 Løntrin	Nye lønformer Grundløn fra 1. april 2000 og centralt fastsat kvalifikations-, garanti- og funktionsløn
	indplacering på trin 16. Efter 14 års sammenlagt beskæftigelse	16. Efter 14 års sammenlagt be- skæftigelse indplacering på trin
	indplacering på trin 20	21.
Øvrige plejere (i gammelt lønfor- løb)		Tillægges et løntrin efter to år på sluttrin
Plejeassistenter, jf. § 1, nr. 00	00-00	00-00
(Plejere der er knyttet til særlige
arbejdsområder.)
Portører, jf. § 1, nr. 11
Portøraspirant	92,2% af lønnen på løntrin 9.	Grundløn 9
Portører (efter aspiranttidens udløb)	10-13,15,17,19, 20	Grundløn 11. Garantiløn: Portø- rer som efter 3 års ansættelse ikke i kraft af funktions- og kvali- fikationsløn har opnået et lønni- veau svarende til løntrin 13, ydes et garantilønstillæg, der udgør forskellen mellem den hidtil aftal- te løn og løntrin 13. Portører som efter yderligere 7 års an- sættelse ikke i kraft af funktions- og kvalifikationsløn har opnået et lønniveau svarende til løntrin 19, ydes et garantilønstillæg, der ud- gør forskellen mellem den hidtil aftalte løn og løntrin 19.
Portører der er knyttet til lukke- de, sikrede afdelinger eller fun- gerer som assistenter ved rønt- gen-, operations- og dialyseaf- delinger	10-13,15,17,19, 20	Grundløn 12. Garantiløn: Portø- rer som efter 3 års ansættelse ikke i kraft af funktions- og kvali- fikationsløn har opnået et lønni- veau svarende til løntrin 14, ydes et garantilønstillæg, der udgør forskellen mellem den hidtil aftal- te løn og løntrin 14. Portører som efter yderligere 7 års an- sættelse ikke i kraft af funktions- og kvalifikationsløn har opnået et
		lønniveau svarende til løntrin 20, ydes et garantilønstillæg, der udgør forskellen mellem den hid- til aftalte løn og løntrin 20.
Portører der er fuldtidsbeskæfti- gede ved sektionsarbejde	10-13,15,17,19, 20	Grundløn 20. Garantiløn: Portø- rer som efter 3 års ansættelse

Stillingsbetegnelse	Løn til 31. marts 2000 Løntrin	Nye lønformer Grundløn fra 1. april 2000 og centralt fastsat kvalifikations-, garanti- og funktionsløn
		ikke i kraft af funktions- og kvali- fikationsløn har opnået et lønni- veau svarende til løntrin 22, ydes et garantilønstillæg, der udgør forskellen mellem den hidtil aftal- te løn og løntrin 22. Portører som efter yderligere 7 års an- sættelse ikke i kraft af funktions- og kvalifikationsløn har opnået et lønniveau svarende til løntrin 28, ydes et garantilønstillæg, der udgør forskellen mellem den hid- til aftalte løn og løntrin 28.
Hospitalsmedhjælpere jf. § 1, nr. 12	9-11,12(1),13,15,16 Der ydes et timetillæg på 2,23 kr. for almindelig hovedrengøring. Tillægget ydes også, når ledel- sen kræver ekstra rengøring i forbindelse med håndværker(e) og rengøringen kan sidestilles med hovedrengøring	Grundløn 9. Garantiløn: Hospi- talsmedhjælpere som efter 2 års ansættelse ikke i kraft af funkti- ons- og kvalifikationsløn har op- nået et lønniveau svarende til løntrin 12, ydes et garantilønstil- læg, der udgør forskellen mellem den hidtil aftalte løn og løntrin 12. Hospitalsmedhjælpere som efter yderligere 3 års ansættelse ikke i kraft af funktions- og kvali- fikationsløn har opnået et lønni-
	Der ydes et timetillæg 1,95 kr. for rengøring på lukkede, sikrede afdelinger ved hospitaler.
		veau svarende til løntrin 15, ydes et garantilønstillæg, der udgør
		forskellen mellem den hidtil aftal- te løn og løntrin 15.
Servicemedarbejdere/- assistenter jf. § 1, nr. 13
Servicemedarbejdere		Grundløn 9
Serviceassistenter, der har fået udstedt uddannelsesbevis for gennemført (basis)uddannelse		Grundløn 11. Xxxxxxxxxx: Ser- viceassistenter som efter 3 års ansættelse ikke i kraft af funkti- ons- og kvalifikationsløn har op- nået et lønniveau svarende til løntrin 13, ydes et garantilønstil- læg, der udgør forskellen mellem den hidtil aftalte løn og løntrin 13. Serviceassistenter som efter yderligere 7 års ansættelse ikke i

Stillingsbetegnelse	Løn til 31. marts 2000 Løntrin	Nye lønformer Grundløn fra 1. april 2000 og centralt fastsat kvalifikations-, garanti- og funktionsløn
		kraft af funktions- og kvalifika- tionsløn har opnået et lønniveau svarende til løntrin 20, ydes et garantilønstillæg, der udgør for- skellen mellem den hidtil aftalte løn og løntrin 20.
Serviceassistenter der er knyttet til lukkede, sikrede afdelinger el- ler fungerer som assistenter ved røntgen-, operations- og dialy- seafdelinger, og som har fået udstedt uddannelsesbevis for gennemført (basis)uddannelse		Grundløn 12. Xxxxxxxxxx: Ser- viceassistenter som efter 3 års ansættelse ikke i kraft af funkti- ons- og kvalifikationsløn har op- nået et lønniveau svarende til løntrin 14, ydes et garantilønstil- læg, der udgør forskellen mellem den hidtil aftalte løn og løntrin 14. Serviceassistenter som efter yderligere 7 års ansættelse ikke i kraft af funktions- og kvalifika- tionsløn har opnået et lønniveau svarende til løntrin 21, ydes et garantilønstillæg, der udgør for- skellen mellem den hidtil aftalte løn og løntrin 21.
Serviceassistenter der er fuld- tidsbeskæftigede ved sektions- arbejde, og som har fået udstedt uddannelsesbevis for gennem- ført (basis)uddannelse		Grundløn 20. Xxxxxxxxxx: Ser- viceassistenter som efter 3 års ansættelse ikke i kraft af funkti- ons- og kvalifikationsløn har op- nået et lønniveau svarende til løntrin 22, ydes et garantilønstil- læg, der udgør forskellen mellem den hidtil aftalte løn og løntrin 22. Serviceassistenter som efter yderligere 7 års ansættelse ikke i
		kraft af funktions- og kvalifika- tionsløn har opnået et lønniveau
		svarende til løntrin 29, ydes et garantilønstillæg, der udgør for- skellen mellem den hidtil aftalte løn og løntrin 29.
Tilsynsassistenter, jf. § 1, nr. 14.
Tilsynsassistenter, der har op- syn med 4-9 rengøringsassi-	11-13,14(1),15,17,18	Grundløn 12. Garantiløn: Til- synsassistenter som efter 2 års

Stillingsbetegnelse	Løn til 31. marts 2000 Løntrin	Nye lønformer Grundløn fra 1. april 2000 og centralt fastsat kvalifikations-, garanti- og funktionsløn
stenter		ansættelse ikke i kraft af funkti- ons- og kvalifikationsløn har op- nået et lønniveau svarende til løntrin 15, ydes et garantilønstil- læg, der udgør forskellen mellem den hidtil aftalte løn og løntrin 15. Tilsynsassistenter som efter yderligere 3 års ansættelse ikke i kraft af funktions- og kvalifika- tionsløn har opnået et lønniveau svarende til løntrin 18, ydes et garantilønstillæg, der udgør for- skellen mellem den hidtil aftalte løn og løntrin 18.
Tilsynsassistenter, der har op- syn med 10 eller flere rengø- ringsassistenter	12-14,15(1),16,18,19	Grundløn 12. Garantiløn: Til- synsassistenter som efter 2 års ansættelse ikke i kraft af funkti- ons- og kvalifikationsløn har op- nået et lønniveau svarende til løntrin 15, ydes et garantilønstil- læg, der udgør forskellen mellem den hidtil aftalte løn og løntrin 15. Tilsynsassistenter som efter yderligere 3 års ansættelse ikke i
		kraft af funktions- og kvalifika- tionsløn har opnået et lønniveau
		svarende til løntrin 18, ydes et garantilønstillæg, der udgør for-
		skellen mellem den hidtil aftalte løn og løntrin 18.
Rengøringsinspektører på Rigshospitalet, jf. §1, nr. 15	14-19
Kedel-, maskin- og motorpas- sere, jf. § 1, nr. 16	Nye lønformer: Grundløn 21	Grundløn 21
Værkstedsassistenter/-ledere ved Sct. Hans Hospitals er- hvervsterapi, jf. § 1, nr. 17
Værkstedsassistenter med rele- vant faglig uddannelse	Nye lønformer: Grundløn 18 Kvalifikationsløn: Efter 6 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af uddannelsen indpla- cering på trin 21. Efter 10 års	Grundløn 19 Kvalifikationsløn: Efter 6 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af uddannelsen indpla- cering på trin 22. Efter 10 års

Stillingsbetegnelse	Løn til 31. marts 2000 Løntrin	Nye lønformer Grundløn fra 1. april 2000 og centralt fastsat kvalifikations-, garanti- og funktionsløn
	sammenlagt beskæftigelse ind- placering på trin 25. + ikke pensionsgivende funkti- onstillæg på 9.200 kr. årligt (1. oktober 1984-niveau).	sammenlagt beskæftigelse ind- placering på trin 26. + ikke pensionsgivende funkti- onstillæg på 9.200 kr. årligt (1. oktober 1984-niveau).
Andre værkstedsassistenter	18-23	Grundløn 17 + ikke pensionsgi- vende funktionstillæg på 5.300 kr. årligt (1. oktober 1984-
Værkstedsledere	Nye lønformer: Grundløn 31	Innivdepalauc)eres efter lokal aftale på grundløn 31 eller 38
Vaskeriarbejdere, jf. § 1, nr. 18	16(1),17,18,19(1),20,21 Desuden ydes der et månedligt tillæg på kr. 615 (1. oktober 1984-niveau). Vaskeriarbejdere aflønnes med timeløn, med mindre de opfylder betingelserne i § 14. Finder aflønning med månedsløn sted fra ansættelsens første dag, kan funktionærlovens regler om prøveansættelse anvendes.	Grundløn 19 + ikke pensionsgi- vende funktionstillæg på 5.000 kr. årligt (1.oktober 1984-niveau) Vaskeriarbejdere aflønnes med timeløn, med mindre de opfylder betingelserne i § 14. Finder aflønning med månedsløn sted fra ansættelsens første dag, kan funktionærlovens regler om prøveansættelse anvendes.

Stk. 2. I perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000 ydes til portører (jf. § 1, nr. 11), der er knyttet til lukkede sikrede afdelinger et årligt ikke- pensionsgivende tillæg på 2.900 kr. (1. oktober 1984-niveau). Tillægget ydes ikke til elever.

I perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000 ydes til sygehjælpere, beskæf-

tigelsesvejledere og plejeassistenter (jf. § 1, nr. 6, 7 og 10), bortset fra elever, der er knyttet til lukkede sikrede afdelinger et årligt pensionsgi- vende tillæg på 2.900 kr. (1. oktober 1984-niveau).

Stk. 3. I perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000 ydes til sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere og plejeassistenter (jf. § 1, nr. 6,7 og 10), bort- set fra elever, der er knyttet til retspsykiatriske afdelinger, der er lukkede

og sikrede, et årligt pensionsgivende tillæg på 5.900 kr. (1. oktober 1984-niveau).

En medarbejder, der oppebærer nævnte tillæg kan ikke samtidig oppe- bære tillæg for arbejde på lukkede, sikrede afdelinger i henhold til § 3, stk. 2.

§ 4. Ny lønform.

Med virkning pr. 1. april 2000 overgår de grupper der ikke allerede er overgået til nye lønformer hertil, på nær elever og piccoloer/piccoliner.

For personale på nye lønformer består lønnen af følgende 4 elementer:

Grundløn, funktionsløn, kvalifikationsløn og resultatløn jf. §§ 5-7 og pa- ragrafferne i fællesoverenskomsten om ny løn og resultatløn.

Funktions- og kvalifikationsløn er pensionsgivende, medmindre andet af- tales.

Stk. 2. Grundlønnen og enkelte centralt fastsatte tillæg er fastsat i denne organisationsaftale. Herudover aftales lønnen decentralt.

Ved decentral aftale forstås i øvrigt:

a) aftaler indgået af H:S Direktionen gældende for hele H:S eller de- le af H:S, eller

b) aftaler, der indgås lokalt på de enkelte institutioner.

Stk. 3. Med virkning fra den 1. april 1998 henholdsvis 1. april 2000 gæl- der Aftale om lønanciennitet ikke for de grupper, der er overgået til nye lønformer.

Principperne i aftale om lønanciennitet gælder dog stadig for sygehjæl- pere, beskæftigelsesvejledere, gruppen af øvrige plejere (i gammelt løn- forløb) og plejeassistenter, som ved overgang til nye lønformer bevarer deres hidtige anciennitetsbestemte lønforløb.

§ 5. Grundløn.‌

Grundlønnen for de nævnte basisgrupper dækker de funktioner, den på- gældende er i stand til at varetage, når denne er nyuddannet/eventuelt nyansat.

Grundlønnen for de nævnte ledelsesgrupper dækker de ledelsesfunktio- ner, der forventes varetaget af en nyudnævnt/nyansat leder.

§ 6. Funktionsløn.

I perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000 ydes til social- og sundhedsas- sistenter, afdelingsledere, ledende beskæftigelsesvejledere og plejere (jf.

§ 1, nr. 4, 8 og 9), bortset fra elever, der er knyttet til lukkede sikrede afdelinger et årligt pensionsgivende funktionstillæg på 2.900 kr. (1. oktober 1984-niveau).

I perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000 ydes til social- og sundhedsas- sistenter, afdelingsledere, ledende beskæftigelsesvejledere og plejere (jf.

§ 1, nr. 4, 8 og 9), bortset fra elever, der er knyttet til retspsykiatriske af- delinger, der er lukkede og sikrede, et årligt pensionsgivende funktionstil- læg på 5.900 kr. (1. oktober 1984-niveau).

En medarbejder, der oppebærer funktionstillæg på 5.900 kr. for tilknyt- ning til retspsykiatriske afdelinger, der er lukkede og sikrede, kan ikke samtidig oppebære funktionstillæg på 2.900 kr. for arbejde på lukkede, sikrede afdelinger.

Stk. 2. Med virkning fra 1. april 2000 ydes til social- og sundhedsassi- stenter, afdelingsledere, sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, leden- de beskæftigelsesvejledere, plejere og plejeassistenter (jf. § 1, nr. 4, 6, 7, 8, 9 og 10), bortset fra elever, der er knyttet til lukkede sikrede afde- linger et årligt pensionsgivende funktionstillæg på 3.900 kr. (1. oktober 1984-niveau).

Med virkning fra 1. april 2000 ydes til social- og sundhedsassistenter, af- delingsledere, sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, ledende beskæf- tigelsesvejledere, plejere og plejeassistenter (jf. § 1, nr. 4, 6, 7, 8, 9 og 10), bortset fra elever, der er knyttet til retspsykiatriske afdelinger, der er

lukkede og sikrede, et årligt pensionsgivende funktionstillæg på 6.900 kr. (1. oktober 1984-niveau).

En medarbejder, der oppebærer funktionstillæg på 6.900 kr. for tilknyt- ning til retspsykiatriske afdelinger, der er lukkede og sikrede, kan ikke samtidig oppebære funktionstillæg på 3.900 kr. for arbejde på lukkede, sikrede afdelinger.

Stk. 3.Til neurofysiologiassistenter, der varetager ledelsesfunktioner, af- tales der decentralt funktionsløn herfor.

Stk. 4. Med virkning fra 1. april 2000 aftales der decentralt tillæg for sek- tionsarbejde til portører, der ikke er fuldtidsbeskæftiget ved sektionsar- bejde.

Stk. 5. Til ansatte, der har ansvaret for en egentlig praktikvejlederfunkti- on, aftales der decentralt funktionsløn herfor. Dette gælder dog ikke ke- del-, maskin- og motorpassere.

Stk. 6. Funktionsløn aftales i øvrigt decentralt på grundlag af de funktio- ner, den ansatte varetager.

Stk. 7. Der kan decentralt aftales en stillingsmæssig klassificering, såle- des at stillingen slås op med en forud fastsat funktionsløn.

§ 7. Kvalifikationsløn.

Til portører, hospitalsmedhjælpere, serviceassistenter og tilsynsassisten- ter er der aftalt en garantilønsmodel, hvorefter den ansatte såfremt den- ne efter et antal års ansættelse ikke i kraft af funktionsløn- og kvalifika- tionsløn har opnået et lønniveau svarende til et løntrin, ydes et garanti- lønstillæg, der udgør forskellen mellem den hidtil aftalte løn og det nævn- te løntrin, jf. § 3.

Hvis den ansatte efterfølgende opnår kvalifikations- og/eller funktionsløn, reduceres garantilønstillægget med et tilsvarende beløb.

Stk. 2. Kvalifikationsløn aftales i øvrigt decentralt.

§ 8. Overgangsbestemmelser.‌

Portører som ved overgang til ny lønform pr. 1. april 2000 ikke opnår en lønfremgang via grundlønsindplacering og garantiløn ydes som en per- sonlig ordning 1 overgangstrin.

Stk. 2. Der ydes som en personlig overgangsordning et løntrin til allerede ansatte hospitalsmedhjælpere, der pr. 31. marts 2000 er indplaceret på løntrin 15 og 16.

Stk. 3. Der ydes som en personlig overgangsordning et løntrin til allerede ansatte tilsynsassistenter, der pr. 31. marts 2000 er indplaceret på løn- trin 18 og 19.

Stk. 4. Til servicemedarbejdere/-assistenter på Sct. Hans Hospital, som pr. 31. marts 2000 er aflønnet efter løntrin 12 eller højere, ydes som en personlig ordning et pensionsgivende tillæg på 2.750 kr. årligt (1. oktober 1984-niveau).

Stk. 5. Til vaskeriarbejdere, som pr. 31. marts 2000 er indplaceret på løntrin 19 eller højere, ydes som en personlig overgangsordning et ikke- pensionsgivende tillæg på 1.800 kr. årligt (1. oktober 1984-niveau). Ved deltidsansættelse udbetales tillægget i forhold til beskæftigelsesgraden.

§ 9. Lønanciennitet.

Følgende gælder i perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000 for portører,

jf. § 1, nr. 11:

1) Aspiranttjeneste medregnes ikke som lønanciennitet.

2) Ved en portørs fratræden er institutionen pligtig at udstede anci- ennitetskort. Dette kort danner grundlag for anciennitetsfastan- sættelse.

Stk. 2. Følgende gælder i perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000 for

hospitalsmedhjælpere, jf. § 1, nr. 12:

Følgende stillinger anses i relation til lønanciennitetsaftalen som ligestil- lede, forudsat der er tale om umiddelbar overgang mellem den tidligere og nuværende stilling:

1) stillinger som rengøringsassistent, omfattet af (amts)kommunale overenskomster,

2) stillinger som husassistent, omfattet af (amts)kommunale over- enskomster,

3) stillinger, omfattet af (amts)kommunale overenskomster om med- arbejdere der er beskæftiget med rengørings- og/eller køkkenar- bejde i selvejende dag- og døgninstitutioner,

4) stillinger som hjemmehjælper, omfattet af den kommunale over- enskomst,

5) stillinger som omsorgsmedhjælper, omfattet af den (amts)kommunale overenskomst, og

6) stillinger som rengøringsassistent eller husmedhjælper, omfattet af statsoverenskomster.

Stk. 3. Følgende gælder i perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000 for

vaskeriarbejdere, jf. § 3, nr. 18:

Hvis en vaskeriarbejder, der tidligere har være beskæftiget ved H:S, genansættes inden 2 år efter den tidligere beskæftigelses ophør, med- regnes tidligere optjent lønanciennitet ved H:S, for så vidt den tidligere beskæftigelses ophør var begrundet i sygdom eller et forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende.

§ 10. Ledere.

Pr. 1. april 2000 indplaceres ledere, såvel overenskomstansatte som tje- nestemænd, decentralt på ny lønform i en af nedennævnte 3 grupper.

Ved indplacering i gruppe III skal indplaceringen forelægges/godkendes af H:S Direktionens Forhandlings- og personaleafdeling. Ved indplace-

ring tages udgangspunkt i stillingernes oprindelige klassificering og ikke i efterfølgende indplaceringer som følge af decentral løn.

• Gruppe I på grundlønstrin 20. Gruppen omfatter ledere, som tidligere var aflønnet efter lønramme K9 til K12/13 - løntrin 14-22 (begge inkl.).

• Gruppe II på grundlønstrin 28. Gruppen omfatter ledere, som tidligere var aflønnet efter lønramme K13 til K20 - løntrin 18-31 (begge inkl.).

• Gruppe III på grundlønstrin 34. Gruppen omfatter ledere, som tidligere var aflønnet efter lønramme K21 til K25 - løntrin 26-36 (begge inkl.).

§ 11. Pension.

De enkelte medarbejdergrupper er omfattet af de i stk. 4. omtalte pensi- onsordninger som nævnt nedenfor.

Personalet omfattes af pensionsordning I indtil den enkelte medarbejder opfylder karensbetingelserne i henholdsvis pensionsordning II, V og VI, jf. stk. 4 og overgår til disse pensionsordninger.

Ordning

3) Xxxxxxxxx og piccoliner V

4) Social- og sundhedsassistenter II*

5) Sygehjælpere III

6) Neurofysiologiassistenter III/ IV**

7) Beskæftigelsesvejledere III

8) Ledende beskæftigelsesvejledere III

9) Plejere III

10) Plejeassistenter III

11) Portører III

12) Hospitalsmedhjælpere V

13) Servicemedarbejdere/-assistenter III/V***

14) Tilsynsassistenter V

15) Rengøringsinspektører på Rigshospitalet V

16) Kedel-, maskin- og motorpassere V

17) Værkstedsassistenter/-ledere ved Sct. Hans

Hospitals erhvervsterapi VI

18) Vaskeriarbejdere V

Pensionsordningerne oprettes - med undtagelse af følgende undtagelser

- i Pen-Xxx Xxx forsikringsselskab.

For medarbejdere under pkt. 12) beskæftiget ved Centralkøkkenet på Sct. Hans Hospital indbetales bidragene til “Pensionskassen for Kvinde- lige arbejdere og Specialarbejdere”.

For rengøringsinspektører på Rigshospitalet - pkt. 15) - indbetales bidra- gene til StK:PENSION i Kommunernes Pensionsforsikring A/S.

Pension ydes i henhold til forsikringsaktieselskabets vedtægter.

*) Social- og sundhedsassistenter, der tidligere har været omfattet af en pensionsordning i forbindelse med beskæftigelse som enten sygehjæl- per, beskæftigelsesvejleder, plejehjemsassistent eller plejer, omfattes af pensionsordning III.

**) Neurofysiologiassistenter omfattes af pensionsordning III indtil 1. april 2000, herefter omfattes de af pensionsordning IV.

***) Ved umiddelbar overgang mellem tidligere ansættelse som portør (excl. aspiranttiden), omfattet af H:S-organisationsaftaler og nuværende stilling omfattes pågældende med det samme af pensionsordning III. Andre servicemedarbejdere omfattes af pensionsordning V indtil de har fået udstedt uddannelsesbevis, og af pensionsordning III når de har fået udstedt uddannelsesbevis for gennemført basisuddannelse som ser- viceassistent.

Stk. 2.Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens ind- træden kan ikke finde sted for bidrag, der indbetales efter 1. april 1993. For bidrag indbetalt inden denne dato gælder hidtidige regler.

Stk. 3. Ud over de nedennævnte pensionsbidrag, har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra Hovedstadens Sygehusfæl- lesskab på grundlag af ansættelsen.

Undtaget herfra er den etablerede overgangsordning for ydelse af sup- plementsunderstøttelse.

Stk. 4. Personalet omfattes af en af nedennævnte pensionsordninger i overensstemmelse med stk. 1:

I

a) Med virkning fra den 1. april 2000 oprettes følgende pensionsord- ning for medarbejdere, der opfylder nedennævnte betingelser:

- Pågældende er fyldt 21 år og

- har 1 års sammenlagt offentlig beskæftigelse inden for en 8 års pe- riode, tidligst regnet fra den 1. april 1999, og

- er beskæftiget gennemsnitlig mindst 15 timer (med virkning fra 1. januar 2001 10 timer) pr. uge.

Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor alle betingelserne er opfyldt i hele måneden.

b) Timelønnet beskæftigelse som vikar, ekstrahjælp mv. i indtil 6 må- neder kan ikke medregnes i karensperioden på 1 år. Der indbetales ikke pensionsbidrag for medarbejdere, som i indtil 6 måneder an- sættes på timeløn med henblik på varetagelse af midlertidig beskæf- tigelse som vikar, ekstrahjælp mv.

c) Den ansattes egetbidrag til pensionsordningen udgør 0,8% af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget tilbageholdes ved lønudbe- talingen.

Arbejdsgiverbidraget beregnes som 1,6 % af de pensionsgivende løndele.

d) De pensionsgivende løndele udgør 100/99,2 af den pensionsgiven- de løn på vedkommende løntrin.

Ansættelsesmyndigheden indbetaler egetbidraget og arbejdsgiver- bidraget til pensionsordningen.

II

a) Der oprettes en pensionsordning med virkning fra den 1. i den må- ned, hvor alle nedennævnte betingelser er opfyldt i hele måneden:

- Pågældende har efter det fyldte 18. år haft mindst 3 års beskæfti- gelse enten som social og sundhedshjælper/-social- og sund- hedsassistent/elev eller anden beskæftigelse ved H:S’s institutio- ner eller (amts)kommunal beskæftigelse, og

- pågældende er beskæftiget gennemsnitlig mindst 15 timer (med virkning fra 1. januar 2001 10 timer) pr. uge.

b) Den ansattes eget bidrag til pensionsordningen udgør 4% af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget tilbageholdes ved lønudbe- talingen.

Arbejdsgiverbidraget beregnes som 8% af de pensionsgivende løn- dele.

c) De pensionsgivende løndele udgør 100/96 af den pensionsgivende løn for en tjenestemand på vedkommende løntrin.

III

a) Der oprettes en pensionsordning med virkning fra ansættelsestids- punktet.

b) Den ansattes eget bidrag til pensionsordningen udgør 4% af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget tilbageholdes ved lønudbe- talingen.

Arbejdsgiverbidraget beregnes som 8% af de pensionsgivende løn- dele.

c) De pensionsgivende løndele udgør 100/96 af den pensionsgivende løn for en tjenestemand på vedkommende løntrin.

IV

a) Der oprettes en pensionsordning med virkning fra ansættelsestids- punktet.

b) Den ansattes eget bidrag til pensionsordningen udgør 5% af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget tilbageholdes ved lønudbe- talingen.

Arbejdsgiverbidraget beregnes som 10% af de pensionsgivende løndele.

c) De pensionsgivende løndele udgør 100/95 af den pensionsgivende løn for en tjenestemand på vedkommende løntrin.

V

a) Der oprettes en pensionsordning med virkning fra den 1. i den må- ned, hvor alle nedennævnte betingelser er opfyldt i hele måneden:

- Pågældende er fyldt 25 år,

- pågældende har mindst 4 års beskæftigelse ved H:S’s institutio- ner eller (amts)kommunal beskæftigelse, samt

- pågældende er beskæftiget gennemsnitlig mindst 15 timer (med virkning fra 1. januar 2001 10 timer) pr. uge.

Hovedstadens Sygehusfællesskab kan beslutte, at anden offentlig beskæftigelse indgår ved beregning af karensperioden på 4 år.

b) Der indbetales ikke pensionbidrag for medarbejdere, som ansættes på timeløn med henblik på varetagelse af midlertidig beskæftigelse som vikar, ekstrahjælp mv. i indtil 3 måneder.

Hvis den midlertidige beskæftigelse fortsætter ud over 3 måneder, indbetales pensionsbidrag med virkning fra den 1. i måneden efter 3-måneders periodens udløb.

Timelønnet beskæftigelse i indtil 3 måneder som vikar, ekstrahjælp mv. medregnes ikke i karensperioden på 4 år.

c) Den ansattes eget bidrag til pensionsordningen udgør 4 % af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget tilbageholdes ved lønudbe- talingen.

Arbejdsgiverbidraget beregnes som 8 % af de pensionsgivende løn- dele.

d) De pensionsgivende løndele udgør 100/96 af den pensionsgivende løn for en tjenestemand på vedkommende løntrin.

VI

a) Der oprettes en pensionsordning med virkning fra den 1. i den må- ned, hvor nedennævnte betingelser er opfyldt i hele måneden:

- Pågældende er fyldt 25 år og

- pågældende har mindst 4 års beskæftigelse ved Sct. Xxxx Xxxxx- tals erhvervsterapi eller en selvejende institution, hvormed Kø- benhavns Kommune har indgået driftsoverenskomst i medfør af bestemmelserne i bistandsloven.

Hovedstadens Sygehusfællesskab kan beslutte, at anden offentlig beskæftigelse indgår ved beregning af karensperioden på 4 år.

b) Plejere ansat ved Sct. Hans Hospital, der overgår til ansættelse som værkstedsassistenter/-ledere ved Sct. Hans Hospitals erhvervstera- pi, bevarer uanset bestemmelsen i pkt. a) retten til at være omfattet af en pensionsordning, som en personlig ordning.

c) Den ansattes eget bidrag til pensionsordningen udgør 4% af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget tilbageholdes ved lønudbe- talingen.

Arbejdsgiverbidraget beregnes som 8% af de pensionsgivende løn- dele.

d) De pensionsgivende løndele udgør 100/96 af den pensionsgivende løn for en tjenestemand på vedkommende løntrin.

§ 12. Deltid.‌

Personale omfattet af organisationsaftalen med undtagelse af por- tører og vaskeriarbejdere, jf. § 1, nr. 1-10 og nr. 12-17.

Der kan ske ansættelse på deltid. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjenestetid.

Stk. 2. Portører og vaskeriarbejdere, jf. § 1, nr. 11 og 18. I Perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000 gælder følgende:

1) Ansættelse sker som udgangspunkt på fuld tid.

2) Der kan i særlige tilfælde efter aftale mellem institutionen og den lo- kale afdeling af forbundet oprettes deltidsstillinger, hvis en medar- bejder søger delpension og lignende eller af dokumenterede, hel- bredsmæssige årsager ikke kan bestride en fuldtidsstilling, eller der af budgetmæssige årsager inden for det enkelte forvaltningsområde ikke kan opnås dækning til fuldtidsstillinger.

Deltidsstillinger kan ikke oprettes med mindre end gennemsnitligt 15 timer pr. uge.

3) Ved ledighed, budgetmæssige udvidelser og lignende skal deltids- ansatte som hovedregel tilbydes ansættelse med en højere kvote el- ler på fuld tid.

4) Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte tjeneste- tid.

Efter 1. april 2000 kan deltidsansættelse ske efter forudgående drøftelse med tillidsrepræsentanten/den lokale afdeling af forbundet.

§ 13. Arbejdstid mv.

Social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, ledende beskæftigelsesvejledere, plejere, plejeassistenter, portører, ho- spitalsmedhjælpere, servicemedarbejdere/-assistenter, tilsynsassisten-

ter, rengøringsinspektører på Rigshospitalet og neurofysiologiassistenter er omfattet af reglerne i bilag 2, A.

Social- og sundhedsassistentelever er omfattet af reglerne i bilag A - med undtagelse af stk. 3, 4, 5, 14, 15 og 16 - i perioder, hvor de er under praktikuddannelse.

Værkstedsassistenter, vaskeriarbejdere og kedel-, maskin- og motor- passere er omfattet af reglerne i bilag 2, B.

Piccoloer og piccoliner er omfattet af reglerne i bilag 2, C.

Afsnit III. Timelønnede.

§ 14. Personafgrænsning.

Social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, beskæftigelsesvej- ledere, ledende beskæftigelsesvejledere, plejere, plejeassistenter og servicemedarbejdere/-assistenter, jf. § 1, nr. 4, 6-10 og 13.

Ansatte, som ikke beskæftiges i fulde kalendermåneder, aflønnes med timeløn.

En ansat, der er ansat som afløser i vikariat af indtil 3 måneders varig- hed, aflønnes med timeløn. Såfremt pågældende i sammenhæng be- skæftiges i mere end 6 måneder, overgår pågældende til månedsløn.

Neurofysiologiassistenter, jf. § 1, nr. 5.

Neurofysiologiassistenter, der ikke beskæftiges i fulde kalendermåneder aflønnes med timeløn.

Portører, jf. § 1, nr. 11.

Med timeløn aflønnes portører, der

a) ikke beskæftiges i fulde kalendermåneder

b) beskæftiges som vikar i indtil 3 måneder.

Beskæftigelse som timelønnet vikar ud over 3 måneder kan finde sted, dog således at den ansatte ikke i sammenhæng kan beskæftiges som vikar i mere end 6 måneder.

Hospitalsmedhjælpere, jf. § 1, nr. 12.

1) Med timeløn aflønnes personer, der

a) ansættes i varige stillinger, hvor den ugentlige arbejdstid ud- gør gennemsnitlig mindre end 15 timer (med virkning fra 1. ja- nuar 2001 10 timer),

b) ikke beskæftiges i fulde kalendermåneder,

c) antages som afløsere i vikariat af under 4 måneders varighed, hvor den ugentlige arbejdstid udgør gennemsnitligt mindst 15 timer (med virkning fra 1. januar 2001 10 timer),

d) ansættes efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, eller

e) ikke er fyldt 18 år. Disse betragtes som ungarbejdere og kan beskæftiges for så vidt beskæftigelsen har karakter af ferie- el- ler sygeafløsning eller finder sted med uddannelsesmål for øje.

2) Timelønnen til ungarbejdere udgør følgende beløb (niveau 1. ok- tober 1984):

Område	4 kr.	3 kr.
For personer, som er fyldt 16 år:	44,02	43,43
For personer, som er fyldt 17 år:	49,06	48,39

2

kr.

42,56

47,40

Vaskeriarbejdere, jf. § 1, nr. 18.

Vaskeriarbejdere aflønnes som udgangspunkt med timeløn jf. § 3 og overgår til aflønning med månedsløn den efterfølgende 1., når pågæl- dende:

- er omfattet af pensionsordningen efter § 11, eller

- efter 1 års ansættelse i H:S, eller

- før 1 års ansættelse i H:S efter institutionens afgørelse.

Finder aflønning med månedsløn sted fra ansættelsens første dag, kan funktionærlovens regler om prøveansættelse anvendes.

§ 15. Løn for timelønnede.

Timelønnen beregnes i dagtjeneste som 1/1924 og i aften- og natperio- den som 1/1820 af den til den pågældendes lønanciennitet svarende årsløn for månedslønnede.

For personale på nye lønformer bliver timelønnen beregnet som en 1/1924 og i aften- og natperioden som 1/1820 af den nettoårsløn (grund- løn samt evt. funktions-, kvalifikations- og resultatløn), som den pågæl- dende ville have oppebåret ved ansættelse som månedslønnet, dog så- ledes at brøkdelen beregnes af nettoårslønnen.

§ 16. Øvrige vilkår for timelønnede.

Følgende af organisationsaftalens bestemmelser er gældende for time- lønnede:

§ 1: Organisationsaftalens dækningsområde.

§ 2: Uddannelser og arbejdsområder.

Bilag 2, Arbejdstidsregler, A, for social- og sundhedsassistenter, syge- hjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere, plejeassistenter, portører, hospitalsmedhjælpere, servicemedarbejdere/-assistenter og neurofysio- logiassistenter:

• Pkt. 1, stk. 1, stk. 2, stk. 5, stk. 9, stk. 11, stk. 14, stk. 15, stk. 16.

• Pkt. 2.

Stk. 2. Til timelønnede hospitalsmedhjælpere, som inden for de seneste 6 dage forud for en søgnehelligdag eller 6 dage forud for en institutions- lukningsperiode op til søgnehelligdagen, har været beskæftiget svarende

til den pågældendes normale ugentlige arbejdstid betales løn svarende til en normal arbejdsdag. Er sidstnævnte betingelser ikke opfyldt, betales der ikke løn for den pågældende søgnehelligdag.

Stk. 3. Er arbejdstiden på en afdeling under den for institutionen fastsatte norm, er de ansatte pligtige at deltage i andet arbejde inden for fagom- rådet på institutionen.

Overarbejdsbetaling ydes da kun for de timer, hvormed institutionens ar- bejdstidsnorm er overskredet.

Stk. 4. Såfremt en aftalt tjeneste for en timelønnet ikke kan udnyttes af institutionen, og såfremt institutionen ikke kan anvise den pågældende anden tjeneste, har den ansatte - medmindre tjenesten annulleres med et varsel på 4 timer forud for tjenestens påbegyndelse - ret til løn for det antal timer, der var aftalt for den pågældende dag.

Stk. 5. For timelønnede social- og sundhedsassistenter, plejere, syge- hjælpere, beskæftigelsesvejledere og hospitalsmedhjælpere gælder fæl- lesoverenskomstens § 23 vedrørende barns 1. sygedag endvidere.

Afsnit IV. Ikrafttræden og opsigelse.

§ 17. Ikrafttræden og opsigelse af organisationsaftalen.

Organisationsaftalen træder, hvor intet andet er anført, i kraft den 1. april 1999.

Stk. 2. Organisationsaftalen kan af parterne opsiges skriftligt med 3 må- neders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2002.

En opsigelse af fællesoverenskomsten mellem Hovedstadens Sygehus- fællesskab og Det Kommunale Kartel og Statsansattes Kartel medfører dog, at nærværende organisationsaftale opsiges samtidigt med fælles- overenskomsten med virkning fra varslets udløb.

Stk. 3. Fra det tidspunkt at regne, da en opsigelse af organisationsafta- len får gyldighed, og indtil en ny organisationsaftale får gyldighed, sker aflønning på grundlag af den på organisationsaftalens sidste gyldig- hedsdag gældende aftale om justering mv. af lønninger for ansatte i Ho- vedstadens Sygehusfællesskab.

København, den 28. april 2000

For Forbundet af Offentligt Ansatte:

Xxxx Xxxxxxxx

For Hovedstadens Sygehusfællesskab: Xxxxx Xxxxxxx

Protokollat vedrørende servicemedarbejdere/- assistenter på Sct. Hans Hospital.‌

Parterne er enige om, at følgende løn- og ansættelsesvilkår gælder for servicemedarbejdere/-assistenter på Sct. Hans Hospital i perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000.

Pr. 1. april 2000 overgår servicemedarbejdere-/assistenter til nye løn- former, jf. organisationaftalens § 3 og § 8, stk. 4.

§ 1. Dækningsområde.

Protokollatet omfatter personer, der ansættes som servicemedarbejde- re/-assistenter ved Sct. Hans Hospital.

Stk. 2. Aftale om uddannelse for servicemedarbejdere/-assistenter ind- gås mellem Sct. Hans Hospital og Forbundet af Offentligt Ansatte.

Afsnit 1. Månedslønnede.

§ 2. Løn.

Servicemedarbejdere-/assistenter aflønnes efter løntrinnene 9-13, 15, 17-19, 21. Løntrin 12 er 1-årigt, øvrige løntrin er 2-årige.

Stk. 2. Når den pågældende har fået udstedt uddannelsesbevis for gen- nemført basisuddannelse, jf. § 1, stk. 2 tillægges der 2 års lønanciennitet ved indplacering efter stk. 1.

Stk. 3. For deltidsbeskæftigede reduceres lønnen i forhold til den nedsat- te arbejdstid.

§ 2a. Overgangsbestemmelser. Indplacering.

For allerede ansatte hospitalsmedhjælpere og portører, der ansættes som servicemedarbejdere/-assistenter gælder følgende:

a) Indtil medarbejderen har fået udstedt uddannelsesbevis for gennem- ført basisuddannelse, er pågældende omfattet af de hidtil gældende løn- og ansættelsesvilkår for den pågældende faggruppe jf. organi- sationsaftalen.

b) Når medarbejderen har fået udstedt uddannelsesbevis for gennem- ført basisuddannelse, omfattes pågældende af vilkårene i nærvæ- rende protokollat. Indplacering jf. § 2, stk. 1 finder sted på samme løntrin, som den pågældende var placeret på i det hidtidige lønfor- løb.

c) For ansatte på løntrin 16 sker indplaceringen dog på løntrin 17 og for ansatte på løntrin 20 sker indplacering på løntrin 21. Efter ind- placering tillægges 2 års lønanciennitet. Endelig indplacering kan dog ikke finde sted ud over løntrin 21.

d) For tidligere ansatte portører gælder dog, at disse ikke kan deltids- ansættes på andre vilkår end de, der gælder for portører i henhold til organisationsaftalen.

§ 3. Lønanciennitet.

Følgende stillinger anses i relation til lønanciennitetsaftalen som ligestil- lede, forudsat der er tale om umiddelbar overgang mellem den tidligere og nuværende stilling:

1) Xxxxxxxxxx som rengøringsassistent, omfattet af (amts)kommunale overenskomster,

2) Xxxxxxxxxx som husassistent, omfattet af (amts)kommunale overens- komster,

3) Xxxxxxxxxx, omfattet af (amts)kommunale overenskomster om medar- bejdere der er beskæftiget med rengørings- og/eller køkkenarbejde i selvejende dag- og døgninstitutioner,

4) Xxxxxxxxxx som hjemmehjælper, omfattet af den kommunale overens- komst,

5) Xxxxxxxxxx som omsorgsmedhjælper, omfattet af den (amts)kommunale overenskomst,

6) Xxxxxxxxxx som rengøringsassistent eller husmedhjælper, omfattet af statsoverenskomster,

7) Xxxxxxxxxx som servicemedarbejder/-assistenter omfattet af (amts)kommunale overenskomster,

8) Xxxxxxxxxx som portør omfattet af nærværende organisationsaftale og stillinger som sygehusportør omfattet af (amts)kommunale overens- komster.

9) Stillinger som hospitalsmedhjælpere omfattet af nærværende orga- nisationsaftale.

§ 4. Pension.

Indtil medarbejderen har fået udstedt uddannelsesbevis for gennemført basisuddannelse, jf. § 1, stk. 2, oprettes der en pensionsordning med virkning fra den 1. i den måned, hvor alle nedennævnte betingelser er opfyldt i hele måneden:

- pågældende er fyldt 25 år,

- pågældende har mindst 4 års beskæftigelse ved H:S’s institutioner eller (amts)kommunal beskæftigelse, samt

- pågældende er beskæftiget gennemsnitlig mindst 15 timer pr. uge.

H:S kan beslutte, at anden offentlig beskæftigelse indgår ved beregning af karensperioden på 4 år.

Timelønnet ansættelse med henblik på midlertidig beskæftigelse i indtil 6 måneder som vikar, ekstrahjælp m.v. medregnes ikke i karensperioden på 4 år.

Den ansattes eget bidrag til pensionsordningen udgør 4% af de pensi- onsgivende løndele. Egetbidraget tilbageholdes ved lønudbetalingen. Arbejdsgiverbidraget beregnes som 8% af de pensionsgivende løndele.

Ved umiddelbar overgang mellem tidligere ansættelse som portør (excl. aspiranttiden), omfattet af H:S-organisationsaftaler og nuværende stilling omfattes pågældende med det samme af bestemmelserne i stk. 2.

Stk. 2. Når medarbejderen har fået udstedt uddannelsesbevis for gen- nemført basisuddannelse, jf. § 1, stk. 2, oprettes der en pensionsord- ning, hvor den ansattes eget bidrag til pensionsordningen udgør 4% af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget tilbageholdes ved lønudbeta- lingen. Arbejdsgiverbidraget beregnes som 8% af de pensionsgivende løndele.

For medarbejdere, der har fået udstedt uddannelsesbevis for gennemført basisuddannelse før protokollatets ikrafttræden oprettes ovenstående pensionsordning dog først fra tidspunktet for indplacering i henhold til § 2, stk. 1.

Stk. 3. For ansatte omfattet af pensionsordning efter stk.1 og stk. 2 ud- gør de pensionsgivende løndele 100/96 af den pensionsgivende løn for en tjenestemand på vedkommende løntrin.

Stk. 4. Pensionsordningerne oprettes i Pen-Sam Liv forsikringsaktiesel- skab. Pension ydes i henhold til forsikringsaktieselskabets/pen- sionskassens vedtægter.

Stk. 5. Ansættelsesmyndigheden indbetaler egetbidraget og arbejdsgi- verbidraget til pensionsordningen.

§ 5. Tjenestedragt.

Der udleveres tjenestedragt i henhold til hidtidig gældende praksis for hospitalsmedhjælpere og portører.

§ 6. Øvrige vilkår.

Følgende af nærværende organisationsaftales bestemmelser er tillige gældende:

Bilag 2 A arbejdstidsregler, pkt. 1 og 2,

Bilag 4, protokollat nr. 1-4,

Bilag 5 pkt. 10.

Afsnit 2. Timelønnede.

§ 7. Personafgrænsning og løn.

Ansatte, som ikke beskæftiges i fulde kalendermåneder, aflønnes med timeløn.

En ansat, der er ansat som afløser i vikariat af indtil 3 måneders varig- hed, aflønnes med timeløn. Såfremt pågældende i sammenhæng be- skæftiges i mere end 6 måneder, overgår pågældende til månedsløn.

Stk. 2. Timelønnen beregnes i dagtjeneste som 1/1924 og i aften- og natperiode som 1/1820 af den til den pågældendes lønanciennitet sva- rende årsløn for månedslønnede.

§ 8. Øvrige vilkår.

Følgende af nærværende organisationsaftales bestemmelser er tillige gældende for timelønnede:

§ 16, stk. 2, stk. 3, stk. 4 og stk. 5, Bilag 2, Arbejdstidsregler A, dog kun:

• Pkt. 1, stk. 1, stk. 2, stk. 5, stk. 9, stk. 11, stk. 14, stk. 15,

stk. 16, og

• Pkt. 2.

Stk. 2. Timelønnede, der har haft beskæftigelse i mindst 6 på hinanden følgende arbejdsdage (heri indbefattet skemamæssigt fastlagte fridøgn), forud for og i tilslutning til en søgnehelligdag, oppebærer for tjeneste på søgnehelligdagen dels almindelig timeløn for de præsterede arbejdsti- mer, dels en godtgørelse pr. time beregnet på grundlag af den for må- nedslønnede medarbejdere fastsatte godtgørelse for mistede fridøgn, jf. bilag 2, Arbejdstidsregler A, Pkt. 1, stk. 12.

Timelønnede, der har mindre end 6 arbejdsdage umiddelbart forud for søgnehelligdagen,oppebærer for tjeneste - herunder overarbejde - på søgnehelligdagen alene forannævnte godtgørelse pr. time.

Afsnit 3.

§ 9. Ikrafttræden og opsigelse.

Der henvises til organisationsaftalen § 17.

København, den 28. april 2000

Forbundet af Offentligt Ansatte: Xxxx Xxxxxxxx

Hovedstadens Sygehusfællesskab: Xxxxx Xxxxxxx

Aftale vedrørende arbejdstidsregler for tjenestemandsansatte portører.‌

Arbejdstidsreglerne for de tjenestemandsansatte portører i H:S er de gældende arbejdstidsregler for tjenestemænd.

København, den 28. april 2000

Forbundet af Offentligt Ansatte: Xxxx Xxxxxxxx

Hovedstadens Sygehusfællesskab: Xxxxx Xxxxxxx

Aftale vedrørende arbejdstidsregler for tjenestemandsansatte håndværkere.‌

Der er mellem parterne enighed om at følgende arbejdstidsregler gælder for de tjenestemandsansatte håndværkere i H:S (dog ikke Rigshospita- let):

§ 1. Arbejdstid.

Den normale ugentlige arbejdstid er 37 timer og kan placeres mellem kl.

06.00 og kl. 17.00 (med virkning fra 1. april 2000 bør arbejdstiden place- res mellem kl. 06.00 og 18.00), som hovedregel fordelt på ugens 5 første arbejdsdage. Den daglige normaltjeneste kan udgøre mellem 6 og 9 ti- mer (med virkning fra 1. april 2000 mellem 3 og 12 timer). Placering af arbejdstiden sker efter drøftelse med medarbejderne.

Ved anvendelse af rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler, jf. fællesoverenskomsten mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel og Statsansattes Kartel, kan der lokalt aftales fravi- gelse fra ovennævnte bestemmelse, således at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kan overstige 37 timer over en periode.

Der vil lokalt kunne træffes aftale om anden arbejdstid end den anførte.

Den gennemsnitlige arbejdstid kan opgøres over en periode på højst 26 uger, hvis der udarbejdes en plan, hvor den gennemsnitlige arbejdstid opnås i normperioden.

Stk. 2. Der kan lokalt indgås aftale om regler for tjenestens og fridøgne- nes placering, varsling af overarbejde, merarbejde m.v. Sådanne lokale aftaler kan fravige eller supplere de ved nærværende organisationsaftale fastsatte bestemmelser.

Stk. 3. Hvis der mellem institutionen og tillidsrepræsentanten/-klubben er enighed herom, kan det fastsættes, at arbejdstidsnedsættelser opspares til senere afvikling.

Stk. 4. Ansættelse sker som udgangspunkt på fuld tid.

I perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000 kan der tilbydes ansættelse på deltid i særlige tilfælde efter aftale med institutionen og den lokale afde- ling af forbundet, hvor en medarbejder søger delpension og lignende, hvor der af dokumenterede helbredsmæssige årsager ikke kan bestrides en fuldtidsstilling, hvor der af budgetmæssige årsager inden for det en- kelte forvaltningsområde ikke kan opnås dækning til fuldtidsstillinger, hvor institutionen efter en konkret vurdering af behovet for arbejdskraft skønner, at deltidsansættelse vil være passende, samt i tilfælde hvor den enkelte arbejdstager ønsker ansættelse på nedsat tid.

Tillidsrepræsentanten orienteres om indgåede aftaler om deltidsansæt- telse.

I tilfælde af konstateret misbrug af en deltidsadgang kan en af parterne begære forhandling herom.

Fra 1. april 2000 kan deltidsansættelse kun ske efter forudgående drøf- telse med tillidsrepræsentanten/den lokale afdeling af forbundet.

Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte arbejdstid, som mindst skal udgøre 15 timer (med virkning fra 1. januar 2001 10 ti- mer) ugentligt.

Stk. 4. De hidtil gældende bestemmelser vedrørende 1. maj, juleaftens- dag, nytårsaftensdag og grundlovsdag følges, indtil der eventuelt mel- lem H:S og FHS/de forhandlingsberettigede organisationer foreligger en aftale om fælles regler om dette.

§ 2. Overarbejde.

Beordret og kontrollabelt arbejde, der udføres udover den normale dagli- ge arbejdstid, er overarbejde. Overarbejde opgøres pr. påbegyndt ½ ti- me.

Over-/merarbejde kan afregnes ved betaling i stedet for at blive afspad- seret, når arbejdskraftsituationen på arbejdspladsen tilsiger dette. Dette sker under fornøden hensyntagen til den ansattes personlige forhold.

Der kan lokalt optages drøftelse mellem den (lokale) repræsentant for

vedkommendes forhandlingsberettigede organisation og ledelsen om behovet for afregning ved betaling.

Stk. 2. Efter anmodning skal der udleveres en månedlig oversigt over alt udført overarbejde til tillidsrepræsentanten (værkstedsrepræsentanten).

Stk. 3. Ved overarbejde udover 1 times varighed, der ikke er varslet se- nest dagen før, betales et varskotillæg pr. gang på kr. 19,00 (1. oktober 1984-niveau).

Stk. 4. Overarbejde honoreres ved afspadsering eller betaling med føl- gende tillæg:

For den 1. til og med den 3. time efter den

pågældendes normale arbejdstids ophør. 50%

For den 4. time og følgende. 100%

For timer på søn- og helligdage samt eventuelle hverdagsfridage. 100%

For alt overarbejde efter kl. 19.00 og indtil normal

arbejdstids begyndelse. 100%

For ansatte der arbejder på lørdage, ydes der, såfremt der pålægges dem overarbejde, for de første 2 overarbejdstimer før kl. 12.00 et tillæg på 50%, for øvrige timer et tillæg på 100%.

I forbindelse med at overarbejdet afvikles som frihed, oppebæres der fuld løn, dvs. nettoløn og faste månedlige tillæg.

Frihedens placering træffes ved aftale mellem institutionen og den på- gældende medarbejder.

Institutionen og den ansatte er ansvarlige for, at der sker afspadsering af overarbejde, der skal afpadseres, inden 6 måneder efter overarbejdets udførelse, medmindre der rent undtagelsesvis indgås aftale mellem or- ganisationen og institutionen om en længere tidsfrist.

Såfremt overarbejdet godtgøres med betaling, betales der for hver time et beløb beregnet som 1/1924 af den pågældendes nettoårsløn (grund-

løn, funktions-, kvalifikations- og resultatløn) med tillæg af de ovenfor nævnte procentsatser.

Stk. 5. Ved mere end 8 timers præsteret overarbejde efter en arbejdsdag afkortes eventuel dagtjeneste den umiddelbart efterfølgende dag med det timetal, som overarbejdet overstiger 8 timer.

Ved mere end 8 timers præsteret overarbejde på en fridag afkortes eventuel dagtjeneste den næste dag med det antal præsterede overar- bejdstimer ud over 8 timer, der falder efter kl. 21.

I forbindelse med at dagtjenesten afkortes ydes der fuld løn.

§ 3. Holddrift.

Arbejde i holddrift, er hvor holdene afløser hinanden. Holddriften kan ud- føres som enten 2- eller 3-holdsskift eller som kontinuerlig drift.

Stk. 2. Arbejdstiden er 37 timer på alle tre hold.

Der optjenes 2 timer pr. 37 timer i normaltjeneste ved 2. og 3. hold, som opspares og gives som hele fridage i det følgende ferieår.

Xxxxxxxxx lægges efter aftale mellem institutionen og medarbejderen. Ved afvikling af de opsparede fridage/timer betales der sædvanlig løn. Ved fratræden kan det opsparede antal timer udbetales.

Normaltjeneste i aften- og natperioden kan i stedet tilrettelægges ud fra, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm er 35 timer.

Stk. 3. Arbejde i holddrift tilrettelægges for mindst 4 uger ad gangen. Ved tilrettelæggelse af holddrift skal der gives 48 timers varsel.

Såfremt rettidigt varsel ikke gives, ydes der for præsterede arbejdstimer uden for den pågældendes normale arbejdstid, indtil rettidigt varsel ind- træffer, tillæg for den 1., 2. og 3. time på 50% og for den 4. og følgende timer på 100% af 1/1924 af den pågældendes anciennitet svarende net- toårsløn.

Stk. 4. Betaling for holddrift sker efter reglerne i § 4, stk. 1 og stk. 3.

Stk. 5. Godtgørelse for overarbejde i forbindelse med holddrift sker for alle hold efter bestemmelsen i § 2.

§ 4. Forskudt arbejdstid.

Forskudt arbejdstid er planmæssigt arbejde på:

• Hverdage i tidsrummet kl. 17.00 - kl. 06.00

• Søn- og helligdage i tidsrummet kl. 00.00 - 24.00

• Lørdage efter kl. 11.00

• Mandage kl. 00.00 - kl. 04.00

Stk. 2. Arbejde i forskudt arbejdstid tilrettelægges for mindst 1 uge ad gangen.

Ved tilrettelæggelse af forskudt arbejdstid skal der gives 48 timers var- sel.

Såfremt rettidigt varsel ikke gives, ydes der for præsterede arbejdstimer uden for den pågældendes normale arbejdstid, indtil rettidigt varsel ind- træffer, tillæg for den 1., 2. og 3. time på 50% og for den 4. og følgende timer på 100% af 1/1924 af den pågældendes anciennitet svarende net- toårsløn.

Stk. 3. Forskudt arbejde på hverdage, søn- og helligdage mellem kl.

17.00 og 6.00 betales med et tillæg på kr. 12,65 (1. oktober 1984- niveau) pr. time.

Arbejde på søn- og helligdage mellem kl. 06.00 og 17.00 betales med et tillæg på kr. 12,65 (1. oktober 1984-niveau) pr. time.

Arbejde på lørdage i tidsrummet fra kl. 11.00 til kl. 24.00, søn- og hellig- dage fra kl. 00.00-24.00 og på mandage fra kl. 00.00 til kl. 04.00 betales med et tillæg på kr. 15.20 (1. oktober 1984-niveau) pr. time, beregnet pr. påbegyndt halve time.

For normaltjeneste på mandage mellem kl. 04.00 og 06.00 betales til- lægget, såfremt tjenesten påbegyndes kl. 00.00 eller tidligere.

Stk. 4. Såfremt der arbejdes planmæssigt på en søgnehelligdag ydes der tillige efter nærmere aftale en erstatningsfridag (med sædvanlig løn). På tilsvarende vilkår ydes en erstatningsfridag, såfremt en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag.

Stk. 5. Ved overarbejde i forbindelse med forskudt arbejdstid ydes ud- over betaling for forskudt tid tillæg for overarbejde jf. § 2, dog således at betalingen for forskudt arbejdstid ikke ydes i tilfælde hvor overarbejdstil- lægget udgør 100%.

§ 5. Rådighedsvagt.

Rådigshedsvagt er pligtig tilstedeværelse i hjemmet, der for en periode på mindst 2 måneder er fastsat ved en eller flere institutioner enten

- i hele perioden uden for normal arbejdstid, eller

- i en del af perioden uden for normal arbejdstid.

Stk. 2. Etablering og tilrettelæggelse af rådighedsvagt sker efter instituti- onens beslutning herom, idet

- der efter samråd med de berørte medarbejdere kan etableres rådig- hedsvagt uden pligtig tilstedeværelse i hjemmet, hvis dette ikke svækker vagtens effektivitet, og

- rådighedsvagt skal så vidt muligt fordeles på flere end 3 medarbejde- re, og de enkeltes vagtperioder må højst vare én uge ad gangen.

Stk. 3. Overstiger den enkelte medarbejders rådighedsvagttimer 180 pr. måned, kan organisationen begære lokalforhandling om eventuel udvi- delse af antallet af vagtdeltagere.

Stk. 4. Overarbejde i tilslutning til normal arbejdstids ophør godtgøres ef- ter bestemmelsen i § 2. Der betales ikke tillæg for manglende varsko.

Stk. 5. Udskydes hvileperioden i forbindelse med rådighedsvagt til den følgende arbejdsdag, afspadseres det præsterede overarbejde inkl. overarbejdstillæg i den udskudte hvileperiode, eventuelt suppleret med de under rådighedsvagten eventuelle optjente timer jf. § 6, stk. 5.

Stk. 6. Aftale om godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser gælder for medarbejdere i rådighedsvagt og ved pligtig til- synstjeneste.

§ 6. Betaling for rådighedsvagt.

For rådighedsvagt uden for normal arbejdstid på

a) hverdage i tidsrummet fra normal arbejdstids ophør mandag til nor- mal arbejdstids begyndelse lørdag, respektiv fredag , hvis frilørdag- sordning er indført, betales et tillæg på kr. 15,50 (1. oktober 1984- niveau) pr. vagttime, og

b) søgnehelligdage i tidsrummet kl. 00.00 - 24.00 og/eller perioden fra normal arbejdstids ophør lørdag, respektive fredag, hvis frilørdag- sordning er indført, til normal arbejdstids begyndelse mandag, beta- les et tillæg på kr. 18,50 (1. oktober 1984-niveau) pr. vagttime.

Tillægget beregnes pr. påbegyndt halve time.

Stk. 2. Hvis medarbejderen inden for en måned har mere end 140 rådig- hedsvagt- og effektive udkaldstimer (såvel hverdags- som søn- og hel- ligdagstimer), betales en særlig godtgørelse, der udgør:

- 50% af tillæggene efter stk. 1, pkt. a (for hverdage) eller b (for søn- og helligdage), for den 141.-210. time samt

- 100% af tillæggene efter stk. 1, pkt. a (for hverdage) eller b (for søn- og helligdage), for den 211. og følgende timer.

Stk. 3. Af de i optjeningsåret (1. januar til 31. december) udbetalte tillæg efter stk. 1 og den særlige godtgørelse efter stk. 2 beregnes 12½% fe- riegodtgørelse.

Stk. 4. Tillæg efter stk. 1 og den særlige godtgørelse efter stk. 2 indgår ikke i beregningen/betalingen af

1) ferie med løn,

2) feriegodtgørelse, og/eller

3) særlig feriegodtgørelse

Stk. 5. I stedet for betaling efter stk. 1 kan det aftales med medarbejde- ren, at 3 timers rådighedsvagttjeneste afregnes med 1 times frihed med løn.

Stk. 6. Der betales ikke tillæg efter stk. 1 eller gives frihed efter stk. 5 for de timer, der honoreres efter bestemmelserne i stk. 7 og 8.

Stk. 7. Udkald og beordret pligtig tilsynstjeneste under rådighedsvagten honoreres med 100% overtidstillæg for den effektive arbejdstid, dog kan der højst udbetales overtidsbetaling svarende til løntrin 42 med 100% overtidstillæg. Udkald afregnes i hele timer.

Stk. 8. Telefonopkald under rådighedsvagt, der medfører egentlig aktivi- tet, f.eks. opkald til andre, men uden at opkaldet medfører udkald af vagthavende, honoreres med takstmæssig overtidsbetaling svarende til 1 overarbejdstime, uanset antallet af opkald inden for samme time.

§ 7. Tilkald uden forbindelse med rådighedsvagt.

For tilkald til arbejde uden for rådighedstjenesten ydes godtgørelse som ved overarbejde. Beregningsgrundlaget på søn- og helligdage er mindst 7 3/5 times varighed, på hverdagsfridage mindst 5 timer og på hverdage mindst 4 timer.

Ved overgang fra overarbejde på en fridag til efterfølgende fridag kan der dog maksimalt ydes for 7 3/5 time, medmindre det præsterede time- tal overskrider ovenstående timetal. For søn- og helligdage samt lørdage og andre hverdagsfridage regnes døgnet fra kl. 06.00 til kl. 06.00.

København, den 28. april 2000

Forbundet af Offentligt Ansatte:

Xxxx Xxxxxxxx

Hovedstadens Sygehusfællesskab: Xxxxx Xxxxxxx

Protokollat vedrørende tjenestemandsansatte håndværkere i Hovedstadens Sygehusfællesskab.‌

Avancements-/specialiststillinger finansieret via decentral løn

I perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000 kan H:S oprette avancement-

/specialiststillinger for tjenestemandsansatte håndværkere i et lønforløb bestående af løntrinene 27-31 finansieret af decentral løn i det omfang det skønnes nødvendigt og betingelserne herfor er til stede.

Ved etablering af avancements-/specialiststillinger finansieret af decen- tral løn, kan der tages hensyn til vedkommendes uddannelse, ledelses- omfang, placering i organisationen, ansvar eller andre særlige forhold, som H:S tillægger betydning.

Tillæg

Til snedkere og tømrere, der til arbejdets varetagelse anvender eget håndværktøj ydes et tillæg på kr. 160 pr. måned.

Til håndværkere ansat i medico-/dialysestillinger ydes et årligt funktions- tillæg på kr. 3.121 kr. (niveau 1. oktober 1984).

København, den 28. april 2000

Forbundet af Offentligt Ansatte: Xxxx Xxxxxxxx

Hovedstadens Sygehusfællesskab: Xxxxx Xxxxxxx

Bilag til

organisationsaftale mellem

Hovedstadens Sygehusfællesskab og

Forbundet af Offentligt Ansatte

1999

Indholdsfortegnelse

Bilag 1. Uddannelser og arbejdsområder. 61

Bilag 2. Arbejdstidsregler. 64

Bilag 3. Protokollater vedrørende social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, ledende beskæftigelses- vejledere, plejere, plejeassistenter og social- og sundhedsassi- stentelever. 78

Bilag 4. Protokollater vedrørende portører. 84

Bilag 5. Protokollat vedrørende tjeneste på 1. maj, grundlovsdag, juleaftens- og nytårsaftensdag. 86

Bilag 6. Tjenestemandslignende ansatte medarbejdere. 90

Bilag 1. Uddannelser og arbejdsområder.‌

4) Social- og sundhedsassistenter

Herved forstås personer, der

- har gennemgået overbygningsuddannelsen efter lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet mv., eller

- som efter en konkret vurdering af H:S Direktionen på bag- grund af gennemgang af anden særlig relevant uddannel- se, sammenholdt med en vurdering af pågældendes tidli- gere erhvervsmæssige beskæftigelse, anses for kvalifice- ret til ansættelse som social- og sundhedsassistent.

5) Neurofysiologiassistenter

Herved forstås personer, der har

- fået udstedt uddannelsesbevis i henhold til den af Sund- hedsstyrelsen etablerede uddannelse til neurofysiologias- sistent eller

- som har fået udstedt uddannelsesbevis i henhold til Under- visnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om ud- dannelsen til hospitalsteknisk assistent med speciale i neu- rofysiologi.

6) Sygehjælpere

Herved forstås personer, der enten

- har fået udstedt uddannelsesbevis i henhold til bestem- melserne i Sundhedsstyrelsens retningslinier af 20. febru- ar 1978 for uddannelse af sygehjælpere, afsnit VI, eller

- har modtaget bevis som "sygehjælper ved plejehjem".

7) Beskæftigelsesvejledere

Herved forstås personer, der enten

- har gennemgået den af Indenrigsministeriet godkendte be- skæftigelsesvejlederuddannelse, eller

- er omfattet af de i Indenrigsministeriets cirkulære af 18. juni 1976, afsnit V, omtalte overgangsregler.

9) Plejere

Herved forstås personer, der har modtaget bevis som plejer i henhold til bestemmelserne i Sundhedsstyrelsens retningsli- nier af 12. juli 1977, afsnit 1.1 og 1.2.

11) Portører

Den af Portøruddannelsesnævnet godkendte uddannelse for portører afvikles i løbet af aspiranttiden, der varer 8 måneder.

12) Hospitalsmedhjælpere

Herved forstås personer, der er ansat til beskæftigelse som rengøringsassistent, hospitalsmedhjælper, husassistent, husmedhjælper eller med arbejdsopgaver, som naturligt kan sidestilles hermed.

13) Servicemedarbejdere/-assistenter

Herved forstås personer, der varetager arbejdsfunktioner i et fleksibelt serviceteam, inden for f.eks. brugerservice, intern transport, køkken-, rengørings- og portørområdet.

17) Værkstedsassistenter/-ledere ved Sct. Hans Hospitals erhvervsterapi

- Det forudsættes, at klienterne beskæftiges med ekstern el- ler intern produktion, som et led i deres revalidering. Endvi- dere forudsættes det, at intern produktion finder sted i loka- ler, der med hensyn til indretning og udstyr har værksteds- lignende karakter.

- Organisationsaftalen omfatter alene værkstedsassistenter/- ledere, i hvis arbejdsfunktion der indgår klientbehandlende arbejde.

18) Vaskeriarbejdere

Herved forstås personer beskæftiget med vaskeriarbejde.

Bilag 2. Arbejdstidsregler.‌

A

Arbejdstidsregler for social- og sundhedsassistenter, syge- hjælpere, beskæftigelsesvejledere, ledende beskæftigelsesvej- ledere, plejere, plejeassistenter, portører, hospitalsmedhjælpe- re, servicemedarbejdere/-assistenter, tilsynsassistenter, rengø- ringsinspektører på Rigshospitalet og neurofysiologias- sistenter (ikke omfattet af 2. Rådighedsvagttjeneste).

Social- og sundhedsassistentelever er omfattet af reglerne med undtagelse af stk. 3, 4, 5, 14, 15 og 16 - i perioder, hvor de er under praktikuddannelse.

Timelønnede er omfattet af arbejdstidsreglernes stk. 1, 2, 5, 9,

11, 14, 15, 16 samt pkt. nr. 2 om rådighedstjeneste (vagt).

1. Arbejdstidsregler.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Stk. 2. Den daglige normaltjeneste kan udgøre mellem 6 og 9 timer.

Normaltjenesten kan udgøre mindre i tilslutning til fridøgn og anden frihed, såfremt tjenesten fortrinsvis anvendes til afspadsering.

Deltidsansatte er ikke omfattet af bestemmelsen om den daglige tje- nestes mindsteværdi.

Tjeneste ud over den daglige arbejdstidsnorm betragtes som over- arbejde.

Pause af mindre end 1/2 times varighed, hvorunder den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdsstedet/institutionen medreg- nes i arbejdstiden. Andre pauser medregnes ikke.

Stk. 3. For hver times normaltjeneste, der udføres i aften- og natpe- rioden, ydes 2/37 times frihed eller et tillæg på 2/37 af timelønnen. Ved tjeneste i aften- og natperioden forstås tjeneste påbegyndt kl.

14.00 eller senere, og som strækker sig ud over kl. 17.00.

Med virkning fra den 1. oktober 2001 ændres 2/37 til 3/37.

Stk. 4. Normaltjeneste i aften- og natperioden kan i stedet tilrette- lægges ud fra, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm er 35 timer (med virkning fra den 1. oktober 2001 34 timer).

Stk. 5. Indtil 30. september 2001 betales der for den i stk. 3 og 4 omtalte tjeneste et tillæg pr. time svarende til 1/80502 af pågælden- des samlede faste årsløn, ekskl. pensionsbidrag. Tillægsbetalingen beregnes i forhold til den faktisk udførte tjeneste.

Stk. 6. Den ansatte (bortset fra afløsningspersonale) skal være be- kendt med tjenestens og fridøgnenes placering mindst 4 uger forud.

Ændringer i tjenestens beliggenhed kan ske efter drøftelse med den ansatte og kun i ganske særlige tilfælde.

Social- og sundhedsassistentelevers praktikuddannelse forudsættes afviklet inden for rammerne af de forhold, hvorefter tjeneste afvikles for det til praktikstedet knyttede personale.

Social- og sundhedsassistentelever kan under uddannelsens

- første 6 måneder ikke deltage i praktiktjeneste,

- på lørdage og/eller søndage oftere end gennemsnitlig hver 3. weekend,

- i aften- og natperioden i større omfang end en tredjedel af pågældendes tjenestetid,

- følgende 6 måneder ikke deltage i praktiktjeneste,

- på lørdage og/eller søndage oftere end gennemsnitlig hver 2. weekend,

- i aften- og natperioden i større omfang end en tredjedel af pågældendes tjenestetid.

Stk. 7. Orientering om afspadsering og om ændringer i tjenestens beliggenhed skal foregå i arbejdstiden og med et varsel på 4 døgn. Afspadsering, som afvikles for at overholde hviletidsforhold i hen- hold til arbejdsmiljøloven mv., er ikke omfattet af bestemmelsen.

Hvis 4-døgns-varslet ved tjenesteændring ikke overholdes, betales der for omlagte timer et tillæg på 21,00 kr. (1. oktober 1984-niveau) pr. time, beregnet pr. påbegyndt halve time.

Aflyses afspadsering i 4-døgnsperioden, nedskrives afspadserings- kontoen, som om afspadsering havde fundet sted. Den pålagte tje- neste honoreres efter bestemmelserne vedrørende overarbejde eller opkald.

Stk. 8. Pålægges ansatte i et kalenderhalvår (januar-juni, juli- december) at udføre tjeneste på mere end 11 søndage og/eller i mere end 58 tjenester i aften- og natperioden, betales der for de overskydende tjenester en godtgørelse på 50% af søndagsgodtgørelsen/tillæg for tjeneste mellem kl. 17.00 og 06.00. Bestemmelsen finder ikke anvendelse for ansatte, der udelukkende er ansat til nævnte tjenester.

Stk. 9. Overarbejde opgøres i påbegyndte halve timer pr. dag og godtgøres med frihed med tillæg af 50% eller honoreres med et til- læg på 50% til timelønnen.

Over-/merarbejde kan afregnes ved betaling i stedet for at blive af- spadseret, når arbejdskraftsituationen på arbejdspladsen tilsiger dette. Dette sker under fornøden hensyntagen til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse mellem den (lokale) repræsentant for vedkommendes forhandlingsberettigede organisation og ledelsen om behovet for afregning ved betaling.

Stk. 10. Deltidsansatte, som udfører merarbejde, der ikke betragtes som overarbejde, honoreres med tilsvarende frihed (1:1) eller time- løn. Merarbejde opgøres i påbegyndte halve timer pr. dag.

Der foretages ændring af den aftalte lønkvote, hvis der aftales fast merarbejde ud over en fuld kalendermåned.

Stk. 11. Ansatte, der pålægges at udføre overarbejde/merarbejde, skal orienteres i arbejdstiden senest dagen forud.

For manglende varsel af overarbejde/merarbejde ud over en time ydes et tillæg pr. gang på kr. 19,00 (1. oktober 1984-niveau).

Stk. 12. Der ydes en ugentlig fridøgnsperiode af 55 til 64 timers samlet varighed.

Opdeles fridøgnsperioden, skal hver periode udgøre mindst 35 ti- mer. Disse kan hver nedsættes med indtil 3 timer, såfremt der er tale om nedsættelse af hviletiden.

Sammenlægning af flere fridøgnsperioder sker ved at forlænge peri- oden med 24 timer pr. fridøgn.

Når der forekommer en søgnehelligdag, fritages den ansatte fra en tjeneste. Herved forøges antallet af korte frihedsperioder tilsvaren- de. Dette gælder dog ikke

- for ansatte, der altid har fri på disse ugedage

- for deltidsansatte, når disse dage falder uden for de aftalte ar- bejds-/fridøgnsperioder, og

- for deltidsansatte, med hvem der er aftalt faste arbejdsperioder, og for hvem ugentlige fridøgn er placeret på bestemte dage i den arbejdsfri uge.

Inddrages en af ovennævnte frihedsperioder - herunder for fuldtids- ansatte også andre frihedsperioder på 24 timer eller mere - med et kortere varsel end 4 uger, afvikles tjenesten efter bestemmelserne for overarbejde, dog mindst for 6 timers tjeneste. Herudover betales der til ansatte (bortset fra afløsningspersonale) for fridøgnsperioder, der inddrages med et kortere varsel end 14 døgn, et tillæg på kr.

202,00 (fra 1. april 2000 kr. 207,00) (1. oktober 1984-niveau) pr. gang.

Overarbejde i forlængelse af normaltjeneste eller rådighedstjeneste honoreres dog efter de almindelige bestemmelser for overarbejde,

medmindre længden for fridøgnenes/søgnehelligdagsdøgnenes fri- hedsperioder ikke overholdes.

Stk. 13. For opkald til tjeneste i frihedsperioder, der ikke er omfattet af stk. 12, betales der som for overarbejde, dog mindst for 3 timer. For flere opkald inden for 3 timer betales der kun for 3 timer. For ar- bejde ud over 3 timer betales der pr. påbegyndt time.

Stk. 14. For effektiv tjeneste på søndage og søgnehelligdage ydes der en halv times frihed for hver times tjeneste eller et tillæg på 50

% af timelønnen, beregnet pr. påbegyndt halve time.

Stk. 15. For effektiv tjeneste på lørdage i tidsrummet fra kl. 11.00 til kl. 24.00 og på mandage fra kl. 00.00 til kl. 04.00 betales et tillæg på kr. 15,20 (1. oktober 1984-niveau) pr. time, beregnet pr. påbegyndt halve time.

For normaltjeneste på mandage mellem kl. 04.00 og 06.00 betales tillægget, såfremt tjenesten påbegyndes kl. 00.00 eller tidligere.

Tillægget kan ikke ydes samtidig med søgnehelligdagsgodtgørelse.

Stk. 16. For effektiv tjeneste mellem kl. 17.00 og 06.00 betales et til- læg på kr. 12,65 (1. oktober 1984-niveau) pr. time, beregnet pr. på- begyndt halve time.

Stk. 17. Afspadsering - bortset fra afspadsering for tjeneste i aften- og natperioden - skal afvikles inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori tjenesten er præsteret. I modsat fald forfalder ydelsen til betaling.

Tilsvarende gælder for erstatningsfrihed for søgnehelligdage. Afspadsering gives så vidt muligt i hele dage.

Afspadsering for tjeneste i aften- og natperioden afvikles time for time i form af hele arbejdsfri dage inden udgangen af det pågælden- de ferieår. Ikke afviklede timer betales som for overarbejde.

Ikke-afviklet afspadsering udbetales på følgende måde:

a) normaltjeneste i aften- og natperioden og overarbejde afregnes i hele og halve timer med et beløb svarende til 1,5/1924 af net- toårslønnen for en fuldtidsbeskæftiget, eksklusiv eventuelt sær- ligt tillæg.

For personalegrupper på ny lønform tages udgangspunkt i den samlede faste nettoårsløn (grundløn, funktionsløn og kvalifika- tionsløn, herunder evt. garantilønstillæg, samt evt. udligningstil- læg og overgangstillæg) eksklusiv pensionsbidrag. For overar- bejde 1,5/1924 pr. time og for merarbejde 1/1924 pr. time.

b) Deltidsbeskæftigedes merarbejde afregnes med et beløb sva- rende til 1/1924 af nettoårslønnen for en fuldtidsbeskæftiget, in- klusiv eventuelt tillæg efter organisationsaftalens § 3, stk. 2 og

§ 6, stk. 1-2.

c) søndags-/søgnehelligdagstjeneste afregnes med et beløb sva- rende til 1/(3848) af nettoårslønnen for en fuldtidsbeskæftiget, eksklusive eventuelt særligt tillæg.

Stk. 18. Mellem institutionen og tillidsrepræsentanten/organisationen kan der indgås aftale om,

- at den daglige normaltjeneste, jf. stk. 2, udvides og/eller nedsæt- tes med indtil 1 time,

- at fravige bestemmelserne om ugentlige fridøgn, jf. stk. 12, for ansatte, hvis arbejdsvilkår er af særlig karakter, eller når andre forhold måtte give grundlag herfor,

- at afspadsering mv., jf. stk. 17, finder sted på et senere tidspunkt, eller at udbetaling finder sted på et tidligere tidspunkt end omtalt i de enkelte bestemmelser.

Stk. 19. For social- og sundhedsassistentelever afregnes overarbej- de, der ikke er afviklet med afspadsering, i hele og halve timer med et beløb svarende til 1,5/1924 af den årlige grundløn for en social- og sundhedsassistent.

2. Rådighedstjeneste (vagt).

I forlængelse af normaltjeneste, jf. § 1, stk. 2, kan ansatte pålægges rådighedstjeneste af følgende arter:

- Rådighedstjeneste fra bopæl

- Rådighedstjeneste fra vagtværelse

Rådighedstjeneste indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med følgende værdier:

1) Rådighedstjeneste fra bopæl: 1 time = 1/3 time

2) Rådighedstjeneste fra vagtværelse: 1 time = 3/4 time

Ubelastet rådighedstjeneste fra bopæl - svarende til en tjenestevær- di på gennemsnitlig 6 timers normaltjeneste ugentlig pr. ansat - kan efter aftale mellem institutionen og tillidsrepræsentanten/organisa- tionen afvikles med betaling. Betalingen udgør den omregnede vær- di til normaltjeneste. For timer, der ligger ud over den samlede tje- nesteværdi for en fuldtidsansat i normperioden, tillægges der 50%.

Stk. 2. Endvidere kan ansatte pålægges rådighedstjeneste i fuldt døgn (døgnvagt) på dage, hvor der ikke er fuld normaltjeneste.

Døgnvagter indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med følgende værdier:

1) Rådighedsvagt fra bopæl : 1 døgn = 14 timer

2) Rådighedsvagt fra vagtværelse : 1 døgn = 20 timer

En døgnvagt anses for hørende til det kalenderdøgn, hvori de fleste timer falder.

Hvis de fleste af en døgnvagts timer falder i et søndags-/søgne- helligdagsdøgn, ydes den i § 1, stk. 14, omtalte frihed for mindst 8 timers normaltjeneste.

Stk. 3. Ansatte har pligt til at give møde omgående efter tilkaldelse.

Stk. 4. Orientering om ændringer i rådighedstjenestens placering skal foregå i tjenestetiden og med et varsel på 4 døgn. Overholdes

varslet ikke, betales der et tillæg på kr. 10,50 (1. oktober 1984- niveau) pr. ændret rådighedstime.

Stk. 5. Pålægges en ansat ekstra rådighedstjeneste, omregnes den- ne til normaltjeneste og afvikles som overarbejde, jf. § 1, stk. 9, un- der iagttagelse af bestemmelserne i § 1, stk. 12.

Stk. 6. Tilkald til effektiv tjeneste under rådighedstjeneste (bortset fra døgnvagter, jf. stk. 7) afvikles som overarbejde, jf. § 1, stk. 9, reduceret med de i stk. 1, afsnit 2, omtalte værdier. Ved tilkald i forbindelse med ekstra rådighedstjeneste, jf. stk. 5, forhøjes reduktionen med 50%.

Hvert tilkald tæller som mindst 1 times tjeneste og honoreres pr. på- begyndt time. Flere tilkald inden for samme time honoreres ikke yderligere.

Stk. 7. Tilkald til effektiv tjeneste under døgnvagt afvikles som over- arbejde, bortset fra de første 8 timers tilkald. Den effektive tjeneste opgøres som omtalt i stk. 6, afsnit 2.

Stk. 8. Det skal tilstræbes, at de ansatte ikke umiddelbart efter ud- ført rådighedstjeneste pålægges normaltjeneste eller døgnvagt.

Pålægges de ansatte alligevel normaltjeneste eller døgnvagt, uden at de pågældende har haft en hviletid, der har udgjort mindst halvdelen af rådighedstimerne (for døgnvagter dog 11 timer), hvoraf mindst 4 timer skal falde i tidsrummet mellem kl. 23.00 og den ef- terfølgende tjenestes påbegyndelse, skal næste normaltjeneste eller døgnvagt først tiltrædes, når der er opnået 8 timers sammenhæn- gende hviletid efter afslutningen af arbejde i sidste tilkald under rådighedstjenesten.

Perioden, hvori ansatte skulle have udført tjeneste, betragtes som afspadsering. For døgnvagter beregnes afspadseringen med de værdier pr. time, som omtales i stk. 1, afsnit 2.

Hviletiden, der omtales i afsnit 1, udgør antallet af rådighedstimer med fradrag af opkald, beregnet som omtalt i stk. 6, afsnit 2.

B

Arbejdstidsregler for værkstedsassistenter, vaskeriarbejdere og kedel-, maskin- og motorpassere.

Den gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid er 37 timer såvel for dag- arbejde, som for 2. og 3. skift i holddrift.

Stk. 2. Arbejdstiden vil som hovedregel - bortset fra arbejde i for- skudt tid og holddrift skulle lægges på følgende måde:

a) Værkstedsassistenter: Mellem kl. 07.00 og 17.00, lørdage dog mellem kl. 07.00 og kl. 12.30.

b) Vaskeriarbejdere: Fordeles på 5 arbejdsdage af ikke under 7 timer pr. dag mandag til torsdag og ikke under 6 timer fredag eller på 6 arbejdsdage, hvor den daglige arbejdstid skal være mindst 4 timer.

c) Kedel-, maskin- og motorpassere: Fordeles på 5 dage, såle- des at en enkelt vagt ikke må overskride 8 timer. Tjenesteti- den kan lægges således, at der bliver indtil 48 arbejdstimer ugentlig (en kalenderuge eller fra søndag til lørdag).

Der vil lokalt kunne træffes aftale om anden arbejdstid end den an- førte.

Stk. 3. For hver times normaltjeneste, der udføres i aften- og natpe- rioden, ydes 2/37 times frihed eller et tillæg på 2/37 af timelønnen.

Ved tjeneste i aften- og natperioden forstås tjeneste påbegyndt kl.

14.00 eller senere, og som strækker sig ud over kl. 17.00.

Med virkning fra den 1. oktober 2001 ændres 2/37 til 3/37.

Stk. 4. Normaltjeneste i aften- og natperioden kan i stedet tilrette- lægges ud fra, at den gennemsnitlige, ugentlige arbejdstidsnorm er 35 timer (med virkning fra den 1. oktober 2001 34 timer).

Stk. 5. Indtil 30. september 2001 betales der for den i stk. 3 og 4 omtalte tjeneste et tillæg pr. time svarende til 1/80502 af pågælden-

des samlede, faste årsløn ekskl. pensionsbidrag. Tillægsbetalingen beregnes i forhold til den faktisk udførte tjeneste.

Stk. 6. Spisepausen kan for vaskeriarbejdere og kedel-, maskin- og motorpassere uden godtgørelse forskydes ½ time til hver side. Når spisepausen forskydes udover ½ time, ydes en godtgørelse på kr. 14,45 (1. oktober 1984-niveau).

For kedel-, maskin- og motorpassere gælder endvidere, at når ar- bejdstiden i vagten af hensyn til driften må være uafbrudt, må målti- derne indtages under arbejdet.

Forskudt arbejdstid

Stk. 7. Planmæssigt arbejde på hverdage mellem 17.00 og 06.00 og søn- og helligdage mellem 00.00 og 24.00 betales med et tillæg på kr. 12,65 (1. oktober 1984-niveau) pr. time.

Stk. 8. For arbejde på lørdage i tidsrummet fra kl. 11.00 til kl. 24.00 og på mandage fra kl. 00.00 til kl. 04.00 betales et tillæg på 15,20 (1. oktober 1984-niveau) pr. time, beregnet pr. påbegyndt halve ti- me.

For normaltjeneste på mandage mellem kl. 04.00 og 06.00 betales

tillægget, såfremt tjenesten påbegyndes kl. 00.00 eller tidligere.

Stk. 9. Tillæggene kan ikke ydes samtidig med betaling for overar- bejde.

Stk. 10. Tillæggene afregnes i halve timer.

Overarbejde

Stk. 11. Beordret og kontrollabelt arbejde, der udføres udover den normale daglige arbejdstid, er overarbejde.

Over-/merarbejde kan afregnes ved betaling i stedet for at blive af- spadseret, når arbejdskraftsituationen på arbejdspladsen tilsiger dette. Dette sker under fornøden hensyntagen til den ansattes per- sonlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse mellem den (lokale)

repræsentant for vedkommendes forhandlingsberettigede organisa- tion og ledelsen om behovet for afregning ved betaling.

Stk. 12. Ved overarbejde ud over 1 times varighed, der ikke er vars- let senest dagen før, betales et tillæg pr. gang på kr. 19,00 (1. okto- ber 1984-niveau).

Stk. 13. Overarbejde honoreres ved afspadsering eller betaling med følgende tillæg:

a) På hverdage (arbejdsdage)

For de første 3 timer efter den normale

arbejdstids ophør et tillæg på 50%

For følgende timer indtil normal arbejdstids begynd- else et tillæg på

100%

For alt overarbejde efter kl. 19.00 og indtil normal arbejdstids begyndelse betales dog et tillæg på 100%

b) På søn- og helligdage samt hverdagsfridage

betales et tillæg på 100%

c) For ansatte, der arbejder lørdage, ydes der, såfremt der pålæg- ges dem overarbejde, for de 2 første overarbejdstimer inden kl.

12.00 et tillæg på 50%, for øvrige timer et tillæg på 100%.

Stk. 14. I forbindelse med at overarbejdet afvikles som frihed, oppe- bæres der fuld løn, dvs. nettoårsløn og faste månedlige tillæg.

Frihedens placering træffes ved aftale mellem institutionen og den pågældende medarbejder.

Stk. 15. Såfremt overarbejdet godtgøres med betaling, betales der for hver time et beløb beregnet som 1/1924 af den pågældendes nettoårsløn (grundløn, funktions-, kvalifikations- og resultatløn) med tillæg af de i stk. 13 gældende procentsatser.

Stk. 16. Overarbejde opgøres pr. påbegyndt ½ timer.

Betaling for søgnehelligdage

Stk. 17. Til månedslønnede vaskeriarbejdere og værkstedsassisten- ter/-ledere ydes der, når der ikke arbejdes på en søgnehelligdag for vedkommende søgnehelligdag sædvanlig løn.

Stk. 18. Til timelønnede vaskeriarbejdere ydes der efter 37 timers uafbrudt beskæftigelse (i H:S), når der ikke arbejdes på en søgne- helligdag, sædvanlig timeløn. Til timelønnede vaskeriarbejdere, der ikke har opnået 37 timers uafbrudt beskæftigelse, ydes der, såfremt pågældende er i arbejde dage før og efter 1. maj sædvanlig timeløn for 1. maj.

Stk. 19. Såfremt der planmæssigt arbejdes på en søgnehelligdag, ydes for denne normal betaling med tillæg for forskudt arbejdstid, og der ydes efter nærmere aftale en erstatningsfridag (med løn som førnævnt). På tilsvarende vilkår ydes en erstatningsfridag, såfremt en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag. Ydes erstatningsfri- dagen ikke rettidigt, betales i stedet en godtgørelse lig en dagløn med løn som førnævnt samt overtidstillæg på 100%.

C

Arbejdstidsregler for piccoloer og piccoliner.

Den normale ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig 37 timer.

Stk. 2. Der træffes lokalt aftale med den ansatte om fordeling af ar- bejdstiden, herunder frilørdagsordninger. Medmindre andet aftales lægges arbejdstiden mellem kl. 07.00 og kl. 17.00, lørdage dog mel- lem kl. 07.00 og kl. 12.30.

Stk. 3. For effektiv tjeneste på søndage og søgnehelligdage ydes der en halv times frihed for hver times tjeneste, beregnet pr. påbe- gyndt halve time.

Stk. 4. For effektiv tjeneste på lørdage i tidsrummet fra kl. 11.00 til kl. 24.00 og på mandage fra kl. 00.00 til kl. 04.00 betales et tillæg på kr. 15,20 (1. oktober 1984-niveau) pr. time, beregnet pr. påbegyndt halve time.

For normaltjeneste på mandage mellem kl. 04.00 og 06.00 betales tillægget, såfremt tjenesten påbegyndes kl. 00.00 eller tidligere.

Tillægget kan ikke ydes samtidig med søgnehelligdagsgodtgørelse.

Stk. 5. For effektiv tjeneste mellem kl. 17.00 og 06.00 betales et til- læg på kr. 12,65 pr. time, beregnet pr. påbegyndt halve time.

Overarbejde

Stk. 6. Ved overarbejde forstås arbejde ud over det antal timer, der efter stk. 2 er fastsat som normal arbejdstid for den enkelte arbejds- dag på institutionen.

Stk. 7. Beordret eller nødvendigt overarbejde honoreres ved af- spadsering eller betaling med tillæg af 50%.

Over-/merarbejde kan afregnes ved betaling i stedet for at blive af- spadseret, når arbejdskraftsituationen på arbejdspladsen tilsiger dette. Dette sker under fornøden hensyntagen til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse mellem den (lokale) repræsentant for vedkommendes forhandlingsberettigede organisation og ledelsen om behovet for afregning ved betaling.

Stk. 8. Afspadsering skal afvikles inden udgangen af den 3. måned, der følger efter den, hvori tjenesten er præsteret. I modsat fald for- falder ydelsen til betaling.

Der kan mellem arbejdsledelsen og tillidsrepræsentanten - hvor en sådan ikke forefindes, lokalafdelingen - træffes aftale om,

- at udbetaling kan finde sted på et tidligere tidspunkt, eller

- at afspadsering finder sted på et senere tidspunkt en nævnt ovenfor.

Bilag 3. Protokollater vedrørende social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, ledende beskæftigelsesvejledere, plejere, plejeassistenter og social- og sundhedsassistentelever.

Der er mellem parterne enighed om følgende protokollater for de omhandlede grupper:

Protokollat nr. 1.

Vedrørende patientledsagelse

1) Rejsetiden medregnes fuldt ud i arbejdstiden, idet tiden i forbin- delse med tilbagerejse imellem kl. 22.00 og kl. 08.00 ikke med- regnes som arbejdstid, såfremt der er stillet soveplads til rådig- hed.

2) Arbejdsfri ophold.

a) Arbejdsfri ophold uden for hjemstedet på indtil 2 timer (hvis den overvejende del af opholdet falder i tiden kl. 21.00-

06.00 dog indtil 3 timer) medregnes fuldt ud.

b) Såfremt det arbejdsfri ophold uden for hjemstedet er af længere varighed end anført under litra a, men ikke over- stiger 6 timer, medregnes hele opholdet med 1/3 af tiden.

c) I øvrigt medregnes arbejdsfri ophold ikke.

3) I forbindelse med patientledsagelse ydes time- og dagpenge i henhold til de i H:S gældende regler for ydelse af time- og dag- penge.

Protokollat nr. 2.

Vedrørende transport under rådighedstjeneste (vagt)

Ansatte, der tilkaldes til institutionen under rådighedstjeneste fra hjemmet i tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 06.00, transporteres veder- lagsfrit til og fra tjenestestedet. Parterne har ikke truffet aftale om nogen bestemt transportform, blot at det skal foregå under betryg- gende forhold.

Protokollat nr. 3.

Vedrørende patientledsagelse af patienter/klienter ved deltagelse i ferie- og højskoleophold mv.

I tilfælde, hvor ansatte ledsager patienter/klienter i forbindelse med deltagelse i ferie- og højskoleophold mv., afvikles forholdene - her- under ydelse af vederlag - efter bestemmelser, der er gældende for personale, der inden for døgninstitutionsområdet deltager i børns ophold på feriekolonier.

Protokollat nr. 4.

Vedrørende manuel ventilation, udrykning mv.

1) Ved medvirken ved manuel ventilation af åndedrætshæmmede patienter samt i de tilfælde, hvor pleje af patienter under nedkø- lingsbehandling eller varmestrålebehandling medfører ulemper for personalet beregnes hver times tjeneste som 1 1/4 time.

2) Ved deltagelse i udrykning (med ambulance eller helikopter) ydes en godtgørelse på kr. 75,13 (niveau 1. oktober 1984). Godtgørelsen reguleres efter tilsvarende regulering af generelle og særlige tillæg for tjenestemænd.

Godtgørelse ydes også i forbindelse med patientledsagelse, hvor transporten finder sted med helikopter.

Protokollat nr. 5.

Vedrørende opskolingsuddannelse og efteruddannelse af sygehjæl- pere, beskæftigelsesvejledere og plejere.

1) Som efteruddannelse af sygehjælpere m.fl. anerkendes den allerede eksisterende modul-uddannelse bestående af 3 modu- ler, hvoraf 1 modul har en varighed af 7 uger og 2 moduler hver har en varighed af 8 uger.

Hovedstadens Sygehusfællesskab og Forbundet af Offentligt Ansatte er enige om følgende konsekvenser ved den beskrevne efterudddannelse:

a) Det beror på ansættelsesmyndighedens afgørelse om sy- gehjælpere m.fl. skal tilbydes at gennemgå den anerkendte efteruddannelse.

b) Når en sygehjælper m.fl. tilbydes efteruddannelse ydes der tjenestefrihed uden løn i efteruddannelsesperioden.

c) Sygehjælpere m.fl., der har gennemgået 2 moduler af ovennævnte anerkendte efteruddannelse for sygehjælpere m.fl. tillægges 2 års lønanciennitet inden for lønforløbet den efterfølgende 1. efter uddannelsens afslutning.

d) Ved afholdelse af ferie hos H:S, indgår orlovsperioden i ret- tigheden til ferie med løn, såfremt H:S har bevilget orloven til efteruddannelse.

e) Orlovsperioden indtil 23 uger for sygehjælpere m.fl. med- regnes i lønancienniteten, ligesom denne orlovsperiode for sygehjælpere m.fl. medregnes i ansættelsesancienniteten for så vidt angår opsigelsesvarsler og fratrædelsesgodtgø- relse og efterløn.

2.1) Orlovsperioden under opskolingsuddannelsen jf. undervis- ningsministeriets bekendtgørelse nr. 219 af 23. marts 1994 ind- går ikke i sygehjælperes m.fl. lønanciennitet ligesom orlovsperi- oden ikke indgår i sygehjælperes m.fl. ansættelsesanciennitet for så vidt angår opsigelsesvarsel og fratrædelsesgodtgørelse og efterløn.

Efter gennemgang og bestået opskolingsuddannelse efter den ovenfor omtalte bekendtgørelse vil en social- og sundhedsassi- stent ved umiddelbar tilbagevenden til H:S, som har bevilget or- loven til uddannelse være berettiget til at få orlovsperioden medregnet i beskæftigelsesanciennitet, for så vidt angår opsi- gelselsesvarsel, fratrædelsesgodtgørelse og efterløn.

2.2) I perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000 gælder at ved over- gang til stilling som social- og sundhedsassistent efter opsko- ling skal den pågældende indplaceres mindst et løntrin højere end den hidtidige lønindplacering som sygehjælper m.fl.

Bestemmelsen i organisationsaftalens § 3, stk. 1 om retten til kvalifikationsløn - i form af højere indplacering end grundlønnen på grundlag af sammenlagt beskæftigelse - regnes fra over- gang til ansættelse som social- og sundhedsassistent således, at pågældende, der indplaceres på løntrin 16 eller højere, an- ses for at have haft 4 års sammenlagt beskæftigelse efter grunduddannelsen.

2.3) Fra 1. april 2000 gælder, at opskoledes ansættelsestid som sy- gehjælper, plejer, plejehjemsassistent eller plejeassistent med- regnes i ansættelsestiden som social- og sundhedsassistent, idet de pågældende dog som minimum bevarer deres hidtidige løn ved tilbagevenden til samme arbejdsplads. Der kan mod- regnes i denne personlige løngaranti ved fremtidige lokalt aftal- te lønstigninger. Spørgsmålet om lønfastsættelse ud over det aftalte minimum forudsættes at indgå i den lokale løndannelse.

2.4) Ved orlovsperiodens start betragtes den pågældende i ferie- mæssig henseende som fratrådt med adgang til ydelse af ferie- godtgørelse (12½ %).

Ved afholdelse af ferie i løbet af orlovsperioden dækker ferie- godtgørelsen denne ferie.

Såfremt den pågældende ved orlovsperiodens afslutning umid- delbart vender tilbage til en ny stilling, den pågældende er op- skolet til, hos H:S, anvendes eventuel resterende feriegodtgø- relse forlods til afvikling af restferie med løntræk som ved nyan- sættelse. Ved ferieafholdelse herefter betragtes orlovsperioden som indgået i retten til optjening af ferieret i løbet af optjenings- året, således at den pågældende oppebærer sædvanlig løn i den ny stilling under ferie i overensstemmelse med ferieaftalens bestemmelser herom.

Hvis den pågældende ikke vender umiddelbart tilbage til H:S, ydes 12,5% feriegodtgørelse af den udbetalte løn og/eller op- skolingsydelsen i optjeningsåret.

2.5) Ved orlovsperiodens start betragtes den pågældende som fra- trådt i relation til aftale om feriefridagstimer, hvorefter såvel ikke afholdte som optjente feriefridagstimer udbetales, jf. § 4 i aftale om feriefridagstimer.

Såfremt den pågældende ved orlovsperiodens afslutning umid- delbart vender tilbage til en ny stilling i H:S, som den pågæl- dende er opskolet til, sidestilles orlovsperioden med beskæfti- gelse for så vidt angår optjening af feriefridagstimer.

3) Der ydes følgende godtgørelse under sygehjælpere m.fl.s tje- nestefrihed uden løn med henblik på efteruddannelse og op- skolingsuddannelse til SOSU-assistent:

Område 2: 675 kr. pr. uge (niveau 1. oktober 1984)

Område 3: 689 kr. pr. uge (niveau 1. oktober 1984)

Område 4: 698 kr. pr. uge (niveau 1. oktober 1984)

Godtgørelsen reguleres efter tilsvarende regulering af generelle og særlige tillæg for tjenestemænd.

Godtgørelsen pr. uge ydes uanset den ansattes beskæftigel- sesgrad. Godtgørelsen ydes ved siden af de ydelser, de an- satte vil være berettiget til efter den til enhver tid gældende lovgivning.

I opskolingsperioden forudsættes praktiktjenesten afviklet inden for rammerne af de forhold, hvorefter tjenesten afvikles for det til praktikstedet knyttede personale. Praktiktjeneste i aften/nat, weekend og på søgnehelligdage forudsættes at have et uddan- nelsesmæssigt formål.

Bilag 4. Protokollater vedrørende portører.

Der er mellem parterne enighed om følgende protokollater for portø- rer:

Protokollat nr. 1.

Vedrørende patientledsagelse

Jf. reglerne i bilag 3, protokollat nr. 1 vedrørende patientledsagelse.

Protokollat nr. 2.

Vedrørende transport under rådighedstjeneste (vagt)

Jf. reglerne i bilag 3, protokollat nr. 2 vedrørende transport under rå- dighedstjeneste (vagt).

Protokollat nr. 3.

Vedrørende ledsagelse af patienter ved deltagelse i ferie- og højskoleophold mv.

Jf. reglerne i bilag 3, protokollat nr. 3 vedrørende deltagelse i ferie- og højskoleophold mv.

Protokollat nr. 4.

Vedrørende betaling for sektionsarbejde.

1) Arbejde for politiet afregnes som hidtil af dette med den enkelte portør.

2) Betaling for sektioner fastsættes således:

a) Til portører, der er fuldtidsbeskæftiget ved sektionsarbejde, ydes i perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000 et årligt til- læg på 18.300 kr. (niveau 1. oktober 1984).

b) Til portører, der ikke er fuldtidsbeskæftiget ved sektionsar- bejde, ydes i perioden 1. april 1999 til 31. marts 2000 et vederlag på 56,36 kr. pr. sektion (niveau 1. oktober 1984). Den årlige indtægt ved sektioner kan maksimalt udgøre

18.300 kr. (1. oktober 1984-niveau)

Såfremt flere portører deltager i samme sektion, deles betalingen mellem dem.

Ovennævnte tillæg og vederlag reguleres i henhold til tilsvarende regulering af generelle og særlige tillæg for tjenestemænd.

Det er en forudsætning for opnåelse af ovennævnte betalinger, at portøren medvirker ved selve sektionsarbejdet og ikke blot bistår ved rengøringsarbejdet i sektionsstuer eller lignende.

Bilag 5. Protokollat vedrørende tjeneste på 1. maj, grundlovsdag, juleaftens- og nytårsaftensdag.

Der er mellem overenskomstens parter enighed om at følgende reg- ler gælder indtil der sker en evt. harmonisering vedrørende de nævnte dage i H:S:

1. Social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, ledende beskæftigelsesvejledere, plejere, plejeassistenter og social- og sundhedsassistentelever, jf. § 1, nr. 1, 4, 6-10.

a) Ansatte på de tidligere københavnske institutioner og på Frede- riksberg Hospital:

- Juleaftensdag og nytårsaftensdag er normale tjenestedage, dog ydes der for tjeneste på juleaftensdag aften-/nattillæg fra kl.

16.00 (i stedet for normalt fra kl. 17.00).

- 1. maj betragtes som en søgnehelligdag.

- Grundlovsdag betragtes som søgnehelligdag fra kl. 12.00.

b) Ansatte på Rigshospitalet:

- Personalet har juleaftensdag efter kl. 14.00 samt 1. maj og grundlovsdag efter kl. 12.00 i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges.

Personalet (bortset fra elever), der må udføre tjeneste i oven- nævnte tidsrum, får betaling efter de for tjeneste på søndage gældende bestemmelser. Normaltjeneste udført i ovennævnte tidsrum, giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, lige- som der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage.

- Nytårsaftensdag anses som almindelig arbejdsdag.

2. Portører (med undtagelse af på Rigshospitalet, herunder det tidli- gere militærhospital på Tagensvej og Fysiurgisk Hospital i Horn- bæk), jf. § 1, nr. 11.

- Juleaftensdag og nytårsaftensdag er normale tjenestedage, dog ydes der for tjeneste på juleaftensdag aften-/nattillæg fra kl.

16.00 (i stedet for normalt fra kl. 17.00).

- 1. maj betragtes som en søgnehelligdag.

- Grundlovsdag betragtes som søgnehelligdag fra kl. 12.00.

3. Rengøringsinspektører på Rigshospitalet, jf. § 1, nr. 15.

Med hensyn til godtgørelse på grundlovsdag efter kl. 12.00 og juleaftensdag efter kl. 14.00, følges de hidtil gældende regler.

4. Neurofysiologiassistenter og neurofysiologiassistentelever, jf. § 1, nr. 5 og 2.

a) Ansatte på de tidligere Københavnske institutioner og på Frede- riksberg Hospital:

- Juleaftensdag og nytårsaftensdag er normale tjenestedage, dog ydes der for tjeneste på juleaftensdag aften-/nattillæg fra kl.

16.00 (i stedet for normalt fra kl. 17.00).

- 1. maj betragtes som en søgnehelligdag.

- Grundlovsdag betragtes som søgnehelligdag fra kl. 12.00.

b) Ansatte på Rigshospitalet:

- Personalet har juleaftensdag efter kl. 14.00 samt 1. maj og grundlovsdag efter kl. 12.00 i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges.

Personale, der må udføre tjeneste i ovennævnte tidsrum, får betaling efter de for tjeneste på søndage gældende bestemmel- ser. Normaltjeneste udført i ovennævnte tidsrum, giver ikke ret til erstatningsfrihed. Afvikling af ferie og fridage på nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, ligesom der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage.

- Nytårsaftensdag anses som almindelig arbejdsdag.

5. Kedel-, maskin- og motorpassere, jf. § 1, nr. 16).

Ansatte på de tidligere Københavnske institutioner:

- 1. maj betragtes som søgnehelligdag hele dagen.

- Grundlovsdag betragtes som søgnehelligdag fra kl. 12.00.

- For arbejde på 1. maj kl. 00.00-24.00 samt grundlovsdag efter kl. 12.00 ydes et tillæg på kr. 20,38 pr. time.

Tillæggene kan ikke ydes samtidig med tillæg for overarbejde.

Tillæggene afregnes i halve timer.

6. Værkstedsassistenter/-ledere ved Sct. Hans Hospitals erhvervste- rapi, jf. § 1, nr. 17).

- Juleaftensdag og nytårsaftensdag er normale tjenestedage, dog ydes der for tjeneste på juleaftensdag forskudttidstillæg fra kl. 16.00 (i stedet for normalt fra kl. 17.00).

- 1. maj betragtes som en søgnehelligdag hele dagen.

- Grundlovsdag betragtes som en søgnehelligdag fra kl. 12.00.

- For arbejde på 1. maj kl. 00.00-24.00 samt grundlovsdag efter kl. 12.00 ydes et tillæg på kr. 20,38 pr. time.

Tillæggene kan ikke ydes samtidig med tillæg for overarbejde. Tillæggene afregnes i halve timer.

7. Vaskeriarbejdere, jf. § 1, nr. 18.

Ansatte på de tidligere Københavnske institutioner:

- 1. maj betragtes som en søgnehelligdag hele dagen.

- Grundlovsdag betragtes som en søgnehelligdag fra kl. 12.00.

- For arbejde på 1. maj kl. 00.00-24.00 samt grundlovsdag efter kl. 12.00 ydes et tillæg på kr. 20,38 pr. time.

Tillæggene kan ikke ydes samtidig med tillæg for overarbejde. Tillæggene afregnes i halve timer.

8. Hospitalsmedhjælpere og servicemedarbejdere/-assistenter, jf. § 1, nr. 12 og 13.

Som helligdag betragtes 1. maj fra kl. 00.00 - 24.00 og Grundlovs- dag fra kl. 12.00 - 24.00.

Bilag 6. Tjenestemandslignende ansatte medarbejdere.

(tidligere kaldet budgetmæssigt fastansatte medarbejdere)

§ 1.

Som tjenestemandslignende ansatte betragtes personer, som:

1. Indtil 1. januar 1995 var omfattet af Københavns Kommunes vedtægt for budgetmæssigt lønnede personer i Københavns Kommunes tjeneste, eller

2. indtil 1. januar 1995 var omfattet af Frederiksberg Kommunes vedtægt for budgetmæssigt lønnede personer i Frederiksberg Kommunes tjeneste.

§ 2.

Tjenestemandslignende ansatte personer undergives de for tjene- stemænd i Tjenestemandsvedtægt for tjenestemænd i Hovedsta- dens Sygehusfællesskab fastsatte almindelige bestemmelser og de i Pensionsvedtægt for tjenestemænd i Hovedstadens Sygehusfællesskab fastsatte bestemmelser angående pension mv. i det omfang, i hvilket dette efter sagens natur er muligt, og således at følgende særbestemmelser er gældende for dem:

a) Anerkendelse af organisationer for tjenestemandslignende an- satte personer finder ikke sted. Forhandlingsretten for disse ud- øves af de organisationer, af hvilke de er medlemmer.

b) Når der sluttes overenskomst med en organisation om lønnen, og organisationen har opsagt overenskomsten med det i denne fastsatte varsel, er medlemmerne af organisationen berettiget til, uden forudgående afskedsbegæring i overensstemmelse med § 26 i Tjenestemandsvedtægt for tjenestemænd i Hoved- stadens Sygehusfællesskab, at fratræde tjenesten på det tids- punkt, til hvilket overenskomsten er opsagt.

c) De pågældende henføres i pensionsmæssig henseende til den lønramme, til hvilken deres stilling efter Hovedstadens Syge- husfællesskabs skøn må henføres som nærmest tilsvarende. Det angives i ansættelsesbrevet, hvilken denne lønramme er. Hvis der ikke skønnes at være nogen lønramme, til hvilken stil- lingen kan henføres, fastsætter Hovedstadens Sygehusfælles- skab et beløb, der skal lægges til grund ved pensionsberegnin- gen, og dette angives da i ansættelsesbrevet.

d) Har pågældende forud for fastansættelsen været beskæftiget i tjeneste ved Københavns eller Frederiksberg Kommune, kan han kræve, at de beskæftigelsesperioder, der ligger efter hans fyldte 25. år, og for hvilke lønnen ikke er beregnet på grundlag af en tjenestemansløn, medregnes som fastansættelse ved pensionsalderens beregning i det omfang, det er nødvendigt for, at pågældende kan have fuld pensionsalder ved sit 67. år; medregning kan dog i det højeste ske med 5 år. Det er for med- regning som nævnt en betingelse, at den pågældende til Ho- vedstadens Sygehusfællesskabs kasse indbetaler et i forhold til den medregnede tid fastsat bidrag til pensionering, svarende til et årligt pensionsbidrag på 3% af hans pensionsberettigende lønningsindtægt ved hans første ansættelse i pensionsberetti- gende stilling.

Krav om medregning som anført må fremsættes inden 6 måne- der efter fastansættelsestidspunktet; såfremt denne frist over- skrides, beror det på H:S Direktionens afgørelse, om kravet skal imødekommes. Indbetalingen af vedkommende beløb kan efter H:S Direktionens nærmere bestemmelse ske afdragsvis i et tidsrum af indtil 10 år efter, at opgørelsen over beløbets størrelse er tilstillet pågældende. Såfremt en person, med hvem en sådan afdragsordning er truffet, pensioneres, inden beløbet er fuldt indbetalt, nedsættes hans pensionsalder med det antal år, for hvilke efterbetaling af bidrag ikke har fundet sted.

e) Såfremt pågældende fratræder sin stilling uden at være beretti- get til pension efter § 2 i Pensionsvedtægten, kan han i stedet for at bevare ret til opsat pension efter nævnte vedtægts §§ 25- 26 for ansættelsestid forud for 1. april 1971 vælge at få udbetalt pensionsbidrag efter bestemmelserne i § 77, stk. 3, 1. afsnit, i

vedtægt af 10. februar 1959 for bestyrelsen af staden Køben- havns kommunale anliggender.

f) Ved beregning af efterindtægt opgøres den pågældendes tje- nesteindtægt under hensyn til vedkommendes normale indtægt i et helt år, beregnet på grundlag af den på dødsdagen gælden- de time-, dag-, uge- eller månedsløn med tillæg af hans faktisk oppebårne yderligere indtægt, hidrørende fra akkordoverskud, vederlag for overtidsarbejde og lignende, i det sidste år, i hvilket han har udført tjeneste.