ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
Version 5 - 25. maj 2018
Nedennævnte almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på alle leverancer og serviceydelser fra Unic Air ApS
INDLEDNING
1.1 Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder
ved leverancer og serviceydelser fra Unic Air ApS (herefter benævnt sælger).
1.2 Medmindre andet udtrykkeligt er skriftligt aftalt, gælder udelukkende salgs- og leveringsbetingelser
som vilkår for leverancer fra sælger, uanset eventuel modstående eller afvigende bestemmelse i den af køberen angivne ordre eller accept.
1.3 Hos Unic Air er vi bevidste om at overholde lovgivningen – det gælder også EU’s nye persondataforordning (GDPR). Vi indsamler og behandler almindelige personoplysninger, herunder stamoplysninger (navn, adresse, cvr-nr., xxx.xx., e-mail osv.). Der opbevares ikke følsomme personoplysninger.
1.4 Oplysningerne bruges i forbindelse opfyldelse af en indgået aftale og/eller tilbud.
1.5 Personoplysningerne opbevares sikkert og kun med adgang for ansatte i Unic Air ApS. Oplysningerne gemmes i henhold til bogføringsloven. Herefter bliver oplysningerne slettet manuelt eller efter anmodning.
1.6 Du har ret til at tilgå dine personoplysninger ved at anmode om et overblik over personoplysninger om dig, og du kan have en ret til dataportabilitet. Dine oplysninger kan transporteres i csv- format efter anmodning.
Du har også ret til at anmode Unic Air ApS om at korrigere unøjagtigheder i dine personoplysninger.
Du har endvidere ret til at anmode om sletning af personoplysninger og til at begrænse eller fremsætte indsigelser mod vores behandling af dine personoplysninger.
Personoplysningerne overdrages ikke til andre.
1.7 Brug venligst xxxxxxx@xxxx-xxx.xx til at indgive alle anmodninger i henhold til punkt 1.6.
1.8 Du har endelig også ret til at indgive en klage til Datatilsynet vedrørende vores behandling af dine personoplysninger.
1.9 Vi benytter os af cloudbaserede løsninger, hvoraf nogle har hovedkvarter udenfor EU/EØS området.
Vi gemmer oplysninger om vores kunder/samarbejdspartnere sammen med den enkelte sag, for bedre at kunne hjælpe ved henvendelser omkring sagerne samt for at overholde lovlige grundlag, f.eks. i bogføringsloven.
Vi deler ikke personlige oplysninger med andre eksterne tredjeparter end de, der er leverandører af vores IT-systemer. Vi sikrer personlige oplysninger og rettigheder via databehandleraftaler med nævnte leverandører. Nogle af de nævnte eksterne tredjeparter er lokaliseret i land udenfor EU/EØS området, hvor Unic Air garanterer, at der forefindes lovligt grundlag for overførsel af personlige oplysninger til tredjeparter der er etableret i de lande, enten via Privacy Shield. Dropbox er et eksempel på en sådan tredjepart.
1.10 Der er personlige koder på pc’erne og alle IT-programmer opdateres løbende.
1.11. I tilfælde af at vi er blevet bekendt med, at der er sket brud på persondatasikkerheden (enten elektronisk eller fysisk) er alle medarbejdere instrueret i, at Datatilsynet skal kontaktes uden unødig forsinkelse og om muligt senest 72 timer efter sikkerhedsbristen.
TILBUD, ORDRE OG ACCEPT
2.1 For sælger er enhver ordre fra køber kun bindende, når køber har modtaget skriftlig ordrebekræftelse fra sælger.
2.2 Tilbud fra sælger, som ikke angiver en acceptfrist, bortfalder, såfremt sælger ikke inden 30 dage fra tilbuddets dato af køber har modtaget overensstemmende accept.
2.3 Afviger sælgers ordrebekræftelse fra købers ordre, og vil køber ikke acceptere afvigelsen, skal køber inden 7 dage fra ordrebekræftelsens
dato give sælger skriftlig meddelelse herom. I modsat fald er sælgers ordrebekræftelse gældende.
2.4 Ændringer eller tillæg til den oprindelige aftale er ikke bindende for sælger, uden skriftlig bekræftelse fra sælger.
2.5 Tilbud er beregnet iht. tekniske data fra Unic Air, som vedhæftes det enkelte tilbud. Det er modtagers ansvar at kontrollere, at det fremsendte tilbud opfylder krav iht. udbudsmateriale eller forespørgsel.
SÆRLIGT VEDR. PLADSBYG
2.6 Er andet ikke anført, er det en betingelse, at kunden stiller med fornødent mandskab til indbæring af komponenter til byggepladsen.
2.7 Tilbudsprisen for pladsbyg er betinget af, at alle delkomponenter kan indbæres til pladsen/opstillingsstedet.
SÆLGERS PRODUKT
3.1 Sælgers produkt omfatter kun de i ordrebekræftelsen skriftligt specificerede dele, og på nedennævnte vilkår forpligter sælger sig til at levere et produkt af sædvanlig god kvalitet i henseende til materiale og forarbejdning.
3.2 Sælger har alle immaterielle rettigheder til produkterne og eventuelle tegninger og beskrivelser. Tegninger og beskrivelser må kun
anvendes i den forudsatte sammenhæng i forbindelse
med levering af produkter fra sælger.
PRISER OG BETINGELSER
4.1 Er andet ikke anført, er alle priser i DKK og ekskl. moms.
4.2 Sælger forbeholder sig ret til, uden forudgående varsel, at ændre priser i eventuelle prislister, brochurer, hjemmesider osv.
4.3 Betaling opkræves ved faktura, og betaling skal ske inden for den på faktura fastsatte betalingsfrist.
Overskrides betalingsfristen, har sælger krav på morarenter med 1,5% pr. påbegyndt måned fra udløb af betalingsfristen.
4.4 Sælger er endvidere berettiget til at pålægge kunden et kompensationsgebyr og rykkergebyr i forbindelse med fremsendelse af erindringsskrivelse.
4.5 Erlægges betaling ikke rettidigt, forbeholder sælger sig ret til at gøre fremtidige leverancer til køber betinget af kontant betaling eller forudbetaling.
4.6 Fragt & ekspeditionsgebyr udgør, uanset fakturaværdi, altid minimum kr. 90,00.
LEVERINGSBETINGELSER
5.1 Levering sker ab fabrik. Risikoen for salgsgenstanden og salgsgenstandens hændelige
undergang overgår til køber ved levering.
5.2 Såfremt sælger efter købers specifikke anmodning har påtaget sig at sørge for forsendelse, overgår risikoen for salgsgenstanden også i dette tilfælde til køber som ved salg ab
fabrik. Skader opstået under transport er sælger uvedkommende.
5.3 Medmindre andet er aftalt, betaler køber alle transportomkostninger.
5.4 Såfremt sælger på købers vegne påtager sig at sørge for transport af varen, efter købers udtrykkelige bestilling og anvisning, garanterer
sælger på ingen måde, at dette sker på den for køber billigste måde.
5.5 Sælger tegner kun forsikring, såfremt dette udtrykkeligt er aftalt med køber. Som udgangspunkt tegnes kun en standardforsikring, medmindre andet fremgår af aftalen.
FORSINKELSE
6.1 Såfremt sælger ikke leverer til den aftalte tid, er køber berettiget til at fremsætte skriftligt krav om levering og fastsætte en rimelig frist hertil. Leverer sælger ikke herefter, er køber berettiget til skriftligt at ophæve den pågældende leverance.
6.2 Er der aftalt successive leverancer, er køber dog ikke berettiget til at ophæve efterfølgende
leverancer, medmindre køber beviser, at sælger ikke er i stand til at levere de efterfølgende leverancer til aftalt tid.
FORDRINGSHAVERMORA
7.1 Undlader køber, efter leveringstiden er kommet, at afhente varen eller give instruks om forsendelse, er sælger berettiget til at oplagre og forsikre ydelsen for købers regning.
7.2 Undlader køber herefter at afhente varen, trods skriftlig opfordring heraf, er sælger berettiget til at bortsælge varen bedst muligt for købers regning. Dette gælder også dele, der er specialfremstillet efter købers anvisning.
7.3 Påføres sælger tab i forbindelse med købers fordringshavermora, har sælger krav på erstatning.
UNDERSØGELSESPLIGT OG REKLAMATION
8.1 Det påhviler køber at foretage en grundig undersøgelse af varen straks ved modtagelsen.
8.2 Sælger skal senest 8 dage efter, at en mangel er eller burde være konstateret, have modtaget skriftlig reklamation af køber. Reklamationen
skal indeholde en redegørelse for manglens beskaffenhed.
8.3 Køber skal, forinden sælgers serviceteknikere tilkaldes, selv kontrollere de fejlmuligheder,
som køber selv kan afhjælpe. Sælgers serviceafdeling vil via telefonkonsultation være
behjælpelig med rådgivning og vejledning.
8.4 Ved reklamation over mangler har sælger ret til at foretage kontrol og undersøgelse af varen på skadestedet, før sælger tager stilling til, om manglerne omfattes af den i pkt. 9 fastsatte afhjælpningsret for sælger.
8.5 Uberettigede servicetilkald sker for købers regning. Dette er f.eks. tilfældet,
hvor sælgers servicetekniker ikke finder fejl, som omfattes af
den i pkt. 9 fastsatte afhjælpningsret for sælger, eller hvor sælgers servicetekniker ikke bliver præsenteret for en faktura iht. pkt. 9.4, eller
hvor køber ikke har reklameret i overensstemmelse med pkt. 8.
8.6 Følgeomkostninger i forbindelse med forgæves kørsel til aftalt servicebesøg faktureres til faktisk timeforbrug.
MANGLER
9.1 Sælger forpligter sig til at afhjælpe eventuelle mangler, der skyldes fejl i materiale og/eller fremstilling, såfremt køber rettidigt og behørigt har reklameret herover i overensstemmelse med pkt. 8.
9.2 Sælger er berettiget til, efter eget valg, enten at foretage reparation, omlevering eller yde nedslag i prisen, såfremt dette sker inden for rimelig tid.
Prisnedslag kan dog maksimalt udgøre 15% af den aftalte købesum.
9.3 Mangler opstået på grund af misbrug, mangelfuld vedligeholdelse, fejlagtig montering, tilslutning eller betjening, ulykke, lynnedslag,
spændingsvariation, fejlbetjening, almindelige elektriske forstyrrelser eller reparation, der ikke er udført eller iværksat af sælger, er ikke omfattet af sælgers mangelansvar.
9.4 Mangler grundet naturligt slid på sliddele og reservedele er ikke omfattet af sælgers mangelansvar.
9.5 Ved rettidig reklamation over mangler ved levering forpligter sælger sig i 12 måneder fra
købsdato til at foretage udbedring af manglen. Køberen skal kunne dokumentere købsdatoen.
9.6 Omkostninger i forbindelse med afmontering, montering af det mangelfulde produkt, samt teknisk assistance og rejseomkostninger sker for købers regning og risiko.
9.7 Transport af det mangelfulde produkt sker for købers regning og risiko, mens transport af det udbedrede produkt sker for sælger regning, med risikoovergang til køber, ab fabrik.
9.8 Ombytning eller reparation af varen giver ikke køber en fornyet 12 måneders garanti.
GARANTI OG ANSVAR
10.1 Garanti og ansvar er alene begrænset til det leverede produkt.
10.2 Der ydes alene garanti i 12 måneder fra fakturadato, jfr. pkt. 8.1-9.8.
10.3 Der ydes ikke erstatning for arbejdsløn, tabt arbejdsfortjeneste samt evt. følgeskader.
10.4 Brugen af de leverede produkter sker udelukkende på køber (brugers) egen risiko.
10.5 Unic Air ApS forbeholder sig ret til at foretage tekniske ændringer uden forudgående varsel.
RETURNERING
11.1 Varer modtages kun retur mod foregående aftale.
11.2 Kun lagerførte varer modtages retur i ubrugt og ubeskadiget stand, senest 30 dage efter leveringsdato.
11.3 Tilbageleverede varer krediteres til fakturapris minus 25%. Returnering sker for købers regning og risiko.
ANSVARSFRASKRIVELSE
12.1 Sælger er i intet tilfælde ansvarlig for eventuelle drifts-, tids-, avance- eller andre indirekte tab og følgevirkninger, herunder misligholdelse eller ikke opfyldte kontrakter og så videre.
FORCE MAJEURE
13.1 Sælger er ansvarsfri for manglende opfyldelse af aftalen, der skyldes force majeure. Herunder hører f.eks. naturkatastrofer, krig og
mobilisering, oprør, uroligheder, strejker, lockout, anden arbejdsstandsning, indgreb fra offentlig myndighed/regering, import- eller eksportrestriktioner, ildsvåde, beskadigelse af sælgers produktionsapparat, manglende eller mangelfuld leverancer fra underleverandør mv. eller nogen
anden årsag, som ligger uden for sælgers kontrol.
13.2 Såfremt mangelfri eller rettidig levering hindres midlertidig ved en eller flere af de ovennævnte omstændigheder, udskydes levering,
indtil opfyldelseshindringen er ophørt, der til enhver tid anses for rettidigt.
13.3 Såfremt et force majeure tilfælde løber ud over 1 måned, er sælger berettiget til i stedet at annullere aftalen.
EJENDOMSFORBEHOLD
14.1 Ejendomsretten til den leverende ydelse/vare bliver hos sælger og overgår først til køber, når den fulde købesum er erlagt.
DELVIS UGYLDIGHED
15.1 Såfremt en eller flere af bestemmelserne i disse salgs- og leveringsbetingelser kendes
ugyldige, ulovlige eller uigennemførlige, skal ingen af de øvrige bestemmelsers gyldighed,
lovlighed eller gennemførlighed påvirkes eller forringes deraf.
VÆRNETING
16.1 Enhver retstvist mellem parterne i forbindelse med aftalen skal afgøres efter dansk ret og ved retten i sælgers hjemting.