Aftale af 16. december 2016 om Energiselskabernes energispareindsats mellem
.
Aftale af 16. december 2016 om Energiselskabernes energispareindsats mellem
energi-, forsynings- og klimaministeren og
net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi
HMN GasNet, Dansk Gas Distribution, NGF Nature Energy Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt
Energi- og olieforum
Denne aftale er en opfølgning på den politiske aftale af 22. marts 2012 om den danske energipolitik 2012-2020. Den energipolitiske aftale af 22. marts 2012 forudsætter en øget energieffektivisering, som minimerer energispildet og energiforbruget i alle sektorer.
Denne aftale erstatter aftalen af 13. november 2012 mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret ved Dansk Energi, HMN GasNet, Dansk Gas Distribution, NGF Nature Energy, Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker samt Energi- og olieforum. Bilag 6 indeholder en oversigt over, hvornår de enkelte afsnit i aftalen træder i kraft.
Denne aftale, som udmønter punktet i den energipolitiske aftale og PSO-aftalen af 17. november 2016 om energiselskabernes energispareforplig- telse, fastlægger rammerne og principperne for branchernes og selskabernes realisering af energibesparelser. Såfremt der vil være behov for at ændre principperne i denne aftale, vil det ske gennem en genforhandling af aftalen. Rammerne for selskabernes indsats er fastlagt i de gældende el-, naturgas- og varmeforsyningslove samt bekendtgørelsen om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.
Der eksisterer ikke lovgivning, som forpligter olieselskaberne til at medvirke til realisering af energibesparelser, og som giver mulighed for at på- lægge oliebranchens selskaber energispareforpligtelser. Oliebranchen ønsker imidlertid inden for rammerne af branchens særlige forudsætninger at bidrage aktivt til den fremtidige energispareindsats. I overensstemmelse med aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften indleder Energistyrelsen i 2017 drøftelser med oliebranchen angående en yderligere forpligtelse fra 2018. Den fremtidige indeksering af olieselskabernes energisparemål i
henhold til Energispareaftalens afsnit 4.7 tages op til fornyet drøftelse i Teknisk Arbejdsgruppe i forlængelse af den enighed, der opnås med ener- gi-, forsynings- og klimaministeren om en tilpasning af olieselskabernes mål fra 2018 og frem.
På denne baggrund er parterne enige om nedenstående rammer for selskabernes energispareindsats. Teksten i aftalekolonnen gælder for hele aftaleperioden, og kan ikke ændres i aftaleperioden med mindre alle aftaleparter er enige herom. I forhold til teksten i uddybningskolonnen kan Teknisk Arbejdsgruppe i enighed beslutte at gennemføre ændringer. Sådanne ændringer kan kun træde i kraft ved årsskifter, og skal offentliggø- res senest 3 måneder før.
Dansk Energis, Dansk Fjernvarme/Foreningen Danske Kraftvarmeværkers samt Energi- og Olieforums underskrivelse af aftalen sker som udgangs- punkt på vegne af alle net- og distributionsselskaber i brancherne, men de enkelte selskaber kan beslutte at træde ud af aftalen jf. bestemmelser- ne i aftalen. Dansk Fjernvarmes underskrift er betinget af, at selskaber som står for mindst 80 pct. af fjernvarmeværkerne tilslutter sig aftalen.
Indholdsfortegnelse
2 Tidsramme og opsigelse for aftalen 6
3 Energibesparelser omfattet af aftalen 8
5 Forpligtelser og governance 16
7 Krav til selskabernes involvering 23
8 Markedsorientering, gennemsigtighed og information 28
9 Prioriterings- og konverteringsfaktorer 32
11 Dokumentationskrav for realiserede energibesparelser 48
12 Kvalitetssikring og dobbelttælling 59
14 Fastsættelse og regulering af net- og distributionsselskabernes omkostninger 74
Bilag:
1. Oversigt over aktiviteter, som ikke kan medregnes
2. Prioriterings- og konverteringsfaktorer
3. Områder, hvor der ikke kan medregnes effekt af øget produktionsvolumen
4. Almindelig vedligeholdelse
5. Indberetning i forhold til aftalen (indberetningsskemaer)
6. Skemaer til afrapportering af resultaterne af net- og distributionsselskabernes audit og kvalitetskontrol
7. Oversigt over ikrafttrædelsesdatoer for de enkelte afsnit i aftalen
Aftale | Uddybning |
Dette afsnit fastsætter de overordnede rammer for net- og distributionsselskabernes energispareindsats. | |
1.1 Net- og distributionsselskaberne fremmer omkostningseffektive be- sparelser til gavn for forbrugere, virksomheder og samfundet. | 1.1.1 Net- og distributionsselskaberne lever op til bestemmelsen i pkt. 1.1 ved inden for denne aftales bestemmelser og kvalitets- krav at opfylde deres energispareforpligtelse til lavest mulige gennemsnitlige omkostninger per sparet kWh. |
1.2 Udgangspunktet er, at net- og distributionsselskabernes indsats skal medvirke til og være væsentlig for realisering af flere energibesparel- ser, og at indsatsen skal have særlig fokus på realisering af energibe- sparelser, som ikke ville være blevet realiseret på nuværende tids- punkt uden selskabernes indsats. | 1.2.1 Bestemmelsen betyder, at selskaberne skal være involveret i realiseringen af de konkrete projekter, jf. pkt. 7.1. Selskabets involvering skal fremgå af dokumentationen, jf. afsnit 11. 1.2.2 Indsatsen i henhold til bestemmelserne i denne aftale under- støtter, at der er fokus på realisering af energibesparelser, som ikke uden selskabernes indsats forventes at blive realise- ret inden for 1-3 år. 1.2.3 Generelt er det målsætningen, at bestemmelserne i denne aftale – under hensyntagen til de økonomiske muligheder – skal fremme anvendelsen af den bedst tilgængelige teknolo- gi. Det gælder både ved fastsættelse af bestemmelserne om standardværdier og specifik opgørelse. |
1.3 Net- og distributionsselskabernes indsats skal - direkte eller indirekte – medføre fordele for slutbrugerne, så det bliver nemmere og/eller billigere for slutbrugerne at gennemføre energibesparelser. Tilsva- rende gælder for energibesparelser, som gennemføres hos net- og distributionsselskaberne selv, f.eks. i forbindelse med ledningsopti- mering, solfangere og varmepumper. Den overvejende del af net- og distributionsselskabernes omkostninger ved opnåelse af besparel- serne skal derfor enten direkte eller indirekte tilfalde slutbrugerne eller net- eller distributionsselskabet, hvis besparelsen opnås hos dem selv. | 1.3.1 Det skal fremgå af dokumentationen, jf. afsnit 11, hvilke ydel- ser slutbrugerne har modtaget af et net-eller distributionssel- skab, enten direkte eller via en aktør. 1.3.2 Net- eller distributionsselskabet har kun medvirket til/været involveret i energibesparelsen, hvis slutbrugeren på den ene eller anden måde får en økonomisk fordel. Denne kan dog være indirekte og dermed mindre synlig (såsom rådgivning). Det forudsættes, at hovedparten af net- eller distributions- selskabets eventuelle omkostninger tilfalder slutbrugeren i form af tilskud, rabat eller rådgivning. Hvis slutbrugeren ikke ydes økonomiske eller andre fordele, vil energibesparelsen ikke kunne indberettes af selskabet, idet det vil være vanske- |
ligt at påvise, at selskabets indsats kan have haft betydning for slutbrugerens gennemførelse af et tiltag. 1.3.3 Hvis besparelserne opnås hos et net- eller distributionssel- skab gælder tilsvarende bestemmelser om involvering, jf. pkt. 7.2.6 og tilsvarende bestemmelser for dokumentation af om- kostninger og tilbagebetalingstid. |
2 Tidsramme og opsigelse for aftalen Dette afsnit fastsætter tidsrammen samt bestemmelser for opsigelse af aftalen for aftalens parter samt for de enkelte net- og distributionsselska- ber. | |
2.1 Med denne aftale ophæves de mål, forpligtelser og retningslinjer, som er fastlagt i aftalen af 13. november 2012 om selskabernes fremtidige indsats. | |
2.2 Denne aftale fastlægger fordelingen af energisparemål mellem aftaleparterne og principperne for fordeling af energisparemålene for de enkelte net- og distributionsselskaber for perioden 2016 - 2020, jf. afsnit 4, samt konkrete retningslinjer mv. for indsatsen i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2020, jf. bilag 6 | 2.2.1 Aftaler mellem net- eller distributionsselskab og slutbruger indgået i perioden 1. januar 2016 til 1. januar 2017, jf. bilag 6, skal opgøres og dokumenteres efter retningslinjerne i aftalen om energiselskabernes energispareindsats af 13. november 2012. |
2.3 Aftalen kan af en eller flere af aftaleparterne opsiges med ét-års varsel til udgangen af et kalenderår. Såfremt en aftalepart vælger at opsige aftalen, vil aftalen fortsat være gældende for de øvrige aftaleparter. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan opsige aftalen for én el- ler flere aftaleparter eller aftalen som helhed. Opsigelse skal skriftligt meddeles de af aftalen underskrivende par- ter. | 2.3.1 Hvis ministeren f.eks. i forbindelse med en flytning af forplig- telsen til handelsselskaberne opsiger aftalen for elnet- og na- turgasdistributionsselskaberne har det ikke umiddelbart be- tydning for fjernvarme- og olieselskaberne. Det forudsætter dog, at der efterfølgende er ens regler for alle parter med hensyn til realisering, opgørelse, dokumentation mv. af ener- gibesparelser. |
2.4 Et selskab der er omfattet af aftalen, kan udtræde af aftalen ved udgangen af et kalenderår ved opsigelse senest ved udgangen af forrige kalenderår, jf. pkt. 2.3 for opsigelsesvarsel. Elnet- eller fjernvarmeselskaber, der misligholder aftalens forplig- telser, kan blive opsagt af det samarbejdsorgan, jf. pkt. 5.2, de ind- går i, for dermed at blive omfattet og reguleret af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder. Sam- arbejdsorganets opsigelse af et selskab skal ske senest den 1. maj for at have virkning for det følgende år. Nærmere retningslinjer for selskabernes forpligtelser ved udtræ- delse eller opsigelse af aftalen fremgår af afsnit 15. | 2.4.1 For selskaber som træder ud af aftalen, vil Energistyrelsen udmønte tilsvarende forpligtelser med hjemmel i bekendtgø- relse om energispareydelser i net- og distributionsvirksom- heder, jf. pkt. 5.4. 2.4.2 Det udtrædende selskab skal indgå i samarbejdsorganets arbejde fra opsigelsen til samarbejdsorganisationens opsigel- se får virkning. |
3.1 Der kan medregnes energibesparelser i det endelige energiforbrug (slutforbruget af energi) i alle sektorer i Danmark, samt afgrænsede energibesparelser i net og i forbindelse med energiproduktion jf. pkt. 3.8, 3.9 og 3.10. Energibesparelser som realiseres på Færøerne og i Grønland kan ikke medregnes. Energibesparelser i forbindelse med energiforbruget til bunkering (international skibsfart) kan ikke medregnes, da dette forbrug ikke indgår i det endelige energiforbrug i Energistyrelsens energistati- stik. Energibesparelser i forbindelse national og international luftfart kan ikke medregnes. Der kan ikke medregnes en energibesparelse som følge af et pro- jekt, der ikke overholder gældende regler og lovgivning, herunder bygningsreglementet. | 3.1.1 Indsatsen er rettet mod det endelige energiforbrug (slutfor- bruget) i alle sektorer, således som det er defineret i Energi- styrelsens energistatistik, herunder også inden for transport- området. 3.1.2 Brændstof, som i danske havne sælges til dansk registrerede fiskefartøjer, er en del af energiforbruget i produktionser- hvervene, og besparelser heri kan medregnes 3.1.3 Der kan medregnes energibesparelser i brændstof, som i danske havne sælges til færger og andre skibe, idet omfang der ikke er tale om international skibsfart (bunkring). Der er tale om et energiforbrug til transportformål. 3.1.4 Energibesparelse ved installering af et nyt oliefyr til byg- ningsopvarmning med fossil olie i områder, hvor der er mu- lighed for at blive tilsluttet enten fjernvarme- eller naturgas- forsyning kan ikke medregnes. |
3.2 Etablering af lokale VE-anlæg, som begrænser behovet for tilførsel af energi til den konkrete forbruger, kan medregnes som en bespa- relse, jf. dog pkt. 3.4. | 3.2.1 Biomasse leveret til slutbrugere medregnes som et endeligt energiforbrug. 3.2.2 Ved konvertering fra f.eks. olie eller naturgas til biomasse kan der kun medregnes en energibesparelse, hvis et nyt anlæg har en højere virkningsgrad end det gamle. 3.2.3 Udnyttelse af en virksomheds eget produceret affald, f.eks. affaldstræ og slam, som reducerer tilførslen af energi på virk- somheden, og som hidtil ikke har været udnyttet til energi- formål på virksomheden eller eksternt, kan medregnes som en energibesparelse. 3.2.4 Hvis en fremstillingsvirksomhed eller et rensningsanlæg etab- lerer et energianlæg (f.eks. forbrændings- eller forgasning- anlæg) til udnyttelse af eget produceret affald, kan der ikke |
medregnes en energibesparelse, hvis der fra anlægget er mu- lighed for at eksportere el eller gas ud af virksomheden, dvs. til nettene eller til andre virksomheder. Der kan således kun medregnes en energibesparelse fra anlægget, hvis evt. el- og/eller gasproduktion fra anlægget fuldt ud udnyttes på virksomheden. |
3.3 Udnyttelse af overskudsvarme kan medregnes som en energibe- sparelse, hvis det reducerer virksomhedens nettoenergiforbrug op- gjort efter principperne i pkt. 10.5 og 3.9 | 3.3.1 Der kan medregnes en energibesparelse både hvis over- skudsvarme udnyttes hos virksomheden selv, dvs. inden for matriklen, og ved afsætning til en ekstern partner, jf. dog pkt. 10.5 om opgørelsesmetode og pkt. 3.9 om varmepumper til fjernvarmeproduktion. |
3.4 Der kan ikke medregnes energibesparelser i forbindelse med: • Solvarmeanlæg på bygninger, som er tilsluttet fjernvarme, med mindre, anlæggene indgår som en del af fjernvarmeværkets forsyningsstrategi. • Solceller • Vindmøller, herunder også husstandsmøller • Vandkraftanlæg • Gårdbiogasanlæg og biogasfællesanlæg | 3.4.1 Der kan ikke medregnes energibesparelser fra solceller. Det gælder for alle solcelleanlæg uafhængig af størrelse og hæld- ning. Derfor er standardværdien for solceller nul. 3.4.2 Der kan ikke medregnes energibesparelser fra vindmøller. Det gælder også, selvom møllen er opstillet hos en slutbruger af energi (på dennes matrikel) og tilsluttet til egen installati- on. 3.4.3 Besparelser i forbindelse med etablering og/eller optimering af gårdbiogasanlæg og biogasfællesanlæg kan ikke medreg- nes. |
3.5 Raffinaderiernes energiforbrug samt energiforbrug ved indvinding af olie og naturgas er ikke en del af det endelige energiforbrug, og besparelser i forbindelse med dette forbrug kan derfor ikke med- regnes. | 3.5.1 Energibesparelser vedr. procesforbruget på raffinaderier (raffinaderikolonner mv.) kan ikke medregnes. Der kan dog medregnes besparelser i forbindelse med ventilation, belys- ning, pumper, varmeanlæg samt forbrug i administrations- bygninger i det omfang, dette forbrug afregnes via separat forbrugsmåler og således ikke er et internt egetforbrug. 3.5.2 Overskudsvarme, som leveres fra raffinaderier, kan ikke med- regnes. |
3.6 Energiforbruget i kollektive produktionsanlæg (fjernvarmeværker, elværker, kraftvarmeværker mv.) er ikke en del af det endelige energiforbrug, og besparelser heri kan således ikke medregnes. Der kan dog medregnes energibesparelser ved etablering af nye xxxxxx- gere og nye varmepumper til fjernvarmeproduktion, jf. pkt. 3.8 og 3.9. | 3.6.1 Der kan ikke medregnes energibesparelser i følgende anlæg, som defineres som kollektive produktionsanlæg: • Eksisterende kollektive el- og varmeproduktionsanlæg (el- og varmeværker mv.) samt eksisterende kollektive af- faldsforbrændingsanlæg uanset størrelse. • Eksisterende energiproduktionsanlæg hos slutbrugere (kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, kraftvarmean- læg, røggaskølere mv.), hvorfra der leveres varme til of- fentlige net (fjernvarme mv.) på over 10 TJ årligt, eller som har en installeret eleffekt på mindst 5 MW. 3.6.2 Det er dog alene besparelser på eksisterende anlæg og på selve energiproduktionsanlæggene (kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, turbiner, gasmotorer, røggasrensning mv.) med tilknyttet udstyr (motorer, reguleringsudstyr mv.), som ikke kan medregnes. Der kan således medregnes besparelser i forbindelse med ventilation, belysning, pumper, varmean- læg samt forbrug i administrationsbygninger i det omfang, dette forbrug afregnes via separat forbrugsmåler og således ikke er et internt egetforbrug. 3.6.3 Der kan ikke medregnes energibesparelser fra udnyttelse af overskudsvarme fra anlæg, som forud for energispareprojek- tet er defineret som et kollektivt produktionsanlæg. 3.6.4 En liste over de kollektive produktionsanlæg, hvor besparel- ser ikke kan medregnes, kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. |
3.7 Der kan medregnes energibesparelser opnået ved reduktion af tabene i transmissions- og distributionsnettene, selvom det ikke er en del af det endelige energiforbrug | 3.7.1 Der kan medregnes reduktion af energitab i transmissions- og distributionsnettene, herunder reduktion af tab i transforma- torer, pumper, målere, regulatorer mv. Dette gælder hele ve- jen fra ab produktionsanlæg/gas-behandlingsanlæg til an for- bruger. |
3.8 Der kan medregnes energibesparelser opnået ved etablering af solfangere til fjernvarmeproduktion som er godkendt senest den 30. juni 2018. | 3.8.1 Der kan under rammerne af denne aftale medregnes energi- besparelse fra nye kollektive solfangere til fjernvarmeforsy- ning, som er godkendt i henhold til reglerne i Varmeforsy- ningsloven og projekterede senest 30. juni 2018 til idriftsæt- telse senest 30. juni 2019. 3.8.2 Besparelsen opgøres som den beregnede årlige energipro- duktion fra solfangeranlægget vægtet med en prioriterings- faktor på 1 uden øvrige faktorer. 3.8.3 Der kan af alle parter højest medregnes en besparelse på 8.000 MWh fra solvarmeanlæg hos et fjernvarmeselskab. |
3.9 Fra 2017 kan der medregnes energibesparelser i forbindelse med etablering af nye el- eller gasdrevne varmepumper til fjernvarme- produktion. | 3.9.1 Energibesparelsen opgøres som den årlige varmeproduktion beregnet ud fra den forventede antal fuldlasttimer fratrukket energiforbruget til varmepumpen (inkl. evt. forbrug til pum- per mv.) ganget med de(n) relevante konverteringsfaktor(er), jf. bilag 2 om konverteringsfaktorer. Ved beregning af energibesparelse skal anvendes det gen- nemsnitlige årlige antal fuldlasttimer baseret på de første 10 år af anlæggets levetid i henhold til projektforslaget, som ud- gør grundlaget for varmeplangodkendelsen efter projektbe- kendtgørelsen. 3.9.2 Hvis varmepumpen udnytter overskudsvarme fra en slutbru- ger, opgøres besparelsen i henhold til bestemmelserne i pkt. 10.5. Der kan kun medregnes en energibesparelse ved etab- lering af en varmepumpe til fjernvarmeproduktion, hvis over- skudsvarmen ikke er medregnet som en energibesparelse hos virksomheden, jf. pkt. 10.5.3. |
3.10 De aktiviteter, hvor der ikke kan medregnes energibesparelser, fremgår af bilag 1. | 3.10.1 Teknisk Arbejdsgruppe kan løbende præcisere og fortolke bestemmelserne i denne aftale, jf. pkt. 5.8.2, og i denne pro- ces fastsætte aktiviteter, som løbende vil fremgå af bilag 1. |
4.1 Det samlede sparemål for aftaleparternes energispareindsats ud- gør 10,1 PJ per år i perioden 2016-2020. Brancherne og de enkelte elnet-, naturgasdistributions-, fjernvar- me- og olieselskaber opfylder ved aftalens ophør de energispare- mål, som er fastsat i afsnit 4, jf. dog pkt. 4.8. | |
4.2 Sparemålet for henholdsvis elnet-, naturgasdistributions- og fjern- varmeselskaberne udgør 3,18 pct. af det endeligt korrigerede ener- giforbrug, som opgjort i Energistyrelsens energistatistik plus 40 % af nettab i el- og fjernvarmesystemet, ligeledes opgjort i Energistyrel- sens energistatistik. Derudover tillægges naturgasdistributionssel- skabernes mål 0,07 PJ og fjernvarmeselskabernes mål 0,493 PJ. Gasdistributionsselskabernes samlede sparemål fordeles efterføl- gende mellem selskaberne på baggrund af distribuerede mængder. Målet for perioden 2016 - 2017 fordeles på baggrund af Energisty- relsens energistatistik fra 2014 og fremgår af pkt. 4.2.1, tabel 1. Fordelingen af målet reguleres for perioden 2018 – 2019 på bag- grund af energistatistikken fra 2016 og ligeledes for 2020 på bag- grund af energistatistikken for 2018. Olieselselskabernes sparemål reguleres i henhold til pkt. 4.7 | 4.2.1 El til transport indgår i beregningsgrundlaget for fordeling af energisparemål, mens gas til transport ikke indgår. 4.2.2 Tabel 1: Fordeling af energisparemålet for perioden 2018 - 2019 |
PJ | |
Elnetselskaber | 3,66 |
Fjernvarmeselskaber | 4,31 |
HMN GasNet | 1,29 |
Dansk Gas Distribution | 0,62 |
NGF Nature Energy | 0,18 |
Olieselskaberne | 0,28 |
I alt | 10,05 |
4.3 De enkelte elnet- og fjernvarmedistributionsselskabers energispa- remål fastsættes af samarbejdsorganerne ud fra følgende princip- per: For elnetselskaberne fordeles energisparemålet, jf. pkt. 4.2 på bag- grund af selskabernes forholdsmæssige andel af afregnede energi- mængder til slutbrugerne. Selskabernes mål fastsættes årligt på baggrund af en gennemsnitlig historisk andel af afregnet energi. For fjernvarmeselskaberne fordeles sparemålet, jf. pkt. 4.2, på bag- grund af selskabernes forholdsmæssige andel af varmeleverancer- ne til nettet. | |
4.4 De enkelte net- og distributionsselskabers over- eller underdæk- ning af energibesparelser ved udgangen af 2015 videreføres til denne aftaleperiode og indgår således i selskabets samlede målop- fyldelse. | |
4.5 For elnet-, naturgasdistributions-, fjernvarmedistributions- og olie- selskaberne opgøres over- og underdækning af energibesparelser ved udgangen af 2015 som forskellen mellem det enkelte selskabs akkumulerede indberettede energibesparelser og akkumulerede energisparemål, fastsat af samarbejdsorganerne, for perioden 2006 - 2015. | |
4.6 Olieselskabernes energisparemål fordeles forholdsmæssigt mellem selskaberne efter markedsandele på fyringsoliemarkedet. Oliesel- skaberne har i forbindelse med deres tilslutning til denne og tidlige- re aftaler etableret Foreningen Oliebranchens Energisparepulje f.m.b.a. Foreningen har overtaget alle olieselskabernes forpligtelser i henhold til denne aftale. |
4.7 Olieselskabernes samlede energisparemål, jf. pkt. 4.2.1, indekseres fremover i forhold til udviklingen i salget af fyringsolie. Udgangs- punktet for sparemålet i 2016, som angivet i pkt. 4.2.1, er salget af fyringsolie i 2014. Indekseringen betyder, at sparemålet fra 2018 og frem reguleres proportionalt med udviklingen i fyringsoliesalget i forhold til 2014. Der sker dog kun ændringer af målet, hvis fyrings- oliesalget akkumuleret har ændret sig med mere end plus/minus 5 pct. i forhold til salget i 2014. | |
4.8 Besparelsesmålene for de enkelte elnet-, naturgasdistributions-, fjernvarmedistributions- og olieselskaber fastsættes i pkt. 4.2, 4.3 og 4.6. Over- og underdækning kan overføres mellem de enkelte år inden for aftaleperioden. Ved udgangen af 2016 gælder nedenstående maksimale under- dækning for brancherne (el, naturgas, fjernvarme og olie). Fra 2017 og frem gælder den for aftaleparterne, dvs. for el, fjernvarme, olie og de enkelte gasselskaber. Underdækningen kan i forhold til det seneste års energisparemål maksimalt udgøre: Ved udgangen af 2016: Max. 35 % Ved udgangen af 2017: Xxx. 30 % Ved udgangen af 2018: Max. 15 % Ved udgangen af 2019: Xxx. 10 % Ved udgangen af 2020: Xxx. 5 % |
Dette afsnit fastsætter de enkelte parters roller og ansvar i forbindelse med udførelse af energispareforpligtelserne. | |
5.1 For elnet-, og fjernvarmedistributionsselskaberne gælder besparel- sesmålene jf. pkt. 4.2 som helhed for alle de selskaber i brancher- ne, der i henhold til forsyningslovene er omfattet af forpligtelsen, herunder også selskaber, som ikke deltager i samarbej- det/samarbejdsorganet, jf. pkt. 5.2. Olieselskaberne er ikke lovgivningsmæssigt forpligtet, men deltager på lige fod som de øvrige brancher i aftalen. | 5.1.1 Lovgrundlaget for net- og distributionsselskabernes energi- spareforpligtelse fremgår af forsyningslovene inden for el, naturgas og fjernvarme. Olieselskaberne deltager frivilligt i ordningen. 5.1.2 Med hjemmel i forsyningslovene bliver der i bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder fastsat nærmere regler for energispareindsatsen i overens- stemmelse med principperne i denne aftale. 5.1.3 Gældende lovgrundlag og bekendtgørelse om energispare- ydelser i net- og distributionsvirksomheder kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. |
5.2 Der etableres branchevis eller i fællesskab mellem flere brancher et samarbejdsorgan, som varetager en række opgaver i henhold til denne aftale. | 5.2.1 De nærmere regler vedrørende deltagelse i samarbejdsorga- net fremgår af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder. |
5.3 For de el- og fjernvarmeselskaber, der ønsker at være en del af brancheaftalen, fastsætter samarbejdsorganet de enkelte selska- bernes energisparemål efter de principper, der fremgår af aftalens pkt. 4.3 og 4.4. | 5.3.1 Aftalen om energiselskabernes energispareindsats fastsætter de nærmere bestemmelser og retningslinjer for energispare- indsatsen for de selskaber, der er en del af aftalen. 5.3.2 Det samlede mål på brancheniveau fremgår af aftalen pkt. 4.2. 5.3.3 Det samlede energisparemål fordeles på brancheniveau blandt alle selskaber i branchen efter principper, som fremgår af pkt. 4.3. |
5.4 For de el-, naturgas- og fjernvarmeselskaber, som ikke ønsker at indgå i denne aftale eller udtræder af denne, evt. som følge af manglende overholdelse af denne aftale, fastsætter Energistyrelsen bindende mål samt vilkår for det enkelte selskabs energispareind- sats i overensstemmelse med bekendtgørelse om energispareydel- ser i net- og distributionsvirksomheder. Forpligtelser for det enkelte selskab vil blive tildelt på baggrund af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirk- somheder. Branchens mål reduceres svarende til forpligtelsen for det eller de selskaber, som træder ud af aftalen. | 5.4.1 Selskaber, der står udenfor denne aftale, er omfattet af be- kendtgørelse om energispareydelser i net- og distributions- virksomheder og får således tildelt et energisparemål af Energistyrelsen. 5.4.2 Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributi- onsvirksomheder fastsætter regler for selskabernes opfyldel- se af energispareforpligtelsen. 5.4.3 Hvis selskabet ikke overholder Energistyrelsens fastsatte energisparemål, kan Energistyrelsen tage skridt i henhold til forsyningslovene og bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder. |
5.5 I tilfælde hvor et selskab udtræder af aftalen eller ikke ønsker at deltage i samarbejdsorganet inden for aftaleperioden, skal det på- gældende samarbejdsorgan oplyse Energistyrelsen om det udtræ- dende selskabs akkumulerede energisparemål tildelt af samar- bejdsorganet, jf. pkt. 4.2. og 4.3 og akkumulerede realiserede og indberettede energibesparelser frem til udtrædelse af aftalen. | |
5.6 I tilfælde hvor et selskab bliver ekskluderet fra aftalen af en aftale- part, skal selskabets samarbejdsorgan oplyse Energistyrelsen om det udtrædende selskabs akkumulerede tildelte energisparemål, jf. pkt. 4.2. og 4.3 og akkumulerede realiserede og indberettede ener- gibesparelser frem til udtrædelse af aftalen. | |
5.7 Samarbejdsorganerne skal hvert år indberette realiserede energi- besparelser til Energistyrelsen, jf. indberetningsskemaerne i bilag 5. | |
5.8 Der etableres en teknisk arbejdsgruppe, som løbende behandler spørgsmål, principper og forhold i forbindelse med denne aftale. | 5.8.1 I tilknytning til aftalen etableres der en teknisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra aftalens parter. 5.8.2 Arbejdsgruppens hovedopgaver er at medvirke til, at denne |
Gruppen består af repræsentanter fra aftalens parter samt Energi- styrelsen, der varetager formandskabet. | aftale efterleves af parterne samt løbende at præcisere og fortolke bestemmelserne i denne aftale. Det omfatter særligt følgende opgaver: • Eventuelle præciseringer af retningslinjerne for selskaber- nes involvering jf. afsnit 7. • Opfølgning af bestemmelserne om markedsorientering, gennemsigtighed og information, jf. afsnit 8. • Afklaring af evt. uklarheder i forbindelse med anvendel- sen af prioriterings- og konverteringsfaktorerne jf. afsnit 9. • Løbende justeringer af opgørelsesmetoderne jf. afsnit 10, herunder opdateringen af standardværdierne, informati- on mv. • Opfølgning af kravene om dokumentation, indberetning, og kvalitetssikring, herunder særligt opfølgning af de årli- ge stikprøver, jf. afsnit 11-13. • Øvrige ændringer i uddybningskolonnen samt bilag, jf. indledningen til aftalen. • Den daglige drift af standardværdikataloget varetages af Energistyrelsen. Teknisk arbejdsgruppe er ansvarlig for udviklingen af kataloget, mens Energistyrelsen varetager processen herved. Energistyrelsen godkender standard- værdierne. • Den tekniske arbejdsgruppe vurderer årligt, om der er grundlag for at justere de forskellige standardværdier, bl.a. i lyset af den teknologiske udvikling. • Den tekniske arbejdsgruppe inddrages ved fastlæggelse af rammerne for og indholdet i en evt. evaluering af ordnin- gen. 5.8.3 Gruppen består af op til 2 repræsentanter fra hver af følgen- de: - Dansk Energi - Naturgasselskaberne - Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarme- |
værker - Energi- og olieforum, Energistyrelsen, som varetager formandskabet og sekretari- atsfunktioner for arbejdsgruppen. 5.8.4 I forbindelse med afklaring af principielle spørgsmål i Teknisk Arbejdsgruppe, har hvert medlem af arbejdsgruppen vetoret. 5.8.5 Arbejdsgruppen mødes efter behov og mindst 3 gange årligt. 5.8.6 Teknisk Arbejdsgruppe udarbejder en forretningsorden for gruppens arbejde. Den skal bl.a. beskrive beslutningsproce- durer. | |
5.9 I denne aftale anvendes betegnelsen ”net- og distributionsselska- ber” for alle de selskaber, som er omfattet af aftalen, dvs. elnetsel- skaber, naturgasdistributionsselskaber, fjernvarmeselskaber og olieselskaber | 5.9.1 For elnet-, naturgasdistributions- og fjernvarmeselsabernes er der i forsyningslovene hjemmel til at fastsætte energispa- reforpligtelser, og de er omfattet af bekendtgørelsen om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder. 5.9.2 Olieselskaberne er alene forpligtet af denne aftale |
6.1 Med henblik på, at net- og distributionsselskaberne kan opnå de aftalte besparelsesmål i overensstemmelse med pkt. 1.1 har sel- skaberne metodefrihed inden for de rammer, som lovgivningen, energiaftalen af 22. marts 2012, herunder bestemmelsen om at selskabernes indsats skal målrettes mod eksisterende bygninger og erhverv, samt denne aftale i øvrigt foreskriver. | |
6.2 Net- og distributionsselskaber kan gennemføre besparelser uden for eget forsyningsområde og uden for egen energiart. Som led i at sikre en omkostningseffektiv indsats har net- og distributionssel- skaberne frihed til at udforme de konkrete besparelsestiltag efter aftale med slutbrugere. Alle selskaber uanset ejerforhold har i overensstemmelse med forsyningslovene, som ikke berører olie- branchen, lige muligheder og vilkår i forbindelse med realisering af selskabernes energispareforpligtelser. | 6.2.1 Net- og distributionsselskaberne er ansvarlig for alle de ener- gibesparelser, som de indberetter, herunder også besparel- ser, som er leveret af aktører eller købt fra andre selskaber. Net- og distributionsselskaberne kan, som led i metodefrihe- den, indgå de aftaler, som de finder hensigtsmæssige for en omkostningseffektiv opfyldelse af deres forpligtelse, og de kan afvise specifikke energispareprojekter, samarbejdspart- nere mv. |
6.3 Som regulerede monopolselskaber er der en række begrænsninger for, hvilke opgaver net- og distributionsselskaberne selv må forestå i forbindelse med konkret realisering af energibesparelser uden for eget område og egen energiart. Derfor skal net- og distributionssel- skabernes aktiviteter i forbindelse med realiseringen af konkrete energibesparelsesaktiviteter, dvs. fysiske aktiviteter, ske gennem virksomheder, som er selskabsmæssigt udskilt af net- og distributi- onsvirksomheden i overensstemmelse med reglerne i forsyningslo- vene. Olieselskaberne er ikke omfattet af pkt. 6.3. | 6.3.1 Net- og distributionsselskaberne skal sikre og kan selv forestå følgende opgaver: • Administration af denne aftale • Dokumentation af besparelserne • Indberetning af besparelser • Kvalitetssikring af besparelserne, herunder kvalitetskontrol og audits 6.3.2 Inden for eget forsyningsområde og egen energiart Net- og distributionsselskaberne må selv: |
• Rådgive om energibesparelser • Informere om energibesparelser • Realisere besparelser i eget ledningsnet eller via målere inkl. aflæsnings- og overvågningsudstyr • Etablere solfangere og varmepumper i eget regi • Indgå aftaler med aktører • Indgå kontrakter direkte med en forbruger om finansiel involvering, herunder køb af retten til at indberette en besparelse, så længe der ikke er tale om en finansiering, som indeholder et låneelement. Net- og distributionsselskaberne må ikke selv: • Gennemføre konkret realisering af energibesparelser hos forbrugere, herunder installationsarbejder, teknisk ener- gieffektivisering af udstyr og processer m.v. (undtaget i eget ledningsnet og via målere) • Deltage i salg af energieffektivt udstyr • Forestå finansiering af energibesparelsestiltag For disse opgaver skal der indgås aftale med en aktør eller slutbruger. 6.3.3 Uden for eget forsyningsområde eller egen energiart Net- og distributionsselskaberne må selv: • Give generel information om selskabets energispareind- sats • Indgå aftaler med aktører • Indgå kontrakter direkte med en forbruger om finansiel involvering, herunder køb af en besparelse, så længe der ikke er tale om en finansiering, som indeholder et låne- element. Net- og distributionsselskaberne må ikke gennemføre andre akti- |
viteter end ovenstående uden for eget forsyningsområde eller uden for egen energiart. For andre aktiviteter skal der indgås af- tale med en aktør eller slutbruger, der kan forestå aktiviteterne. | |
6.4 Aftaler med aktører, herunder også koncernforbundne selskaber, skal indgås på markedsmæssige vilkår, jf. reglerne i forsyningslove- ne, og i henhold til de gældende udbudsretlige regler, jf. bl.a. for- syningsvirksomhedsdirektivet. I overensstemmelse med principperne i forsyningslovene skal der for aftaler med aktører foreligge dokumentation for, at aftalerne er indgået på markedsmæssigt grundlag herunder for, hvorledes pri- ser og vilkår er fastsat. | 6.4.1 I henhold til forsyningslovene skal der udarbejdes skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Do- kumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af prisers og vilkårs markedsmæssighed. Dokumentationen forelægges Energitilsynet efter anmodning. Hvis markeds- mæssigheden af en aftale ikke findes godtgjort, kan Energitil- synet skønsmæssigt fastsætte den markedsmæssige pris. Den skønsmæssigt fastsatte pris vil blive lagt til grund for den økonomiske regulering af den kollektive forsyningsvirksom- hed. 6.4.2 Markedsmæssighed kan sikres på flere måder. Bestemmelsen indebærer således ikke et generelt krav om, at alle aftaler skal sendes i udbud. Ifølge bemærkningerne til forsyningslo- vene vil Energitilsynet udøve sit skøn inden for rammerne af OECD’s Guidelines for Transfer Pricing og SKATs vejledning »Transfer Pricing – Dokumentationspligten«. Energitilsynet skal primært beskæftige sig med væsentlige aftaler. |
6.5 I forbindelse med net- og distributionsselskabernes anvendelse af aktører i forbindelse med realisering af besparelser, skal der fore- ligge en skriftlig aftale mellem selskabet og aktøren og en ubrudt aftalekæde, jf. pkt. 7.2, forud for aftale om realisering af energibe- sparelser med slutbruger. Et net- eller distributionsselskabs aftale med en aktør kan være ge- nerel, dvs. uden specifikation af konkrete tiltag eller konkrete slut- brugere, som aktøren håndterer spareforpligtelsen over for (en så- kaldt rammeaftale). | 6.5.1 Der skal være en ubrudt aftalekæde fra net- eller distributi- onsselskabet evt. via en eller flere aktører til slutbruger. Afta- len skal tidsmæssigt starte hos net- eller distributionsselska- bet og bevæge sig via aktør(er) til slutbrugeren, således at en aftale mellem et net- eller distributionsselskab og en aktør ligger forud for aftaler mellem aktøren og slutbrugere. |
7.1 Net- og distributionsselskaberne kan kun indberette besparelser, som selskaberne enten selv eller gennem aftaler med aktører via konkrete aktiviteter har været involveret i realisering af, og selska- bernes indsats skal være væsentlig for realiseringen af energibe- sparelserne. Der skal således være en direkte og entydig sammen- hæng mellem aktivitet og besparelser. Herudover kan net- og distributionsselskaberne indberette energi- besparelser, som de har købt hos andre net- og distributionssel- skaber, jf. pkt. 13.4. | 7.1.1 Der skal være en direkte involvering i forhold til en konkret, defineret energibesparelse. Med direkte involvering menes, at net- og distributionsselskaberne – eller en aktør, som sel- skaberne har en skriftlig aftale med – skal yde en konkret ind- sats, der medvirker til realisering af en energibesparelse hos en konkret slutbruger. Selskabernes indsats skal således give slutbrugerne nogle fordele, som medvirker til, at de gennem- fører energibesparelser. Disse fordele kan have forskellige former, og kan f.eks. bestå i rådgivning og bistand i forbindel- se med gennemførelse af besparelser, som gør det nemmere og billigere for slutbrugerne og/eller mere direkte finansiel involvering såsom tilskud, køb af rettigheder til at indberette energibesparelsen eller lignende, der medvirker til at reduce- re omkostningerne for slutbrugeren i forbindelse med reali- sering af besparelsen. 7.1.2 Involveringen kan ikke alene bestå i og dokumenteres ved en uspecificeret generel rammeaftale med en slutbruger, hvor der ikke er en konkret beskrivelse af de konkrete indsatsom- råder og af de aktiviteter, som medvirker til realisering af energibesparelserne. En generel aftale med en slutbruger, der gør det muligt at tilskrive alle udefinerede energibespa- relser, som gennemføres hos en forbruger uden, at et selskab er involveret i disse, er således ikke tilstrækkelig til at opfylde dokumentationskravet, hvis ikke den suppleres med specifik- ke aftaler om konkrete indsatsområder og/eller projekter. 7.1.3 Et projekt er en aftale mellem en slutbruger og et net- eller distributionsselskab, evt. via en aktør om bistand til realise- ring energibesparelser inden for konkrete områder. Et projekt kan bestå af et eller flere tiltag, der ikke nødvendigvis er fag- ligt sammenhængende. |
7.2 Der skal på alle projekter/energisparesager være en skriftlig doku- | 7.2.1 Påbegyndelse af realiseringen defineres i forhold til denne |
mentation af net- eller distributionsselskabets involvering forud for påbegyndelsen af realiseringen af besparelsen. Net- og distributi- onsselskaberne kan således ikke indberette besparelser, som kommer, uden at selskaberne er involveret, inden realiseringen på- begyndes. En aftale mellem net- eller distributionsselskab og en slutbruger kan evt. gå via en eller flere aktørled. | bestemmelse at ske, når der indgås bindende aftale om køb af udstyr mv. eller bindende aftale om igangsættelse af pro- jektet. Aftalen om net- eller distributionsselskabets involve- ring og overdragelse af energibesparelsen skal således ligge forud for dette tidspunkt. 7.2.2 Aftalen skal være skriftlig og skal indeholde beskrivelse af det konkrete tiltag, der gennemføres hos slutbrugeren, bekræf- telse på at realiseringen ikke er påbegyndt ved aftalens ind- gåelse samt beskrivelse af selskabets involvering i forbindelse med realisering. Ved skriftlig aftale forstås i denne sammen- hæng, at der skal foreligge en dateret bekræftelse fra slut- brugeren på, at energibesparelsen realiseres i samarbejde med net- eller distributionsselskabet, og at slutbrugeren er indforstået med, at besparelsen overdrages til de(t) navngiv- ne net- eller distributionsselskab(er) efter realisering, således at besparelsen ikke i god tro kan overdrages til andre selska- ber. Bekræftelsen kan f.eks. være i form af mail eller under- skrift på et aftaledokument. Underskriften kan være elektro- nisk, f.eks. via NEM-ID. Kravene er nærmere beskrevet i afsnit 11. En konkret aftale kan omfatte aktiviteter, som gennemfø- res over flere år eller med mellemrum. 7.2.3 For besparelser på mindre end 20 MWh opgjort ved hjælp af standardværdier skal der også foreligge en skriftlig aftale om overdragelse af energibesparelsen. Dette kan f.eks. ske ved slutbrugers underskrift på et tilbud, hvoraf overdragelsen klart fremgår, eller ved bekræftelse fra slutbruger via mail. Li- geledes skal det fremgå, hvordan selskabet er involveret i realisering af den konkrete besparelse. 7.2.4 I tilfælde, hvor en aktør har indgået en aftale med net- og distributionsselskaberne om realisering af energibesparelser, kan aktøren indgå aftale om involvering med slutbrugeren på vegne af net- eller distributionsselskabet. Det skal fremgå en- tydigt af aftalen mellem aktøren og slutbrugeren hvil- ket/hvilke net- eller distributionsselskab(er) aktøren har afta- |
len med og som energibesparelsen dermed overdrages til, jf. afsnit 11 om dokumentationskrav. 7.2.5 Involveringen skal også fremgå af den efterfølgende doku- mentation af, at energibesparelsen er realiseret, jf. afsnit 11 om dokumentationskrav. 7.2.6 Ved ledningsoptimering, solfangere og andre interne projek- ter hos et forpligtet net- eller distributionsselskab skal der også forud for påbegyndelse af realiseringen være dokumen- tation for, at det konkrete projekt er en del af selskabets energispareindsats, jf. pkt. 11.5.3 om dokumentationskrav. |
7.3 Retten til en energibesparelse fra en konkret aktivitet tilhører slut- brugeren, indtil der er indgået en aftale med en aktør eller et net- eller distributionsselskab om overdragelse af energibesparelsen til ét net- eller distributionsselskab. Slutbrugeren kan kun indgå én aftale med ét net- eller distributi- onsselskab om overdragelse af en konkret besparelse. I forbindelse med indgåelse af forudgående aftale mellem slutbrugeren og aktør eller net- eller distributionsselskab og efterfølgende dokumentati- on af realiseringen skal det fremgå, at slutbrugeren ikke kan over- drage besparelsen til andre net- og distributionsselskaber. | 7.3.1 Energibesparelsen tilhører slutbrugeren, dvs. ejeren af ejen- dommen/udstyret mv., hvor den konkrete energibesparelse realiseres. 7.3.2 I tilfælde ved ejer-lejerforhold eller leasing er det ejeren af det pågældende anlæg/udstyr, som ejer energibesparelsen. Hvis det er en tredjepart eller aktør, som afholder investerin- gen i forbindelse med realiseringen af energibesparelse, kan det dog aftales, at vedkommende har retten til at overdrage energibesparelsen. Dette er nærmere beskrevet i notatet ”Retningslinjer for energiselskabernes medregning af energi- besparelser i forbindelse med leasingkontrakter, abonne- mentsordninger og sager med tilsvarende ejerskabsforhold”, som findes på Energistyrelsens hjemmeside. 7.3.3 I forbindelse med indgåelse af aftale om involvering med et net- eller distributionsselskab, evt. igennem en aktør, over- drager slutbrugeren retten til indberetning af besparelsen til det konkrete net- eller distributionsselskab. 7.3.4 Slutbrugeren kan alene overdrage en energibesparelse til ét net- eller distributionsselskab evt. via en aktør. Energibespa- relsen kan ikke overdrages til en aktør. 7.3.5 Slutbrugeren kan ikke herefter videregive den samme bespa- relse til andre net- eller distributionsselskaber. 7.3.6 Net- og distributionsselskaberne afgør selv omfanget af den involvering, herunder hvilken størrelse af evt. tilskud, rådgiv- ning mm., de vil yde til forbrugeren for at erhverve retten til at indberette energibesparelserne fra de konkrete projekter, jf. dog pkt. 1.3. |
7.4 I forbindelse med projekter, hvor energibesparelsen opgøres speci- fikt, jf. afsnit 10, kan et net- eller distributionsselskab ikke yde fi- nansiel støtte, hvis den simple tilbagebetalingstid inklusiv tilskud er under 1 år, men selskaberne kan medvirke med rådgivning mv. og dermed opnå retten til at indberette energibesparelsen. | 7.4.1 Projektets simple tilbagebetalingstid beregnes som forholdet mellem investeringen (fratrukket tilskud) og værdien af første års energibesparelse. Der kan ikke inkluderes løbende drifts- omkostninger, herunder serviceaftaler, restværdi, mv., i til- bagebetalingstiden. Det er tilstrækkeligt at dokumentere, at projektets simple tilbagebetalingstid er over ét år. 7.4.2 For projekter med nybyggeri eller nyanlæg er den investering, der indgår i beregningen af tilbagebetalingstid, merinveste- ringen i forhold til Bygningsreglement/ dagens standard (fra- trukket tilskud). 7.4.3 Investering skal dokumenteres med fakturaer eller revisorpå- tegnet regnskab og være fratrukket evt. rabatter mv. Såfremt der ikke kan anvendes standardenergipriser jf. pkt. 7.4.4, skal projektejerens energipriser kunne dokumenteres med f.eks. faktura korrigeret for refusion af afgifter, moms mv. 7.4.4 Der kan benyttes standardenergipriser i stedet for faktiske energipriser, såfremt tilbagebetalingstiden ikke ved brug af standardenergipriserne bliver under 1,5 år. Standardenergi- priser findes på Energistyrelsens hjemmeside. Er tilbagebeta- lingstiden kortere end 1,5 år skal projektejerens faktiske energipriser anvendes og dokumenteres. I energisparesager, hvor et dokumenteret ejer- eller lejerskifte gør, at faktiske energipriser ikke kan dokumenteres, skal standardenergipri- ser bruges. Her bortfalder kravet om, at tilbagebetalingstiden ved brug af standardenergipriser skal være over 1,5 år. Forudsætninger for anvendelse af korrekte standardenergi- priser skal dokumenteres, herunder energibehov og eventuel afgiftsfritagelse. Ved beregning af simpel tilbagebetalingstid skal der anvendes samme energipris og samme metode (hhv. faktiske energipriser eller standardenergipriser) i før- og ef- tersituationen. 7.4.5 Ved energisparesager med negativ tilbagebetalingstid kan der ydes finansiel støtte såfremt den negative tilbagebetalingstid skyldes stigende omkostninger til energi eksempelvis ved skift af forsyningsart. Finansiel støtte til en energisparesag må aldrig overstige 27 energisparesagens samlede investeringer. |
8.1 Net- og distributionsselskaberne har forpligtelsen til at opnå de energisparemål, som er fastsat i denne aftale, og har metodefrihed til at tilrettelægge indsatsen, så besparelserne realiseres billigst muligt og i overensstemmelse med pkt. 1.1. | |
8.2 Energispareindsatsen skal være markedsorienteret således, at alle aktører med konkurrencedygtige tilbud har mulighed for at bidrage direkte eller indirekte til realiseringen af energibesparelser. Alle af- taler med aktører mv. skal indgås på markedsmæssige vilkår, jf. pkt. 6.4. Udgangspunktet er, at der skal være lige vilkår for alle aktører, og at net- og distributionsselskaberne ikke må diskriminere særlige selskaber. | 8.2.1 Med henblik på at gøre det muligt for aktører at indgå kon- trakter på ikke diskriminerende vilkår kan standardkontrak- terne anvendes ved indgåelse af aftale mellem net- og distri- butionsselskaberne og aktører. Kontrakterne skal sikre, at net- og distributionsselskaberne får en given leverance, og at aktørerne lever op til aftalens krav herunder kravene om op- gørelse, dokumentation og kvalitetssikring. 8.2.2 Standardkontrakterne kan findes på Energistyrelsens hjem- meside. 8.2.3 Aftaler mellem net- eller distributionsselskab og aktør skal opfylde minimumskravene i afsnit 11 om dokumentations- krav. |
8.3 Energistyrelsen varetager den overordnede og generelle informati- on om ordningen og anvendelsen heraf rettet mod både slutbru- gerne (husholdninger og virksomheder) og aktører, der gerne vil samarbejde med energiselskaberne. | 8.3.1 Energistyrelsens information, som formidles bl.a. via xxx.xxx.xx og/eller xxx.xxxxxxxxxx.xx, omfatter: a) Generel information om ordningen i form af selskabernes in- volvering, formålet med ordningen, bestemmelser og ret- ningslinjer, spørgsmål/svar, nyhedsservice mv. b) Generel information målrettet slutbrugerne. Denne informa- tion vil have fokus på at hjælpe slutbrugeren med at anvende ordningen, herunder om hvilke ting slutbrugeren særligt skal være opmærksom på og stille spørgsmål om i dialog med net- og distributionsselskaber og/eller aktører, step-vis sådan gør du samt oplysninger, der besvarer de oftest stillede spørgs- mål. Der vil være tale om relevante og specifikke, men fortsat selskabsuafhængige, emner. c) Generel information til aktører, der gerne vil samarbejde med energiselskaber. d) En oversigt over de forpligtede net- og distributionsselskaber med angivelse af link til deres hjemmeside. Samarbejdsorg- anerne leverer oversigterne til Energistyrelsen en gang årligt i forbindelse med indberetning af energibesparelserne. e) Løbende orientering om status for energispareindsatsen, herunder statusnotater om energispareindsatsen og bench- marking af selskabernes omkostninger. |
8.4 Net- og distributionsselskaberne skal give specifik information om de enkelte net- og distributionsselskabers energispareindsats med henblik på at: • synliggøre selskabernes energispareindsats overfor slutbruger- ne (husholdninger og virksomheder) og • give uafhængige aktører overblik over selskabernes indsatser og mulighed for at etablere kontakt til net- og distributionssel- skaber. Dette gøres dels på xxxxxxxxxxxxxxxx.xx jf. pkt. 8.5 dels på selska- bernes egne hjemmesider jf. pkt. 8.6. | |
8.5 xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx, som selskaberne skal drive i fællesskab, skal give det samlede overblik målrettet såvel slutbrugerne som nuværende og potentielle aktører, der ønsker at etablere kontakt til selskaberne. | 8.5.1 xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx skal som minimum indeholde føl- gende informationer: a) Introduktion til net- og distributionsselskabernes energispa- reindsats og tilgang til opnåelse af besparelser, herunder ge- nerel information om, hvordan slutbrugerne kan benytte inet- og distributionsselskabernes energispareindsats. b) Information til slutbrugere om, hvor de kan få information om net- og distributionsselskabernes aktiviteter, herunder overblik over de aktører, som de har aftaler med. Dette kan ske via link til de enkelte net- og distributionsselskabers hjemmesider, jf. pkt. 8.6. c) Informationer som gør det nemmere for potentielle aktører at få kontakt med relevante net- og distributionsselskaber. I forbindelse hermed bør de relevante krav til aktørerne frem- gå. d) Kontaktinformation til de enkelte selskaber og link til selska- bernes hjemmeside. |
8.6 Det enkelte net- eller distributionsselskab skal endvidere på egen hjemmeside oplyse om egen indsats. | 8.6.1 Selskabernes hjemmesider skal som minimum indeholde: • Kort beskrivelse af selskabets energispareindsats og til- gang til opgaven • Information om net- og distributionsselskabernes energi- spareaktiviteter rettet mod slutbrugerne (i form af tilskud, rådgivning mv.) og beskrivelse af selskabets eventuelt særlige prioriteringsområder. • Liste over de aktører, som selskabet samarbejder med – evt. kontaktinfo og link til deres hjemmesider. • Oversigt over selskabets hidtidige energisparemål og ind- berettede energibesparelser fordelt på sektorer og aktivi- teter, jf. oplysningerne i indberetningsskemaerne i bilag 5. 8.6.2 Selskaberne kan give denne information direkte på egen hjemmeside eller ved viderestilling til relevant aktør, hvor ovenstående findes samlet. |
8.7 Med henblik på gennemsigtighed i net- og distributionsselskaber- nes energispareindsats offentliggør Energistyrelsen årligt på xxx.xxx.xx og/eller xxx.xxxxxxxxxx.xx, jf. pkt. 8.3, de enkelte net- og distributionsselskabers omkostninger til opnåelse af bespa- relserne for det pågældende år, som udarbejdes af Energitilsynet, jf. pkt. 14.7. | 8.7.1 Elnet-, naturgasdistributions- og fjernvarmeselskaberne ind- beretter hvert år de omkostninger, de har haft til gennemfø- relse af energispareindsatsen til Energitilsynet, jf. afsnit 14, som fastlægger de konkrete retningslinjer for indberetning. 8.7.2 På baggrund af selskabernes indberetning af omkostninger, udarbejder og offentliggør Energitilsynet en oversigt over de enkelte net- og distributionsselskabers omkostninger ved op- fyldelse af deres energispareforpligtelser. Omkostningerne opgøres dels som den samlede omkostning, dels som et nøg- letal, der viser omkostningen per indberettet kWh. |
9.1 I forbindelse med gennemførelse af konkrete energibesparelser opgøres effekten med udgangspunkt i besparelsen det første år. | |
9.2 Med henblik på at styre indsatsen i retning af besparelser, som har en lang levetid, i stor grad medvirker til at reducere bruttoenergi- forbruget og medvirker til at reducere CO2-udledningen særligt i de ikke kvote-omfattede områder, anvendes simple prioriterings- og konverteringsfaktorer ved opgørelsen af besparelserne. | |
9.3 Prioriteringsfaktorerne anvendes til at vægte første års besparel- serne i forhold til besparelsernes levetid. Teknisk Arbejdsgruppe fastsætter de nærmere principper for hvilke tiltag, der skal ganges en prioriteringsfaktor på. Principperne og be- stemmelserne for anvendelse af prioriteringsfaktorer fremgår af uddybningen. | 9.3.1 Prioriteringsfaktorerne fastsættes ud fra følgende principper: 9.3.2 Tabel 1 i bilag 2 angiver den konkrete anvendelse af priorite- ringsfaktorer ved energibesparelser i slutforbruget. Tabellen er udtømmende og for alle andre tiltag, end dem der er angi- vet i tabel 1 i bilag 2, skal der anvendes en prioriteringsfaktor på 1,0. |
Energiart | Levetid/Prioriteringsfaktor | ||
Under 4 år | 4 til 15 år | Over 15 år | |
Fjernvarme | 0,5 | 1,0 | 1,5 |
El og individuel bio- masse | 0,5 | 1,0 | 1,0 |
Kvotebelagte brænds- ler (olie, naturgas, kul) | 0,5 | 1,0 | 1,0 |
Ikke-kvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul) | 0,5 | 1,0 | 1,5 |
9.3.3 Teknisk Arbejdsgruppe kan revidere tabel 1 i bilag 2 med baggrund i principperne om levetid mv. Eventuelle ændrin- ger gælder for et nyt kalenderår (dvs. fra 1. januar) og offent- liggøres senest 3 måneder, før de træder i kraft. Den gælden- de tabel 1 findes på Energistyrelsens hjemmeside. 9.3.4 Prioriteringsfaktorerne er ikke indregnet i standardværdier- ne, men det fremgår af de relevante standardværdier, hvor der skal anvendes en anden prioriteringsfaktor end 1. 9.3.5 Prioriteringsfaktoren anvendes ved at gange faktoren på den endeligt opgjorte energibesparelse. 9.3.6 For integrerede projekter, hvor der indgår forskellige energi- arter og/eller delprojekter med forskellige levetider, skal be- sparelserne opgøres for hver energiart (f.eks. el og naturgas). Det skal fremgå af dokumentationen for opgørelse af energi- besparelsen, på hvor stor en andel af energibesparelsen, der anvendes en prioriteringsfaktor på henholdsvis 0,5, 1 og 1,5 jf. bilag 2. |
9.4 Konverteringsfaktorer anvendes ved opgørelse af energibesparel- sen i forbindelse med konvertering fra en energiart til en anden. Konverteringsfaktorerne fremgår af bilag 2. | 9.4.1 Ved konvertering fra en energiart til en anden skal der an- vendes de konverteringsfaktorer, som fremgår af tabel 2 i bi- lag 2. 9.4.2 Konverteringsfaktorerne anvendes ved at gange de faktorer, der fremgår af tabellen på henholdsvis før- og efterforbruget af energi. 9.4.3 Konverteringsfaktorerne er indregnet i de relevante stan- dardværdier. 9.4.4 I forbindelse med opgørelse af besparelser, hvor der både skal anvendes konverteringsfaktorer og prioriteringsfaktorer anvendes konverteringsfaktorerne først. Derefter anvendes prioriteringsfaktoren. |
9.5 Selskabernes målopfyldelse opgøres efter vægtning med priorite- rings- og konverteringsfaktorerne. |
10.1 Besparelserne opgøres enten ved brug af standardværdier eller ved en specifik opgørelse af den besparelse, som følger af aktiviteten. | |
10.2 Energibesparelsen til indberetning skal opgøres efter de bestem- melser, som er gældende på tidspunktet for indgåelse af en bin- dende aftale med slutbrugeren om net- eller distributionsselska- bets medvirken til realisering af et konkret projekt, jf. pkt. 7.2. | 10.2.1 Hvis eksempelvis standardværdierne ændres under projek- tets gennemførsel, benyttes de(n) standardværdi(er), der var gældende på tidspunktet for indgåelse af aftalen med slut- brugeren. |
10.3 Standardværdi: Opgørelse på baggrund af standardværdier anven- des ved mindre, standardiserede aktiviteter. Sådanne besparelser vil typisk findes i boliger. I det omfang der findes en standardværdi for en given besparelse skal denne anvendes. Hvis standardværdien er nul, kan der således ikke medregnes en energibesparelse inden for det pågældende område, og der kan heller ikke anvendes en specifik opgørelse. Standardværdikataloget revideres en gang årligt med henblik på at afspejle den teknologiske udvikling. Evt. ændringer træder i kraft per 1. januar og offentliggøres senest den 1. oktober året før. Æn- dringerne har kun virkning for den fremtidige indsats. | 10.3.1 Ved opgørelse på baggrund af standardværdier anvendes værdierne fra standardværdikataloget for energibesparelser. Standardværdikataloget kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. 10.3.2 I det omfang en given besparelse falder inden for gyldigheds- området for en standardværdi, skal denne standardværdi an- vendes til opgørelse af besparelsen, jf. beskrivelsen af gyldig- hedsområdet i standardværdikataloget for den konkrete standardværdi. 10.3.3 For at en standardværdi kan anvendes, skal de generelle for- udsætninger for og begrænsninger i anvendelsen, der er be- skrevet i standardværdikataloget være opfyldt. Det skal sik- res, at såvel før-situationen som efter-situationen stemmer overens med forudsætningerne for standardværdien og dette skal dokumenteres, jf. pkt. 11.8.1. 10.3.4 Hvis standardværdien er nul, kan der ikke medregnes en energibesparelse inden for standardværdiens gyldighedsom- råde, og der kan heller ikke anvendes en specifik opgørelse |
inden for gyldighedsområdet. Standardværdier, der er nul, er angivet på en særlig nulværdiliste i standardværdikataloget, og beskrivelsen af gyldighedsområdet er, som for de øvrige standardværdier, defineret under den enkelte standardværdi. 10.3.5 Opgørelsen af energibesparelsen sker ved en simpel multipli- kation af standardværdien med antal enheder relevant for det konkrete projekt – eksempelvis antal isolerede kvadrat- meter. Der skal anvendes de aktuelle enheder for tiltaget. Der kan ikke anvendes tommelfingerregler, gennemsnitsvær- dier eller værdier fra håndbøger ved fastsættelse af antal en- heder. 10.3.6 For før-situationen skal der anvendes de specifikke forhold for de enkelte energisparetiltag og anlæg i opgørelsen. Der kan ikke anvendes gennemsnitlige værdier på tværs af flere matrikler eller nøgletal for typiske før-situationer. 10.3.7 Hvis der i standardværdikataloget er angivet en prioriterings- faktor for besparelsen, skal den anførte prioriteringsfaktor anvendes på den beregnede besparelse. 10.3.8 Konverteringsfaktorer, som fremgår af bilag 2, er indregnet i standardværdierne. 10.3.9 Hvis der anvendes flere forskellige standardværdier inden for samme projekt, findes den samlede energibesparelse ved at lægge energibesparelserne opgjort for de enkelte standard- værdier sammen. Der skal ikke kompenseres for eventuelle overlap. |
10.4 Specifik opgørelse anvendes på områder, hvor der ikke er en stan- dardværdi. Det vil typisk være større og integrerede projekter. Hvis der anvendes specifik opgørelse på dele af et samlet projekt skal hele projektet opgøres specifikt, herunder også effekten af initiati- ver, hvor der findes standardværdier. | 10.4.1 Specifik opgørelse anvendes på specifikke tiltag eller samlede løsninger, hvor der ikke er fastsat en standardværdi. 10.4.2 Hvis der skal anvendes specifik opgørelse til en del af et pro- jekt, skal hele projektet opgøres specifikt, herunder også ef- fekten af initiativer, hvor der findes standardværdier. Hvis standardværdien er fastsat til 0, kan tiltaget ikke medregnes, og der må således heller ikke laves en specifik beregning på tiltaget. 10.4.3 Energibesparelsen opgøres generelt som nettoforskellen mellem energiforbruget før og efter gennemførelsen af ener- gisparetiltaget og opgøres som første års besparelse. 10.4.4 Energibesparelsen skal ses i forhold til før-forbruget og kan ikke inden anvendelse af konverterings- og prioriteringsfakto- rer være større end før-forbruget. Ved øget produktionsvo- lumen gælder dog bestemmelserne i pkt. 10.6. 10.4.5 En specifik opgørelse skal, bortset fra de undtagelser der fremgår af pkt. 10.5-10.10, afspejle slutbrugerens faktiske år- lige energiforbrug i en normal driftssituation, dvs. med ud- gangspunkt i forbruget i de foregående år, og skal gennemfø- res for en repræsentativ og sammenlignelig periode. Den specifikke opgørelse skal som minimum indeholde: • En opgørelse af energiforbruget før gennemførelse af til- taget – referencen • En opgørelse af energiforbruget efter gennemførelse af tiltaget. Der skal i efter-situationen korrigeres for evt. ændringer i driftstider, produktionsvolumen, produkti- onssammensætning, graddage mv., samt • Opgørelse af tiltagets effekt udtrykt ved den samlede energibesparelse i tiltagets første driftsår efter gennem- førelse. Der skal foretages graddagekorrektion af energiforbrug an- vendt til rumopvarmning. Der skal anvendes graddagetal for landsgennemsnittet fra DMI, som findes på DMI’s hjemme- side. Referenceperioden 2006-2015 skal benyttes, hvilket |
svarer til et normalår på 3037 graddage. I Energistyrelsens FAQ, som ligger på Energistyrelsens hjemmeside, findes en vejledning til at finde disse tal. 10.4.6 Opgørelse af energiforbruget før og efter gennemførelse af energibesparelsen/projektet og dermed tiltagets effekt skal baseres på konkrete målinger, besparelser på hovedmåleren, fakturaer fra energiselskaber og/eller tekniske beregninger. 10.4.7 Der skal anvendes samme metode (f.eks. måling eller bereg- ning) til opgørelse af energiforbruget i før- og efter- situationen. Det kan dog fraviges, hvis der er en væsentlig begrundelse herfor. Dokumentationen skal skriftligt redegøre herfor og for at den opgjorte energibesparelse er rimelig. 10.4.8 Hvis der anvendes målinger, skal måleperioden være så lang, at den er repræsentativ for et årsforbrug. Hvis der måles med henblik på at bestemme virkningsgraden, skal denne sam- menholdes med årsforbruget af brændsel og den årlige ener- gi/varmebehov. Alle målinger skal underbygges af en konkret skriftlig vurdering af målingens validitet. Denne vurdering skal indgå i dokumentationen. 10.4.9 Hvis der anvendes nøgletal i forbindelse med opgørelse af en energibesparelse, skal der foreligge dokumentation for disse, f.eks. i relevante standarder. I Energistyrelsens FAQ uddybes dette. Det skal fremgå af energisparesagens dokumentation, at forudsætningerne, der ligger til grund for det specifikke nøgletal, også gør sig gældende for det konkrete energispare- tiltag. Det skal også fremgå af dokumentationen, at anven- delsen af nøgletallet giver et rimeligt resultat set i forhold til det aktuelle energiforbrug i før-situationen. 10.4.10 Hvis der sker reduktion af produktionsvolumen og - sammensætning samt driftstider, skal der korrigeres herfor. 10.4.11 Energibesparelser, opnået ved at reducere varme- eller elfor- bruget alene ved sænkning af rumtemperaturen, belysnings- styrken (lux) eller ventilationsmængden, kan ikke medregnes som en energibesparelse. Dette gælder i tilfælde, hvor der ik- |
ke gennemføres andet end en manuel sænkning af rumtem- peraturen, belysningsstyrken eller ventilationsmængden. I til- fælde, hvor der, på baggrund af en investering, foretages en konkret foranstaltning, fx installation af ekstraudstyr eller indførelse af energistyring, kan energibesparelsen medreg- nes. 10.4.12 Hvis energisparetiltaget omfatter besparelser inden for flere energiarter, skal referencen og besparelsen opgøres for hver energiarter. 10.4.13 Ved integrerede projekter, som består af forskellige indsats- områder som f.eks. reduktion af forbruget (isolering mv.) og konvertering af forsyningen, skal der tages hensyn til evt. overlap mellem effekten af de forskellige indsatsområder. 10.4.14 Alle oplysninger i opgørelsen af energiforbruget og energibe- sparelsen skal dokumenteres med referencer til de anvendte kilder, så det er muligt at genfinde data. 10.4.15 Detaljeringsgraden af den specifikke opgørelse skal tilpasses det konkrete projekts størrelse og kompleksitet. Som det fremgår ovenfor, er der ikke et generelt krav om måling af forbrug før og efter. 10.4.16 Ved specifik beregning anvendes konverterings- og priorite- ringsfaktorerne jf. bilag 2. 10.4.17 Ved specifik opgørelse af energibesparelsen i energiselska- bernes energispareindsats anvendes de brændværdier, som fremgår af Energistyrelsens årlige energistatistik. Der er tale om nedre brændværdier. |
10.5 Specifik opgørelse ved udnyttelse af overskudsvarme: Ved opgørel- se af energibesparelsen i forbindelse med udnyttelse af overskuds- varme skelnes der mellem intern udnyttelse af overskudsvarme, le- verance af overskudsvarme ud af virksomheden, som direkte kan veksles til fjernvarmesystemet, og leverance af overskudsvarme til en varmepumpe, som etableres uden for virksomheden af tredje- part f.eks. et fjernvarmeselskab. Hvis virksomheden, som led i leverancen af varmen, etablerer en varmepumpe for at hæve temperaturen på den leverede varme skal elforbruget til varmepumpeanlægget fratrækkes ganget med en konverteringsfaktor. Hvis overskudsvarmen leveres til en varmepumpe, som ejes af en tredjepart, f.eks. et fjernvarmeværk, skal der tages stilling til om energibesparelsen skal medregnes hos virksomheden eller hos eje- ren af varmepumpen, som modtager overskudsvarmen, således at der ikke sker dobbelttælling. | 10.5.1 Intern udnyttelse af overskudsvarme Ved intern udnyttelse af overskudsvarme opgøres energibe- sparelsen som reduktion i virksomhedens nettoenergiforbrug som følge af udnyttelsen af overskudsvarmen. Hvis der i for- bindelse med udnyttelsen af overskudsvarmen er et øget for- brug til f.eks. pumper, varmepumpe, el. lign. skal det med- regnes i opgørelsen af nettobesparelsen. 10.5.2 Overskudsvarme leveret direkte til fjernvarmenettet Hvis en virksomhed leverer overskudsvarme, som har en så høj temperatur, at det direkte kan veksles til fjernvarmesy- stemet, tilhører energibesparelsen virksomheden, der leverer overskudsvarmen. Energibesparelsen opgøres som energi- indholdet i den leverede varmemængde fratrukket et evt. øget elforbrug. Hvis virksomheden etablerer en varmepumpe for at hæve temperaturen på overskudsvarmen, skal energi- forbruget til varmepumpeanlægget mv. ganges med de(n) re- levante konverteringsfaktor(er), jf. bilag 2. Leverancen af overskudsvarme ud af virksomheden beregnes ud fra temperaturforskellen mellem frem- og tilbageløbs- temperaturen, og det deraf afledte energipotentiale. Dette skal ske under hensyntagen til ledningstab for hele rørstræk- ningen mellem virksomheden og levering til tredjepart, f.eks. fjernvarmenettet (både frem- og returløb). Temperaturfor- skellen mellem frem- og tilbageløb bestemmes således ud fra temperatursættet ved afregningspunktet. 10.5.3 Overskudsvarme leveret til varmepumpe hos tredjepart Hvis overskudsvarmen leveres til en varmepumpe, som ikke ejes af virksomheden, men af en tredjepart, f.eks. et fjern- varmeselskab, skal der vælges mellem følgende to mulighe- der: a. Energibesparelsen tilhører ejeren af varmepumpen: I det- te tilfælde kan der ikke medregnes nogen energibespa- relse hos virksomheden, der leverer overskudsvarmen. Energibesparelsen opgøres som den årlige varmeproduk- |
tion fra varmepumpen beregnet ud fra den forventede antal fuldlasttimer fratrukket energiforbruget til varme- pumpen (inkl. evt. forbrug til pumper mv.) ganget med de(n) relevante konverteringsfaktor(er), jf. bilag 2 om konverteringsfaktorer. Ved beregning af energibesparelse skal anvendes det gennemsnitlige årlige antal fuldlasttimer baseret på de første 10 år af anlæggets levetid i henhold til projektfor- slaget, som udgør grundlaget for varmeplangodkendelsen efter projektbekendtgørelsen. b. Energibesparelsen tilhører virksomheden: Virksomheden og aftageren af varmen/ejeren af varmepumpen kan af- tale at energibesparelsen tilhører virksomheden. Hvis dette er tilfælde opgøres energibesparelsen på samme måde som når energibesparelsen tilhører ejeren af var- mepumpen, jf. 10.5.3.a og hvis virksomheden selv ejer en varmepumpe, jf. pkt. 10.5.2. |
10.6 Specifik opgørelse ved øget produktionsvolumen: Hvis der i forbin- delse med gennemførelsen af et energisparetiltag sker en forøgelse af produktionskapaciteten og -volumen i det konkrete anlæg eller den enhed, som energieffektiviseres, skal opgørelsen af tiltagets ef- fekt tage højde for dette. På særlige områder, hvor den teknologiske udvikling af komponen- ter og løsninger alt andet lige vil medføre en kapacitetsudvidelse, produktionsforøgelse og effektivisering, kan der ikke medregnes en energibesparelse som følge af øget produktionsvolumen. | 10.6.1 For den del af det fremtidige produktionsvolumen, som sva- rer til produktionsvolumen i før-situationen, opgøres bespa- relsen som forskellen mellem energiforbrug med anvendelse af det oprindelige anlæg/udstyr og energiforbrug med an- vendelse af det nye anlæg/udstyr. 10.6.2 Produktionsvolumenet skal normalt opgøres som gennem- snittet over en repræsentativ periode, f.eks. det seneste år. 10.6.3 For det produktionsvolumen, der i efter-situationen ligger udover produktionsvolumen i før-situationen, opgøres bespa- relsen i henhold til bestemmelserne for nyanlæg, dvs. at der kun kan medregnes en besparelse, hvis det nye an- læg/udstyrs energieffektivitet ligger ud over ”dagens stan- dard” for nye anlæg. Dokumentationen skal beskrive, hvor- dan ”dagens standard” er fastlagt. Dokumentationen skal li- geledes beskrive forudsætningerne for den øgede produkti- onsvolumen. 10.6.4 Ved fastsættelse af ”dagens standard” og beregning af øget produktionsvolumen skal principperne angivet i ”Notat om dagens standard og øget produktionsvolumen” benyttes. No- tat kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. 10.6.5 De områder/teknologier, hvor der ikke medregnes en energi- besparelse som følge af øget produktionsvolumen, fremgår af bilag 3, som årligt opdateres af Teknisk Arbejdsgruppe. Den gældende liste i bilag 3 findes på Energistyrelsens hjemme- side. Princippet for at udpege et område eller teknologi til at være omfattet af bilag 3 er en eller begge af følgende elementer: • Teknologisk udvikling muliggør ikke direkte udskiftning til tilsvarende komponent/løsning, men vil alt andet lige øge produktionen pr. energienhed (f.eks. i form af lumen, bits mv.), og dermed give en vækst i produktionsvolumen. • Udviklingen af komponentens/løsningens energieffektivi- |
tet pr. produceret enhed er ikke afhængigt af energifor- bruget til komponenten/løsningen (f.eks. flere hestekræf- ter, ram mv. i en komponent, der øger energieffektivite- ten selvom energiforbruget til komponenten/løsningen samlet set ikke reduceres) |
10.7 Specifik opgørelse i forbindelse med nyanlæg: I forbindelse med etablering af nye bygninger og nyanlæg, herunder helt nye produk- tionssteder, nye produktionslinjer mv., kan der kun medregnes en energibesparelse, hvis selskabernes involvering betyder, at der vælges løsninger, som er mere energieffektive end dem, der nor- malt ville blive anvendt i Danmark uden en særlig energispareind- sats. | 10.7.1 Besparelsen opgøres som forskellen mellem det beregnede energiforbrug i det/den nye anlæg/udstyr/bygninger og det beregnede energiforbrug for ”dagens standard”. Ved fastsæt- telse af ”dagens standard” skal principperne angivet i ”Notat om dagens standard og øget produktionsvolumen” benyttes og dokumentationen skal beskrive, hvordan ”dagens stan- dard” er fastlagt. Notatet kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. 10.7.2 Ved opgørelse af energiforbruget efter tiltagets gennemførel- se skal der enten anvendes konkret måling af energiforbruget i det første driftsår efter gennemførelse eller det forventede energiforbrug i det første driftsår baseret på tekniske data fra leverandører, uafhængige sagkyndige eller lign. Alle oplysnin- ger i opgørelsen af energiforbruget skal dokumenteres med referencer til de anvendte kilder, så det er muligt at genfinde data. 10.7.3 I forbindelse med etablering af nye bygninger kan der kun medregnes en energibesparelse, hvis selskabernes involve- ring betyder, at den nye bygning har et lavere beregnet ener- giforbrug end de gældende minimumskrav i Bygningsregle- mentet eller kommunale minimumskrav fastsat i lokalplanen. Besparelsen opgøres som forskellen mellem de gældende energiramme og den beregnede energiramme for projektet. I beregningen kan der kun indgå de forsyningsløsninger, som kan medregnes under denne aftale, jf. bilag 1. |
10.8 Specifik opgørelse ved sammenlægning af produktionssteder: En energibesparelse, som følger af nedlæggelse af et energiforbrug- ende anlæg eller ophør af en energiforbrugende aktivitet kan ikke i sig selv medregnes efter denne ordning. | 10.8.1 Ved sammenlægning af produktionssteder/-enheder, kan der alene medregnes en energibesparelse i det omfang, der sam- tidig gennemføres energieffektiviserende tiltag i den virk- somhed/enhed, hvortil produktionen overflyttes udover selve ændringen i produktionen. Besparelsen opgøres efter be- stemmelserne for specifik opgørelse ved øget produktionsvo- lumen. Der kan ikke medregnes en energibesparelse i den virksomhed/enhed, hvorfra produktionen flyttes eller ned- lukkes. |
10.9 Specifik opgørelse ved energioptimering af fjernvarmenettet: I det omfang energispareforpligtelsen medvirker til at øge energioptime- ring af fjernvarmeledningsnettet kan et energiselskab medregne en energibesparelse i henhold til retningslinjerne beskrevet i 10.9.1. Energioptimeringen kan omfatte optimering/forbedring af net og rør, optimering af pumper, ventiler og andet udstyr, samt optime- ring af tryk og temperatur. | 10.9.1 I forbindelse med opgørelse af energibesparelser i lednings- net skelnes mellem følgende to alternativer, hvad angår rø- rene: Alternativ 1. Teknisk udtjent: Ved renovering af ledningsnet- tet mv., som gennemføres fordi ledningsnettet er ”teknisk udtjent” eller som af andre grunde renoveres eller udskiftes, kan der medregnes en besparelse, hvis der vælges løsninger, som er bedre end ”dagens standard” for nye net. Dagens standard er for fjernvarmerør defineret i et dokument, som er tilgængelig på Dansk Fjernvarmes hjemmeside og Energi- styrelsens hjemmeside. Ved vurdering af om et net er teknisk udtjent, skal varmeta- bet og samtlige parametre for, hvad der kan ældes i et rørsy- stem, både hvad angår medierør, isolering og kapperør vur- deres, herunder også installerede muffesystemer og læg- ningsforhold. Ledningsnet, hvor rørene er ældre end 40 år, regnes altid som teknisk udtjente, og dermed skal besparel- sen opgøres efter denne metode (Alternativ 1). Dokumentationen af projekter opgjort efter Alternativ 1 skal indeholde oplysninger om fysisk placering, rørlængder, rør- dimensioner, og skal beskrive, hvordan den valgte løsning af- |
viger fra og er bedre end dagens standard. Alternativ 2. Ikke teknisk udtjent: Ved energioptimering af ledningsnet, som må forventes at ville kunne holde i flere år endnu uden ekstraordinære udgifter til vedligeholdelse, net- tab mv., dvs. at nettet ikke er teknisk udtjent, kan den fulde besparelse medregnes i forbindelse med optimering. Bespa- relsen skal beregnes på grundlag for den eksisterende led- nings isolerings-evne ved idriftsættelsen og data for det nye net. Ledningsnet, hvor rørene er ældre end 40 år, regnes altid som teknisk udtjente, og dermed skal besparelsen opgøres efter Alternativ 1. Dokumentationen af projekter opgjort efter alternativ 2 skal indeholde en beskrivelse af ”før” situationen, herunder fysisk placering, rørlængder, rørdimensioner, isoleringsevne ved idriftsættelsen og en vurdering af om nettet er teknisk ud- tjent samt af ”efter” situationen. 10.9.2 Begrundelser for valg af Alternativ 1 eller Alternativ 2 skal fremgå af dokumentation. Dokumentationen skal også be- skrive, hvordan energispareindsatsen har medvirket til pro- jektets realisering. 10.9.3 Besparelsen af et projekt skal – både ved Alternativ 1 og Al- ternativ 2 - opgøres ved en beregning. Der kan ikke anvendes målte data. Besparelserne opgøres pr. projekt. Det vil sige, at en samlet årlig opgørelse, som viser, hvad der samlet er op- nået af energibesparelser ved arbejde i ledningsnet, ikke vil kunne godkendes som en energibesparelse under denne afta- le. |
10.10 Specifik opgørelse ved vedligeholdelse og nedbrudte anlæg: Bespa- relser der opstår ved almindelig vedligeholdelse kan ikke medreg- nes. I forbindelse med løbende vedligeholdelse af eksisterende anlæg og udstyr kan der alene medregnes en besparelse, hvis vedligehol- delsen medfører en forbedring af energieffektiviteten af anlægget udover det niveau, der må forventes ved en normal vedligeholdel- se. En energibesparelse, som følger af erstatning af nedbrudte anlæg kan medregnes efter denne ordning, såfremt energibesparelsen er opgjort efter principperne for nedbrudte anlæg beskrevet i pkt. 10.10.2. | 10.10.1 Liste over almindelige vedligeholdelse, der ikke kan medreg- nes under denne ordning fremgår af bilag 4. 10.10.2 Teknisk Arbejdsgruppe udarbejder principperne for hvornår et anlæg er nedbrudt. Udgangspunktet er, at et anlæg be- tragtes som nedbrudt, hvis de samlede omkostningerne ved reparation overstiger 25 % af de samlede omkostninger ved nyt anlæg. Principperne er beskrevet i notatet ”Principper ved reparation eller erstatning af nedbrudte anlæg”. Notatet findes på Energistyrelsen hjemmeside. |
10.11 Standardløsninger: Teknisk Arbejdsgruppe kan udarbejde standard- løsninger og bestemme, at de skal anvendes ved en specifik opgø- relse i forhold til den aktuelle løsning/teknologi. | 10.11.1 Teknisk Arbejdsgruppe godkender standardløsninger, som skal anvendes. 10.11.2 Herudover udarbejder Teknisk Arbejdsgruppe en oversigt over standardløsninger, som kan anvendes. 10.11.3 Standardløsningerne findes på Energistyrelsens hjemmeside. |
11.1 Net- og distributionsselskaberne er ansvarlig for, at der findes en entydig og fyldestgørende dokumentation af alle realiserede ener- gibesparelser, som indberettes som led i selskabernes målopfyldel- se. Dokumentationen skal være gennemskuelig og forståelig for tredjepart. Den skal indeholde tilstrækkelig med data til at bereg- ningerne kan kontrolleres. | 11.1.1 Bestemmelserne for dokumentation skal være opfyldt ved alle typer af aktiviteter, der fører til indberetning af energibe- sparelser. 11.1.2 Energistyrelsen udarbejder i samarbejde med Teknisk Ar- bejdsgruppe vejledende standardskabeloner for dokumenta- tionskravene for energibesparelse for følgende typer af ener- gisparesager: • Sager, hvor net- eller distributionsselskabet har anvendt en aktør (standardværdi og specifik opgørelse), jf. pkt. 11.5.1 • Sager, hvor net- eller distributionsselskabet har direkte kontakt med slutbruger, jf. pkt. 11.5.2 • Sager, hvor selskabet realiserer besparelser i eget regi, jf. pkt. 11.5.3 Standardskabelonenerne vil indeholde alle de elementer, der som minimum skal indgå i dokumentationen. 11.1.3 En aktør og et net- eller distributionsselskab kan dog til en- hver tid indgå aftale om andre tilsvarende former for doku- mentation, herunder supplerende krav, så længe minimums- kravene, jf. skabelonerne, opfyldes. |
11.2 Såfremt der for en konkret energisparesag ikke foreligger et samlet dokumentationsmateriale, eller dokumentationen ikke opfylder minimumskravene, kan besparelsen ikke indberettes. En energibe- sparelse kan således ikke indberettes, før den er realiseret og do- kumenteret. | |
11.3 Dokumentationen skal være skriftlig (evt. elektronisk) og skal være tilgængelig i 5 år efter indberetning af energisparesagen. Såfremt dokumentationen for energibesparelser, som allerede er indberettet, ikke længere er tilgængelig, f.eks. fordi dokumentatio- nen lå hos en aktør, som er gået konkurs, skal energibesparelsen korrigeres (trækkes fra) i førstkommende indberetning. | 11.3.1 Dokumentationen for realiserede energibesparelser skal væ- re skriftlig (evt. elektronisk) og skal opbevares af net- eller di- stributionsselskabet i 5 år. 11.3.2 Såfremt net- eller distributionsselskabet har indgået en aftale med en aktør om varetagelse af energispareforpligtelsen, skal der foreligge en konkret aftale om håndtering og opbevaring af dokumentation hos aktøren. 11.3.3 Dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for det net- eller distributionsselskab, som har indberettet den kon- krete besparelse og for såvel selskabets kvalitetssikring, kvali- tetskontrol og audits som uvildig kontrol og stikprøver. |
11.4 Net- og distributionsselskaber, der anvender aktører til gennemfø- relse af energisparesager, skal kunne dokumentere aftalekæden fra net- eller distributionsselskabet til slutbruger på de konkrete ener- gisparesager. | 11.4.1 Såfremt et net- eller distributionsselskab anvender aktører til gennemførelse af energisparesager, skal der foreligge en skriftlig aftale mellem net- eller distributionsselskabet og ak- tøren forud for, at der indgås aftale mellem aktøren og en slutbruger. Aftalen mellem net- eller distributionsselskab og aktør kan være generel f.eks. i form af en rammeaftale eller være specifikt gældende for en konkret energisparesag. Aftalen skal som minimum indeholde: • Dato for aftaleindgåelse • Navn og kontaktoplysninger på det konkrete net- eller di- stributionsselskab, der indgår aftalen • Navn og kontaktoplysninger på aktøren • Oplysningen ”Aktøren kender og overholder bestemmel- serne om, at besparelsen fra en konkret energisparesag kun må overdrages til ét net- eller distributionsselskab”, jf. formuleringen i standardskabelonen (se pkt. 11.1.2). • Bestemmelse om at aktøren i al omtale og markedsføring af indsatsen skal omtale ordningen som ”Energiselska- bernes energispareindsats” • Oplysning om, at det er en forudsætning for medregning af energibesparelsen, at der forud for påbegyndelse af realiseringen foreligger en skriftlig aftale om overdragelse |
af energibesparelsen til et navngivet net- eller distributi- onsselskab, jf. pkt. 7.2.2. • Retningslinjer om, hvordan og hvornår dokumentationen leveres til selskabet. • Oplysning om, at aktøren, hvis han udbetaler tilskud til slutbrugeren eller ydelsen er rådgivning, overholder reg- len om, at faktura skal indeholde formuleringer om over- dragelse af energibesparelsen, jf. pkt. 11.6.1. • Oplysninger om at Energistyrelsen i forbindelse med en stikprøve eller lignende har adgang til at tjekke hos slut- brugeren, om energibesparelserne faktisk er gennemført, således som det fremgår af dokumentationen. 11.4.2 Hvis der er flere mellemled mellem net- eller distributionssel- skab og den aktør, der har kontakten til slutbrugeren, skal der være aftaler mellem alle led i aftalekæden. Disse aftaler skal videreføre de betingelser, jf. pkt. 11.4.1, som indgået mellem net- eller distributionsselskab og aktør. |
11.5 Net- og distributionsselskaber skal sikre, at der for alle indberette- de energisparesager foreligger dokumentation af net- eller distribu- tionsselskabets forudgående involvering, herunder en aftale der indeholder oplysninger om det konkrete projekt. Dokumentationen for de enkelte energisparesager skal indeholde følgende: • En entydig identifikation af energibesparelsen og involverede parter, herunder retvisende projekttitel eller beskrivelse af det eller de konkrete tiltag, der har medført den indberettede energibesparelse således, at det enkelte energisparetiltag en- tydigt kan identificeres. • Oplysninger, som viser, at aftalen om involvering er indgået forud for påbegyndelse af realisering. Indgåelse af bindende af- tale om køb af udstyr mv. eller bindende aftale om igangsæt- telse af projektet opfattes som en påbegyndelse af realiserin- gen. En konkretisering af ovenstående oplysninger fremgår af pkt. 11.5.1, 11.5.2 og 11.5.3. | 11.5.1 For sager, hvor net- eller distributionsselskabet har anvendt en aktør, skal den skriftlige daterede aftale, der indgås forud for påbegyndelse af et konkret energispareprojekt hos en slutbruger, mellem slutbrugeren og aktøren, som minimum indeholde: - Beskrivelse af at aftalen vedrører "Energiselskabernes energispareindsats". Teknisk Arbejdsgruppe kan supplere denne standardformulering, herunder evt. godkende lo- go, som skal anvendes. - Dato for indgåelse og underskrivelse af aftale om over- dragelse af energibesparelsen, jf. pkt. 7.2. - Oplysning om på hvilken måde aktøren er involveret i realisering af det konkrete energispareprojekt (rådgivning og/eller tilskud, herunder tilskuddets størrelse i kr./kWh eller i totalbeløb). - Eventuel oplysning med skøn over besparelsens størrelse i kWh eller MWh. - Beskrivelse af det konkrete projekt, herunder de tiltag, der fører til realisering af besparelsen. - Entydig identifikation af slutbruger. Det skal som mini- mum omfatte navn og adresse, men hvor det er relevant bør suppleres med BBR- og/eller CVR-nummer. - Oplysning om installationsadresse. - Bekræftelse fra slutbruger på, at besparelsen overdrages til et net- eller distributionsselskab, hvor selskabets navn skal være oplyst. Hvis aktøren har aftale med flere sel- skaber, skal der i aftalen med slutbrugeren være kon- taktoplysninger på aktøren (telefonnummer og mail- adresse) samt link til aktørens hjemmeside, hvor oplys- ninger om navne på alle selskaber, som besparelsen kan overdrages til, skal være umiddelbart tilgængelig. - Slutbrugerens bekræftelse på, at projektet ikke er påbe- gyndt ved indgåelse af aftalen, dvs. at der ikke er indgået |
bindende aftale, jf. pkt. 7.2.1 og 7.2.2 Disse bestemmelser kan opfyldes ved anvendelse af stan- dardskabelonerne, jf. pkt. 11.1.2. 11.5.2 For sager, hvor net- eller distributionsselskabet har direkte aftale med slutbruger, skal den daterede skriftlige aftale, der indgås forud for påbegyndelse af et konkret energisparepro- jekt hos en slutbruger, mellem slutbrugeren og net- eller di- stributionsselskab, som minimum indeholde: - Beskrivelse af, at aftalen vedrører "energiselskabernes energispareindsats”. Teknisk Arbejdsgruppe kan supplere denne standardformulering, herunder evt. godkende lo- go, som skal anvendes. - Dato for indgåelse og underskrivelse af aftale om over- dragelse af energibesparelsen, jf. pkt. 7.2. - Oplysning om, på hvilken måde selskabet er involveret i realisering af det konkrete energispareprojekt (rådgivning og/eller tilskud, herunder tilskuddets størrelse i kr./kWh). - Beskrivelse af det konkrete projekt, herunder de tiltag, der fører til realisering af besparelsen. - Entydig identifikation af slutbruger. Det skal som mini- mum omfatte navn og adresse, men hvor det er relevant bør suppleres med BBR- og/eller CVR-nummer. - Oplysning om installationsadresse. - Bekræftelse fra slutbruger på, at besparelsen overdrages til net- eller distributionsselskabet. - Slutbrugerens bekræftelse på, at projektet ikke er påbe- gyndt ved indgåelse af aftalen, jf. pkt. 7.2.1 og 7.2.2. Disse bestemmelser kan opfyldes ved anvendelse af stan- dardskabelonerne, jf. pkt. 11.1.2. |
11.5.3 For sager, hvor energibesparelser opnås ved interne projek- ter hos et forpligtet net- eller distributionsselskab, f.eks. op- timeringer i ledningsnettet, i egne bygninger, etablering af solvarmeanlæg og varmepumper i fjernvarmenettet mv. skal der forud for påbegyndelse af et konkret energispareprojekt, foreligge et dokument, der som minimum indeholder: - Beskrivelse af på hvilken måde selskabet er involveret i realisering af det konkrete energispareprojekt samt be- grundelse for, at projektet er del af selskabets energispa- reindsats. - Beskrivelse af det konkrete projekt, herunder de tiltag, der fører til realisering af besparelsen. - Skriftlig overdragelse af energibesparelsen, dvs. bekræf- telse af at projektet er en del af selskabets energispare- indsats. Denne overdragelse skal være dateret, inden der er truffet bindende beslutning om realisering af det kon- krete projekt. Disse krav kan f.eks. opfyldes i projektforslaget for et konkret projekt eller via bestyrelsesmateriale og referat. |
11.6 Selskaberne skal for alle indberettede energisparesager have do- kumentation for, at besparelserne faktisk er gennemført og doku- mentationen skal give mulighed for i forbindelse med stikprøver mv. at kontrollere, at dette er tilfældet. Der skal være dokumenta- tion for, at det konkrete projekt er realiseret i overensstemmelse med forudsætningerne i dokumentationen. | 11.6.1 Dokumentation for realisering af det konkrete energispare- projekt skal som minimum indeholde: - Dateret faktura eller anden dokumentation for at projek- tet er gennemført og afsluttet. - Såfremt der udelukkende er faktura for købte materialer, f.eks. ved "gør-det-selv-arbejder", er faktura ikke til- strækkelig til at dokumentere realisering. Det skal supple- res med skriftlig dokumentation for, at projektet er reali- seret, f.eks. med fotodokumentation. - Hvor tilskud udbetales via aktør, eller hvor aktørens ydel- se er rådgivning, skal fakturaen indeholde: o Teksten "Besparelsen er overdraget til [net- og distri- butionsselskabet(ernes) navn(e)]” alternativt "Bespa- relsen er overdraget til et af de net- eller distributi- onsselskaber, som fremgår af aktørens hjemmeside (link)”. o Dato for afslutning af realiseringen. o Oplysninger om adressen, hvor besparelsen er reali- seret. 11.6.2 Tidspunktet for realisering skal ligge efter tidspunktet for indgåelse af aftale. For energispareprojekter, der kan udføres på en arbejdsdag, kan den forudgående aftale og dokumenta- tionen for realiseringen have sammenfaldende datoer. 11.6.3 I tilfælde, hvor net- og distributionsselskaber og/eller aktører realiserer besparelser på op til 5 MWh ved at udlevere eller give rabat på indkøb af mindre energibesparende udstyr så- som rørskåle, LED-pærer etc. skal realiseringen dokumente- res ved en kombination af følgende to elementer: 1) Skriftlig bekræftelse fra de konkrete slutbrugere (med an- givelse af navn og adresse), der bekræfter, at slutbrugeren inden for maksimalt to måneder installerer det indkøbte ud- styr/materiale. |
11.7 Ved specifikt opgjorte energibesparelser skal dokumentationen udover kravene i pkt. 11.1 – 11.6 indeholde en beskrivelse af de tekniske elementer i projektet og for opgørelsen af energibesparel- sen, herunder energiforbruget i før- og efter-situationen. For alle projekter, hvor energibesparelsen opgøres specifikt, her- under også energibesparelser i ledningsnet, ved solfangere og var- mepumper, mv., skal dokumentationen indeholde oplysninger om projekternes simple tilbagebetalingstid. | 11.7.1 Det skal fremgå af dokumentationen, at besparelsen for den specifikt opgjorte energisparesag er opgjort efter de gælden- de bestemmelser, jf. afsnit 10 om opgørelsesmetoder. 11.7.2 Dokumentationen for den specifikke opgørelse skal indehol- de konkrete vurderinger af, om den anvendte metode giver rimelige resultater. Det kan f.eks. omfatte opstilling af en energibalance eller sammenligning af energibesparelsen med det samlede forbrug i før-situationen. 11.7.3 Net- eller distributionsselskabet skal kunne dokumentere alle beregninger, målinger og andre forhold vedrørende opgørel- sen af den konkrete energibesparelse jf. afsnit 10. Dokumen- tationen skal som minimum indeholde: • En beskrivelse af før-situationen og de relevante tekniske elementer i tiltaget. Beskrivelsen skal på en måde, der er forståelig og gennemskuelig for udenforstående tredje- part, redegøre for de aktiviteter, der fører til energibe- sparelsen, herunder hvilke ændringer, udskiftninger og/eller installationer, der implementeres. • Opgørelse af energiforbruget før gennemførelse af tilta- get – referencen. Før-forbruget skal dokumenteres ved beregnet forbrug, faktura, udskrift fra energiselskab eller dokumenteret måling. Ved beregnet forbrug skal anvend- te forudsætninger mv. fremgå. En skriftlig erklæring fra slutbruger eller aktør om før-forbrugets størrelse er ikke tilstrækkeligt til at opfylde kravet om dokumentation af før-forbruget. • Opgørelse af energiforbruget efter gennemførelse af til- taget. Ved beregnet forbrug skal anvendte forudsætnin- ger mv. fremgå. • Opgørelse af tiltagets forventede eller faktiske effekt ud- trykt ved den samlede energibesparelse i tiltagets første driftsår efter gennemførelse, herunder: a) Anvendte forudsætninger (driftstider, produkti- onsændringer, mærkeeffekter, nøgletal, m.m.) |
samt dokumentation, hvis disse afviger fra normale forhold. b) Anvendte dokumenterede nøgletal. c) Anvendte forudsætninger ved nyanlæg og kapaci- tetsudvidelse, herunder dokumentation for fast- læggelse af ”dagens standard” og behov for kapaci- tetsudvidelse. • Projektets simple tilbagebetalingstid, såfremt der er fi- nansiel involvering i projektet, jf. pkt. 7.4 • Oplysning om den eller de energiart(er) som besparelsen involverer. Ved konverteringer oplyses både den ener- giart, der konverteres fra og til. • Oplysning om anvendte prioriterings- /konverteringsfaktorer. |
11.8 Ved anvendelse af standardværdier skal dokumentationen udover kravene i pkt. 11.1 – 11.6 indeholde en identifikation af den/de an- vendt/-e standardværdi/-er, herunder dokumentation af den fakti- ske ”før” situationen på den enkelte matrikel. | 11.8.1 Dokumentationen for brug af standardværdier skal, udover kravene i pkt. 11.1-11.6, indeholde følgende: • Dokumentation af, at før-situationen svarer til forudsæt- ningerne i den anvendte standardværdi. Det kan f.eks. være en kortfattet skriftlig vurdering fra aktøren kombi- neret med billeddokumentation, udskrift fra OIS, BBR, energimærknings- eller energisynsrapport, plantegninger eller hvis relevant, kopi af energiregning mv. • Identifikation af anvendt/-e standardværdi/-er. • Beregning af besparelsen – antal enheder ganget med den anvendte standardværdi, (standardværdireference). Der skal være tale om det faktiske antal enheder, f.eks. opmålt vinduesareal eller opmålt rørstrækning. • Oplysning af den eller de energiarter, som besparelsen involverer. • Oplysning af anvendt prioriteringsfaktor. Før-situationen skal være dokumenteret for de enkelte pro- jekter og anlæg, jf. pkt. 10.3.3, 10.3.5 og 10.3.6. |
11.9 Net- og distributionsselskaberne skal have dokumentation for de- res omkostninger til erhvervelse af retten til at indberette energi- besparelserne fra de forskellige aftaler med aktører og slutbrugere samt for omkostninger til kvalitetssikring mv. | 11.9.1 Dokumentationen skal stilles til rådighed for myndighederne i forbindelse med evalueringer, omkostningsanalyser, stikprø- vekontroller, øvrig kontrol mv. 11.9.2 Dokumentationen af omkostninger skal ikke være tilgængelig i forhold til de enkelte sager. |
12.1 Alle net- og distributionsselskaber er ansvarlige for, at de energibe- sparelser, som indberettes, er retvisende og lever op til alle fastsat- te krav. Med henblik på at sikre dette skal de enkelte net- og distri- butionsselskaber: a) Etablere kvalitetsstyringssystem / - procedurer for håndtering af energisparesager b) Gennemføre kvalitetssikring, som består i en anvendelse af procedurerne i kvalitetsikringssystemet i forbindelse med de enkelte energisparesager c) Gennemføre kvalitetskontrol på udvalgte energisparesager forud for indberetning d) Gennemføre audits af kvalitetssikringssystemet e) Stå til rådighed i forbindelse med Energistyrelsens gennemfø- relse af uvildig stikprøvekontrol, øvrig kontrol og evalueringer Net- og distributionsselskaber, som har indgået aftale med en ak- tør om at varetage hele energispareforpligtelsen, skal sikre, at ak- tøren lever op til kravene i afsnit 12. | 12.1.1 Med hele energispareforpligtelsen forstås at en aktør vareta- ger realisering af energibesparelser med opfyldelse af alle krav til realisering og ikke leverance af hele det forpligtede selskabs besparelsesmål. En eller flere aktører kan således varetage realiseringen af energibesparelser med opfyldelse af alle krav til realiseringen herunder kvalitetssikring, kvalitets- kontrol og audit, jf. kravene i afsnit 12. |
12.2 Kvalitetsstyringssystem Selskaberne skal etablere procedurer for håndtering af energispa- reindsatsen herunder, indgåelse af aktøraftaler, administration og arkivering af de enkelte energisparesager, indberetning af bespa- relser, opgørelse og indberetning af omkostninger, gennemførelse af kvalitetskontrol, gennemførelse af audit, opfølgning på stikprø- vekontrol mv. Så længe kvalitetsstyringssystemet lever op til de stillede krav i denne aftale, kan net- og distributionsselskaberne frit vælge ud- | 12.2.1 Et kvalitetsstyringssystem skal sikre, at håndtering af energi- sparesager hos de enkelte selskaber sker efter systematiske og ensartede procedurer blandt deres medarbejdere. Kvali- tetssikringssystemet skal således fastlægge procedurer for håndtering af energispareindsatsen i alle led herunder: - indgåelse af aktøraftaler med aktører, f.eks. koncernfor- bundne selskaber, der håndterer net- eller distributionssel- skabets energispareindsats i overensstemmelse med prin- cipperne i pkt. 6.4, herunder reglerne om at aftaler skal indgås på et markedsmæssigt grundlag. |
formningen af systemet. Kvalitetsstyringssystemet skal være dokumenteret skriftligt. Sel- skabernes kvalitetsstyringssystem skal opdateres, i det omfang den løbende kvalitetssikring, kvalitetskontrollen (intern som ekstern) el- ler audits giver anledning til opdateringer/justeringer. | - indgåelse af aftaler med slutbrugere - administration og arkivering af de enkelte energisparesa- ger, herunder registrering af oplysninger til brug for dob- belttælling - Indsendelse af oplysninger til brug for samkøring samt op- følgning på resultat heraf - opgørelse og dokumentation af besparelser - indberetning af besparelser - opgørelse og indberetning af omkostninger - gennemførelse af kvalitetskontrol, inkl. stikprøver - gennemførelse af audit - opfølgning på kvalitetskontrol, audit og stikprøvekontrol. - Afrapportering til Energistyrelsen Teknisk Arbejdsgruppe har udarbejdet en vejledning med ek- sempler på kvalitetssikringssystemer. Vejledningen ligger på Energistyrelsens hjemmeside. |
12.3 Kvalitetssikring Selskaberne skal ved anvendelse af de procedurer, der er fastlagt i kvalitetssikringssystemet, jf. pkt. 12.2.1, sikre, at dokumentation og indberetning, herunder også dokumentationen for besparelser, som er udført af aktører, der agerer på selskabets vegne, er retvi- sende og opfylder kravene i denne aftale. Procedurerne i kvalitetssikringssystemet skal anvendes løbende i forhold til alle sager. | 12.3.1 Kvalitetssikringen skal omfatte: • Sikring af, at projektet opfylder kravene i denne aftale, her- under at der foreligger en korrekt aftalekæde forud for påbe- gyndelse af realisering af energispareprojektet, og at aftaler- ne overholder dokumentationskravene jf. afsnit 11. • Sikring af, at besparelsen er opgjort efter den rigtige opgørel- sesmetode jf. afsnit 10 og dokumenteret efter bestemmel- serne jf. afsnit 11. • Vurdering af, at den opgjorte energibesparelse er rimelig un- der de givne forudsætninger, f.eks. ved sammenligning af energibesparelsen med før-forbruget. • Sikring af, at der foreligger dokumentation for realisering af besparelsen, og at dokumentation overholder kravene jf. af- snit 11. • Sikring af, at energibesparelserne registreres korrekt jf. pkt. 12.10 og afsnit 13. |
12.4 Kvalitetskontrol Alle net- eller distributionsselskabet skal som led i kvalitetssikrin- gen en gang om året gennemføre kvalitetskontrol af udvalgte ener- gisparesager forud for indberetning, med henblik på at sikre, at energisparesagerne lever op til bestemmelserne i aftalen om opgø- relse af besparelser og dokumentation. Kvalitetskontrollen skal sikre, at bestemmelserne om opgørelse af besparelser, og alle dokumentationskrav er anvendt korrekt og skal derfor have særlig fokus på tekniske og beregningsmæssige ele- menter. Kvalitetskontrollen skal omfatte et repræsentativt udsnit af selska- bets sager, herunder sager fra forskellige aktører, sager som sel- skabet selv gennemfører, sager af forskellig størrelse mv. | 12.4.1 Den interne kvalitetskontrol skal for alle selskaber, bortset fra selskaber med et årligt energisparemål på under 2 TJ, gen- nemføres af en eller flere personer, som er uafhængige af de konkrete sager, der kontrolleres og have tilstrækkelig kend- skab til aftalens bestemmelser og tekniske kompetencer til at vurdere de konkrete projekter samt anvendt opgørelsesme- tode og forudsætninger for beregninger. Det er selskabets ansvar, at den interne kvalitetskontrol udføres af en eller fle- re personer, der efterlever disse krav. 12.4.2 Selskabet kan vælge at lade kvalitetskontrollen udføre ved ekstern kontrol hver gang. 12.4.3 Ved ekstern kontrol skal kontrollen gennemføres af en uaf- hængig tredjepart, som har tilstrækkelig kendskab til aftalens bestemmelser og tekniske kompetencer til at vurdere de konkrete projekter, herunder anvendt opgørelsesmetode og forudsætninger for beregninger. Den uafhængige tredjepart |
Dette krav gælder for alle selskaber, som indberetter besparelser for et givet år. Såfremt et selskab ikke indberetter energibesparel- ser, skal der således ikke foretages kvalitetskontrol for det pågæl- dende år. Mindst hver anden gang skal kvalitetskontrollen udføres af en uaf- hængig tredjepart. Hvis kvalitetskontrollen finder, at en konkret energisparesag ikke lever op til bestemmelserne i aftalen, skal net- eller distributions- selskabet forholde sig til kvalitetskontrollens vurdering, og tage stil- ling til om besparelsen kan indberettes, før dokumentationen er ændret, så den overholder kravene i aftalen, herunder at evt. manglende dokumentation er tilvejebragt eller beregning af bespa- relsen er justeret. Selskabet/kontrollanten udarbejder en rapport over den gennem- førte kvalitetskontrol, herunder hvor mange sager og hvilke sager, der er udtaget til kontrol, resultaterne af kontrollen og anbefalin- ger til selskabet om evt. korrigerende handlinger. Rapporten skal opbevares i mindst 5 år og kunne stilles til rådighed for intern og ekstern audit samt i forbindelse med Energistyrelsens stikprøve- kontrol. Kvalitetskontrollen kan gennemføres samtidig med audit, jf. pkt. 12.5. Kvalitetskontrollens fundne fejl, selskabets vurdering heraf samt opfølgning skal årligt rapporteres til Energistyrelsen, jf. pkt. 12.6. | må ikke være i ansættelsesforhold hos det selskab, som kon- trolleres, eller dets eventuelt koncernforbundne selskaber samt have økonomisk eller anden interesse i udfaldet af den kontrol, vedkommende skal gennemføre. 12.4.4 Kontrolløren kan ikke underkende konkrete energisparesa- ger, men kan gøre selskabet opmærksom på uhensigtsmæs- sigheder og komme med anbefalinger til korrigerende hand- linger, såfremt dokumentation og opgørelse af besparelsen efter kontrollørens vurdering ikke lever op til kravene i afta- len. 12.4.5 Teknisk Arbejdsgruppe har udarbejdet en model til fastsæt- telse af stikprøvens størrelse ved kvalitetskontrol og en vej- ledning om varetagelse af kvalitetskontrol af energisparesa- ger. Begge ligger på Energistyrelsens hjemmeside. |
12.5 Audit Som led i kvalitetssikringen skal alle net- og distributionsselskaber- ne én gang årligt have gennemført en audit med henblik på at sikre, at | 12.5.1 Intern audit skal for alle selskaber, bortset fra selskaber med et årligt energisparemål på under 2 TJ, gennemføres af en el- ler flere personer, som ikke er involveret i energispareindsat- sen, og som er uvildige i forhold til de konkrete sager, der au- diteres og som har tilstrækkelig kendskab til aftalens be- |
a) selskabet har implementeret et kvalitetssikringssystem der lever op til kravene i denne aftale b) kvalitetssikringssystemet efterleves ved at gennemføre stikprøvekontrol af indberettede besparelser. Audit omfatter kontrol af ovenstående via gennemførelse af stik- prøvekontrol af udvalgte energisparesager. Minimum hver anden gang skal denne audit gennemføres af en uafhængig tredjepart. Det kan f.eks. ske som led i et certificeret kvalitetsstyringssystem. De år, hvor der ikke foretages ekstern au- dit, skal der gennemføres intern audit af selskabet selv. Dette krav gælder for alle selskaber, som indberetter besparelser for et givet år. Såfremt et selskab ikke indberetter energibesparel- ser, skal der således ikke udføres audit for det pågældende år. For såvel intern som ekstern audit udarbejdes der af auditoren en skriftlig auditrapport. Net- og distributionsselskaberne skal opbeva- re auditrapporterne for gennemførte audits i mindst 5 år og skal kunne stilles til rådighed ved Energistyrelsens årlige stikprøvekon- trol og ved eventuel evaluering af energispareaftalen. Audit kan gennemføres samtidig med kvalitetskontrollen, jf. pkt. 12.4. Der skal årligt ske afrapportering af audit til Energistyrelsen, jf. punkt 12.6. | stemmelser og kompetencer inden for auditering, herunder have medvirket i mindst 2 tidligere audits. Det er selskabets ansvar, at den interne audit udføres af personer, der efterle- ver disse krav. 12.5.2 Selskabet kan vælge at lade audits udføre af ekstern auditor hver gang. 12.5.3 Ekstern audit skal gennemføres af en eller flere personer, der er uafhængige af de konkrete sager, der auditeres og have til- strækkelig kendskab til aftalens bestemmelser og kompeten- cer inden for auditering, herunder have gennemført mindst 2 tidligere audits. 12.5.4 På baggrund af audit udarbejder auditoren en skriftlig rap- port, som indeholder en samlet vurdering af selskabets hånd- tering af energispareindsatsen og kvalitetssikring heraf. Hvis auditoren konstaterer uhensigtsmæssigheder i selskabernes procedurer eller udførelse af kvalitetssikring, skal afrapporte- ringen indeholde anbefalinger til korrigerende handlinger fremadrettet. 12.5.5 Den årlige auditrapport til selskabet udarbejdes efter notatet ”Indhold i auditrapport i forbindelse med energiselskabernes energispareindsats”. Notatet kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. 12.5.6 En auditor/en audit kan ikke underkende konkrete energispa- resager, men kan gøre net- eller distributionsselskabet op- mærksom på uhensigtsmæssigheder og komme med anbefa- linger til korrigerende handlinger, såfremt der er elementer i selve kvalitetssystemet, den løbende kvalitetssikring og/eller -kontrollen, der ikke lever op til kravene i aftalen eller ikke ef- terleves i håndteringen af energispareindsatsen. 12.5.7 Auditor skal i forbindelse med audit også tjekke, at • Net- eller distributionsselskabet har forholdt sig aktivt til konklusionerne i den gennemførte kvalitetskontrol, og foretaget de korrigerende handlinger, som selskabet har fundet nødvendigt. |
• Selskabet har håndteret resultatet af foregående års kon- trol for dobbelttælling, jf. pkt. 12.10. 12.5.8 Såfremt net- og distributionsselskaberne har indgået en afta- le med en aktør om varetagelse af hele selskabets energispa- reforpligtelse, skal kravene i pkt. 12.5 overholdes af aktøren. Derfor skal der også foreligge tilsvarende dokumentation for, at aktøren har gennemført audit. |
12.6 Afrapportering af resultater fra kvalitetskontrol og audit Net- og distributionsselskaberne skal hvert år senest den 1. juli ind- sende en sammenfatning af resultaterne fra kvalitetskontrollen og audit til Energistyrelsen i forbindelse med indberetning af besparel- ser. Afrapporteringen indsendes til Energistyrelsen via samarbejdsor- ganet. | 12.6.1 Sammenfatningen skal udformes som ét separat dokument og skal følge en fastsat skabelon. Sammenfatningen indehol- der resultater fra kvalitetskontrol og audit samt selskabets vurdering af resultaterne og beskrivelse af hvilke korrigeren- de handlinger, der gennemføres på baggrund heraf. Skabelo- nen er udarbejdet af Teknisk Arbejdsgruppe og kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. 12.6.2 Såfremt net- og distributionsselskaberne har indgået en afta- le med en aktør om varetagelse af hele selskabets energispa- reforpligtelse, skal aktøren overholde kravene i pkt. 12.6. 12.6.3 Sammenfatningen kan danne grundlag for efterfølgende myndighedskontrol, såfremt det vurderes, at der finder mere konsekvente eller gentagne fejl sted hos et selskab. |
12.7 Stikprøvekontrol En gang årligt gennemfører Energistyrelsen en uvildig stikprøve på tværs af alle de involverede net- og distributionsselskaber. Stikprø- ven skal have fokus på at kontrollere, om selskabernes indberette- de besparelser og dokumentation heraf lever op til kravene og for- pligtelserne i henhold til denne aftale, og om selskaberne gennem- fører årlige kvalitetskontrol og audits og har etableret relevante kvalitetssikringssystemer. Set over aftaleperioden skal stikprøven omfatte en repræsentativ og signifikant andel af selskaber og sa- ger. Ved Energistyrelsens opfølgning på stikprøven overfor de kontrolle- rede selskaber, har selskaberne pligt til at korrigere eventuelle kon- staterede fejl og foretage øvrige opfølgningsaktiviteter. Hvis Energistyrelsen i forbindelse med stikprøvekontrollen anmo- der et net- eller distributionsselskab om at foretage korrektioner af konkrete energibesparelser eller tilrette procedurer i forbindelse med håndtering af energispareindsatsen, skal selskabet efterkom- | 12.7.1 I stikprøven kontrolleres et antal sager for om dokumentation og opgørelse er retvisende i forhold til de konkrete energi- sparesager, der er gennemført hos slutbrugere og i interne projekter hos et forpligtet net- eller distributionsselskab. Derudover kontrolleres, at de enkelte selskaber overholder de overordnede retningslinjer, herunder bestemmelserne om aftaler og involvering, at selskaberne har etableret relevante kvalitetssikringssystemer og gennemfører de årlige kvalitets- kontroller og audits. 12.7.2 Stikprøven vil omfatte alle mellemled fra det indberettende selskab frem til slutbrugeren, hvor besparelsen er gennem- ført. 12.7.3 Stikprøvekontrollen gennemføres på en repræsentativ andel af de indberettede energibesparelser for det pågældende år. Energistyrelsen udarbejder metode for valg af selskaber og konkrete sager. Metoden kan variere fra år til år med henblik på at rette fokus mod forskellige segmenter og projekttyper. Metoden drøftes med Teknisk Arbejdsgruppe, forud for at stikprøvekontrollen gennemføres. 12.7.4 Net- og distributionsselskaber skal på Energistyrelsens an- |
me dette. Selskabet skal efterfølgende dokumentere, at korrektio- nen er foretaget, til Energistyrelsen. Er et elnet-, naturgasdistributions- eller fjernvarmeselskab uenig i Energistyrelsens endelige afgørelse, kan den påklages til Energikla- genævnet jf. reglerne herom i bekendtgørelsen om energispare- ydelser i net- og distributionsselskaberne. Såfremt olieselskaberne er uenige i Energistyrelsens endelige afgørelse, kan den påklages til ministeren. | modning udlevere oplysninger til brug for stikprøvekontrol- len, herunder dokumentation og aftaleforhold vedrørende indberettede besparelser. 12.7.5 Når Energistyrelsen vælger at udtage et selskab til stikprøve- kontrol, skal den pågældende aftalepart/samarbejdsorgan oplyses om dette. 12.7.6 Energistyrelsen offentliggør resultaterne af stikprøvekontrol- len på styrelsens hjemmeside, herunder oplyser om eventuel- le generelle fejl samt hvordan den efterfølgende opfølgning hos selskaberne foretages. |
12.8 Energistyrelsen har til enhver tid ret til at udtage et net- eller di- stributionsselskab til kontrol. | 12.8.1 Net- og distributionsselskaber skal på Energistyrelsens an- modning udlevere oplysninger til brug for kontrollen, herun- der dokumentation og aftaleforhold vedrørende indberette- de besparelser. 12.8.2 Hvis Energistyrelsen vælger at udtage et selskab til kontrol, skal den pågældende aftalepart/samarbejdsorgan oplyses om dette. |
12.9 Teknisk arbejdsgruppe afklarer om det fortsat skal eksistere en verifikationsenhed med henblik på at give net- og distributionssel- skaber og evt. aktører og slutbrugere mulighed for at få forhånds- godkendt opgørelsesmetoder mv. for konkrete projekter. | 12.9.1 Net- og distributionsselskaberne kan ansøge Energistyrelsen om godkendelse af energisparesager. Energistyrelsen udtaler sig vedrørende alle elementer i energispareaftalens bestem- melser og giver afgørelser enten som en forhåndsbesked eller som en konstaterende afgørelse. 12.9.2 Det er kun energisparesager med energibesparelser over 5 GWh, der kan anmodes om forhåndsbesked eller konstate- rende afgørelse om i Energistyrelsen. Mindre energisparesa- ger af mere principiel karakter kan tages op gennem Teknisk Arbejdsgruppe. 12.9.3 Energistyrelsens afgørelse skal ligge som en del af sagens dokumentation. 12.9.4 Er et elnet-, naturgasdistributions- eller fjernvarmeselskab uenig i Energistyrelsens endelige afgørelse, kan den påklages til Energiklagenævnet jf. reglerne herom i bekendtgørelsen om energispareydelser i net- og distributionsselskaberne. Så- fremt olieselskaberne er uenige i Energistyrelsens endelige afgørelse, kan den påklages til ministeren. |
12.10 For at sikre mod dobbelttælling gennemfører samarbejdsorganerne årligt en samkøring af alle sager på tværs af alle brancher. | 12.10.1 Samkøringen gennemføres efter indberetning af besparelser den 1. april hvert år. Til brug for dette indsender de enkelte selskaber samtidig med den årlige indberetning til samar- bejdsorganet en fil med en række specifikke oplysninger per sag. Teknisk Arbejdsgruppe fastlægger de specifikke oplys- ninger, som skal leveres, udarbejder en køreplan og udpeger en ansvarlig for samkøringen. Omkostninger til samkøring dækkes af samarbejdsorganerne. 12.10.2 Kontrollen vil være afsluttet senest 1. juli i det pågældende år. Resultatet af samkøringen vil være en liste over sager, der er indberettet af to eller flere selskaber. De berørte selskaber vil blive oplyst om, hvilke sager det drejer sig om, og hvilke andre selskaber, der har indberettet samme besparelser. Det er selskabernes ansvar at afgøre hvem, der har ret til at indberette besparelserne. De selskaber, der ikke har ret til at indberette de pågældende besparelser, skal korrigere indbe- retningen for det pågældende år ved næstkommende indbe- retning. Eventuel erstatning i forhold til aktør og forbruger afklares af de berørte selskaber. Hvis der opstår tvister i forbindelse med, hvem der har retten til at indberette besparelsen, inddrages opmanden jf. pkt. 12.11. 12.10.3 Samarbejdsorganerne skal sikre, at samkøringen overholder gældende regler, f.eks. persondataloven, herunder indhente eventuelle tilladelser. |
12.11 I tilfælde af tvivl kan sagerne forelægges for en opmand, som afgør ejerskabet/fordelingen. Opmanden kan i sin afgørelse lægge vægt på, hvordan realiseringen af besparelserne er iværksat, hvem der har foranlediget en gennemførelse, en vægtning i forhold til an- vendte ressourcer, tidspunkt for dokumentation af realiseringen mv. Opmandsfunktionen drives af samarbejdsorganerne/selskaberne i fællesskab. Omkostninger til afgørelse af de konkrete sager/tvister afholdes af de implicerede selskaber. | 12.11.1 Opmandsfunktionen ligger i Energistyrelsen. 12.11.2 Teknisk Arbejdsgruppe udarbejder retningslinjer for, hvordan et forpligtet net- eller distributionsselskab kan indsende sager til opmandsfunktionen. Dette lægges på Energistyrelsens hjemmeside. 12.11.3 Er et elnet-, naturgasdistributions- eller fjernvarmeselskab uenig i Energistyrelsens endelige afgørelse, kan den påklages til Energiklagenævnet jf. reglerne herom i bekendtgørelsen om energispareydelser i net- og distributionsselskaberne. Så- fremt olieselskaberne er uenige i Energistyrelsens endelige afgørelse, kan den påklages til ministeren. |
12.12 I tilfælde, hvor net- og distributionsselskaberne bliver opmærk- somme på omgåelse af bestemmelserne blandt andre selskaber el- ler aktører, kan net- og distributionsselskaberne anmelde dette til opmanden, som kan undersøge sagen nærmere, herunder vurdere, om der er tale om omgåelse af retningslinjerne i aftalen, samt afgø- re hvordan sagen videre håndteres. Andre parter, herunder aktører og slutbrugere, kan ikke anmelde sager til opmanden. Omkostninger i forbindelse med anvendelse af opmanden i forbin- delse med afgørelser om omgåelse af bestemmelser dækkes af samarbejdsorganerne i fællesskab. Dog kan der fastsættes et op- startsgebyr, | 12.12.1 Energistyrelsen varetager denne funktion vedr. undersøgelse og eventuel afgørelse af mistanke om omgåelse af bestem- melserne. Net- og distributionsselskaberne kan anmelde sa- gerne via henvendelsesmailen xx-xxxx@xxx.xx. 12.12.2 Energistyrelsens sagsbehandling af mistanke om omgåelse af bestemmelserne dækkes af energisparegebyret. Sagsbe- handling af sager vedr. olieselskaberne dækkes dog af Energi- styrelsens driftsbudget. |
13.1 Med udgangspunkt i dokumentationen indberetter samarbejdsorg- anerne årligt de enkelte energibranchers årlige samlede realiserede energibesparelser til Energistyrelsen. Indberetningen til Energisty- relsen skal ske senest den 1. april for energibesparelser til opfyldel- se af det forudgående års spareforpligtelse. | |
13.2 Ved indberetning af energibesparelser skal hver branche eller part med eget besparelsesmål, jf. pkt. 4.2, anvende de indberetnings- skemaer, som fremgår af bilag 5. | |
13.3 En energibesparelse kan ikke indberettes, før den er realiseret, og dokumentationen er afsluttet. Hovedprincippet er, at indberetnin- gen af en energibesparelse skal ske for det år, hvor realiseringen og dokumentationen af den konkrete energibesparelse er afsluttet jf. dog pkt. 13.3.2. | 13.3.1 Som udgangspunkt skal besparelserne indberettes det år, hvor realiseringen og dokumentationen af de konkrete ener- gibesparelser er afsluttet, jf. afsnit 11. Når en energibesparel- se opgøres ved målemetode, er besparelsen realiseret og af- sluttet, når dokumentationen inkl. målinger og beregninger er færdiggjort. 13.3.2 Et projekt som består af to eller flere delprojekter skal – selv om delprojekterne afsluttes i forskellige år – indberettes i det år, hvor det samlede projekt er realiseret og dokumenteret, jf. pkt. 7.1.3. 13.3.3 Et net- eller distributionsselskab kan dog aftale med en eller flere aktører, som de har aftaler med, at overdragelsen af re- aliserede og dokumenterede besparelser til net- eller distri- butionsselskabet udskydes til det efterfølgende år under føl- gende betingelser: a) Overdragelsen til det efterfølgende år kan, som ved øvri- ge besparelser, kun ske til det net- og distributionssel- |
skab, som aktøren havde en aftale med forud for bespa- relsens realisering. b) Net- og distributionsselskaberne skal ved årets udgang opgøre, hvor mange besparelser, som de aktører, det har aftaler med, har afsluttet, men ikke overdraget. De enkel- te samarbejdsorganer indberetter til Energistyrelsen, hvor mange besparelser der er afsluttet, men ikke over- draget senest 1. april sammen med indberetning, jf. pkt. 13.1. |
13.4 Besparelser, som er realiseret og dokumenteret efter bestemmel- serne, kan overdrages fra et net- eller distributionsselskab til et an- det, evt. via mellemmand, som har en skriftlig fuldmagt fra det sælgende net- eller distributionsselskab. En sådan overdragelse kan ske, efter besparelserne er realiseret, men overdragelse mellem selskaberne skal ske, inden besparelserne indberettes til Energisty- relsen. Dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for det selskab, som indberetter besparelsen til Energistyrelsen. | 13.4.1 Overdragelsen skal være dokumenteret såvel hos det sæl- gende som hos det købende net- eller distributionsselskab. |
13.5 I tilfælde af, at kvalitetskontrol, audit eller Energistyrelsens stikprø- ve eller kontrol jf. afsnit 12 giver anledning til korrektioner af ind- berettede energibesparelser, skal disse korrektioner foretages i forbindelse med den næstkommende indberetning. Korrektioner af indberettede energibesparelser for et givet år skal fremgå særskilt af indberetningerne for det følgende år, jf. indberetningsskemaer- ne som fastsat i bilag 5. | |
13.6 Med henblik på en fælles indberetning modtager samarbejdsorg- anerne indberetning fra de respektive selskaber, der er omfattet af aftalte besparelsesmål. jf. pkt. 4.2. Selskaber, der af ministeren er pålagt individuelle sparemål, skal indberette til Energistyrelsen via det relevante samarbejdsorgan. | |
13.7 Samtidig med at samarbejdsorganerne indberetter branchens sam- lede energibesparelse for det foregående år, jf. pkt. 13.1 indberet- ter de en opgørelse, der indeholder oplysninger om de enkelte sel- skabers akkumulerede mål, jf. pkt. 4.3-4.6, de enkelte selskabers realiserede og indberettede energibesparelser for det foregående år samt de enkelte selskabers akkumulerede indberettede energi- besparelser siden 2006. | 13.7.1 De realiserede energibesparelser, som fremgår af denne op- gørelse anvendes ved udarbejdelse af den årlige benchmar- kanalyse. Evt. efterfølgende justeringer af energibesparelser- ne vil indgå i det følgende års benchmarkanalyse. |
13.8 De enkelte net- og distributionsselskaber afrapporterer årligt via samarbejdsorganet resultaterne af deres kvalitetskontrol og audit til Energistyrelsen, jf. pkt. 12.6. | |
13.9 Net- og distributionsselskaberne indberetter årligt deres omkost- ninger til opfyldelse af energispareforpligtelserne det foregående år. For elnet-, gasdistributions- og fjernvarmeselskaberne sker ind- beretningen til Energitilsynet. Elnet- og gasdistributionsselskaber- ne indberetter omkostningerne som led i deres årlige regulerings- regnskaber senest den 31. maj. Fjernvarmeselskaberne indberetter omkostningerne samlet og senest den 1. april. For oliebranchen sker indberetningen til Energistyrelsen senest den 1. april. | 13.9.1 Energistyrelsen fastsætter i bekendtgørelse om energispare- ydelser i net- og distributionsvirksomheder regler for opgø- relsen af selskabernes omkostninger i forbindelse med ener- gispareindsatsen. |
13.10 De enkelte samarbejdsorganer indberetter senest den 1. juli til Energistyrelsen fordelingen af det foregående års omkostninger på forskellige aftaletyper mv. jf. skema 5 i bilag 5. | 13.10.1 I forbindelse med evalueringer, omkostningsanalyser mv. skal oplysningerne i skema 5 i bilag 5, herunder andel som anven- des til administration, for de enkelte net- og distributionssel- skaber være til rådighed ved anmodning fra Energistyrelsen. Det er en forudsætning, at oplysningerne ikke anvendes og offentliggøres i en form, som gør det muligt at identificere de enkelte selskaber |
13.11 Samarbejdsorganerne indberetter senest 2 måneder efter aftalens indgåelse en oversigt over selskaber, der har indberettet energibe- sparelser, der svarer til mere end deres mål frem til den 31. de- cember 2018, jf. pkt. 15.8.1 (overgangsbestemmelser) | |
13.12 Net- og distributionsselskaber, som sælger en allerede indberettet energibesparelse, skal indberette den solgte mængde samtidig med branchens indberetning af de realiserede energibesparelser, dvs. senest den 1. april. |
14 Fastsættelse og regulering af net- og distributionsselskabernes omkostninger | |
14.1 I overensstemmelse med de overordnede rammer for denne aftale kan elnet-, naturgasdistributions- og fjernvarmeselskaberne med- regne omkostninger i forbindelse med aktiviteter, som er en del af en omkostningseffektiv opfyldelse af besparelsesforpligtelserne i henhold til denne aftale. | 14.1.1 Ud over udgifterne til realisering af dokumenterbare energi- besparelser omfatter: • Udgifter til administration, herunder personaleomkost- ninger • Udgifter til deltagelse i samarbejdsorgan mv. • Udgifter til kvalitetssikring og dobbelttælling. • Udgifter til markedsføring af ordningen. • Udgifter til involvering i energispareprojekter, som ikke færdiggøres/resulterer i energibesparelser, som kan medregnes. • Udgifter til gennemførelse af energispareprojekter, som Energistyrelsen ifm. en stikprøvekontrol meddeler ikke kan tælle med ift. om selskabet når sit mål for energibe- sparelser. 14.1.2 Regler om hvilke omkostninger, der kan medregnes samt opgørelse af omkostningerne vil blive endelig fastsat i be- kendtgørelsen om energispareydelser i net- og distributions- virksomheder. 14.1.3 Indtil bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distri- butionsvirksomheder er gældende, skal omkostningerne op- gøres i henhold til Vejledning til net- og distributionsselska- berne i forbindelse med opgørelse og indberetning af om- kostninger forbundet med energibesparende aktiviteter. |
14.2 Elnet-, naturgasdistributions- og fjernvarmeselskabernes omkost- ninger til opfyldelsen af besparelsesforpligtelsen skal bæres af slut- brugerne ekskl. transport (dvs. husholdninger, den offentlige sek- tor, handel og service samt produktionserhverv) og de energifor- brug i produktionsanlæggene, hvor der jf. pkt. 3.6.2. kan medreg- nes energibesparelser (dvs. forbrug til ventilation, belysning, pum- per, varmeanlæg samt forbrug i administrationsbygninger). | 14.2.1 Energiforbrug hos kollektive produktionsanlæg, som ikke anvendes som brændsel til produktion af el eller varme, og hvor der kan medregnes energibesparelser, jf. pkt. 3.6, kan pålægges energisparebidrag, under forudsætning af at dette forbrug afregnes via separat forbrugsmåler. 14.2.2 Med transport forstås alene i denne sammenhæng benzin, diesel og gasdreven transport og således ikke el til transport. Elforbrug til transport skal således også bære omkostninger til opfyldelse af besparelsesforpligtelsen. |
14.3 De enkelte elnet- og naturgasdistributionsselskaber får dækket de faktiske omkostninger, der er afholdt til opnåelse af de besparelser, der indberettes for et givent år, fratrukket eventuelle indtægter opnået under rammerne for denne aftale. Omkostningerne dækkes gennem et tillæg til indtægtsrammen. Energitilsynet fastsætter tillægget til indtægtsrammerne til dæk- ning af nettoomkostningerne ved energispareindsatsen. Tillægget fastsættes forud som en midlertidig forhøjelse af indtægtsrammer- ne på baggrund af de gennemsnitlige faktiske omkostninger for den pågældende branche i det forudgående år. På baggrund af regnskabsoplysninger om de enkelte selskabers omkostninger til opfyldelse af besparelsesforpligtelsen sker der en efterregulering på selskabsniveau, således at selskaberne får dæk- ket deres faktiske omkostninger. Efterreguleringen indebærer, at såfremt et selskab i et regnskabsår har haft større omkostninger, end forudsat ved fastsættelsen af forhøjelsen af indtægtsrammen for det pågældende år, efterreguleres dette i de nærmest følgende regnskabsår gennem en supplerende forhøjelse af indtægtsram- men for dette år. Såfremt et selskab i et regnskabsår har haft færre omkostninger, end forudsat ved forhøjelsen af indtægtsrammen, |
tilbageføres beløbet til forbrugerne gennem en midlertidig nedsæt- telse af forbrugerpriserne i de nærmest følgende regnskabsår. Omkostninger i forbindelse med opfyldelse af besparelsesforplig- telsen holdes uden for indtægtsrammereguleringens generelle reg- ler om benchmarking og udmøntning af effektivitetskrav. | |
14.4 Fjernvarmeselskabernes faktiske omkostninger, der er afholdt til opnåelse af de besparelser, der indberettes for et givent år, fra- trukket eventuelle indtægter opnået under rammerne for denne aftale, kan indregnes i tarifferne som en nødvendig omkostning i overensstemmelse med bestemmelserne i varmeforsyningsloven. | 14.4.1 I forbindelse med interne projekter hos et forpligtet selskab kan omkostningerne til projektet opgøres på baggrund af for- rige års gennemsnitlige benchmark for alle aftaleparter. |
14.5 Elnet-, naturgasdistributions- og fjernvarmeselskabernes omkost- ninger og indtægter i forbindelse med opfyldelse af besparelses- forpligtelsen holdes regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhedernes øvrige omkostninger og indtægter. | |
14.6 Der eksisterer ikke lovgivning, som giver olieselskaberne mulighed for at opkræve specifikke bidrag fra deres kunder til dækning af olieselskabernes omkostninger til realisering af energibesparelser. | |
14.7 På baggrund af net- og distributionsselskabernes indberettede om- kostninger og de enkelte selskabers realiserede energibesparelser, som indberettes til Energistyrelsen, jf. pkt. 13.7, udarbejder Energi- tilsynet årligt en samlet benchmark for elnet-, gasdistributions- og fjernvarmeselskaber. Tidspunktet for offentliggørelse af bench- marks fastsættes i bekendtgørelsen for energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder. | 14.7.1 Benchmarks for samtlige samarbejdsorganer offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside. |
14.8 På baggrund af den årlige benchmarkanalyse af selskabernes om- kostninger, gennemfører Energistyrelsen årligt en omkostningsana- lyse. Analysen gennemføres blandt net- og distributionsselskaber med de 5 pct. højeste omkostninger per indberettet kWh, dog altid op til 35 selskaber. Der kan også udtrækkes selskaber med de lave- ste omkostninger. Analysen skal afdække, hvorledes selskaberne har sikret omkost- ningseffektiviteten i energispareindsatsen, herunder belyse ind- satsområder, metoder, og omkostninger fordelt på indsatsområ- der. | 14.8.1 De udvalgte selskaber vil blive anmodet om at fremsende en redegørelse til Energistyrelsen omfattende: • Dokumentation for selskabets omkostninger, herunder fordelingen på omkostningstyper, jf. skema 5 bilag 5. • Redegørelse for deres indsatsområder, metoder og bag- grunden i øvrigt for omkostningerne ved de opnåede re- sultater |
14.9 På baggrund af ovenstående analyse kan Energistyrelsen, såfremt der identificeres fejl eller uhensigtsmæssigheder, indgå aftale med de pågældende selskaber om, hvorledes omkostningseffektiviteten sikres fremover. Såfremt der ikke ved aftale kan opnås enighed om sikring af dette, vil Energistyrelsen tage skridt i henhold til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder | 14.9.1 På baggrund af redegørelsen foretager Energistyrelsen en samlet vurdering af det pågældende selskabs omkostningsef- fektivitet. Energistyrelsen kan herefter indgå konkrete aftaler med hver enkelt af de berørte selskaber om at ændre indsat- sen fremadrettet. Afgørelsen skal efterleves senest pr. 1. ja- nuar det følgende år. |
15.1 Udgangspunktet er, at brancherne og de enkelte elnet-, naturgas- distributions-, fjernvarme- og olieselskaber ved aftalens ophør op- fylder de energisparemål, som er fastsat i afsnit 4. | 15.1.1 Hvis et elnet- eller fjernvarmeselskaber misligholder aftalens forpligtelser, kan selskabet blive opsagt af det samarbejdsor- gan, jf. pkt. 5.2, de indgår i, for dermed at blive omfattet og reguleret af energisparebekendtgørelsen, jf. pkt. 2.4. 15.1.2 Et ekskluderet selskab vil herefter blive tildelt et individuelt sparemål efter reglerne i bekendtgørelsen. |
15.2 Den maksimale underdækning ved udgangen af de forskellige år fremgår af pkt. 4.7. Hvis underdækningen ved udgangen af et år er større end fastsat i pkt. 4.7, skal aftaleparten lave en plan for opfyldelse af forpligtel- sen. Denne plan skal sendes til Energistyrelsen. | |
15.3 Net- og distributionsselskaber, som har realiseret for mange ener- gibesparelser kan, inden de indberetter energibesparelser for det sidste år, sælge overopfyldelsen til markedspriser til net- og distri- butionsselskaber, som har realiseret for få energibesparelser., jf. bestemmelserne i pkt. 13.4. Denne udligning kan ske på tværs af brancherne. Net- og distributi- onsselskaberne skal via denne mulighed tilstræbe størst mulig ud- ligning. | |
15.4 Når aftalen er opsagt for en eller flere parter, dvs. senest 12 måne- der før aftalen udløber, og frem til de nye forpligtede selskaber har mulighed for at indgå aftaler om realisering af energibesparelser, kan net- og distributionsselskaberne indgå nye aftaler, hvor realise- ringen af besparelserne er afsluttet senest 12 måneder efter afta- lens udløb. Der kan ikke i denne periode indgås aftaler, som afsluttes herefter. Fra det tidspunkt hvor de nye forpligtede selskaber har mulighed for at indgå aftaler kan ingen net- og distributionsselskaber indgå nye aftaler, hvor realiseringen først afsluttes efter udløbet af afta- len. | 15.4.1 Net- og distributionsselskaberne kan helt frem til aftalens udløb indgå aftaler, hvor realiseringen afsluttes inden afta- lens udløb. 15.4.2 Bestemmelserne gælder for alle net- og distributionsselska- ber, dvs. også for selskaber, hvor aftalen ikke er opsagt. |
15.5 Net- og distributionsselskaber kan selv færdiggøre aftaler, som er indgået inden aftalen er opsagt, og hvor færdiggørelsen først sker efter aftalens udløb, jf. pkt. 4. Den forventede effekt af sådanne aftaler opgøres ved aftalens ud- løb, og de konkrete besparelser indberettes, når projekterne er af- sluttet. Besparelserne indgår i opgørelsen af målopfyldelsen. | 15.5.1 Når aftalen udløber inden udgangen af 2020 indberetter de enkelte selskaber antal og omfang af aftaler, som er indgået før aftalen blev opsagt og som først færdiggøres efter udløb, til Energistyrelsen. Dette skal indberettes via samarbejdsorg- anerne. 15.5.2 Retningslinjer for indberetning vil blive udarbejdet af Energi- styrelsen ved aftalens opsigelsestidspunkt. |
15.6 Net- og distributionsselskaber kan i et vist omfang, hvis reglerne for de nye forpligtede selskaber giver mulighed herfor, sælge ikke af- sluttede aftaler til de nye forpligtede selskaber, jf. pkt. 7. | 15.6.1 Reglerne for de nye selskabers indsats, herunder muligheden for at købe sådanne aftaler og besparelser, skal fastsættes i forlængelse af lovændringer, og forudsætter derfor at Folke- tinget vedtager de nødvendige rammer. |
15.7 Net- og distributionsselskaber, som ved aftalens udløb og efter indbyrdes handel, jf. pkt. 3, har overopfyldt deres forpligtelser, kan i et vist omfang sælge denne overopfyldelse til de nye forpligtede selskaber på markedsmæssige vilkår jf. pkt. 6.4, hvis reglerne for de nye forpligtede selskaber giver mulighed herfor. De mængder, som de enkelte selskaber kan sælge til de nye forplig- tede selskaber, kan maksimalt udgøre følgende andele af deres sid- ste års mål: Ved udgangen af 2016: Xxx. 50 % Ved udgangen af 2017: Max. 50 % Ved udgangen af 2018: Max. 50 % Ved udgangen af 2019: Xxx. 20 % Ved udgangen af 2020: Xxx. 5 % Den forventede effekt af langsigtede aftaler, som først realiseres efter aftalens udløb, jf. pkt. 5, og som sælges, jf. pkt. 6, indgår i op- gørelsen af de maksimale mængder, der kan sælges. | 15.7.1 Reglerne for de nye selskabers indsats, herunder muligheden for at købe sådanne aftaler og besparelser, skal fastsættes i forlængelse af lovændringer, og forudsætter derfor at Folke- tinget vedtager de nødvendige rammer. 15.7.2 Det er de sælgende selskaber, som skal sikre at salget sker på markedsmæssige vilkår således at f.eks. egne koncernfor- budne selskaber ikke tilgodeses jf. pkt. 6.4. |
15.8 Net- og distributionsselskaber, som ved udgangen af 2015, har indberettet energibesparelser, som svarer til mere end deres mål frem til aftalens udløb ved opsigelse, får mulighed for at sælge dis- se energibesparelser på markedsmæssige vilkår, hvis aftalen opsi- ges til udløb senest den 31. december 2019. De allerede indberet- tede energibesparelser kan først sælges når aftalen er opsagt, dvs. som minimum i 12 måneder inden aftalens udløb. | 15.8.1 Brancherne/samarbejdsorganerne leverer senest 2 måneder efter aftalens underskrift en oversigt over de selskaber, som ved udgangen af december 2015 har indberettet energibe- sparelser, der svarer til mere end deres mål frem til den 31. december 2018 til Energistyrelsen. Oversigten skal udover navnene på selskaberne indeholde oplysninger om størrelsen af selskabernes allerede indberettede energibesparelser (kWh) samt selskabernes mål for 2016 og 2017, jf. Bilag 5 skema 7. 15.8.2 Net- og distributionsselskabernes mulighed for at handle med allerede indberettede energibesparelser træder først i kraft, når aftalen er opsagt, og kun hvis aftalen udløber senest den 31. december 2019. 15.8.3 Det net- eller distributionsselskab, som sælger en allerede indberettet energibesparelse, skal indberette den solgte mængde i forbindelse med indberetningen, jf. bilag 5 skema 8. |
15.9 Net- og distributionsselskabernes udgifter og indtægter fra opfyl- delse af deres energispareforpligtelser, herunder fra udligning af energibesparelser, jf. pkt. 3, og fra færdiggørelse af aftaler, jf. pkt. 5, indgår i selskabernes opgørelse af deres omkostninger, og der- med i hvile-i-sig-selv opgørelsen af omkostninger og indtægter fra tillæggene til tarifferne. | 15.9.1 Net- og distributionsselskabernes kan ligeledes få dækket omkostningerne forbundet med færdiggørelse af aftaler om energibesparelser efter aftalens udløb. |
Ved udgangen af: | Hvis der kan sælges til nye forpligtede selskaber, jf. pkt. 7 | Hvis der ikke kan sælges, jf. pkt. 7 |
2017 | 25 % | 40 % |
2018 | 20 % | 30 % |
2019 | 10 % | 20 % |
2020 | 5 % | 10 % |
15.10 Ved aftalens ophør, kan de enkelte selskaber dog maksimalt få dækket omkostninger til en følgende overdækning set i forhold til deres mål i det sidste år:
15.10.1 Overdækningen, som maksimalt kan indregnes i omkostnin- gerne, opgøres efter handel med besparelser og aftaler, jf. pkt. 3.
København, den
Energi-, forsynings- og klimaminister Xxxx Xxx. Lilleholt
For Dansk Energi
For Dansk Fjernvarme
For Foreningen Danske Kraftvarmeværker
For HMN GasNet
For Dansk Gas Distribution
For NGF Nature Energy
For Energi- og olieforum
Bilag 1:
Liste over aktiviteter der ikke kan medregnes som en energibesparelse
(Der tages forbehold for, at denne liste løbende kan revideres, og derfor ikke er udtømmende)
• Energibesparelser som realiseres på Færøerne og i Grønland, jf. pkt. 3.1.
• Energiforbrug til bunkering (international skibsfart), jf. pkt. 3.1.
• Energibesparelser i forbindelse med national og international luftfart, jf. pkt. 3.1.
• Energibesparelse ved installering af et nyt oliefyr i områder, hvor der er mulighed for at blive tilsluttet enten fjernvarme- eller naturgas- forsyning, jf. pkt. 3.1.
• Hvis en fremstillingsvirksomhed eller et rensningsanlæg etablerer et energianlæg til udnyttelse af eget produceret affald mv., kan der ikke medregnes en energibesparelse, hvis anlægget eksporterer el eller gas til nettene eller til andre virksomheder, jf. pkt. 3.2.3.
• Solvarmeanlæg på bygninger som er tilsluttet fjernvarme, med mindre anlæggene indgår som en del af fjernvarmeværkets forsyningsstra- tegi, jf. pkt. 3.4.
• Solceller, jf. pkt. 3.4.
• Vindmøller, herunder også husstandsmøller, jf. pkt. 3.4.
• Vandkraftanlæg, jf. pkt. 3.4.
• Gårdbiogasanlæg, jf. pkt. 3.4.
• Biogasfællesanlæg, jf. pkt. 3.4.
• Raffinaderiernes energiforbrug samt energiforbrug ved indvinding af olie og naturgas, jf. pkt. 3.5.
• Overskudsvarme som leveres fra raffinaderier, jf. pkt. 3.5.2.
• Energiforbruget i eksisterende kollektive produktionsanlæg på selve produktionsanlæggene med tilknyttet udstyr, jf. pkt. 3.6 - 3.6.2:
- kollektive el- og varmeproduktionsanlæg (el- og varmeværker mv.)
- kollektive affaldsforbrændingsanlæg uanset størrelse
- Energiproduktionsanlæg hos slutbrugere (kedler, varmepumper, solvarmeanlæg, kraftvarmeanlæg, røggaskølere mv.), hvorfra der le- veres varme til offentlige net (fjernvarme mv.) på over 10 TJ årligt, eller som har en installeret eleffekt på mindst 5 MW.
• Udnyttelse af overskudsvarme fra anlæg som forud for udnyttelsen af overskudsvarmen er defineret som et kollektivt produktionsanlæg, jf. pkt. 3.6.3.
• I forbindelse med projekter, hvor energibesparelsen opgøres specifikt, jf. afsnit 10, kan et net- eller distributionsselskab ikke medvirke fi- nansielt, herunder yde tilskud, hvis den simple tilbagebetalingstid er under 1 år, men selskaberne kan medvirke med rådgivning mv. og dermed opnå retten til at indberette energibesparelsen, jf. pkt. 7.3.7.
• Hvis standardværdi er nul, kan der ikke medregnes en energibesparelser inden for det pågældende område, og der kan heller ikke anven- des en specifik opgørelse, jf. pkt. 10.3.
• På særlige områder, hvor den teknologiske udvikling af komponenter og løsninger alt andet lige vil medføre en kapacitetsudvidelse, pro- duktionsforøgelse og energieffektivisering, kan der ikke medregnes en energibesparelse som følge af øget produktionsvolumen, jf. pkt.10.6.4 og bilag 3.
• En energibesparelse, som følger af nedlæggelse af et energiforbrugende anlæg eller ophør af en energiforbrugende aktivitet kan ikke i sig selv medregnes efter denne ordning, jf. pkt. 10.8.
• Der kan ikke medregnes en energibesparelse i den virksomhed/enhed, hvorfra produktionen flyttes eller nedlukkes, jf. pkt. 10.8.1.
• Besparelser der opstår ved almindelig vedligeholdelse kan ikke medregnes, jf. pkt. 10.10.
• Besparelser fra hulmursisolering kan ikke medregnes, jf. pkt. 3.10.1.
• Besparelser fra udskiftning eller nyanskaffelse af lastbiler over 3.500 kg kan ikke medregnes, jf. pkt. 3.10.1.
• Besparelser fra IT-udstyr ved nyanlæg kan ikke medregnes, jf. pkt. 3.10.1.
• Brug af korn, kornafrens, skaller, avner og tilsvarende kan ikke medregnes som en energibesparelse, jf. pkt. 3.10.1.
Bilag 2:
Prioriterings- og konverteringsfaktorer
Med henblik på at styre indsatsen i retning af besparelser, som har en lang levetid og i stor grad medvirker til at reducere bruttoenergiforbruget, skal der anvendes simple prioriterings- og konverteringsfaktorer ved opgørelsen af besparelserne, jf. bestemmelserne i afsnit 9.
1. Prioriteringsfaktorer ved besparelser
Prioriteringsfaktorerne, som anvendes til at vægte første års besparelserne, skal indgå i selskabernes dokumentation af besparelserne, jf. af- snit 11, og de skal anvendes ved indberetning af besparelserne til Energistyrelsen, jf. afsnit 13.
Ud fra principperne i pkt. 9.3.1 er det i tabel 1 fastsat hvilke besparelsestiltag i slutforbruget med en levetid på under 4 år, hvor der skal an- vendes en faktor på 0,5, og hvilke besparelsestiltag i slutforbruget med levetider på over 15 år, hvor der skal anvendes en faktor på 1,5.
Tabel 1 er udtømmende og for alle andre tiltag, end dem der er angivet i tabel 1, skal der anvendes en faktor 1,0.
Den tekniske arbejdsgruppe kan supplere oversigten i tabel 1 med baggrund i principperne om levetid mv. Evt. ændringer gælder for et nyt ka- lenderår. Ændringer offentliggøres senest 3 måneder før de træder i kraft.
For integrerede projekter, hvor der indgår forskellige energiarter og/eller delprojekter med forskellige levetider, skal besparelserne opgøres for hver energiart (f.eks. el og naturgas). Inden for hver energiart skal det estimeres, på hvor stor en andel af energibesparelsen, der skal an- vendes en prioriteringsfaktor på henholdsvis 0,5, 1 og 1,5 jf. tabel 1. Besparelserne skal dokumenteres efter denne fordeling.
Ved anvendelse af standardværdier fremgår prioriteringsfaktoren af kataloget for standardværdier. Prioriteringsfaktoren er ikke indregnet i standardværdierne i Standardværdikataloget.
Tabel 1: Oversigt over tiltag hos slutbrugeren, hvor der skal anvendes prioriteringsfaktor 0,5 og 1,5
Prioriteringsfaktor 0,5 | Prioriteringsfaktor 1,5 |
• Energieffektivisering af kedler og varmeanlæg på baggrund af efter- synsordninger (Hvis levetiden af besparelsen er mindre end 1 år, kan besparelsen ikke medtælles). • Energieffektivisering af ventilati- onsanlæg på baggrund af efter- synsordninger (Hvis levetiden af besparelsen er mindre end 1 år, kan besparelsen ikke medtælles) • Indregulering af varmeanlæg (Hvis levetiden af besparelsen er mindre end 1 år, kan besparelsen ikke medtælles) • Systematiske eftersynsordninger udover normal vedligeholdelse for motorer, pumper og procesanlæg • Energiledelse/energistyring • Feedback om elforbrug til husstan- de med fjernaflæste målere. | • Øget isolering af gulv, vægge og loft/tag som reducerer rumvarmeforbruget i bygninger, som opvarmes med olie, naturgas, fjernvarme eller kul. • Nye A-mærkede vinduer og døre som reducerer rumvarmeforbruget i bygninger, som opvar- mes med olie, naturgas, fjernvarme eller kul. • Udskiftning af 2- eller 3-lags termoruder uden coating og gasfyldning i eksisterende vinduer til energiruder med en varm kant og en energibalance glas-værdi (Egref) på mindst 50 kWh, der reducerer rumvarmeforbruget i bygninger, som opvarmes med olie, naturgas, fjernvarme el- ler kul. • Nye døre med ruder, hvor ruder i efter situationen er 3-lagsenergiruder og det resterende er pladedør, der reducerer rumvarmeforbruget i bygninger, som opvarmes med olie, naturgas, fjernvarme eller kul. • Etablering af varmegenvinding til rumopvarmning i forbindelse med mekanisk ventilation i bygninger, som opvarmes med olie, naturgas, fjernvarme eller kul. • Ny varmtvandsbeholder i bygninger, som opvarmes med olie, naturgas, fjernvarme eller kul. • Isolering af rørinstallationer i forbindelse med anlæg til rumopvarmning i bygninger, som opvarmes med olie, naturgas, fjernvarme eller kul. • Nye olie-, gas- og biokedler i det omfang der i før-situationen er tale om et ikke-kvotebelagt olie-, gas eller kulforbrug. • Tilslutning til fjernvarme i det omfang der er tale om bygninger, som i før-situationen opvar- mes med olie, naturgas eller kul, som ikke er kvotebelagt. • Installering af varmepumper hos en slutbruger som fortrænger et ikke-kvotebelagt olie-, gas- eller kulforbrug. Dette gælder ikke varmepumper, hvor energibesparelsen opnås ved udnyt- telse af overskudsvarme ud af en virksomhed. • Solfangere på bygninger, som opvarmes med olie, naturgas eller kul, som ikke er kvotebelagt. |
2. Konverteringsfaktorer
Ved konvertering fra en energiart til en anden skal der anvendes de konverteringsfaktorer, som fremgår af tabel 2.
Tabel 2: Konverteringsfaktorer ved konvertering mellem energiarter i slutforbrug
Konvertering | Faktor der ganges på: | ||
Fra | Til | Den energimængde, der kon- verteres fra | Den energimængde, der konverteres til |
- El | - Fjernvarme - Kvotebelagte brændsler (olie, natur- gas, kul) | 1,8 | 1,0 |
- El | - Ikke-kvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul) - Biomasse | 1,0 | 1,0 |
- Fjernvarme - Kvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul) | - El | 1,0 | 1,8 |
- Biomasse | - El | 1,0 | 1,0 |
- Fjernvarme | - Kvotebelagte brændsler | 1,0 | 1,0 |
- Fjernvarme | - Ikke-kvotebelagte brændsler - Biomasse | 0,8 | 1,0 |
- Ikke-kvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul) | - El | 1,0 | 1,0 |
- Ikke-kvotebelagte brændsler - Biomasse | - Fjernvarme | 1,0 | 0,8 |
- Kvote-belagte brændsler | - Fjernvarme | 1,0 | 1,0 |
- Kvote belagte brændsler - Ikke kvotebelagte brændsler - Biomasse | - Kvote belagte brændsler - Ikke kvotebelagte brændsler - Biomasse | 1,0 | 1,0 |
Note: Biomasse omfatter biomasseanvendelse hos den enkelte slutbruger, og ikke forbrug af biomasse i fjernvarme- og elproduktionen.
I forbindelse med konvertering fra ikke-kvotebelagte brændsler (olie, naturgas og kul) til andre forsyningsformer, herunder også et andet ikke- kvotebelagt brændsel, som har en levetid på mere end 15 år, skal både faktorerne i tabel 2 og tabel 1 anvendes. Ved sådanne konverteringer
skal den direkte effekt således i henhold til tabel 1 ganges med faktor 1,5. Ved alle øvrige konverteringer skal der i henhold til tabel 1 ganges med faktor 1,0. Konverteringsfaktorerne er indregnet i standardværdierne.
Ved installering af eldrevne varmepumper til fjernvarmeproduktion ganges elforbruget med en faktor på 1,0. Ved installering af gasdrevne varmepumper til fjernvarmeproduktion ganges gasforbruget med en faktor på 0,8.
Bilag 3:
Områder, hvor der ikke kan medregnes en effekt af øget produktionsvolumen
- IT-projekter (server, storage, wifi-teknologi mv.)
- Belysningsprojekter (LED mv.)
Bilag 4:
Vedligeholdsaktiviteter, som medfører energibesparelser, der ikke kan indberettes
• Udsyring af vandsider på kedler > 135 KW
• Rensning af røggasside på kedler > 135 KW
• Optimering af forbrænding (justering) på kedler
Gældende for optimeringer, der gennemføres uden investering i nye komponenter / nyt udstyr
• Udsyring af kondensatorer på kompressoranlæg
• Udbedringer af lækager (trykluftanlæg)
• Reparation af vandudladere
• Optimeringer af drift ved justering af eksisterende udstyr
Gældende for optimeringer der gennemføres uden investeringer i nye komponenter/ nyt udstyr, og hvor der ikke sker en systematisk opfølg- ning, som et net – eller distributionsselskaber involveret i.
• Eftersynsordninger for kedler og varmeanlæg
Gældende for eftersynsordninger som ikke omfatter korrigerende handlinger der medfører energioptimeringer af de pågældende anlæg
• Eftersynsordninger for ventilationsanlæg
Gældende for eftersynsordninger som ikke omfatter korrigerende handlinger der medfører energioptimeringer af de pågældende anlæg der ikke sker en systematisk opfølgning, som et net – eller distributionsselskaber involveret i.
Bilag 5:
Indberetning i henhold til aftalen
1. Indberetning af realiserede energibesparelser
Samarbejdsorganerne skal jf. afsnit 13 i aftalen årligt indberette de data for de realiserede energibesparelser mv., som fremgår af skema 1-4 til Energistyrelsen.
Skema 1 skal indeholde alle de indberettede realiserede energibesparelser, og tallet i nederste højre felt er således det samlede tal som bru- ges i forbindelse med målopfyldelse mv.
• Linje 1-4 skal indeholde de besparelser, som fremgår af skema 2 og 3.
• Besparelser i forbindelse med interne projekter, herunder kollektiv sol, energioptimering af ledningsnettet (Ledningsoptimering), kom- pressorer i gasnettet og el- eller gasdrevne varmepumper i fjernvarmeproduktionen mv. skal fremgå af henholdsvis linje 5, 6 og 7.
• Alle besparelser inden for transport skal anføres i linje 8, og alene her. Ved konverteringer inden for transportområdet anføres besparel- sen under den energiart, der blev anvendt inden konverteringen.
• Alle besparelser i forbindelse med konvertering uden for transportområdet, jf. skema 4, skal anføres i linje 9, og alene her, og besparelsen anføres under den fortrængte energiart. F.eks. ved en "olie til gas" konvertering placeres besparelsen i linje 9 og på energiarten "Olie".
• I linje 10 rapporterer samarbejdsorganet den samlede korrektion for alle selskaber i forhold til tidligere indberetninger. Hvis der tidligere er indberettet for meget, lægges det ind som negative korrektioner.
Skema 1: Realiserede besparelser opdelt på sektorer og energiarter
TJ | Fjernvarme | Naturgas | Olie | El | Kul mv | Biomasse | Øvrige | Total | |
1 | Husholdninger | ||||||||
Specifik opgørelse | |||||||||
Standardværdier | |||||||||
2 | Offentlig sektor | ||||||||
Specifik opgørelse | |||||||||
Standardværdier | |||||||||
3 | Produktionserhverv | ||||||||
Specifik opgørelse | |||||||||
Standardværdier | |||||||||
4 | Handel og service | ||||||||
Specifik opgørelse | |||||||||
Standardværdier | |||||||||
5 | Kollektiv sol | ||||||||
6 | Ledningsoptimeringer | ||||||||
7 | Varmepumper i fjv. | ||||||||
8 | Transport | ||||||||
9 | Konverteringer | ||||||||
Husholdninger | |||||||||
Offentlig sektor | |||||||||
Produktionserhverv | |||||||||
Handel og service | |||||||||
10 | Korrektioner ( +/- fra tidligere år) | ||||||||
Total |
Samarbejdsorganerne skal sammen med indberetning af energibesparelserne levere en opsplitning af korrektionerne angivet i linje 10 i skema 1. Hertil bruges skema 1.a, som ligger på Energistyrelsens hjemmeside.
Skema 2: Realiserede energibesparelser opdelt på teknologier/områder og opgørelsesmetoder
Slutanvendelse/TJ | Husholdninger | Offentlig sektor | Produktionserhverv | Handel og service | Total | ||||||||
Standard- værdi | Specifik opgørelse | I alt | Standard- værdi | Specifik opgørelse | I alt | Standard- værdi | Specifik opgørelse | I alt | Standard- værdi | Specifik opgørelse | I alt | ||
Klimaskærm | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||||||||
Vinduer | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||||||||
Kedler - udskiftning | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||||||||
Kedler - serviceeftersyn | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||||||||
Elvarme – Rumvarme | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||||||||
Varmeanlæg | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||||||||
Ventilation | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||||||||
Belysning | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||||||||
Procesudstyr | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||||||||
Køling | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||||||||
Trykluft | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||||||||
Pumper | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||||||||
Elmotorer- og transmis- sion til intern transport | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||||||||
Mindre energiforbrug- ende apparater | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||||||||
Øvrige | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | ||||||||
Total | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Skema 2 skal indeholde en fordeling af alle de besparelser, som indgår i række 1-4 i skema 1
Skema 3: Realiserede besparelser inden for hver energiart opdelt efter levetid og område (prioriteringsfaktorer). | |||
TJ | Prioriteringsfaktor | ||
0,5 | 1 | 1,5 | |
Fjernvarme | |||
El og individuel biomasse | |||
Kvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul) | |||
Ikke-kvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul) | |||
Skema 3 skal indeholde alle de besparelser, som fremgår af linje 1-4 i skema 1
Skema 4: Realiserede besparelser ved konvertering | ||
Fra | Til | TJ |
El | Fjernvarme, | |
Kvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul) | ||
El | Ikke-kvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul) | |
Biomasse | ||
Fjernvarme | El | |
Kvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul) | ||
Biomasse | El | |
Fjernvarme | Kvotebelagte brændsler | |
Fjernvarme | Ikke-kvotebelagte brændsler | |
Biomasse | ||
Ikke-kvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul) | El | |
Ikke-kvotebelagte brændsler (olie, naturgas, kul) | Fjernvarme, | |
Biomasse | ||
Kvotebelagte brændsler | Fjernvarme | |
Kvotebelagte brændsler | Kvotebelagte brændsler | |
Ikke-kvotebelagte brændsler | Ikke-kvotebelagte brændsler | |
Biomasse | Biomasse | |
Total | ||
Skema 4 skal indeholde alle besparelser i forbindelse med konvertering fra en energiform til en anden, og totalen skal svare til totalen i linje 9 i skema 1.
Skemaerne findes på Energistyrelsens hjemmeside i en excel-version.
2. Indberetning af omkostninger
Samarbejdsorganerne skal i henhold til afsnit 14 årligt indberette en fordeling af branchens omkostnin- ger i henhold til skema 5 til Energistyrelsen.
Skema 5: Fordeling af branchens omkostninger
% | ||
1. | Net- eller distributionsselskabernes samlede omkostninger | 100 % |
2. | Andel der går til administration | |
3. | Andel, der går til eksterne aktører via direkte aftaler mellem et net- eller di- stributionsselskab og/eller dettes koncernforbundne selskaber | |
4. | Andel, der går til tilskud direkte til slutbrugeren fra et net- eller distributi- onsselskab og/eller dettes koncernforbundne selskaber | |
5. | Andel, der går til køb af realiserede energibesparelser hos et andet net- eller distributionsselskab | |
6. | Andel, der går til realisering i et net- eller distributionsselskab og til aftaler med koncernforbundne selskaber (pkt. 1 minus pkt. 2, 3, 4 og 5) | |
I forbindelse med evalueringer, omkostningsanalyser mv. skal oplysningerne i skema stilles til rådighed for de enkelte selskaber, jf. pkt. 13.11.1.
3. Indberetning af afsluttede men ikke overdragede energibesparelser
I henhold til aftalens pkt. 13.3.3 skal de enkelte samarbejdsorganer indberette til Energistyrelsen, hvor mange besparelser der er afsluttet, men ikke overdraget. Denne indberetning skal ske samtidig med indberetning af branchens indberetning af de realiserede energibesparelser, dvs. senest den 1. april.
Skema 6: Afsluttede men ikke overdragede energibesparelser
Samarbejdsorganisation | Ikke overdragede besparelser TJ |
4. Indberetning af indberettede besparelser, der opfylder sparemål efter 31. december 2018
I henhold til aftalens pkt. 15.8.1 skal samarbejdsorganet indberette en oversigt over selskaber, der har indberettet energibesparelser, der svarer til mere end deres mål frem til den 31. december 2018, samt disse selskabers mål for 2016 og 2017.
Denne indberetning skal ske til Energistyrelsen 2 måneder efter indgåelse af aftalen, dvs. senest den 1. marts 2017.
Skema 7: Oversigt over selskaber, deres indberetning og deres mål i 2016 og 2017
Selskab | Indberettede besparelser, der overstiger selskabets mål per 31. december 2018 TJ | Selskabets samlede mål i 2016 og 2017 TJ |
5. Indberetning af solgte indberettede besparelser
I henhold til aftalens pkt. 15.8.3 skal det net- eller distributionsselskab, som sælger en allerede indbe- rettet energibesparelse, indberette den solgte mængde.
Denne indberetning skal ske samtidig med branchens indberetning af de realiserede energibesparelser, dvs. senest den 1. april.
Skema 8: Oversigt over selskabers salg af indberettede besparelser
Selskab | Salg af indberettede besparelser TJ |
Bilag 6:
Skema til afrapportering af resultaterne af audit og kvalitetskontrol
Skema til afrapportering af resultater af audit og kvalitetskontrol | |
Gældende fra 1. januar 2018 | |
Afrapportering af audit | |
0. Kontaktoplysninger på net- eller distributionsselskab | |
Net- eller distributionsselskab | [Skriv firmanavn] |
[Skriv xxx.xx] | |
Afrapportering af AUDIT | |
Ansvarlig kontaktperson for audit hos net- eller distributionsselskab | [Skriv navn] |
[Skriv e-mail] | |
[Skriv telefonnummer] | |
1. Dato og periode for audit | |
Har net- og distributionsselskabet indberettet besparelser for perioden. Hvis nej udfyldes den øvrige del af skemaet ikke. | [Vælg svar] |
Auditeret periode (dd.mm.åååå-dd.mm.åååå) | [Skriv hvilken periode auditeringen dækker , eks. 1. januar-31. dec. 2017] |
Dato for udført audit (dd.mm.åååå) | [Skriv dato for audit] |
2. Kontaktoplysninger på auditor | |
Virksomhedsoplysninger på auditor | [Skriv firmanavn] |
[Skriv xxx.xx] | |
Ansvarlig kontaktperson hos auditor | [Skriv navn] |
3. Metode | |
Er audit udført af intern eller ekstern auditor? | [Vælg type af audit] |
For hvilken periode er der senest udført ekstern audit? | [Angiv auditeret periode] |
Lever audit op til retningslinjer beskrevet i energispareaftalen hhv. energisparebekendtgørelsens? | [Vælg svar] |
Lever auditoren op til kompetencekrav som beskrevet | [Vælg svar] |
4. Kvalitetssikringsystem | |
Har selskabet etableret et kvalitetstyringssystem? | [Vælg svar] |
[Hvis ikke, beskriv kort årsagen] | |
Vurderer auditor, at kvalitetsstyringssystemet lever op til gældende krav i energispareaftalen og energisparebekendtgørelsen? | [Vælg svar] |
Hvis ikke, angiv forbehold og beskriv forslag til forbedringer | [Beskriv kort] |
Vurderer auditor, at kvalitetssikringsystemet efterleves i håndtering af energispareforpligtelsen? | [Vælg svar] |
[Hvis ikke, beskriv kort] | |
Evt. øvrige bemærkninger | [Kort beskrivelse af evt. bemærkninger] |
5. Auditors vurdering af udført kvalitetskontrol | |
Lever kvalitetskontrollen op til kravene i energisparebekendtgørelsens §11 stk.3 og bekendtgørelsens bilag 3? Deriblandt kravene til stikprøvemetodik? | [Skriv svar] |
Lever kvalitetskontrollanten op til kompetencekrav som beskrevet energispareaftalen jf. afsnit 12.4? | [Vælg svar] |
Lever net- eller distributionsselskabet op til krav om intern/ekstern kvalitetskontrol som beskrevet i energispareaftalen jf. afsnit 12.4? | [Vælg svar] |
Har net- eller distributionsselskabet håndteret kvalitetskontrollens eventuelle anmærkninger med nødvendig korrigerende handling? | [Vælg svar] |
Evt. øvrige bemærkninger | [Kort beskrivelse af evt. bemærkninger] |
6. Overordnet resultater af audit og opfølgning | |
Overordnet beskrivelse af resultater af audit | [Kort beskrivelse af evt. bemærkninger] |
Har net- eller distributionsselselskabet foretaget nødvendige korrigerende handlinger? | [Vælg svar] |
[Kort beskrivelse af evt. bemærkninger] | |
Hvilke korrigerende handlinger er foretaget? | [Beskriv] |
Vurderer auditor at selskabet i fornødent omfang har håndteret kommentarer til seneste audit, og har fortaget nødvendige ændringer? | [Auditors bemærkninger] |
Har selskabet bemærkninger til ovenstående? | [Beskriv] |
Afrapportering af kvalitetskontrol | |
Gældende fra 1. januar 2018 | |
0. Kontaktoplysninger på ansvarlig kontaktperson hos net- eller distributionsselskab | |
Ansvarlig kontaktperson for kvalitetskontrol hos net- eller distributionsselskab | [Skriv navn] |
[Skriv e-mail] | |
[Skriv telefonnummer] | |
1. Dato og periode for kvalitetskontrol | |
Har net- og distributionsselskabet indberettet besparelser for perioden. Hvis nej udfyldes den øvrige del af skemaet ikke. | [Vælg svar] |
Indberetningsår | [Skriv år for kvalitetskontrol] |
Dato for udført kvalitetskontrol (dd.mm.åååå) | [Skriv dato for kvalitetskontrol] |
2. Kontaktoplysninger på kontrollant | |
Kvalitetskontrol udført af | [Skriv firmanavn] |
[Skriv xxx.xx] | |
Ansvarlig kontaktperson | [Skriv navn] |
3. Indberetninger i periode for kvalitetskontrol | |
Er kvalitetskontrollen udført forud for indberetning | [Vælg svar] |
Selskabets energisparesager (projektspecifikke aftaler med slutkunder) indberettet i perioden for kvalitetskontrol? | [Angiv antal energisparesager] |
[Angiv indberettet mængde, MWh] | |