SAMHANDELSBETINGELSER
SAMHANDELSBETINGELSER
1. Generelle betingelser
Nedenstående betingelser er gældende for alle tilbud, salg og leveringer, såfremt andet ikke er aftalt og skriftligt bekræftet af Triscan A/S.
2. Priser
Med udgivelsen af hver ny prisliste annulleres alle tidligere priser, rabatter og aftaler. Priserne er uforbind- ende og kan ændres uden advis. Der tages forbehold mod fejl i såvel tekst som pris i prislisten, og leve- ring finder sted til den på leveringsdagen gældende pris.
3. Betalingsbetingelser
Netto: Leveringsmåneden + 20 dage, hvis ikke andet fremgår af fakturaen. Ved overskridelse heraf tilskrives 1% morarenter per påbegyndt måned.
4. Levering
Alle leverancer sker for købers regning og risiko (ab lager).
5. Produktansvar
(jf. alm. leveringsbetingelser fra Hovedorganisationen Dansk Industri, Danmark NL 92). Køberen skal holde sælgeren skadesløs i den udstrækning, sælgeren pålægges ansvar over for tredjemand for sådan skade og sådant tab, som sælgeren efter dette punkts andet og tredje afsnit ikke er ansvarlig for over for køberen.
Sælgeren er ikke ansvarlig for skade, forvoldt af materiellet:
a. på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens materiellet er i køberens besiddelse.
b. på produkter, der er fremstillet af køberen, eller på produkter, hvori disse indgår, eller for skade på fast ejendom eller løsøre, som disse produkter som følge af materiellet forårsager.
I intet tilfælde er sælgeren ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab. De nævnte begrænsninger i sælgerens ansvar gælder ikke, hvis han har gjort sig skyldig i grov uagtsom- hed.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.
Sælger og køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade eller et tab, som påstås forårsaget af materiellet. Det indbyrdes forhold mellem køber og sælger skal dog altid afgøres ved vold- gift.
6. Reklamationer/ansvar for mangler
Triscan er alene ansvarlig for mangler, som skyldes fabrikations- eller materialefejl samt fejludleveringer. Ethvert mangelkrav uanset art, skal være gjort gældende inden 36 måneder fra leveringstidspunktet.
Såfremt der påvises mangler, der kan gøres gældende overfor Triscan, er Triscan efter eget valg berettiget og forpligtet til enten at foretage omlevering eller afhjælpe manglen, hvorved manglen anses for endeligt afhjulpet med den virkning, at køber er fuldt og endeligt fyldestgjort. Køber er forpligtet til for egen regning at fremsende produktet til Triscan. Eventuelle udgifter i forbindelse med af- og påmontering dækkes ikke af Triscan.
Triscans mangelansvar bortfalder, såfremt der uden Triscans godkendelse foretages reparationer af det købte, eller det leverede på anden måde behandles ukorrekt.
Ved indsendelse skal varen være mærket med bestillingsnummer. Fakturanr. og dato skal oplyses.
Bemærk venligst:
Ved indsendelse af reklamationer skal Reklamations-/Returrapport udfyldes og medsendes reklamationen.
7. Returnering af varer
Ved forkert bestilte varer eller af anden grund returnerede varer, hvor Triscan ikke har forårsaget retur- neringen, gælder følgende regler:
7.1 Returnering af varer kan kun finde sted efter forudgående aftale med Triscan.
7.2 Kun varer i original Triscan forpakning, uden købers pris- og nummermærkning kan returneres.
7.3 Varen skal altid indsendes til den afdeling, hvor den er købt.
7.4 Fragt betales af kunden. Hvis dette ikke er tilfældet, debiteres kunden efterfølgende.
7.5 Hvis varen er købt/leveret inden for de seneste 30 dage, fratrækkes et returnerings-gebyr på 10%.
7.6 Ved beskadiget emballage, f.eks. hvis den er forsynet med fremmede varenumre/prisskilte, bereg- nes der yderligere 15% i ompakningsgebyr – dog max. 75,00 kr. pr. stk.
(Returnerings-/+ompakningsgebyr = 25%)
7.7 Hvis varen er købt inden for 31-90 dage, fratrækkes et returneringsgebyr på 25% (+ evt. 15% i ompakningsgebyr – dog max. 75,00 kr.).
7.8 91 dage efter købsdatoen kan der kun returneres ifølge særaftale med Triscan. Kun produkter, der er aktuelle, kan accepteres. Prisen fastsættes i hvert enkelt tilfælde.
7.9 2 år efter leveringsdatoen accepteres returnering ikke.
7.10 Triscans reklamations/returrapport skal altid udfyldes og medsendes. Herpå angives fakturanum- mer. Xxxx disse informationer kan returneringen ikke behandles.
7.11 Særlige gebyrer:
Da vi har set eksempler på, at f.eks. drivaksel manchetter, fyldt med fedt, har beskadiget hele forsend- elser, gør vi opmærksom på, at såfremt der indsendes reklamationer sammen med almindelige godkendte returvarer, SKAL reklamationerne være emballeret på en sådan måde, at de PÅ INGEN MÅDE kan skade de godkendte returvarer.
Er der sket skade på disse, vil der blive fratrukket et ekstra gebyr til dækning af rengøring og ompakning af de godkendte returvarer.
! Varer der ikke kan godkendes til returnering:
Varer, der er skaffet hjem på kundens anmodning. Varer, der er udgået af Triscans produktprogram.
8. Værneting
Enhver tvist, som udspringer af nærværende salgs- og leveringsbetingelser, skal afgøres efter dansk ret ved Triscans hjemting.
9. Efterkravsforsendelser
Såfremt en efterkravsforsendelse ikke er indfriet senest 3 dage efter 1. præsentation, kaldes forsen- delsen retur og køber bliver debiteret for fragt tur/retur samt et ekspeditionsgebyr på 20% af faktura- beløbet excl. moms. Fremtidige leverancer vil herefter kun finde sted mod forudbetaling.