Orientering Fornyelse af butiksoverenskomsten med særaftale BKD
Orientering |
Fornyelse af butiksoverenskomsten med særaftale BKD |
Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL har indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3-årig periode.
Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Handel har indgået aftale om fornyelse af Butiksoverenskom- sten med særaftale for BKD fra og med 1. marts 2020. Fornyelsen er sket for en 3-årig periode.
Butiksoverenskomsten indgik efterfølgende som en del af det mæglingsforslag, som blev stemt hjem på arbejdsmarkedet den 16. april 2020. Det betyder, at de nye overenskomster med ikraft- trædelse 1. marts 2020 nu formelt er vedtaget. Regulering af løn, tillæg mv. skal derfor ske med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts 2020.
Ændringerne i butiksoverenskomsten gælder for medlemmer af BKD/Dansk Erhverv. Medlemmer af BKD er dog omfattet af en særaftale med HK, som indebærer, at forskudttidstillæggene er lavere i forhold til den generelle butiksoverenskomst, hvilket der er taget højde for i orienteringsbrevet.
Det bemærkes dog, at der for så vidt angår reglerne om ferie og feriefridage stadig udestår nogle detaljer for den endelige aftale, hvorfor de ændringer, som vil ske pr. 1. september 2020, vil blive kommunikeret i en selvstændig orienteringsskrivelse. Se i øvrigt den korte beskrivelse nedenfor.
Nedenfor følger en kort gennemgang af de mest fremtrædende punkter ved aftalens fornyelse.
Aftalens indhold Overenskomstens varighed
Der er indgået aftale om en 3-årig overenskomstperiode. Overenskomsten løber derfor fra den 1. marts 2020 – 28. februar 2023.
Side 1/8
Fritvalgs Lønkonto
Bidragsforhøjelse
Pr. 1. marts 2020 forhøjes indbetalingen til Fritvalgs Lønkontoen med 1,0 procentpoint, således at bidraget udgør i alt 5,0 pct. af den ferieberettigede løn.
Pr. 1. marts 2021 forhøjes indbetalingen til Fritvalgs Lønkontoen med 1,0 procentpoint, således at bidraget udgør i alt 6,0 pct. af den ferieberettigede løn.
Pr. 1. marts 2022 forhøjes indbetalingen til Fritvalgs Lønkontoen med 1,0 procentpoint, således at bidraget udgør i alt 7,0 pct. af den ferieberettigede løn.
Frister for medarbejderens frie valg
Fritvalgs-ordningen giver blandt andet medarbejderen mulighed for at vælge at bruge noget af fritvalgsbidraget til ekstra pension samt konvertere feriefridage til ekstra indbetaling på Fritvalgs Lønkontoen (det såkaldte frie valg). Medarbejderen kan maksimalt to gange om året bede om ud- betaling fra Fritvalgs Lønkontoen i forbindelse med feriefridage, børneomsorgsdage og overens- komstmæssige fridage. Som noget nyt kan der også hæves på Fritvalgs Lønkontoen i forbindelse med barnets 2. sygedag og lægebesøg med syge børn. Fritvalgs Lønkontoen kan også bruges til at finansiere seniordage
Medarbejderens frie valg skal foretages inden den 1. juni.
Ret til løbende udbetaling
Som noget nyt indføres, at såfremt medarbejderen ikke har disponeret over hele sin Fritvalgs Lønkonto inden 1. juni, har virksomheden ret til at foretage løbende udbetaling af det resterende bidrag sammen med medarbejderens løn. Det er en forudsætning for udbetaling, at virksomheden kan dokumentere, at medarbejderen er blevet opfordret til at træffe et valg.
Endvidere indføres der adgang for virksomhederne til at indgå lokalaftale med den lokale tillids- repræsentant eller den lokale HK-afdeling om udbetaling løbende sammen med lønnen af op til det fulde Fritvalgs Lønkonto-bidrag. For hele koncerner og kæder skal aftalen indgås med HK HANDEL.
Lokal løndannelse
Det er præciseret, at de lønstigninger, der eksempelvis følger af eventuelle stigninger i Fritvalgs Lønkontoen, kan medregnes i forbindelse med den individuelle lønvurdering.
Minimallønssatser
Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser.
Medarbejdere over 18 år
Minimallønssatserne for fuldtidsansatte medarbejdere over 18 år forhøjes pr. 1. marts 2020 med 401,00 kr. pr. måned, pr. 1. marts 2021 med 401,00 kr. pr. måned og pr. 1. marts 2022 med
401,00 kr. pr. måned. Disse satser svarer til en forhøjelse af timelønnen med 2,50 kr. pr. time pr.
1. marts 2020, med 2,50 kr. pr. time pr. 1. marts 2021 og med 2,50 kr. pr. time pr. 1. marts 2022.
Satserne er herefter:
Faglærte, voksne:
1. marts 2020 kr. pr. md. | 1. marts 2021 kr. pr. md. | 1. marts 2022 kr. pr. md. |
20.888,00 | 21.289,00 | 21.690,00 |
Ufaglærte, voksne:
1. marts 2020 kr. pr. md. | 1. marts 2021 kr. pr. md. | 1. marts 2022 kr. pr. md. |
19.388,00 | 19.789,00 | 20.190,00 |
Der er fuld modregningsadgang i minimallønsstigningerne.
Unge under 18 år
Minimallønssatserne for fuldtidsansatte medarbejdere under 18 år forhøjes pr. 1. marts 2020 med 232,00 kr. pr. måned, pr. 1. marts 2021 med 232,00 kr. pr. måned og pr. 1. marts 2022 med 224,00 kr. pr. måned. Disse satser svarer til en forhøjelse af timelønnen med 1,45 kr. pr. time pr.
1. marts 2020, med 1,45 kr. pr. time pr. 1. marts 2021 og med 1,40 kr. pr. time pr. 1. marts 2022.
Satserne er herefter:
Unge under 18 år:
1. marts 2020 kr. pr. md | 1. marts 2021 kr. pr. md | 1. marts 2022 kr. pr. md. |
11.023,00 | 11.255,00 | 11.479,00 |
Der er fuld modregningsadgang i minimallønsstigninger.
Anciennitetstillæg
Der sker ingen ændringer i anciennitetstillægget.
Elever
Lønnen til elever forhøjes pr. 1. marts 2020 med 1,7 pct., pr. 1. marts 2021 med 1,7 pct. og pr. 1.
marts 2022 med 1,7 pct.
Lønnen til elever, der har gennemført grundforløb efter erhvervsuddannelsesloven, der er gæl- dende fra 1. august 2015, udgør herefter:
1. marts 2020 kr. pr. md. | 1. marts 2021 kr. pr. md. | 1. marts 2022 kr. pr. md. | |
1. år | 11.929,00 | 12.132,00 | 12.338,00 |
2. år | 13.214,00 | 13.439,00 | 13.667,00 |
3. år | 14.420,00 | 14.665,00 | 14.914,00 |
Tillægget til elever, der har studentereksamen mv., udgør fortsat 1.045,00 kr. pr. md. For KVU-studerende er minimallønnen fastsat som følger:
1. marts 2020 kr. pr. md. | 1. marts 2021 kr. pr. md. | 1. marts 2022 kr. pr. md. |
15.548,00 | 15.812,00 | 16.081,00 |
Som noget nyt er det aftalt, at elever, der påbegynder detailhandelsuddannelsens trin 2 (retail manager), aflønnes under uddannelsen efter satsen for faglærte medarbejdere.
Regulering af satser for forskudttid
Tillæg for arbejde på forskudt arbejdstid forhøjes pr. 1. marts 2020 med 1,6 pct. Tillæg for arbejde på forskudt arbejdstid forhøjes pr. 1. marts 2021 med 1,6 pct. Tillæg for arbejde på forskudt arbejdstid forhøjes pr. 1. marts 2022 med 1,6 pct.
Tillæggene udgør således følgende i den kommende overenskomstperiode:
Medarbejdere over 18 år:
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 | |
Hverdage mellem kl. 18.15 - 24.00 | 21,41 kr. | 21,75 kr. | 22,10 kr. |
Lørdage mellem kl. 15.00 - 24.00 | 31,84 kr. | 32,35 kr. | 32,87 kr. |
Søn- og helligdage 05.00 - 15.00 | 31,84 kr. | 32,35 kr. | 32,87 kr. |
Søn- og helligdage 15.00 - 24.00 | 41,05 kr. | 41,70 kr. | 42,37 kr. |
Medarbejdere under 18 år og elever:
1. marts 2020 | 1. marts 2021 | 1. marts 2022 |
Hverdage mellem kl. 18.15 - 24.00 | 14,58 kr. | 14,81 kr. | 15,05 kr. |
Lørdage mellem kl. 15.00 - 24.00 | 23,51 kr. | 23,89 kr. | 24,27 kr. |
Søn- og helligdage 05.00 - 15.00 | 23,51 kr. | 23,89 kr. | 24,27 kr. |
Søn- og helligdage 15.00 - 24.00 | 30,03 kr. | 30,51 kr. | 31,00 kr. |
Pension
Satserne for pensionsbidraget reguleres ikke i overenskomstperioden. Bidragene udgør således fortsat i hele overenskomstperioden:
Arbejdsgivers andel | Medarbejders andel | Samlet bidrag | |
Ansat før 1. marts 2012 | 8,2 pct. | 4,1 pct. | 12,3 pct. |
Ansat 1. marts 2012 eller senere | 7,7 pct. | 3,8 pct. | 11,5 pct. |
For medarbejdere, der når folkepensionsalderen den 1. maj 2020 eller senere, og fortsat er i be- skæftigelse, indføres fra 1. maj 2020 en ret for medarbejderen til forinden at vælge, om opsparing til pension skal fortsætte, eller om pensionsbidraget løbende skal udbetales som et ikke feriebe- rettiget tillæg. Træffer medarbejderen ikke et valg, fortsætter virksomheden med at indbetale til pensionsordningen.
Ordningen er omkostningsneutral for virksomhederne.
Betaling under forældreorlov
Pr. 1. juli 2020 udvides forældreorlovsperioden med fuld løn til 16 uger, hvor den forælder, der har holdt de indtil 14 ugers barselsorlov, har ret til at holde 5 ugers forældreorlov, og den anden foræl- der har ret til 8 ugers forældreorlov.
Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den anden forælder.
Ændringen har virkning for medarbejdere med børn, for hvilke der påbegyndes forældreorlov den
1. juli 2020 eller senere.
Børns 2. hele sygedag
Reglerne for børns sygdom ændres, således at medarbejdere får ret til yderligere 1 fridag, hvis bar- net fortsat er sygt efter 1. hele sygedag. Fridagen afholdes uden løn.
Barnets lægebesøg
Medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, får ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet. Frihed til lægebesøg afholdes uden løn. Reglen gælder pr. 1. maj 2020.
Søgnehelligdagsreduktion – øget fleksibilitet
Der indføres permanent mulighed for, at der mellem medarbejdere med minimum 3 måneders anciennitet og virksomheden kan indgås skriftlig aftale om, at reduktionstimerne overføres til den kommende planperiode i forholdet 1:1. Hensættelse af reduktionstimer skal ske på en sådan måde, at medarbejderen har adgang til saldoen, for eksempel ved at den angives på lønsedlen.
Reduktion skal gives i hele dage, medmindre andet aftales. Afholdelse af hensatte reduktionsti- mer sker efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen.
Bidrag til Uddannelses- og samarbejdsfonden
Bidraget til Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL’s Uddannelses- og samarbejdsfond for- højes med 82,50 kr. pr. 1. januar 2023.
Pr. 1. januar 2023 udgør bidraget således 886,00 kr. pr. år pr. fuldtidsansat.
Overgang til nyt ferielov
Der indføres en række overgangsregler for feriefridage, børneomsorgsdage og seniorfridage som følge af overgangen til nyt ferieår. Børneomsorgsdage holdes som hidtil uden løn, men medarbej- deren kan vælge at få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto via lønudbetalingen, dog maksi- malt 2 gange årligt.
Indtil 1. maj 2020
De hidtil gældende regler for feriefridage og børneomsorgsdage fortsætter uændret indtil den 1. maj 2020.
Fra 1. maj 2020 – 31. august 2021
Den 1. maj 2020 tildeles medarbejdere, der har været beskæftiget i virksomheden i uafbrudt 9 måneder, 6,67 feriefridage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021. Medarbej-
dere, der opnår 9 måneders anciennitet i perioden 1. maj 2020 til 31. august 2020, tildeles 6,67 feriefridage på det tidspunkt, hvor medarbejderen opnår9 måneders anciennitet.
Medarbejdere, der opnår 9 måneders anciennitet i perioden 1. september 2020 til 31. august 2021, tildeles 5 feriefridage, når de opnår de 9 måneders anciennitet.
Feriefridagene afvikles inden for perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021 på samme måde som hidtil.
Uanset jobskifte kan en medarbejder kun afholde 6,67 feriefridage, som stammer fra tildelingen den 1. maj 2020, i perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021.
Den 1. maj 2020 tildeles medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, 2,66 børneomsorgsdage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 – 31. au- gust 2021.
Fra 1. september 2021
Med virkning fra den 1. september 2021 tildeles medarbejdere 5 feriefridage hver 1. september.
Medarbejdere er berettiget til feriefridage fra det tidspunkt, hvor medarbejderen har været ansat i virksomheden uafbrudt i 9 måneder.
Feriefridagene afvikles inden for ferieafholdelsesperioden (1. september til 31. december det efter- følgende år) på samme måde som hidtil.
Den 1. september 2021 tildeles medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, 2 børneomsorgsdage pr. ferieafholdelsesperioden (1. september til
31. december det efterfølgende år).
Særligt om Bagermestrenes feriekasse
Som angivet i indledningen, er der nogle detaljer omkring Bagermestrenes feriekasse, som fortsat afventer at blive afklaret med HK Handel. For nuværende er der ikke nogle ændringer og virk- somheden skal således fortsat, frem til den 31. august 2020 indbetale feriepenge og feriefridage til Bagermestrenes Feriekasse efter den nugældende aftale. Dansk Erhverv vil snarest muligt søge en endelig afklaring og orientere herom, således at administrationen efter den nye ferielov kan påbe- gynde den 1. september 2020.
Seniorfridage
Som følge af overgangen til nyt ferieår ændres reglerne for valg vedrørende seniorordning. Det antal seniorfridage, som medarbejderen skal træffe valg om senest den 1. april 2020, kan afholdes i perioden fra 1. maj 2020 til 31. december 2021. Medarbejderen skal træffe et nyt valg om senior- fridage senest den 1. august 2021 med virkning fra for den ferieafholdelsesperiode, der begynder den 1. september 2021.
Mellemledere
Det præciseres, at den aftale, som en virksomhed kan indgå med HK HANDEL om ansættelse af mellemledere i videre omfang end efter overenskomstens sædvanlige regler, også kan omfatte en hel koncern.
Uddannelse
Det er aftalt at videreføre aftalen med HK HANDEL om 100 pct. lønkompensation for medarbej- dere, der deltager i selvvalgt uddannelse, i overenskomstperioden.
Forsøgsordningen for medarbejdere, der indgår i et fagligt opkvalificeringsforløb, der fører frem til en faglig uddannelse inden for detailhandelen, videreføres i overenskomstperioden.
Der er etableret en forsøgsordning, hvor virksomhederne med virkning fra den 1. maj 2020 kan søge om tilskud på op til 7.500 kr. pr. elev med EUX i hovedforløb på detailuddannelsen til dæk- ning af udgifter forbundet med elevernes studierejser og til betaling af privatisteksaminer på et erhvervsakademi med afsæt i gennemførte moduler i erhvervsuddannelsen på tilsvarende niveau. Forsøgsordningen gælder indtil den 28. februar 2023.