Seniorrådet i Nyborg Kommune
Seniorrådet i Nyborg Kommune
Formand for Seniorrådet:
Xxxx Xxxxxxxx Telefon: 0000 0000
E-mail: xxxx_xxxxxxxx@xxxxxxx.xxx
Høringssvar vedr. Aftale mellem Ældreudvalget og Seniorrådet i Nyborg Kommune om høringspligten og ændring af Vedtægter for Seniorrådet i Nyborg Kommune
Seniorrådets kommentar til Aftale om høringspligten
1. Sundhedshus
2. Hjemmehjælp
3. Madordninger
Det er i øvrigt svært at lave en komplet liste, så listen er mere en rettesnor, der regulerer det gode samarbejde mellem Seniorrådet og Ældreudvalget. Endvidere er der udover Teknik - og Miljøområdet andre politik-områder, hvor der kan være sager, der bør høres i Seniorrådet (f.eks. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget).
Seniorrådet foreslår derfor følgende tilføjelse i aftale-teksten:
"Denne liste er ikke udtømmende, der kan være andre sagstyper og sager fra andre politiske udvalg, hvor Seniorrådet skal høres"
Seniorrådets kommentar til Ændring af Seniorrådets vedtægter.
For at Vedtægterne helt afspejler de lovningsmæssige rammer, foreslår Seniorrådet, at vedtægternes § 1 , stk. 2 formuleres således:
"Der indgås for hver kommunal valgperiode aftale mellem Ældreudvalget og Seniorrådet om høringspligtens omfang og procedure. Kan der ikke opnås enighed om en sådan aftale, skal Seniorrådet høres om alle forslag, som vedrører +60 årige borgere i Nyborg Kommune.
Høringspligten gælder også forslag, der skal behandles fortroligt."
Seniorrådet har læst i referat fra udvalgsmøde 10. november, at udvalget vil indskrive, at der forslås en høringsperiode på 14. dage. Seniorrådet henviser til, at det er problematisk at fastsætte høringsfristen på denne måde, da det fjerner alle muligheder for at tilpasse sagsbehandlingen til den enkelte sag.
Seniorrådet foreslår, at der afholdes et møde mellem repræsentanter fra Seniorrådet og Ældreudvalget, hvor aftalen kan drøftes og forhandles på plads.
Venlig hilsen Xxxx Xxxxxxxx
Formand for Seniorrådet