Aftalegrundlaget
Betingelser for
Betingelser nr. 43 - 2018
Aftalegrundlaget
Din knallertforsikring består af forsikringsaftalen (policen), policetillæg (eventuelle særlige vilkår) og forsikringsbetingelserne.
Forsikringsaftalen (policen) er de dækninger og de selvrisikobeløb, du har valgt til din knallertforsikring.
Lovgrundlaget
Dansk lovgivning danner grundlag for forsikringen - Lov om forsikringsaftaler og Lov om finansiel virksomhed. Medmindre der er aftalt fravigelser i policetillæg (eventuelle særlige vilkår).
Anmeld skade
• Er der sket en skade, så husk at anmelde den til os hurtigst muligt. På xxx.xxxxx.xx eller tlf. 00 00 00 00, så vi kan registrere skaden og eventuelt hjælpe dig med, at finde et værksted
• Du skal efter bedste evne forsøge, at begrænse omfanget af skaden
• Det skal godkendes af os, før der laves en aftale om erstatning eller reparation
• Du må ikke udbedre eller fjerne noget af det beskadigede før, at du har aftalt det med os
• Tyveri og hærværk anmeldes straks til politiet
Når du bliver ejer af en knallert
Så kræver loven, at du etablerer en ansvarsforsikring. Færdselsloven siger, at når du bliver ansvarlig for et motorkøretøj – det er du når du har købt en knallert – så har du erstatningspligt, hvis knallerten forvolder skade på andre personer eller deres ting.
Ansvarsforsikringen dækker ikke skader på din knallert eller på dig selv – dog dækker den hvis du har en eventuel passager – så sørg for, at du har en ulykkesforsikring der dækker skader på dig selv.
Du kan gøre din knallertforsikring bedre – så den også dækker skader på din knallert uanset hvem der er skyld i ulykken – ved at etablere en kaskoforsikring.
Og med en kaskoforsikring er du godt forsikret – for udover skader på grund af kørselsuheld dækker den også skader mod brand, tyveri og hærværk - men det er også vigtigt, at du selv sørger for vedligeholdelse af din knallert. Forsikringen dækker ikke skader der opstår af sædvanligt slid og brug og mekaniske skader der ikke er opstået efter et kørselsuheld eller et tyveri af knallerten.
Når du efterlader din knallert, så sørg for, at den er forsvarligt låst. Udover standardlåsen er det en god ide med en ekstra lås fx en kædelås. Tag alt det løse udstyr med når du forlader knallerten. Og parkér et synligt, oplyst og befærdet sted. Så har du gjort et godt forsøg på, at minimere tyveririsikoen.
Indholdsfortegnelse
1. Hvem er forsikret? 4
2. Hvor dækker forsikringen? 4
3. Hvornår dækker forsikringen? 4
4. Hvilke dækninger har forsikringen? 4
5. Hvilke skader dækker forsikringen? 4
5.1. Ansvarsforsikring 5
5.2. Kaskoforsikring 5
6. Selvrisiko 6
7. Hvordan beregnes erstatningen? 6
7.1. Anmeldelse, dokumentation og erstatning 6
7.2. Reparation 7
7.3. Kontanterstatning 7
7.4. Voldgift 7
7.5. Regres 7
8. Retshjælpsforsikring 8
9. Generelle bestemmelser 9
10. Fortrydelsesret 12
11. Tilsyn, Xxxxxxx og andre forsikringsoplysninger 13
1. Hvem er forsikret?
Forsikringen dækker
• dig, som forsikringstager
• enhver som benytter og/eller lader knallerten benytte eller er fører af den med din tilladelse
• virksomheder der har fået overladt knallerten til reparation, service o.l. dog dækkes kun kørselsskader hvis kørslen sker i din interesse
• ved salg af knallerten er ny ejer dækket af forsikringen i 3 uger fra ejerskifte, hvis køber ikke har etableret en ny forsikring. Ny ejer hæfter for selvrisiko
2. Hvor dækker forsikringen?
Forsikringen dækker
• i alle lande i Europa samt de lande udenfor Europa der er med i "grøntkort"-ordningen.
Grønt kort er, et internationalt forsikringskort for motorkøretøjer som dokumenterer, at der er lovpligtig ansvarsforsikring for ejer/bruger under kørsel i udlandet, i de lande der er nævnt i det grønne kort
3. Hvornår dækker forsikringen?
Forsikringen dækker fra den ikrafttrædelsesdato der fremgår af forsikringsaftalen (policen)
4. Hvilke dækninger har forsikringen?
Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.
Forsikringen kan omfatte følgende dækninger
• Ansvarsforsikring
• Kaskoforsikring
• Retshjælpsforsikring
5. Hvilke skader dækker forsikringen?
Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.
5.1. Ansvarsforsikring
Forsikringen dækker
• ansvar for skade forvoldt ved brug af knallerten, når den benyttes som køretøj af de sikrede
Forsikringen dækker i Danmark med de summer, der er fastsat i Færdselsloven.
Ved kørsel uden for Danmark, og i de lande der er med i "grøntkort"-ordningen, dækker forsikringen efter de pågældende landes lovgivning, dog minimum med de summer der gælder for kørsel i Danmark.
I øvrige lande dækker forsikringen med de summer der er gældende efter dansk færdselslov.
Hvis det er aftalt med os, dækker vi eventuelle omkostninger du kan pådrage dig i forbindelse med afgørelsen af et erstatningsspørgsmål, selvom dækningssummen overskrides. Vi dækker også renter af erstatningsbeløb som er dækket af forsikringen.
Sikrede er, de personer som er nævnt under punkt 1. Hvem er forsikret?
Forsikringen dækker ikke ansvar for skade
• på førerens person og ting
• på ting eller ejendom der tilhører føreren, den faste bruger, forsikringstager eller virksomheder helt eller delvist ejet af disse personer
• på tilkoblet køretøj eller påhængsredskab
5.2. Kaskoforsikring
Forsikringen dækker
• enhver skade på den forsikrede knallert samt tyveri og røveri bortset fra de nævnte undtagelser
Forsikringen omfatter også almindeligt fastmonteret tilbehør, dog ikke mobiltelefon, musikanlæg eller anden form for kommunikations- samt navigeringsudstyr.
Forsikringen dækker ikke
• skade der påføres knallerten eller dele af den under eller i forbindelse med behandling og bearbejdning. Dog dækkes hvis skaden skyldes brand eller kørsel
• skade der alene opstår i eller er begrænset til knallertens mekaniske, elektriske og/eller elektroniske dele. Dog dækkes hvis skaden opstår ved brand, eksplosion, lynnedslag, tyveri, røveri eller hærværk samt hvis det er sket under transport på eller ved benyttelse af et andet befordringsmiddel fx påhængsvogn
• skade der sker over tid og er en følge af vejrligets påvirkning fx tæring, rust eller frostsprængning
• den forringelse af knallerten som er en følge af brugsslitage fx stenslag og ridser i lak, ætsning fra fugleklatter o.l.
• skade der sker mens knallerten er udlejet
Knallertbevis, forsæt, alkoholpåvirkning mm.
Derudover dækker forsikringen ikke
• skade der sker mens knallerten føres af en person der ikke opfylder færdselslovens krav om alder og knallertbevis
• skade der er forvoldt med forsæt (med vilje) eller grov uagtsomhed (med adfærd der indebærer en indlysende fare for, at en skade vil ske)
• skade der sker fordi knallertens fører er påvirket af alkohol, narkotika eller lignende
Er en skade ikke forvoldt af dig selv, er du dækket, hvis du var uvidende om disse omstændigheder, medmindre din uvidenhed skyldes grov uagtsomhed.
6. Selvrisiko
Selvrisikoens størrelse fremgår af forsikringsaftalen (policen). Selvrisiko er den del af en skade, som du selv skal betale, og er gældende for enhver kaskoskade.
Selvrisiko ved Retshjælp
Der gælder en særlig selvrisiko på retshjælpsforsikringen
Selvrisikoen udgør 10% af de samlede omkostninger, dog minimum 2.500 kr. Beløbet indeksreguleres ikke.
7. Hvordan beregnes erstatningen?
7.1. Anmeldelse, dokumentation og erstatning
Anmeldelse og dokumentation
Når der sker en skade skal du straks anmelde den til os, med alle relevante oplysninger der kan have betydning for vores bedømmelse af skaden og dens omfang. Du skal kunne sandsynliggøre og dokumentere dit erstatningskrav.
Tyveri, hærværk eller røveri skal straks anmeldes til politiet og os.
Du må ikke begynde at reparere, eller aftale reparation, før end det er aftalt med os eller vores taksator.
Der må ikke træffes aftaler om erstatning før end det er aftalt med os. Har du aftalt et erstatningsansvar inden det er godkendt af os, kan der være en risiko for, at forsikringen ikke dækker kravet.
Når du anmelder en skade kan vi forlange dokumentation for dit krav, fx din originale købskontrakt, købsnota eller regning. Hvis du ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre dit krav, kan vi afvise at udbetale erstatning eller fastsætte erstatningen efter et skøn.
Erstatning ved kasko- og tyveriskader
Du skal så vidt muligt have en erstatning der stiller dig i samme situation som umiddelbart før skaden skete.
Skade på knallerten erstattes ud fra følgende måder
• reparation (punkt 7.2.) eller
• kontanterstatning (punkt 7.3.)
7.2. Reparation
Reparationen udføres efter aftale med os eller vores taksator. Den må ikke sættes i gang før end vi har godkendt det.
Er der tale om mindre reparationer, kan du dog lade disse udføre, hvis det er ulovligt og uforsvarligt at køre videre på knallerten.
Når vi vurderer skadens størrelse, ansætter vi det beløb det vil koste, at få knallerten repareret så den sættes i væsentlig samme stand som før skaden. Vi forbeholder os ret til, at anvise en reparatør.
Vi erstatter ikke
• forøgede omkostninger ved reparation udenfor normal arbejdstid
• eventuel forringelse af handelsværdien som følge af reparation
Hvis skaden er sket efter knallerten var overladt eller solgt til en forhandler eller reparatør, skal reparationerne så vidt muligt udføres på pågældendes eget værksted til nettopriser dvs. uden avance. Xxx den ikke repareres på eget værksted, erstattes med det beløb som reparatøren normalt betaler for en sådan type reparation på andet værksted.
Forhandler eller reparatør betaler selvrisiko jfr. forsikringsaftalen (policen).
7.3. Kontanterstatning
Der udbetales en kontanterstatning hvis
• reparation af knallerten efter vores skøn ikke kan betale sig
• knallerten bliver stjålet og den ikke er fundet inden 4 uger efter, at tyveriet er anmeldt til politiet og vi har modtaget skadeanmeldelsen
Erstatningen fastsættes til det beløb en tilsvarende knallert af samme model, alder og stand vil kunne købes for, mod en kontant betaling.
7.4. Voldgift
Begge parter, du og os, kan forlange erstatningens størrelse fastsat af upartiske vurderingsmænd. Hver part vælger en vurderingsmand. Disse vælger en opmand, som inden for uoverensstemmelsernes grænse finder en endelig afgørelse.
Kan vurderingsmændene ikke blive enige om valg af opmand, udpejer præsidenten for Sø- og Handelsretten denne.
Voldgiftsretten træffer også afgørelse om fordelingen af de omkostninger der er knyttet til voldgiften.
7.5. Regres
Regres eller refusion er vores ret til, at få tilbagebetalt et udbetalt beløb hvis vi har været nødt til, at erstatte en skade, hvis knallerten har været ulovligt udlejet i strid med
myndighedernes bestemmelser om 'Udlejning af motorkøretøjer uden fører'. Medmindre det kan godtgøres, at skadens indtræden og omfang ikke skyldes udlejningen.
Forsæt eller grov uagtsomhed
Vi har ret til regres mod enhver der ifølge Færdselslovens § 104 er ansvarlig for en skade der er fremkaldt ved forsæt (med vilje) eller grov uagtsomhed (med adfærd der indebærer en indlysende fare for, at en skade vil ske). Sidstnævnte skal dog kunne betegnes som 'grov hensynsløshed' ifølge Færdselslovens § 108 stk. 2.
8. Retshjælpsforsikring
Retshjælpsforsikringen forudsætter, at du har etableret en kaskoforsikring.
Forsikringen dækker sikredes udgifter til sagsomkostninger der kan løse visse private retstvister.
Det er en betingelse at
• sikrede er part i sagen i egenskab af ejer, bruger eller fører af den forsikrede knallert
• der er en sandsynlighed for at du kan vinde en retstvist (en juridisk uenighed mellem to eller flere parter)
• sagen er egnet og klar til behandling ved en domstol eller voldgift
• du først har forsøgt sagen løst i et godkendt klagenævn fx Forbrugerklagenævnet eller anden offentlig myndighed
Forsikringen dækker ikke
• hvis knallerten ejes af en erhvervsvirksomhed. Her dækkes dog tvister vedrørende personskade der opstår ved kørsel med den forsikrede knallert
Sager over 50.000 kr.
Det er en betingelse for dækning, at du har kontaktet en advokat der kan påtage sig sagen. Advokaten skal anmelde sagen til os, og bede om retshjælpsdækning på dine vegne.
Sager under 50.000 kr.
Hvis en sag kan behandles under det der kaldes småsagsprocessen, kan du selv anmelde sagen til os.
I så fald må kravet ikke være større end 50.000 kr. eller det er et krav der ikke kan gøres op i penge.
Her behøver du ikke at kontakte en advokat. Vejledning og regler om småsagsproces kan findes på xxx.xxxxxxx.xx.
Forsikringen dækker ikke almindelig advokatbistand.
Der gælder en maksimum erstatningssum på 225.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed Selvrisiko udgør 10% af de samlede omkostninger, dog minimum 2.500 kr.
Beløbene indeksreguleres ikke.
9. Generelle bestemmelser
Betaling af forsikringen
Forsikringen betales en eller flere gange årligt afhængigt af hvad der er valgt.
Prisen på forsikringen opkræves med oplysning om sidste rettidige betalingsdag og sendes til den betalingsadresse som er nævnt i forsikringsaftalen. Hvis denne adresse ændres skal vi have besked hurtigst muligt.
Sammen med beløbet opkræver vi afgifter til det offentlige fx skadeforsikringsafgift og statsafgift, samt et opkrævningsgebyr der dækker vores udgifter til opkrævning og indbetaling.
Påmindelse om manglende betaling
Hvis vi ikke modtager betaling til tiden sender vi en rykker. Med rykkeren sender vi dig oplysning om konsekvensen ved manglende og for sen betaling og hvis den ikke betales senest 21 dage efter modtagelsen ophører forsikringen og retten til erstatning.
Vi opkræver et ekspeditionsgebyr for at sende rykkerbrev. Derudover kan vi opkræve renter og andre omkostninger til dækning af vores udgifter.
Gebyrer
Vi har ret til at opkræve gebyrer. Fx for at få dækket omkostninger ved opkrævninger, rykkerskrivelser, print, forsikringsoversigter og andre ydelser i forbindelse med forsikrings- og skadebehandling.
Vi kan ligeledes ændre eller oprette nye gebyrer med begrundelse i, at vi indfører nye tiltag som fx digitalisering og selvbetjening.
Hvis vi forhøjer eksisterende gebyrer eller indfører nye gebyrer vil det blive varslet individuelt med en måneds varsel til den 1. i en måned.
Vi kan uden varsel nedsætte gebyrerne.
På xxx.xxxxx.xx kan du se de gældende gebyrer.
Indeksregulering
Prisen på forsikringen indeksreguleres og fremgår af forsikringsaftalen (policen). Retshjælpsforsikring bliver ikke indeksreguleret.
Prisen på forsikringen indeksreguleres en gang årligt på forsikringens hovedforfalds dato.
Indeksreguleringen følger 'lønindeks for den private sektor' fra Danmarks Statistik. Hvis udgivelsen af dette indeks ophører, kan vi benytte et andet indeks fra Danmarks Statistik.
Forsikringens varighed
Forsikringen gælder for et år ad gangen, hvis ikke der er nævnt noget andet i forsikringsaftalen (policen).
Den fornyes automatisk hvert år til en forsikringsperiodes udløb (hovedforfald).
Forsikringen kan dog opsiges forinden. Se ”Opsigelse”
Ændring af betingelser og priser
Hvis vi forhøjer eksisterende priser, eller indfører nye forsikringsbetingelser vil det blive varslet med mindst en måneds varsel til en forsikringsperiodes udløb. Indeksregulering betragtes ikke som en prisforhøjelse.
Når du har betalt fornyelsen med nye priser og/eller forsikringsbetingelser, har du accepteret ændringerne og forsikringen fortsætter.
Opsigelse
Forsikringen kan opsiges af begge parter med mindst en måneds varsel til en forsikringsperiodes udløb.
Hvis du vælger at opsige din forsikring før forsikringsperiodens udløb, kan det ske med 30 dages varsel til udløbet af en kalendermåned mod et gebyr. Har forsikringen været i kraft mindre end et år, opkræves et supplerende gebyr.
Opsigelse ved skade
Forsikringen kan opsiges af begge parter efter en anmeldt skade. I indtil 14 dage efter erstatningens betaling eller afvisning af skaden, kan forsikringen opsiges med 14 dages varsel.
Skærpede vilkår efter skade
Vi kan vælge at forsikringen kun kan fortsætte efter en skade, hvis vi tilføjer skærpede vilkår. Årsagen kan være særlige risikoforhold som fx mange anmeldte skader.
Skærpede vilkår er fx forhøjelse af den eksisterende selvrisiko, forhøjelse af prisen, dækningsbegrænsninger eller forebyggende foranstaltninger.
Hvis vi stiller krav om skærpede vilkår for, at forsikringen kan fortsætte eller vi vælger at opsige den, kan det blive registreret i den del af Automobilforsikringsselskabernes Fællesregister for Motorkøretøjsforsikring der vedrører forsikringstagere som frembyder en særlig risiko. Samtidig med registreringen får du meddelelse herom samt om dine klagemuligheder mm. Registreringen i det nævnte register (D.F.I.M., Xxxxxx Xxxxxxx Alle 1, 2900 Hellerup tlf. 00 00 00 00) sker på grundlag af en tilladelse meddelt af Datatilsynet på en række vilkår.
Du vil modtage varsling om skærpede vilkår skriftligt og inden for samme tidsfrister som under 'opsigelse'.
Du har ret til at opsige din forsikring hvis vilkårene skærpes. Det skal ske senest den dag vilkårene er gældende fra.
Én selvrisiko ved skade
Hvis en forsikringsbegivenhed medfører erstatning fra flere forsikringer, gælder kun én selvrisiko, den højeste.
Forsikring i andet selskab
Har du en forsikring i et andet forsikringsselskab dækkende de samme risici, er der dobbeltforsikring.
Får du en skade skal den anmeldes til begge selskaber.
Har det andet selskab givet fuld erstatning, vil du ikke modtage erstatning fra denne forsikring
Hvis det andet selskab har begrænset dækningen ved dobbeltforsikring, vil denne forsikring være tilsvarende begrænset. Bestemmelsen vedrører kun det indbyrdes forhold mellem selskaberne, der udbetaler erstatningen i fællesskab, forholdsmæssigt.
Er der andre forsikringer der dækker kørsel i udlandet, betragtes denne forsikring som subsidiær. Det betyder, at forsikringen ikke dækker når der er andre forsikringer, ordninger, serviceaftaler o.l. der betaler kravet.
Salg af din knallert
Hvis du sælger eller på anden måde skiller dig af med din knallert, skal du straks give os besked, så vil forsikringen blive sat i bero. Køber du en ny knallert videreføres forsikringen med de bestående rettigheder. Dog vil vilkår og pris blive reguleret efter vores gældende tarif og forsikringsbetingelser.
Motor-, kap- og væddeløb
Forsikringen dækker ikke skade på din knallert eller ansvar for skade der opstår i eller ved
• al slags kørsel på bane
• al slags kørsel på områder der er afspærret til enhver form for konkurrencekørsel fx terræn-, kap- eller væddeløb, manøvre- og specialkørsel, på privat eller offentlig vej/område, samt træning dertil
Undtagelser ved krig, jordskælv mm.
Forsikringen dækker ikke skade der direkte eller indirekte skyldes
• krig, krigslignende forhold, borgerkrig, neutralitetskrænkelser, oprør eller borgerlige uroligheder
• jordskælv, cykloner, vulkanudbrud eller andre naturkatastrofer
• atomkernereaktioner og radioaktiv bestråling, uanset om det foregår i krigs- eller fredstid. Dog dækkes skader ved kernereaktioner anvendt til sædvanligt industrielt, medicinsk eller videnskabeligt formål. Når anvendelsen er forskriftsmæssig og ikke har stået i forbindelse med reaktor eller acceleratordrift
Sprog
Al kommunikation foregår på dansk.
Klagemulighed
Hvis du ikke er tilfreds med den afgørelse der er foretaget i din sag, så kontakt den afdeling der har behandlet sagen.
Er der stadig uoverensstemmelse efter din henvendelse til afdelingen, kan du rekvirere en klageformular der skal indsendes til vores klageansvarlige. På xxx.xxxxx.xx kan du se hvem der er klageansvarlig.
Giver din henvendelse til den klageansvarlige ikke et tilfredsstillende resultat, kan du klage til: Ankenævnet for Forsikring
Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2 1572 København V
tlf. 33 15 89 0 0 mellem kl. 10 – 13. xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
En klage til Ankenævnet skal indsendes på et specielt skema som du kan få hos os eller hos Ankenævnet. Det koster et mindre beløb at klage til Ankenævnet.
Personoplysninger
Når du er kunde hos os har du naturligvis mulighed for, at se de personoplysninger vi har om dig. Det vil typisk være oplysninger om navn, adresse, cpr-nummer og hvilke forsikringer du har hos os. Vi registrerer oplysninger om dit kundeforhold, centralt hos os. Du kan altid kontakte os hvis du ønsker at vide mere. Skriv til:
Storstrøms Forsikring gs Xxxxxxxxxxx 0
0000 Xxxxx
10. Fortrydelsesret
Fortrydelsesfrist
I Lov om forsikringsaftaler §34i gælder særlige regler for private forbrugerforsikringer.
Du har ret til, at fortryde dit køb af forsikringen. Fortrydelsesfristen er 14 dage, og regnes fra den dag du modtager din forsikringsaftale (policen)
• får du fx forsikringsaftalen (policen) mandag d. 1., og du har fået oplysning om fortrydelsesretten, kan du fortryde til og med mandag d. 15.
• Udløber fristen på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsdag, kan du vente med at fortryde til den følgende hverdag
Besked om fortrydelse
Det er vigtigt, at du giver os besked inden fristen udløber, hvis du fortryder. Det kan gøres enten pr. brev eller e-mail, og du skal have sendt beskeden, inden fristen udløber. Du kan eventuelt sende dit brev anbefalet og gemme postkvitteringen, hvis du vil have bevis for, at du har fortrudt i tide. Skriv til:
Storstrøms Forsikring g/x Xxxxxxxxxxx 0
0000 Xxxxx
Hvis du fortryder
Xxxxxxxxx du dit køb af forsikringen bliver aftalen ophævet og du skal ikke betale noget for forsikringen. Det betyder dog, at hvis der sker en skade mellem den dag du har købt forsikringen og til dagen du fortryder købet, så er skaden ikke dækket af forsikringen.
11. Tilsyn, Xxxxxxx og andre
forsikringsoplysninger
Storstrøms Forsikring g/s er underlagt tilsyn fra Finanstilsynet og tilmeldt Garantifonden for skadeforsikringsselskaber
Andre oplysninger om dækninger på forsikringen som ikke fremgår af forsikringsaftalen (policen), forsikringsbetingelserne og eventuelle policetillæg (særlige vilkår) kan læses på xxxxx.xx, xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, xxxxxxxxxxxxxx.xx eller xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx