VEDTÆGTER
VEDTÆGTER
FOR
FORSIKRINGSKLUBBEN
GF Pharma
EN FORSIKRINGSKLUB FOR MEDARBEJDERE PÅ ALLE VIRKSOMHEDER INDEN FOR FARMACEUTISK INDUSTRI OG SERVICE I DANMARK
SAMT ANSATTE VED KONGEHUSET, MINISTERIER, STYRELSER ELLER DEPARTEMENTER
§ 1. Navn.
Klubbens navn er “Forsikringsklubben GF Pharma, F.M.B.A. (Forening med begrænset ansvar). Som binavn benyttes GF Slotsholmen.
§ 2. Formål.
GF Pharmas formål er at varetage medlemmernes forsikringsmæssige interesser i forhold til GF FORSIK- RING a/s, hvor medlemmernes biler er forsikret (i det følgende benævnt “selskabet”). Endvidere at for- midle forsikringer i henhold til Lov om Forsikringsformidling. Dette indebærer tillige:
• at medlemmerne tilbydes relevante forsikringsprodukter på bedst mulige vilkår,
• at medlemskredsen søges begrænset til forsikringstagere, der kan leve op til gruppeforsikrings- princippets idé,
• at GF Pharma samarbejder med andre forsikringsklubber om at skabe de bedst mulige rammer for gruppeforsikringsvirksomhed i dialog med selskabet.
• at GF Pharma har etableret et servicekontor, som varetager klubadministration og nysalg til målgrup- pen samt løbende kontakt til medlemmerne om disses forsikringsanliggender.
GF Pharma arbejder aktivt for at tiltrække flere medlemmer fra sin målgruppe. Dette gøres bl.a. ved at ud- vikle og drive Internet-baserede funktioner til at håndtere kontakten mellem klub, medlemmer og mål- gruppe.
§ 3. Medlemskab.
Som medlemmer kan optages ejere eller faste brugere af en bil, når sådanne personer er medarbejdere på virksomheder inden for den farmaceutiske industri i Danmark eller ansatte ved Kongehuset, ministe- rier, styrelser og departementer – dog ikke de institutioner og styrelser, der henhører under forsvars-, be- skæftigelses- og socialministerierne. Også disse personers nære slægtninge kan optages, idet det dog fælles for alle gælder, at de pågældende tillige skal opfylde selskabets betingelser for at blive forsikret.
GF Pharmas bestyrelse fastsætter vilkår for optagelse, overflytning og eksklusion samt, hvis særlige for- hold taler for det, skærpelse eller dispensation i optagelsesanliggender.
§ 4. Ophævelse af medlemskab.
Medlemskab af GF Pharma ophører samtidig med bilforsikringens ophør, uanset om dette skyldes med- lemmets opsigelse af forsikringen eller selskabets opsigelse af den forsikring, hvortil medlemskabet er knyttet.
Medlemskabet kan opsiges af bestyrelsen, såfremt medlemmet ikke overholder bestyrelsens eller gene- ralforsamlingens beslutninger samt GF Pharmas vedtægter. Endvidere kan bestyrelsen beslutte at opsige et medlemskab, når et medlem handler til skade for klubben.
GF Pharmas skadesudvalg indstiller til bestyrelsen, om et medlems eventuelle skadesforløb bør få konse- kvenser for et fortsat medlemskab.
§ 5. Indskud
Medlemmerne betaler et indskud på kr. 100,- pr. forsikret bil. Indskud forrentes ikke. GF Pharma køber aktier i GF Forsikring a/s for indskudsbeløbene. Aktierne tilhører GF Pharma.
Udtræder et medlem af GF Pharma, tilbagebetales indskud efter anmodning.
Har et afgået medlem ikke inden 3 år efter datoen for medlemskabets ophør anmodet om tilbagebetaling af indskud, tilfalder det klubben.
§ 6. Hæftelse.
Medlemmerne hæfter ikke personligt, men alene med deres indskud for GF Pharmas forpligtelser.
§ 7. Kontingent, gebyr m.m.
Til dækning af en del af GF Pharmas udgifter opkræves et årskontingent, hvis størrelse fastsættes af klubbens generalforsamling. Dette kontingent opkræves normalt af selskabet på GF Pharmas vegne di- rekte hos medlemmerne i forbindelse med bilpræmiebetalingen pr. 1. januar.
Generalforsamlingen kan endvidere vedtage, at nye medlemmer skal erlægge et indmeldelsesgebyr, hvis størrelse fastsættes af generalforsamlingen.
GENERALFORSAMLINGER.
§ 8. Indkaldelse til generalforsamling.
Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle GF Pharmas anliggender inden for de i lovgivnin- gen og nærværende vedtægter fastsatte grænser. Over forhandlingerne på generalforsamlingen skal fø- res protokol, som underskrives af dirigenten.
Indkaldelse skal ske med mindst 14 dages varsel ved offentliggørelse på GF Pharmas Internet-hjemme- side, xxx.XX Xxxxxx.xx, og / eller, efter bestyrelsens skøn, ved skriftlig meddelelse til medlemmerne. Til skriftlig meddelelse kan også bruges individuelt adressérbare elektroniske medier som fx e-mail og eBoks.
Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for generalforsamlingen og en angivelse af de forslag, der skal behandles. Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være besty- relsen i hænde inden 1. marts af hensyn til forberedelsen af dagsorden.
Samtidig med indkaldelsen fremlægges på GF Pharmas kontor de fuldstændige forslag, der skal behand- les, og for så vidt angår den ordinære generalforsamling tillige den af bestyrelsen underskrevne årsrap- port med revisionens påtegning.
Forslag om ændring af GF Pharmas vedtægter, herunder forslag om sammenlægning med andre forsik- ringsforeninger, som har en forsikringsaftale med selskabet, kan kun vedtages, hvis ¾ af de på general- forsamlingen repræsenterede stemmer er for forslaget.
§ 9. Ordinær generalforsamling.
Ordinær generalforsamling skal afholdes hvert år i Storkøbenhavn inden 15 april. Dagsorden skal mindst omfatte:
1. Bestyrelsens beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år.
2. Fremlæggelse af GF Pharmas årsrapport til godkendelse.
3. Eventuelle forslag fra bestyrelse og/eller medlemmer.
4. Fastsættelse af eventuelt kontingent.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
6. Valg af revisor.
7. Eventuelt.
Under Pkt. 7, Eventuelt, kan generalforsamlingen ikke træffe beslutninger.
Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig med udpegning af formand, næstfor- mand, kasserer og sekretær.
§ 10. Ekstraordinær generalforsamling.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen beslutter det, eller når et flertal på mindst 3/4 af de på en generalforsamling tilstedeværende medlemmer kræver det, eller hvis mindst 1/10 af medlem- merne over for bestyrelsen fremsætter skriftlig begæring herom med angivelse af, hvilke emner der øn- skes behandlet.
Når bestyrelsen har modtaget anmodning om ekstraordinær generalforsamling, skal denne afholdes senest 5 uger efter at begæringen er modtaget.
§ 11. Afstemning på generalforsamling.
De på generalforsamlingen behandlede anliggender afgøres ved simpel stemmeflerhed, medmindre denne vedtægt bestemmer andet. Medlemmerne har én stemme pr. bil, der er forsikret i selskabet. Der kan stemmes ved fuldmagt, dog max med 3 stemmer.
Der kan kun stemmes om forslag, der er optaget på dagsordenen, og ændringsforslag hertil.
Afstemning kan ske ved håndsoprækning, men skal såfremt blot et enkelt medlem kræver dette, ske skriftligt. Endvidere kan skriftlig afstemning dekreteres af dirigenten.
BESTYRELSE
§ 12. Bestyrelsens sammensætning.
GF Pharma ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer, som vælges af generalforsamlingen. Valgene gælder for 2 år, hvor op til 4 medlemmer vælges i ulige årstal, og mindst 2 medlemmer vælges i de lige årstal. Bestyrelsessuppleanter er dog på valg hvert år. Genvalg kan finde sted.
Kun medlemmer af GF Pharma kan vælges til bestyrelsen.
Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
§ 12 A
I forbindelse med fusionen med GF Slotsholmen har bestyrelsen for den pågældende forening udpeget 1 medlem til bestyrelsen i GF Pharma i en overgangsperiode indtil den ordinære generalforsamling i 2021.
§ 13. Bestyrelsens ansvar.
Bestyrelsen har – under ansvar over for generalforsamlingen – ledelsen af GF Pharmas anliggender. Be- styrelsen holder møder efter behov, og i øvrigt når mindst et af bestyrelsesmedlemmerne fremsætter be- gæring herom med angivelse af forhandlingsemne. Møderne indkaldes af formanden.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed blandt de fremmødte. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslaggivende.
Bestyrelsen fører protokol over bestyrelsesmøderne. Mødeprotokollen underskrives efterfølgende af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen fastsætter ved en forretningsorden nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. Bestyrelsen kan meddele enkel eller kollektiv prokura.
§ 14. Tegningsregel.
GF Pharma tegnes af bestyrelsens formand eller af to andre medlemmer af bestyrelsen. Ved dispositio- ner, der overstiger 50.000,- kr., tegnes klubben dog af mindst 3 bestyrelsesmedlemmer i forening.
ØKONOMI
§ 15. Økonomi.
GF Pharmas regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december.
Bestyrelsen og revisionen overvåger, at GF Pharmas midler er anbragt på en betryggende og til fremme af klubbens virksomhed tjenlig måde.
Bortset fra de i driften bundne beløb skal midlerne være anbragt på følgende måde: I værdipapirer ud- stedt af anerkendte danske finansielle institutioner, indskud i danske banker eller sparekasser, i fast ejen- dom, hvori GF Pharma har eller påtænker at have klubkontor, samt i øvrigt efter bestyrelsens beslutning i aktier eller på anden betryggende måde.
§ 16. Revision
GF Pharmas regnskaber føres i overensstemmelse med god regnskabsskik og revideres af en generalfor- samlingsvalgt statsautoriseret revisor. Revisor er på valg hvert år.
§ 17. Forholdet til andre forsikringsklubber.
GF Pharma etablerer og driver et servicekontor, som anført i § 2. Dette servicekontor tilbyder også sine ydelser til andre forsikringsklubber i GF-samarbejdet.
Sådanne andre klubber deltager på lige fod med GF Pharma i dækning af eventuelt underskud / fordeling af eventuelt overskud ved servicekontorets drift. De nærmere bestemmelser vedrørende servicekontorets ydelser til andre forsikringsklubber skal fremgå af en underskrevet samarbejdsaftale mellem GF Pharma og sådanne andre klubber.
GF Pharmas generalforsamling kan beslutte, at klubbens gruppeforsikringsvilkår fastsættes, så de deles med tilsvarende vilkår (f.eks. risikodeling, kontingentfastsættelse, o.lign.) for andre forsikringsklubber, der indgår i servicekontorets fællesskab
§ 18. Klubbens opløsning.
Forslag til GF Pharmas opløsning skal optages som et særligt punkt på dagsordenen til en ordinær / eks- traordinær generalforsamling, hvor mindst ¾ af medlemmerne er til stede på generalforsamlingen, og hvis
¾ af de på generalforsamlingen repræsenterede stemmer er for forslaget. Forslaget om opløsning skal angive, hvem klubbens formue skal tilfalde.
Hvis opløsning af klubben er vedtaget på en generalforsamling med ¾ af de repræsenterede stemmer, men med under ¾ af medlemmerne til stede, kan en ny generalforsamling vedtage forslaget, hvis blot ¾ af de dér repræsenterede stemmer er for. Den nye generalforsamling må tidligst afholdes 2 uger efter den første og skal afholdes senest 6 uger efter. Begge generalforsamlinger kan indkaldes samtidigt.
Opløsning varetages af en eller flere på generalforsamlingen valgte likvidatorer, der skal påse, at
GF Pharmas aktiver realiseres bedst muligt. Alle aktier i GF Forsikring a/s skal afhændes til en af GF For- sikring a/s anvist køber.
Når alle aktiver er realiserede, og alle fordringer mod GF Pharma er betalt, afholdes en ekstraordinær ge- neralforsamling til godkendelse af likvidationsregnskabet, hvorefter udlodning af klubbens formue finder sted. Når dette er sket, er klubben opløst.