Vedtægter
Vedtægter
For Kollegianerforeningen - Campus Kollegiet
§ 1 NAVN OG HJEMSTED
Foreningens navn er Kollegianerforeningen ved Campus Kollegiet efterfølgende kaldet Foreningen.
Foreningens hjemsted er Odense Kommune, Xxxxxxxxx 0, og dens adresse er den til enhver tid fungerende formands.
§ 2 FORMÅL
Foreningens formål er at arbejde for lejernes interesse over for udlejer, administrator og offentlige myndigheder m.v. Desuden vil foreningen arbejde for et behageligt miljø med godt naboskab og venlig og hjælpsom omgangstone samt for jævnlig afholdelse af sociale arrangementer.
§ 3 MEDLEMSFORHOLD
Stk. 1 OPTAGELSE
De til enhver tid værende lejere hos Campus Kollegiet, Xxxxxxxxx 0, er obligatoriske medlemmer af foreningen.
Hvert lejemål udgør 1 medlem. Stk. 2 UDMELDELSE
Stemmeretten til beboermødet bortfalder samtidig med eventuel opsigelse af lejemålet, dog skal kontingent betales i hele lejeperioden.
Stk. 3 KONTINGENT
Kontingent for det kommende kalenderår fastsættes på det årlige beboermøde. Beløbet opkræves månedsvis af udlejers administrator sammen med huslejen, særskilt specificeret.
Administrator udbetaler det opkrævede beløb kvartalsvis til kollegianerforeningens bankkonto til dækning af udgifter ved foreningens arbejde i bebyggelsen.
§ 4 BEBOERMØDE
Stk. 1 AFHOLDELSE OG INDKALDELSE
Ordinært beboermøde afholdes én gang årligt i tiden mellem 1. oktober og 31. oktober, og medlemmerne og udlejers repræsentant indkaldes med mindst 4 ugers varsel.
Indkaldelsen hænges op i alle opgange og offentliggøres samtidig på og tilsendes udlejers repræsentant separat.
I indkaldelsen angives udover mødested og -tid dagsorden for mødet og der henvises til frist for aflevering af skriftlige forslag, der ønskes behandlet på beboermødet.
Kollegianerrådet kan indkalde til ekstraordinært beboermøde og skal gøre det, inden 1 måned efter beslutning er truffet.
Der skal desuden indkaldes til ekstraordinært beboermøde, når mindst 25 % af Foreningens medlemmer skriftligt fremsætter krav herom og fremsender motiveret dagsorden, eller når der på et tidligere beboermøde, ordinært eller ekstraordinært, er truffet beslutning herom.
Indkaldelse til ekstraordinært beboermøde sker med mindst 8 dages skriftlig varsel med angivelse af dagsorden.
Stk. 2 KOMPETENCE OG AFSTEMNINGSREGLER
Beboermødet er foreningens højeste myndighed.
Forslag, der ønskes behandlet på det ordinære beboermøde, skal være formanden i hænde senest 14 dage efter mødeindkaldelse.
Forslag om opstilling af kandidater til kollegianerrådet samt revisor og revisorsuppleant kan fremsættes på beboermødet.
På beboermødet gives en oversigt over foreningens virke i det forløbne år og det fremtidige arbejde, og det reviderede regnskab omfattende året fra den 1. januar til den
31. december fremlægges til godkendelse.
Beboermødet træffer beslutninger ved simpelt stemmeflertal, dog kræver vedtagelse af forslag om vedtægtsændringer 2/3 majoritet af de afgivne stemmer.
Hvert medlem har én stemme.
Stemmeret udøves af ét husstandsmedlem eventuelt ved fuldmagt. Et medlem kan maksimalt stemme med sin egen stemme og 2 fuldmagter. Udlejeren kan ikke udøve stemmeret for lejeren ved fuldmagt.
Ved ønske om foreningens ophævelse indkaldes til et beboermøde, som kun har dette punkt på dagsordenen. Vedtagelse af ophævelse kan kun ske, når mindst 50 % af samtlige medlemmer møder op til beboermødet, og flertallet af disse stemmer for ophævelse. Er der ikke mindst 50 % af samtlige medlemmer til stede, skal beslutning om ophævelse bekræftes ved en urafstemning blandt alle medlemmer (= skriftlig individuel afstemning blandt alle medlemmer).
Et forslag, der er forkastet på et ordinært eller ekstraordinært beboermøde, kan ikke fremsættes på ny før næste ordinære beboermøde.
Stk. 3 GENNEMFØRELSE
Beboermødet vælger en dirigent, der leder forhandlingerne og lader de nødvendige afstemninger afholde. Beboermødet vælger desuden en referent.
Almindeligvis foregår afstemning ved håndsoprækning, men skal ske skriftligt, når kollegianerrådet eller 5 medlemmer kræver det.
Skulle stemmerne på 2 kandidater til kollegianerrådet stå lige, foretages omvalg mellem disse. Står stemmerne atter lige, foretages lodtrækning. Står stemmerne om et forslag lige, er det forkastet.
Valget af medlemmer af kollegianerrådet skal opfylde kravet om at have et medlem fra hver boligetage, se § 5, stk. 1.
Valget af medlemmer af kollegianerrådet skal opfylde kravet om at have et medlem fra hver boligetage, se § 5, stk. 1.
Referat af beboermødet indeholdende de trufne beslutninger og underskrevet af formanden og dirigenten offentliggøres efterfølgende på kollegiets hjemmeside.
Stk. 4 DAGSORDEN
Dagsorden for det ordinære beboermøde skal indeholde:
1) Valg af dirigent
2) Valg af referent
3) Formandens beretning om foreningens arbejde i det forløbne år og det fremtidige arbejde til godkendelse
4) Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
5) Fastsættelse af kontingent og vedtagelse af budget for det kommende år
6) Behandling af forslag, som er rettidigt modtaget
7) Valg af 12 beboerrepræsentanter til kollegianerråd
8) Valg af 2 suppleanter til kollegianerråd
9) Valg af revisor og revisorsuppleant
10) Eventuelt
§ 5 KOLLEGIANERRÅDET Stk. 1 OPGAVER OG VALG
Foreningens daglige ledelse varetages af 13 medlemmer - 12 valgte beboerrepræsentanter og 1 af udlejer udpeget repræsentant, som ikke er på valg. Herefter kaldet kollegianerrådet. Beboermødet foretager valg af kollegianerrådet og 2 suppleanter for disse. Kollegianerrådets 12 valgte medlemmer vælges ved stemmeflertal.
Xxxxxxx som medlem af kollegianerråd og revisor og disses suppleanter er enhver lejer og medlemmer af dennes husstand, som bor i en ikke opsagt lejlighed i bebyggelsen. Det er et krav, at kollegianerrådets valgte medlemmer består af én kollegianer pr. boligetage.
Genvalg til alle poster i kollegianerrådet kan finde sted. På et kollegianerrådsmøde i tilslutning til beboermødet konstituerer de nyvalgte sig henholdsvis som formand, næstformand, kasserer og kollegianerrådsmedlem og 1. og 2. suppleant og fastlægger datoen for næste ordinære kollegianerrådsmøde.
Samtlige beboerrepræsentanter, suppleanter og revisorer er på valg hvert år. Ved opsigelse af lejemål ophører medlemskabet af kollegianerrådet samtidig med dato for opsigelsen.
Afgår et kollegianerrådsmedlem i utide, overtages vedkommendes kollegianerrådspost af en suppleant.
Afgår revisor eller revisorsuppleant i utide, skal kollegianerrådet selv supplere den manglende person. Kan dette ikke lade sig gøre, skal der indkaldes til et ekstraordinært beboermøde med dette ene punkt på dagsordenen. Revisor og revisorsuppleant må ikke være medlem af kollegianerrådet eller kollegianerrådssuppleant.
Stk. 2 ARBEJDET I KOLLEGIANERRÅDET
Kollegianerrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Kollegianerrådsmøder afholdes, når formanden finder det nødvendigt, eller når 5 kollegianerrådsmedlemmer kræver det. Der afholdes fast 6 kollegianerrådsmøder pr. år ligeligt fordelt hen over året, flere møder kan afholdes jf. ovenstående. Suppleanter har lov til at deltage i møderne, men har ingen stemmeret.
Kollegianerrådsmøder er lukkede møder. Dog kan kollegianerrådet indbyde gæster/beboere til at deltage i mødet uden stemmeret.
Indkaldelse af kollegianerrådsmedlemmer og suppleanter til kollegianerrådsmøde finder sted skriftligt med angivelse af dagsorden og med mindst 7 dages varsel.
Kollegianerrådet aftaler løbende, hvor de enkelte kollegianerrådsmøder afholdes.
Under møderne føres beslutningsreferat, som underskrives af alle kollegianerrådsmedlemmer og referenten.
Referater fra kollegianerrådsmøder offentliggøres på kollegiets hjemmeside.
Kollegianerrådet træffer beslutning ved simpelt stemmeflertal, men er kun beslutningsdygtig, når formanden og 6 kollegianerrådsmedlemmer er til stede.
Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 3 VALG AF MEDLEMMER TIL BESTYRELSEN FOR FONDEN CAMPUS KOLLEGIET
Kollegianerrådet skal vælge to medlemmer – og to suppleanter til bestyrelsen for Fonden Campus Kollegiet.
Medlemmerne og suppleanterne er på valg for et år ad gangen i perioden 1. januar til 31. december. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3 VALG AF MEDLEMMER TIL BESTYRELSEN FOR FONDEN CAMPUS KOLLEGIET
Kollegianerrådet skal vælge to medlemmer – og to suppleanter til bestyrelsen for Fonden Campus Kollegiet.
Medlemmerne og suppleanterne er på valg for et år ad gangen i perioden 1. januar til 31. december. Genvalg kan finde sted.
§ 6 TEGNING OG HÆFTELSE
Foreningen forpligtes udadtil ved underskrift af formanden eller kassereren.
Foreningen hæfter alene ved sin formue, og der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de foreningen påhvilede forpligtelse.
§ 7 REGNSKAB OG FORMUE Stk. 1 REGNSKAB
Foreningens regnskabs- og kontingent år følger kalenderåret.
Årsregnskabet skal før det ordinære beboermøde være revideret og underskrevet af den på beboermødet valgte revisor.
Kassereren indkasserer foreningens indtægter og betaler de af kollegianerrådet godkendte regninger. Kassereren fører kassebog over samtlige indtægter og udgifter og udarbejder foreningens årsregnskab.
Der udbetales ikke kontant vederlag til hverken kollegianerrådsmedlemmer, suppleanter, revisor eller revisorsuppleanter.
Stk. 2 FORMUE
Foreningens eventuelle formue anvendes af kollegianerrådet i overensstemmelse med foreningens formål.
I tilfælde af foreningens opløsning skal foreningens formue anvendes til støtte for fremtidige initiativer, der fremmer beboermiljøet i bebyggelsen.
Forslag til anvendelse skal fremlægges på det ekstraordinære beboermøde, hvorpå foreningens opløsning ønskes vedtaget.
——————————————————————–
Vedtægterne er vedtaget på beboermødet den 19.11. 2015.