Arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Ballerup Kommune for skoleåret 2012/2013
Arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Ballerup Kommune for skoleåret 2012/2013
Indledning
Målet med aftalen - Arbejdstidsaftale 08 - er at skabe gode rammer for folkeskolens udvikling og understøtte folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads med engagerede og kompetente lærere og ledere.
Dét gør aftalen blandt andet ved at give lærerne ansvaret for selvstændigt og professionelt at løse den samlede undervisningsopgave, og give skoleledelsen ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse, og for at sætte mål og give retning for lærernes arbejde.
Aftalen:
• tager udgangspunkt i en samlet ramme om undervisningsopgaven, som skal sikre, at der er den nødvendige tid til at løse opgaven kvalificeret.
• afskaffer bureaukratiet i planlægningen af arbejdet og styrker mulighederne for et godt arbejds- miljø, med løbende prioriteringer og omprioriteringer, så arbejdsopgaverne kan tilpasses til de aktuelle behov i undervisningen.
• skal understøtte folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads med engagerede og kompetente lærere og ledere.
• bygger på tillid, dialog og samarbejde mellem skoleledelsen og lærerne om hele skolens virksomhed.
Der er enighed om at styrke det løbende samarbejde mellem Ballerup Kommune og Ballerup Lærerforening og mellem skoleledelserne og tillidsrepræsentanterne, bl.a. ved at understøtte implementeringen af aftalen og aftale vilkår for arbejdets udførelse.
Der henvises udover ovenstående til de indledende bemærkninger til A08 og til bilag 1 til ”Aftale om arbejdstid for lærere i folkeskolen 2008”, afsnittet generelt.
Årets gang – på kommuneniveau:
Forud for skoleårets planlægning drøfter kommune og kreds emner af overordnet og tværgående interesse for skoleområdet, evt. med udgangspunkt i kvalitetsrapporten, fx:
- Folkeskolen som attraktiv arbejdsplads, herunder rekruttering og fastholdelse
- Kommunalbestyrelsens mål og rammer, herunder ressourcer for skolevæsenet, samt indsatsområder og handleplaner.
Årets gang – på skoleniveau:
Planlægning på den enkelte skole bygger på gældende lovgivning og de kommunale skolepolitiske målsætninger, som danner rammen for den enkeltes skoles arbejde med mål og handleplaner.
Forud for skoleårets planlægning drøfter tillidsrepræsentanten og ledelsen de overordnede principper for arbejdstilrettelæggelsen. Med udgangspunkt heri samarbejder skolens ledelse og lærerne/teamene om fag- og opgavefordelingen om følgende:
- Dialog på skolen om den pædagogiske målsætning og opstilling af mål.
- Ledelsen fremlægger resurserammen for opgaveløsningen på skolen i forhold til skolens undervisningsmæssige forpligtelser. Herunder mulighederne for holddannelse, specialundervisning mv.
- Ledelsen, lærerne og børnehaveklasselederne drøfter samarbejdsstrukturen herunder teamstrukturen på skolen.
- Ledelsen beslutter i samarbejde med lærerkollegiet rammerne for teamsamarbejdet, herunder rammerne for det råderum teamene har for at tilrettelægge og planlægge deres arbejdsopgaver.
- Ledelsen prioriterer og vurderer opgaverne i samarbejde med lærerne/ børnehaveklasselederne.
- Ledelsen foretager i samarbejde med de ansatte fag- og opgavefordeling i forhold til timefordelingsplan og specialtildeling.
- Ledelsen fastlægger i samarbejde med de ansatte principperne og rammerne for placering af undervisningen, og der udarbejdes et grundskema.
- Der udarbejdes en aktivitetskalender for skolen over skolens samlede aktiviteter.
- Principper for lærernes tilstedeværelse på skolen drøftes.
Årets gang – på lærer/teamniveau:
Xxxxxxxxx drøftelse med lærer/team:
- Ledelsen drøfter med lærerteamene/lærerne mål for undervisningen og de opgaver, som teamet har ansvar for.
- Det enkelte team planlægger sit arbejde for skoleåret/normperioden, indeholdende undervisningens overordnede indhold samt struktur og overordnet indhold af andre opgaver i tilknytning til undervisningen, som fx interne og eksterne samarbejdsrelationer, større elevarrangementer, skolehjemsamarbejde mv.
- Ledelsen drøfter prioriteringen og fordelingen af opgaverne i tilknytning til undervisningen – individuelt og i teamet.
- Gennem skoleåret udarbejder teamet i samarbejde med ledelsen den mere detaljerede udmøntning af arbejdstiden i relation til målene for undervisningen.
- Gennem skoleåret drøfter ledelse og lærerteam mål og målopfyldelsen af undervisningen og de øvrige opgaver, som teamet har ansvar for med henblik på prioriteringer og justeringer.
Inden planlægningen af det kommende skoleår:
Skolelederen og tillidsrepræsentanten samarbejder løbende om:
- Implementeringen af den lokale arbejdstidsaftale
- Hvorvidt aftalen indfrier målsætningen om øget engagement, professionalisme, fleksibilitet og mindre bureaukrati.
Den samlede opgaveløsning evalueres, således at erfaringerne indgår i næste skoleårs planlægning.
Opgaveoversigt:
Til hver lærer udarbejder skoleledelsen en opgaveoversigt. Opgaveoversigten skal overordnet angive undervisningsopgaver og andre opgaver, den enkelte lærer påtænkes at løse i det kommende skoleår.
Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag, og maksimalt på 209 dage. Antallet af dage kan fraviges ved aftale mellem skoleledelse og tillidsrepræsentanten.
Den daglige arbejdstid, herunder undervisningen, skal så vidt muligt være samlet, så lærerne kan anvende arbejdstiden hensigtsmæssigt.
Elevernes skoledag, herunder pauser og frikvarterer, fastlægges under hensyn til, der i videst muligt omfang er sammenhæng i lærerprocesserne.
Lokale uenigheder og uforudsete konsekvenser af aftalen
Der er enighed om, at forhandlingsudvalget afgør lokale problemstillinger og fortolkninger af denne aftale. Formålet er at fremme implementeringen af aftalen og at skabe tryghed i brugen af den.
Feriens placering:
Xxxxxxx placeres med 4 uger i juli måned og en uge i uge 42.
Ikrafttræden og opsigelse
Aftalen er som udgangspunkt gældende for skoleåret 2012/2013.
Aftalen kan opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af et skoleår, dog tidligst til 31. juli 2013. Aftalen omfatter også følgende bilag:
• Bilag 1 – ’Bilag 6A’
• Bilag 2 – Kommuneakkorder
• Bilag 3 – Lønaftale
• Bilag 4 – Enighedserklæring
• Bilag 5 – Oversigt over opgaver i tilknytning til undervisningen og andre opgaver Den 24/2 2012
For Ballerup Kommune For Ballerup Lærerforening
Sign. Sign.
Xxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx
Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx
Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxx
Bilag 1
’Bilag 6A’ – Lokal aftale om arbejdstid
Ballerup Kommune og Ballerup Lærerforening er enige om at indgå en lokal aftale om anvendelse af nærværende arbejdstidsaftale (A08) for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Ballerup Kommune og med tjenestested på en af de ni distriktsskoler.
Parterne har aftalt følgende:
1. Lejrskoler
Lejrskoler, for så vidt angår den del, der ikke er undervisning, indgår i kategorien andre opgaver, jf. § 4, stk. 6.
Supplerende tid pr. lejrskoledøgn er fastsat således: Den enkelte lærer beholder sit grundskema. Hertil lægges 7 timer på dage med grundskema og 14 timer pr. dag på øvrige dage.
2. Afgangsprøver og censur
Afgangsprøver og censur indgår i kategorien andre opgaver, jf. § 4, stk. 7. Den enkelte lærer beholder sit grundskema. Hertil lægges supplerende tid.
3. Omregningsfaktor(er) for opgaver i tilknytning til undervisningen
A. Omregningsfaktoren for opgaver i tilknytning til undervisningen, herunder specialundervisning, jf. § 5, stk. 3 fastsættes til 1,1700 time(r) pr. undervisningstime.
B. Omregningsfaktoren for opgaver i tilknytning til undervisningen for nyuddannede lærere jf. § 5, stk. 4 fastsættes til 1,2579 time(r) pr. undervisningstime.
C. Omregningsfaktoren for børnehaveklasseledere for opgaver i tilknytning til undervisningen fastsættes til 1,165 time(r) pr. undervisningstime.
4. Det pligtige undervisningstimetal
Det årlige maksimale undervisningstimetal pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder pr. skoleår, jf. § 3, stk. 4 fastsættes til 770,7 timer.
5. Undervisningstillæg, arbejdstidsbestemte tillæg, akkordtillæg mm.
Der henvises til lokal lønaftale, se Bilag 3 til Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved special- undervisning for voksne, og til Bilag 3 til denne aftale.
Bilag 2 Kommuneakkorder
2.1 Lejrskoler
Lejrskoler er alle ture med overnatning.
Den enkelte lærer beholder sit grundskema. Hertil lægges 7 timer på dage med grundskema og 14 timer pr. dag på øvrige dage.
For lærere med få undervisningsopgaver kan der lokalt aftales et ekstra antal timer.
2.2 Deltagelse i kurser, studieture, konferencer og tjenesterejser:
Lærerens grundskema opretholdes, og tiden herfra modregnes i nedenstående. Pkt.1
Ved læreres deltagelse i godkendte kurser uden overnatning afsættes som akkord summen af eventuel transporttid mv., eventuelle arbejdsfri perioder, planlagt kursustid samt eventuelle anden tjeneste på kursusdagen, der ikke i øvrigt fremgår af aktivitetsplanen.
Pkt.2
Ved læreres deltagelse i godkendte internatkurser, studieture, studierejser og andre tjenesterejser (herunder som led i det internationale samarbejde) bortset fra lejrskoler afsættes som en samlet akkord summen af:
• Tiden på ud- og hjemrejsedagene iht. pkt. 1, idet kursustid og øvrige programlagte opgaver sidestilles. Rejsetiden beregnes med højest 13 timer hver vej.
• 7,4 timer pr. dag uden rejse
Transporttiden aftales på den enkelte skole mellem skoleledelse og TR.
2.3 Arbejdsmiljørepræsentant
Arbejdsmiljørepræsentanter på skolerne tildeles hver 67 timer som en akkord til arbejdet. Arbejdsmiljørepræsentanterne i sektorsikkerhedsudvalget tildeles hver 67 timer som en akkord til arbejdet. Medlemmer af Hovedudvalget tildeles hver 67 timer som en akkord til arbejdet.
Deltagelse i kurser og underudvalg afregnes særskilt. Fællestillidsrepræsentanten er ikke omfattet af denne aftale.
2.4 Tillidsrepræsentant
Tillidsrepræsentanten tildeles tid i henhold til ”Aftale om TR-tid i forbindelse med indførelse af ny MED- aftale i Ballerup Kommune” indgået mellem Ballerup Kommune og Ballerup Lærerforening den 8. marts 2005.
Ifølge aftalen tildeles den valgte tillidsrepræsentant på hver skole et grundtimetal på 184 årlige timer. Tillidsrepræsentanten ydes herudover 3 timer pr. medarbejder, tillidsrepræsentanten repræsenterer.
2.5 Børnekulturnetværkskoordinator:
Arbejdet består i:
• At skabe overblik over igangværende og gennemførte projekter vedr. kultur for og med skoleelever.
• At samle erfaringer fra projekterne – herunder skolernes konkrete erfaringer med samarbejde med kunstnere, lokalrådet m.m.
• At afholde 2 netværksmøder med skolernes børnekulturkoordinatorer
• At være igangsætter i forhold til formidling af projekterne, f.eks. ”Børn i Ballerup” og ”Aben”
• At holde sig ajour med udviklingen på området og udbygge kontakterne til kulturpersoner m. fl.
• At udforske og formidle muligheder for partnerskab, medfinansiering, fondsfinansiering mv. af kulturprojekter på skolerne
• At etablere en konference i Skoleforum for netværkets deltagere og øvrige interesserede
Der afsættes 150 årlige timer som en akkord til en børnekulturnetværkskoordinator. Akkorden kan deles mellem 2 lærere med 75 årlige timer til hver.
Bilag 3 Lønaftale
Tillæg til Lokalaftale om løn for lærere indgået mellem Ballerup Kommune og Ballerup Lærerforening for lærere, børnehaveklasseledere og skolekonsulenter uden ledelsesbeføjelser for skoleåret 2012/2013
§ 1 Område
Denne aftale omfatter lærere og børnehaveklasseledere på Egebjergskolen, Grantofteskolen, Hedegårds- skolen, Højagerskolen, Lundebjergskolen, Måløv Skole, Rosenlundskolen, Rugvængets Skole og Østerhøj- skolen.
§ 2 Særligt tillæg
Tillægget i henhold til § 3, stk. 1 og § 3, stk. 3 i ’Lokalaftale om løn for lærere, børnehaveklasseledere og skolekonsulenter uden ledelsesbeføjelser’ hæves med 1488 kr.
§ 3 Undervisningstillæg
Der ydes undervisningstillæg, svarende til tillægget for undervisning 300-750 timer iht. § 5, stk. 2a i overenskomsten for lærere m.fl., hævet med 4,13 kr. fra og med den 300. undervisningstime for ansatte på ny løn og hævet med 1,52 kr. fra og med den 300. undervisningstime for ansatte på anciennitetsløn.
§ 4 Skolebibliotekarerne
Skolebibliotekarernes åbningstimer sidestilles lønmæssigt fuldt ud med lærernes undervisningstimer. Åbningstimerne er de tidsrum, hvor skolebibliotekaren indgår i aktiviteter med elever. Der ydes undervisningstillæg for åbningstimerne efter § 3 i nærværende lønaftale.
§ 5 Specialklassetillæg
Tillægget iht. § 5, stk. 8 i overenskomsten for lærere m.fl. hæves med 3,58 kr.
§ 6 Specialundervisningstillæg
1. Der ydes tillæg, svarende til tillægget iht § 5, stk. 9 i overenskomsten for lærere m.fl., hævet med 2,86 kr.
2. Der ydes tillæg, svarende til tillægget iht § 5, stk. 10 i overenskomsten for lærere m.fl. hævet med 2,86 kr.
3. Der ydes tillæg, svarende til tillægget iht. § 5, stk. 11 i overenskomsten for lærere m.fl. hævet med 2,86 kr.
§ 7 TR
1. Tillægget i henhold til Protokollat 2, stk. 3 i Lokalaftale om løn for lærere, børnehaveklasseledere og skolekonsulenter uden ledelsesbeføjelser hæves til 27,25 kr. Der ydes samme tillæg til AMR.
2. Der ydes et tillæg på 7,25 kr. til TR og AMR på personlig ordning.
§ 8 Koordineringstillæg
Tillæg i henhold til § 5 i Lokalaftale om løn for lærere, børnehaveklasseledere og skolekonsulenter uden ledelsesbeføjelser bortfalder.
• Der ydes et personligt tillæg på 4.111,36 kr. i perioden 1.8.2012-31.7.2013
• Der ydes et personligt tillæg på 2.711,36 kr. i perioden 1.8.2013-31.7.2014
• Der ydes et personligt tillæg på 1,311,36 kr. i perioden 1.8.2014-31.7.2015
Herefter bortfalder tillægget.
Tillægget ydes til lærere, der i skoleåret 2011/12 fik koordineringstillæg, som en personlig ordning efter ovenstående udfasningsmodel.
§ 9 Det formelle
1. Dette tillæg er en del af Lokalaftale om løn for lærere, børnehaveklasseledere og skolekonsulenter uden ledelsesbeføjelser pr. 1. april 2010.
2. Ingen lærer eller børnehaveklasseleder vil pr. 1.8.2012 have en lønnedgang på mere end 3.500 kr. i årligt tillæg eller 291,67 kr. pr. måned som direkte konsekvens af aftalen.
3. Alle beløb i denne aftale er i niveau 31.3.2000.
4. Denne aftale er indgået i henhold til Bilag 1, pkt. 5, i Arbejdstidsaftale for lærere og børnehave- klasseledere i Ballerup Kommune for skoleåret 2012/2013
5. Aftalen er gældende fra 1. august 2012 og omfatter skoleåret 2012/2013
6. Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst til udløbet af skoleåret 2012/2013, den 31. juli 2013.
Den 24/2 2012
For Ballerup Kommune For Ballerup Lærerforening
Sign. Sign.
Xxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx
Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx
Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxx
Bilag 4 Enighedserklæring
Anvendte begreber
Kasse 1: undervisningsopgaven
Kasse 2: opgaver i tilknytning til undervisningen Kasse 3: andre opgaver
Se også Bilag 5
Der er enighed om nedenstående præciseringer af A 08.
Lærerens råderum
Der henvises til de indledende bemærkninger til A08.
Lærerne varetager undervisningsopgaven selvstændigt inden for de prioriteringer, mål og rammer, som ledelsen fastsætter i samarbejde med lærerne. Ledelsen og lærerne er løbende i dialog om mål og resultater af undervisningen, herunder drøftes opgaverne i tilknytning til undervisningen.
Lærerens råderum udgøres af Kasse 1 og Kasse 2 som et hele.
Skolen understøtter, at læreren planlægger sit arbejde inden for råderummet ud fra denne helhed, og at råderummet kun rent undtagelsesvist kan formindskes.
Lærere med særlige opgaver
For lærere med særlige opgaver eller funktioner tages der konkret stilling til mødeforberedelsen.
Udarbejdelse af skriftlige udtalelser o.l. om elever
Der er enighed om, at omfanget af skriftlighed ifm. elever skal reduceres.
Bilag 5
’Opgaver i tilknytning til undervisningen’ henholdsvis ’Andre opgaver’
Nedenstående rubricering af lærernes og børnehaveklasseledernes opgaver er udarbejdet i enig- hed mellem Ballerup Kommune og Ballerup Lærerforening og indgår som et bilag til Arbejdstids- aftale for lærere og børnehaveklasseledere i Ballerup Kommune for skoleåret 2012/2013.
Der henvises til den centrale A08-aftale for lærere, § 3, stk. 6 og § 4, stk 1 og til centrale A08-aftale for børnehaveklasseledere, § 3, stk. 5 og § 4, stk 1.
Listen er ikke udtømmende.
Betegnelsen lærer gælder også børnehaveklasselederne, medmindre andet er anført. Venlig hilsen
Forhandlingsudvalget
Opgaver i tilknytning til lærerens undervisning | Andre opgaver |
Undervisningsopgaven består af undervisning og de herunder nævnte opgaver i tilknytning til lærerens undervisning og varetages selvstændigt af lærerne inden for de prioriteringer, mål og rammer, som ledelsen fastsætter i samarbejde med lærerne. Undervisningsopgaven omfatter den enkelte lærers undervisning og nogle af de opgaver, der umiddelbart knytter sig hertil. | Andre opgaver er opgaver, der hverken er undervisning eller opgaver i tilknytning til undervisningen. Desuden indgår opgaver som klasselærer (kun for lærere), lejrskoler, skole/hjem-samarbejde, kulturelle og sociale arrangementer og prøver og censur, fordi de ikke indgår i faktorberegningen. På de enkelte skoler findes en række sammenlignelige opgaver, som ikke er nævnt herunder, men som også tilhører denne kategori. |
Forberedelse og efterbehandling af lærerens undervisning alene og sammen med xxxxx. | Deltagelse i møder fælles for alle lærere. Herunder: 1. Pædagogisk råd, skolemøder, lærermøder o.lgn. 2. pædagogiske dage, temadage o.lgn. 3. afdelingsmøder o.lgn. 4. møder ifm. skoleårets planlægning, fagfordelingsmøder o.lgn. 5. personalemøder o.lgn. |
Opgaver i tilknytning til lærerens undervisning | Andre opgaver |
Forberedelse af de almindelige møder og mindre kurser. | Efter- og videreuddannelse, herunder selvstudier og opgaver |
Samarbejde uanset form om alle forhold vedrørende undervisningen og øvrige opgaver i relation til undervisningen med lærere, ledelse og andre faggrupper. Herunder: 1. teammøder 2. teamsamtaler med ledelsen 3. møder om eleverne med psykologer, pædagoger og andre faggrupper 4. overgangskonferencer 5. nationale test | Medarbejdersamtaler Deltagelse i apv, lederevaluering, trivselsundersøgelser, spørgeskemaundersøgelser o.lgn. |
Faglig ajourføring | Tillidshverv Herunder: 1. TR, TRS, AMR 2. MED, SU og sikkerhedsudvalg 3. skolebestyrelse |
Elevsamtaler Elevpraktik, brobygning, introduktionsforløb (lærere) Brobygning til dagtilbud, introduktionsforløb (børnehaveklasseledere) | Konkrete opgaver eller funktioner Herunder: 1. Alle opgaver i Pædagogisk servicecenter 2. IT-vejleder 3. Læse- og øvrige vejledere 4. Koordinerende speciallærere o.lgn. 5. Inklusionsformidler o.lgn. 6. Kulturkoordinator o.lgn. 7. Øvrige tilsvarende koordinerende, vejledende eller tværgående opgaver 8. Opgaver ifm. studerende i praktik 9. Tilsynsopgaver 10. Mødeleder for Pædagogisk råd 11. SSP 12. Undervisningsmiljøopgaver 13. Elevrådskontaktopgaver 14. Fagudvalgsmøder 15. Forretningsudvalg, koordinationsudvalg o.lgn. |
Opgaver i tilknytning til lærerens undervisning | Andre opgaver |
Klargøring af undervisningen Tilfældige forlængelser af skoledagen Deltagelse i ekskursioner ud over skemalagt undervisning | Deltagelse i udviklingsprojekter/udviklingsprojekter uden for egen skole. Herunder: 1. deltagelse i kommunale eller tværkommunale udviklingsprojekter og udvalg 2. møder under PUC 3. netværksmøder |
Opgaver mellem undervisningsopgaverne 1. Tid før og efter undervisningen til tilsyn med eleverne 2. Frokostpause og anden tid til rekreative formål til lærerne 3. afklaring af mindre konflikter mellem eleverne 4. besvarelse af telefoniske henvendelser på tjenestestedet 5. akutte situationer | Skole/hjem-samarbejdet Herunder: 1. Forældremøder, informationsmøder o.lgn. 2. Skole/hjem-samtaler o.lgn. |
Deltagelse i møder internt i forbindelse med lærerens undervisning og elever med fx støttecenter, sundhedsplejerske, ledelse og vejledere Deltagelse i møder eksternt i forbindelse med lærerens undervisning og elever med fx C-BUR, SSP og Skole & Unge | Sociale og kulturelle arrangementer med og uden forældre Herunder: 1. klassefester 2. skovture 3. koncerter, teaterforestillinger o.lgn. 4. skolefester, dimissionsarrangementer o.lgn. |
Pædagogisk/administrative opgaver, fx skemalægning, vikardækning | |
Deltagelse i møder og udvalg vedrørende skolens virksomhed, fx skolens værdigrundlag og indsatsområder, samt skolens generelle drift, fx økonomi- og legepladsudvalg | |
Klasselærerfunktionen (børnehaveklasseledere, ikke lærere) | Klasselærerfunktionen (lærere, ikke børnehave- klasseledere) |
Opgaver i tilknytning til lærerens undervisning | Andre opgaver |
Lejrskoler og skolerejser ud over den tid, der er fastlagt i grundskemaet | |
Prøver og censur ud over den tid, der er fastlagt i grundskemaet | |
Undervisning af forældre | |
Aldersreduktion for lærere, der fylder/er fyldt 60 år i skoleåret Tid der medgår til kombinationsbeskæftigelse Afvikling af ferietimer Afvikling af afspadsering |