INDUSTRIOVERENSKOMSTEN 2020
INDUSTRIOVERENSKOMSTEN 2020
MELLEM:
DANSK BYGGERI OG FAGLIGT FÆLLES FORBUND
20 2020
Industrioverenskomsten
2020
mellem Dansk Byggeri
og
Fagligt Fælles Forbund
AFSNITSFORTEGNELSE:
AFSNIT 2 Industrielle virksomheder 88
AFSNIT 3 Dansk Beton Industri 100
AFSNIT 4 Stenhuggere, stenindustriarbejdere, stentekniker og stukkatører 115
AFSNIT 5 Elever i stenhuggerfaget- og stukkatørfaget 129
AFSNIT 6 Industrilakerere 141
AFSNIT 7 Elever i industrilakererfaget 149
AFSNIT 8 Protokollater 159
AFSNIT 9 BILAG 187
INDHOLDSFORTEGNELSE:
11
Kapitel 1 Overenskomstens gyldighedsområde
11
§ 1 Overenskomstens gyldighedsområde 11
§ 2 Definition Permanente/ikke permanente arbejdspladser 12
§ 3 Zoneinddeling i Nordsjælland 13
§ 4 Optagelse af nye medlemmer 14
Kapitel 2 Møde med arbejdsmarkedets parter og fælles informationsmøde
15
Kapitel 3 Ansættelsesforholdet
16
§ 6 Oplysninger om ansættelse 16
§ 7 Ansættelse på funktionærlignende vilkår 17
21
§ 8 Den ugentlige arbejdstid 21
§ 10 Varierende ugentlig arbejdstid 22
§ 11 Ugentlig arbejdstid med timeopsparing 22
§ 12 Forskudt arbejdstid (gælder ikke faglærte stenhuggere, sten- industriarbejdere, stenteknikere og stukkatører) 22
§ 13 Holddrift (gælder ikke faglærte stenhuggere, stenindustri- arbejdere, stenteknikere og stukkatører) 24
§ 14 Weekendarbejde (gælder ikke faglærte stenhuggere, sten- industriarbejdere, stenteknikere og stukkatører) 28
§ 15 Deltid (gælder ikke for faglærte stenhugger, stenindustriarbejdere, stenteknikere og stukkatører) 29
Kapitel 5 Løn og lønudbetaling
33
§ 24 Vejrligsstop (gælder ikke DBI) 36
38
§ 26 Pension og sundhedsordning 38
§ 28 Børns hospitalsindlæggelse 42
§ 29 Børneomsorgsdage, barns 2. sygedag og lægebesøg 42
Kapitel 7 Ferie- og søgnehelligdagsregler
44
§ 36 Indberetning og udbetaling af feriegodtgørelse 49
§ 39 Betaling af søgnehelligdage, feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage 53
§ 41 Medarbejdere på folkepension 57
§ 42 Ferieregler for udstationerede medarbejdere 57
59
§ 44 Arbejdsmiljørepræsentanter 62
§ 45 Efteruddannelse af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 62
§ 47 Samarbejde og arbejdsmiljø 63
Kapitel 9 Ansættelse og afskedigelse
64
69
§ 51 Almindelige bestemmelser 69
§ 52 Antagelse af ungarbejdere 69
§ 53 Aflønning af ungarbejdere 70
§ 54 Sikkerhed og uddannelse 71
Kapitel 11 Øvrige bestemmelser
72
§ 56 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond 72
§ 59 Omgåelse af overenskomsten 75
Kapitel 12 Regler for behandling af faglig Strid
77
§ 62 Fagretslig behandling i bortvisningssager 81
§ 63 Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold 81
§ 67 Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxx 00
86
§ 69 Overenskomstens varighed 87
AFSNIT 2 Industrielle virksomheder
88
88
§ 71 Systematisk overarbejde 89
§ 72 Delpension, delefterløn 90
91
94
§ 78 Sygdom og tilskadekomst 94
§ 82 Redskaber og arbejdstøj 97
Kapitel 4 Velfærdsforanstaltninger
98
§ 83 Velfærdsforanstaltninger ved udearbejde 98
AFSNIT 3 Dansk Beton Industri 100
Kapitel 1 Arbejdstid 100
§ 84 Overarbejde 100
§ 85 Systematisk overarbejde 101
§ 86 Delpension, delefterløn 101
§ 87 Tilkaldearbejde 102
Kapitel 2 Løn 103
§ 88 Løn 103
§ 89 Minutfaktor 104
§ 90 Overarbejdssatser 105
§ 91 Dag/nattevagt 106
Kapitel 3 Øvrige bestemmelser 107
§ 92 Sygdom og tilskadekomst 107
§ 93 Barns første sygedag 109
§ 94 Redskaber og arbejdstøj 109
§ 95 Efteruddannelse 110
Kapitel 4 Ude- og rejsearbejde 111
§ 96 Udearbejde 111
§ 97 Rejsearbejde 112
Kapitel 5 Velfærdsforhold 113
§ 98 Velfærdsforanstaltninger ved udearbejde 113
AFSNIT 4 Stenhuggere, stenindustriarbejdere, stenteknikere og stukkatører 115
Kapitel 1 Løn 115
§ 99 Tidløn 115
§ 100 Systematisk overarbejde 116
§ 101 Overarbejdssatser 116
§ 102 Rådighedsvagt 117
§ 103 Hotel og fortæring 117
§ 104 Elever i svendenes akkorder 118
Kapitel 2 Øvrige bestemmelser 119
§ 105 Sygdom og tilskadekomst 119
§ 106 Barns første sygedag 120
§ 107 Efteruddannelse 121
§ 108 Uddannelsesfond 121
Kapitel 3 Øvrige bestemmelser 123
§ 109 Øvrige bestemmelser 123
AFSNIT 5 Elever i stenhuggerfaget- og stukkatørfaget 129
§ 110 Den daglige/ugentlige arbejdstid 129
§ 111 Elevtiden 129
§ 112 Løn 130
§ 113 Voksenelever 132
§ 114 Elever i svendenes akkorder 132
§ 115 Løn- og ansættelsesforhold 132
§ 116 Særlig opsparing 133
§ 117 Forsikringsydelser til elever 133
§ 118 Pension 134
§ 119 Arbejdstøj 134
§ 120 Sikkerhedsfodtøj 134
§ 121 Værktøj 135
§ 122 Rejsegodtgørelse 135
§ 123 Velfærdsforanstaltninger 137
§ 124 Smuds- og vandbygningstillæg 138
§ 125 Feriebestemmelser 138
§ 126 Særlige bestemmelser 138
§ 127 Overarbejde 139
§ 128 Fagretlig behandling 139
AFSNIT 6 Industrilakerere 141
Kapitel 1 Løn 141
§ 129 Tidløn 141
§ 130 Systematisk overarbejde 142
§ 131 Overarbejdssatser 142
§ 132 Rådighedsvagt 143
§ 133 Hotel og fortæring 144
Kapitel 2 Øvrige bestemmelser 145
§ 134 Sygdom og tilskadekomst 145
§ 135 Barns første sygedag 147
§ 136 Efteruddannelse 147
§ 137 Uddannelsesfond 148
AFSNIT 7 Elever i industrilakererfaget 149
§ 138 Den daglige/ugentlige arbejdstid 149
§ 139 Elevtiden 150
§ 140 Løn 150
§ 141 Overarbejde 150
§ 142 Produktivitetsfremmende lønsystemer 151
§ 143 Løn- og ansættelsesvilkår 151
§ 144 Særlig opsparing 152
§ 145 Forsikringsydelser til elever 152
§ 146 Pension 153
§ 147 Arbejdstøj 153
§ 148 Rejsegodtgørelse 153
§ 149 Feriebestemmelser 156
§ 150 Særlige bestemmelser 156
§ 151 Fagretlig behandling 157
AFSNIT 8 Protokollater 159
Protokollat om arbejdsmiljø 159
Protokollat om Byggeriets Arbejdsmiljøbus 160
Protokollat om den arbejdsmiljøpolitiske indsats på bygge- og anlægsområdet 161
Protokollat om styrkelse af det forebyggende 162
arbejdsmiljøarbejde 162
Protokollat om arbejdsmiljøuddannelsesordning 163
Protokollat om kompetenceudvikling i bygge- og anlægsbranchen 164
Protokollat om natarbejde og helbredskontrol 167
Protokollat om udvalgsarbejde 168
Protokollat om forordning nr. 2016/679 om databeskyttelse 169
Protokollat om 2x2 kurser 171
Protokollat om supplerende ferie for udstationerende virksomheder . 173 Protokollat om pensionsforhold for udstationerende virksomheder 176
Protokollat om rekruttering og opkvalificering til bygge- og anlægsprojekter 178
Protokollat om oplysninger om brug af underentreprenør 179
Protokollat om grøn omstilling i bygge- og anlægsbranchen
samt byggematerialeindustrien 180
Protokollat om uddannelse i forbindelse med afskedigelse 182
Protokollat om ophævelse af protokollater 185
Protokollat om overgang til den nye ferielov 186
AFSNIT 9 BILAG 187
Bilag 1 Hovedaftalen af 31. oktober 1973 187
Bilag 2 Ansættelsesbevis 195
Bilag 3 Funktionærlignende ansættelse 197
Bilag 4 Aftale om ferieoverførelse 199
Bilag 5 Arbejdsfordeling 200
Bilag 6 Aftale om forpraktik 202
Stikordsregister 205
AFSNIT 1
Fælles
Bestemmelserne i dette afsnit gælder for:
Alle industrielle virksomheder i Dansk Byggeri, der udfører arbejde indenfor overenskomstens faglige gyldighedsområde.
Kapitel 1 Overenskomstens gyldighedsområde
§ 1 Overenskomstens gyldighedsområde
Overenskomsten gælder for industrielle virksomheder i hele landet. Over- enskomsten omfatter bl.a. følgende arbejdsområder:
Specialarbejdere beskæftiget på stationære arbejdspladser, specialarbej- dere beskæftiget med fremstilling af betonprodukter, betonelementer og andre bygningsdele, faglærte stenhuggere, stenindustriarbejdere, stentek- nikere, overfladebehandlere, stukkatører, specialarbejdere på stenhugge- rier og specialarbejdere beskæftiget ved industrilakering samt ved virk- somheder, der udfører kloak- og slamsugningsarbejde, tv-inspektion og andet industriarbejde.
Overenskomsten er opbygget på følgende måde:
Afsnit 1: Fælles for alle industrielle medlemmer af Dansk Byggeri Afsnit 2: Medlemmer af Dansk Byggeri, som indtil 1. marts 2004 var
omfattet af Industrioverenskomsten mellem Specialarbej- derforbundet i Danmark og Danske Entreprenører (undta- gen DBI).
Medlemmer af Dansk Byggeri, som indtil 1. marts 2004 var omfattet af Industrioverenskomsten mellem Specialarbej- derforbundet i Danmark og Byggeriets Arbejdsgivere (und- tagen stenhuggere, stukkatørere og industrilakerere).
Medlemmer af Dansk Byggeri, som optages efter 1. marts 2004 (undtagen stenhuggere, stukkatører og industrilakere- re).
Afsnit 3: Medlemmer af Dansk Betonindustri Forening (DBI) pr. 31. marts 1989 (jf. protokollat af 31. marts 1989)
Afsnit 4: Medlemmer af Dansk Byggeri, som beskæftiger stenhugge- re og stukkatører.
Afsnit 5: Overenskomst vedrørende elever i stenhugger- og stukka- tørfaget.
Afsnit 6: Medlemmer af Dansk Byggeri, som beskæftiger industrila- kerere.
Afsnit 7: Overenskomst vedrørende elever i industrilakererfaget.
§ 2 Definition Permanente/ikke permanente arbejdspladser
Permanente arbejdspladser
1. Faste stationære arbejdspladser, hvorfra et færdigt produkt eller ser- viceydelse leveres til flere forskellige aftagere blandt andet industriel- le virksomheder, elementfabrikker, færdigbetonfabrikker, betonvare- fabrikker, stenindustrielle virksomheder, grusgrave, stationære repa- rationsværksteder og stationære materielpladser.
Vekslende beskæftigelse
2. Medarbejdere er omfattet af reglerne vedrørende permanente ar- bejdspladser, hvis deres egentlige ansættelse og overvejende be- skæftigelse er på det faste produktionssted, uanset om de fra virk- somheden leverer eller udsendes til montage/forarbejdning på ikke- permanente arbejdspladser.
Flytning
3. Medarbejdere kan overflyttes fra permanente arbejdspladser til ikke- permanente arbejdspladser, og de pågældende medarbejdere vil da være omfattet af reglerne for ikke-permanente arbejdspladser.
§ 3 Zoneinddeling i Nordsjælland
1. Zone
Fra Køge Bugt går 1. zones grænse mod nordvest og nord langs vestgrænsen for Vallensbæk kommune og Herstedernes kommune (landevejen København-Roskilde skæres ved km 16,0), hvorefter den følger Ballerup sogns vestgrænse og videre langs Værløse sogns syd- og vestgrænse indtil Farum sogns sydgrænse umiddelbart vest for Farum Sø. Herfra følges grænsen mellem Ganløse og Farum sogne mod nordvest med en drejning mod øst til Slangerupbanen; derefter følges banelinien, indtil denne går ind i Lynge sogn, hvorefter zonegrænsen følger Lynge sogns østgrænse i nordøstlig retning og videre langs Blovstrød sogns vestgrænse mod nord-nordøst, til den umiddelbart efter at have passeret Kongevejen (ved km 26,8) støder til Karlebo sogns grænse langs sydøstsiden af Store Dyrehave. Sog- negrænsen følges langs Store Dyrehave mod nordøst og derefter mod nordvest til Grønholt Hegn og videre langs dettes sydøstlige side indtil Karlebo sogns nordgrænse, som derefter følges mod øst ud til Øresund umiddelbart syd for Laveskov.
2. Zone
2. zone omfatter Frederiksborg amt med undtagelse af de dele, som i henhold til ovenstående falder inden for 1. zones grænse. I Hornsher- red følger zonegrænsen derfor amtsgrænsen syd for Skibby; øst for Roskilde Fjord følges ligeledes Frederiksborg amts sydgrænse langs Værebro Å indtil grænsen for Københavns amts søndre birk, som derefter følges mod syd til Hedehusene, til den skærer den nordlige grænse for Reerslev sogn. (Landevejen København-Roskilde skæres ved km 24,4). Derefter følges grænsen mellem Reerslev og Vindinge sogne og videre mod øst mellem Reerslev og Tune sogne, mod syd videre langs grænsen mellem Tune og Greve sogne, og derefter føl- ges grænsen om Karlslunde sogn mod syd og øst ud til Køge Bugt.
§ 4 Optagelse af nye medlemmer
Nye medlemmer med anden overenskomst
4. Virksomheder, der optages som medlemmer af Dansk Byggeri, og som hidtil har været omfattet af en anden overenskomst, omfattes af Dansk Byggeris overenskomster tre måneder efter, at forbundet har modtaget meddelelse om virksomhedens optagelse i Dansk Byggeri.
Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst
5. Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der melder sig ind i Dansk Byggeri efter 1. marts 2004, gælder i indtil tre måne- der efter, at forbundet har fået skriftlig meddelelse om medlemskabet af Dansk Byggeri. Herefter bliver Dansk Byggeris overenskomst på området gældende.
6. Ved udmeldelse af Dansk Byggeri aktiveres tiltrædelsesoverenskom- sten igen, medmindre virksomheden bliver omfattet af en anden overenskomst via medlemskabet af en DA-organisation.
Tilpasningsforhandlinger
7. Når forbundet bliver bekendt med, at en virksomhed er blevet over- enskomstdækket i Dansk Byggeri, kan forbundet begære afholdt or- ganisationsmøde, jf. § 61.
8. Formålet med organisationsmødet er at undersøge mulighederne for, hvorledes medarbejderne kan indpasses i gældende overenskomst- forhold med henblik på, at overenskomstens regler overholdes, samt at overenskomstparterne kan gøre sig bekendt med eksisterende løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.
9. Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansættelses- forhold dokumenteres.
Kapitel 2
Møde med arbejdsmarkedets parter og fælles informationsmøde
1. Organisationerne ønsker at sikre, at den danske model fungerer bedst muligt på de danske byggepladser, og at alle parter kommer godt fra start. Når organisationerne er enige om, at der er behov for det, skal entreprenøren på ledelsesniveau deltage i et fælles møde med arbejdsmarkedets parter. På mødet får entreprenøren lejlighed til at redegøre for sin organisation, og arbejdsmarkedets parter får mulighed for at udlægge den danske model og at møde virksomhe- den.
2. Organisationerne er endvidere enige om at tilbyde et fælles informa- tionsmøde gerne inden for første måned efter, at de har påbegyndt arbejdet i Danmark.
3. Hvor det er muligt, kan mødet holdes på pladsen. I modsat fald sør- ger en af parterne for egnede lokaler.
4. Denne aftale afskærer dog ikke overenskomstparterne fra at holde møder med hver sin part.
5. Desuden er organisationerne enige om ved påbegyndelsen af større bygge- og anlægsprojekter at tilbyde fælles informationsmøder for virksomhederne og medarbejderne med det formål at give de lokale parter på den enkelte byggeplads en introduktion i gældende løn- og arbejdsvilkår.
Kapitel 3 Ansættelsesforholdet
Ansættelsesbevis
1. Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal medarbejderen skriftligt gives oplys- ninger om vilkårene for ansættelsen.
2. Ud over navne, adresser, telefonnumre og henholdsvis fødselsdato og CVR-nummer skal oplysningerne indeholde følgende elementer:
- Hvilken overenskomst, der er gældende for ansættelsesforholdet
- Aflønningsformen – timeløn eller akkordløn
- Ved timeløn angives den aftalte begyndelsesløn
- Udbetalingshyppighed
- Det skal angives, at der er tale om en permanent arbejdsplads
- Tiltrædelsesdato
- Parternes underskrifter
Oplysningerne skal udleveres til arbejdstageren senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse.
Organisationerne anbefaler, at det som bilag 2 optrykte ansættelses- bevis anvendes.
Ændringer i ansættelsesforholdet
3. Såfremt der sker ændringer af de i ansættelsesbeviset fremhævede forhold, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, ændringen er trådt i kraft, skriftligt gives medarbejderen oplysninger herom - dog ikke hvis der er tale om ændringer i de love, administrative eller ved- tægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, som vedrører ansættelsesforholdet.
Manglende overholdelse af oplysningspligten
4. Såfremt medarbejderen ikke har modtaget oplysninger om ansættel- sesforholdet, jf. stk. 1 og 2, i forbindelse med udløbet af de anførte
tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid.
5. Er de ovennævnte oplysninger udleveret til arbejdstageren senest 15 dage efter, at berettiget krav herom er rejst over for vedkommende virksomhed, kan bod ikke pålægges virksomheden, medmindre der foreligger systematisk brud på aftalen om virksomhedens oplysnings- pligt.
6. Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske op- lysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, og medarbejderen pr. 1. juli 1993 eller senere fremsætter anmodning herom, skal virk- somheden inden 2 måneder efter anmodningen meddele medarbej- deren de ønskede oplysninger.
7. Elevansatte er ikke omfattet af disse bestemmelser.
§ 7 Ansættelse på funktionærlignende vilkår
1. Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse medar- bejdere med mere end 1 års anciennitet ønsker at indføre funktionær- lignende ansættelsesforhold, fortrinsvis gør det efter de retningslinier, der er anført i denne aftale.
2. Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med medarbejdere, der udfører særligt betroet, kvalificeret arbejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.
3. Organisationerne har udarbejdet en blanket, der skal bruges ved afta- ler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelsesblanket- ten kan efter underskrivelse kræves indsendt til de respektive organi- sationer. (Se bilag 3)
Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionær- lignende ansættelsesvilkår kan fagretligt behandles, dog ikke til faglig voldgift.
4. Reglerne i funktionærlovens § 8 om efterløn ved død kan ikke fravi- ges ved aftale.
5. Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed.
En gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurdering og eventuel regulering. Reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden.
6. Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles efter overenskomstens regler.
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det gældende timetal, p.t. 160,33. Lønnen udbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer.
Anciennitet
7. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra overgangen til funktionærlignende vilkår, idet dog hidtil opnået opsi- gelsesvarsel som minimum bevares.
Opsigelse
8. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter efter reglerne i funktionærlovens § 2.
Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.
Opsigelse kan finde sted under sygdom. Overenskomstens § 49, stk. 12 finder ikke anvendelse på aftaler om funktionærlignende ansættel- se.
9. Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende indenfor et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke be- røres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsi- gelsen er sket.
10. Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold og forskudt tid tilli- ge med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.
Ferie
11. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn og ferietillæg eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 16. Denne bestemmelse erstatter overenskomstens § 35.
Xxxxxxxxxxx, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan udbetales, før ferien holdes. I så fald kan det kræves modregnet ved fratræden i det omfang, der er udbetalt ferietillæg for ikke afholdt fe- rie. Overført ferie som følge af feriehindringer, jf. overenskomstens § 34, stk. 5, kan af virksomheden varsles til afvikling i opsigelsesperio- den.
Pension af ferietillæg
12. Ferietillæg indgår i beregningsgrundlaget for pensionsbidrag.
Søgnehelligdage
13. Der gives fuld løn på søgnehelligdage og andre arbejdsfri dage.
Feriefridage
14. Medarbejdere har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.
15. Såfremt medarbejdere med funktionærlignende ansættelsesvilkår ik- ke holder feriefridagene inden kalenderårets udløb, kan medarbejde- ren inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til en dagløn pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensationen udbetales i forbindel- se med den næstfølgende lønudbetaling.
Særlig opsparing
16. For medarbejdere der er ansat på funktionærlignende vilkår oprettes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbetaler virksomheden
pr. 1. maj 2020 5,0%
pr. 1. januar 2021 6,0%
pr. 1. marts 2022 7,0%
Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for de- cember måned, medmindre medarbejderen inden den 1. december har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensi- onskonto.
Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.
Sygdom
17. Virksomheden betaler fuld løn under sygdom.
Øvrige bestemmelser
18. Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er omfattet af funk- tionærlovens §§ 2 a og 2 b, 16, 17 og 17 a.
Hvor intet andet er nævnt i denne bestemmelse eller i den mellem parterne udarbejdede ansættelsesaftale, er medarbejderen omfattet af reglerne i overenskomsten.
Fagretlig behandling
19. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de indivi- duelle aftaler eller af ovenstående retningslinier behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid.
Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlig- nende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den en- kelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med den pågælden- des opsigelsesvarsel.
Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten.
Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter disse retningslinier.
Kapitel 4 Arbejdstid
1. Den normale effektive arbejdstids længde er pr. uge 37 timer.
2. Den ugentlige arbejdstid fordeles på ugens 5 første dage, og ingen arbejdsdag kan være under 7 timer.
Daglig arbejdstid
1. Den normale daglige arbejdstid lægges mellem kl. 06.00 og kl. 18.00. Spise- og hvilepauser må tilsammen ikke udgøre mere end 1 time og ikke mindre end 1/2 time.
2. Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige arbejdstid samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal medarbejderne høres.
Fastlæggelse af daglig arbejdstid
3. Hvis virksomheden ikke ser sig i stand til at imødekomme et ønske fra medarbejderne, fastsætter han arbejdstiden under hensyn til virk- somhedens tarv og kan iværksætte den med 10 dages varsel.
Inden for dette tidsrum har medarbejderne påtaleret i henhold til Reg- ler for behandling af faglig strid for manglende hensyntagen, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv.
4. De anførte mindstebetalingssatser, respektive aftalte personlige løn- ninger dækker eventuel forskydning af spisepauserne, dog ikke ud over gennemsnitlig 1 time daglig pr. uge og for en enkelt dag ikke ud over 1 1/2 time.
§ 10 Varierende ugentlig arbejdstid
1. Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om at forøge eller nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den normale ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt periode er 37 timer.
2. Perioden kan ikke strækkes ud over 12 måneder ekskl. ferie.
3. En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig arbejds- tid end 10 effektive timer.
§ 11 Ugentlig arbejdstid med timeopsparing
1. Der er ud over det anførte i § 8 lokalt adgang til skriftlig at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer, mod at de overskydende timer afspadseres fortrinsvis som hele dage inden 3 måneder fra optjeningsperioden.
Der kan ikke samtidig arbejdes over i henhold til bestemmelserne om fast overarbejde.
2. En sådan aftale giver ikke anledning til udbetaling af overarbejdstil- læg.
3. Afspadseringen fastsættes af virksomheden efter drøftelse med med- arbejderne. Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted in- den eventuel fratræden fra virksomheden.
§ 12 Forskudt arbejdstid (gælder ikke faglærte stenhuggere, sten-
industriarbejdere, stenteknikere og stukkatører)
1. Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 06.00 - 18.00.
Der må her henvises til bestemmelserne i § 9 vedr. varsling af normal arbejdstid.
Xxxxxxxx af forskudt arbejdstid
Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid
3. Når en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid ud over en uge, betales han med overarbejdstillæg for arbejde uden for virksom- hedens normale dagarbejdstid.
Xxxxxxxx for arbejde på forskudt arbejdstid
4. Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der lig- ger mellem kl. 06.00 og kl. 18.00, for så vidt bestemmelserne i stk. 2 og 3 er opfyldte.
Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 kr. 26,10
Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 ........................................................ kr. 44,85
Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24.00 eller
derefter, betales indtil kl. 06.00 morgen ................................ kr. 54,45
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2021 indgår, ændres satserne til følgende:
Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18.00, men dog påbegyndes inden kl. 24.00, betales følgende tillæg pr. time:
Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 ........................................................ kr. 26,55
Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 ........................................................ kr. 45,55
Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter, betales indtil kl. 06.00 morgen ............................................... kr. 55,35
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2022 indgår, æn- dres satserne til følgende:
Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl.18.00, men dog påbegyndes inden kl. 24.00, betales følgende tillæg pr. time:
Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 kr. 26,95
Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 ........................................................ kr. 46,30
Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter, betales indtil kl. 06.00 morgen................................................ kr. 56,20
Overarbejde ved forskudt arbejdstid
5. Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, beta- les der under sådant arbejde - foruden ovennævnte tillæg - de i over- enskomsten fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra den forskudte arbejdstids ophør.
§ 13 Holddrift (gælder ikke faglærte stenhuggere, stenindustri-
arbejdere, stenteknikere og stukkatører)
1. Holddriftsarbejde forudsætter, at der arbejdes på forskellige daglige arbejdstider efter en forud aftalt arbejdsplan. Der kan dog, såfremt der er enighed herom, arbejdes på faste hold på alle 3 skift.
Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem.
Virksomhedens driftstid
2. Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte medarbejders overenskomstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun begrænses af de i lovgivningen gældende bestemmelser.
Varsel og varighed
3. Ved etablering af holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel, idet dog medarbejdere, der er antaget til holddriftsarbejde eller som kan betragtes som holddriftsarbejdere jf. stk. 4, ikke kan gøre fordring på varsel. Hvis arbejdet fordres udført inden varslets udløb, betales de medarbejdere, der har krav på varsel, med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagar- bejdstid, i stedet for holddriftstillæg.
Når en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet i holddrift ud over 3 døgn betales som ovenstående.
4. Ved arbejde på 1. skift er den normale arbejdstid for den enkelte medarbejder 37 timer pr. uge. Ved arbejde på 2. skift og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid 34 timer.
Der kan etableres overarbejde på indtil 5 timer pr. uge på alle tre skift, forudsat at der er lokal enighed herom.
Arbejdstid (metode 2)
5. Holddriftsarbejde tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode, så- ledes at den enkelte medarbejders normale arbejdstid ved arbejde i 3-skift i gennemsnit udgør 35 timer, og ved arbejde i 2-skift i gen- nemsnit 35½ time. Xxxxx udover de anførte gennemsnit lægges som hele fridage i turnusperiodens arbejdsplan.
Holddriftsarbejdere
6. Den enkelte medarbejder skal for at kunne betragtes som holddrifts- arbejder indgå i turnusordningen mindst 6 gange inden for 6 uger.
Særlige arbejdstidsbestemmelser
7. Arbejdstiden skal forholdsmæssigt reduceres ved søgnehelligdage, feriedage eller overenskomstmæssige fridage.
8. Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gives medarbejderne weekendfrihed.
Afbrydelse, omlægning eller overflytning
9. Ved afbrydelse, omlægning af holddriftsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode eller overflytning jf. stk. 9 skal der ske en opgørelse af hver enkelt medarbejders arbejdstid i forhold til normeret arbejdstid i henhold til stk. 4-7 i lønningsperioden.
Xxxxxxxxx tid afregnes med sædvanlig betaling for timelønsarbejde ekskl. alle andre tillæg og overskydende tid betales med overar- bejdsbetaling begyndende med laveste satser.
10. Overflyttes en medarbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb pr. skift i an- ledning af overflytning fra begyndelsen af den lønningsuge hvori ind- går:
1. januar 2021 ...................................................................... kr. 218,00
1. marts 2022 ....................................................................... kr. 221,50
Arbejdsdøgnet
11. I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl. 06.00 til kl.
06.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksom- hed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Tillæg for holddriftsarbejde
12. For holddriftsarbejde på hverdage med undtagelse af lørdage betales fra kl. 18.00 til kl. 06.00 følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. maj 2020 .............................................................................. kr. 40,20
1. januar 2021......................................................................... kr. 40,85
1. marts 2022 ......................................................................... kr. 41,50
13. Holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 14.00 til søndagsdøgnets afslutning samt på søgnehelligdage og overenskomstmæssige frida- ge betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. maj 2020 ............................................................................ kr. 94,90
1. januar 2021......................................................................... kr. 96,40
1. marts 2022 ......................................................................... kr. 97,95
Der skal ikke herudover ydes overarbejdsbetaling.
Det kan lokalt aftales, at betalingerne påbegyndes og afsluttes indtil 8 timer tidligere end anført. Afsluttes f.eks. søndagsdøgnet søndag af- ten kl. 22.00, betales tillæg i henhold til stk. 11 fra dette tidspunkt.
Overarbejde
14. Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes holddriftstillæg jf. stk. 11 og 12 betales foruden overtidsbetaling det til tidspunktet sva- rende holddriftstillæg.
Arbejde på eller forskydning af fridage
15. Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage samt over- enskomstmæssige fridage (stk. 6) ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag betales et ekstra timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. maj 2020 kr.94,90
1. januar 2021.......................................................................... kr.96,40
1. marts 2022 ......................................................................... kr. 97,95
Samme tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgne- helligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag.
16. Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af en turnusplan, betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
1. maj 2021 ............................................................................ kr. 28,45
1. januar 2021 ........................................................................ kr. 28,90
1. marts 2022 ......................................................................... kr. 29,35
En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på 4 uger, med- mindre andet aftales lokalt.
17. Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betales arbej- de på denne dag med overenskomstmæssig ekstra betaling for ar- bejde på en tilsikret hverdagsfridag.
Lokalaftaler
18. Udover de i denne paragraf nævnte bestemmelser er der adgang til at træffe lokalaftaler under hensyntagen til virksomhedens særlige forhold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samt ud- jævning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt.
§ 14 Weekendarbejde (gælder ikke faglærte stenhuggere, sten-
industriarbejdere, stenteknikere og stukkatører)
1. Hvor der er behov for en udvidelse af den ugentlige arbejdstid, kan denne etableres gennem en lokalaftale om weekendarbejde efter ne- denstående regler:
Aftale om etablering af weekendarbejde kan kun indgås, hvis der or- ganisationerne imellem er enighed herom.
Arbejdstid
2. Der arbejdes normalt i 2 hold á indtil 24 timer på lørdage og søndage. Medarbejdere, der er ansat til weekendarbejde kan kun undtagelses- vis udføre overarbejde på ugens fem første dage og kun efter god- kendelse i organisationerne.
3. Weekendarbejder påbegyndes normalt lørdag morgen kl. 06.00, medmindre andet aftales. Under forudsætning af overenskomstpar- ternes godkendelse kan weekendarbejde påbegyndes tidligere end lørdag morgen kl. 06.00 og betalingerne må ikke forringes herved.
4. Medarbejdere, der ansættes til weekendarbejde, må ikke samtidig have anden lønnet beskæftigelse. Der kan således ikke betales sup- plerende understøttelse.
5. Overtrædelse af stk. 4, betragtes som misligholdelse af ansættelses- forholdet, der medfører øjeblikkelig fratræden fra virksomheden.
Lønforhold
6. Der ydes overenskomstmæssig løn svarende til det, der i øvrigt er af- talt på det pågældende område i virksomheden.
7. Der ydes de overenskomstmæssige tillæg for arbejde på lørdage og søndage. Det kan lokalt aftales, at tillæggene fordeles som et gen- nemsnit på samtlige timer.
Xxxxxxx og arbejde på søn- og helligdage
8. Arbejdstiden tilrettelægges forud for arbejdets påbegyndelse, således at det klart fremgår, hvilke dage (lørdage/søndage), der er arbejdsfri.
9. I arbejdsgiverperioden betaler den enkelte virksomhed det til enhver tid af Socialstyrelsen fastsatte timemaksimum, således at 24 timer præsteret weekendarbejde svarer til en fuld normal arbejdsuge.
Ferie
10. Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til gældende ferieregler samt den til enhver tid gældende ferielov.
Ved fuld beskæftigelse i optjeningsåret vil ferien udgøre 5 lørdage og søndage.
ATP
11. ATP-bidrag beregnes med fuldt bidrag.
Overflytning
12. Den enkelte virksomheds ledelse forbeholder sig ret til at lade med- arbejdere overgå til normalt holddriftsarbejde eller daghold, såfremt der opstår mandskabsmangel, ordremangel, kapacitets tilpasnings- problemer m.v.
Øvrige bestemmelser
13. Hvor intet andet er nævnt, er overenskomstens bestemmelser gæl- dende.
Anmærkning
Organisationerne er enige om det naturlige i, at weekendarbejderne er medlemmer af de samme faglige organisationer som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere.
§ 15 Deltid (gælder ikke for faglærte stenhugger, stenindustriar-
bejdere, stenteknikere og stukkatører)
Arbejde på deltid
1. Uanset bestemmelserne om den normale ugentlige og daglige ar- bejdstid kan medarbejdere beskæftiges ved deltidsarbejde på følgen- de betingelser:
2. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal i normale uger være mindst 15 timer og højst 30 timer.
Arbejdstidens længde og placering
Ændring af arbejdstiden (længde og placering) kan kun ske med 4 kalenderugers varsel.
Deltidsarbejde kan normalt ikke placeres på lørdage og søndage og ej heller på de øvrige dage efter kl. 22.00.
Aflønning
4. Aflønning af deltidsbeskæftigelse sker i henhold til de almindelige gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke ydes de omhandlende medarbejdere nogen form for lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale.
Overarbejde
5. Arbejdes der ud over det mellem parterne fastsatte antal timer, ydes der herfor overenskomstmæssig overtidsbetaling.
Deltidsarbejde uden for normal arbejdstid
6. For arbejdstimer efter kl. 18.00 betales i tidsrummet indtil kl. 22.00 følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. maj 2020 kr. 38,70
1. januar 2021 ........................................................................ kr. 39,35
1. marts 2022 ......................................................................... kr. 39,95
Sikring af fuldtidsbeskæftigede
7. Etablering af deltidsbeskæftigede må ikke indebære en reduktion i antallet af fuldtidsbeskæftigede.
Opsigelsesbestemmelser
8. De i § 49 anførte opsigelsesbestemmelser er ligeledes gældende for deltidsmedarbejdere.
Organisationerne er enige om det naturlige i, at deltidsarbejderne er medlemmer af de samme faglige organisationer som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere.
1. Maj
1. 1. maj er hel fridag.
Grundlovsdag
2. Grundlovsdag er hel søgnehelligdag med søgnehelligdagsforskud i henhold til § 39.
Feriefridage
3. Medarbejderne har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.
4. Feriefridagene betales efter de samme regler som betaling af søgne- helligdage, jf. § 39 og placeres efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie.
5. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. maj 2020 indgår, stiger forskudsbetalingen til 1.300,00 kr. til voksne medarbejdere og 700,00 kr. til ungarbejdere.
Sygdom på feriefridage
6. Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begynder, har medar- bejderen ikke pligt til at holde feriefridagen og kan udskyde afholdel- sen heraf.
7. Medarbejderen skal anmelde sygdom overfor virksomheden på nor- mal vis.
Løn og arbejdstid
1. Medarbejdere, som enten varigt eller midlertidig har nedsat arbejds- evne, kan indgå aftale med virksomheden om løn og arbejdstid, der fraviger overenskomstens bestemmelser.
2. Den lokale afdeling skal, godkende sådanne aftaler.
Misbrug
3. Der kan rejses påtale for misbrug af bestemmelserne efter regler for faglig strid.
Ansættelsesbevis
4. Det anbefales at anvende det af organisationerne udarbejdede an- sættelsesbevis i henhold til sociale kapitler eller et tilsvarende bevis, som opfylder samme betingelser. Se bilag 2.
5. Uoverensstemmelser om ansættelsesbevis kan fagretlig behandles efter samme regler som gælder for øvrige ansættelsesbeviser.
Såfremt der ved særlige arbejdsopgaver lokalt er enighed om en an- den arbejdstidslægning end beskrevet i denne overenskomst, kan en sådan etableres efter godkendelse af Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri.
1. Under forudsætning af organisationernes godkendelse kan der lokalt aftales forsøgsordninger, som supplerer og fraviger overenskomstens arbejdstidsbestemmelser.
2. I forbindelse med forsøgsordninger om udvidet arbejdstid, kan det af- tales, at pensionsbidraget, søgnehelligdagsopsparingen og feriegodt- gørelsen konverteres til et tillæg til lønnen for den enkelte medarbej- der, for så vidt angår de timer, der ligger ud over 37 timer om ugen.
Kapitel 5
Løn og lønudbetaling
Lønfastsættelse
1. Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra overenskomstens mindstebetalingssats, idet der er tale om et ”bevægeligt” lønsystem, og at der er en vis lønspredning i den enkelte virksomhed.
2. Der skal således tages hensyn til medarbejderes dygtighed, erfaring, uddannelse, indsats i produktionen, lige som lønnen må påvirkes af, at der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til akkord eller an- dre præstationsbestemte aflønningsformer. Endvidere skal der tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med udførelsen af arbejdet.
3. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem virksomheden og medarbejderen uden indblanding fra organisatio- nernes side. Tillidsrepræsentanten kan tilkaldes som bisidder ved forhandlingerne.
4. Der udarbejdes efter ønske et referat over forhandlingerne.
5. Forhandling om regulering af den individuelle løn kan foretages en gang pr. overenskomstår.
6. Hvis der er tale om særligt smudsigt arbejde, har medarbejderne ad- gang til at rejse krav om et tillæg til lønnen, hvis der ikke allerede er taget hensyn hertil ved fastsættelsen af lønnen. Hvis der ikke opnås enighed, kan uoverensstemmelsen behandles efter reglerne om be- handling af faglig strid.
Misforhold som helhed
7. Organisationerne har påtaleret i henhold til regler for faglig strid i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede.
8. Parterne er enige om, at det er en betingelse for, at der overhovedet kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den enkel- te virksomhed lønniveau er væsentligt lavere end lønniveauet på
sammenlignelige virksomheder i branchen. Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at statuere misforhold, at der er tale om en væsentlig afvigelse fra den generelle gennemsnitsløn in- den for branchen. Det er en forudsætning, at der er tale om sammen- lignelige virksomheder inden for samme branche og geografi.
Behandling af uoverensstemmelser
9. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan behandles efter de fagretlige regler i kapitel 12 (med ligefrem bevis- byrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på baggrund af forhol- dene på en igangværende byggeplads.
10. Under organisationsmødet søger parterne at nå til enighed om, hvor- vidt der er tale om et misforhold og et eventuelt niveau herfor. Hvis parterne når til enighed, kan sagen afsluttes.
11. Såfremt det under den fagretlige sagsbehandling ikke er muligt at op- nå enighed om misforhold, kan sagen videreføres for en faglig vold- gift, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et misforhold – og i det omfang det aftales – et eventuelt niveau over misforholdet.
12. Et konstateret misforhold skal på begæring herom efterfølgende gø- res til genstand for lokal forhandling.
13. Såfremt der er fastslået et misforhold, kan parterne ved fagretlig for- handling søge at nå til enighed om, hvordan misforholdet kan bringe til ophør. En eventuel uenighed om lønfastsættelse kan dog ikke vi- dereføres til faglig voldgift.
1. Lønningsperioden slutter fredag ved arbejdstids ophør, og ugesedler skal afleveres senest mandag kl. 09.00, hvis ikke anden aftale er truf- fet mellem virksomheden og medarbejderen.
2. Lønningsperioden strækker sig over 2 uger, medmindre virksomhe- den og medarbejderen lokalt træffer aftale om en anden lønningspe- riode.
Udbetalingsdag
1. Ved lønudbetaling gennem pengeinstitut mv. kan udbetaling finde sted fredag. Ved lønudbetaling kontant eller ved check skal lønudbe- taling finde sted om torsdagen så vidt muligt inden arbejdstidens op- hør
Ved helligdage
2. Er torsdagen en helligdag, foretages udbetalingen den nærmest for- udgående hverdag.
Ved ferie
3. Hvis lønudbetalingen falder i en ferie, foretages lønudbetalingen førstkommende torsdag, eventuelt fredag, efter ferien.
Ved antagelse og afskedigelse
4. Medarbejdere, som afskediges af virksomheden eller dennes repræ- sentant, har først krav på lønudbetaling ved første ordinære lønudbe- talingsdag.
5. Medarbejdere, som afskediges af virksomheden eller dennes repræ- sentant, skal, uanset om de har arbejdet i akkord eller på timeløn, ved afskedigelsen have bevis for de timer, de måtte have haft på timeløn eller eventuelt i akkord.
1. Ved lønudbetaling skal anvendes lønsedler, hvor følgende oplysnin- ger som minimum er anført:
- Virksomhedens CVR-nummer
- Timelønsarbejde
- Akkordarbejde/overskud
- Overarbejde
- Løn under sygdom
- Ferie- og søgnehelligdagsopsparing
- ATP
- Pension
- Godtgørelse for 1.og 2. ledighedsdag
Elektroniske lønsedler
2. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere lønsedler, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e- Boks eller via e-mail.
3. Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal medar- bejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Ef- ter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende do- kumenter ved henvendelse til virksomheden.
§ 24 Vejrligsstop (gælder ikke DBI)
Hvis virksomheden eller dennes repræsentant erkender, at arbejdet har måttet indstilles på grund af vejrliget, og han bevisligt har forlangt, at medarbejderen skal forblive på arbejdspladsen for at afvente ar- bejdsmulighed, betales ventetiden med mindstebetalingssatsen.
1. Det tilstræbes, at arbejdet i størst muligt omfang udføres i akkord el- ler ved anvendelse af andre produktivitetsfremmende lønsystemer.
2. Hvis én af parterne kræver det, udføres arbejdet i akkord, hvis det er egnet til det.
Hvis der ikke opnås enighed mellem parterne om at udføre arbejdet i akkord eller ved at anvende andre produktivitetsfremmende lønsy- stemer, udføres arbejdet på timeløn i henhold til overenskomstens bestemmelser.
3. Xxxxxxxx af et akkordarbejde bør altid fastlægges skriftligt, før arbejdet begyndes.
Uenighed om akkord eller produktivitetsfremmende lønsystem må ik- ke give anledning til arbejdsstandsning.
4. Ved fastsættelse af nye akkorder kan tidsstudier bringes i anvendel- se.
5. Parterne er enige om i overenskomstperioden at drøfte mulighederne for at etablere en tidsstudieaftale for industrilakerere.
Kapitel 6 Pension, barsel m.v.
§ 26 Pension og sundhedsordning
1. Virksomheden betaler pension for voksne medarbejdere, der er fyldt 18 år (indtil 1. september 2020 for elever der er fyldt 20 år.) og som i 6 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem forbundene i BAT-kartellet og Dansk Byggeri eller Tekniq eller i en tilsvarende pe- riode har haft erhvervsarbejde.
Pensionsbidraget
2. Pensionsbidraget udgør 12% af medarbejderens ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Medarbejderen betaler 4% af bidraget, og virksomheden betaler 8%.
3. Der er mulighed for den enkelte til at forhøje bidraget.
Pension af sygeferiegodtgørelse
4. Der beregnes pension af sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der er berettiget til overenskomstmæssig pension. Arbejdsgiverens og medarbejderens bidrag beregnes af sygeferiegodtgørelsen og indbe- tales til PensionDanmark.
Arbejdsgiverens andel udredes af arbejdsgiveren udover sygeferie- godtgørelsen. Medarbejderens andel fradrages i sygeferiegodtgø- relsen inden endelig afregning af denne.
Elevers pensionsforhold efter 1. september 2020
5. Virksomheden betaler pension for elever, når de er fyldt 18 år og har haft 6 måneders erhvervsarbejde. I elevens 18. og 19. år udgør bi- dragssatserne dog henholdsvis 4% for virksomheden og 2% for ele- ven, i alt 6%. Derudover afholder virksomheden omkostningerne til forsikringsordningen til elever.
6. Elever der påbegynder en erhvervsuddannelse, inden de fylder 18 år, vil være omfattet af forsikringsordningen i kapitel 20, indtil de er pen- sionsberettigede.
7. Elever der er over 18 år, og som har udstået læretiden, har ved fort- sat ansættelse i virksomheden opsparet den fornødne anciennitet til at være omfattet af pensionsordningen.
8. Satsen i stk. 5 forhøjes til satserne for svende/voksne medarbejdere, såfremt pensionsbetalingen for de 18- og 19-årige refunderes til virk- somheden gennem AUB. Forsikringsordningen i kapitel 20 bortfalder samtidig. Parterne fastsætter i givet fald ikrafttrædelsesmåneden.
Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
9. Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 6 måneders anciennitet, jf. § 27, stk. 1 på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør pr. måned kr. 2.040,00
Pr. time. .................................................................................. kr. 12,75
Virksomheden betaler 2/3 og medarbejderen betaler 1/3.
Indbetaling af pensionsbidrag
10. Parterne er enige om, at virksomhederne indbetaler medarbejdernes andel og foretager en samlet indbetaling til PensionDanmark. Pensi- onsbidraget skal indbetales senest den 10. i måneden efter, det er indtjent. Der henvises i øvrigt til vejledningen fra PensionDanmark.
11. Manglende indberetning og indbetaling af pensionsbidrag behandles i henhold til protokollat om pensionsbidrag til PensionDanmark af 9. april 2019.
Sundhedsordning
12. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pensi- onDanmark.
13. Bidraget udgør 0,15% af den ferieberettigede løn plus ferie- og søg- nehelligdagsbetaling og betales af virksomheden sammen med pen- sionsbidraget.
14. Sundhedsordningen skal indeholde telefonrådgivning, hvis medarbej- deren har brug for krisepsykologhjælp, hurtig diagnose, misbrugsråd- givning eller en guide til sundhedsvæsenet.
15. Herudover skal ordningen indeholde behandling hos fysioterapeut, ki- ropraktor eller massør for problemer i led, muskler, sener, der er op- stået i forbindelse med arbejdet samt hurtig diagnose.
16. Virksomhederne kan - efter forud indhentet godkendelse af parterne - frigøre sig fra PensionDanmarks Sundhedsordning med et varsel på 3 måneder under forudsætning af, at virksomhederne etablerer en ordning, der mindst svarer til PensionDanmarks Sundhedsordning.
Graviditetsorlov/barselsorlov
2. Til adoptanter betales løn under barsel i 14 uger fra barnets modta- gelse.
Fædreorlov
3. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under fædre- orlov.
Betaling under graviditets-, barsels- og fædreorlov
4. Betalingen under graviditets-, barsels- og fædreorlov svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår
1. maj 2020 12,75 kr.
1. januar 2021 152,00 kr.
1. marts 2022 154,50 kr.
Forældreorlov (før 1. juli 2020)
5. Under samme betingelser yder virksomheden betaling under foræl- dreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfal- der betalingen.
De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden foræl- der.
De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmin- dre andet aftales.
Forældreorlov (efter 1. juli 2020)
6. Under samme betingelser yder virksomheden betaling under foræl- dreorlov i indtil 16 uger. Af disse 16 uger har den forælder, der afhol- der barselsorloven, ret til at holde 5 uger, og den anden forælder har ret til at holde 8 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen, og de resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene el- ler den anden forælder.
Betaling under forældreorlov
7. Betaling under forældreorlov udgør fuld løn.
8. Løn under forældreorlov beregnes som medarbejderens forventede indtægtstab pr. arbejdstimer inklusiv systematisk forekommende ge- netillæg i orlovsperioden.
9. Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstimer ikke kendes, bereg- nes løn under orlov på grundlag af indtjeningen i de sidste 13 uger før orlovens begyndelse. I indtjeningen indgår systematisk forekommen- de genetillæg men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relati- on til de i perioden udførte arbejdstimer. Eventuelt akkordoverskud i 13-ugers perioden indgår forholdsmæssigt med de timer, der relate- rer sig til i akkordoverskuddet.
10. Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 13-ugers periode ikke kendes, beregnes timeantallet på grundlag af en ar- bejdstid på 37 timer om ugen.
Refusion
11. Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusi- onen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen til- svarende.
§ 28 Børns hospitalsindlæggelse
1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, i forbindelse med hospitalsindlæggelse, her- under når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen ved- rører børn under 14 år.
2. Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndighe- den over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
3. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hos- pitalsindlæggelsen.
4. Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom.
§ 29 Børneomsorgsdage, barns 2. sygedag og lægebesøg
Børneomsorgsdage
1. Medarbejdere og ansatte under uddannelse, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til to børneomsorgsdage pr. ferieår. Med-arbejderen kan højst afholde to børneomsorgsdage pr. ferieår uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrørende børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv..................................
Barns 2. sygedag
2. Hvis barnet fortsat er sygt efter den første hele sygedag, har medar- bejdere og ansatte under uddannelse ret til yderligere en fridag.
Lægebesøg
3. Medarbejdere og ansatte under uddannelse med 1 måneds ancienni- tet i virksomheden har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet. Medarbejdere der ønsker at holde fri til læge- besøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som mu- ligt.
Udbetaling fra søgnehelligdags- og feriefridagskontoen
4. Dagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan vælge at få ud- betalt et forskudsbeløb fra søgnehelligdags- og feriefridagskontoen, forudsat der er dækning på kontoen.
Beskæftigede medarbejdere efter denne overenskomst har ret til fri- hed til pasning af alvorligt syge, nære slægtninge.
Kapitel 7
Ferie- og søgnehelligdagsregler
Nedenstående regler om ferie gælder fra 1. september 2020 i forbindelse med den nye ferielovs ikrafttræden.
1. Retten til betalt ferie optjenes med 2,08 dage for hver måneds ansæt- telse i ferieåret (1. september til 31. august).
2. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned, sker optjeningen forholds- mæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog maks. 2,08 dage.
3. Ved beregning af feriedage medregnes fraværsperioder, hvor virk- somheden betaler sygeferiegodtgørelse, hvor virksomheden betaler overenskomstmæssig løn under sygdom, barsel/adoption, efterud- dannelse, overenskomstmæssige fridage, barns første sygedag og hospitalsindlæggelse.
4. Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nærme- ste hele antal dage.
5. Der kan lokalt træffes aftale om, at ferie afholdes i timer. En sådan aftale skal være skriftlig. Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ik- ke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den på- gældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end fem uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstat- ningsfridage, og arbejdsdage, indgår forholdsmæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger. Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.
6. Har en medarbejder ikke optjent fuld ferieret (25 feriedage) med fe- riegodtgørelse eller løn, har medarbejderen ret til at få antallet af fe- riedage suppleret op til fuld ferieret, uden at der hertil er knyttet en ret til feriegodtgørelse eller løn.
1. Ferie holdes i ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret (1. september til 31. august), hvori ferien optjenes og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udløb til kalenderårets udløb, dvs. fra 1. sep- tember til 31. december i det følgende kalenderår.
2. Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den først ferie- dag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.
Hovedferie
4. Medarbejderen har ret til at holde mindst 15 dages optjent betalt ferie i sammenhæng i perioden 1. maj til 30. september (hovedferieperio- den).
5. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.
6. Det kan lokalt aftales, at hovedferien afvikles i sammenhæng uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog holdes i sammenhæng. Det kan i en aktuel, konkret situation aftales, at hovedferien afvikles uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog kunne holdes i sammenhæng.
Restferie
7. Medarbejderen har ret til at holde øvrige feriedage i sammenhæng af mindst 5 hverdage. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 ferie-dage, skal disse feriedage gives i sammenhæng. Hvor drifts- mæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som en-kelte feriedage.
Lægning af ferie
8. Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderne, hvornår ferien skal holdes.
9. Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imø- dekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i medarbejde- rens barns skolesommerferie.
10. Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbejderne medde- lelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien varsles se- nest 3 måneder, før hovedferien skal begynde, og restferien skal varsles senest 1 måned, før restferien begynder, med mindre særlige omstændigheder hindrer dette.
Flytning af ferie
11. Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.
12. Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.
13. Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes.
Kollektiv ferielukning
14. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan en medarbejder, der ikke er berettiget til optjent betalt ferie i alle de dage, virksomhe- den holder lukket, ikke i den anledning rejse krav mod virksomheden.
15. Virksomheden skal i videst muligt omfang sikre, at lønmodtageren har optjent betalt ferie til gode til alle de dage, virksomheden holder lukket. Gør virksomheden ikke dette, skal virksomheden betale med- arbejderen løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grund- lag af medarbejderens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før virksom- hedslukningen.
16. Holder virksomheden lukket på et tidspunkt, hvor en medarbejder, som har været ansat i hele det foregående ferieår og frem til virk- somhedslukningen, ikke har optjent betalt ferie til alle de dage, hvor virksomheden holder lukket, skal virksomheden give feriebetalingen på forskud, mod at virksomheden kan modregne i den efterfølgende optjening af betalt ferie..
Sygemelding før feriens begyndelse
1. Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbejderen ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan udskydes. Med- arbejderen skal anmelde sygdom over for virksomheden på normal
vis. Når medarbejderen melder sig rask, skal det oplyses om medar- bejderen ønsker at begynde ferien. Hvis medarbejderen ikke ønsker at begynde ferien, skal ferien varsles på ny.
Sygemelding efter feriens begyndelse
2. En medarbejder, som bliver syg efter feriens begyndelse, har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage i ferie- året (1. september til 31. august). En medarbejder, som ikke har væ- ret ansat i virksomheden hele ferieåret, har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Retten til erstatningsferie forudsætter, at medarbejderen har sygemeldt sig på normal vis over- for virksomheden.
Raskmelding under kollektiv lukning
3. Hvis en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, rask- melder sig under en kollektiv ferielukning, genoptager medarbejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt.
4. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perioden, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldingen, medmindre andet aftales.
5. Den ferie, som medarbejderen har været forhindret i at holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede fe- rie, medmindre andet aftales.
1. Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede feriedage udover 20 dage, overføres til afholdelse i den følgende ferieafholdelsesperi- ode. I givet fald afholdes overført ferie først.
2. Der kan højst overføres 10 feriedage, og senest i den 2. ferieafhol- delsesperiode efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles.
3. Aftalen skal indgås skriftligt senest den 31. december i ferieafholdel- sesperioden og kan ikke omfatte flere dage end medarbejderen har optjent i virksomheden.
4. Parterne anbefaler, at den mellem parterne udarbejdede aftaleblan- ket anvendes. Der henvises til bilag 4.
5. Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andre feriehindringer efter bekendtgørelsen om ferie- hindringer er afskåret fra at holde ferie overføres op til 20 dages årlig betalt ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Den overfør- te ferie holdes før anden ferie.
6. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afviklet i en opsigelsesperiode, medmindre ferien i medfør af aftale, jf. oven- for, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden. Overført fe- rie som følge af feriehindringer, jf. stk. 5 kan dog for funktionærlig- nende ansatte varsles til afvikling i en opsigelsesperiode.
1. Feriegodtgørelse udgør 12½ % af den samlede arbejdsløn i ferieåret (1. september til 31. august).
2. Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomstskatte- pligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættel- sen.
Beregning af sygeferiegodtgørelse
3. Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse efter reglerne i fe- rielovens § 20 fra 2. sygefraværsdag af de perioder, hvor medarbej- deren var fraværende på grund af sygdom eller tilskadekomst i optje- ningsåret.
4. Sygeferiegodtgørelsen udgør 12½ % af den overenskomstmæssige sygeløn, som medarbejderen har oppebåret i ferieåret.
5. Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejdsdag, jf. af- tale af 1. december 1972 mellem DA og LO (nu FH).
Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse.
6. Sygeferiegodtgørelsen udgør i 2020 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
Faglærte | kr.198,40 | kr. 182,90 |
Ikke-faglærte | kr. 173,00 | kr. 175,40 |
Sygeferiegodtgørelsen udgør 2021 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
Faglærte | kr. | kr. |
Ikke-faglærte | kr. | kr. |
Sygeferiegodtgørelsen udgør 2022 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
kr. | kr. | |
Ikke-faglærte | kr. | kr. |
Sygeferiegodtgørelsen udgør 2023 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
Faglærte | kr. | kr. |
Ikke-faglærte | kr. | kr. |
De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er baseret på en 5-dages uge.
Til medarbejdere, der arbejder på deltid beregnes de faste ørebeløb som forholdet mellem den aftalte ugentlige arbejdstid og 37 timer.
Pension af sygeferiegodtgørelse
7. Der henvises til § 26, stk. 4.
§ 36 Indberetning og udbetaling af feriegodtgørelse
Indberetning og udbetaling
1. Virksomheden indberetter løbende feriegodtgørelse til e-indkomst.
2. Medarbejderen kan på xxx.xxxxxx.xx/xxxxxxxxxx se den optjente fe- riegodtgørelse. Samme sted skal medarbejderen anmode om udbeta- ling af feriegodtgørelse.
3. Feriegodtgørelse svarende til feriens længde udbetales til medarbej- deren senest ved første lønkørsel efter anmodningen dog tidligst en måned, før ferien begynder. Forudsat medarbejderen i tide har an- modet om udbetaling af feriegodtgørelsen.
Udbetaling af feriegodtgørelse uden ferie afholdes
4. Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet:
Feriegodtgørelse for tidligere og løbende ferieår udbetales til med- arbejderen, hvis medarbejderen forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller hvis medarbejderen fratræder i forbindelse med flytning til udlandet eller framelder sig Det Centrale Personregister.
5. Dødsfald;
Ved medarbejderens død udbetales feriegodtgørelse til boet.
6. Feriegodtgørelse svarende til den 5. ferieuge:
Hvis en medarbejder, der har overført ferie fratræder, inden al over- ført ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for resterende over- førte feriedage.
Ved ferieårets udløb (31. august) kan det lokalt aftales, at optjent fe- riegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over 20 dage, som ikke er afholdt eller aftalt overført, udbetales før ferieafholdelsesperiodens udløb. Medarbejderen skal skriftligt erklære, at feriegodtgørelsen ved- rører ferie ud over 20 dage.
Feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse for optjent ferie ud over 20 dage, som ikke er afholdt, aftalt overført eller udbetalt før ferieafhol- delsesperiodens udløb, udbetales af virksomheden efter ferieafhol- delsesperiodens udløb, hvis medarbejderen har været ansat på fuld tid i samme virksomhed i hele ferieafholdelsesperioden.
Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieafholdelsesperiodens udløb
7. Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere:
Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og som er optjent i et ansættelsesfor- hold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieafholdelsesperioden, udbetales af virksomheden efter anmodning fra medarbejderen.
8. Udbetaling af feriegodtgørelse ved sygdom og barsel:
Hvis en medarbejder er afskåret fra at holde ferie på grund af egen sygdom, orlov efter barselsloven, og består feriehindringen fortsat frem til udløbet af den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, kan fe- riegodtgørelsen udbetales til medarbejderen.
Uoverdragelighed
1. Retten til ferie og feriebetaling kan ikke gyldigt overdrages og kan ik- ke gøres til genstand for retsforfølgning.
Forældelse af feriegodtgørelse
2. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 5 år efter udløbet af den ferieafholdelsesperiode, i hvilken ferien er holdt eller kan udbetales, forældes og tilfalder Byggegruppens feriefond, medmindre medarbej- deren søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, po- litianmeldelse, indgivelse af konkursbehandling eller ved at rette hen- vendelse til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte- ring.
Afkald på ferie
3. En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til ferie, ferie- godtgørelse, eller løn under ferie.
Modregning og tilbageholdelse
4. Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, hvis medarbejderen har begået et retsstri- digt forhold under ansættelsen i virksomheden, som har medført et forfaldent og dokumenteret modkrav fra virksomheden, og medarbej- deren har erkendt det retsstridige forhold eller forholdet er fastslået ved en retsafgørelse.
Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkravet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt civilt søgsmål, indledt fagretlig behandling eller medarbejderen er anmeldt til politiet eller sigtet for forholdet.
Uoverensstemmelser
6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie og feriefond, behandles efter gældende fagretlige regler.
Feriepengegaranti
7. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af ved- kommende medarbejders løn, og i mangel af ydelser af feriegodtgø- relse efter forgæves påkrav, garanterer Dansk Byggeri for feriebelø- bets betaling.
8. Dette gælder dog kun for beløb optjent indtil 14 dage efter det tids- punkt, hvor Dansk Byggeri meddeler forbundet, at medlemsforholdet er ophørt eller konkurs indtrådt.
9. Udbetalingen foretages til Fagligt Fælles Forbund, når Dansk Byggeri fra Fagligt Fælles Forbund modtager forfaldent krav – dokumentation for indtjeningen. Fagligt Fælles Forbund afregner herefter med sit/sine medlem(mer).
10. I tilfælde, hvor Dansk Byggeri udreder feriebetaling, er Fagligt Fælles Forbund pligtig til på dets medlemmers vegne, at transportere den pågældende fordring til Dansk Byggeri.
1. Med det formål at skabe øget mulighed for medlemmerne af Fagligt Fælles Forbund for ferieophold har organisationerne stiftet Bygge- gruppens Feriefond.
Til finansiering af feriefonden benyttes feriegodtgørelse, der ikke er hævet inden udgangen af ferieafholdelsesperioden, inden for hvilket ferien skulle have været holdt.
2. Dansk Byggeris medlemmer er pligtige til senest 30. september at fo- retage indbetaling af uhævet feriegodtgørelse til Dansk Byggeri.
Indbetalingerne kan af Fagligt Fælles Forbund, for egen regning, for- langes kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor. Såfremt revisionen konstaterer, at virksomheden har undladt at afregne uhæ- vet feriegodtgørelse, afholder virksomheden dog selv udgiften til revi- sion.
Senest 15. november overfører Dansk Byggeri det indbetalte beløb til Byggegruppens Feriefond.
§ 39 Betaling af søgnehelligdage, feriefridage, seniorfridage og
børneomsorgsdage
Opsparing
1. Virksomheden indbetaler på medarbejderens søgnehelligdags- og feriefridagskonto 9,9% af medarbejderens ferieberettigede løn, her- under den overenskomstmæssige sygeløn. Søgnehelligdags- og fe- riefridagskontoen anvendes til at betale søgnehelligdage, feriefridage, børneomsorgsdage, overenskomstmæssige fridage, seniorfridage (for medarbejdere der opfylder betingelserne herfor) samt fravær i forbindelse med barns 2. sygedag og børns lægebesøg.
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. maj 2020 indgår, stiger søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen med 1% af den ferieberet- tigede løn til i alt 10,90%
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2021 indgår, sti- ger søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen med 1% af den ferie- berettigede løn til i alt 11,90%
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2022 indgår, sti- ger søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen med 1% af den ferie- berettigede løn til i alt 12,90%
Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen er in- deholdt i beløbet.
2. Disponerer medarbejderen ikke over hele bidraget til søgnehellig- dags- og feriefridagskontoen i forbindelse med sit frie valg, kan virk- somheden udbetale det resterende bidrag af det, der overstiger 9,9%, løbende sammen med medarbejderens løn, medmindre de lokale
parter har aftalt andet. Det er en forudsætning for udbetaling, at virk- somheden kan dokumentere, at medarbejderne er blevet opfordret til at træffe et valg.
3. Virksomheden og medarbejdere kan aftale, at bidraget til søgnehel- ligdags- og feriefridagskontoen, som overstiger 5,9%, løbende kan udbetales sammen med lønnen.
Betaling
4. Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i for- bindelse med den enkelte søgnehelligdag, feriefridag seniorfridag, børneomsorgsdag og dels som en restbetaling.
Forskud
5. Forskudsbeløbene pr. dag udgør:
til voksne medarbejdere kr. 1.300,00
til ungarbejdere (dog maksimalt fuld personlig løn)........... kr. 700,00
Som ”helligdage” regnes: Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. på- skedag, 2. pinsedag, Store bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, 1. og 2. juledag og Grundlovsdag.
Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage men ikke når de falder på søndage, og på feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage.
Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb end nævnt ovenfor.
Udbetaling af forskud
6. Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller feriefridagene ligger.
Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbeta- les forskudsbeløbene nærmest følgende lønudbetalingsdag.
Ret til forskud
7. Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte opsparing og de i stk. 3 nævnte forskudsbeløb
For feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage kan der dog ik- ke udbetales større forskudsbeløb end der til enhver tid står på søg- nehelligdags-/feriefridagskontoen.
Virksomheden og medarbejderne bør sikre sig, at der fortsat er ad- gang til at holde søgnehelligdage og feriefridage med de i stk. 3 nævnte forskud.
For søgnehelligdage forudsættes der at være dækning for, at belø- bene kan modregnes i tilgodehavende løn ved medarbejderens even- tuelle fratræden.
Restbeløb
8. Søgnehelligdags- og feriefridagskontoen opgøres hvert år sammen med afslutningen af lønningsregnskabet for 52. lønningsuge og sam- tidig med skatteopgørelsen.
Et overskud på kontoen udbetales senest den første lønudbetalings- dag i januar, medmindre medarbejderen inden 30. november har fremsat ønske om, at restbeløbet – eller en del heraf – indbetales som ekstraordinært pensionsbidrag.
Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og ferie- fridagskontoen for det foregående kalenderår.
Eventuelt underskud på kontoen er gæld til virksomheden, der kan modregnes i tilgodehavende løn.
Fratrædelse
9. En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved fratrædelsen fra virksomheden afregnet eventuelt over-/underskud på kontoen.
Arbejde på søgnehelligdag
10. Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb i henhold til ovenstående samt overenskomstmæssig betaling.
Særligt vedrørende SH og feriefridage for udstationerede medarbej- dere
11. Hvis tillægget fremgår tydeligt af medarbejdernes lønseddel jf. over- enskomstens bestemmelser herom, eller en tilsvarende opgørelse, kan en udstationerende virksomhed undlade at etablere en SH og fe- riefridagsopsparing, men i stedet udbetale bidraget løbende som et tillæg til lønnen, herunder betalingen for fravalgte feriefridage.
12. Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/feriefridags- betaling afdødes bo.
Garanti
13. Dansk Byggeri garanterer for søgnehelligdags- og feriefridagsbetaling efter de samme regler, som gælder for feriegodtgørelse, såfremt medarbejderen alene har søgnehelligdags- og/eller feriefridagsbeta- ling til gode ved sin fratrædelse.
Optjening
1. Op til 5 år før det kalenderår, hvor medarbejderen kan gå på folke- pension, kan virksomheden og medarbejderen skriftligt aftale, at medarbejderen kan afholde seniorfridage, herunder antallet af senior- fridage, eller indgå aftale om reducering af den ugentlige arbejdstid.
Placering
2. Placering af seniorfridage eller ændring af den ugentlige arbejdstid sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie.
Betaling
3. Friheden afholdes uden løn, men medarbejderen kan vælge at få ud- betalt et forskudsbeløb fra søgnehelligdags- og feriefridagskontoen, forudsat der er dækning på kontoen.
Seniorordning fra 2017-overenskomsten
4. Medarbejdere der har indgået aftale om seniorordning, efter bestem- melsen i 2017-overenskomsten, før 1. marts 2020, kan frit vælge om de ønsker at fortsætte i den eller opsige den.
§ 41 Medarbejdere på folkepension
For at give medarbejdere, som er på folkepension, mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet ved at arbejde i begrænset omfang eller arbejde lejlighedsvis, kan der indgås en skriftlig indivi- duel aftale mellem virksomheden og medarbejderen om dennes an- sættelsesvilkår, herunder om følgende:
- Nedsættelse af arbejdstiden
- Medarbejderen kan træffe valg om at undlade indbetaling til pension, således at virksomhedens bidrag i stedet løbende ud- betales som løn.
§ 42 Ferieregler for udstationerede medarbejdere
1. Bestemmelserne i §§ 31 til 39 gælder ikke for udstationerede medar- bejdere, dvs. medarbejdere som sædvanligvis udfører deres arbejde i et andet land end Danmark, og som midlertidigt arbejder i Danmark, jf. lov nr. 849 af 21. juli 2006 om udstationering af lønmodtagere.
Afholdelse af ferie
2. Udstationerende virksomheder skal efter udstationeringsloven sikre udstationerede medarbejdere det antal betalte feriedage, som er fastsat i medfør af den danske ferielov. Den udstationerede medar- bejder og virksomheden skal afvikle en eventuel supplerende ferie ef- ter hjemlandets regler.
Betaling af ferie
3. Hvis udstationerede medarbejdere i henhold til feriereglerne i hjem- landet har ret til færre dages betalt ferie pr. xxxxxxx, end den danske ferielov giver, supplerer virksomheden forholdsmæssigt i relation til perioden, hvor medarbejderne udfører arbejde i Danmark, op til ni- veauet i den danske ferielov.
Alternativt kan det aftales mellem virksomheden og medarbejderne, at i det omfang den til enhver tid gældende lovgivning tillader det, ud- betaler virksomheden kompensation til medarbejderen for de mang-
lende feriedage, sammen med xxxxxx. Afregning af det resterende bidrag/løntillæg skal jf. overenskomstens bestemmelser herom, frem- gå af lønsedlen og udbetales/indbetales for hver lønperiode.
Tyske virksomheder
4. For tyske virksomheder, der er tilsluttet den tyske byggebranches fe- riekasse ULAK under socialkassen for Byggebranchens SOKA-Bau, er der enighed om, at her skal der ikke undersøges om indbetalt fe- riegodtgørelse og SH-betaling i Tyskland svarer nøjagtigt til de dan- ske satser. Aftalen mellem Forbundsministeriet for Arbejde og Social anliggender i forbundsrepublikken Tyskland og Beskæftigelsesmini- steriet i Danmark sikrer en gensidig anerkendelse af de danske og tyske ferieregler. I henhold til den dansk-tyske ferieaftale forudsætter ovenstående, at erklæring fra ZVK-Bau er forelagt den danske fag- forening, indeholdende den krævede bruttoliste over medarbejdere.
Kapitel 8 Samarbejdet
Hvor vælges tillidsrepræsentant?
1. På hver arbejdsplads eller virksomhed med mindst 6 (faglærte sten- huggere 4) medarbejdere vælger de beskæftigede medarbejdere af deres midte en medarbejder til at være tillidsmand over for virksom- heden eller dennes repræsentant. Går antallet af medarbejdere, hvor der er valgt tillidsmand, ned til 5 (faglærte stenhuggere 3) eller der- under, ophører tillidsmandshvervet, med mindre begge parter ønsker det opretholdt. På arbejdspladser med 5 medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsmand, medmindre begge parter ønsker det. En medarbejder kan kun deltage i valg af 1 tillidsmand på samme ar- bejdssted eller virksomhed og medregnes ikke i grundlaget for valg af mere end 1 tillidsmand. Valgperioden for en tillidsmand er 2 år. Gen- valg kan finde sted.
2. På virksomheder, hvor der er indført holddriftsarbejde/weekend- arbejde, kan de beskæftigede medarbejdere på de enkelte hold væl- ge tillidsrepræsentant efter reglerne i denne paragraf.
Hvem kan vælges til tillidsmand
3. Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejdere med min. 6 måneders anciennitet.
Valg af tillidsmand
4. Valget af tillidsmand skal finde sted på en sådan måde, at alle med- arbejdere, som er beskæftiget på arbejdspladsen eller virksomheden på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget.
5. Valget er ikke gyldigt, før det skriftligt er meddelt virksomheden, der er berettiget til at gøre indsigelse mod valget og er godkendt af Fag- ligt Fælles Forbund.
6. Alene medarbejdere, der er medlem af Fagligt Fælles Forbund har stemmeret.
7. Elever kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Elever, herunder vok- senelever, har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afdeling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet.
Faglig opdatering for ophørte tillidsrepræsentanter
8. En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøf- telse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdate- ring. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned efter ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig op- datering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.
9. Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende tillidsrepræ- sentanthverv har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.
10. Medarbejderen modtager løn med samme sats som ved sygdom un- der den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelsen tilfalder virksomheden.
11. Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra Bygge- og Anlægsbran- chens Udviklingsfond.
Fællestillidsrepræsentant
12. På virksomheder, hvor der er 3 eller flere tillidsrepræsentanter, er parterne enige om, at det kan være formålstjenligt, at tillidsrepræsen- tanterne af deres midte vælger en fællestillidsrepræsentant, der i fæl- les spørgsmål, f.eks. lægning af arbejdstiden, hygiejne, marketenderi, fridage o.l., kan være samtlige medarbejderes tillidsrepræsentant over for virksomheden eller dennes repræsentant. Meddelelse om valg af fællestillidsrepræsentant skal straks bringes til virksomhedens kundskab.
Fællestillidsrepræsentanten kan under ingen omstændigheder blande sig i spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, medmindre virksom- hedsledelsen og de berørte tillidsrepræsentanter bliver enige om no- get andet.
Tillidsmandens pligter
14. Det er tillidsmandens pligt overfor sin organisation og overfor virk- somheden at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdspladsen. Ved udførelsen af hans hverv er det dog ikke tilladt unødigt at forsømme arbejdet, ligesom det må være en regel, at eventuelle samlede skurmøder - så vidt muligt - holdes uden for arbejdstiden. Tillidsmandens funktioner må ikke påføre virk- somheden udgifter, medmindre disse er en umiddelbar følge af på- læg fra virksomheden.
Tillidsmandens opgaver
15. Når én eller flere af tillidsmandens kolleger ønsker det, er tillidsman- den forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for virk- somheden, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet. Såfremt der ved forhand- linger i henhold til overenskomstens almindelige bestemmelser om priser på arbejde ikke opnås enighed mellem de pågældende medar- bejdere og virksomheden eller dennes repræsentant, kan tillidsman- den tilkaldes til forhandlingerne. Opnås der ikke ved de forannævnte forhandlinger et tilfredsstillende resultat, står det tillidsmanden frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er til- lidsmandens og hans arbejdskollegers pligt at fortsætte arbejdet ufor- styrret.
Afskedigelse af tillidsrepræsentant
16. En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende år- sager.
En tillidsrepræsentant, der er valgt under en periode med et større antal medarbejdere, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis medarbejderantallet i en periode af 4 måneder har været 5 eller der-
under, og virksomheden skriftligt har meddelt tillidsrepræsentanten, at man jf. ovenstående ønsker dennes funktion som tillidsrepræsen- tant ophørt.
Særligt for DBI
17. På DBI-området har tillidsmanden et opsigelsesvarsel på 4 måneder og efter 5 års anciennitet i alt 5 måneder medmindre afskedigelsen er begrundet i arbejdsmangel.
Fremgangsmåde ved afskedigelse
18. Hvis en virksomhed finder, at der foreligger tvingende årsager efter stk. 16, 1 afsnit til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i stk. 1-3, kan dennes ansættelsesforhold i varslingsperioden normalt ikke afbrydes, før tillidsrepræsentantens organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse ved en fagretlig be- handling. Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 7 kalender- dage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige be- handling skal i øvrigt fremmes mest muligt.
Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingen- de årsager til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsi- gelsesvarsel som afgivet ved mæglingsbegæringens fremkomst.
§ 44 Arbejdsmiljørepræsentanter
For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme regler for valg, afløn- ning og afskedigelser som for tillidsrepræsentanter. Arbejdsmiljøre- præsentanter bør fortrinsvis vælges blandt de medarbejdere, der har deltaget i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.
Herudover henvises til den til enhver tid gældende "Lov om arbejds- miljø" med tilhørende bekendtgørelser.
§ 45 Efteruddannelse af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter
Nyvalgte tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter tilbydes et kursus af 2x2 dages varighed.
For samarbejdet gælder i øvrigt Samarbejdsaftalen af 27. oktober 2006 mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Ho- vedorganisation.
§ 47 Samarbejde og arbejdsmiljø
1. Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksomhe- den er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksomhedens produktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og ud- viklingsmuligheder.
2. Der opkræves et bidrag for de medarbejdere, der er omfattet af over- enskomsten.
3. Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. maj 2020 indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 55 øre
4. Bidraget anvendes efter aftale til fælles kampagner og aktiviteter in- den for arbejdsmiljøområdet, til drift og opbygning af aktiviteterne in- den for arbejdsmiljøområdet og til aktiviteter med henblik på at frem- me samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne.
Kapitel 9 Ansættelse og afskedigelse
Det tilstræbes, at antagelse af arbejdere finder sted ved arbejdstids begyndelse mandag, ligesom det tilstræbes, at fratrædelse af medar- bejdere finder sted ved kalenderugens afslutning.
Opsigelsesvarsler
1. For medarbejdere, der uden anden afbrydelse end nedenfor nævnt, har været beskæftiget i samme virksomhed i nedenstående tidsrum, der regnes fra vedkommendes fyldte 18. år – idet dog elevtid før det fyldte 18. år tæller med – gælder følgende opsigelsesfrister:
2. Medlemmer af Dansk Byggeri, som indtil 1. marts 2004 var omfattet af Industrioverenskomsten mellem Specialarbejderforbundet i Dan- mark og Danske Entreprenører samt medlemmer af Dansk Byggeri, som optages efter 1. marts 2004 (undtagen stenhuggere og industri- lakerere):
Arbejdsgiverside | Arbejderside | |
Efter 9 mdr.s beskæftigelse | 1 uge | 0 uger |
Efter 1 års beskæftigelse | 3 uger | 1 uger |
Efter 3 års beskæftigelse | 5 uger | 2 uger |
Efter 5 års beskæftigelse | 7 uger | 2 uger |
3. Medlemmer af Dansk Byggeri, som indtil 1. marts 2004 var omfattet af Industrioverenskomsten mellem Specialarbejderforbundet i Dan- mark og BYG, samt medlemmer af Dansk Byggeri, som optages efter
1. marts 2004, som beskæftiger stenhuggere og industrilakerere:
Arbejdsgiverside | Arbejderside | |
Efter 6 mdr.s beskæftigelse | 1 uge | 0 uger |
Efter 1 års beskæftigelse | 2 uger | 1 uger |
Efter 3 års beskæftigelse | 5 uger | 2 uger |
Efter 5 års beskæftigelse | 7 uger | 2 uger |
4. Ved afskedigelse kan arbejdsforholdet normalt kun bringes til ophør ved en arbejdsdags udløb.
Opsigelsesfristen regnes fra normal arbejdstids ophør den dag, opsi- gelsen er modparten i hænde.
5. Opsigelse fra såvel medarbejder som virksomhed skal ske skriftligt, og organisationerne har udarbejdet blanketter, der kan anvendes her- til.
6. Medarbejdere, beskæftiget ved akkordarbejde, jf. Hovedaftalens § 4, stk. 2, kan dog tidligst fratræde ved akkordaftalens opfyldelse.
7. Uoverensstemmelse om opsigelsesanciennitet afgøres på baggrund af ATP- indbetalingerne.
Genantagelse
8. Hvis en medarbejder afskediges, men genantages efter en periode, der ikke overstiger 9 måneder, bevares den på afskedigelsestids- punktet opnåede opsigelsesanciennitet. Dette gælder dog ikke, hvis virksomheden tilbyder tids- eller opgavebestemt ansættelse i et tids- rum af indtil 60 kalenderdage. Organisationerne har påtaleret efter de fagretlige regler, hvor misbrug skønnes at foreligge.
Opsigelse under sygdom og tilskadekomst
9. Medarbejdere, der uforskyldt kommer til skade ved arbejde for virk- somheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyldes arbejde for den pågældende virksomhed, kan ikke opsiges indenfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomst.
10. Medarbejdere med 4 måneders anciennitet, der er uarbejdsdygtige på grund af sydom, kan ikke opsiges indenfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. (Bestemmelsen gælder for opsigelser, der foretages efter 1. maj 2020).
11. Som afbrydelse i ancienniteten regnes ikke sygdom, barselsorlov, mi- litærtjeneste og midlertidig hjemsendelse.
Frihed i forbindelse med afskedigelse
12. Medarbejdere, som afskediges med overenskomsternes opsigelses- varsel på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedsluk- ning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a-kassen/- fagforeningen. Friheden placeres hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold.
13. Opsigelsesvarsel for virksomheden bortfalder:
- Ved arbejdsledighed som følge af andre medarbejderes arbejds- standsning,
- Ved hjemsendelse i forbindelse med indtrædende maskin- standsning, materialemangel, vejrlig, manglende ordretilgang el- ler lignende og anden force majeure, som standser driften helt eller delvis. Hjemsendelse skal ske skriftligt og organisationerne har udarbejdet en blanket, der kan anvendes hertil.
Manglende varsel
14. Hvis en medarbejder afskediges uden det varsel, han har krav på, og uden han selv har givet anledning til afskedigelsen, betaler virksom- heden en erstatning svarende til hans sædvanlige løn ved tidlønsar- bejde for det antal arbejdsdage overtrædelsen drejer sig om.
15. Hvis en medarbejder forlader virksomheden uden at give mindst det varsel, han har pligt til, betaler han et beløb til virksomheden svaren- de til den for den pågældende medarbejder gældende sædvanlige løn for tidlønsarbejde for det antal arbejdsdage, overtrædelsen an- drager.
Tiltrædelse af andet arbejde
16. Hvis en medarbejder er opsagt, og han kan påvise, at han kan tiltræ- de andet fast arbejde straks efter eller inden for sit opsigelsesvarsel til virksomheden, bør virksomheden acceptere dette.
Parterne har aftalt følgende retningslinier om hjemsendelse, jf. § 49, stk. 13:
Grundlag for hjemsendelse
1. Inden for de områder, hvor arbejdet traditionelt er indstillet i hele eller dele af vinterperioden – som f.eks. kabel- og ledningsarbejder, bro- lægning og lignende – kan virksomheden hjemsende medarbejder i en periode.
2. Herudover kan medarbejderne i overensstemmelse med sædvanlig praksis hjemsendes f.eks. på grund af vejrlig, materialemangel, or- dremangel og lignende.
3. Parterne er enige om, at der ikke må være systematik i arbejdsgive- rens hjemsendelse af medarbejdere. Der er endvidere enighed om, at virksomheden - så vidt muligt - bør orientere medarbejderen i så god tid som muligt inden hjemsendelsen.
Løn
4. Når medarbejderne er hjemsendt betyder det, at der ikke består en forpligtelse til at betale løn i hjemsendelsesperioden.
Andet arbejde
5. Hvis medarbejderen under hjemsendelsen påbegynder anden be- skæftigelse, skal virksomheden have meddelelse herom, såfremt det- te medfører, at medarbejderen ikke ønsker at vende tilbage og gen- optage sin beskæftigelse efter hjemsendelsen. Medarbejderen er i sådanne tilfælde ikke pligtig til at give virksomheden et evt. opsigel- sesvarsel i henhold til overenskomsten.
Orientering om genoptagelse
6. Efter tre måneders hjemsendelse, bortset fra hjemsendelser, der er begrundet i vejrmæssige og/eller sæsonmæssige forhold, kontakter virksomheden medarbejderen med en orientering om, hvor lang tid hjemsendelsen skønnes at vare, og om hvornår medarbejderen skønnes at kunne genoptage arbejdet inden for de følgende 3 uger.
Genoptagelse af arbejdet
8. Så snart årsagen til hjemsendelse ophører, skal medarbejderen tilby- des arbejde igen.
9. Hjemsendte medarbejdere skal tilbydes beskæftigelse i virksomhe- den i den afdeling og inden for det arbejdsområde, han blev hjem- sendt fra, før virksomheden ansætter nye medarbejdere til dette ar- bejde.
10. Medarbejderen er forpligtet til at genoptage arbejdet, når det tilbydes igen.
Kapitel 10 Ungarbejdere
Aftalen omfatter ungarbejdere, der er fyldt 15 år, men ikke 18 år, og bortset fra efterfølgende fravigelser er de mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund indgåede overenskomster gældende i fuld udstrækning for disse.
§ 52 Antagelse af ungarbejdere
1. På arbejdspladser, hvor der beskæftiges mindst 3 voksne ikke- faglærte medarbejdere, kan ungarbejdere beskæftiges på neden- nævnte særlige vilkår i følgende omfang:
Antal voksne medarbejdere Antal ungarbejdere 3 - 5 1
6 -10 2
11-15 3
osv. osv.
2. På arbejdspladser, hvor arbejdet ikke strækker sig over 3 uger, kan der, selv om der kun beskæftiges 1 eller 2 voksne ikke-faglærte med- arbejdere, dog altid desuden beskæftiges 1 ungarbejder.
3. Hvor der beskæftiges flere ungarbejdere end foranstående, bliver de mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund indgåede overens- komster gældende i fuld udstrækning for ungarbejdere ud over det fastsatte antal.
§ 53 Aflønning af ungarbejdere
Timelønsarbejde
1. Mindstebetalingssatsen for ungarbejdere, der er fyldt
15 år, men ikke 16 år, fastsættes til 40%
16 år, men ikke 17 år, fastsættes til 50%
17 år, men ikke 18 år, fastsættes til 70%
af mindstebetalingssatsen for voksne medarbejdere alle overens- komstmæssige tillæg indbefattet. Lønnen for den enkelte ungarbejder aftales efter samme regler som for voksne arbejdere.
Akkordlønsarbejde
2. Ungarbejdere, der er fyldt 16 år, kan efter aftale mellem akkordholdet og virksomheden deltage i akkorder sammen med de voksne medar- bejdere på følgende vilkår:
Akkordforskud
3. Der udbetales som forskud på den ungarbejderens tilkommende an- del i akkordsummen, jf. nedenfor, de under stk. 1 fastsatte procenter af mindstebetalingssatsen. Herudover ydes søgnehelligdagstillæg som ved timelønsarbejde.
4. For akkorder, hvor faste tillæg er indregnet eller fastsat som procent- tillæg, regnes faste tillæg som udbetalt forskud.
Akkordopgørelse og akkordoverskud
5. Når ungarbejderen er fyldt 16, men ikke 17 år, medregnes 40%, når ungarbejderen er fyldt 17, men ikke 18 år, medregnes 56% af hans timer i akkorden, og han får på disse timer samme akkordfortjeneste som de voksne medarbejdere som sin andel i den akkordholdet til- kommende akkordsum. Ved beregning af ungarbejderens overskud fradrages det ydede forskud på alle timer i akkorden.
6. Eventuelt underskud i akkorden kan ikke modregnes i ungarbejde- rens overenskomstmæssige forskudsudbetaling eller i den akkordfor- tjeneste, han har krav på i henhold til foranstående.
1. Der skal tages fornødent hensyn til ungarbejderens fysik og sikker- hed under hans beskæftigelse på arbejdspladsen.
2. Organisationerne er enige om at støtte særlige bestræbelser på at opøve ungarbejdere i faget, også ved udnyttelse af de muligheder, der gives for deltagelse i kurser og lignende.
3. Ungarbejdere under 18 år må kun betjene visse maskiner, hvis arbej- det er et nødvendigt led i en uddannelsesaftale efter lov om er- hvervsuddannelse eller tilsvarende uddannelse af mindst 2 års varig- hed, som giver erhvervskompetence. Lavalderen er i sådanne tilfæl- de 15 år.
Kapitel 11 Øvrige bestemmelser
Til den mellem hovedorganisationerne oprettede uddannelsesfond ydes fra arbejdsgiverside et bidrag, som for tiden udgør 45 øre pr. præsteret arbejdstime. Bidragets opkrævning sker i henhold til ho- vedorganisationernes bestemmelse. Med virkning fra den første løn- ningsperiode efter 1. januar 2022 hæves beløbet til 47 øre pr. ar- bejdstime.
§ 56 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond
1. Organisationerne etablerer Bygge- og Anlægsbranchens Udviklings- fond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes deltagelse i efter – og videreuddannelse.
2. Bidrag til Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond, jf. §§ 81 og 108 indgår i Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond.
Frihed til uddannelse
3. Efter tre måneders beskæftigelse har medarbejdere efter aftale med virksomheden ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed.
Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde.
4. Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompetencevur- dering i forhold til relevant erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelse indenfor overenskomstområdet. På baggrund af kompetencevurde- ringen udarbejdes der en personlig uddannelsesplan, og medarbejde- ren har efter aftale med virksomheden ret til at deltage i uddannelse i henhold til uddannelsesplanen.
5. Ved jobskifte til anden virksomhed indenfor overenskomstens område kan uddannelsen i henhold til medarbejderens personlige uddannel- sesplan gennemføres under hensyntagen til virksomhedens drift.
6. Fondens midler kan bl.a. anvendes til:
- Kompetencevurdering
- Almen og faglig efter- og videreuddannelse
- Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder
- Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virksomheden
- Administrationsomkostninger knyttet til uddannelsesaktiviteter
Bidrag
7. Virksomheden indbetaler 520 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet om- regnes til et beløb pr. arbejdstime.
Ledelse og administration
8. Organisationerne etablerer eller tilslutter sig et administrationssel- skab, som administrerer de indbetalte bidrag.
De nærmere retningslinjer fastlægges i vedtægter, som parterne har udarbejdet.
Ansøgninger
9. Virksomhederne kan søge om midler i fonden.
10. Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt eller delvist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved uddannelse, (efter retningslinier som nuværende Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond) deltagerbetaling, rejseomkostninger mv.
11. Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver ret- ningslinjerne for udbetaling.
Uoverensstemmelser
12. Såfremt Fagligt Fælles Forbund eller Dansk Byggeri skønner, at be- stemmelserne om Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond ikke virker efter hensigten, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøf- telse i bestyrelsen.
13. Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretlig behandling. Uoverensstemmelser kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.
1. Lokale aftaler og kutymer kan med de i stk. 2 nævnte undtagelser opsiges af begge parter med 3 måneders varsel til den 1. i en måned, medmindre aftale om længere varsel er truffet.
2. I tilfælde af opsigelse i henhold til stk. 1 er det den opsigende parts pligt at foranledige lokale forhandlinger, og for så vidt enighed ikke opnås, da at lade sagen viderebehandle efter gældende fagretlige regler.
3. Parterne er ikke løst fra den opsagte lokale aftale eller kutyme, før de i stk. 2 almindelige regler er iagttaget, selv om udløbsdatoen er pas- seret. Herefter er overenskomstens almindelige regler gældende (til præcisering af gældende retsstilling), og arbejdsstandsning kan ikke etableres.
Vikarbureauet er medlem af Dansk Byggeri
1. Dansk Byggeri optager som medlemmer virksomheder, der er vikar- bureauer.
2. Ansættelse af vikarer på Dansk Byggeris overenskomstområder er omfattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfatter også de for arbejdsfunktionen bestående lokalaftaler og kutymer.
Vikarbureauet er ikke medlem Dansk Byggeri
3. Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte orga- nisationer er områdeoverenskomster.
4. Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for over- enskomsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overens- komsterne, hvis det udføres af en ansat eller af en anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f.eks. en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en underentrepre- nør og undergivet dennes ledelsesret.
5. Dansk Byggeri tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendelse for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbejde på
en medlemsvirksomhed inden for overenskomsternes faglige gyldig- hedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over.
6. Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbureau, der via medlemskabet af en anden DA-organisation er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhandlede arbejde.
7. Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det nødvendige kendskab til de gældende over- enskomst- og aftaleforhold.
8. En vikar, der udfører job for et vikarbureau på en medlemsvirksom- hed, kan ikke være omfattet af pensionsreglerne i PensionDanmark, såfremt vikarbureauet er medlem af en anden DA-medlemsorgani- sation og derigennem er omfattet af en overenskomstmæssig pensi- onsordning.
Øvrige forhold
9. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomsterne be- skrevne regler.
10. Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaransatte er medlemmer af samme faglige organisationer som de øvrige på rekvi- rentvirksomheden ansatte tilsvarende medarbejdere.
11. Fagligt Fælles Forbund tilkendegiver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vikarer, som er organiseret i et LO-forbund, skifter fagforening ved kortvarige vikariater.
§ 59 Omgåelse af overenskomsten
1. Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksomhe- der udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlignende an- sættelsesforhold (såkaldte ”arme og ben virksomheder”).
2. Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et spe- cialfirma antager medarbejdere til at udføre arbejdet.
4. 4.Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overens- komstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om den selv- stændige
- udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet
- er ansvarlig for arbejdets kvalitet
- er økonomisk ansvarlig
- bærer den økonomiske risiko ved arbejdet
Kapitel 12
Regler for behandling af faglig Strid
Lokalforhandling
1. Enhver uenighed af faglig karakter mellem medlemmer af underteg- nede organisationer må ikke have arbejdsstandsning til følge, men bør søges bilagt efter nedenstående regler.
2. Såfremt der på en virksomhed inden for overenskomstens område opstår uenighed af faglig karakter, skal uoverensstemmelsen søges bilagt lokalt mellem parterne på virksomheden eller på arbejdsplad- sen. Den lokale forhandling skal holdes snarest efter begæring er fremsat. Organisationerne anbefaler, at der udarbejdes et skriftligt re- ferat fra mødet.
3. Såfremt medarbejderne eller virksomheden ønsker det, kan en re- præsentant fra organisationerne bistå ved forhandlingerne.
Mægling
4. Opnås der ikke lokalt en løsning af striden, kan parterne gennem de- res organisation begære sagen videreført til mægling.
5. Mæglingsmøde skal afholdes i alle tilfælde, såfremt en af parterne ønsker det.
6. Den organisation, som på et medlems vegne begærer mæglingsmø- de afholdt, skal på mæglingsbegæringen angive de forhold, der er uoverensstemmelse om, samt vedlægge relevante bilag og en gen- part af et eventuelt referat fra den lokale forhandling.
7. Mæglingsmødet tilstræbes afholdt på arbejdspladsen inden 10 ar- bejdsdage efter modtagelse af mæglingsbegæringen fra modstående organisation. Mæglingsmødet berammes efter aftale organisationer- ne i mellem.
8. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale forhand- ling, kan ikke samtidig fungere som mæglingsmænd.
9. På mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand fra or- ganisationernes mæglingsmænd der består af mindst 1 fra hver orga-
Organisationsmøde
10. Hvis organisationerne er enige, kan en sag, inden den videreføres til Arbejdsretten eller voldgiftsbehandling, behandles på et møde mel- lem organisationerne.
11. Begæring om organisationsmøde skal fremsættes over for den mod- stående organisation senest 4 uger efter mæglingsmødets afholdel- se.
12. Organisationsmødet tilstræbes i videst muligt omfang afholdt inden 3 uger efter modtagelse af organisationsmødebegæringen fra modstå- ende organisation. Organisationsmødet berammes efter aftale orgni- sationerne i mellem.
13. På organisationsmødet fremlægges sagen mundtligt for mæglings- mændene suppleret af repræsentanter for de implicerede parter, der har mødepligt.
14. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale mægling, kan ikke samtidig fungere som forhandlingsleder.
15. Forhandlingslederne søger herefter ved direkte forhandling at tilveje- bringe en løsning af uoverensstemmelsen.
16. Der udarbejdes et referat indeholdende såvel punkter, hvorom der er opnået enighed, som punkter hvor enighed ikke er opnået. Referatet underskrives af organisationernes forhandlingsledere. Resultatet af organisationsmødet er bindende for parterne.
17. Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, fx hvis forbundet forgæves har søgt at komme i kontakt med virksom- heden, påhviler det virksomheden at bevise over for Dansk Byggeri, at overenskomstens bestemmelser overholdes.
Dansk Byggeri forelægger efter påkrav dokumentationen for forbun- det.
Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.
Faglig voldgift
19. Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løsning, skal sagen for så vidt angår forståelsen af en forelig- gende lønaftale med almindelige bestemmelser eller en mellem or- ganisationerne bestående overenskomst forelægges en faglig voldgift til afgørelse, hvis en af organisationerne fremsætter begæring herom.
20. Den organisation, der ønsker en sag henvist til afgørelse ved voldgift, skal inden 4 uger efter mæglingen eller organisationsmødet fremsæt- te begæring herom over for den modstående organisation.
21. Voldgiftbegæringen skal indeholde en redegørelse om uoverens- stemmelsens art og omfang samt vedlægges genparter af referaterne fra den forudgående fagretlige behandling.
22. Voldgiftsmødet berammes efter aftale organisationerne imellem.
23. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer, hvoraf der udpeges 2 med- lemmer fra hver af de implicerede organisationer samt 1 opmand, som vælges af de nævnte organisationer. Såfremt der ikke kan opnås enighed om valget af opmand, skal organisationerne anmode for- manden for Arbejdsretten om at udnævne denne.
24. Faglige spørgsmål skal behandles af en faglig opmand, og juridiske spørgsmål skal behandles af en juridisk opmand.
25. Ved faglige spørgsmål forstås normalt prisliste-/priskurantspørgsmål eller spørgsmål vedrørende prisfortolkningsområder, og ved juridiske spørgsmål forstås normalt spørgsmål vedrørende øvrige overens- komstspørgsmål.
26. Hvis enighed ikke kan opnås om, hvorvidt et spørgsmål skal behand- les af en faglig opmand eller en juridisk opmand, indkaldes begge opmænd, som da i fællesskab realitetsbehandler spørgsmålet og træffer afgørelse i sagen.
27. Hvis organisationerne finder det hensigtsmæssigt, kan de i fælles- skab vælge en fast faglig og/eller juridisk opmand for et kalenderår ad gangen. Genvalg kan finde sted.
28. I sager om faglige spørgsmål, jf. stk. 25 fremsender den klagende organisation en skriftlig sagsfremstilling senest 10 arbejdsdage før voldgiftsmødet indeholdende de sagsakter, der ønskes fremlagt ved voldgiftsmødet til modparten og opmanden. Senest 5 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den indklagede organisation på tilsva- rende måde svarskrift med eventuelle bilag til modparten og opman- den.
29. I øvrige sager fremsender den klagende organisation en skriftlig sagsfremstilling senest 20 arbejdsdage før voldgiftsmødet indehol- dende de sagsakter, der ønskes fremlagt ved voldgiftsmødet til modparten og opmanden. Senest 10 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den indklagede organisation på tilsvarende måde svar- skrift med eventuelle bilag til modparten og opmanden. Udveksling af eventuel replik og duplik skal ske senest henholdsvis 6 arbejds- dage før voldgiften fra klager og senest 2 arbejdsdage før voldgiften fra indklagede.
30. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsre- præsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.
31. Opmanden fungerer som rettens formand og leder forhandlingerne. Efter votering afgøres uoverensstemmelsen ved simpelt stemmefler- tal.
32. Opnås der ikke flertal for en afgørelse af sagen, skal opmanden ale- ne afgøre uoverensstemmelsen i en motiveret kendelse.
33. Ingen kan være medlem af mæglingsudvalget eller voldgiftsretten, når den pågældende sag drejer sig om spørgsmål vedrørende ar- bejdsforholdene på et arbejdssted, hvor vedkommende har personlig interesse.
Konflikt
34. Regler for behandling af faglig strid indskrænker ikke de henhørende organisationers eller disses medlemmers ret til uden forudgående mægling og voldgift at deltage i en arbejdsstandsning, som er på- budt af Dansk Arbejdsgiverforening eller Landsorganisationen i Danmark.
35. Såfremt den klagende part undlader at overholde ovenstående tids- frister, er sagen tabt for klageren samt retten til at videreføre den om- stridte sag.
36. Ovenstående kan kun fraviges, såfremt der mellem organisationerne er truffet skriftlig aftale herom.
Udbetaling efter mægling og voldgift
37. Beløb, der er forfaldne til udbetaling efter vedtaget mægling eller voldgiftskendelse, udbetales førstkommende lønudbetalingsdag, dog tidligst 5 arbejdsdage efter, at sagens parter har fået tilsendt og mod- taget kendelse og fordelingsliste.
§ 62 Fagretslig behandling i bortvisningssager
1. I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes senest 5 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den mod- stående organisation, medmindre andet aftales.
2. Er der i sager vedrørende bortvisning ikke opnået enighed ved mæg- lingsmødet, kan de respektive parter begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.
3. I de situationer, hvor sagen er begæret afgjort ved en faglig voldgift, kan de respektive parter tillige begære et organisationsmøde og/eller et forhandlingsmøde, såfremt afholdelse heraf er mulig uden ombe- rammelse af den faglige voldgift.
4. Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10 ar- bejdsdage efter mæglingsmødets/organisationsmødets afholdelse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift.
5. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.
§ 63 Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold
Indledende bestemmelser
1. Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udle-
veret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virk- somheden.
2. Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for bygge- og anlægsbranchen i Danmark bør foregå på overenskomstmæssige vilkår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øv- rigt sikres.
3. Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entreprise- kontrakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at underentre- prenøren har indgående kendskab til de gældende danske overens- komst- og aftaleforhold.
4. Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestem- melser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise relevante LO- forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som ud- fører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig misligholdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav.
5. Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse bety- der, at arbejdsstandsninger med henblik på opnåelse af overens- komst kan undgås, idet underentreprenøren således er omfattet af kollektiv overenskomst.
Organisationsmøde
6. Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, f.eks. hvis forbundet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden rettes der omgående henvendelse til Dansk Byggeri. Tilsvarende retter Dansk Byggeri omgående henvendelse til forbun- det.
7. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående organisations- møde mellem overenskomstparterne. Ud over overenskomstparterne deltager hvervgiver og den udførende underentreprenør. Mødet af- holdes på byggepladsen inden 48 timer medmindre andet aftales.
8. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på organisations- mødet. På organisationsmødet påhviler det underentreprenøren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes.
9. Parterne kan endvidere på organisationsmødet drøfte den situation, at underentreprenøren ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst.
Hvis ikke de relevante baggrundsoplysninger kan fremlægges på or- ganisationsmødet, skal disse fremlægges for forbundet senest 72 ti- mer efter organisationsmødet.
10. Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af baggrunds- oplysninger medarbejderens samtykke.
11. Når kravet om udlevering af baggrundsoplysninger vedrører en med- arbejdergruppe udleveres disse uden samtykke, dog således at hen- synet til anonymitet sikres.
12. Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.
Faglig voldgift
13. Hvis der ikke under organisationsmødet umiddelbart kan opnås enig- hed om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overholdes, kan udvalget tiltrædes af en af arbejdsretten fast udpeget opmand med henblik på afsigelse af en voldgiftskendelse hurtigst muligt.
14. For virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Byggeri, består ud- valget af repræsentanter fra virksomheden og forbundet.
15. Voldgiftsretten skal tage stilling til om overenskomstens bestemmel- ser er overholdt på grundlag af de oplysninger, der er forelagt vold- giftsretten, og i det omfang det er muligt et eventuelt efterbetalings- krav.
16. Såfremt organisationsmøde eller voldgift kommer frem til, at overens- komstens bestemmelser ikke overholdes, forpligter Dansk Byggeri sig til at kontakte den oprindelige hvervgiver med henblik på, at denne medvirker til sagens løsning. Dansk Byggeri orienterer forbundet her- om.
Orientering af forbundene
17. Det påhviler virksomheden at fremsende dokumentation til forbundet for at et eventuelt efterbetalingskrav er opfyldt efter organisationsmø- det eller den faglige voldgift.
Fortrolighed
18. Parterne er enige om, at udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og alene kan anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om overenskomstdækningen, og at de ikke må gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, medmindre sagen er af- sluttet ved faglig voldgift eller arbejdsretten.
I tilfælde af påstået brud på kollektiv overenskomst skal der, inden klagen indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under Dansk Arbejdsgiverforenings og Fagbevægelsens Hovedorganisati- ons medvirken.
I tilfælde, hvor der mellem virksomheder og medarbejder opstår uenighed om kvaliteten af det udførte arbejde, kan sagen indbringes som hastesag. Sagsbehandlingen følger da tidsfristerne i "Norm for regler for behandling af faglig strid".
Reglerne indskrænker ikke organisationernes eller deres medlem- mers ret til uden forudgående mægling eller voldgift at deltage i ar- bejdsstandsninger med hjemmel i ”Norm for behandling af faglig strid” eller i Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbe- vægelsens Hovedorganisation”.
§ 67 Overenskomststridige konflikter
1. Hvis en virksomhed eller medarbejderne skønner, at der er risiko for overenskomststridige konflikter, skal der på begæring fra en af par- terne omgående indledes drøftelser mellem overenskomstparterne og de lokale parter for at vurdere baggrunden for uoverensstemmel- sen.
2. Hvis Dansk Byggeri eller Fagligt Fælles Forbund efterfølgende finder det formålstjenligt, skal der hurtigst muligt, dog senest 5 arbejdsdage efter begæring herom, holdes et opfølgningsmøde – så vidt muligt på virksomheden.
Kapitel 13 Ligelønsnævn
Overenskomstparterne har etableret et ligelønsnævn efter følgende regler:
Overordnede rammer
1. Ligelønsnævnet oprettes med udgangspunkt i den model, der kendes fra Afskedigelsesnævnet.
2. Nævnet skal kunne tage stilling til sager vedrørende fortolkning og forståelse af, samt brud på ligelønsloven eller overenskomstimple- menteringen af lovens bestemmelser. Sager der vedrører implemen- teringsaftaler skal føres ved Nævnet, medmindre de er omfattet af reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, og § 22, stk. 1.
3. Nævnet skal i første række kunne tage stilling til tvister vedrørende lovens centrale bestemmelser, nemlig § 1, stk. 1-3 og § 3.
4. Spørgsmål vedrørende lovens § 5a, stk. 4 og tilsvarende aftalebe- stemmelser, skal primært løses i henhold til reglerne i Samarbejdsaf- talen. Xxxxx retstvister i form af uoverensstemmelser vedrørende brud på eller fortolkning af bestemmelsen skal kunne indbringes for Nævnet.
5. Parterne er enige om at tilstræbe at etablere et enstrenget sanktions- system.
6. Hvis en sag indeholder elementer, der både vedrører brud og fortolk- ning af ligelønsreglerne og andre overenskomstelementer på samme tid, kan Nævnet tillige behandle disse andre overenskomstelementer. Såfremt sådanne andre overenskomstelementer forudsætter et me- get specifikt overenskomstkendskab, kan de efter påstand henvises til behandling selvstændigt i det fagretlige system.
7. Sager skal først kunne indbringes for Nævnet, når de sædvanlige forhandlingsmuligheder i det fagretlige system er udtømte. Herved forstås, at der er gennemført lokalforhandling, mæglingsmøde og or- ganisationsmøde. Herudover bør der gennemføres et forberedende
møde i Nævnets regi, svarende til det møde, der kendes fra Afskedi- gelsesnævnet.
9. Et sådant nævn vil i givet fald blive etableret i overensstemmelse med de ovenstående retningslinjer, med de nødvendige tilpasninger.
Overenskomsten og akkordtidsfortegnelse med tilhørende forhandle- de protokollater, træder i kraft fra og med den 1. marts 2020 og er gældende mellem overenskomstparterne, indtil den i overensstem- melse med de til enhver til gældende regler skriftligt opsiges til en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2023.
København, den 17. marts 2020
For Dansk Byggeri For Fagligt Fælles Forbund
AFSNIT 2
Industrielle virksomheder
Bestemmelserne i dette afsnit gælder for:
Medlemmer af Dansk Byggeri, som indtil 1. marts 2004 var omfattet af Industrioverenskomsten mellem Specialarbejderforbundet i Dan- mark og Danske Entreprenører (undtagen DBI).
Medlemmer af Dansk Byggeri, som indtil 1. marts 2004 var omfattet af Industrioverenskomsten mellem Specialarbejderforbundet i Dan- mark og Byggeriets Arbejdsgivere (undtagen stenhuggere, stenindu- striarbejdere, stenteknikere, stukkatører og industrilakerere).
Kapitel 1 Arbejdstid
Udførelse af overarbejde
1. Overarbejde kan forlanges udført i den udstrækning, som hensynet til arbejdets tarv kræver.
2. Virksomhederne kan etablere overarbejde på indtil 8 timer pr. uge, forudsat at der lokalt er enighed herom.
Herudover har virksomhederne i henhold til stk. 1 og arbejdsretlig praksis mulighed for at anvende overarbejde på normal måde.
Opgørelse af overarbejde
3. Overarbejde regnes fra normal arbejdstids ophør indbefattet 1/2 ti- mes spisepause straks efter dagarbejdstidens ophør.
Spisetiden bortfalder, hvor overarbejdets varighed kun omfatter 1 time.
4. Natarbejde regnes fra og med 4. time efter den normale arbejdstids ophør og til den normale arbejdstids begyndelse med 1/2 times spise- tid hver 4. time.
1. Hvis de lokale parter forgæves har søgt at indgå en aftale om varie- rende ugentlig arbejdstid, jf. § 10, kan virksomheden varsle systema- tisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejderes normale arbejdstid. Systematisk overar- bejde skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør 4 kalender- dage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.
2. Systematisk overarbejde skal - medmindre andet aftales mellem virk- somhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets udførelse
3. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, vide- reføres.
4. Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6x24 timer.
5. Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke pla- ceres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbej- deren er enige herom.
6. De eksisterende muligheder for at varsle overarbejde efter overens- komstens øvrige regler, påvirkes ikke af muligheden for at varsle sy- stematisk overarbejde.
§ 72 Delpension, delefterløn
1. For medarbejdere, der anmoder om nedsat arbejdstid som følge af overgang til delpension eller delefterløn, kan der aftales forkortet ar- bejdstid.
2. Organisationerne har påtaleret over for misbrug af denne bestem- melse i henhold til regler for behandling af faglig strid.
1. Ved tilkaldelse til arbejde efter udløbet af den normale daglige ar- bejdstid eller på arbejdsfri hverdage og søn- og helligdage betales overenskomstmæssig løn dog mindst løn svarende til 4 timers arbej- de.
2. Forud for tilkaldearbejde træffes lokalt aftale om betalingen for at væ- re til rådighed.
Kapitel 2 Løn
Mindstebetalingssatsen
1. Mindstebetalingssatsen pr. time til voksne medarbejdere udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. januar 2021 ..................................................................... kr. 131,15
1. marts 2022...................................................................... kr. 133,65
Arbejdsbestemte tillæg
2. Til tromleførere, lastbilchauffører med stort kørekort og førere af trak- torer med læsse- eller jordbearbejdningsredskaber, til førere af blok- vogne og lastvogne med påhængsvogn, hvortil der kræves særligt fø- rerbevis, til førere af gravemaskiner, svært jordmateriel, mobilkraner og byggetårnkraner udgør mindstebetalingssatsen pr. time fra be- gyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
1. maj 2020 ........................................................................ kr. 133,75
1. januar 2021 .................................................................... kr. 136,25
1. marts 2022 ..................................................................... kr. 138,75
Nyansatte uden brancheerfaring
3. Mindstebetalingssatsen til nyansatte uden brancheerfaring udgør pr. time de første 3 måneder fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. maj 2020 ........................................................................ kr. 123,15
1. januar 2021 .................................................................... kr. 125,65
1. marts 2022 ..................................................................... kr. 128,15
Nordsjællands 1. og 2. zone
1. Minutfaktorerne aftales på den enkelte virksomhed ved lokal aftale.
Kan der ikke opnås enighed lokalt, fastsættes minutfaktorerne i hvert enkelt tilfælde mellem organisationerne.
Kan der heller ikke mellem organisationerne opnås enighed, fastsæt- tes minutfaktorerne af fagretlig vej, såfremt en af organisationerne begærer det.
Minutfaktorerne skal stå i et rimeligt forhold til lønforholdene i det på- gældende lokale område.
Hvor der skønnes at foreligge misforhold, har begge organisationer påtaleret over for hinanden i henhold til regler for behandling af faglig strid.
Provinsen
2. Minutfaktorerne aftales på den enkelte virksomhed ved lokal aftale.
1. maj 2020 213,89 øre
1. januar 2021 218,64 øre
1. marts 2022 223,39 øre
eksklusiv det faste tillæg på kr. 25,50 pr. akkordtime.
Hvis én af parterne kræver det fastsættes minutfaktoren efter de samme regler som er anført oven for under Nordsjællands 1. og 2. zone.
Bonus
3. Hvis der er lokal enighed, kan bonusakkord indføres som et produkti- vitetsfremmende lønsystem.
4. Der kan højst ske én forhandling af betalingsgrundlaget pr. overens- komstår ved akkord, bonus, produktionstillægsordninger og produkti- vitetsfremmende lønsystemer.
Udførelse af overarbejde
1. Overarbejde betales i de 3 første timer efter normal arbejdstids ophør med et tillæg til timelønnen på 50%
Af nævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før normal arbejds- tids begyndelse, dog ikke før kl. 06.00.
2. Overarbejde herudover (natarbejde) indtil normal arbejdstids begyn- delse betales med et tillæg til timelønnen på 100%
Søn- og helligdagsarbejde betales med et tillæg til
timelønnen på 100%
Opgørelse af overarbejde
3. Forannævnte procenttillæg beregnes af mindstebetalingssatsen, jf. § 74.
4. Ved arbejde på arbejdsfrie hverdage regnes overarbejde fra normal arbejdstids begyndelse.
Natarbejde
5. I betaling for over-, (nat-), samt søn- og helligdagsarbejde fradrages ikke for spisetiderne.
Dag- og nattevagt betales til enhver tid, såfremt anden aftale ikke træffes mellem de pågældende, med den til enhver tid gældende mindstebetalingssats, jf. § 74.
Kapitel 3 Øvrige bestemmelser
Varighed
1. Virksomheden betaler løn under sygdom i indtil 4 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag
Virksomheden betaler løn under tilskadekomst i indtil 8 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag.
Tilbagefald
Betingelser for sygeløn
3. Det er en betingelse, at medarbejderen har været uafbrudt beskæfti- get i virksomheden i mindst 3 måneder, og at medarbejderen opfylder sygedagpengelovens betingelser for ret til dagpenge fra virksomhe- den.
4. Anciennitetskravet i stk. 3 gælder ikke ved fravær på grund af tilska- dekomst i virksomheden under udførelsen af arbejdet.
5. Elever anses for at have opfyldt anciennitetskravet, hvis de – efter endt uddannelse – fortsætter i samme virksomhed.
Afbrydelse af anciennitet
6. Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under
- sygdom i op til 3 måneder,
- indkaldelse til militærtjeneste (dog kun op til 3 måneder),
- barselsorlov,
- afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materiale- mangel eller lignende, hvis medarbejderen genoptager arbejdet,
- når virksomheden tilbyder det.
7. Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb suppleret op til fuld løn, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
1. maj 2020 kr. 149,50
1. januar 2021 .................................................................... kr. 152,00
1. marts 2022 ..................................................................... kr. 154,50
og højst for 37 timer pr. uge.
Sygelønnens beregning
8. Sygelønnen beregnes som medarbejderens forventede indtjening- stab pr. arbejdstime, inklusiv systematisk forekommende genetillæg i sygdomsperioden.
Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstime ikke kendes, bereg- nes sygelønnen på grundlag af indtjeningen i de sidste 4 uger før fra- været. I indtjeningen indgår systematisk forekommende genetillæg men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i peri- oden udførte arbejdstimer.
Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 4-ugers periode ikke kendes, beregnes timetallet efter reglerne i sygedag- pengeloven, og sygelønnen for indtil 37 timer om ugen beregnes som det opgjorte timetal gange med henholdsvis kr. 149,50 / kr. 152,00 / kr. 154,50.
Sygdom/ulykkestilfælde i løbet af dagen
9. Bliver medarbejderen uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller sker der et ulykkestilfælde i løbet af arbejdsdagen, betaler virksomheden medarbejderens personlige tidløn for resten af dagen.
Ved akkordarbejde udbetales gældende dagpengesats omregnet pr. time.
§ 56-aftale
10. Hvis der er indgået en aftale i henhold til sygedagpengelovens § 56, betaler virksomheden alene sygedagpenge til medarbejderen i hen- hold til sygedagpengelovens regler, medmindre fraværet skyldes en anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen.
1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejdernes sy- ge, hjemmeværende barn/børn under 14 år.
2. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og barnets første hele sygedag.
3. Hvis barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen af den grund må forlade arbejdet, er der endvidere ret til frihed af resterende arbejdstimer den pågældende dag.
4. Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom.
5. Det er en forudsætning, at den af virksomheden krævede dokumen- tation foreligger.
1. Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund anbefaler, at der i de en- kelte virksomheder planlægges et uddannelsesforløb for medarbejde- re efter virksomhedens og medarbejderens behov og giver tilsagn om at medvirke til planlægning heraf, såfremt parterne er enige om at anmode organisationerne om assistance.
2. Deltagelse i efter- og videreuddannelse placeres under fornødent hensyn til virksomhedens forhold.
3. Hvis de lokale parter er enige om, at det vil være formålstjenligt og re- levant for en medarbejder at deltage i efter- eller videreuddannelse, betaler virksomheden fuld løn til medarbejderen i op til 2 uger.
Til Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond indbetales et be- løb svarende til 20 øre pr. faktisk præsteret time for de på virksomhe- den ansatte medarbejdere.
For virksomheder, der har tiltrådt overenskomsten, og som ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening eller Kooperationen, udgør beløbet 35 øre pr. time.
1. Alle redskaber og alt værktøj leveres af virksomheden i god og brug- bar stand, og skal af medarbejderne behandles med omhu.
2. For bevislig skødesløs behandling kan vedkommende medarbejder gøres ansvarlig.
3. Ved arbejdets afslutning tilbageleveres værktøjet til virksomheden i brugbar stand.
4. Virksomheden leverer på forlangende værktøjskasse med lås.
5. Til medarbejdere med mere end 3 måneders ansættelse leverer ar- bejdsgiveren 2 sæt standardarbejdstøj om året efter arbejdsgiverens valg. Levering af arbejdstøjet kan indgå i en af virksomheden fastlagt årlig rytme og er arbejdsgiverens ejendom.
Kapitel 4 Velfærdsforanstaltninger
§ 83 Velfærdsforanstaltninger ved udearbejde
Gældende regler
1. Velfærdsforanstaltninger gennemføres i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse, som indgår i overenskomstens bestem- melser, for tiden ”Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. de- cember 2010 om indretning af byggepladser og lignende arbejdsste- ders regler om velfærdsforanstaltninger”.
2. Hvis medarbejderne ikke finder, at velfærdsforanstaltningerne opfyl- der gældende regler, kan sagen rejses gennem deres organisation.
Orienteringsmøde
3. Der afholdes herefter et orienteringsmøde på arbejdspladsen med deltagelse af parterne og repræsentanter for organisationerne inden 5 dage, medmindre forholdene inden da er bragt i orden. Se dog stk. 8.
4. På orienteringsmødet skal der tages stilling til, hvorvidt reglerne er opfyldt eller ej, samt hvorvidt eventuelle mangler må antages at med- føre en væsentlig forringelse af betydning for brugsværdien.
5. Opnås der på orienteringsmødet enighed om, at der ikke er mangler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien, er sagen slut.
6. Hvis det konstateres, at der er mangler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien, betales skurpengesats 1 fra den dag forholdet er påtalt skriftligt, og indtil forholdet er bragt i orden.
7. Opnås der på orienteringsmødet ikke enighed, kan sagen af begge parter videreføres i det fagretlige system. Der udarbejdes skriftligt re- ferat fra mødet med angivelse af, hvad der er uenighed om.
8. Hvis manglen har en sådan karakter, at det vil være åbenlyst grund- løst at holde orienteringsmøde, f.eks. hvis der helt mangler et skur, hvor et sådant efter reglerne er påkrævet, kan medarbejderne kræve skurpengesats 2 fra den dag, kravet er påtalt skriftligt, og indtil forhol- det er bragt i orden.