Salgs- og leveringsbetingelser for MTDK A/S
Salgs- og leveringsbetingelser for MTDK A/S
§ 1. Aftalegrundlag.
1.1. Nærværende salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle MTDK A/S’ (sælgers) leverancer og er en del af aftalegrundlaget mellem køber og sælger. Enhver afvigelse fra nærværende salgs- og leveringsbetingelser skal ske skriftligt.
1.2. Ved afvigelser mellem nærværende salgs- og leveringsbetingelser og sælgers ordrebekræftelse, har ordrebekræftelsen forrang for salgs- og leveringsbetingelserne.
1.3. Tilbud er kun bindende for sælger i 14 kalenderdage efter tilbuddets datering, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Mellemsalg på standardprodukter og -komponenter forbeholdes. Sælger leverer udelukkende i handelskøb. Køber driver ikke forhandling med trailere og anhængere.
§ 2. Produktændringer.
2.1. Sælger forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i aftalte specifikationer, hvis dette kan ske uden ulempe for køber.
§ 3. Pris.
3.1. Priser er angivet i DKK ekskl. moms, men inkl. alle øvrige afgifter. Sælger forbeholder sig ret til at foretage ændringer i den aftalte pris, hvis dette skyldes ændring i valutakurser, toldsatser, afgifter, transportomkostninger eller ændringer i priser fra sælgers leverandører. Retten til prisændringer omfatter også løbende leverancer for så vidt angår den del af leverancen, som endnu ikke er leveret til køber. Sælger forbeholder sig ret til uden varsel at ændre prislister, katalogmateriale og tekniske specifikationer og sælger er ikke bundet af informationer i udleveret materiale.
§ 4. Leveringsbetingelser.
4.1. Levering sker ab sælgers lager, og enhver forsendelse sker for købers regning og risiko.
4.2. Den i ordrebekræftelsen fastsatte leveringstid er alene et cirka tidspunkt, og køber forpligter sig til at modtage leverancen, såfremt denne stilles til købers disposition senest 3 måneder efter det aftalte leveringstidspunkt. Køber kan ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende i tilfælde af forsinket levering indenfor 3 måneders fristen. I tilfælde af forsinkelse ud over 3 måneder er køber berettiget til at hæve købet, medmindre sælger har været forhindret i at levere rettidig som følge af forhold nævnt i punkt 4.3. Forsinkelse berettiger ikke køber til nogen form for erstatning.
4.3. Sælger forbeholder sig ret til at annullere aftalen i tilfælde af force majeure, eller hvis opfyldelse af leveringsfristen gøres umulig eller særlig byrdefuld som følge af forhold, som sælger ikke er ansvarlig for.
§ 5. Betaling.
5.1. Medmindre andet er aftalt med køber, skal betaling ske i overensstemmelse med betingelserne i sælgers faktura. Sker betaling ikke rettidig, er sælger berettiget til at kræve rente af fakturabeløbet fra forfaldsdagen med 2% pr. løbende måned.
§ 6. Reklamationsfrist.
6.1. Køber skal undersøge det den solgte genstand, senest ved leveringen. Lider den solgte genstand af en mangel, skal køber, såfremt han vil påberåbe sig manglen, give sælger besked herom straks. I modsat fald fortaber køber retten til at reklamere.
§ 7. Mangler og reklamation
7.1. Lider den solgte genstand af en mangel, er sælger berettiget til at lade manglen afhjælpe inden for 3 måned fra modtagelse af købers reklamation. Ønsker sælger ikke at afhjælpe manglen, kan køber vælge at kræve forholdsmæssigt afslag i købesummen, eller, såfremt manglen er væsentlig, at hæve købet. Forholdsmæssigt afslag kan højst udgøre 15% af den aftalte købesum, ligesom erstatning for tab ved ophævelse maksimalt kan udgøre 15% af den aftalte købesum.
7.2. Køber skal straks efter at reklamationskravet er opstået rette henvendelse til sælgers reklamationsansvarlige. Såfremt sælgers reklamationsansvarlige anerkender reklamationskravet er det reklamationsansvarliges ret til at vælge om der skal
ske reparation / renovering eller udskiftning samt om kravet skal afhjælpes på sælgers værksted eller på et af sælger henvist eksternt værksted.
7.3. Enhver mangel skal skriftligt godkendes af sælgers reklamationsansvarlige inden afhjælpning påbegyndes. Alle fakturaer vedrørende godkendt afhjælpningsarbejde udført af tredjemand, skal henvise til et af sælger udleveret rekvisitionsnummer. I modsat fald forbeholder sælger sig retten til at afvise betaling af fakturaen.
7.4. Såfremt traileren, anhængeren eller komponenterne skal returneres til sælger for afhjælpning af reklamationskrav, sker dette på købers foranledning, for købers regning og for købers forsendelsesrisiko. Køber afholder således samtlige omkostninger til transport/broafgift og færgeomkostninger ved transport til/fra sælgers værksted eller et af sælger henvist eksternt værksted.
7.5. Sælger er ikke ansvarlig for direkte eller indirekte følgeskader pga. manglende egenkontrol / vedligeholdelse eller vedvarende brug af defekt enhed / komponent, købers driftstab, tabt arbejdsfortjeneste, dækningsleje, vægt- og vejafgift, forsikringspræmie eller lignende indirekte tab.
7.6. Sælgers mangelansvar bortfalder, såfremt der uden sælgers skriftlige godkendelse foretages reparationer af det købte, eller det købte på anden måde behandles ukorrekt, og afhjælpningen således er sat i gang uden forudgående skriftlig aftale med sælger.
§ 8. Produktansvar.
8.1. Sælger er ansvarlig for person- og tingskade forårsaget af det leverede i henhold til produktansvarslovens bestemmelser. Sælger er dog ikke ansvarlig for skader på ting, der anvendes erhvervsmæssigt. Sælger er ikke ansvarlig for driftstab, tidstab, tab af avance eller lignende indirekte tab som følge af en produktansvarsskade.
8.2. I det omfang sælger bliver pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køber forpligtet til at holde sælger skadesløs i samme omfang, som sælgers ansvar er begrænset efter nærværende salgs- og leveringsbetingelser.
8.3. Køber er uanset bestemmelsen om værneting forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol, der behandler erstatningskrav rejst mod sælger efter produktansvarsloven.
§ 9. Ejendomsforbehold og ejendomsret.
9.1. Det leverede forbliver sælgers ejendomsret, indtil hele købesummen i henhold til ordrebekræftelsen er betalt. Ved omdannelse eller bearbejdelse af det solgte opretholdes ejendomsforbeholdet, således at det omfatter den omdannede eller bearbejdede genstand i et omfang svarende til den værdi, det solgte repræsenterede ved salget.
9.2. Alle af sælger udarbejdede tegninger og specifikationer forbliver sælgers ejendom. Køber er uberettiget til at udlevere, kopiere eller på anden måde offentliggøre nævnte materiale. Sælger forbeholder sig ret til at opkræve betaling for tegninger m.v., såfremt ordre ikke indgås på baggrund af det udarbejdede tegningsmateriale.
§ 10. Lovvalg og værneting
10.1. Enhver tvist i anledning af nærværende aftale skal afgøres efter dansk ret ved retten i Randers