Fælles normalregulativ
Fælles normalregulativ
for private xxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx i
Høje-Taastrup Kommune
Indholdsfortegnelse
1 Indledende bestemmelser 2
2 Vandværkets styrelse 4
3 Ret til forsyning med vand 4
4 Forsyningsledninger 4
5 Stikledninger 5
6 Opretholdelse af tryk og forsyning 5
7 Vandforsyning til brandslukning 6
8 Vandinstallationer 6
8.1 Generelt vedrørende vandinstallationer 6
8.2 Vandinstallationer m.v. i jord 8
8.3 Vandinstallationer i bygninger 8
9 Afregningsmålere 8
10 Vandspild 10
11 Eftersyn af vandinstallationer og oplysningspligt 11
12 Anlægsbidrag 11
13.0 Driftsbidrag 12
14 Betaling af anlægs− og driftsbidrag 13
14.1 Anlægsbidrag og driftsbidrag på ejendomsniveau. 13
14.2 Driftsbidrag for ejendomme som er omfattet af § 2 i bekendtgørelse om individuel afregning efter målt forbrug 14
15 Ansvar for vedligeholdelse af stikledninger, stophane og brandhane 14
16 Straffebestemmelser 15
17 Ikrafttrædelse 15
1 Indledende bestemmelser
1.1 Dette regulativ er udfærdiget i medfør af § 55, stk. 4, i lov om vandforsyning mv. (vand− forsyningsloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juli 2010 af Høje Taastrup − Vandråd og efterfølgende godkendt af Høje−Taastrup kommunes kommunalbestyrelse. Regulativet er gældende for efterfølgende vandværker/forsyningsselskaber:
Fløng Vandværk A.M.B.A. Holmemarkens Vandværk. I/S Høje Thorstrup Vandværk. Katrineberg Vandværk.
I/S Ny Fløng Vandværk (Distribution). Reerslev Vandværk.
I/S Stærkende Vandværk
Regulativet udleveres vederlagsfrit ved henvendelse til den vandforsyning der leverer vand i forsyningsområdet eller kan ses på den pågældende vandforsynings hjemmeside.
1.2 Bestemmelserne om fastsættelse af anlægs− og driftsbidrag har hjemmel i vandforsy− ningslovens § 53, stk. 1.
Anlægsbidrag omfatter bidrag til hovedanlæg, bidrag til forsyningsledningsnet og bidrag til stikledning.
Driftsbidrag omfatter et bidrag pr. m³ vand og eventuelt et fast årligt bidrag. Bidragene fremgår af vandværkets takstblad.
1.3 Bestemmelserne om vandmålere og betaling efter målt forbrug er fastsat i overens− stemmelse med Xxxxx− og Energiministeriets bekendtgørelser nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau og nr. 837 af 27. no− vember 1998 om individuel afregning efter målt vandforbrug, jf. vandforsyningslovens § 55, stk. 5 og 6.
1.4 Bestemmelser om offentliggørelse af det leverede vands kvalitet m.v. er fastsat i over− ensstemmelse med § 29 i Miljø− og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, jf. vandforsyningslo− vens § 55, stk. 7.
1.5 Bestemmelserne om installationsarbejders udførelse ved autoriserede VVS−installatører har hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand− og afløbsledninger med senere ændringer (autori− sationsloven).
1.6 Bestemmelserne om kontrol med og indgreb i målere har hjemmel i Økonomi− og Er− hvervsministeriets bekendtgørelse nr. 1034 af 17. oktober 2006 med senere ændringer om målerteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010 af lov om erhvervs− fremme.
1.7 Bestemmelserne om brandværnsforanstaltninger er i overensstemmelse med kravene fastsat i Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 med senere æn− dringer om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 om beredskab.
1.8 I dette regulativ angiver betegnelsen ejer grundejeren, når der ikke er tale om ejerlejlig− hedsforhold. For ejendomme med en eller flere ejerlejligheder angiver betegnelsen ejerne af de enkelte ejerlejligheder. Hvis der på en ejendom med ejerlejligheder er ting− lyst en bestemmelse i ejendommens vedtægter om, at ejerforeningen er forpligtet over for vandforsyningen, anses ejerforeningen dog som ejer efter regulativets bestemmel− ser.
Betegnelsen bruger omfatter lejeren af en lejlighed, herunder beboeren af en andelslej− lighed eller en ejendom, forpagteren af en erhvervsvirksomhed, ejeren af en ejerlejlig− hed, når ejerforeningen efter det ovenstående betragtes som ejer, og beboeren af en tjenestebolig.
Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens § 19.
1.9 Ved individuel afregning efter målt forbrug angiver betegnelsen ejendom mindst to udlejnings− eller andelsenheder beliggende på et eller flere matrikelnumre, der i følge notering i matriklen skal holdes forenet.
Betegnelsen enhed angiver den enkelte udlejnings− eller andelsenhed i en ejendom.
Betegnelsen bruger omfatter den kontraktmæssige indehaver af retten til at benytte en enhed.
1.10 Ved vandforsyningens hovedanlæg forstås i dette regulativ dens indvindingsanlæg, råvandsledninger, vandbehandlingsanlæg, pumpeanlæg, herunder trykforøgeranlæg til særlige trykzoner i ledningsnettet, beholderanlæg samt hovedledninger til transport af færdigbehandlet vand til forsyningsnettet.
Ved vandforsyningens forsyningsledningsnet forstås ledningssystemet til transport af færdigbehandlet vand til forsyning af ejendomme gennem direkte tilsluttede stiklednin− ger.
Ved stikledning forstås ledningen fra forsyningsledningen til ca. 1 m inde på vedkom− mende grund, afsluttet med en afspærringsanordning (stophane/målerbrønd) på stik− ledningen.
1.11 Ved vandinstallationer forstås alle installationer fra stikledningens forlængelse, som er omfattet af Norm for vandinstallationer, DS 439.
Ved jordledninger forstås ledningsinstallationer i jord, fra stikledningens forlængelse og frem til bebyggelse på grunden.
1.12 Ved en afregningsmåler forstås vandmålere, der ejes af og afregnes med vandforsynin− gen.
1.13 Ved fordelingsmålere forstås vandmålere, der er installeret på privat initiativ, og som ikke afregnes med vandforsyningen.
1.14 Ejeren af en ejendom, der får vand fra vandforsyningen, skal underrette eventuelle brugere af ejendommen om deres forpligtelser efter regulativet, men ejeren er i alle forhold ansvarlig over for vandforsyningen, jf. dog 9.13.
2 Vandværkets styrelse
2.1 Vandværket/forsyningsselskabet ejes og drives, af de vandværker/forsyningsselskaber der er anført under pkt. 1.1.
Der henvises i øvrigt til vandværkets/vandforsyningens vedtægter.
2.2 Enhver ejer, hvis ejendom er tilsluttet vandværket, er berettiget og forpligtet til at være medlem af selskabet. Vandværket kan dog efter ansøgning fritage for medlemskab, lige− som ejere, der efter forholdets natur ikke kan være medlemmer, har ret til at optages som forbrugere, eventuelt på særlige betingelser.
2.3 Takster for anlægsbidrag, driftsbidrag og for etablering af midlertidige vandleverancer
m.v. fastsættes af vandforsyningen/forsyningsselskabet, men skal efterfølgende god− kendes af Høje−Taastrup kommunalbestyrelse, jf. vandforsyningslovens § 53.
De godkendte takster bekendtgøres i et takstblad, der vederlagsfrit udleveres af vand− forsyningen eller kan læses på vandværkets/vandforsyningens hjemmeside.
3 Ret til forsyning med vand
3.1 Enhver ejer, hvis ejendom ligger i vandforsyningens naturlige forsyningsområde, har ret til forsyning med vand til almindeligt husholdningsforbrug, til institutioner, til alminde− ligt landbrug (dog ikke til vanding af landbrugsafgrøder) og anden erhvervsvirksomhed, som benytter vand i mindre omfang.
Indlæggelsen af og forsyningen med vand sker på de vilkår, som er fastsat i regulativet og mod betaling efter godkendte takster.
3.2 Vandforsyningen bestemmer, i hvilket omfang der kan leveres vand til erhvervsvirk− somheder, som benytter vand i større omfang, og vand til sprinkleranlæg til brandsluk− ningsformål, jf. dog bestemmelserne i bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt be− redskab. Vandforsyningen fastsætter i hvert enkelt tilfælde vilkårene for en sådan leve− ring. Vilkårene fastsættes i en skriftlig aftale, der skal godkendes af kommunalbestyrel− sen.
3.3 Indlæggelse af og forsyning med vand fra vandforsyningen, som reserve for en ejen− doms eget vandforsyningsanlæg, kan normalt ikke forventes tilladt. Vandforsyningen kan dog i undtagelsestilfælde tillade etableringen på særlige vilkår.
Vandforbruget skal aftages på en sådan måde, at trykstød ikke forekommer og således, at pludselige og unødvendige variationer undgås.
4 Forsyningsledninger
4.1 Forsyningsledninger anlægges af, vedligeholdes af og tilhører vandforsyningen. Vand− forsyningen bestemmer, hvornår forsyningsledninger skal anlægges, jf. dog vandforsy− ningslovens § 29 og §§ 45 − 48.
4.2 Vandforsyningsledninger må ikke anlægges i strid med den vedtagne vandforsynings− plan.
4.3 Hvis forsyningsledninger fremføres over privat grund, skal retten til deres anlæg, benyt− telse og vedligeholdelse sikres ved deklaration, der skal tinglyses på de respektive ejen− domme.
5 Stikledninger
5.1 Stikledninger afsluttet med stophane/målerbrønd anlægges af, vedligeholdes af og tilhører vandforsyningen. Alt arbejde med stikledninger skal udføres af autoriserede VVS−installatører eller af vandforsyningens personale, jf. bestemmelserne i Sikkerheds− styrelsens bekendtgørelse nr. 1046 af 8. december 2003 om undtagelse fra krav om au− torisation for så vidt angår gas− og vandforsyningsvirksomheder og ejere af afløbsanlæg.
5.2 Hver ejendom skal have sin særskilte stikledning. Stikledningen skal normalt indlægges fra forsyningsledningen i den gade eller vej, hvortil ejendommen har facade (adgangs− vej).
Hvis stikledning fremføres over privat grund, skal retten til dens anlæg, benyttelse og vedligeholdelse sikres ved deklaration, der skal tinglyses på den/de respektive ejen− domme.
5.3 Vandforsyningen kan omlægge en stikledning ved udstykning, om− eller tilbygningsar− bejder, ændringer i forbruget eller lignende, som indebærer, at stikledningsdimensio− nen bør ændres. I så fald må ejendommens ejer afholde udgifterne til omlægningen. Til− svarende gælder, hvis ejeren selv ønsker stikledningen omlagt.
5.4 Vandforsyningen kan afbryde stikledningen til en ubenyttet ejendom ved forsyningsled− ningen for ejers regning.
Ejeren af en ejendom skal omgående give vandforsyningen meddelelse om indtrufne el− ler formodede fejl, herunder utætheder ved stikledninger og stophaner. Brugeren af et vandindlæg skal straks anmelde enhver fejl til ejeren.
6 Opretholdelse af tryk og forsyning
6.1 Vandforsyningen skal til enhver tid tilstræbe at opretholde tilfredsstillende forsynings− forhold og opretholde et vandtryk, der gør almindeligt vandforbrug muligt i samtlige til− sluttede ejendomme, jf. dog 8.3.1. Vandforsyningen har dog ingen pligt til at opretholde noget mindstetryk i forsyningsledningsnettet ud for de enkelte ejendomme.
6.2 Ved aflukning af vandledninger skal der normalt gives ejere eller deres repræsentanter et rimeligt varsel, men vandforsyningen kan ved ledningsbrud og andre særlige forhold foretage aflukninger uden varsel.
6.3 Enhver forbruger må uden at have krav på erstatning tåle de ulemper, der måtte opstå ved svigtende levering som følge af mangler ved anlægget og disses afhjælpning, ved vedligeholdelsesarbejder vedrørende anlægget, herunder ved ledningsbrud, strømsvigt og anden force majeure, eller ved ledningslukninger, reparationer og udskylning af led− ninger m.v.
Ved afbrydelse eller genoptagelse af forsyningen og ved anden driftsforstyrrelse, her− under ændringer i tryk og kvalitet, er vandforsyningen, uanset om denne måtte have udvist uagtsomhed, uden ansvar for forbrugeres driftstab, avancetab eller andet indi− rekte tab. Denne bestemmelse gælder ikke, såfremt vandforsyningen har udvist forsæt
eller grov uagtsomhed. Erhvervsdrivende opfordres derfor til at tegne en driftstabsfor− sikring.
6.4 Vandforsyningen kan, uden at der kan gøres krav på erstatning herfor, træffe bestem− melse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, herunder om ind− skrænkning med hensyn til vanding af haver m.v., når vandforsyningens drift eller hen− synet til vandforekomsterne gør det nødvendigt. Kommunalbestyrelsen kan pålægge vandforsyningen at træffe en sådan bestemmelse.
7 Vandforsyning til brandslukning
7.1 Etablering og vedligeholdelse af brandhaner på forsyningsledninger skal ske efter kom− munalbestyrelsens anvisning og udgifterne hertil afholdes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at forsyningsledninger af hensyn til deres funktion ved brandslukning anlægges med større ledningsdimension end ellers nødvendigt. Mer− udgifterne hertil afholdes af kommunalbestyrelsen.
Ved omlægning af en forsyningsledning afholder kommunalbestyrelsen udgifterne til flytning og tilslutning af brandhaner på forsyningsledningen.
7.2 Bortset fra indsats ved brand m.v. og andre nødstilfælde må ingen bruge vand fra brandhaner, medmindre den kommunale beredskabsmyndighed og vandforsyningen har givet tilladelse hertil. Vand fra brandhaner, der benyttes i anden henseende, f.eks. erhvervsmæssigt, skal afregnes efter målt forbrug.
8 Vandinstallationer
8.1 Generelt vedrørende vandinstallationer
8.1.1 Vandinstallationer etableres af, vedligeholdes af og tilhører grundejeren, jf. dog 9.4 og
9.6 angående afregningsmålere.
Alle udgifter vedrørende vandinstallationer afholdes af grundejeren, jf. dog 9.6 og 9.15,
4. punktum angående afregningsmålere.
Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, jf. 1.8, 5. punktum afholdes udgifter vedrørende vandinstallationer af ejeren af bebyg− gelsen på grunden.
8.1.2 Inden iværksættelse af vandinstallationsarbejder, der er omfattet af autorisationsloven, skal der indhentes tilladelse hertil fra den lokale bygningsmyndighed hos kommunen i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i byggeloven og bygningsreg− lementerne.
Arbejder med ny anlæg og væsentlig ændring af vandinstallationer til installationsgen− stande, vandvarmere, vandbehandlingsanlæg, regnvandsanlæg med mere, hvor svig− tende tilbagestrømningssikring kan udgøre en risiko for forurening af vandforsyningsan− lægget, skal færdigmeldes til vandforsyningen.
8.1.3 Arbejder med vandinstallationer, herunder med jordledninger og vandmålere, må kun udføres af autoriserede VVS−installatører, jf. dog Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelser nr. 1045 af 8. december 2003 med senere ændringer om undtagelser fra krav om auto− risation som VVS−installatør til udførelse af simple arbejder med vand− og sanitetsinstal−
lationer (udskiftning) og nr. 1046 af den 8. december 2003 om undtagelse fra krav om autorisation for så vidt angår gas− og vandforsyningsvirksomheder og ejere af afløbsan− læg.
Installationer for vand skal udføres i henhold til gældende regler i bygningsreglementet og de for vandinstallationer gældende normer og forskrifter, herunder særligt Norm for vandinstallationer (DS 439 / 2009) medmindre bygningsmyndigheden har godkendt an− det.
Der skal ved nybyggeri samt ved væsentlige ændringer af installationen eller i anvendel− se af installationen etableres en tilbageløbssikring i overensstemmelse med DS/EN 1717, med mindre andet er aftalt med kommunalbestyrelsen.
8.1.4 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal enten være:
a) godkendt af ETA−Danmark (VA−godkendt), medmindre det pågældende produkt er undtaget ifølge de til enhver tid gældende bestemmelser om godkendelsesordnin− gen, eller
b) forsynet med CE−mærke, der viser at produktet stemmer overens med en harmo− niseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse, eller
c) omfattet af en af ETA−Danmark godkendt godkendelses− eller kontrolordning, f.eks. en DS−certificeringsordning.
8.1.5 Vandinstallationer skal benyttes og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er fare for forurening af vandet, opstår utætheder eller på anden måde give anledning til ge− ner.
Hvis det konstateres eller må formodes, at der er utætheder, herunder utæthed på jordledning, eller andre fejl, skal ejeren sørge for, at vandinstallationen snarest muligt gennemgås og i fornødent omfang bringes i orden. Brugere skal snarest anmelde kon− staterede eller formodede fejl til ejeren.
Hvis fejlen har betydning for ejendommens vandforbrug, skal ejeren underrette vand− forsyningen om forholdet.
Hvis opståede brud eller utætheder på en vandinstallation skønnes at kunne give an− ledning til skade på omgivelserne eller et uforholdsmæssigt stort vandspild som følge af udstrømning af vand, kan vandforsyningen lukke for vandtilførslen, indtil installationen er blevet repareret. I perioden med vandafbrydelse skal vandforsyningen anvise ejen− dommens beboere alternativ vandforsyning.
8.1.6 Vandforsyningen kan pålægge ejeren at lade foretage de foranstaltninger, som vandfor− syningen finder ønskelige af hensyn til vandinstallationernes forsvarlige funktion, her− under etablering af tilbagestrømningssikring. Sådanne foranstaltninger skal til stadighed holdes i god stand, og de må ikke fjernes eller ændres uden vandforsyningens tilladelse. Vandforsyningen kan forlange dokumentation for, at den eller de krævede ændringer er udført.
8.1.7 Ejeren har pligt til at holde ubenyttede vandinstallationer aflukket og tømt for vand. Vandforsyningen kan forlange, at vandinstallationer i ubenyttede bygninger afbrydes på forskriftsmæssig måde. Vandforsyningen kan alternativt forlange, at der er et årligt mi− nimumsforbrug på installationen.
Forsømmer ejer de forpligtelser, som efter ovenstående samt efter nedenstående 8.2.1, 8.3.1, 9.2, 1. punktum, 9.3, 3. punktum og 9.8 påhviler ham med hensyn til vandinstalla− tionerne, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra vandforsyningen lade arbejdet udføre på hans bekostning, jf. vandforsyningslovens § 65.
8.2 Vandinstallationer m.v. i jord
8.2.1 Ved ombygning af en ejendom kan vandforsyningen forlange, at jordledningen ændres, hvis det anses for nødvendigt af hensyn til ejendommens kommende vandforbrug.
8.2.2 Udgifter til omlægning af jordledning, som følge af nødvendig omlægning af forsynings− og/eller stikledning, jf. 5.3 og 12.8 afholdes af grundejeren.
8.2.3 Målerbrønde skal udføres således, at vandmåleren holdes frostfri.
Brønden skal være forsynet med et forsvarligt dæksel, og skal ved ejerens foranstaltning holdes ren og så vidt muligt tør.
8.2.4 Efter reparation på en jordledning kan vandforsyningen forlange, at jordledningen tæt− hedsprøves for det maksimalt forekommende tryk, dog mindst 600 kPa målt på installa− tionens laveste punkt. Tæthedsprøven skal foretages af en autorisret VVS−installatør og sker for ejerens regning og risiko.
8.3 Vandinstallationer i bygninger
8.3.1 Finder vandforsyningen, at trykforholdene i en ejendom kan forventes at blive utilfreds− stillende, og dette kan henføres til særlige forhold vedrørende den pågældende ejen− dom, kan vandforsyningen forlange, at der efter nærmere angivne forskrifter skal opstil− les et trykforøgeranlæg i forbindelse med ejendommens vandinstallationer.
9 Afregningsmålere
9.1 De generelle bestemmelser for vandinstallationer jf. 8.1.1 − 8.1.4 finder tilsvarende anvendelse for installationer til forbrugsmåling.
9.2 Ejer af en ejendom, der er tilsluttet vandforsyningen, har pligt til at installere en måler til brug for afregning af ejendommens samlede vandforbrug. Dette gælder også for vand leveret til midlertidig forbrug.
Der må kun anbringes én afregningsmåler på hver ejendom, medmindre der er truffet aftale med vandforsyningen om andet.
9.3 Afregningsmåleren anbringes i bygning umiddelbart efter jordledningens indførelse eller i målerbrønd efter vandforsyningens nærmere anvisning og sådan, at den er be− skyttet mod frost, utilsigtet opvarmning, mekaniske ydre påvirkninger og korrosion.
Målerbrønde placeres på privat grund − normalt ca. 1 meter fra skel. Måleren skal til stadighed være let at aflæse og udskifte.
9.4 Afregningsmåleren stilles til rådighed af vandforsyningen og forbliver vandforsyningens ejendom. Afregningsmåleren anbringes på ejerens bekostning.
9.5 Vandforsyningen har til enhver tid ret til at aflæse afregningsmålere. Der skal altid være uhindret adgang til måleren.
9.6 Afregningsmålere vedligeholdes af vandforsyningen og for dennes regning. Vandforsy− ningen er berettiget til når som helst for egen regning at udskifte og kontrollere målere.
9.7 Afregningsmålerens størrelse og type bestemmes af vandforsyningen ud fra de oplys− ninger, som ejeren har givet om vandinstallationerne, vandforbruget til erhvervsvirk− somheder m.v.
9.8 Hvis vandforbruget ændres i forhold til det af ejeren tidligere oplyste jf. 9.7, således at afregningsmåleren ikke længere er tilpasset vandforbruget, kan vandforsyningen for− lange målerinstallationen ændret, så måleren kan udskiftes med en måler af passende størrelse. Udgiften hertil afholdes af ejeren.
9.9 Ejer er over for vandforsyningen forpligtiget til at erstatte en afregningsmåler, hvis den er bortkommet eller er blevet beskadiget, f.eks. ved vold, brand, frost m.v. Dette gælder ikke ved almindelig slitage.
Ejer og bruger må tåle de ulemper der er forbundet med at vandtilførsel afbrydes ved udskiftning af målere.
Hvis vandforsyningen kører forgæves til en aftale om et målerskift eller plombering af vandmåler, kan vandforsyningen opkræve et gebyr herfor. Gebyrets størrelse fremgår af vandforsyningens takstblad.
9.10 Opdager ejeren, at der er utætheder eller fejl ved en afregningsmåler, skal han snarest give vandforsyningen meddelelse herom. Brugere af en ejendom skal snarest melde konstaterede fejl til ejeren.
9.11 Ejer og bruger må ikke foretage indgreb i afregningsmåleren, bryde plomben eller på nogen måde påvirke målerens korrekte funktion. Der må ikke gøres forsøg på optøning af en frossen måler.
Omkostninger til eftersyn og istandsættelse eller udskiftning af en måler som følge af indgreb jf. ovennævnte afholdes af ejeren.
Afregningsmåleren og dennes placering må ikke ændres uden vandforsyningens god− kendelse. Xxxxxxx ved målere og ventiler må kun brydes af vandforsyningens personale eller personer, der er bemyndiget dertil af HTK Vand.
Udgifter til eftersyn og istandsættelse eller udskiftning af en måler som følge af indgreb jf. ovennævnte afholdes af ejeren.
9.12 Beslutning om at overgå fra fælles til individuel afregning med vandforsyningen skal meddeles skriftligt til kommunalbestyrelsen og vandforsyningen.
9.13 For ejendomme, hvor der er indgået aftale med vandforsyningen om individuel afreg− ning efter målt forbrug i de enkelte enheder, overgår ejerens ansvar, rettigheder og pligter for disse målere til brugerne af enhederne.
9.14 Afregningsmålere, der anvendes som grundlag for betaling af driftsbidrag, skal opfylde de krav og underkastes den måletekniske kontrol, der er fastsat i bekendtgørelse om kontrol med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand, og de måletekniske forskrifter bekendtgørelsen henviser til.
9.15 Ejer kan ved skriftlig henvendelse til vandforsyningen forlange at få kontrolleret afreg− ningsmålerens nøjagtighed.
Måleren anses for at vise rigtigt, når dens visning ligger indenfor de maksimalt accep− table grænser for måleunøjagtighed, som er fastsat i bekendtgørelse om kontrol med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand, og de måletekni− ske forskrifter bekendtgørelsen henviser til.
Hvis målerens visning ligger inden for de acceptable grænser for måleunøjagtighed, afholdes udgifterne til prøvningen mv. af den, der har ønsket afprøvningen.
Hvis målerens visning ligger uden for de acceptable grænser for måleunøjagtighed, afholdes udgifterne til prøvningen mv. af vandforsyningen.
Efter forhandling med ejeren foretager vandforsyningen en skønsmæssig nedsættelse eller forhøjelse af det målte forbrug for det tidsrum, hvor vandforsyningen skønner, at fejlvisningen har fundet sted.
9.16 Efter anmodning er forbrugeren forpligtet til selv at foretage aflæsning af måleren.
Forbrugeren kan mod betaling af et gebyr rekvirere aflæsning af måleren hos vandfor− syningen. Gebyret fremgår af vandforsyningens takstblad.
Undlader forbrugeren at indberette målerstanden, kan vandforsyningen sende en på− mindelse om aflæsning og opkræve et gebyr herfor. Dette gælder også for 2. påmindel− se.
Indsendes aflæsningen ikke, kan vandforsyningen udstede en regning baseret på et skønnet forbrug.
Har vandforsyningen 2 år i træk ikke modtaget forbrugerens indberetning, foretages ef− ter behørigt varsel kontrolaflæsning af forbrugerens måler mod betaling af et gebyr. Så− fremt der ikke opnås adgang til kontrolaflæsning, eller der ikke efterfølgende modtages aflæsning, rekvireres fogedens assistance for adgang til kontrolaflæsning for forbruge− rens regning.
Gebyrernes størrelse og øvrige forhold omkring gebyrerne, fremgår af vandforsyningens takstblad.
10 Vandspild
10.1 Vand fra vandforsyningen må, bortset fra brand under indsats eller andre nødstilfælde, ikke benyttes til andet formål eller i større mængde end den benyttelse, som vandfor− syningen har fastsat, eller som med rimelighed kan antages at ville finde sted fra de til− ladte vandinstallationer.
Spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved anden uforsvarlig adfærd er ikke tilladt.
Rindende vand må ikke bruges til køleformål, medmindre vandforsyningen har givet særlig tilladelse hertil.
Vandforsyningen kan afbryde vandtilførsel på ejerens bekostning indtil vandspildet er stoppet, jf. 8.1.5, 4. afsnit.
10.2 Hvis vandspild, som ovenfor nævnt, foregår fra vandinstallationer før afregningsmåle− ren, kan vandspildet forlanges betalt af ejendommens ejer ud over det almindelige driftsbidrag.
Størrelsen af vandspildet vil i så fald blive fastsat ved vandforsyningens skøn efter for− handling med ejeren.
11 Eftersyn af vandinstallationer og oplysningspligt
11.1 For at kunne kontrollere vandforbruget, efterse at vandinstallationer holdes i god og forskriftsmæssig stand, at der ikke finder vandspild sted samt for vedligeholdelse og ud− skiftning af vandmålere, skal vandforsyningens personale mod forevisning af legitimati− on have adgang uden retskendelse til ethvert sted på en ejendom, hvor der findes vand− installationer, jf. vandforsyningslovens § 64.
Ejeren skal om fornødent skaffe sådan adgang.
11.2 Enhver ejer og bruger af en ejendom, som er tilsluttet vandforsyningen, skal på forlan− gende give vandforsyningen alle oplysninger om vandets anvendelse og om forbrugets størrelse.
11.3 Vandforsyningen har pligt til at etablere et kontrolsystem til overvågning af nøjagtighe− den af vandforsyningens målere til forbrugsafregning og er forpligtet til at bekendtgøre kontrolsystemets indhold over for de til vandforsyningen tilsluttede forbrugere, ligesom forbrugerne skal orienteres, hvis der foretages ændringer i kontrolsystemet.
11.4 Vandforsyningen har pligt til at stille den nødvendige information om vandforsyningen og drikkevandets kvalitet til rådighed for forbrugerne.
Mindst 1 gang om året skal vandforsyningen offentliggøre
• opdaterede oplysninger om vandforsyningens adresse, telefonnummer, faxnum− mer, e−postadresse, hjemmeside og eventuelle kontaktpersoner,
• en generel beskrivelse af drikkevandets kvalitet, herunder værdier for almindelige parametre og værdier for parametre af særlig lokal betydning.
• overskridelser af gældende kvalitetskrav for drikkevand.
• forsyningsområde.
• indvindingsmængder og områder, hvor vandet indvindes fra.
• vandbehandling på vandforsyningsanlægget.
12 Anlægsbidrag
12.1 Anlægsbidraget omfatter et bidrag til vandforsyningens hovedanlæg, et bidrag til forsy− ningsledningsnettet og et bidrag til stikledning.
Bidragene skal fremgå af vandforsyningens takstblad. Anlægsbidrag for ejendomskate− gorier m.m., som undtagelsesvis ikke fremgår af takstbladet, skal godkendes af kommu− nalbestyrelsen.
12.2 Når en ejendom, der ikke tidligere har fået vand fra vandforsyningen, bliver tilsluttet, skal der betales anlægsbidrag til vandforsyningen.
12.3 Bidraget til forsyningsledningsnettet skal betales hvad enten den ledning, som ejen− dommen tilsluttes, er nyanlagt eller ældre.
12.4 Hvis en ejendom, der tidligere har fået vand fra en ældre forsyningsledning, sluttes til en ny forsyningsledning, betales ikke anlægsbidrag medmindre andet følger af 12.9.
12.5 Når et udstykningsforetagende ønsker forsyningsledninger anlagt, kan vandforsyningen forlange, at udstykningsforetagendet betaler anlægsbidrag til hovedanlægget og til for− syningsledningsnettet for de ejendomme, der fremkommer ved udstykningen. Vandfor− syningen kan forlange, at betalingen sker forud, eller der forud stilles sikkerhed for be− talingen, og at betaling sker, så snart forsyningsledningerne er anlagt.
12.6 Når et udstykningsforetagende har ønsket forsyningsledninger anlagt, og der i den for− bindelse anlægges stikledninger til de ejendomme, der fremkommer ved udstykningen, kan vandforsyningen forlange, at udstykningsforetagendet betaler bidrag til stiklednin− gerne. Vandforsyningen kan forlange, at betalingen sker forud, eller der forud stilles sik− kerhed for betalingen, og at betaling sker, så snart stikledningerne er anlagt.
12.7 For levering af vand til midlertidigt forbrug, f.eks. byggebrug, kan vandforsyningen fast− sætte et anlægsbidrag til dækning af de udgifter, der er forbundet med etablering og reetablering af den midlertidige leverance.
12.8 Hvis forudsætningerne for et fastsat og betalt anlægsbidrag til hovedanlæg og forsy− ningsledningsnet ændres som følge af en senere om− eller tilbygning eller ændret an− vendelse af ejendommen, kan vandforsyningen forlange at ejeren betaler den forøgelse af anlægsbidraget der svarer til ændringen. Betaling for ændring af stikledningen, se 5.3.
Det medfører ikke nogen ændring i tidligere betalte anlægsbidrag, når f.eks. at lejlighe− derne i en ejendom ændres til andels− eller ejerlejligheder, eller at værelser på pleje− hjem ombygges til plejelejligheder.
12.9 Vandforsyningen kan forlange ekstra anlægsbidrag i forbindelse med væsentlig ny inve− stering i vandforsyningsanlægget.
13.0 Driftsbidrag
13.1 For alt leveret vand betales driftsbidrag bortset fra vand til brandslukningsformål m.v. under indsats og afprøvninger af brandhaner.
Driftsbidraget omfatter et bidrag pr. m³ vand og eventuelt tillige et fast årligt bidrag.
Driftsbidrag kan forlanges betalt fra den dag, hvor vandforsyningen har påbegyndt leve− ringen af vand til ejendommen. Bidragene skal fremgå af vandforsyningens takstblad.
13.2 For ejendomme, hvor forsyningsmulighed efter ejers ønske er etableret, men hvor der ikke forefindes vandinstallationer, kan der forlanges driftsbidrag, der alene omfatter et fast årligt bidrag.
13.3 For vand leveret til midlertidigt brug, f.eks. byggebrug, betales driftsbidrag efter punkt 13.1.
Vandforsyningen kan dog bestemme, at der ikke betales fast bidrag.
13.4 For sprinkleranlæg, overrislingsanlæg og andre anlæg til brandslukningsformål, som normalt ikke medfører noget vandforbrug, kan der forlanges driftsbidrag, der alene om− fatter et fast årligt bidrag.
13.5 For vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligfor− mål, kan ejeren af en ejendom anmode vandforsyningen om eftergivelse for statsafgif−
ten af ledningsført vand. Betingelserne for eftergivelse af statsafgiften ved vandspild fremgår af lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998 om afgift af ledningsført vand, jf. lov nr. 522 af 12. juni 2009 Lov om ændring af lov om afgift af spildevand og forskelli− ge andre love, herunder afgift af ledningsført vand.
13.6 Er en afregningsmåler bortkommet, blevet beskadiget eller er der konstateret utæthe− der eller fejl ved måleren, fastsættes driftsbidraget af vandforsyningen efter forhandling med ejeren/brugeren af en enhed bl.a. ud fra et skønnet vandforbrug i det tidsrum, hvor målingen skønnes at have været i uorden.
14 Betaling af anlægs- og driftsbidrag
14.1 Anlægsbidrag og driftsbidrag på ejendomsniveau.
14.1.1 Anlægsbidrag, driftsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejde ved stikledning eller vandinstallationer, som vandforsyningen eller kommunalbestyrelsen har foretaget eller ladet foretage efter 5.3, 5.4 eller 8.1.8, påhviler den, der har tinglyst adkomst på vedkommende ejendom.
Hvor ejeren af en fast ejendom og ejeren af en bygning på grunden ikke er den samme, betragtes bygningen som en selvstændig fast ejendom efter tinglysningslovens § 19. I sådanne tilfælde påhviler anlægsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejder ved stikledning ejeren af grunden, hvorimod driftsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejde med vandinstallationer påhviler ejeren af bygningen.
14.1.2 Betales anlægsbidrag ikke inden den fastsatte betalingsfrist, kan vandforsyningen nægte at etablere tilslutningen.
Er tilslutning sket, kan vandforsyningen lukke for vandtilførslen, hvis lukning sker inden 6 måneder efter den fastsatte betalingsfrist. Genåbning finder først sted, når det skyldi− ge beløb tillige med renter beregnet i henhold til lov om renter ved forsinket betaling
m.v. er betalt.
Vandforsyningen kan forlange, at der for genåbning betales et gebyr, som skal fremgå af takstbladet.
Hvis aflukning af vandtilførslen ikke er sket, og ejendommen overdrages til en ny ejer, som ikke har overtaget den tidligere ejers gæld, må aflukning ikke foretages.
14.1.3 Driftsbidrag skal på opkrævningen opføres med særlige poster for hver art af afgift. Betales driftsbidrag ikke inden for den fastsatte tidsfrist, kan vandforsyningen lukke for vandtilførslen. Genåbning finder først sted, når det skyldige beløb tillige med renter be− regnet i henhold til lov om renter ved forsinket betaling m.v. er betalt. Der kan også i dette tilfælde forlanges gebyr for genåbningen.
14.1.4 Vandforsyningen har pligt til at åbne for vandtilførsel ved ejerskifte, medmindre den ny ejer, enten ved tinglysning eller skriftlig aftale med tidligere ejer, har overtaget den tid− ligere ejers gæld til vandforsyningen. Der kan også i dette tilfælde forlanges gebyr for genåbning.
14.1.5 Betales de af vandforsyningen forskudsvis afholdte udgifter jf. 14.1.1 ikke inden den af vandforsyningen fastsatte frist, gælder tilsvarende bestemmelser, som anført i 14.1.2 og 14.1.3.
14.2 Driftsbidrag for ejendomme som er omfattet af § 2 i bekendtgørelse om individuel afregning efter målt forbrug
14.2.1 Vandforsyningen har pligt til individuel afregning af driftsbidrag. Den individuelle afreg− ning skal påbegyndes senest 5 måneder efter, at vandforsyningen har modtaget skriftlig anmodning herom fra ejeren.
Ved overgang fra fælles til individuel afregning af driftsbidrag skal vandforsyningen un− derrette ejendommens ejer, de enkelte brugere og kommunalbestyrelsen om tidspunk− tet for overgangen.
14.2.2 Driftsbidrag skal på opkrævningen opføres med særlige poster for hver art af afgift. Betaler en bruger ikke driftsbidraget inden for den fastsatte frist, kan vandforsyningen lukke for vandet.
Ved en brugers gentagne misligholdelse af sin pligt til at betale driftsbidrag, kan vand− forsyningen kræve betaling af et depositum til sikkerhed for brugerens forpligtelser over for vandforsyningen. Depositumbetalingen kan maksimalt udgøre et beløb svarende til et års driftsbidrag for enheden.
Når det skyldige beløb, herunder udgifter forbundet med afbrydelse og reetablering af vandforsyningen og eventuel depositumbetaling, tillige med renter beregnet i henhold til lov om renter ved forsinket betaling m.v., er betalt, eller hvis der stilles betryggende sikkerhed for betalingen, skal genåbning finde sted.
Ved fraflytning af en enhed hæfter brugeren for betaling af driftsbidrag m.v. indtil må− leraflæsning er foretaget. Eventuelt indbetalt depositum modregnes i slutopgørelsen vedrørende driftsbidrag m.v.
14.2.4 Ejendommens ejer skal med 14 dages varsel skriftligt underrette vandforsyningen om ny brugers overtagelse af en enhed. Ved manglende underretning hæfter ejendommens ejer for enhedens driftsbidrag.
14.2.5 Når en ny bruger overtager en enhed, skal vandforsyningen åbne for vandet.
14.2.6 Ejendommens ejer hæfter for driftsbidrag i enheder, hvor der ingen bruger er, for fæl− lesforbrug samt for eventuelt spild fra vandinstallationer uden for enhederne.
15 Ansvar for vedligeholdelse af stikledninger, stophane og brandhane
15.1 Vedligeholdelsen af stikledningen til og med stophanen vil blive foretaget ved vandfor− syningens foranstaltning og for vandforsyningens regning. Ejendommens ejer skal om− gående give vandværket meddelelse om indtrufne eller formodede fejl, herunder utæt− heder ved stikledningen. Stophanedækslet/målerbrønd skal holdes frit og synligt af grundejeren. Brugeren af et vandindlæg skal snarest anmelde enhver fejl til ejeren.
15.2 Den del af stikledningen, der er placeret efter stophanen, benævnes jordledning på den private grund. Jordledningen, der ejes af grundejeren, anlægges af denne, der også har vedligeholdelsespligten af jordledningen.
15.3 Vandforsyningen påtager sig ikke reetableringspligt i forbindelse med reparation eller fornyelse af stikledning og stophane, hvorfor den berørte grundejer selv må tage vare på planter, fliser o.a. materiale, der er til gene for arbejdets udførelse.
15.4 I de tilfælde, hvor stophanen på stikledningen endnu er placeret i vejarealet, har ejeren af parcellen kun ansvaret og vedligeholdelsespligten for jordledningen på parcellens område. Dersom stophanen på et tidspunkt flyttes ind på parcellens område træder stk.
15.2 i kraft.
15.5 I det tilfælde, hvor stophanen er placeret anderledes end nævnt i pkt. 1.10, påhviler det vandværket at vedligeholde stophanen og stikledningen indtil 1 meter inde på grunden. Den øvrige del af jordledningen vedligeholdes af grundejeren.
15.6 Det tilrådes grundejeren at afprøve jordstophanen 1 gang årligt.
15.7 Brandhanerne vedligeholdes af kommunen.
16 Straffebestemmelser
16.1 Den, der overtræder bestemmelserne i vandforsyningslovens § 14a, stk. 2, ved at an− lægge forsyningsledninger i strid med en vedtaget vandforsyningsplan, § 50 ved ikke at udføre, benytte eller vedligeholde vandindlæg på forsvarlig måde, § 51, stk. 1, ved vandspild, § 52 ved ikke at efterkomme påbud om indskrænkning i vandforbruget eller § 64 ved at modvirke den adgang, som vandforsyningens personale har til en ejendom, jf. regulativets afsnit 4.2, 6.4, 8.1.3, 8.1.4., 10.1 og 11.1, straffes efter vandforsyningslo− vens § 84 med bøde.
På samme måde straffes den, der undlader at installere en afregningsmåler på vandfor− syningens foranledning, den der undlader at stille information til rådighed eller at of− fentliggøre denne, den der ikke afregner driftsbidraget individuelt og den der gentagne gange undlader at underrette om en ny brugers overtagelse af en enhed, jf. regulativets afsnit 9.2, 1. punktum, 11.4, 14.2.1, 2. punktum og 14.2.4, 1. punktum.
16.2 Den, der uden autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed udfører ar− bejde med installationer og ledninger m.v., som er omfattet af bestemmelserne i lovbe− kendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 om gasinstallationer og installationer i for− bindelse med vand− og afløbsledninger, straffes med bøde efter lovens § 25.
På samme måde straffes den, der lader de nævnte arbejder udføre af personer, som ef− ter loven ikke er berettiget til det.
16.3 Ejere og brugere som foretager indgreb i målere, der er omfattet af bestemmelserne i Økonomi− og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 1034 af 17. oktober 2006 om kon− trol med vandmålere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand, bryder plomben eller på anden måde påvirker målerens korrekte funktion, straffes med bøde efter bekendtgørelsens § 27.
På samme måde straffes overtrædelse af regulativets 11.3.
17 Ikrafttrædelse
Dette regulativ træder i kraft den 1. juli 2012.
Samtidig ophæves det tidligere regulativ for de vandforsyninger der er anført under pkt. 1.1
Regulativet kan til enhver tid erstattes af et nyt regulativ, der er udarbejdet i medfør af vandforsyningsloven.