Aftale om budget 2023 for Roskilde Kommune
Aftale om budget 2023 for Roskilde Kommune
Der er den 30. august indgået budgetforlig for 2023 mellem partierne Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Xxxxx Xxxxxx.
Et sundt og ansvarligt budget
Der har i de seneste år været stort fokus på at øge Roskilde Kommunes likviditet, og parterne noterer sig med tilfredshed, at der nu er en solid kassebeholdning.
I dette års budget er det derfor i langt højere grad de rammer for serviceudgifter og anlægsudgifter, som er aftalt mellem regeringen og KL, som er et grundvilkår for Roskilde Kommune som medfører, at det har været nødvendigt at gennemføre reduktioner på både drifts- og anlægsbudgettet.
Parterne har besluttet at erstatte tidligere års automatiske indregning af effektivisering/produktivitet med konkrete besparelser eller omprioriteringer, som er politisk besluttet.
De stramme økonomiske rammer og et lille økonomisk råderum betyder, at der er en række budgetønsker, som ikke har kunnet imødekommes med nærværende aftale. Partierne er enige om, at nærværende aftale er grundlag for at føre en ansvarlig økonomisk politik i de kommende år med henblik på at skabe råderum og stabilitet i den fremtidige økonomi. Forligspartierne ønsker et råderum på 35 xxx.xx. til risikoområder.
Velfærdsinvesteringer
Roskilde Kommune oplever i lighed med landets øvrige kommuner en vækst i udgifterne i forbindelse med borgere, der har brug for særlig hjælp. Byrådet har med en årlig ekstra bevilling på 34 xxx.xx. til voksen-socialområdet rettet op på en historisk ubalance i budgettet, og forligspartierne ønsker fremadrettet at arbejde mere forudsigeligt og styrbart med disse budgetter.
Forligspartierne er enige om, at der skal arbejdes videre med planerne om at opfører tidssvarende botilbud i Roskilde til erstatning for Mariehusene, inden for en kort årrække.
I indeværende år er der udarbejdet en analyse der beskrive de behov, der er til nye tidssvarende boliger, herunder en central placering i Roskilde. Det skal undersøges om et nyt botilbud evt. kan indgå i omdannelse af Østervangskvarteret til et nyt attraktivt område.
På den baggrund har parterne valgt at fokusere på, at Roskilde fortsat er en kommune i vækst med flere borgere og arbejdspladser, og der skal løbende investeres i infrastruktur, daginstitutioner, skoler og kultur- og idrætsinstitutioner, så der sikres gode rammer for alle kommunens borgere. Kommunens anlægsbudget vil i de kommende år særligt blive prioriteret til velfærdsområderne, ikke mindst gode pasningsmuligheder for kommunens stadig flere børn i Jyllinge, Viby/Dåstrup og Æblehaven/Rønnebærparken. Der afsættes op mod 150 mio. kr. over de kommende år til at bygge nye dagtilbud.
Budgetforligspartierne er enige om, at den fysiske tilstand på alle folkeskoler i Roskilde Kommune skal fremstå imødekommende og attraktive, leve op til kravene i fagene i folkeskoleloven og være en integreret del af de omkringliggende lokalsamfund. Derfor sætter vi fortsat penge af til skolerenovering, men også til at kunne forbedre skolegårde og udendørs læringsrum ved flere af vores skoler.
De stigende energipriser er en udfordring, og der skal fokus på at energirenovere, ligesom der sættes initiativer i gang for at spare på energien igennem ændret adfærd og lavere temperaturer i lokalerne mv.
Folkeskolen
Budgetforligspartierne noterer sig med glæde, at Roskilde Kommune i 2023 får tilført yderligere 3,4 mio. kr. til et generelt løft af folkeskolen i 2023, og ønsker at disse penge direkte skal tildeles til de enkelte skoler via ressourcetildelingsmodellen. De ekstra midler skal ud og bruges på skolerne til gavn for eleverne.
I forbindelse med udbygningen af Vindinge er der kommet øget pres på skolen, der ikke kan rumme det antal børn/unge der er tilflyttet. X.x. xxxxxxxx der, på grund af de stigende anlægspriser, med en midlertidig pavillon løsning, indtil byggeriet står færdigt i skoleårets 2024/2025.
For at sikre tidssvarende klasselokaler er det nødvendigt at udbygge Vindinge skole med 4 klasser. Budgetforligsparterne ønsker at fremme, at et af lokalerne forberedes til naturfagslokale hvis det kan holdes inden for den økonomiske ramme.
Forligsparterne ønsker, at kommunen skal arbejde for at være frikommune på skoleområdet, så skolerne får øget medbestemmelse.
Det stigende antal børn og unge, der har behov for særlig hjælp opleves også på skoleområdet, hvor flere elever har behov for specialundervisning, uden at det budget skolerne får til specialundervisning bliver reguleret. Budgetforligspartierne er enige om, at der skal udarbejdes en model for, hvordan skolerne fremover årligt får en regulering i budgettet, der modsvarer antallet af elever med behov for specialundervisning.
Ungepakke til trivsel og mental sundhed
Den mentale sundhed og trivsel er faldende for unge i Roskilde Kommune. Det er særligt bekymrende, at et stigende antal unge oplever dårlig mental sundhed og trivsel med risiko for alvorlige konsekvenser for bl.a. deres udvikling, skolegang og videre livsforløb. Roskilde kommune har i 2022 fået lavet en ny sundhedsprofil, der bl.a. viser, at der blandt unge er en stigende dårlig mental trivsel. Herudover har Center for Ungdomsforskning i 2022 udarbejdet en ungeprofilundersøgelse for Roskilde Kommune, der viser, at mens langt de fleste unge i Roskilde Kommune har det rigtigt godt, så viser det sig i næsten alle sammenhænge, at der også er en lille gruppe af unge, som har det svært, og det i forhold til mange af de domæner, der præger de unges liv.
Vi ønsker derfor at gøre noget for de unge mennesker, der er i dårlig trivsel og som er udfordret på deres mentale sundhed. Derfor er vi i budgetforligspartierne enige om, at en af de største opgaver, vi har foran os, er at sikre, at de unge, der skal udfolde deres ungeliv i Roskilde kommune, skal have de bedste forudsætninger for at få et liv, hvor de er i god trivsel og har en god mental sundhed.
Derfor afsætter vi i alt 3,5 mio. kr. til at forbedre unges psykiske trivsel. Vi ser det som en pakke, der skal bestå af en række sammenhængende, tidlige og forebyggende indsatser, der har betydning for at unge op til 25 år kommer i bedre mental trivsel. Indsatserne skal udvikles i samarbejde med regionen (STIME-program) og andre relevante aktører, ligesom de unge skal inddrages i arbejdet med at udvikle de konkrete indsatser. Vi ønsker med denne pakke, at vi som kommune kan give de unge en rettidig og relevant hjælp i deres nærmiljø, og at forældrene bliver involveret i dette. Pakken skal også se på unge i efterværn og sikre dem en god overgang til voksenlivet. Roskilde Kommune arbejder allerede med Roskildemodellen for at sikre en tidlig opsporing af unge, der er på vej i mistrivsel. Vi ønsker nu at give det en ekstra dimension ved at afsætte midler til en pakke, der skal hjælpe unge til at komme i god mental trivsel. Samtidig iværksættes et samarbejde med Sønderlundskvarterets Idrætsforening om tidlig motorisk træning.
Flere gode leveår
Forligspartierne ønsker at udvikle ældreområdet og fremme flere gode leveår i eget hjem.
Der er undersøgelser, der peger på at, den ældre del af befolkningen ikke bliver mindre syge – også kaldet ”sund aldring” i det omfang, som det tidligere var antaget. Det ønsker vi at få analyseret nærmere i de kommende år, således at demografimodellen kun medtager sund aldring i det omfang, der rent faktisk måtte være tale om en effekt i ældreplejen. I budgettet for 2023 er ”sund aldring” ikke indregnet. Der tilføres derfor 4,9 mio. kr. om året.
Grøn og attraktiv bymidte
Forligspartierne ønsker over de kommende år at udvikle bymidten, så den bliver endnu mere grøn og attraktiv. Vi vil skabe bedre byliv, trygge rammer for fodgængere, oplevelsesrige gader, byrum og xxxxxx. Kulturliv, handel og aktivitet skal kunne udfolde sig i indbydende, funktionelle og inspirerende rammer. Bløde trafikanter skal kunne færdes trygt, og biltrafikken begrænses til langsom ærindekørsel, så både børn og voksne kan bevæge sig frit. Pladser og parker skal have kvalitet, så de inviterer til ophold og fællesskab.
Cyklisme
Forligspartierne ønsker at fremme cyklisme af hensyn til sundhed, bymiljø og klima. Vi står på skuldrene af mange års indsats på området inden for bæredygtig mobilitet. Vi kan gå endnu længere. Det skal ske ved en aktiv og praktisk tilgang, når anlægsprojekter planlægges, og driftsmidler løbende prioriteres. Her vil vi altid stille spørgsmålet, hvordan projektet/indsatsen kan være med til at fremme cyklismen. I forbindelse med den forestående revision af cykelhandleplanen er budgetforligspartierne særligt opmærksomme på at øge antallet af cyklende og cyklede kilometer i kommunen
Grøn pulje
Der afsættes årligt 1,5 mio. kr. til biodiversitet, grundvandsbeskyttelse og miljøtiltag særligt målrettet forureningsopsporing (PFAS og lign.). Desuden øges puljen med opkøb af skov til gavn for klima, natur og grundvand og endeligt udvikles en mere ambitiøs model for det grønne regnskab.
Bæredygtigt byggeri
Cirkulær økonomi og fokus på genanvendelse og bedre ressourceudnyttelse spiller en stadig større rolle i forbindelse med kommunens byggerier. I den tidlige beslutningsproces vurderes der, hvordan materialeforbrug kan minimeres gennem genanvendelse og genbrug af bygninger, byggematerialer og jord.
Alle byggeriets elementer tages i ed. Dette sikres bl.a. gennem anvendelse af certificeringsordningen DGNB i forbindelse med større nybyggeri i kommunen. Samtidig stiller kommunen som krav om DGNB-certificering der, hvor der bygges på grunde, som kommunen sælger.
Roskilde Kommune arbejder målrettet med nedbringelse af udledningen af CO2 fra kommunens eget byggeri. Størstedelen af den CO2, der udledes fra bygninger stammer ikke fra driften af bygningerne, men fra det indlejrede energiforbrug, der er forbundet med materialeproduktion og transport. Kommunen stiller krav om maksimal udledning
på 8,5 kg CO2 pr. m² pa. og det vil løbende blive vurderet, om det er muligt at skærpe målet yderligere.
Lokaldemokrati
Vi ønsker at styrke fællesskaber, trivsel, mindske ensomhed og styrke lokaldemokratier. Derfor vil vi i samarbejde med kommunens lokalområder se på mulighederne for at skabe lokale mødesteder, hvor dette mangler.
Budgetforligsparterne er enige om, at der skal være opmærksomhed på at eksisterende grønne områder i mindre lokalsamfund, skal plejes, så de kan benyttes af borgerne i hverdagen.
Ledelse og konsulenter
Ledelse- og sekretariatsfunktioner forenkles på rådhuset. Der skal findes 5 mio. kr. i årlig driftsbesparelse på konto 6. Her og nu vurderes vakante chefstillinger, og derudover skal der findes yderligere reduktioner i den samlede ledelsesstruktur. Kommunaldirektøren fremlægger model for realisering af dette i Økonomiudvalget til beslutning.
Kommunen som attraktiv arbejdsplads
Det er en generel udfordring at fastholde og rekruttere medarbejdere og ledere, da der er rift om medarbejderne. Derfor forventer forligspartierne, at kommunens ledelse har et stort fokus på at sikre en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdere og ledere er glade for arbejde. Dette gælder i helt særlig grad på de store velfærdsområder, hvor det er vigtigt at lykkes med en indsats for at sikre nok hænder. Økonomiudvalget, direktionen og HovedMED-udvalget skal i fællesskab sørge for, at vi har de nødvendige centrale rammer og muligheder, der rækker på tværs af organisationen, men det vigtigste arbejde foregår på de enkelte områder og arbejdspladser. Det forventes derfor i 2023, at de enkelte direktørområder inddrager relevante fag- og MED-udvalg og i samspil med disse understøtter udviklingen af de enkelte arbejdspladser i Roskilde Kommune
Budgetforligets parter
Overholdelse af de centralt faste rammer for serviceudgifter og anlægsudgifter som helhed kan gøre, at der kan opstå behov for en fornyet drøftelse af budgettets indhold inden 2. behandlingen af hensyn til udviklingen i kommunernes samlede økonomi.
Forliget er på nuværende tidspunkt baseret på det selvbudgetterede skattegrundlag for budgettet for 2023, da de foreløbige beregninger viser, at det er det mest fordelagtige for Roskilde Kommune. Forud for 2. behandlingen af budgettet vil der foreligge en ny økonomisk redegørelse fra regeringen ligesom der vil være ny skattestatistik. På den baggrund vil der ved 2. behandlingen af budgettet blive truffet endelig beslutning om,
hvorvidt Roskilde Kommune skal basere sig på selvbudgetteret- eller statsgaranteret skattegrundlag.
Partierne er enige om, at frem til budgetvedtagelsen ved 2. behandlingen og hele budgetåret 2023 gælder, at enhver ændring i forhold til det aftalte budgetforlig kræver enighed partierne imellem. Det betyder, at budgetændringer kun kan foreslås i byrådssammenhæng og gennemføres, såfremt der på forhånd er konstateret enighed i budgetforligsgruppen.
Nye partier eller enkeltpersoner i Byrådet kan kun optages som forligspart, såfremt dette tiltrædes af alle forligsparterne, og hvis eventuelle budgetpartier enten kan tiltræde budgetforslaget i sin nuværende form, eller hvis alle forligspartierne kan tiltræde ændringsforslag fra eventuelle nye budgetpartier.
Der er enighed om, at parterne som minimum mødes kvartalsvist i budgetforligskredsen, typisk inden forelæggelse af budgetopfølgninger i Økonomiudvalget.