Parterne
Wital, Skabelon for vilkår
Parterne
Undertegnede
Wital ApS v/Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx Allé 7
2860 Søborg
CVR: 37435821
(herefter kaldet Konsulenten)
og medundertegnede
KUNDE-NAVN v/titel NAVN ADRESSE
POSTNR BY CVR: XXXX
(herefter kaldet Virksomheden)
X. X 201X er der indgået en aftale om udførelse af konsulentydelser på de i denne aftale nærmere angivne vilkår (herefter ”Aftalen”).
1. B A G G R U N D i
Kort skriv om kunde / projekt: XXXXX
Kort om konsulenten: Udfyldes når / hvis der er behov i forhold til den givne opgave Uddannelsesmæssigt om Konsulenten:
• Civilingeniør (byg/miljø), fra DTU
• HD i Organisation og Ledelse, fra Copenhagen Business School
• Masterclass i Psykologi, fra Probana Business School
• Certificeret i DiSC personlighedsanalyse, fra Discover
• Certificeret i Facilitering, fra Xxxxxxxxxxxx.xx
2. B E S K R I V E L S E A F O P G A V E N ii
2.1 XX
Nærværende kontrakt er indgået efter møder med TITEL NAVN, idet der mellem parterne der enighed om, at Wital ApS på konsulentbasis skal XXX.
Det er forventningen, at Wital ApS skal bruge XXX timer (= X arbejdsdage á 8 timer) arbejde i perioden XX.XX.201X – XX.XX.201X.
3. K O N S U L E N T E N S R E T T I G H E D E R O G F O R P L I G T E L S E R
3.1 Konsulenten skal udføre de aftalte opgaver i henhold til denne Aftale med tilhørende bilag 1
som løbende opdateres (om nødvendigt) ved statusmøder med NAVN
3.2 Konsulenten skal optræde loyalt og udelukkende varetage Virksomhedens interesser.
3.3 Konsulenten har inden for nærværende Aftales rammer frihed til at planlægge og tilrettelægge arbejdets udførelse, herunder arbejdstiden og stedet for udførelsen af
arbejdet. Dette koordineres med NAVN, FIRMA.
3.4 Indgåelsen af nærværende Aftale begrænser ikke på nogen måde Konsulentens adgang til samtidig at udføre arbejde for andre hvervgivere.
3.5 Ved opgavens afslutning er Konsulenten forpligtet til at tilbagelevere alt materiale, der er udleveret af Virksomheden.
4. V I R K S O M H E D E N S M E D V I R K E N
4.1 Virksomheden stiller personale, dokumenter, software, diagrammer, lokaler mv. til rådighed for Konsulenten alt med henblik på at sikre, at Konsulenten har de bedst mulige vilkår i forbindelse med løsningen af opgaven.
Konsulenten medbringer selv PC og mobiltelefon i forbindelse med udførelsen af den i nærværende kontrakt beskrevne opgave.
4.2 Virksomheden er forpligtet til at bistå Konsulenten med fremskaffelse af de oplysninger om Virksomheden, Konsulenten måtte få brug for til opgavens løsning, herunder oplysninger om tekniske -, økonomiske - og organisatoriske forhold.
Når / hvis der er tale om fortrolige oplysninger, kan der udarbejdes en fortrolighedsklausul med indlagt bodskrav.
5. R A P P O R T E R I N G
5.1 Wital ApS skal hvert 14. dag give kort skriftlig status pr. mail om aktiviteter, møder, lukkede aftaler og kommende opgaver. I fællesskab drøftes gennemførelsen af eventuelle tiltag frem til afholdelsen af de næstfølgende opgaver.
5.2 Konsulenten er forpligtet til månedligt at rapportere afholdte timer til Virksomheden.
6. V E D E R L A G
6.1 Ud fra estimatet på XX timer, er aftalt timepris på XXX dkk + moms. Beskrivelse af specifikke opgaver føres løbende ind i bilag 1.
6.2 Vederlaget udbetales på baggrund af Konsulentens faktura, som stiles til FIRMA ultimo hver måned. Faktura påføres kontostreng i henhold til aftale med FIRMA.
6.3 Mødeaktivitet som er mere end 30 minutters kørsel fra Søborg, tæller som værende fakturerbar tid, dog kun til 50 % takst.
6.4 Ved tilfælde af flere sammenhængende dage med overnatning, vil der blive faktureret for 12 timer per dage samt transporttid til og fra det sted, hvor opgaven udføres, jfr. punkt 6.1 og 6.3.
6.5 Udover den i punkt 6.1 aftalte timepris, er Virksomheden forpligtet til at betale Konsulentens udlæg samt ekstraordinære omkostninger.
Som udlæg betragtes blandt andet:iii
a) Udgifter i forbindelse med nødvendig og dokumenteret transport, rejser, ophold og fortæring. Kørsel afregnes efter statens gældende kilometer-takster, pt. på 3.67 kr./km.
b) Omkostninger i forbindelse med materialer, værktøj, software, underleverandører, attester mv. – efter forhåndsgodkendelse af Virksomheden.
6.6 Honoraret omfatter ikke eventuelle ekstraarbejder, som skyldes, at Virksomheden udvider omfanget af den oprindelige opgave eller ændrer opgavens indhold.
6.7 Konsulentens honorar forfalder til betaling 8 dage efter datoen på de af Konsulenten fremsendte fakturaer.
6.8 Skyldige beløb forrentes med den til enhver tid gældende procesrente.
6.9 Konsulentens honorarer og krav på refusion af udlæg og ekstraordinære omkostninger angives eksklusive moms.
6.10 Såfremt betaling ikke sker rettidigt, fremsender Konsulenten en rykkerskrivelse, hvori Virksomheden, i overensstemmelse med Inkassoloven, indrømmes en yderligere 10-dages betalingsfrist.
Manglende betaling efter den af Konsulenten fremsendte rykkerskrivelse betragtes dette som væsentlig misligholdelse, jfr. Pkt. 11.
Konsulenten er således berettiget til at standse arbejdet indtil betaling sker.
7. I M M A T E R I E L L E R E T T I G H E D E R
7.1 Virksomheden er, i det omfang, det er udtrykkeligt aftalt, berettiget til at anvende det materiale, som er udarbejdet i forbindelse med Konsulentens løsning af opgaverne, ligesom Virksomheden opnår ejendomsretten til fremstillede eksemplarer og retten til at anvende og ændre i materialet.
Konsulenten beholder i øvrigt samtlige rettigheder over sine egne ideer og opfindelser og det materiale, denne har udarbejdet og er således berettiget til at anvende disse i forbindelse med løsning af opgaver for andre kunder.iv
7.3 Virksomheden er i enhver henseende ansvarlig for, at det arbejde Virksomheden har anmodet Konsulenten om at udføre, ikke krænker tredjemands rettigheder.
8. T I D S P L A N O G T I D S F R I S T E R
8.1 Parterne har udarbejdet den som bilag 1 forventede estimering af ydelserne.
8.2 Den i bilag 1 angivne arbejdsmængde er bindende for Virksomheden, idet Konsulenten har indrettet sin virksomhed i overensstemmelse hermed, ligesom timeprisen er angivet som et resultat af denne forventnings-afstemning.
Virksomheden er derfor, uanset om opgaven, uvist af hvilken årsag, ikke opnår det i bilag 1 angivne antal timer, forpligter til at honorere Konsulenten herfor.
9. A N S V A R F O R F R I S T O V E R S K R I D E L S E R , F E J L O G F O R S Ø M M E L S E R
9.1 Konsulenten er ikke ansvarlig for fristoverskridelser og forsinkelser, der skyldes Virksomheden.
9.2 Overskrider Virksomheden sine eventuelle tidsfrister uden at have krav på fristforlængelse (igen det skal beskrives) er Virksomheden ansvarlig for Konsulentens tab efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Denne bestemmelse kan vel slettes, hvis punkt 9.1. rettes til efter min ændring?
9.3 Konsulenten er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for fejl og forsømmelser ved løsningen af en opgave. Det behøver man vel ikke skrive, da det jo ligesom følger af regler, at hvis man ikke overholder bonus pater-normen, så hæfter man for fejl ud fra de alm erstatningsretlige principper
9.4 Konsulenten hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab. Ja så er der jo ikke meget tilbage, som Konsulenten hænger på.
9.6 Konsulentens erstatningsansvar kan ikke overstige Konsulentens honorar for udførelsen af den pågældende opgave og dette uanset om ansvaret gøres gældende for flere enkeltstående forhold. Er udførelsen af opgaven opdelt i faser, er Konsulentens erstatningsansvar maksimeret til honoraret for udførelsen af den pågældende fase af opgaven.
10. O P S I G E L S E A F S A M A R B E J D E T
10.1 Hver af parterne kan opsige nærværende kontrakt med varsel der gælder således at de allerede aftale opgaver gøres færdigt og faktureres herefter. I samarbejdet med NAVN koordinerer og justerer Konsulenten og NAVN kontinuerligt mængden af disse opgaver, og hvordan det lever op til de aftalte leverancer og kvaliteten heraf.
10.2 I tilfælde af opsigelse er Konsulenten berettiget til honorar for arbejde udført frem til opsigelsesperiodens udløb.
11. M I S L I G H O L D E L S E
11.1 Hver af parterne er berettiget til at ophæve Aftalen i tilfælde af væsentlig misligholdelse fra den anden parts side. Hæveopgøret sker i så fald fuld og helt i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler.
11.2 Ophævelse er betinget af, at den part, som ønsker at gøre hævebeføjelsen gældende, forinden ophævelsen har givet skriftlig meddelelse til den anden part med præcisering af misligholdelsens karakter samt oplysning om, at Aftalen hæves hvis misligholdelsen ikke bringes til ophør inden 10 dage.
12. F O R C E M A J E U R E
12.1 Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, når de indtræffer efter Aftalens indgåelse og forhindrer dens opfyldelse; Arbejdskonflikt eller anden omstændighed, som parterne ikke er herrer over, så som brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transport-midler, almindelig vareknaphed, restriktioner af driftsmidler samt mangler ved leverancer eller forsinkelser fra leverandører eller underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
12.2 Enhver af parterne er berettiget til ved skriftlig meddelelse til den anden part at hæve Aftalen, når dens opfyldelse inden for rimelig tid bliver umulig på grund af en/flere af de ovenfor nævnte omstændigheder.
13. H E M M E L I G H O L D E L S E
13.1 Parterne er gensidigt forpligtede til at iagttage tavshed om alle ikke alment kendte informationer og materialer om den anden part.
13.2 Tavshedspligten omfatter medarbejdere, underleverandører samt andre eksterne rådgivere, der medvirker til opgavens udførelse.
13.3 Tavshedspligten gælder også efter opgavens udførelse og Aftalens ophør. En eventuel bodsbestemmelse bestemmes fra opgave til opgave.
14. O V E R D R A G E L S E A F R E T T I G H E D E R O G F O R P L I G T E L S E R
14.1 Parterne kan ikke uden skriftligt samtykke fra den anden part overdrage sine rettigheder og forpligtelser ifølge nærværende kontrakt til tredjemand. Et sådant samtykke kan ikke nægtes uden saglig grund.
15. Æ N D R I N G S P R O C E D U R E
15.1 Ændringer i Aftalen kan kun ske ved et af begge parterne underskrevet skriftligt tillæg til Aftalen.
16. TVISTER, LOVVALG OG VÆRNETING
16.1 Nærværende Aftale er undergivet dansk ret.
16.2 Enhver tvist eller uoverensstemmelse, som måtte opstå i forbindelse med nærværende Aftale, skal søges løst ved mediation gennem Mediationsinstituttet (xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx) og skal finde sted i overensstemmelse med de til enhver tid gældende ”Regler for behandling af sager ved Mediationsinstituttet”.
Når en tvist efter en eller flere parters opfattelse er opstået mellem parterne, er hver af parterne berettiget til at indgive begæring til Mediationsinstituttet om påbegyndelse af mediation.
Mediationen indebærer ikke afkald på at bruge retsmidler som arrest og fogedforbud og er ikke til hinder for, at en part anlægger en retssag ved domstolene i overensstemmelse med det anførte nedenfor, eller indleder andre retslige skridt i anledning af den opståede tvist for at undgå retsfortabende passivitet eller forældelse.
16.3 Såfremt en løsning ikke kan opnås ved mediation, er hver af parterne berettiget til at kræve tvisten afgjort ved de danske domstole.
17. O M K O S T N I N G E R
17.1 Hver part bærer egne omkostninger i forbindelse med indgåelsen af nærværende Aftale.
18. U N D E R S K R I F T
18.1. Denne Aftale er udarbejdet i to originale eksemplarer, ét til hver af Parterne.
19. B I L A G S F O R T E G N E L S E
Bilag 1: Opgavebeskrivelse
*****
P A R T E R N E S U N D E R S K R I F T E R
Søborg, den BY, den
Xxxxxxxxx Xxxxxxx, Wital ApS NAVN, FIRMA
BILAG 1
I dette bilag kan parterne, uden at skulle foretage sig ændringer til selve konsulent-aftalen, løbende aftale nærmere om de forskelligartede opgaver, forventet tidsforbrug og opstillen af krav til leverancer
Opgave 1:
- XXX
- XXX
- XXX
i Her beskrives i overordnede termer baggrunden for indgåelsen af konsulentaftalen.
ii Her gives en præcis og detaljeret beskrivelse af den opgave, Konsulenten skal udføre for Kunden. Desuden bør det præciseres, om Konsulenten er totalentreprenør eller om der er tale om delt rådgivning. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at vedlægge bilag, fx hvis disse indeholder tegninger eller tekniske beskrivelser eller i øvrigt er for omfattende til at blive indsat direkte i aftalen. Beskrivelsen og antallet af bilag varierer alt efter hvilken opgave Konsulenten skal varetage, men generelt stiger behovet for dokumentation hvis opgaven er af teknisk eller i øvrigt kompleks karakter.
iii Hvad der er omfattet af begrebet udlæg varierer fra aftale til aftale og det bør derfor grundigt overvejes hvad bestemmelsen bør inkludere.
iv Bestemmelsen præciserer, at Kunden ikke får retten til selve ideen eller opfindelsen, men udelukkende retten til at anvende eksemplarer af det fremstillede produkt.