DR’s PUBLIC SERVICE-KONTRAKT FOR 2022-2025
DR’s PUBLIC SERVICE-KONTRAKT FOR 2022-2025
1. RAMMER FOR PUBLIC SERVICE-KONTRAKTEN
Kontrakten indgås i forlængelse af den mediepolitiske aftale for 2022-2025 af 21. maj 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Xxxx Xxxxxx, Alternativet og Kristendemokraterne.
Formålet med kontrakten er at præcisere, hvilke opgaver DR forventes at opfylde, og at udstikke rammerne, inden for hvilke public service-virksomheden kan drives1.
Kontrakten baseres på lovgivningens bestemmelse om DR som en selvstændig offentlig institution, jf. radio- og fjernsynslovens
§ 15, uden for kulturministerens almindelige instruktionsbeføjelse. DR er uafhængig af økonomiske, kommercielle og politiske interesser.
Det indebærer, at DR’s bestyrelse inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen og denne kontrakt, har ansvaret for den overordnede tilrettelæggelse af programvirksomheden.
Det medfører endvidere, at DR’s bestyrelse har fuld og uindskrænket rådighed over de tildelte midler til anvendelse på de aktivitetsområder, der er angivet i lovgivningen og i kontrakten eller i øvrigt efter aftale med kulturministeren.
2. DR’s ROLLE OG OVERORDNEDE FORMÅL
Kontrakten indgås for den angivne periode i afsnit 8.2.
Public service skal samle danskerne omkring et fælles udgangspunkt i dansk kultur, samfund og historie. DR skal være garanten for indhold, der rager så højt op og har så meget kvalitet, at det er relevant og bliver brugt af hele befolkningen og dermed skaber fælles referencer og understøtter den demokratiske samtale i Danmark.
DR skal løfte sin demokratiske opgave ved at give alle borgere fri adgang til et mangfoldigt og alsidigt indhold, der upartisk understøtter borgernes handleevne i det danske folkestyre og styrker dansk kultur og sprog2.
DR skal sikre et bredt udbud af programmer og tjenester til alle borgere via tv, radio, internet, herunder apps og andre relevante platforme, men DR skal adressere den øgede digitalisering ved distributionen og udviklingen af DR’s indhold.
DR har et særligt ansvar for at tilbyde public service-indhold af høj kvalitet til børn og unge og bidrage positivt til børn og unges udvikling og dannelse.
Mediemarkedet og brugernes medievaner ændres markant disse år på grund af den digitale udvikling. DR er på den baggrund i gang med en nødvendig udvikling henimod at være en fortrinsvis digital public service-institution, som understøtter demokratiet, bidrager til dansk kultur og styrker fællesskaber i Danmark. DR skal gennemgå en digital udvikling, så befolkningen også på sigt opdager og bruger dansk public service-indhold af høj kvalitet, der er udviklet digitalt og giver værdi til den enkelte.
Derfor reduceres antallet af krav og forpligtelser, der unødigt hæmmer DR's mulighed for at løse den opgave, således at DR har de rette betingelser og fleksibilitet til at kunne agere i det aktuelle og fremtidens mediebillede.
Samlet set er formålet med DR’s public service-virksomhed følgende: At styrke borgernes handleevne i et demokratisk samfund
At forbinde og spejle Danmark
At stimulere kultur og sprog
At fremme viden og forståelse
DR’s programmer må ikke på nogen måde tilskynde til had på grund af race, køn, religion, nationalitet eller seksuel observans.
Når DR producerer indhold, skal det ske under ordnede forhold, dvs. efter overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, der er gældende i branchen, og ved brug af det danske rettighedssystem. Det indebærer, at DR også bærer et ansvar for at sikre, at DR's underleverandører lever op til overenskomstlignende vilkår.
DR skal styrke ligestilling og mangfoldighed. DR skal arbejde for at forbedre kønsligestilling og mangfoldighed i forbindelse med DR's virke. DR skal i public service-redegørelsen redegøre for DR's indsats på området. DR skal i årsrapporten fortsat afrapportere på kønsfordelingen i ledelsesniveauerne hos DR.
3. DR’s INDHOLD
DR’s kvalitetsindhold skal bidrage til DR’s overordnede public service-formål. DR har følgende specifikke forpligtelser:
3.1. Nyheder og aktualitet
DR skal tilbyde nyheder på tv, radio, internet og øvrige relevante platforme, der er tilpasset forskellige målgrupper for at sikre den bedste udbredelse af nyheder til befolkningen.
DR’s nyhedsdækning skal være alsidig og upartisk. DR’s nyhedsdækning3 skal have fokus på kvalitet, væsentlighed og faktatjek. DR skal have fokus på formidlingen af nyheder fra hele landet samt internationale og europæiske perspektiver, herunder i relation til EU.
Som en del af DR’s samlede nyhedsformidling skal DR også have fokus på at understøtte usikre læseres muligheder for at tilgå DR’s digitale nyheder.
DR skal i sin public service-redegørelse redegøre for:
• Omfang af nyhedsdækning på tværs af platforme
• DR’s fokusområder i nyhedsdækningen, herunder dækningen af EU og formidlingen af internationale perspektiver
• DR’s understøttelse af usikre læseres muligheder for at tilgå DR’s digitale nyheder.
3.2. Børn og Unge
Børn:
DR skal have fokus på sin indsats over for børn ved at udvikle og stille relevant public service-indhold til børn til rådighed i form af programmer, tjenester mv. på de platforme, hvor børn befinder sig. DR skal lægge vægt på dansksproget indhold4 og tilbyde nyhedsformidling for børn.
Herudover skal DR tilbyde aktiviteter på musikområdet, der henvender sig særligt til børn og unge. Herunder skal DR tilbyde børn og unge i hele landet at møde den levende musik og gerne i samarbejde med kommuner, regioner, kultur- og undervisningsinstitutioner.
DR skal i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om vedtægt for DR xxxx, at mindreårige sikres mod skadeligt indhold.
DR skal i sin public service-redegørelse redegøre for:
• DR’s indsats over for børn
• DR’s indsats for beskyttelse af børn
• I hvilket omfang DR har tilvejebragt mere indhold til børn og unge.
Unge:
DR skal med udgangspunkt i danskproduceret indhold gøre en særlig indsats i forhold til unge. DR skal tilbyde originalt og relevant indhold på de platforme, hvor de unge befinder sig. DR skal lave digitalt indhold på tværs af platforme, som tager afsæt i de unges perspektiv og engagerer sig i deres ungeliv, og som møder unge på deres egne præmisser. Særligt i forhold til formidling af samfundsforhold skal DR fokusere på at anvende de platforme, der har en stor gennemslagskraft i målgruppen samt på at knytte stærke relationer til unge brugere på egne platforme.
Lyduniverser for børn og unge
DR skal etablere kvalitetsindhold med lyduniverser målrettet børn og unge fra 0-18 år. Lyduniverserne skal have differentierede tilbud til forskellige alderstrin. Lyduniverserne distribueres digitalt og kan tilknyttes DR's eksisterende publiceringsplatforme eller kan formidles som en særskilt tjeneste.
DR er bevilget 30,9 mio. kr. fra 2024 (2022-pl) til formålet. DR skal udlægge mindst halvdelen af produktionen af lyduniverserne til det eksterne marked.
DR skal i sin public service-redegørelse redegøre for:
• DR’s indsats over for unge
3.3. Folkeoplysning, uddannelse og læring
DR skal fremme folkeoplysningen og herigennem bidrage til direkte eller indirekte læring. DR skal sikre tilbud inden for uddannelse og læring målrettet børn og unge. DR’s tilbud inden for folkeoplysning, uddannelse og læring skal tilbydes på de platforme, som egner sig bedst til formidling heraf.
DR skal i sin public service-redegørelse redegøre for:
• DR’s indsats inden for folkeoplysning, uddannelse og læring.
3.4. Kultur
Kultur og idræt:
DR skal have fokus på dansk kunst og kultur5 i hele landet og på formidlingen af den danske kultur, historie, natur og klima og kulturarv, herunder den kristne kulturarv. DR skal samarbejde med kulturaktører i hele landet om formidling af dansk kultur.
DR skal have en bred dækning af smalle idrætsgrene6 og af handicapidræt. Dækningen skal vise alsidigheden i dansk idræt (flere og mindre idrætsgrene samt den lokale/regionale idræt og idrættens samfundsmæssige betydning).
DR skal i sin public service-redegørelse redegøre for:
• DR’s indsats inden for den danske kultur og kulturarv, herunder redegøre for DR’s formidling af den kristne kulturarv.
• DR’s indsats inden for dækning af smalle idrætsgrene og handicapidræt.
Dansk dramatik:
DR skal i kontraktperioden årligt i gennemsnit stille minimum 20 timers nyproduceret dansk tv-dramatik7 til rådighed på tv (via flow-tv og/eller digitalt). DR skal desuden have fokus på børnedramatik. DR skal endvidere have tilbud inden for dansk audio- fiktion, der primært stilles til rådighed digitalt.
DR skal i sin public service-redegørelse redegøre for:
• DR’s indsats inden for dansk dramatik, herunder omfanget af timer med nyproduceret dansk tv-dramatik.
Dansk film:
DR’s engagement i produktionen af dansk spille- og dokumentarfilm skal øges. De nærmere vilkår forhandles som led i den kommende filmaftale. Beregningsgrundlaget for kravet om DR’s udlægning af produktion og produktionsfaciliteter, jf. afsnit 7.4, skal tilpasses efter den kommende filmaftale.
Indtil de nærmere vilkår er fastlagt som led i en kommende filmaftale, skal DR leve op til det hidtidige krav om at engagere sig på markedsvilkår i danskproducerede kort-, dokumentar- og spillefilm, herunder dansksprogede, udført hos eksterne producenter i et omfang svarende til i gennemsnit 14 spillefilmstitler årligt og 23 kort- og dokumentarfilm årligt i løbet af kontraktperioden.
DR skal i sin public service-redegørelse redegøre for:
• DR’s engagement i dansk film i forhold til antallet af titler.
Dansk musik:
DR skal have fokus på at stimulere dansk musikliv, herunder vækstlaget i dansk musik, samt stille dansk musik og programmer om dansk musik8 til rådighed for befolkningen på radio, tv og internet.
DR skal fortsat formidle musik bredt, herunder have fokus på en mangfoldig musikprofil på tværs af alle musikbårne radiokanaler og især fremme dansk musik.
DR skal arbejde målrettet med at skabe større diversitet i forhold til valg af musikere, der spilles på DR's platforme. DR skal redegøre for diversiteten.
Det er afgørende for den fortsatte talentudvikling, at DR udsender dansk musik for at fremme alsidigheden i det danske musikmiljø og ikke kun fokuserer på populærmusikken. DR skal på radio årligt tilstræbe, at mindst halvdelen af musikken, der spilles på P3 og P4 er dansk musik9.
Ensembler mv.
Ved kontraktens indgåelse driver DR, som led i sine aktiviteter på musikområdet, følgende kor og ensembler: DR Symfoniorkestret, DR Big Band, DR Koncertkoret, DR Vokalensemblet og DR Pigekoret.
DR skal give befolkningen mulighed for at opleve levende musik af høj kvalitet i DR’s koncertsal og også uden for DR’s koncertsal. DR skal med sine kor og ensembler – herunder evt. i mindre konstellationer heraf – eller i samarbejde med det øvrige musikliv – have en bred kunstnerisk profil. DR skal fortsat samarbejde med musik- og kulturlivet i hele landet.
DR skal tilstræbe, at så mange koncerter med DR’s ensembler i Koncerthuset som muligt gøres tilgængelige på minimum én af DR’s platforme. DR skal, så vidt det er muligt, formidle koncerter med andre orkestre, kunstnere mv. i Koncerthuset.
DR skal i sin public service-redegørelse redegøre for:
• DR's arbejde med at skabe større diversitet i forhold til kunstnere, der spilles på DR's platforme.
• Andelen af kvindelige kunstnere, der spilles på DR's platforme.
• Andelen af dansk musik på radio.
• DR’s ensemblers koncertvirksomhed og transmissioner.
• DR’s bidrag til dansk musikliv.
3.5. Regional dækning og dækning af og fra Rigsfællesskabet, Norden og af mindretal i grænselandet DR skal have fokus på dækning af hele Danmark, så den afspejler mangfoldigheden i de forskellige dele af landet. DR’s regionale enheder skal fortsat prioriteres.
DR skal sikre formidling af indhold om og fra Rigsfællesskabet og Norden samt dække mindretal i grænselandet.
DR skal i sin public service-redegørelse redegøre for:
• DR’s regionale dækning.
• DR’s indsats inden for formidling af indhold om og fra Rigsfællesskabet og Norden samt dækning af mindretal i grænselandet.
3.6. Dansksprogede og europæiske programmer
Danske programmer og dansk sprog:
DR skal lægge vægt på programmer med dansk eller andet nordisk sprog som originalsprog10. DR skal desuden lægge vægt på et korrekt og forståeligt dansk i programmerne samt føre en aktiv sprogpolitik.
Europæiske programmer:
DR skal i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om vedtægt for DR udsende europæiske tv-programmer, herunder programmer fra eksterne producenter.
DR skal i sin public service-redegørelse redegøre for:
• Omfanget af dansksprogede programmer og programmer med andet nordisk sprog
• Egenproducerede programmer og eksternt producerede programmer
• DR’s indsats for det danske sprog
• Andel af europæiske tv-programmer og andel af europæiske programmer fra eksterne producenter.
4. DISTRIBUTION/PUBLICERING AF DR’S INDHOLD
For at sikre public service-tilbud til alle skal DR følge medieudviklingen og afspejle borgernes mediebrug ved at stille indhold af høj kvalitet til rådighed på relevante kanaler og platforme, hvor borgerne befinder sig, på de vilkår, der er beskrevet nedenfor.
DR’s indhold distribueres via DR’s tv- og radiokanaler på flow og/eller digitalt via DR’s internetbaserede tjenester. Herudover skal DR tilbyde tekst-tv11.
Radio- og tv-nævnet skal efter reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af DR’s og de regionale TV 2-virksomheders nye tjenester godkende DR’s iværksættelse af nye tjenester og væsentlige ændringer af eksisterende tjenester, som ikke er pålagt DR i medfør af public service-kontrakten.
4.1. Tilrådighedsstillelse af DR’s indhold
TV
DR’s flow-tv-kanaler distribueres ”free to air” via de tv-sendemuligheder, der er tildelt DR i henhold til tilladelse fra Radio- og tv-nævnet (jf. radio- og fjernsynslovens § 3, stk. 4). Tv-kanalerne distribueres som samtidig distribution (simulcast) digitalt.
DR’s unikt digitale indhold stilles ligeledes til rådighed via webcast samt on-demand på internettet. Ved kontraktens indgåelse stiller DR følgende flow-tv-kanaler til rådighed:
• DR1: Hovedkanal med et bredt programudbud
• DR2: En kanal med specialiseret indhold med særligt fokus på samfunds-, kultur- og historiestof
• DR Ramasjang: En kanal med programmer til mindre børn
Ved kontraktens indgåelse stilles DR’s digitale tv-indhold til rådighed på DR’s digitale tv-tjeneste DRTV, som giver brugerne adgang til en bred vifte af DR’s indhold fra flow-kanalerne, livestreaming af DR’s flow-kanaler (simulcast), live-streaming (webcast) af eksempelvis nyheder, on-demand-programmer samt dele af DR’s programarkiv og programmer, der kun kan tilgås på DRTV. Derudover indeholder DRTV børneuniverser med DR’s tv-indhold til børn. DR xxxxxxx desuden særlige ”event-
kanaler” til rådighed ad hoc på DRTV, eksempelvis ved store sports- og nyhedsbegivenheder.
DRTV udvikles løbende som et særskilt tilbud i sin egen ret med henblik på at kunne præsentere et attraktivt og relevant streamingtilbud, der udnytter de digitale muligheder.
DR skal arbejde for, at DR's programmer i videst muligt omfang kan streames på alle tv-apparater.
DR skal være transparente om brugen af algoritmer og personalisering af indhold og gøre det tydeligt for brugerne, hvordan anbefalet indhold er udvalgt. DR skal i løbet af kontraktperioden øge transparensen omkring personaliseret indhold på DRTV og redegøre herfor.
DR’s tv-indhold kan herudover stilles til rådighed af tredjepartsdistributører via øvrige distributionsplatforme (satellit, kabel, internet m.v.) inden for rammerne af lovgivningen, herunder ophavsretslovgivningen, med henblik på at gøre indholdet i sin helhed tilgængeligt for en så stor del af befolkningen som muligt.
DR vil fortsætte samarbejdet med rettighedshavere og distributører om distribution af DR's indhold
LYD
DR har rådighed over tre landsdækkende FM-frekvenser, og DR’s radiokanaler udsendes også på DAB+ samt via DR’s digitale tjenester.
Ved kontraktens indgåelse stiller DR følgende flow-radiokanaler til rådighed:
• P1: En kanal med nyheder, aktuel viden, debat, kultur og perspektiv
• P2: En kanal med musikformidling med fokus på klassisk musik og relaterede genrer
• P3: En kanal målrettet unge med fokus på aktualitet, musik, underholdning og ungeliv
• P4: En kanal med bredt programudbud, regionalt indhold, musik, nyheder og sport
• P5: En kanal målrettet ældre lyttere med fokus på gode historier, engagerede samtaler, musik fra flere årtier og regionale nyheder
• P6 Beat: En kanal med musikformidling og alternativ rytmisk musik
• P8 Jazz: En kanal med musikformidling og jazzmusik
På FM1 sendes radiokanalen P1/P2, idet P1 sendes i dagtimerne og P2 i aften og nattetimerne. På FM2 udsendes P3, og på FM3 udsendes P4.
Ved kontraktens indgåelse stilles DR’s lydindhold digitalt til rådighed via DR’s digitale lydtjeneste DR XXX. DR XXX er DR’s digitale lydtjeneste, der giver brugerne mulighed for at lytte til DR’s livekanaler og on-demand-programmer samt podcast- produktioner.
DR’s digitale lydtilbud skal løbende udbygges og udvikles til fortsat at være et attraktivt og relevant tilbud, der udnytter de digitale muligheder, herunder med produktioner, der som udgangspunkt kun kan tilgås digitalt (eksempelvis podcasts).
DR’s radiokanaler kan herudover stilles til rådighed for distribution via øvrige distributionsplatforme (satellit, kabel, internet mv.) inden for rammerne af lovgivningen, herunder ophavsretslovgivningen, med henblik på at gøre indholdet tilgængelige for en så stor del af befolkningen som muligt.
INTERNETBASEREDE TJENESTER
DR skal tilbyde public service-indhold på teknologineutralt grundlag og understøtte danskernes brug af internettet og digitale tjenester. DR skal således stille public service-indhold til rådighed digitalt og via internettet med henblik på modtagelse ved hjælp af forskelligt forbrugerrelevant modtageudstyr. Som en del heraf driver DR de tre digitale hovedindgange xx.xx, DRTV og DR XXX, ligesom DR xxxxxxx en række apps til rådighed.
DR’s tre hovedindgange udgør indgangene til DR’s digitale indhold, der via en browser eller apps på f.eks. computer, tablet
eller mobil giver adgang til DR’s digitale tekst-, lyd- og tv-indhold. Xx.xx rummer en forside, som bl.a. indeholder et kurateret udvalg af DR’s nyheder samt tv- og lyd-indhold, og som ved kontraktens indgåelse er inddelt i hovedområderne:
• NYHEDER: Et nyheds- og aktualitetstilbud med såvel audiovisuelt som tekstbaseret indhold, der indeholder en række redaktionelt udvalgte undersider med bl.a. regionale, nationale og internationale nyheder, politik, sport, kultur mv. samt en række temasider om aktuelle emner og nyhedshistorier
• DRTV: Den browserbaserede indgang til DR’s digitale tv-tjeneste
• DR LYD: Den browserbaserede indgang til DR’s digitale lydtjeneste
DR skal på xx.xx tilbyde indhold med fokus på høj kvalitet, som bidrager til DR’s public service-formål, og som er redaktionelt begrundet, på lige fod med indhold på øvrige platforme.
Ved kontraktens indgåelse stiller DR en række apps til rådighed: DR Xxxxxxx, DRTV, DR XXX, DR Minisjangs legeapp, DR Xxxxxxxxxx spilapps og DR Ultra NYT+. DR xxxxxxx endvidere ad hoc apps til rådighed, der knyttertil konkrete programmer og indhold
SOCIALE MEDIER
Ud over DR’s egne digitale platforme er DR til stede på relevante sociale medier for at engagere brugerne og gøre dem opmærksomme på DR og DR’s indhold. DR er til stede med indhold fra DR’s kanaler og med originalt indhold til børn og unge med et særligt fokus på nyheder og aktualitetsindhold.
4.2. Danske borgere i udlandet
DR skal betjene danske borgere i udlandet. DR skal, så vidt det er muligt, og inden for de rammer, der følger af lovgivningen, herunder ophavsretsloven, m.v. stille radio- og tv-indhold til rådighed for danske borgere i udlandet. Det betyder bl.a., at man på xx.xx kan tilgå radio- og tv-programmer on-demand i det omfang, DR har rettighederne hertil. Endvidere vil DR i det omfang, det er muligt, gøre DR’s egenproducerede programmer af dækningen af visse politiske begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse, som eksempelvis dækning af valgaften ved Folketingsvalg, tilgængelige via simulcast på dr.dk12.
4.3 Formidling af indhold fra DR’s arkiver
DR skal af kulturarvsmæssige hensyn bevare sine programarkiver. DR skal fremme færdiggørelsen af digitaliseringen af programarkiverne.
DR’s arkiver udgør en vigtig del af den danske kulturarv, og DR’s digitaliserede arkivmateriale skal stilles til rådighed for danskerne Der etableres derfor en søgbar adgang til borgere via Det Kongelige Bibliotek til arkivmateriale fra DR ..
Efter at der er tilvejebragt afklaring om den søgbare arkivløsning hos Det Kongelige Bibliotek, skal det endvidere undersøges, hvordan dele af DR’s arkivindhold kan indgå i xxx.xx’s digitale leksika. DR og xxx.xx skal beskrive en model herfor, som afleveres til partierne bag medieaftalen for 2022-2025 inden udgangen af 2023 med henblik på efterfølgende politiske drøftelser.
4.4 Tilgængelighed
DR skal fortsat prioritere arbejdet med at fjerne barrierer for mennesker, der har svært ved at høre, se, læse eller forstå og højne kvaliteten i tilgængelighedstiltag og -tjenester, så brugerne har bedre muligheder for at få udbytte af DR’s public service- indhold.
Der skal både være fokus på såkaldt universelt design, hvor barrierer fjernes i grundproduktet, og på hjælpetjenester. Arbejdet skal ske på tværs af platforme for at sikre, at der opnås den størst mulige effekt, ligesom DR løbende skal gøre det nemmere for brugere med funktionsnedsættelser at navigere på xx.xx og i DR’s apps ved at implementere internationale standarder og principper.
Arbejdet med tilgængelighed skal tage udgangspunkt i følgende fire strategiske sigtelinjer:
• Tilgængelighed som princip. DR skal arbejde målrettet for at gøre DR’s grundprodukter så tilgængelige som muligt. Tilgængelighed tilstræbes medtænkt fra starten i udviklingen af platforme og tilbud.
• Digitalt fokus. Xx.xx og DR’s apps skal være hovedfokus i videreudvikling af tilgængelighedstjenester, da disse øger muligheden for at tilgodese individuelle brugerbehov.
• Høj kvalitet. DR skal prioritere høj kvalitet frem for stor volumen i tilgængelighedstjenester.
• Mest til flest. DR skal prioritere de bredeste tilbud højest, så DR’s tilgængelighedstilbud bliver til glæde og gavn for flest mulige brugere.
DR skal være i løbende dialog med relevante organisationer, herunder, handicaporganisationer om tilgængelighedsarbejdet. Dialogen finder sted i et brugerråd og skal sikre, at organisationerne inddrages i DR’s overordnede planlægning, prioritering og udvikling på området. DR rådfører sig endvidere med brugerrådet om kvalitet og kommunikation af DR’s tilgængelighedstjenester m.v. Brugerrådet kan komme med forslag til kulturministeren om ændring af kravene til tilgængelighedstjenester i DR.
DR skal gennem målrettet kommunikation om DR’s tilgængelighedstjenester øge kendskabet til DR’s tilgængelighedstjenester i de relevante målgrupper.
HJÆLPETJENESTER
DR xxxxxxxx fem hjælpetjenester: undertekster, tegnsprogstolkning, synstolkning, oplæste undertekster og hjælpemidler til at tilgå nyheder til usikre læsere. Tilsammen skal tjenesterne fjerne barrierer i forhold til at høre, se, læse og forstå DR’s public service-indhold. Udvælgelsen af, hvilke tjenester der skal tilbydes på hvilke programmer samt på hvilke platforme, sker ud fra en samlet vurdering af brugerbehov, effekt og ressourcer.
Tv-indhold, der tilbydes med DR’s hjælpetjenester, skal kunne live-streames og tilgås on-demand med brug af hjælpetjenesterne. Dette gælder dog ikke tegnsprogskanalen, som ikke kan live-streames, idet den rummer programmer fra både DR og TV 2. DR-programmer på tegnsprogskanalen kan tilgås on-demand.
Undertekster af danske programmer
DR skal tilstræbe at tekste 95 pct. af alle programmer, som ikke sendes direkte, samt 70 pct. af de direkte programmer. Disse krav er gældende for planlagte førstegangsudsendelser af danske programmer uanset, hvilken af DR’s platforme de formidles på13. Når der sendes breaking nyt på tv, skal DR sikre, at der hurtigst muligt tilbydes live-undertekster.
DR skal som minimum tekste alle nyhedsudsendelser i primetime. DR skal tekste alle valg inkl. alle partipræsentationsprogrammer, partilederrunder og selve valgaftenen samt tilstræbe, at transmissioner af stor samfundsmæssig interesse tekstes.
DR skal fortsat arbejde på at forbedre kvaliteten af livetekstning på tegnsprogskanalen ved at mindske forsinkelser på undertekster.
Tegnsprogstolkning
DR skal på tegnsprogskanalen minimum tilbyde to tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser på hverdage og en i weekenden. I tidsrummet 19.30-21 skal DR xxxxxxxxxx disse tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser. Tegnsprogstolkningen sendes på ”den 4. kanal” i DTT-nettet, som er til rådighed til dette formål kl. 17-21.
DR skal sikre indholdsmæssig variation på tegnsprogskanalen og skal til den sprogligt svageste del af døvemålgruppen tilbyde nyheder i en særlig enkel udgave.
DR skal tegnsprogstolke alle valg inkl. alle partipræsentationsprogrammer, partilederrunder og selve valgaftenen samt tilstræbe, at transmissioner af begivenheder af stor samfundsmæssig interesse så vidt muligt tegnsprogstolkes.
Synstolkning
DR skal synstolke nyproduceret dansk dramatik, jf. definitionen i kontraktens afsnit om krav til nyproduceret dansk dramatik, samt et udvalg af egenproducerede programmer, herunder dokumentarprogrammer om samfundsmæssige forhold. Blandt de synstolkede programmer skal både være forproducerede og live-programmer.
Oplæste undertekster
DR skal tilbyde oplæste undertekster på alle DR’s tv-kanaler.
Nyheder i et enkelt sprog
Som en del af DR’s samlede nyhedsformidling skal DR xxxxxxx hjælpemidler til at tilgå nyhedstilbud for usikre læsere. DR skal desuden tilbyde nyheder på et enkelt tegnsprog til den sprogligt svageste del af døve-målgruppen.
DR skal i sin public service-redegørelse redegøre for:
• Omfang af hjælpetjenester mv., herunder arbejdet med at forbedre kvalitet
• Dialogen med relevante organisationer, herunder handicaporganisationerne.
5. DIALOG MED BEFOLKNINGEN
DR skal sikre en dialog med befolkningen, herunder med lytter- og seerorganisationerne, om såvel den landsdækkende som den regionale programvirksomhed.
DR skal i sin public service-redegørelse redegøre for:
• DR’s dialog med befolkningen.
6. DR’s FINANSIERING
6.1. DR’s finansieringskilder
DR’s public service-virksomhed finansieres i kontraktperioden gennem et tilskud over finansloven, der fastsættes i medfør af radio- og fjernsynsloven og gennem øvrige indtægter ved salg af programmer og andre produkter og ydelser, andre tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. (herunder i forbindelse med DR’s anden virksomhed i medfør af radio- og fjernsynsloven).
DR xxx også efter 31. december 2021 efter kulturministerens bestemmelse finansieres af licensmidler, i det omfang der er tale om overskydende licens fra forudgående år (eksempelvis som følge af inddrivelse af licensrestancer).
DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på internettet.
Bortset fra virksomhed i tilknytning til DR’s ensembler og entrébetaling i forbindelse med større arrangementer afholdt af DR, kan DR ikke kræve brugerbetaling for public service-ydelser.
Der foreligger ikke brugerbetaling, når DR opkræver betaling fra brugere for distributionsomkostninger i forbindelse med levering af ydelser, der sker on-demand eller på anden vis efter udtrykkelig anmodning fra sådanne brugere. Det gælder således også, at overtaksering af SMS-afstemninger med et beløb, der svarer til DR’s omkostninger, ikke udgør brugerbetaling. Der foreligger heller ikke brugerbetaling, når DR oppebærer vederlag i henhold til ophavsretten.
I kontraktperioden modtager DR følgende offentlige tilskud til finansiering af public service-virksomheden:
Tabel 1. Offentlig finansiering af DR i 2023-2025 (xxx.xx., 2022-niveau, ekskl. moms)
Mio. kr. | 0000 | 0000 | 0000 |
Offentlig finansiering 2023-2025 | 3.472,7 | 3.508,6 | 3.518,6 |
finanslovstilskud reguleres i perioden svarende til opregningen på finansloven.
Sikring mod overkompensering af public service-virksomheden
Det følger af EU-Kommissionens meddelelse af 27. oktober 2009 om statsstøttereglernes anvendelse på public service-radio og
-tv-virksomhed (EØS 2009/C 257/01), at den offentlige kompensation normalt ikke må overstige nettoomkostningerne ved public service-opgaven, når der også tages hensyn til andre direkte eller indirekte indtægter af public service-opgaven. Det er derfor nettoindtægterne ved alle kommercielle aktiviteter i tilknytning til public service-aktiviteten, der skal tages i betragtning ved fastlæggelsen af nettoomkostningerne ved public service-opgaven.
Med henblik på en effektiv og smidig drift af DR kan de offentlige tilskud dog overstige nettoomkostningerne – akkumuleret – med op til 10 pct. af de årlige budgetterede udgifter ved public service-virksomheden, jf. EU-Kommissionens meddelelse.
Som det fremgår af tabel 2 nedenfor, forventes det akkumulerede resultat indtil påbegyndelsen af kontraktperioden 2023-2025 (opgjort fra og med 2007) at være et samlet underskud.
Tabel 2. Akkumuleret resultat af public service 2007 til 2022
Mio. kr. | |
Akkumuleret resultat ved DR’s public service-virksomhed 2007-2021 | 87,3 |
Estimeret resultat ved DR’s public service-virksomhed 2022 | -185,9 |
I alt | -98,6 |
Realiserede akkumulerede overskud ved indeværende kontraktperiodes udløb, der ligger inden for 10 pct. af udgifterne ved public service-virksomheden i 2025, indgår i opgørelsen af DR’s akkumulerede overskud i den efterliggende kontraktperiode. Et eventuelt akkumuleret overskud ved indeværende kontraktperiodes udløb, der ligger ud over de 10 pct., skal som udgangspunkt tilbagebetales uden ophør.
Såfremt DR i kontraktperioden oppebærer ekstraordinære public service-indtægter, vil disse indgå i den regnskabsmæssige opgørelse af nettoomkostningerne ved public service-virksomheden.
7. GENNEMSIGTIGHED I DR’s ØKONOMI, PROGRAMFORDELING, UDLÆGNING AF PRODUKTION MV.
7.1. Rapportering af udgifter fordelt på hovedindgange og genrer
DR skal fortsat sikre gennemsigtighed i DR’s økonomi, herunder hvordan DR’s ressourcer fordeler sig på hovedindgange og genrer.
DR skal i redegørelsen for fordelingen af ressourcer på hovedindgange og genrer tage udgangspunkt i den metode, der er anvendt i tabel 1, 2 og 3 i bilag 1 til denne kontrakt.
DR skal årligt genberegne den estimerede ressourcefordeling i forhold til det kommende års budget og fremsende fordelingen til Kulturministeriet samtidig med fremsendelse af det kommende års budget. I de årlige public service-redegørelser sammenlignes den budgetterede ressourcefordeling med regnskabstallene for det pågældende år.
DR skal i sin public service-redegørelse redegøre for:
• DR’s samlede omkostninger fordelt på overordnede formål, herunder:
o Programudgifter fordelt på intern programproduktion, ekstern programproduktion og rettigheder, indirekte programudgifter og lagerreguleringer
o Øvrige driftsudgifter fordelt på administration, licensadministration, faste fællesomkostninger og anden virksomhed
o Øvrige omkostninger fordelt på afskrivninger og finansielle nettoomkostninger
• DR’s samlede programudgifter, herunder direkte programudgifter (genrerammer) og teknisk fordelte programudgifter, fordelt på genrer
• DR’s samlede programudgifter, herunder direkte programudgifter (genrerammer) og teknisk fordelte programudgifter, fordelt på genrer og hovedindgange
• DR’s direkte programudgifter (genrerammer) fordelt på danske og udenlandske programmer.
7.2. Rapportering af fordeling af programmer, borgernes forbrug mv.
DR skal i sin public service-redegørelse redegøre for:
• Fordeling af programmer på tv, radio og digitalt, herunder give indblik i programmer under de enkelte medieformål
• Borgernes brug af DR’s indhold på tv, radio og digitalt
• Borgernes vurdering af DR’s indholdskvalitet på udvalgte områder.
DR skal i forbindelse med public service-redegørelsen udarbejde en oversigt over sendte programmer for det pågældende år fordelt på medieformål. Oversigten stilles til rådighed på xx.xx.
7.3. Åbenhed
DR skal give kulturministeren og Folketinget adgang til de oplysninger om DR’s økonomi, som måtte blive efterspurgt. Dette gælder dog ikke oplysninger vedrørende ansættelsesmæssige forhold, som kan undtages fra aktindsigt i medfør af offentlighedsloven. Oplysninger afgives hvis nødvendigt i fortrolighed.
DR skal i videst muligt omfang give offentligheden indsigt i DR’s økonomi i forhold til DR’s fordeling af ressourcer på hovedindgange og genrer.
7.4. Udlægning af produktion og produktionsfaciliteter
DR skal i medfør af medieaftalen for 2022-2025 i kontraktperioden udlægge produktion til det eksterne marked svarende til 40 pct. af DR’s udgifter til formål, der reelt kan udlægges .
Formål, der reelt kan udlægges, defineres som DR’s direkte programproduktion undtaget til genrerne ’Nyheder’ og ’Kor og orkestre’ samt indkøb af visningsrettigheder til dansk og udenlandsk indhold. DR’s kommende lyduniverser til børn og unge, jf. afsnit 4.2, er omfattet af formål, der reelt kan udlægges.
Af hensyn til DR’s planlægning kan der accepteres udsving de enkelte år, dog således at den samlede udlægning i kontraktperioden er 40 pct. af de udgifter, der reelt kan udlægges.
Udlægningen omfatter produktioner til tv, radio, digitale platforme mv. samt udlicitering og indkøb af faciliteter mv. i forbindelse med hele DR’s programproduktion. DR’s investeringer i dansk film (co-produktioner mv.) kan ikke indgå i opfyldelsen af udlægningskravet.
DR skal bidrage til en god, løbende dialog mellem de eksterne producenter og DR.
DR skal i sin public service-redegørelse redegøre for:
• Udlægning af henholdsvis produktion og produktionsfaciliteter til eksterne producenter fordelt på tv, radio og andre platforme (opgjort ved udgifterne forbundet hermed)
• Hvilke produktioner der er lagt ud i ekstern produktion, samt hvilke produktionsselskaber der er entreret med m.v. Redegørelsen indeholder af konkurrencehensyn ikke informationer om udgifter til konkrete produktioner eller produktionsselskaber.
8. KONTRAKTENS OVERHOLDELSE OG DR’s REDEGØRELSE
8.1 DR’s public service-redegørelse
DR skal hvert år udarbejde en redegørelse for, hvordan public service-forpligtelserne er blevet opfyldt i det forudgående kalenderår. Redegørelsen skal sendes senest 1. maj til Slots- og Kulturstyrelsen med henblik på Radio- og tv-nævnets vurdering. Redegørelsen skal endvidere sendes til kulturministeren.
Redegørelsen skal fyldestgørende og retvisende redegøre for, hvordan kontrakten er opfyldt eller forsøgt opfyldt. Det er fastsat i kontrakten, hvilke punkter der skal indgå i DR’s redegørelse. Hvis det ikke har været muligt at opfylde en forpligtelse, skal der redegøres for baggrunden herfor og for, hvordan forpligtelsen fremover kan opfyldes. DR skal orientere Radio- og tv- nævnet om væsentlige ændringer i programkategoriseringen.
De regnskabsmæssige oplysninger i public service-redegørelsen skal være korrekte, og der skal foreligge en tilfredsstillende dokumentation for øvrige talmæssige oplysninger, der har betydning for vurdering af redegørelsen.
8.2 Kontraktens varighed
Kontrakten gælder fra 1. oktober 2022 til 31. december 2025.
Ændringer i kontrakten kan aftales mellem DR og kulturministeren i løbet af perioden.
Den
22. september 2022
For DR
Kulturministeren
Xxxxxxxx Xxxxxxx Bestyrelsesformand
NOTER
1 Kontrakten omfatter alene public service-virksomheden, jf. § 12 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, og vedrører
således ikke DR’s anden virksomhed, jf. lovens § 14. Øvrige bestemmelser om DR’s virksomhed, herunder økonomiske og organisatoriske forhold samt klagebehandling, fastsættes i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og tilhørende bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om vedtægt for DR, bekendtgørelse om regnskabsmæssig adskillelse mellem DR’s, TV 2 DANMARK A/S’ og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed og anden virksomhed, som bl.a. regulerer prisfastsættelse af anden virksomhed, og bekendtgørelse om DR’s, TV 2 DANMARK A/S’ og de regionale TV 2-virksomheders forpligtelse til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning. Kontrakten suppleres af
bekendtgørelse om godkendelse af DR’s og de regionale TV 2-virksomheders nye tjenester.
2 § 10. Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og internet el.lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Programvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.
3 Definitionen af nyhedsprogrammer tager udgangspunkt i EBU’s definition ”Programmer med aktuelt indhold, der er journalistisk behandlet”. For at sikre entydighed kategoriseres nyhedsprogrammer mere snævert som nyheder end EBU’s definition.
4 Ved dansksprogede programmer forstås egenproducerede programmer inklusive dansk speakede transmissioner fra udlandet samt andre programmer produceret i Danmark.
5 Dansk kultur skal forstås som programmer med Danmark som produktions- og emneland, der samtidig er kategoriseret med indholdskategorierne kultur (blandt andet kulturhistorie), litteratur, medier (blandt andet film og teater), ballet, opera samt kunst og arkitektur.
6 Ved smalle idrætsgrene skal forstås discipliner, der ikke er enten fodbold eller håndbold.
7 Ved dansk dramatik skal forstås dansk produceret dramatik. Film, herunder spillefilm samt kort- og dokumentarfilm som DR økonomisk har engageret sig i, er ikke omfattet af definitionen.
8 Ved ”programmer om dansk musik” forstås programmer, der indeholder optræden af danske musikere, musik af danske komponister eller programmer, der journalistisk behandler den danske musikscene.
9 Dansk musik skal forstås som al dansk komponeret musik, uanset af hvem og hvor den spilles, samt al musik spillet af danske borger eller ensembler, hvor danske musikere indgår som en bærende kraft.
10 Ved dansksprogede programmer forstås egenproducerede programmer inklusive dansk speakede transmissioner fra udlandet samt andre programmer produceret i Danmark. Ved programmer med andet nordisk sprog som originalsprog forstås programmer, som har et af de nordiske lande som produktionsland.
11 Såfremt DR måtte fremsætte ønske om udfasning af tekst-tv, forelægges ønsket for partierne bag medieaftalen for 2022-2025 med henblik på stillingtagen til, om tekst-tv skal udfases.
12 Endvidere vil DR xxxxxxxxxx H.M. Dronningens og statsministerens nytårstaler.
13 Dette omfatter programmer på flow-tv, live-streaming af DR’s flow-kanaler (simulcast), live-streaming online (webcast), samt programmer, der kun kan tilgås on-demand. ”Event-kanaler” på DRTV, der anvendes i korte afgrænsede perioder, eksempelvis i forbindelse med større sportsbegivenheder, er ikke omfattet af kravet.
BILAG 1: RAPPORTERING AF UDGIFTER FORDELT PÅ FORMÅL OG GENRER
DR skal i redegørelsen for fordelingen af ressourcer på formål, genrer og hovedindgange tage udgangspunkt i den metode, der er anvendt i tabel 1, 2 og 3 nedenfor.
Der tages forbehold for, at DR i redegørelsen for DR’s økonomi til enhver tid tager udgangspunkt i gældende budget, regnskab og styringsmodel, herunder gældende genrekategorier.
Der stilles for tabel 1, 2 og 3 nedenfor krav om kort uddybende tekst i relation til, hvad de enkelte udgiftsposter dækker over. Udarbejdes til redegørelsen grafikker eller lignende skal talgrundlaget fremgå.
Tabel 1 skal overordnet vise DR’s samlede omkostninger fordelt på tre overordnede formål: programudgifter, øvrige driftsudgifter samt afskrivninger og finansielle omkostninger.
Tabel 1. Fordeling af DR’s budgetterede omkostninger i 2022, mio. kr.
Programudgifter | 3.341 |
1. Intern programproduktion | 1.591 |
2. Ekstern programproduktion og rettigheder mv. | 940 |
3. Indirekte programudgifter | 667 |
4. Lagerreguleringer | 144 |
Øvrige driftsudgifter | 375 |
5. Administration | 148 |
6. Faste fællesomkostninger | 152 |
7. Anden virksomhed | 75 |
Afskrivninger og finansielle omkostninger | 375 |
8. Afskrivninger | 280 |
9. Finansielle nettoomkostninger | -20 |
I alt | 3.976 |
Anm.: Opgørelsen skal dække alle DR’s omkostninger og ikke alene driftsudgifter. Opgørelsen estimeres i forbindelse med afleveringen af det kommende års budget, mens den baserer sig på regnskabstal i public service-redegørelsen.
Fordelingen af de samlede programudgifter på tværs af genrer (forventet 3.341 mio. kr. i 2022) fremgår af tabel 2 nedenfor. Da det ikke er muligt at fordele alle DR’s programudgifter på genrer, er der anvendt fordelingsnøgler i beregningen af de teknisk fordelte programudgifter. Det bemærkes, at tallene i tabel 2 ikke er udtryk for marginaludgiften ved en given genre.
Tabel 2. DR’s programudgifter fordelt på genrer, mio. kr. (eksempel, illustrativ fordeling)
Direkte programudgifter | Teknisk fordelte programudgifter | Samlede programudgifter | |
Nyheder | 372 | 369 | 741 |
Aktualitet, fakta og debat | 323 | 320 | 643 |
Xxxx og unge | 268 | 266 | 534 |
Kultur, historie og fyrtårne | 153 | 152 | 305 |
Underholdning og livsstil | 117 | 116 | 233 |
Dansk fiktion | 105 | 104 | 209 |
Kor og orkestre | 103 | 102 | 205 |
Sport | 70 | 69 | 139 |
Musik | 57 | 57 | 114 |
Dokumentar | 30 | 30 | 60 |
Indkøb af visningsrettigheder til dansk og udenlandsk indhold | 159 | - | 159 |
I alt | 1.757 | 1.584 | 3.341 |
Heraf programproduktion, der reelt kan udlægges1 | 1.123 | - | - |
Anm.: Der tages udgangspunkt i fordelingen af DR’s direkte programudgifter (genrerammer), da den mest præcise fordeling af DR’s programudgifter hermed opnås. Opgørelsen estimeres i forbindelse med afleveringen af det kommende års budget, mens den baserer sig på regnskabstal i public service-redegørelsen.
Note: 1Programproduktion, der reelt kan udlægges eksternt, udgøres af direkte programudgifter fratrukket ’Nyheder’ og ’Kor og orkestre’ samt indkøb af visningsrettigheder til dansk og udenlandsk indhold.
DR’s samlede programudgifter (budgetteret 3.341 mio. kr. i 2022) er fordelt på hovedindgange i tabel 3 nedenfor. Da det ikke er muligt at fordele alle DR’s programudgifter på ”hovedindgange”, er der anvendt fordelingsnøgler i beregningen af de teknisk fordelte programudgifter. Det bemærkes endvidere, at tallene i tabel 3 ikke er udtryk for marginaludgiften ved en given hovedindgang.
Tabel 3. DR’s estimerede programudgifter fordelt på hovedindgange, mio. kr. (eksempel, illustrativ fordeling)
Direkte henførbare | Teknisk fordelte | I alt | |
DRTV | 1.264 | 1.140 | 2.404 |
DR LYD | 409 | 369 | 778 |
xx.xx | 84 | 76 | 160 |
I alt | 1.757 | 1.584 | 3.341 |
Anm.: Fordelingen af DR’s samlede programudgifter på hovedindgange er udelukkende til illustrative formål i tabel 3, da DR’s regnskab endnu ikke foreligger for 2022.
Programudgifterne henviser til indhold på både flow, digitalt og på tværs af DR’s apps.
Rapporteringen af DR’s overordnede omkostninger (tabel 1) og programudgifter fordelt på genrer (tabel 2), skal fremgå af DR's fremsendelse af budget for det kommende år (baseret på budgettal) såvel som af DR's årlige public service- redegørelse (baseret på regnskabstal). Fordelingen af DR’s samlede programudgifter på hovedindgange (tabel 3) skal udelukkende fremgå af public service-redegørelsen baseret på regnskabstal.